Entrepreneurship i vidensamfundet
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Entrepreneurship i vidensamfundet , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvordan far man skabt en entrepreneuriel videnskultur og et entrepreneurielt samspil mellem universiteter, det etablerede forretningsliv og ivAerksAetterne? Entrepreneurship i vidensamfundet giver svaret. I vidensamfundet skabes samfundsvAerdierne ved at omsAette viden til praksis. Da Danmark befinder sig i toppen af verdenssamfundet, kan danske virksomheder kun konkurrere i kraft af et stadigt hojere videnindhold i produkter og organisationer. Det har for alvor rettet opmAerksomheden mod de videregaende uddannelser. Hvert ar springer tusindvis af ivAerksAettere ud som selvstAendige, men mellem den teoretiske og praktiske verden er der imidlertid fortsat en stor kloft. For at losne op for denne problemstilling folger bogen to spor. Forst folges skridt for skridt videnomraderne. DernAest skildres leddene i forretningsanalysen - lige fra forretningsarenaen til etableringen af en vAekstvirksomhed. Der lAegges vAegt pa, at forrretningspotentialer findes alle vegne, at nye, levedygtige virksomheder i hoj grad udspringer af eksisterende forretningsmiljoer, og at universiteterne isAer skal spille sammen med de storre forretningsmiljoer, hvor Danmark gor sig stAerkt gAeldende i verden.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2005
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245608
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Jens Christensen
Entrepreneurship i vidensamfundet
Aarhus Universitetsforlag 2005
Figurer
1 . Det danske vidensystem
2 . Videns- og forretningsmodel
3 . Innovation i virksomhed og samfund
4 . Konkurrencefaktorer
5 . V rdik den
6 . V rdik den og input fra videnservice
7 . V rdisystemet og forsyningsk den
8 . Forretningsanalysen
9 . Forretningsid ens hvem, hvad og hvordan
10 . Adaptionscyklussen
11 . L reprocessen
Forord
Da jeg for nogle r siden begyndte at besk ftige mig med entrepreneurship, st dte jeg p flere folk, som viste sig at v re gamle i g rde. Det g lder is r rhuslektorerne Poul Dreisler og Per Blenker fra henholdsvis Handelsh jskolen og konomisk Institut ved universitetet. De havde gang i b de undervisning og forskning inden for omr det. Gennem et st rre forskningsprojekt har de b de internationalt og nationalt belyst udbredelsen af universitetsundervisning i entrepreneurship. Deres unders gelser viser, at der foreg r meget rundt omkring, men ogs at det kniber gevaldigt med at skabe en entrepreneuriel kultur p universiteterne. P et tidspunkt fandt vi ud af at forene kr fterne. Det resulterede i et nyt undervisningsforl b p tv rs af handelsh jskole og universitet. I undervisningen s gte vi f rst og fremmest at opbygge et analytisk grundlag for at besk ftige sig med entrepreneurship. Alts mere I entrepreneurship end Om entrepreneurship. Mange af id erne herfra har inspireret til n rv rende bog. Samtidig har jeg overalt s gt at anl gge det samfundsperspektiv p entrepreneurship, som jeg mener er vejen frem. Uden samarbejdet og de to herrers viden og inspiration havde jeg n ppe f et det n dvendige skub til at sammenfatte egne og andres indsigt til en bog om entrepreneurship. Jeg har ogs haft megen gavn af konsulent Per H j J rgensens mange rige erfaringer med at r dgive iv rks ttere via bl.a. Center for Entrepreneurship i rhus. Bogen udspringer s ledes af interessen for gennem undervisning og forskning at skabe et mere entrepreneurielt universitetsmilj . I bredere forstand er sigtet at bidrage til et bedre samspil mellem teori og praksis p tv rs af de akademiske mure. Vidensamfundet kan n ppe fremover folde sig ud uden en omfattende mobilisering af videnskabens store videnspotentiale. Med min egen inside viden kan jeg kun sige, at der er nok at tage fat p .
Indledning

Der er ikke mangel p b ger om entrepreneurship eller iv rks tteri, som det ogs kaldes. De allerfleste drejer sig om hj lp til at udforme en forretningsplan, og der findes megen god og nyttig l sning om de praktiske sider af starten p en ny virksomhed. Specielt i startfasen af en ny virksomhed kan forretningsplanen v re et nyttigt v rkt j. Men hvorfor g r man egentlig s meget ud af forretningsplanen og s lidt ud af alle foruds tningerne? Forretningsplanen falder jo ikke ned fra himlen. Planen er afslutningen p en proces, hvor man er n et frem til at formulere en forretningsid . Forud for forretningsid en ligger der et st rre analytisk arbejde med at indkredse markedets muligheder. Det foruds tter igen en mere overordnet viden om samfundets udviklingstendenser. Skal den nye virksomhed blive en succes, m man kunne relatere sit projekt til den omverden, hvor det skal realiseres. Der ligger s ledes et st rre hjemmearbejde, f r planen kan formuleres, og virksomheden startes.
Mens forretningsplanen som n vnt har vakt stor interesse, kniber det straks mere at finde gode fors g p at belyse iv rks ttelsens tidlige faser. Et af de f gode eksempler herp er S ren Hougaard: Forretningsid en. Bogen udm rker sig ved at fokusere p det sted i processen, hvor man skal afklare sit unikke bidrag til verden og har det f rste m de mellem forretningsid og marked. Som s dan rummer den mange gode iagttagelser og eksempler. Bogen har derfor ogs vundet vid udbredelse, og den har ogs v ret til stor nytte i denne sammenh ng. Fokus i Forretningsid en er det konkrete forretningsinitiativ. Derimod inddrages samfundsperspektivet ikke. N rv rende bog skal netop ses som et fors g p skabe et s dant samfundsperspektiv p entrepreneurship.
Et andet perspektiv, som har v ret anlagt p studiet af entrepreneurship, er den teoretiske tilgang. Entrepreneurship anskues b de som et selvst ndigt forskningsomr de og ikke sj ldent i sammenh ng med det besl gtede begreb innovation. Allerede for tyve r siden kombinerede Peter Drucker de to begreber i sin bog Innovation and Entrepreneurship . I samme boldgade finder man et andet begreb, nemlig det s kaldte intrapreneurship , der n rmest er en kombination af innovation og entrepreneurship. Begreberne entrepreneurship, intrapreneurship og innovation kan anskues b de ud fra en historisk synsvinkel og som led i managementforskningen og -undervisningen.
Der er ogs opst et en tredje m de at besk ftige sig med entrepreneurship p . Forskere, analysefirmaer og de nationale statistikinstitutioner har det seneste rti indsamlet og bearbejdet oplysninger om de mange nye firmaer, som hvert r startes i ilandene. Vi kender nu antallet r for r. Vi ved ogs noget om iv rks tternes alder, k n, uddannelses- og erhvervsbaggrund og geografiske spredning. Endvidere kan man sige noget om, hvor mange firmaer der overlever de f rste r, herunder den del som opn r markant konomisk v kst. Vi kender ligeledes v kstvirksomhedernes national konomiske betydning. Derimod ved vi ikke ret meget om sammenh ngen mellem iv rks tterne, herunder v kstvirksomhederne, og de etablerede firmaer. Det er rgerligt, eftersom det givetvis udg r omdrejningspunktet for at forst hele problemstillingen omkring de nye virksomheder.
Endelig findes der en fjerde og helt anderledes mulighed. Hvorfor ikke springe alle disse akademiske krumspring over og kaste sig lige ud i det? Er undervisning i entrepreneurship ikke blot intellektuelle velser for dem, der ikke har nogen erhvervserfaring og derfor m l se sig til virkeligheden? Folk med erhvervserfaring beh ver vel ikke sidde p skoleb nken for at l re det, de har f et ind med moderm lken? I vrigt bygger langt de fleste iv rks ttere p egen erhvervserfaring, s i den henseende er der meget fornuft i at skelne mellem teoretikere og praktikere. Men praksis uden teori kan v re mindst lige s stort et handicap som teori uden praksis. Det er jo ikke for ingenting, at vi i dag omtaler nutiden som vidensamfund. Men selv om viden foruds tter teori, er teorien f rst samfundsm ssigt noget v rd, n r den oms ttes til praksis, og det skal ske stadig hurtigere. Vidensamfundet er s ledes en verden, der ikke bare bygger p mere og mere videnskabelig viden, men hvor afstanden mellem teori og praksis bliver kortere og kortere. De to dimensioner spiller sammen og kan derfor ikke undv re hinanden. Sp rgsm let er s , om de ogs g r det.
Der findes s ledes flere indgange til at studere emnet entrepreneurship. Kan man s ikke bare i pluralismens navn sige, at alle veje f rer til Rom? Jo, i en isoleret undervisnings- eller forskningssammenh ng kunne det sikkert v re plausibelt. Det g r derimod ikke, hvis man vil kvalificere sig til at v re entrepreneuriel akt r i det virkelige liv. Her f rer kun n vej til Rom. Man skal m ske pr ve sig frem og g grueligt meget igennem, inden man kommer ind p det rette spor. Som spiller p markedet m man b de l re spillets regler og oparbejde den n dvendige evne til at tr nge igennem modstandernes forsvar, vinde kampen og opn publikums gunst. Det er en proces, der omfatter b de viden, analyse, erfaring, kunnen og sejrsvilje. Det er heller ikke givet med sejren. Man kan ikke tillade sig at hvile p laurb rrene, fordi taberne eller opkomlinge hele tiden udfordrer vinderne. Omverdenen st r ikke stille.
Kampen udspilles s ledes i det virkelige samfundsliv. Det er d r, den entrepreneurielle spiller skal st sin pr ve. Men det g r ikke at kaste sig hovedl st ud i det. Praktisk erfaring er ikke nok i sig selv. Man kan heller ikke n jes med at isolere bestemte perspektiver eller sider af processen. Hvor nyttige ovenn vnte fremgangsm der ellers kan v re, s er de hverken hver for sig eller samlet svaret p det sp rgsm l, som stilles her: hvordan kvalificerer man sig til at blive entrepreneur? I stedet skal svaret p dette sp rgsm l findes ved at forf lge et andet spor, nemlig samfundssporet.
Entrepreneurship skal forst s i samspil med det samfund, hvorudaf aktiviteterne springer, og hvor de i n ste omgang skal skabe sig en plads. Entrepreneurship og samfund h nger t t sammen. Det kan anskues som en tragt, hvor man trinvis bev ger sig fra de store sammenh nge til de konkrete forhold. Herunder udkrystalliseres den entrepreneurielle aktivitet, s man bliver i stand til at tage kampen op for at bide sig fast og vokse. Det er en l reproces, og derfor vender man l bende tilbage til de foreg ende led.
Bogen tager udgangspunkt i, at vi lever i et s kaldt vidensamfund . Det betyder, at samfundslivet overalt er baseret p videnskabelig viden. Derfor spiller videnskab og videreg ende uddannelser en afg rende rolle for samfundsudviklingen. Det videnskabelige felt er stort og mangfoldigt af den simple grund, at det skal d kke alle vidensomr der inden for natur, teknologi, samfund og mennesker. For at f en id om hele spektret er der givet en kort omtale af alle betydelige videnskabsfag. Videnskaben er s omfattende et vidensfelt, at den kan ses som et spejl af samfundet. En samstilling af samfund og videnskab kan hj lpe til at opbygge det helhedsperspektiv, som er foruds tningen for at tr ffe relevante beslutninger p alle planer.
Viden er imidlertid kun noget v rd, hvis den kan oms ttes til samfundsv rdi. Desv rre er samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv ikke s rlig veludviklet her i landet. Problemet er is r stort, fordi universiteterne, men i vrigt hele uddannelsessektoren, er uvillige til at overskride de faglige gr nser. Grundl ggende kulturelle og organisatoriske barrierer stiller sig i

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents