skt. petersborg
122 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

skt. petersborg , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
122 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Informations

Publié par
Date de parution 30 mars 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246995
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 6 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

skt. petersborg
per dalg rd F dt 1955 og har siden introduktionen til det russiske sprog p gymnasiet i Skive v ret optaget af udviklingen i Sovjetunionen og Rusland. Bes gte Leningrad (nu Skt. Petersborg) og Moskva f rste gang i 1974 og har v ret der talrige gange siden. Cand.phil. i russisk ved Aarhus Universitet i 1981, ph.d. i sammenlignende litteratur (russisk og amerikansk) ved University of Alberta, Canada, i 1986. Jeg har undervist og forsket i russiske forhold p flere danske og udenlandske universiteter og i ti r v ret leder af Esbjerg Medieh jskole. Forfatter til en r kke b ger om Sovjet og Rusland, bl.a. Jeltsins Rusland og Turen g r til Moskva, Skt. Petersborg og Den Transsibiriske Jernbane . Siden 1989 korrespondent med speciale i russiske og postsovjetiske forhold for henholdsvis Aktuelt, Jydske Vestkysten, Politiken og nu dagbladet Information. Er til tider rejseleder i Skt Petersborg ved Akademisk Rejsebureau. Har sammen med min kone Inger Thorup Lauridsen oversat en r kke russiske romaner til dansk, bl.a. Andrej Bitovs Pusjkinhuset , der handler om Petersborg og Leningrad, og Vasilij Aksjonovs Moskva Sagaen .

intro
ruslands unge herskerinde
Rusland er et sp rgsm l pakket ind i et mysterium og sv bt i en g de , sagde den engelske statsmand Winston Churchill engang. Og han vidste, hvad han talte om, for han havde bes gt den v rste tyran, Josef Stalin, i russisk historie, ja, m ske endda i hele verdenshistorien. M det mellem dem havde fundet sted p det mest g defulde sted i Rusland - regeringss det i Moskvas gamle borg, Kreml.
Ligesom moder Rusland for os udenforst ende er sv rt at afkode, er forholdet mellem Ruslands to hovedst der Moskva og Skt. Petersborg ogs b de g defuldt og mystisk og har v ret det lige siden Petersborgs grundl ggelse i 1703.
For at l se disse to byers g der m man s ge til den sagnomspundne russiske folkesj l, til kulturen, og forsigtigt skr lle bladene af l gkuplerne i h b om at finde ind til essensen af Rusland og russisk mentalitet bag de gyldne og bl blade, bag facaden. Jeg selv har brugt snart 40 r som journalist, overs tter, turist og forfatter p at komme ind under overfladen og ind til de to byers sj l. Det er ikke lykkedes at komme helt derind endnu, men jeg har l rt, at man aldrig skal tage overfladen for gode varer, ligesom man aldrig skal acceptere et njet fra en russer - fordi det snarere betyder m ske, hvis du presser p end et rent og sk rt nej.
Hermed advarer jeg l seren, det er farligt at give sig i kast med pilleriet i l gkuplerne. Er man f rst begyndt p det, s er man uundg eligt fanget i fascinationens edderkoppespind - det risikerer at blive en livslang unders gelse, for Ruslands mystik og g der drager og slipper aldrig sit tag i sine ofre. Moskva og Skt. Petersborg er som regel begyndelsen p fascinationen, og pragtfulde Petersborg er m ske endda det bedste sted at starte med at pille bladene af, for byen er - i hvert fald p den bedrageriske overflade - langt nemmere at forst end Moskva og resten af Rusland.
Skt. Petersborg er en stor by. En europ isk storby i Rusland. Men ikke en hvilken som helst storby i Rusland. Vi taler om tsaren Peter den Stores pragtv rk, byernes by, som i tre hundrede r har v ret centrum for det gigantiske riges kultur, politik og udvikling. Skt. Petersborg, Petrograd, Leningrad, Piter, Ruslands anden hovedstad, Nordens Venedig, Ruslands kulturhovedstad, Ruslands kriminelle hovedstad. Skt. Petersborg - k rt barn har mange navne, lyder ordsproget. Og det k re barn har b de en forside fuld af rigdom og pragt, smukke slotte, paladser og facader, og en bagside fuld af fattigdom, vildskab, vanvid, drukkenskab og febervildelse.
Russernes med god grund forgudede nationaldigter Alexander Pusjkin skrev i 1833 en hyldest til byen og Peter den Store i digtet Bronzerytteren :
Granitkl dt ligger Neva strakt, og broer sp nder over vandet;
hen over erne i sandet er m rkegr nne haver lagt;
den gamle hovedstad derinde, Moskva ,
er nu en skyggemagt mod landets unge herskerinde:
- en enke kl dt i purpurdragt.
(Oversat af Casper Linvad)
Landets unge herskerinde er egentlig stadig et fortr ffeligt billede p Skt. Petersborg den dag i dag, om end byen har mistet sin officielle status som hovedstad i verdens st rste land. Og mens Skt. Petersborg p nogle punkter kan virke som en ldre by end Moskva, s fremtr der den p andre m der stadig som en ung by i forhold til skyggemagten dernede i det purpurbekl dte Moskva - til trods for at Ruslands nuv rende hektiske hovedstad er blevet peppet op med s lvglinsende og spejlblanke skyskrabere samt anden b de elegant og mindre elegant, moderne og dyr arkitektur.
Moskva er stadig den rigtige gamle russiske by, det gamle Ruslands centrum, nu blot lakeret med en fernis af vesteurop iske eller globale storbytr k, moderne hyperaktivitet, butikker med alverdens m rkevarer, smarte biler, penge (masser af penge), finanscentre, regerings- og administrationscentre - samt natklubber og restauranter, som man kun finder dem i andre hovedst der. Ja, mange af dem s dyre, eksotiske og specielle, at deres lige ikke findes andre steder i verden. Det kan imidlertid ikke skjule, at Moskva fortsat er l gkuplernes snirklede, asiatiske, purpurkl dte by.
Moskva og Skt. Petersborg repr senterer p den m de hver sin side af den mytiske og mystiske russiske folkesj l: Asien og Europa. Skt. Petersborg var som n vnt Peter den Stores v rk, og den var hans fors g p at tr kke, skubbe, tvinge det store og tunge Rusland i retning af Vesten. Peter var dybt fascineret af Vesteuropa, han elskede Hollands driftighed, arbejdsomhed og is r evnen til at handle, bygge skibe og sejle, han beundrede og misundte de franske kongers storhed og oplysthed, han foragtede engl ndernes snobberi og hang til overfl dig tant og fjas, men havde dyb respekt for deres magt, deres imperium og is r deres fl de. Han ville have oplysning, arbejdsomhed og fremskridt i sit eget p mange m der tilbagest ende rige, som var g et glip af oplysningstid og rationalitet og sad fast i en s regen udgave af asiatisk mysticisme og tung ortodoksi. Han kastede sig derfor med brutal styrke og heftighed ud i at bygge den nye stad, som p alle m der skulle overg Amsterdam, Venedig, Paris og London. Og det kunne ikke g hurtigt nok.
Det lykkedes da ogs p n rmest overnaturlig vis denne p en gang fremsynede, grusomme og effektive, vaske gte russiske tyran p forbl ffende kort tid at opbygge en pragtby, Ruslands nye hovedstad.
Og byen blev en succes: Petersborg er Europa. Den udstr ler oplysning, rationalitet, logik, kultur. Lange geometrisk lige gader, matematisk udt nkte arkitektoniske konstruktioner over de mange kanaler, floder og ud til havet ved Den Finske Bugt. Peters storhed og str ben mod Europa er p enest ende vis symboliseret i rytterstatuen Bronzerytteren ved den pragtfulde Isaak-katedral i byens centrum. Statuen afbilder Peter p en stejlende hest p vej mod vest. Med hestens bagben fast placeret p en k mpe sokkel af karelisk granit.
Moskva, hin purpurkl dte enke i Pusjkins digt, er derimod symbolet p den anden side af den russiske mentalitet (den irrationelle side med byzantinske l gkupler og snirklede gader), om end det kommunistiske regime fors gte at udradere sporene efter mystik, religion og tvivl i Lenins og Stalins eneste ene og videnskabeligt beviste sandheds navn. Det lykkedes heldigvis ikke de kommunistiske bosser at udradere Moskvas fortid, sk nt mange kirker og hele kvarterer blev j vnet med jorden til fordel for grimme sovjetiske betonbygninger, som skulle g re hovedstaden til et pragteksemplarisk udstillingsvindue for det kommunistiske paradis p jord.
Begge storbyer er imidlertid meget mere end det stereotype ydre. Der ligger en helt anden sandhed gemt inde bag deres potemkinkulisser. Ikke n dvendigvis en negativ og ubehagelig sandhed, som dengang tsarina Katarina den Stores general og elsker Grigorij Potjomkin fik opbygget kulisser af nymalede landsbyer med glade beboere i Ukraine, da Katarina skulle p bes g, for at skjule den tr stesl se virkelighed. Siden har begrebet v ret brugt om Rusland talrige gange. Det gjaldt i tsartiden, det gjaldt i sovjettiden, hvor Sovjetunionen jo gerne skulle vises frem som de lykkelige arbejderes land, og det g lder ogs i det nye Rusland under Boris Jeltsin, Vladimir Putin og Dmitrij Medvedev.
Potemkinkulisserne har altid v ret tydelige i Skt. Petersborg for enhver, som g r sig den ulejlighed at dykke ind bag de elegante, nymalede og prangende facader, ind i bagg rdene, om bag s jlerne og ind i den almindelige petersborgers hverdag og mentalitet. Men ingen har v ret bedre til at afsl re bagsiden end forfatterne Nikolaj Gogol og hans store efterf lger Fjodor Dostojevskij. Senere kom ogs symbolisten Andrej Belyj til med sin roman, der b rer titlen Petersborg , og endnu senere tilf jede nobelpristageren og digteren Josef Brodskij sine Erindringer fra Leningrad (da. 1988). Og listen af v rker, som kradser i Petersborgs og Leningrads prangende overflade, er forel bigt afsluttet med Andrej Bitovs store roman Pusjkinhuset (da. 1988).
For mange er den prangende og lange hovedgade Nevskij Prospekt lig med Petersborg. Selv Gogol skrev: Der findes ikke noget bedre end Nevskij Prospekt, i det mindste ikke i Skt. Petersborg, for den er det alt . Det er da ogs rigtigt nok. I den ene ende ved floden finder man Vinterpaladset, slotspladsen og Admiralitetets gyldne spir, undervejs ad prospektet passerer man talrige vidunderlige bygninger, teatre, pal er, broer og kanaler, mens man m der Alexander Nevskij-klostret i den anden ende. Men det lader Gogol og Dostojevskij sig ikke narre af. For Gogol, om nogen, listede alligevel ind i bagg rdene, ind i knejperne og de trange og fattige lejligheder. Her fandt han ud af, at han og folk var blevet taget ved n sen. En n se bliver s ledes levende hos Gogol i novellen

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents