Ansvar
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Ansvar , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Det er ikke sAerligt pAent at svare igen. Undtagen nar det gAelder ansvar. I lige prAecis det tilfAelde udgor vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgore, om vi vil sAette handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vAelge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi trAeffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 07 mai 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771846065
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

ULRIK NISSEN

T N
KE
PAU
SE
R
ANSVAR OG GENSVAR
DOVNE ROBERTS FORGLEMMELSE
Fire gange har jeg b de meget konkret og i overf rt forstand f et et ansvar. F rst en gang i Aarhus, dern st en gang i Aalborg og endelig to gange mere i Aarhus. Det er de fire gange, hvor en jordemoder har lagt en lille datter i mine arme, og hver gang er jeg blevet fyldt af en st rk f lelse af k rlighed, hengivenhed, omsorg - og ansvar. Ni m neder havde min hustru og jeg ventet p hver af vores fire piger. Men selv om l gerne med nogenlunde sikkerhed kunne forudsige, hvorn r f dslen ville indtr de, s var jeg ingen af gangene alligevel helt forberedt p den forandring, som dette lille menneske ville indeb re for mig. Pludselig sad jeg med et nyt menneske i mine arme. Det lille barns s rbarhed og afh ngighed kaldte p mine allerdybeste f lelser af, at jeg skulle v re mig mit ansvar bevidst.
Jeg tr kker mine egne erfaringer som nybagt far frem, fordi det kendetegner ansvarsbegrebet, at vi p den ene side kan reflektere over, hvad det rummer, og hvordan vi vil l fte det. Men p den anden side betegner det netop ogs ansvar, at vi ikke bare kan t nke os til det. Det er en opgave, vi f r givet. Derfor st r vi ogs til ansvar over for den eller dem, der har givet os ansvaret. I eksemplet med mine d tre kan vi sige, at jordemoderen l gger ansvaret i mine arme, og det er nu op til mig at tage vare om mine d tre, indtil de er voksne og selvst ndige mennesker.
Omvendt giver det ikke s meget mening at tale om, at jordemoderen gav min hustru og mig ansvaret for vores b rn. Som teolog tror jeg snarere, at det ultimativt set var Gud, som gav os den opgave, mens en biolog nok vil mene, at det er naturens g defulde m de mellem et g og en s dcelle, der i sidste ende l ber med ren.
Mere overordnet giver vi mennesker hinanden ansvar i samfundet. Da vores politikere i l bet af det 20. rhundrede udformede velf rdsstaten, var et centralt sp rgsm l netop, hvordan vi millioner af vidt forskellige danskere kunne tage vare om hinanden fra vugge til grav.
Dette f llesskab udfordrede Dovne Robert for eksempel i efter ret 2012, da han i et tv-interview p DR2 udtalte, at han hellere ville leve af kontanthj lp end tage et job, der ikke gav mening for ham. Den livsstil havde han foretrukket i nu 11 r. For ham var det et ganske enkelt sp rgsm l om, at han havde ret til kontanthj lp, og derfor ville han ikke p tage sig et arbejde som eksempelvis gulvsliber eller pedel.
Roberts synspunkt vakte stor furore, fordi mange danskere mente, at han med sine valg nassede p velf rdssamfundet uden at v re villig til at yde sit bidrag til f llesskabet. Vi kan derfor h vde, at Robert indtager en noget n r ansvarsl s position. F rst og fremmest fordi han kun orienterer sig ud fra, hvad han som enkeltperson kan f en gevinst ud af og dermed ser bort fra, hvad han kan bidrage med i forhold til alle os andre.
Debatten om Dovne Robert viser ogs , at ansvarsbegrebet s tter os ind i forpligtende sammenh nge. N r Robert betonede sin ret til kontanthj lp, argumenterede han ud fra den rettighed, han havde som individ. Jeg vil vove den p stand, at Robert glemte, at han kun kunne h vde sin ret, fordi der var en hel masse andre borgere, der b de ideologisk og ved at stille deres ressourcer til r dighed havde gjort det muligt for ham. I stedet for at insistere p sin ret kunne Robert have spurgt sig selv: Har jeg et medansvar for at opretholde og udvikle det politiske f llesskab, som jeg er en del af?
EN ANSVARSFULD BEDSTEMODER
Jeg begyndte at skrive disse linjer i begyndelsen af 2016 og kunne se tilbage p et valg r. Sammen med resten af den danske befolkning havde jeg med min stemme videregivet det politiske ansvar for Danmark fra socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt til venstremanden Lars L kke Rasmussen. I lyset af de enorme udfordringer med flygtninge og finanskriser, terrorangreb og borgerkrige i Mellem sten, som Europa er stillet over for, kr ver det grundige overvejelser for hver enkelt borger, inden han eller hun placerer sin stemme.
Ved n ste valg skal vi v lgere tage stilling til, om L kke og kompagni har gjort det godt nok til at fortjene vores stemme, eller om vi foretr kker at overlade ansvaret for Danmark de n ste fire r til for eksempel socialdemokraten Mette Frederiksen. Det politiske ansvar, som vi betror vores politikere, er alts en form for gensvar p den stemme, vi afgiver i stemmeboksen. P dansk finder vi denne betydning i ordets historie, hvor det er afledt af at gen-svare . De engelske udtryk response og responsibility tr kker p det latinske respondeo . Det tyske ver-antwortung ligger meget t t op ad det danske gen-svar . Gensvaret indg r alts i en form for samtale, hvor vi svarer igen ved at p tage os det ansvar, der er blevet lagt hen til os.
Ansvar d kker p den m de over mange af de forbindelser, vi har til hinanden som mennesker. Det er derfor ogs et etisk begreb, for ansvaret fremh ver, at vi er afh ngige af hinanden. Jeg kan alts ikke pludselig v gne op en dag og helt alene v re ansvarlig. Ethvert ansvar kan kun vokse frem mellem mennesker eller andre levende v sner. Det kan ikke gro i et tomrum; det opst r derimod i en situation, hvor andre mennesker forventer, at vi udf rer en bestemt handling p en bestemt m de og inden for et bestemt tidsrum.
Den danske teolog og filosof K. E. L gstrup formulerer i sin bog Etiske begreber og problemer fra 1971 meget pr cist ansvar p f lgende vis: Ansvarlig bliver man af, at noget kommer til at bero p n . Samme pointe viser sig i sproget, hvor ansvaret p dansk b res , det l gges over p n, vi p tager os det - ligesom man kan skubbe ansvaret fra sig .
L gstrups formulering minder om den m de, som den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer definerer begrebet p . P den ene side forst r Bonhoeffer meget overordnet livet som udtryk for ansvar. P den anden side er der ogs noget meget konkret over begrebet i hans jne.
Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 var Bonhoeffer fra den f rste dag skeptisk over for nazismen og dens f rerideologi. Denne bekymring kendetegnede hele hans familie. For en del r siden faldt jeg over en beretning om hans bedstemoder, som de nazistiske stormtropper fors gte at forhindre i at handle i en j disk forretning. Den 90- rige dame skubbede sig blot vej igennem dem, k bte sine varer og sagde p vej ud: Jeg handler, hvor jeg altid har handlet .
Samme ansvarsfornemmelse og retf rdighedssans fik barnebarnet Bonhoeffer til at fors ge at engagere det internationale kirkesamfund i kampen mod nazismens indtog i Tyskland. Disse bestr belser f rte Bonhoeffer ind i en t ttere og t ttere alliance med de modstandskr fter, der nskede Hitler fjernet fra magten. Han kunne ikke forene nazisternes tiltagende overgreb p j derne med sin kristne overbevisning.
I slutningen af 1930 erne m rkede Bonhoeffer derfor ogs den tyske jord br nde under sig og valgte at flygte til USA. Den 2. juni 1939 drog han af sted med skib til New York, men allerede ved afgangen var han i tvivl om, hvorvidt han havde truffet den rette beslutning. Hans dagb ger fra rejsen derover viser ogs , hvordan han tumlede med tvivlen. Kort efter ankomsten fortr d han da ogs sin beslutning:
Jeg har beg et en fejl ved at komme til Amerika. Jeg m gennemleve denne sv re tid i vores nations historie med det kristne folk i Tyskland. Jeg vil ikke have nogen ret til at deltage i genopbygningen af det kristne liv i Tyskland efter krigen, hvis jeg ikke tager del i denne tids pr velser med mit folk
Den 8. juli 1939 gik han atter ombord p et skib med kurs mod Tyskland. Formentlig fordi han f lte, at han l b fra sit ansvar ved at tage v k fra sit f dreland, der var p nippet til at starte Anden Verdenskrig. Da han kom tilbage, engagerede han sig stadig mere i kampen mod Hitler og var i 1943 med i de modstandsgrupper, der stod bag to attentatfors g p Hitler.
I april samme r ops gte Gestapo ham i hans for ldres hjem i Berlin og arresterede ham. Resten af krigen tilbragte han i fangenskab, og den 9. april 1945 henrettede nazisterne ham ved h ngning i koncentrationslejren Flossenburg, kun en m ned f r krigen sluttede.
X ER ANSVARLIG
Beretningen om Bonhoeffer fort ller os helt konkret om, hvad det kan indeb re at tage ansvaret for en hel nation p sig. Men lidt mere abstrakt kan vi i enhver form for ansvar faktisk finde en logisk struktur. Den amerikanske teolog Gerald P. McKenny har ligefrem sat det p formel og h vder, at et ansvar altid er udtryk for, at X er ansvarlig for Y over for Z . Det kan lyde lidt formelt og teoretisk, men hvis vi s tter konkrete personer og opgaver ind i s tningen, bliver den straks mere forst elig.
Den 24. november 2016 afsagde Retten i Glostrup dom i det, som b de Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten kaldte for Danmarks st rste medieskandale. Sagen begyndte dog allerede i april 2014 med udgivelsen af journalisten Ken B. Rasmussens roman, Livet, det forbandede .
Rasmussen havde skrevet bogen som en blanding mellem fiktion og virkelighed om dagligdagen p det fiktive ugeblad Set og H rt. Men formentlig var der ikke en eneste l ser, som var i tvivl om, at fort llingen drejede sig om forfatterens tidligere arbejdsplads, Se og H r.
I bogen beskriver Rasmussen, hvordan en hemmelig kilde, den s kaldte tys-tys-kilde, videregiver fortrolige kreditkorttransaktioner til det fiktive sladderblad, hvis journalister s skriver afsl rende artikler om ber mtheders f rden og geb rden. Problemet var naturligvis, at tys-tys-kilden ikke var rent og sk rt p fund fra Rasmussens side, men udtryk for, hvordan Se og H rs journalister i virkeligheden havde skaffet sig baggrundsoplysninger til en lang r kke sensationelle beretninger om danske kendisser lige fra kongehuset til catwalken.
Umiddelbart efter udgivelsen af bogen kunne BT tilmed berette, at det sandsynligvis var en tidligere ansat hos IBM, der stod bag l kken. Det f rte hurtigt til, at politiet sigtede b de ham, mediekoncernen Aller Media, der ejer Se og H r, og en r kke af bladets ansatte for ulovlig brug af fortrolige kreditkortoplysninger.
Retten fandt n sten alle sammen skyldige. Den tidligere chefredakt r Henrik Qvortrup fastholdt til det sidste sin uskyld, men retten vurderede dog, at han ikke kunne have v ret uvidende om, at hans journalister havde skaffet deres oplysninger uretm ssigt. Som ansvarshavende redakt r var han ansvarlig for samtlige af bladets dispositioner.
Engl nderne bruger i den slags tilf lde begrebet imputability . Det betyder, at en person kan tilregnes eller till gges et ansvar. Ved sin fornuft og sit overblik burde for eksempel Qvortrup have v ret i stand til at tage stilling til, hvad der for ham som ansvarshavende chefredakt r var det rette at g re i situationen. Selv om det ikke var ham, der udf rte den ulovlige handling, var han stadig ansvarlig og dermed skyldig.
FOR Y
Dern st er den ansvarlige person ansvarlig for Y. Det er den opgave, som den ansvarlige person har f et betroet. I tilf ldet med Se og H r havde de to chefredakt rer det endelige ansvar for bladets m de at skaffe sine oplysninger p . Dette ansvar skulle de l fte inden for rammerne af b de dansk lovgivning og ugebladets redaktionelle profil.
Og her opstod udfordringen. Se og H r lever af at bringe sensationelle historier om kendte mennesker. Denne side af ansvaret m for eksempel Qvortrup have vurderet, at bladet kun kunne leve op til ved hj lp af tys-tys-kildens forbudte oplysninger. Men dermed opst r der en konflikt mellem forskellige former for ansvar.
Qvortrup skulle b de sikre et h jt l sertal og s rge for, at hans journalister ikke overskred gr nserne for, hvordan de skaffede sig oplysninger om kendissernes f rden. Derudover kan vi naturligvis ogs sp rge om, hvorvidt bladets ansatte ikke ogs burde have v ret sig et moralsk ansvar bevidst og derfor valgt ikke at viderebringe personf lsomme historier.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents