PlanlAegning i oplevelsessamfundet
87 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

PlanlAegning i oplevelsessamfundet , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
87 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Oplevelser er blevet et moderne velfAerdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besogende og arbejdspladser. Hvem planlAegges der for, og hvad krAeves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vAekst? Virker det og kan alle vAere med?Der laves for tiden meget politik og planlAegning i Danmark baseret pa en opfattelse af, at oplevelsesokonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalomrader. I bogen PlanlAegning i oplevelsessamfundet prAesenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske vAerktojer om stedbundet oplevelsesokonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling. Bogen rapporterer kritisk fra store og sma projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Oresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nykoping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesokonomi udvikles i et spAendingsfelt mellem malsAetninger om vAekst og velfAerd.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 05 mai 2011
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246681
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Anne Lorentzen S ren Smidt-Jensen
Planl gning i oplevelsessamfundet
1. Planl gning i oplevelsessamfundet

A F S REN SMIDT-JENSEN ANNE LORENTZEN
Oplevelsesplanl gningen er over os!
P forsiden af Fredericia Kommunes hjemmeside er et link fremh vet som en anden i jnefaldende reklamebj lke. 1 Linket b rer navnet FredericiaC og f lger man det, kommer man til pr sentationen af et byudviklingsprojekt, som skal blive til over de n ste 20-25 r. Projektet g r ud p at omdanne en tidligere industrigrund ved havnen til en helt ny bydel, der samtidig vil bne Fredericias bykerne ud mod Lilleb lt. Ambitionen med projektet er at skabe et par tusind nye arbejdspladser, omkring tusind nye boliger med direkte adgang til Lilleb lt og et levende byliv . Det er meningen, at FredericiaC skal blive et sammensat byomr de med boliger, kultur, forretninger, kontorer og spisesteder. Det skal v re en t t bydel med mange funktioner og gr nne ndehuller, som kan v re med til at tiltr kke nye indbyggere og arbejdskraft til byen. Projektet skal ogs tilf re byen mere dynamiske og kreative virksomheder, skabe flere uddannelsesmuligheder og give borgerne og de bes gende kultur- og fritidsoplevelser af h j standard og stor attraktionsv rdi . For de lokale beslutningstagere og investorerne ses projektet som en vigtig drivkraft for udviklingen i Fredericia og som en faktor, der kan medvirke til at g re Trekantomr det til et f rende v kstomr de i oplevelses- og videnssamfundet og en v rdig konkurrent til Hovedstadsomr det.
Tilsvarende har Bornholms V kstforum i 2006 udgivet en strategi, som s ger at identificere styrkerne inden for oplevelses konomien og de kreative erhverv ud fra en strategisk forst else af, at det is r er disse erhverv, som kan skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Det blev foresl et, gennem kommunalt initiativ, at etablere en r kke oplevelses konomiske projekter, hvorved bos tning og nyetablering af virksomheder inden for kreative brancher skulle styrkes (Kultur og Kommunikation 2006). Projekterne skulle ligge inden for s forskellige omr der som design, f devarer og uddannelser. Mere konkret udm ntes oplevelses konomien i ens erhvervsstrategi, hvor det er m let at udvikle erhvervsklynger inden for bl.a. turisme og oplevelses konomi (Bornholms Regionskommune 2008; Bornholms V kstforum 2007).
Ogs i Frederikshavn har man i 2009 konkret taget fat i begrebet oplevelses konomi som et strategisk indsatsomr de for kommunen (Lorentzen, kapitel 4 i denne bog). I en ny rapport udarbejdet til Frederikshavn fremf res det, at interessen for kommunerne i forhold til oplevelses konomi er knyttet til syv forskellige omr der af kommunernes udvikling:

1) identitet, profilering og branding
2) konomisk v kst og besk ftigelse
3) udvikling og kreativitet
4) tiltr kning og fastholdelse af borgere, virksomheder og investeringer
5) fremst attraktiv for turister, g ster og borgere
6) basis for at udvikle private og offentlige virksomheder, uddannelsessteder m.m.
7) velf rd, livskvalitet og optimisme (Frederikshavn Kommune 2009).
Oplevelses konomi ses her som noget s rdeles gennemgribende med relevans for n sten alle kommunens arbejdsfelter.
De tre eksempler illustrerer, hvordan oplevelses konomi er over os . I en analyse af danske kommuners planstrategier viste det sig da ogs , at oplevelses konomi blev n vnt som et specifikt tema i 28 ud af 85 planstrategier (Caspersen 2009). Indsatsen i forhold til oplevelses konomi har at g re med s forskellige omr der som arealanvendelse og byudvikling, erhvervsudvikling, innovation, uddannelse, kultur, bos tning, bygningsarv og identitetsskabelse samt naturforvaltning.
Oplevelses konomi og rumlig udvikling
Oplevelser og oplevelses konomi er alts blevet popul re begreber i kommunernes nye strategier. Begreberne lanceres i disse sammenh nge som nye og lovende. Men er oplevelser og oplevelses konomi egentlig nye begreber i udvikling og planl gning, og hvis de er, hvori best r s det fornyende? Og hvorfor og hvordan er oplevelses konomi kommet p den kommunale dagsorden, og hvordan kommer oplevelses konomien til udtryk i planl gning og udvikling af byer, landdistrikter og landskaber?
Underholdning og sport har f.eks. altid v ret en del af samfundet, hvad enten folk selv har organiseret sig omkring forskellige aktiviteter, eller forskellige akt rer har udbudt tilbud inden for underholdning. Cirkus og g gl, musik og teater har v ret en almindelig levevej for mange mennesker og er blevet drevet kommercielt med henblik p indtjening siden oldtiden, mens stater og religi se myndigheder har arrangeret ceremonier og shows for folk med forskellige andre form l end indtjening. Form lene kan have v ret religi se, politiske eller uddannelsesm ssige.
Men med udviklingen af velf rdsstaten og den gradvise neds ttelse af arbejdstiden er kultur, sport og fritid blevet en del af velf rden, og offentlig st tte til kulturelle, sportslige og fritidsrelaterede aktiviteter er blevet led i at sikre ikke mindst unge menneskers sunde fysiske og ndelige udvikling og sammenh ngskraften i samfundet. Kultur, sport og fritid blev en opgave for kommunerne, og konomisk betragtet kunne omr det derfor anskues som en velf rdsudgift. Kulturplanl gning er tilsvarende blevet udviklet inden for denne velf rdsramme (Evans 2001). Civilsamfundet i form af foreninger og initiativgrupper engagerer sig ogs i stigende grad i kultur, sport og fritid (Ibsen 2006).
Samtidig er markedet og private virksomheder ogs begyndt at g re sig mere g ldende inden for underholdning. Den intensiverede konkurrence mellem virksomheder som f lge af liberaliserings- og globaliseringsb lgen fra 1980 erne og frem har fremtvunget nye m der at konkurrere p . Priskonkurrence var ikke l ngere nok, og med velstandsstigningen i den vestlige verden blev kunderne indstillet p at betale for produkter, som kunne repr sentere noget ekstra. Dette ekstra kunne v re en historie, nogle attributter eller nogle ekstra funktioner af underholdende karakter. Mulighed for ekstra indtjening ved denne type produktinnovation blev kaldt oplevelses konomi, og begrebet oplevelses konomi blev meget hurtigt anerkendt som en betegnelse for det nye indtjeningssystem (Pine II Gilmore 1999). Samtidig med at producenter tilf jede oplevelser til konventionelle produkter, har oplevelsesindustrien (film, computerspil og meget andet) ogs oplevet en st rk v kst og differentiering (Scott 2004). Kultur og oplevelser er blevet en stor og integreret del af markeds konomien, b de som investeringsomr de og som forbrugsomr de. Dette underst ttes af den moderne livsstil (Schulze 2005) og af de v sentligt gede forbrugsmuligheder i samfundet (Andersson Andersson 2006).
Liberalisering og globalisering betyder ikke kun forst rket konkurrence mellem virksomheder, men ogs mellem steder, s som byer og regioner (Brenner 2004). Efterkrigstidens fokus p omfordeling og balanceret udvikling inden for nationalstaten mellem forskellige sub-nationale regioner er afl st af regioners og byers konkurrence om skatteborgere, investeringer og turister. Byer og regioner m finde deres egen vej til at sikre velstand og v kst, og det er ogs i Danmark blevet politisk accepteret, at byer og regioner udvikler sig forskelligt, baseret p deres respektive styrker og kompetencer (Milj ministeriet 2006). Det betyder ogs , at der kan opst st rre forskelle i velstands- og serviceniveau mellem eksempelvis kommunerne. Forskellene forst rkes af principperne om rammestyring, som betyder, at offentlige myndigheder kan disponere p forskellige m der inden for nogle overordnede budgetm ssige rammer. Oftest baserer byer og regioners bestr belser sig imidlertid p nogle f lles opfattelser af, hvad der virker, og i den forbindelse har begrebet oplevelses konomi vundet indpas gennem de seneste r.
Efterkrigstidens fokus p produktion i form af industriel udvikling blev i kommuner og regioner omsat til bestr belser p at tiltr kke virksomheder for at skabe arbejdspladser vha. skattelettelser, billige grunde eller andre ydelser for at s nke investerings- og driftsomkostninger. Efterh nden som virksomheder i stigende grad konkurrerer p viden, samtidig med at de manuelle arbejdspladser forsvinder til lavtl nslande, er det i dag snarere udbuddet af kvalificeret og h jtuddannet arbejdskraft, som har mulighed for at tiltr kke virksomheder. Floridas teori om den kreative klasse peger s ledes p , at det ikke er virksomhederne, men arbejdskraften, som skal v re fokus for byers og regioners udviklingspolitik (Florida 2002). Det g lder om at tiltr kke h jtuddannet arbejdskraft ved at g re byen interessant at leve i. Livlige caf er, kunstnermilj er og rekreative muligheder siges at v re sikre kort i spillet om at f h jtuddannede som nye tilflyttere. Virksomhederne vil helt naturligt f lge efter, da de er i intensiv konkurrence om at skaffe h jtuddannet arbejdskraft, lyder r sonnementet. Industripolitik bliver dermed til kulturpolitik eller oplevelsespolitik, og omvendt. Investeringer i kultur, fritid og oplevelser kan i denne sammenh ng betragtes som en investering i fremtidig udvikling i stedet for som hidtil som en velf rdsudgift. Denne tanke reflekteres i h j grad hos danske kommuner, hjulpet godt p vej af programmer og politikker p statsligt og overstatsligt niveau (Regeringen 2006; Regeringen 2003).
Floridas fokus p stedskvalitet er endda blevet overf rt til den danske regerings og EU s politik for landdistriktsudvikling 2007-2013, hvor der er s rlig fokus p at udvikle kultur- og oplevelsesudbuddet. Form let er at g re det mere attraktivt at bo p landet og p den m de tiltr kke og fastholde borgere. Projekterne inden for dette program favner bredt og tager udgangspunkt i lokale initiativer. De kan r kke fra naturstier over forsamlingshuse til kulturelle aktiviteter (Ministeriet for F devarer 2006).
At g re ste

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents