paris
111 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

paris , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
111 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Stephanie Surrugue Intro - Forelsket i ParisUlla Gjedde Palmgren Pariserne - Jorden rundt i byernes byDan Tschernia Triumfen - Spreckelsens bueAndreas Rude Templerne - Fransk andsliv spejlet i Pantheon og Sacre CAeurKristian Hvidt Planen - Baron Haussmans ParisBo Tao Michaelis Storhedstiden - En slentretur i musketerernes ParisVagn Lyhne Bogkatedraler - Om Frankrigs NationalbibliotekAase Norrung Hvilesteder - Parisiske kirkegardeNiels Lan Doky Musikken - Jazz-spillesteder i ParisHelle Solvang Mesterarkitekten - Jean Nouvel og Grand Pari(s)Peter Brandes Kunstneren - Enkelmandsmuseer i ParisFrits Andersen Parken - Fornemmelse for natur ved Buttes-ChaumontUffe Ostergard 1789 - Revolutionens Paris

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 mars 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246650
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

paris
st phanie surrugue F dt 1977 i Danmark. Med en fransk far og en dansk mor var opv ksten tosproget - fransk i hjemmet, dansk i skolen. Og mere fransk hver sommer, n r ferierne blev tilbragt hos farmoderen, tanterne og onklerne lidt uden for Paris for at holde familierelationerne og sproget varmt. Studerede i slutningen af 1990 erne europ isk filmhistorie og filosofi p Institut Catholique de Paris og tog efterf lgende en BA i fransk p Roskilde Universitet. Droppede franskstudierne til fordel for journalistikken og har skrevet om franske forhold - lige fra pr sidentvalg og prinsgemaler til Tour de France - i bl.a. Politiken og i bogen Eneg nger - Portr t af en prins (2010). Har alle rene rejst til Paris i tide og i utide og agter at blive ved med det.

intro
en k rlighedshistorie p trods
Det var en sommernat, byen sov let, vi havde brugt vores sidste francs p en flaske billig r dvin og en pakke filterl se Gitanes. Pariserhjulet stod stille i Tuileries-haven. Vi sneg os derind, klatrede op i en af gondolerne, kyssede i lysene fra Rue de Rivoli. Bag os l Louvres slotsg rd, foran os l fremtiden og endnu flere eventyr. Ikke med hinanden, skulle det vise sig, men den sommernat i parken, hvor Frankrigs konger legede som b rn - den holdt aldrig helt op.
Jeg har v ret forelsket i Paris et utal af gange. Jeg har ogs forladt Paris et utal af gange. For i h jere grad end nogen anden europ isk by, jeg kender, rummer Paris lige s meget grusomhed som sk nhed og lige s meget dumhed som historie. Lige s meget desperation, ulighed og had som libert , galit , fraternit . Alt det vidste jeg ikke som barn. Jeg vidste endnu ikke, at der hver uge ankom hundredvis af illegale immigranter til Goutte d Or, Gulddr ben, kvarteret, der kaldes Lille Afrika. Jeg vidste ikke, at prostitution og narkohandel blev sat i brutalt system af gangstere omkring natklubberne i det nordlige Paris. Jeg vidste ikke, at min egen generation voksede op til arbejdsl shed i betonbeholderne i Clichy-sous-Bois, den farvel se forstad, som i det nye rtusinde skulle forvandle sig en rygende kampzone for et socialt opr r.
Da jeg var barn, var mit Paris hverken romantisk eller desperat. Paris var en pligt. Hver sommer, n r jeg blev sendt fra Danmark til Frankrig for at tilbringe ferierne i min fars barndomshjem mellem Paris og Versailles, rullede min gudfar med j vne mellemrum sin ramponerede Renault ind til hovedstaden for at give mig et par s lsomme historielektioner. For at spare nogle francs tog vi trapperne op til himlen, som l svimlende h jt oppe i Eiffelt rnet. Undervejs fortalte min gudfar eventyrlige historier om Gustave Eiffel, manden, der forvandlede dr mme til jern og jern til dr mme. Vi vandrede rundt i milit rkomplekset Les Invalides, mens min gudfar fortalte bloddryppende historier om krigsherren Napoleon, som han vist beundrede lidt mere, end min faster syntes godt var. Vi gik ture i Marais, min gudfars barndomskvarter, hvor tempelherrerne engang havde huseret, og hvor byens j der siden havde sl et sig ned. Andre gange traskede vi langs boghandlerne ved Seinen og standsede op, hver gang min gudfar faldt over et helt s rligt stykke laset litteraturhistorie. En gang imellem k bte han en slidt roman til mig og indprentede mig med streng stemme forfatterens geni. Gjorde vi holdt for at spise frokost, var det altid p en lille bistro, hvor vi fik muslinger og pommes frites - det eneste fornuftige, Belgien havde bidraget med til verden, mente min gudfar - og jeg fik en flaske Orangina, ikke Coca Cola, eftersom USA jo aldrig havde bidraget med noget fornuftigt til verden - mente min gudfar.
Jeg glemte det hele igen, n r jeg kom hjem til Danmark. Og de m rkelige gulnede romaner fra boghandlerne ved Seinen samlede st v p min reol, mens jeg om aftenen l ste kommunebibliotekets Puk-b ger i sk ret fra min sengelampe.
I et par hidsige teenage r n gtede jeg at rejse til Paris. Jeg orkede ikke flere indl ringstunge sommerferier.
Og s en dag stod jeg der igen. Med en stor kuffert i h nden og tusinde sommerfugle i maven: Jeg var 18 r, jeg var blevet optaget p universitetet i Rue d Assas, og - bedst af alt - jeg havde f et lov til at bo i min tantes ledige studio , etv relses, i Marais-kvarteret, som jeg kendte fra de endel se traveture med min velmenende gudfar.
Jeg kunne historierne om tempelridderne, der i 1200-tallet huserede i de fleste af Marais gader, der derfor bar navne som Rue du Temple og Rue Vieille du Temple. Jeg vidste ogs , at j der fra hele verden gennem rhundreder havde sl et sig ned omkring Rue des Rosiers. Jeg kendte historien om, hvordan kvarteret blev affolket under Anden Verdenskrig - og om, hvordan j der fra Nordafrika og Mellem sten havde reetableret det lille j diske samfund i Marais efter alle r dslerne i 1940 erne.
Jeg vidste, at snesevis af aristokratfamilier havde bygget de smukke pal er her i Marais-kvarteret p h jre Seinebred, inden dele af adelen i 1600-tallet begyndte at sl sig ned i kvarteret Saint Germain-des-Pr s p den anden side af floden, mens kongefamilien og hoffets herrer og damer rykkede fra Louvre ud til Versailles som en sidste ekstravagant krampetr kning, inden revolutionen og guillotinen lod de adelige hoveder rulle p byens brosten.
Men alle de historier var viden . Jeg havde endnu ikke f lelsen af Marais. Langsomt begyndte jeg at erobre kvarteret p egen h nd. Det gik op for mig, at min gudfar havde udeladt en ret central historie om Marais, nemlig den, at kvarteret var blevet samlingspunkt for Paris homoseksuelle. Det var b ssernes indtog, der i l bet af 1980 erne havde givet det luvslidte Maraiskvarter en tiltr ngt konomisk og kreativ ren ssance. De mange regnbuefarvede flag, som vajede foran t jbutikker, apoteker og barer i gaderne, symboliserede det homoseksuelle samfund, og en elektrisk stemning af fest og frihed sitrede i gaderne. Det med flaget m tte to karseklippede kvinder forklare mig, mens vi stod og ordnede vores respektive vasket j p m ntvaskeriet i en sidegade til Rue du Temple. Ogs m ntvaskeriets indgang var sv bt i det regnbuefarvede flag, der kan f den franske trikolore til at se s streng og konservativ ud.
I dag er det homoseksuelle milj i Marais om muligt endnu mere blomstrende. Bageren i Sainte-Croix de la Bretonnerie s lger b de almindelige sm rdryppende croissanter og br d formet som penisser. Boghandleren rundt om hj rnet har indrettet en hel afdeling af fetich-fotob ger med n gne m nd. Velkl dte b sser fra hele verden promenerer fingerflettende gennem gaderne, mens de shopper designert j til deres sk dehunde i den luksuri se k ledyrsforretning Moustaches, kigger p homoerotiske v rker i det boudoir-lignende kunstgalleri Bonheur du Jour eller tager sig en drink p barer med navne som Le Boy. I sommern tterne fyldes gadehj rnerne med festkl dte b sser og lesbiske, der danser og ryger cigaretter foran natklubberne, mens de elektroniske rytmer og g sternes latterbr l og fr kke pift blander sig med lyden af taxatrafikken p Rue de Rivoli. S ndag formiddag plejes t mmerm ndene p fortovscafeerne i Rue des Archives, hvor man b de kan f en caf cr me, en sund brunch og kysse med sin elskede eller bare med nattens erobring, uden at forbipasserende h ver de velplejede jenbryn. Tout va , alt g r an, i Marais, hvor Paris rlige Gay Pride kulminerer hver sommer. Og st rst var jublen netop i denne bydel, da Frankrig p kanten af rtusindeskiftet vedtog le PACS , det registrerede partnerskab for personer af samme k n - hvorp Paris fik en erkl ret homoseksuel overborgmester. Marais gamle tempelriddere vender sig muligvis i deres grave, men der er uden tvivl sjovere i kvarteret i dag end nogensinde f r.
Da jeg som 18- rig fors gte at finde en version af Paris, der var min , ikke min gudfars, flaksede jeg omkring p opdagelse i det meste af hovedstaden. Men hver gang blev det Marais, jeg vendte hjem til, tryg. Og n r studenter konomien ikke rakte til flere fester i gaderne, udlevede jeg min forestilling om den unge intellektuelle pariserinde og spadserede med en stak romaner og filosofiske essays under armene ned til den magisk fredfyldte Place des Vosges. Den gr nne plads var blevet opf rt af Henrik IV, der nskede, at Marais skulle v re centrum for kunst og litteratur, og at Place des Vosges skulle v re centrum for byens sk n nder og aristokrater.
Kongens nske blev, naturellement , opfyldt. Adelsdamen Madame de S vign holdt litter re saloner i sit pal p Place des Vosges, mens hun skabte sig et forfatterskab best ende udelukkende af breve. Digteren Th ophile Gautier flyttede ind p pladsen, det samme gjorde forfatteren Alphonse Daudet, og senere Victor Hugo, der i sin bolig p Places des Vosges flere gange fik bes g af H.C. Andersen.
Litteraternes nd hviler stadig over pladsen. Jeg kan m rke den, n r jeg i dag sidder p en af de skyggefulde b nke, l ser dagens Lib ration og Le Figaro p min iPad og lytter til springvandet, som ogs Victor Hugo kunne lytte til fra sine vinduer. Det er som om, tankerne flyver t ttere p himlen, n r man sidder p Place des Vosges.
Der er masser af turister p pladsen, som med sin gr nne have i midten, omkranset af gamle fine pal er, er en af Paris smukkeste. Men Marais har stadig evnen til at v re sig selv. Et rigtigt kvarter, befolket af rigtige mennesker, der sj ldent dyrker de romantiske klicheer om sommern tter i ballongyngerne l ngere nede ad Rue de Rivoli eller om romanl sning i parkerne. For eksempel madame Garcia, conciergen i en gammel ejendom i Rue du Temple. Hun er en lille, kuglerund dame, der taler et rivende hurtigt parisisk med bred, portugisisk accent - det er rtier siden, at portugisiske immigranter overtog concierge-funktionerne i mange parisiske bygninger - og hun tripper hver dag rundt i kvarteret med blomstret t rkl de om halsen, praktiske sorte sko og en alenlang huskeliste over alle sine indk b og g rem l. I en menneskealder har hun boet i conciergeboligen inde i den

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents