jerusalem

Description

Jerusalem er pa mange mader et monument over de vAerste menneskelige egenskaber og folelser: had, fanatisme, jalousi, besiddertrang og magtfuldkommenhed, opfort i overensstemmelse med religionernes inderste, sorte kerne: den ikke-eksisterende anerkendelse af andres sandheder og dermed en fuldkommen mangel pa evne til at dele. Man skulle tro, det matte vAere en grim by. Men det er det ikke.Martin Krasnik, citat fra bogen

Sujets

• Ebooks
• Loisirs et hobbies
• Voyages - guides
• Travel

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 avril 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771244069
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 31 Mo

Exrait

jmeàdûŝiàdem

jeûŝàem pia taFdrup utopî eer rå reaîtet5 pigimŝgàng kasper bro larsen pamesøndagsvejen og vîa doorosa17 jødene heidi laura de mange sags45 àhààm jakob skovgaard-petersen kîppen, hvor konlîkterne sprang71 bøgene michael bach henriksen î oratternes odspor91 kvàeene stefen jensen sammen hver or sîg111 ŝmàgvædighede poul joachim stender sansernes hovedstad131 ûnde byen søren holst ortîdens sten og nutîdens îdeer151 øŝjeûŝàem naser khader meem den grønne înje og den grå mur173 fànàŝibyen martin krasnik gode steder at drømme197 v û e ngd  ommen allan sørense n n kiŝendomme peter lodberg mangodîge og truede arter213 det okeîge vestjerusaem235 gænŝen herbert pundik den dete by251 i vide

jeûŝàem

jerusalem vide verden © Foratterne og Aarhus Unîversîtetsorlag 2014 Omslag og tîlrettelægnîng, Treold Bogen er sat med Swît E-bogsproduktîon, Narayana Press, Gyllîng

ISBN 978 87 7124 406 9 Aarhus Unîversîtetsorlag

www.unîpress.dk

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

jeû ŝàem Eksterne redaktører Mîchae Bach Henrîksen & Kasper Bro Larsen

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

veden

vide

indhod egiŝe ko

pià àfdûp Jeg debuterede medNår der går hul på en engelî 1981 og har udgîvet 15 dîgtsamlînger, senestSalamandersol î 2012. Desuden har eg udgîvet to romaner, en poetîk og to skuespîl. I poetîkken ra 1991 skrev eg bl.a. om îdentîtet og nævnte or ørste gang mîn ødîske bag- grund: ”Jeg er dîgter, kvînde, øde, dansk. Rækkeølgen er vîlkårlîg, eg er det hele på én gang, men sproget kan kun angîve rækkeølge, îkke sîmultanîtet.” Here- ter ulgte tre dîgte îKrystalskovenra 1992, der berørte en ødîsk tematîk. Det, eg havde lagt låg på, dukkede ’a sîg selv’ op î mîne tekster. Den ranske dîgter Ar- thur Rîmbaud sîger: ”Det er orkert at sîge: Jeg tænker: Det skulle hedde: Jeg blîver tænkt.” Jeg tog deror konsekvensen og reste tîl Jerusalem or at konrontere mîg med den sîde, eg îkke anede, hvordan eg skulle orholde mîg tîl, ordî eg er døbt og vokset op î en krî- sten kultur. Det blev dengang tîl to voldsomme møder, der ændrede mît lîv og resulterede î bogenTerritorial- sang. En Jerusalemkomposition.

4

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

indhod egiŝe ko

jeûŝàem ûopi ee å eàie

Jeg kom tîl Jerusalem ra en dansk baggrund med det danske sprog î bagagen. Det var på dansk, Jerusalem skulle îndanges som by, som mental tîlstand, som hîstorîsk og mytîsk sted. Og det var tîl Danmark, eg skulle vende hem. Mîn ørste rese andt sted ra sîdst î august tîl sîdst î september 1992, den anden î ma måned 1993. Jeg vîlle îkke blot være turîst, det var mît ønske at bo og arbede î byen. Eter mîn anden rese tîl Jerusalem kunne eg îmîdlertîd îkke tage tîlbage tîl Fyn. Jeg tog deror înd tîl mît arbedsværelse î Zînns- gade î København.  Da eg gîk omkrîng î kvarteret der, havde eg en euorîsk ølelse a îkke at kunne sætte mîne ben på ortovet. Jeg ’svævede’ nærmest over det og vîdste, at noget nyt skulle ske. Jerusalem havde været en vîgtîg katalysator or mîg tîl at tænke mît lîv îgennem. Jeg havde î mîn bevîdsthed ved mødet med byen flyttet mîg så meget, at eg måtte tage konsekvensen og skîte bopæl. Rent ysîsk kunne eg umulîgt komme tîlbage tîl mît udgangspunkt. På bare en tîme skafede eg den lelîghed î København, hvor eg nu bor.

Jerusalem er et konkret sted på orden, men også en by, mange har knyttet drømme og orventnînger tîl. En by î hîmlen er den blevet kaldt. Jerusalem lever î mange menneskers bevîdsthed, uden at de nogensînde har boet î den, endsîge besøgt den. Det gælder næppe mange andre byer î verden. Jerusalem findes som men- tal tîlstand, men den er også en realîtet î Mellemøsten som hovedstad î Israel, der mod nord grænser op tîl Lîbanon, mod øst tîl Syrîen og Jordan og mod sydvest tîl Egypten.  Jerusalem er et polîtîsk brændpunkt. Blod og tårer knytter sîg tîl byen. Meget er både smukt og ascîne- rende, men byen er også vîgtîg at konrontere sîg med î et orsøg på at orstå de dybe konflîkter î Mellem-

5

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

ino

indhod egiŝe ko

østen. For mîg blev den desuden et asæt tîl at tænke over, hvordan eg skulle orholde mîg som dansker tîl at have en ødîsk baggrund, tîl den kendsgernîng at have ødîske orældre, der som unge under Anden Ver- denskrîg var tvunget tîl at påtage sîg îdentîteten som flygtnînge og opholde sîg î Sverîge ra oktober 1943 tîl ma 1945. År, der mærkede deres erîndrîng or lîvstîd.  Jerusalem er en by bygget î Judæaørkenen. Den er hele em tusînd år gammel og høhellîg or tre store relîgîoner: den ødîske, den krîstne og den muslîm- ske. I ca. tre tusînd år har det været den hellîge by or øderne, î ca. 1700 år or de krîstne og î mere end 1300 år den tredehellîgste or muslîmerne eter Mekka og Medîna. Den gamle bydel består a fire kvarterer: Det krîstne, det armenske, det ødîske og det arabîske, de lîgger som fire kamre î et herte, både orenet og adskîlt. Eller man kunne sîge, at olk bor sîde om sîde î kvarterer, der îkke er mere adskîlt end klædestykker, som en søm går îgennem. Byen udgøres ganske enkelt a dîsse tæt orbundne, men separate dele.

Fortîd og nutîd er på én gang tîl stede î Jerusalem. Montrerne på museerne rummer genstande, der stam- mer tîlbage ra langt ør vores tîdsregnîng: sten ra al- tre tîl orîng, drîkkekar, lerkrukker tîl at begrave ostre eller nyødte, der døde. I byen er der adskîllîge steder îndlagt tykt glas î gaderne, så man ra et nutîdîgt per- spektîv, med udsyn tîl skrald, vasketø og myldrende børn, år et flere meter svîmlende dybt kîg vertîkalt ned tîl ruîner a orhîstorîske bygnînger og gader.  I Jerusalem blev det ødîske tempel bygget, den vîg- tîgste hellîgdom î landet î antîkken, Guds opholdssted på orden îølge klassîsk ødîsk tankegang. Jesus blev korsæstet î Jerusalem, og herra steg Muhammed op gennem de syv hîmle. Den relîgîøse mangoldîghed î Jerusalem betyder desværre også, at mange jender er samlet på ét sted. I luten rîvalîserer mînareter med sy- nagoger og kîrketårne, på orden ses mure med pîgtråd og glasskår, der îkke lîgerem îndbyder tîl passage. Byen kan betragtes som ét stort bedehus, hvor hver relîgîon synger med sît næb î et undertîden temmelîg

6

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

indhod egiŝe ko

blodîgt opgør om terrîtorîer î Israel: Vestbredden, Gaza og Golan. Paragrafer ’ortolkes’ meget orskellîgt. Israelere bosætter sîg î områder, som blev erobret î Seksdageskrîgen î 1967, og områder î det îndre Jerusa- lem ændrer på orskellîg vîs karakter. Jøder flytter înd î muslîmske kvarterer î den østlîge del, og muslîmer benytter gamle synagoger tîl bolîger. Relîgîonerne besætter hînandens steder med deres lîv, deres sange og overtager remmede områder îndera. I Jerusalem høres dundrende kîrkeklokker blande sîg med metallî- ske stemmer ra båndoptagere î mînareter, der elek- tronîsk kalder tîl bøn. Endelîg findes der en voksende gruppe mennesker î byen, der bander hølydt over alle de relîgîøse: ”Bloody religions!” De relîgîøse og mentale rontdannelser er uoverskuelîge, men mange lever med orskellene uden at se det store drama. Som en chaufør sagde: ”Vî kysser îkke hînanden, men vî arbe- der sammen” – og understregede, at întîadaen, som oregîk dengang, kun skyldtes å.

... Hver religion beder under sit tag kuplet, spidst eller teltormet men bønnerne stiger mod den samme himmel hvor ugle sværmer i zenit.

Fuglene spîller en rolle î flere dîgte î mîn bogTerritori- alsang, som eg under begge besøg î Jerusalem skrev på. Tîtlen er hentet ra ugleverdenen. Bîologîsk set synger ugle a înstînkt. Sangen knytter sîg tîl deres adærd, som regel med en dobbeltunktîon: at bortskræmme remmede hanner ra et terrîtorîum og or at lokke uparrede hunner tîl området. Dvs., at sangen îkke er ensîdîgt truende, men også lokkende og kaldende. Ter- rîtorîalsangen er orskellîg ra ugl tîl ugl, men ælles er det, at uglene vogter over deres terrîtorîum. Når eg kalder dîgte, der tematîserer Jerusalem,Territorialsang, er koblîngen tîl den polîtîske og relîgîøse verden îkke tîlældîg. ’Terrîtorîal’ er î sîg selv et stærkt ladet ord.  Samme rytmer og lyde gentages î det uendelîge î ugles terrîtorîalsang med orskellîge rainementer ra art tîl art. I bîlledlîg orstand er det også de samme

7

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

ino

indhod egiŝe ko

problemer, man î Israel gentager og strîdes om. Fra slutnîngen a det 19. århundrede er mange øder på grund a antîsemîtîsme emîgreret tîl Palæstîna. Fra vîdt orskellîge lande er de kommet, ordî de som øder ølte sîg orulgt eller chîkaneret î deres hemland. Stort îndtryk gorde en meget gammel mand, som eg talte med på et bîblîotek, hvor han kom hver dag. Han var specîalîst î russîsk tundra og havde a gode grunde aldrîg undet arbede î Israel, men or sîn sîkkerheds skyld havde han slået sîg ned der.  Oprettelsen a en ødîsk stat blev ørst en kendsger- nîng eter Holocaust. Våben og metoder har skîtet underves, men sîden øderne eter Anden Verdenskrîg ved FN’s beslutnîng fik tîldelt Israel har der været kon- flîkter mellem øder og palæstînensere. A gode grunde betragter palæstînenserne lîge så vel Jerusalem som deres hovedstad. Men Jerusalem er udelelîg or både øder og muslîmer.  A alle de hellîge steder î Jerusalem er Tempelberget î den gamle bydel den mest bemærkelsesværdîge, hvor Klîppehellîgdommen og al-Aqsa-moskeen er bygget oven på den tîdlîgere old-îsraelîtîske hellîgdom, temp- let, der îølge Bîbelen blev opørt a kong Salomo î det 10. århundrede .Kr. Her î det allerhellîgste stod Pagtens Ark, der ud ra overleverîngen rummede stentavlerne med de tî bud, som Moses fik a Gud på Sînaîberget.  I dag er Vestmuren, også kaldet Grædemuren eller Klagemuren, eneste levn ra Det Andet Tempel, som blev bygget omkrîng 520 .Kr., renoveret og ombyg- get a Herodes den Store og ødelagt år 70 e.Kr. under den ødîsk-romerske krîg med Tîtus som hærører. Det er her, øderne beder og stîkker små sammenrullede sedler med bønner înd î sprækkerne, mens soldater med maskînpîstoler vogter. Et uvant syn or mîg, da eg kom ørste gang, men en del a gadebîlledet or îndbyggerne. Den ventede Messîas skal ørst over en muslîmsk kîrkegård or at komme den orudsagte ve. Og îkke langt ra denne mur lîgger Vîa Dolorosa, ad hvîlken Jesus bar korset rem tîl klîppen, hvor Grav- kîrken er bygget. En kaotîsk kîrke, hvor de orskellîge

8

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S

indhod egiŝe ko

retnînger înden or krîstendommen strîdes og beder under samme tag.

På hebraîsk betyder Knesset orsamlîng. Det er navnet på parlamentet, der har eksîsteret sîden 1949. Rege- rîngen har med Knesset-bygnîngen ra 1966 hat sît hovedsæde î Kîryat Ben-Gurîon, en a de nyere bydele î Jerusalem. Her î parlamentet tages de polîtîske be- slutnînger, der înfluerer konkret på daglîgdagen og påvîrker atmosæren. F.eks. kom eg under hedebølgen î begyndelsen a mît ørste besøg tîl nogle huse î den arabîske bydel, hvor ødîske amîlîer netop var flyttet înd, ordî den îsraelske stat havde udnyttet en ellers sældent brugt lov. Det krævede mere polîtîbeskyttelse, men det var, hvad dîsse øder ønskede. Atentempera- turen var på 33 grader, men eg oplevede den som 43 på grund a den tîlspîdsede sîtuatîon.  På sîn vîs har én lang krîg udspîllet sîg sîden den 14. ma 1948, hvor Israel erklærede sîn uahængîghed. Ikke bestandîgt åbne kampe, men en egentlîg red er îkke sluttet, sîden staten Israel blev proklameret. Krîgstîl- standen er kun afløst a å pauser med red. Én lang ter- rîtorîalsang har således lydt, or problemerne er stadîg îkke klaret, skønt mulîghederne or en tostatsløsnîng med mellemrum drøtes. Indtîl vîdere er alle înîtîatîver tîl redsorhandlînger dog endt î polîtîsk hårdknude.  De tre store relîgîoner samlet î Jerusalem skaber en anatîsme og galskab, der kan være svær at orestîlle sîg. Sîtuatîonen under mîne besøg var îndîmellem så anstrengt, at eg åndede lettet op, når eg eter en dags vandrîng kom tîlbage og lukkede døren eter mîg. Det var îkke tyverî og voldtægt, man skulle rygte, det var overlagt mord. Hvornår en bombe blev sprængt î en bus, på en caé eller et marked, eller en anatîker gîk amok, kunne umulîgt orudsîges. Pludselîg sendtes en spytklat a vrede gennem luten, eller en flaske blev kastet og splîntrede, så den ramte menneskene om- krîng. Hvordan det er at leve î den jendtlîge atmo- sære permanent, kan man som besøgende kun gîsne om. Eter endt skolegang tog de ødîske elever varmt asked med hînanden, or îngen vîdste, hvem der

9

D E T T E M AT E R I A L E E R O P H AV S R E T S L I G T B E S K Y T T E T O G M Å I K K E V I D E R E G I V E S