rom
126 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

rom , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
126 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Thomas Harder Intro - Mit RomMogens NykjAer Skt. Peter - Foran porten til PeterskirkenJesper Storgaard FontAenerne - Et lykkeligt Aegteskab mellem vand og stenMaria Fabricius Hansen Genbrug - Antikkens efterliv i middelalderenKarl Aage Rasmussen Afveje - Det ukendte RomSteen Bo Frandsen Fascismen - TilnAermelser til et tredje RomAlfredo Tesio Muren - Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkereMogens NykjAer Maleren - En dag med CaravaggioNils Schou Trastevere - Livet ved flodenThomas Harder Kirken - Pavens byGert Sorensen Gerningssteder - Roms politiske mordPeter Mandahl Hansen Arkitekturen - Roms moderne bygningsvAerkerKaren Slej Forum - Magtens centrum og bolig

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 mars 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246896
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 11 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

rom
thomas harder F dt 1959 af dansk-italienske for ldre i K benhavn. Opvokset p Frederiksberg, men med hyppige familiebes g i Italien, ikke mindst i Rom. Cand.mag. i italiensk og historie. Litter r overs tter siden 1978 og konferencetolk siden 1988 og 1988-2010 skribent ved skiftevis Weekendavisen og Politiken, siden 2010 kun lejlighedsvise avisskriverier og bidrag til diverse tidsskrifter, blade osv. Jeg har skrevet 25 b ger, mest om italienske emner - historie, kultur, mad, byer og landskaber - men ogs om overs ttelse, tolkning, sprogpolitik og tosprogethed foruden biografier om de danske krigshelte Anders Lassen og Arndt Paul Lauritzen ( Paolo il Danese ), som begge k mpede i Italien. Mit arbejde som forfatter, overs tter, konferencetolk, foredragsholder m.m. har sit udgangspunkt i min dobbelte baggrund, og selv om det ikke levner s megen tid til Rom-rejser, som jeg kunne have nsket, giver det p den anden side sommetider anledning til at bes ge byen i faglige jemed, som altid f jer nye dimensioner til en gammel k rlighed.

intro
mit rom
Jeg tager sommetider mig selv i at t nke p min barndom i Rom , selv om jeg i virkeligheden aldrig har haft s dan en. Det jeg faktisk havde gennem hele min barndom og langt op i teenage rene, var til geng ld lange og hyppige ferier i Italien, hvoraf de fleste blev holdt i selskab med de samme mennesker - min moster Tit og hendes mand Michele i deres to hjem i henholdsvis Milano og Cagliari p Sardinien, min mormor og morfar og min mors moster Anna Rosa og hendes mand Antonio i deres nabolejligheder i Rom og i klanens hjemby Nuoro p Sardinien. De lange tilbagevendende ophold i s velkendte omgivelser har i erindringen efterladt indtrykket af n ubrudt periode, hvoraf st rstedelen blev tilbragt i mine bedstefor ldres lejlighed i Via Borelli i kvarteret Nomentano. Nomentano, der ligger st for Terminibaneg rden, er et godt romersk boligkvarter opf rt i 1930 erne og i rene umiddelbart efter krigen. Fra lejlighederne i Via Borelli var der udsigt over en del af Citt Universitaria, det store universitetskvarter, som var et af den fascistiske ras store romerske byplaninitiativer.
Det var en ganske rummelig lejlighed, men jeg husker bedst en m rk stue og et stort lyst sovev relse, hvor min storrygende mormor, der ofte var sengeliggende p grund af en hjertelidelse, tilbragte en stor del af sin tid med at l se amerikanske krimier i det italienske forlag Mondadoris gule billigbogsudgaver eller moderne franske og italienske romaner, n r hun da ikke havde bes g af venner og familie eller fortalte sit barnebarn historier om, hvad vi sammen oplevede p en fjern stjerne, hvor vi ofte havde vores gang.
Som i s mange andre italienske byggerier fra den tid var lejlighedens rygrad en lang korridor, der forbandt den sv re hovedd r med stuen og p vejen gav adgang til de vrige v relser. Gangen havde et dejligt glat og k ligt marmorgulv, som var godt at k re med modelbiler p , og ved hovedd ren bredte den sig ud i en lille forstue, der p n gang fungerede som entr og arbejdsv relse for min morfar. Hans tegne- og skrivebord stod ved vinduet mod g rden og var d kket af ruller med manifoldpapir, store hovedlinealer af m rkt tr , passers t, krukker med tykke, bl de r de og bl blyanter, b tter med lim og alskens andre sp ndende tegneredskaber. I den ene ende af bordet l Touring Club Italianos k mpem ssige verdensatlas med de smukke og ufatteligt detaljerede kort og det tilh rende register med en kvart million stednavne samlet i en selvst ndig bog. Et pragtfuldt, fantasistimulerende v rk, som jeg skyndte mig at k be mit eget eksemplar af, da det mange r senere blev genudgivet i en ajourf rt udgave. Hvad min morfar - artilleriofficer i F rste Verdenskrig, antifascistisk spaniensfrivillig, i eksil i USA fra 1939 til 1945 og derefter ingeni r, grotteforsker og amat rark olog - egentlig brugte det alt sammen til, har jeg ikke noget klart billede af. M ske var han i virkeligheden sj ldent hjemme, og i alle tilf lde havde han - trods al sin k rlighed til familien - et brysk og ut lmodigt v sen, der gjorde det sv rt for ham at tale med b rn, og lige s sv rt for dem at tale med ham. Han st r temmelig uskarpt i min erindring om de r, med undtagelse af nogle ture - en, to, mange? - som han tog mig med p , for at vise mig Castel Sant Angelo (kejser Hadrians mausoleum, som ren ssancepaverne forvandlede til f stning, palads og f ngsel) og delagtigg re mig i sin lidenskab for historie og ark ologi.
P den anden side af reposen med den hvide marmortrappe, de lysegr v gge og elevatoren, hvor automaten skulle fodres med en 10-lire-m nt for hver op- eller nedtur, boede alts Anna Rosa og Antonio. Antonio, der var f dt i 1907, havde hele sit voksne liv v ret kommunist og fagforeningsorganisator. Som ung havde han kendt Antonio Gramsci, der var blandt det italienske kommunistpartis grundl ggere og en af den internationale kommunismes store teoretikere, og under fascismen havde han tilbragt adskillige r p fange en Lipari ud for Sicilien. I 1944, efter fascismens fald, blev Antonio kommunistpartiets f rste sekret r p Sardinien, og i 1950 erne og 1960 erne var han ansat i typografernes fagforbund i Bologna og Venedig, og han var ogs en meget aktiv partifunktion r og en afholdt borgmester i den sardiske bjergby Olzai. Da det italienske kommunistparti i 1989 opl ste sig selv for at genopst som det socialdemokratiske PDS (som siden blev til det nuv rende PD), var han blandt dem, der holdt den r de fane h jt i det nye ortodokse kommunistparti Rifondazione comunista .
Som barn vidste jeg ikke meget om Antonios karriere, ud over at han i det sidste krigs r havde organiseret sm grupper af fattige kommunister, som han anf rte p plyndringstogter mod de velhavende familiers forr dsk ldre, og at min mors mormor havde v ret blandt dem, der m tte se Antonio og hans revolution re frontk mpere drage af med deres p lser, skinker og oste. Det havde dog ikke forhindret hendes datter i at gifte sig med ham. For mig var Antonio f rst og fremmest en hyggelig, Fred Astaire-lignende onkel i elegante lyse sommerhabitter og str hat, som begejstret fortalte om alle de rejser, han gerne ville p , og som indimellem sagde ting, som jeg ikke h rte andre sige, f.eks. at de eneste virkelig smukke landskaber var dem, der var formet af menneskenes arbejde.
Anna Rosa havde som ung pige v ret en ivrig tennisspiller og sportsrytter. Det var lidt sv rt at forestille sig, n r man s den noget trinde, meget husmoderlige dame, som var den udgave af hende, jeg kendte til. Jeg opholdt mig meget i Anna Rosas k kken, men deltog sj ldent i selve madlavningen - det gjorde (drenge-) b rn vist ikke - men tilbragte til geng ld mange hyggelige timer med at se, hvordan man tilberedte fettine (tynde skiver kalvek d, paneret, stegt og serveret med citron) og de friturestegte sardiske oste- og honningkager sebadas . Sammen med Anna Rosa var jeg ofte p indk b i det lokale f devaremarked, en stor overd kket markedshal, hvor kvarterets husm dre brugte en god del af hver eneste formiddag p at g rundt mellem de forskellige stader for at finde dagens mest velduftende ferskner, friskeste kalvek d, flotteste persille osv. Den slags indk bsture var n af mange ting, jeg savnede, n r jeg kom hjem fra Italien.
Det er l nge siden, jeg var p indk b med Anna Rosa, men en ret stor del af romernes daglige f devareindk b foreg r stadig p de kommunale markeder, som findes i de fleste boligkvarterer, under ben himmel eller i mere eller mindre elegante markedshaller. I mange r var markederne kun bne om formiddagen, men i efter ret 2006 p lagde Roms kommune markedshallerne at holde bent 8-19 for at im deg konkurrencen fra supermarkederne og de nye butikscentre. Nu om dage har jeg desv rre sj ldent brug for at k be dagligvarer i Rom, men jeg nyder stadig at g p f devaremarkeder. Det er ikke bare en opvisning af madvarer i en kvalitet og mangfoldighed, som man ikke finder i Danmark, det er ogs en demonstration af omhu og kvalificeret kr senhed hos forbrugerne, som desv rre ogs er sj lden herhjemme. Et af de flotteste romerske f devaremarkeder er Mercato dell Unit i Via Cola di Rienzo i det lidt sterbroagtige boligkvarter Prati nord for Vatikanet. Det er en flot og dejligt luftig, lidt jugendagtig bygning med smukke lamper og glaspartier. Et fint sted at stifte bekendtskab med italiensk indk bskultur, n r den er bedst.
Det store f devare- og blomstermarked p Campo de Fiori er noget overrendt af turister, men er ikke spoleret af den grund. Det fungerer stadig f rst og fremmest som dagligt indk bssted for en stor del af beboerne i den sydlige del af Marsmarken, og selv om de flotte gamle slagter- og delikatesseforretninger og bagerier, som ligger ud til pladsen og i sidegaderne, har en v sentlig del af deres oms tning fra turisternes indk b af mineralvand, sandwich og spiselige souvenirs, er de stadig - is r i de tidlige morgen- og formiddagstimer - m desteder for de lokale, der henter morgenbr d og daglige forn denheder.
Campo de Fioris forvandlinger i l bet af dagen illustrerer meget tydeligt, hvordan Rom og romerne i det daglige lever med byens forskellige roller som bl.a. ramme om almindelige menneskers almindelige liv, kulturel turistattraktion og legeplads. I de tidlige morgentimer er den store, uregelm ssige plads s godt som mennesketom. S rykker markedet ind og fylder den n sten fra hj rne til hj rne. Det tager forbl ffende kort tid at sl boderne og staderne op og udstille varerne, og s f lger en formiddag med t t trafik af kunder og nysgerrige. Midt p dagen forsvinder markedet lige s hurtigt, som det dukkede op, men efterlader sig et ufatteligt svineri af smadrede papkasser, udtv ret frugt og gr nt og meget andet. I l bet af et par timer bliver det alt sammen fjernet n sten sporl st af en mindre h r af kommunale renovationsfolk, og et stykke ud p eftermiddagen er pladsen nu klar til brug igen, denne gang som ramme om caf - og

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents