new york
103 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

new york , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
103 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Anne Mette Lundtofte Intro - New York CityTore Rye Andersen Parken - Pa kant med storbyenNiels Lillelund Gaden - Rette linjer og skAeve vinklerLars Movin Pulsen - Beatgenerationens New YorkAndreas Rude Katedralen - St. Patrick's CathedralMartin Krasnik Jew York - Det gyldne landNiels Lillelund Gastronomien - Et Aeble i mange bidderAsger Liebst Subwayen - Byens underste bevAegelserAnders Troelsen Skyskraberkomplekser - Den vertikale verdensbyAnne Mette Lundtofte Bogerne - I forfatterens fodsporNiels Lan Doky Jazzen - New Yorks spillestederMaiken Derno Kunsten - Gallerierne, museerne og cafeerne

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 mars 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246575
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

new york
anne mette lundtofte Jeg kom til New York i 1995 for at studere et r p New York University - og blev i byen i 13 r. I l bet af den tid tog jeg en ph.d. i Comparative Literature og arbejdede sidel bende for forskellige amerikanske tidsskrifter ( The New Yorker , BOMB Magazine , Grand Street ) og som kulturskribent for Politiken. I 2009 udkom min bog New York New York (Gyldendal), som er en insider-guide, der f lger ti newyorkere rundt i ti forskellige kvarterer i byen.

intro
new york city
Man m ikke kalde sig newyorker, f r man har levet i New York i mere end syv r - eller jeg skulle m ske skrive over levet. Det er en uskreven regel, og hvis man ellers har pr vet at overleve i New York mere end syv r i tr k, ved man hvorfor. Det kr ver et helt bestemt gemyt og stor fleksibilitet l bende at skulle overvinde de forhindringer og paradokser, byen kaster i hovedet p den, der v lger at sl sig ned der. N r man s har fundet ud af at leve med det fornuftsstridige, ulogiske, inkonsekvente hele, der er New York, kan man med rette kalde sig newyorker.
Da jeg landede i byen i august 1995, kom jeg ind med 4-toget fra Fyn. Jeg var kendt for at have begge ben solidt plantet p jorden. De blev hurtigt sl et v k under mig. Der var lydene, som var s ndersk rende, n r sirenerne fra brandbiler og politibiler fl nsede gennem natten. Der var lugtene, som p grund af sommerens h je luftfugtighed var n sten til at tage og f le p - og det f ltes ikke rart. Og s var der menneskem ngden, der b lgede frem og tilbage, lige s langt jet rakte ned ad avenuen, s det var til at blive s syg over. Det er s dan, jeg husker mit f rste m de med New York.
Jeg ankom en tirsdag aften til J.F.K. Lufthavn, og selv om det var midt om natten, inden jeg n ede ind til Manhattan, var gaderne fyldt med folk. Det, de foretog sig, adskilte sig ikke v sentligt fra livet i dagtimerne. Gennem de store vinduer til tr ningscentre kunne man se m nd og kvinder l be p l beb nd og l fte v gte. I vaskerierne stod man og foldede t j, mens vaskemaskinerne snurrede, og t rretumblerne buldrede. I supermarkederne gik folk rundt og fyldte indk bsvogne. Nogle var p vej i biografen, andre skulle ud og spise. Jeg ville bare sove.
Hele natten l jeg og svedte, fordi viften, der hang i loftet, ikke virkede. Det f rste, jeg k bte i New York den n ste morgen, var en airconditioner i en butik med h rde hvidevarer midt p Manhattan ved Union Square. Da jeg f rst havde f et den installeret, forandrede mit sovev relse sig i l bet af f minutter fra hed sauna til iskold dybfryser. S kunne jeg ikke sove, fordi jeg rystede af kulde under det tynde lagen, der skal g re det ud for en dyne i New York.
Jeg forstod ikke meget, det f rste r jeg boede i byen. Jeg f lte mig heller ikke forst et. Newyorkerne var ellers meget venlige og im dekommende og hilste mig altid med et h fligt How are you? , n r jeg tr dte ind i kiosken for enden af min gade eller p den lokale diner . Men n r jeg begyndte p et uddybende svar p mit befindende, fik jeg hurtigt et blik fra tjeneren, der med al tydelighed sagde, at det ikke var det, han havde spurgt om, mens kioskejerens emsige gestik gjorde det klart, at heller ikke han var interesseret - der var ligesom andre kunder i butikken.
I banken og hos ejendomsm gleren var man heller ikke lydh r her i starten. Bankmanden kr vede en form for regning med min adresse p som bevis for, at jeg var en ansvarlig og stabil kunde, f r jeg kunne f lov at bne en konto i deres bank. Samtidig ville udlejeren af den lejlighed, jeg havde f et lovning p , have en check med en m neds husleje som depositum for det tilf lde, at jeg en dag stak af. Jeg gjorde mit bedste for at forklare umuligheden af min situation, men det blanke ansigtsudtryk, jeg blev m dt med begge steder, sagde mig, at det ikke var deres problem.
Det endte med, at jeg en uge senere sad i en subway p vej mod Queens. I min st vle havde jeg 3000 dollars i kontanter - 1000 dollars til den f rste m neds husleje, 1000 dollars i depositum og 1000 dollars under bordet, og dem gav jeg en koreansk bolighaj i baglokalet til en restaurant ved subwaylinjens endestation. Da jeg flyttede ind i lejligheden p East 9th Street samme dag, hilste min nabo mig straks med et How are you? . Jeg svarede igen p gte newyorsk med tryk p s tningens sidste stavelse: How are you? .
For en hilsen i New York handler ikke om semantik, men er ren taktik - en m de at f det hele til at glide lidt lettere p . N r der bor s mange mennesker s t t p hinanden med s vidt forskellig national, religi s, etnisk og sproglig baggrund, m der olie til at f hjulene til at k re - ellers ville hele systemet bryde sammen. Til geng ld nytter det ikke at appellere til det systems menneskelige forst else og barmhjertighed. Hvis man vil have noget i New York - en lejlighed, en bankkonto, en karriere - m man forhandle sig frem.
Indvendigt var lejligheden p East 9th Street ikke noget at skrive hjem om. K kkenl gerne hang sk vt fra deres h ngsler, der var revner i v ggene, og ved radiatoren i sovev relset - som var det eneste andet v relse i lejligheden - var der et hul i tr gulvet, hvorfra der om natten kravlede store kakerlakker op. Men udsigten fra min femte sal var alle pengene v rd: Empire State Building stod mod nord og glimtede lyser dt i morgenlyset uden for mit sovev relsesvindue, mens man om aftenen fra k kkenvinduet kunne se Twin Towers sydp rejse sig majest tisk op over resten af byens skyline , et stort og sort 11-tal mod den nedadg ende sol.
Den f rste vinter l rte jeg, at vinduerne i New York ikke kun er til at se ud ad. De har ogs en mere praktisk funktion. Radiatorer er nemlig ikke noget, man kan regulere i den enkelte lejlighed. De styres alle af et f lles fyr i ejendommen. N r det bliver for varmt i ens lejlighed, bner man bare vinduet. N r det bliver for koldt, fryser man.
Noget af det bedste ved at bo i New York er at vide , at man er bor der. Her, midt i sm rhullet, kan det f les, som om der slet ikke eksisterer en verden udenfor. Alt, hvad der er af vigtighed, findes her. Den overbevisende fornemmelse tror jeg, at alle newyorkere g r rundt med. Det er den eneste forklaring p , at de hver dag k mper sig gennem de overfyldte gader, finder sig i den bryske behandling, de f r i dineren, kiosken, kaffebaren, og at de overkommer hver m ned at l gge den uanst ndigt h je husleje for det hummer af en lejlighed, de allern digst f r lov at leje. For lever man i New York, ved man, at man er i verdens navle. Det er her, det sker. Og er man et jeblik i tvivl, mens man roder rundt under k kkenvasken efter kl bemusef lder og insektspray, kan man bare se op, hvor byens skyline lover og leverer, at det er her, man er: New York City.
Om sommeren f r lejlighederne verst i ejendommene et ekstra v relse, n r det bliver s varmt, at man kan benytte tagene som terrasser. De er belagt med sort asfalt, der i h jsommeren bliver s stegende hedt, at man kalder det for tar beach , asfaltstranden. N r man deroppefra kigger ned p byens myretue af mennesker og trafik, bliver det tydeligt, at New York ikke bare er en by, men en dans - en dans alle kan v re med i, hvis de ellers kan holde tempoet. De, der ikke kan, holder sig i skyggen.
Jeg har aldrig v ret i kontakt med s mange mennesker, som da jeg boede i New York, og jeg har aldrig f lt mig s alene. Alene er ikke n dvendigvis en d rlig ting. Alene kan v re en oase af privatliv, hvis man som jeg er vokset op p landet, hvor alle ved alt om alle, og det er umuligt at ryge en sm g i smug uden at blive opdaget. I New York var der ingen, der kendte mig, og ingen, der forstyrrede, hvis jeg ikke ville have det. Det betyder ikke, at der ingen kontakt er mellem menneskene i storbyen - den er bare anderledes, p n gang ikke-bindende og plejende. Man kan eksempelvis ikke g ned i kiosken uden f rst at have f et en kommentar om vejret fra vicev rten, der er ved at t mme skraldespande, og et godt r d fra kioskejeren, n r han giver penge tilbage for tomaterne, hvis kvalitet man lige n r at sammenligne og diskutere med en anden kundes udvalg, inden man p vejen ud af butikken f r et nik fra drengen, der st r udenfor og binder blomster, og i forbifarten h rer om et job fra flyttemanden, der er p vej p arbejde, mens man l ner et lyttende re til den kvinde, der st r midt p fortovet og klager over, at hun har f et skindet p sin jakke delagt af det billige, men benh rde renseri p hj rnet.
Venskaber er der ogs mange af, og de kan opst p et splitsekund - hen over en middag, i k en til biografen, p bags det af en taxi. Alle har antennerne ude. Ofte varer venskaberne heller ikke s l nge, for New York er for de fleste et gennemgangssted, som man tager til med dr mmen om at leve der i nogle r, f r man sl r sig ned et andet sted. Vennekredsen er derfor aldrig en sluttet kreds, men er altid ben for, at nye bekendtskaber kan tr de til, i takt med at andre hopper af, og venskabers kvalitet er f lgelig ikke noget, man m ler i forhold til, hvor l nge man har kendt hinanden. De fungerer heller ikke som et socialt net, men mere som et netv rk, som man kan slutte sig til og fra, n r man har brug for det, hvis man har brug for det.
Byen er grundlagt af immigranter - af holl ndere i 1624 - og det er stadig en by, der hovedsageligt best r af immigranter. Det g r byen nem at flytte til, ikke mindst fordi folk efterlader deres ting p gaden, n r de flytter derfra. Finten er at finde ugedagen for afhentning af storskrald p byens dyre adresser, hvor man kan finde alt til indretningen af en lejlighed - fra sofaer og senge til salats t og dvd-samlinger - p en enkelt dag i en enkelt gade.
Noget af det mest befriende ved New York er den rodl shed, der hersker i byen. Den giver mobilitet, og byen har altid v ret for de rastl se og for de ambiti se, for eventyrere og for galninge. Hvordan de er endt i New York, er n sten altid en god historie. De deler den gerne. D

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents