Stockholm
128 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Stockholm , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
128 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Men lige meget om man fikar, kober karameller, laver et pitstop hos Gunther eller er til fine dining hos Grupp F12, har jeg aldrig modt nogen, der ikke gerne vil tilbage til Stockholm. Har man vAeret der om vinteren og drukket stAerk glogg og spist brunkager med blaskimmelost pa en hyggelig cafe, skal byen selvfolgelig ogsa opleves i stralende solskin med friskpillede rejer, en drink i handen og festen lurende bag det nAeste hjorne. Har man en gang spist store fade med osters og skaldyr pa Sturehof en sommeraften, vil man altid tilbage til Stockholm. Altid.Maria Meldgaard, citat fra bogen

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 21 mars 2013
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247237
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

stockholm
katti hoflin Jeg voksede op i Stockholm med byens musikskole som mit bedste tilflugtssted og begyndte at skrive musik, da jeg var 12 r. Jeg havde samtidig en st rk l ngsel efter jord under neglene og pr vede f rst at blive landmand. Eftersom det med landbruget mest var et faderopg r, inds jeg snart, at jeg havde brug for at udtrykke mig og blev derfor uddannet som skuespiller. Min k rlighed til teatret var dog ugeng ldt, og jeg erkendte, at jeg m tte fordybe mig i musikken, som det f rst var t nkt. Efter sporadiske universitetsstudier, som egentlig var d kke for musikalske eventyr, havnede jeg p Sveriges Radio og Sveriges Television. Pludselig var der g et 18 r med en lang r kke b rne- og ungdoms-, dyre- og kulturprogrammer. Jeg skrev ogs manuskripter og filmmusik. Nu var det tid at komme videre, og jeg blev chef for b rne- og ungdomskultur i Kulturhuset i Stockholm. Parallelt tog jeg en kandidatgrad ved Stockholm School of Economics og er nu chef for Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Sammen med min danske mand bor jeg for f rste gang ikke i Stockholm, men hvor jeg end bor, tager jeg byen med mig; for det var den, der gjorde mig til den, jeg er.

intro
barndommens gader
Jeg er f dt i 1960 erne og opvokset i Stockholm. Egentlig havnede jeg i Farsta, en forstad som kvalte min driftige mor. Men takket v re hendes l ngsel efter liv og f llesskab kom jeg i stedet til Hornstull p S dermalm. Da var jeg seks m neder og j vnaldrende med det (ekstremt velplanlagte og funktionelle) h jhus, vi nu skulle bo i.
Fra barnsben vidste jeg, at der fulgte en s rlig identitet med til stedet, hvor vi boede. Hvordan ved man det som barn? Sm signaler. Os fra S der (og i s rdeleshed os fra Knivs der - hvis navn stammer fra de mange farlige knivslagsm l, som is r opstod, n r unge fra andre bydele vovede sig herned) - vi vidste, at vi kom fra den sp ndende, men ogs farlige del af Stockholm. Man kunne prale med det og virke lidt mystisk over for dem, som ikke turde vove sig herhen. Men nede under S ders overflade fandt man en resonansbund af arbejderklasse, skam og sociale problemer. Det h ndterede vi ved at blive street smart og stolte af vores hood - samme identitetsproces, som nu er flyttet fra centrum ud til forst derne uden om Stockholm.
Stockholms indre by var p den m de opdelt, og de usynlige gr nser er stadig mark rer for den stockholmske identitet. Et af de f rste sp rgsm l, stockholmere stadig stiller til hinanden, er: Hvor bor du? . Siden f lger sp rgsm let: Hvor stort er det? . Og i v rste fald: Bor du til leje? . Stockholmere sammenligner hele tiden sig selv med de andre, og vigtigst i denne sammenh ng er boligen. I anden r kke kommer arbejdet.
At vokse op p S der var selvf lgeligt for mig - et barn kender jo ikke andet. Men n r jeg ser tilbage, er jeg lykkelig for, at jeg fik netop d n opv kst, p trods af at den nok var temmelig farlig. I 60 erne og 70 erne var S dermalm hele min verden. En verden, der bestod af en masse originaler, som syntes at sameksistere uden problemer. P hvert gadehj rne fandtes specialbutikker: slagtere, bagere, fiskehandlere osv. De gik siden hen alle nedenom og hjem, da alt pludselig skulle k bes i et supermarked. Men hvem ved, m ske er de p vej tilbage?
Da jeg var seks r, fik jeg en n gle om halsen og to forholdsregler fra mine for ldre: Du m ikke g med fremmede, og du m ikke tage imod slik eller penge fra nogen, du ikke kender! . Og s ville de h re mit h jeste skrig. Pr cis s dan skal du skrige, hvis der sker noget farligt! S skal det nok g alt sammen .
Det gode ved fuldtidsarbejdende for ldre var, at jeg havde masser af frihed. De havde helt enkelt ikke tid til mig. Jeg var ogs den yngste af en flok p tre, s de syntes vel, at de havde opdraget nok, s jeg m tte bare f lge med.
Bagefter kan jeg se, at hvis jeg havde v ret enebarn, s havde det v ret del ggende. Men det var jeg heldigvis ikke. Og jeg undrer mig over den fantastiske tillid, mine for ldre viste mig, og den frihed, de gav mig. (N r jeg ser, hvor uendelig lidt et moderne barn f r lov til at v re i fred, vokse vildt og overvinde besv rligheder uden curling-for ldre, s spekulerer jeg p , hvordan de skal klare sig som voksne?)
Jeg og mine kammerater indtog s ledes S der med alt, hvad der var af farlige steder; de var selvf lgelig interessante og vigtige at udforske. Hvor langt t r du g ud p det svimlende h je brohoved under V sterbron? . Hvor l nge kan du balancere p r kv rket p broen over L ngholmsgatan? . (Der var ti meter ned ) Jeg l rte dog hurtigt, at det var mere cool at afst fra den slags barnlige konkurrencer (jeg var ganske enkelt bange), og jeg helligede mig i stedet hvervet at tale mine kammerater fra de mest idiotiske ideer.
Vi pj kkede meget fra vores fritidshjem; der var alligevel ingen, som havde styr p , hvilke b rn der burde have v ret der. Og s tog vi ud p L ngholmen og legede i timevis. L ngholmen er en , som ligger mellem S dermalm og Kungsholmen, og den var dengang stadig f ngsels . Der var rigtige fanger, som vi kunne ligge og udspionere, mens de travede rundt i deres indhegnede g rde. Uhh, der var noget at spekulere over. Vi fantaserede over, hvad de mon havde beg et af forf rdelige forbrydelser. M ske havde de myrdet nogen? Eller stj let noget rigtig kostbart, siden de blev holdt indesp rret? Ud over f ngslet (som stadig ligger der, men nu er vandrehjem og gourmetrestaurant) fandtes der ogs vilde naturomr der med farlige bjerge, hvor vi kunne udfordre hinanden, og skove, hvor vi kunne gemme os. Vores lege kunne str kke sig over m neder, og eftersom der hverken fandtes computerspil eller mobiler, fandt vi p dem selv. Lege om drabelig krig og storsl et k rlighed.
I dag er L ngholmen en oase midt i storbyen med mange bademuligheder, koncerter, cafeer og hjem for ca. 125 lykkelige fastboende stockholmere. De bor p landet. Midt i byen.
Jeg l rte af en ldre kammerat, at det var dumt at lege med narkomanernes spr jter, der l og fl d rundt omkring i S ders rendestene og p fortovene. Jeg l rte, at fyldeb tterne kunne v re farlige, men at de l b langsomt. Og jeg l rte at have respekt for de ldre damer, som dengang stadig var en faktor i S ders minisamfund. S ders sure, gamle damer! Gud, hvor jeg savner dem i dag. Jeg h ber, at jeg selv bliver s dan, n r jeg bliver gammel. Damerne sad i deres vinduer og holdt styr p det hele. Lad v r med at spytte p gaden, Katti! Jeg s det godt. Skam dig! . Eller: Klokken er over otte, hvad laver du ude s sent? G s hjem! .
Det var damer, man respekterede. De s med falke jne p alt og alle i kvarteret. De var strenge. Men - og det er det, jeg savner i S ders gadebillede og stemning i dag - de passede p alle i kvarteret. De s b de b rnene og b llerne omkring sig og sagde meget bestemt fra, hvis man gjorde noget dumt. Det kr ver en hel by at opfostre et barn , siger et afrikansk ordsprog. Og jeg var nemt havnet i noget skidt, hvis ikke det havde v ret for disse kvinder, som tog ansvar for alles b rn. Jeg l rte, at byen er ligesom en favn. Og hele mit liv er jeg blevet ved med at indtage Stockholm d gnet rundt. Jeg holder p min ret til at g hjem ved solopgang fra en fest. Det er min by, og jeg vil opleve den, ogs n r alle andre sover. (Om det har v ret rent held, at jeg aldrig er l bet ind i farlige situationer, lader jeg v re usagt. Men jeg vil ikke leve i frygt i min egen by.)
Hvem er stockholmerne egentlig? De allerfleste lever i singlehusstande. Faktum er, at Sverige har flest i hele verden: 47 % af befolkningen. Og en af rsagerne til de mange singler i Stockholm er formentlig, at de fleste stockholmere kommer fra andre dele af Sverige. Vi indf dte stockholmere ser med distance p disse b nder og lillebystilflyttere og har helt andre interne tegn end boligen og arbejdet. Vores sp rgsm l lyder: Er du f dt i Stockholm? , og I hvor mange generationer har din familie v ret stockholmere? . (Et godt bud p det rigtige svar er fire generationer.)
Sveriges aflange geografi og affolkede landsbyer danner grundlag for tilflytningen til storbyen. Og finest er det selvf lgelig at flytte til Stockholm. Og erobre byen. Men bliver man nogensinde rigtigt accepteret? Og nu kommer vi ind p en endnu mere kompliceret kategorisering; nemlig hvilken del af Sverige, som er mest velkommen i Stockholms f llesskab. Dalarne er fint, v rml ndinge er sjove, gotl ndinge er eksotiske takket v re deres dialekt, norrl ndinge er p lidelige. Men s findes der andre, som skal k mpe lidt h rdere for at komme ind i f llesskabet. Sk ninger kan m ske n sten ikke komme ind - og vil ofte heller ikke. De danner hellere deres egne communities , sm sluttede sociale cirkler, hvor de forts tter med at se andre tilflyttere fra deres egen hjemegn.
Denne lukkethed kan mange andre, der har fors gt at skabe sig en vennekreds uden p forh nd at kende nogen i Stockholm, ogs bekr fte - det er ganske sv rt at blive lukket ind. Desv rre. Og for en dansker d ren kan v re meget smal. Men n r man endelig har f et en stockholmer som ven, s har man en ven for altid. Dette g lder nok generelt for de fleste svenskere; vi har lidt sv rt ved at bne os og er bange for n rhed. Men n r vi s har bestemt os for at indg i en relation, s er vi v ldig p lidelige og loyale.
M ske er behovet for at kategorisere og placere sine medmennesker i kasser et s rligt svensk tr k? Nu, hvor jeg er g et i alliance med en k benhavner og lever i den danske kultur, oplever jeg store forskelle i, hvad vi synes er vigtigt at vide om nye bekendtskaber. Det er ikke st rrelsen p min lejlighed, de sp rger mig om, danskerne. Heller ikke, hvad jeg laver, eller hvad min uddannelse er; den slags oplysninger, som er vigtige for de lidt mere ngstlige svenskere og deres behov for kontrol og overblik i tilv relsen. Mine danske bekendtskaber er mere interesserede i min politiske holdning, hvad jeg mener om dette eller hint aktuelle debatemne, eller hvad jeg virkelig els

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents