Byen
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Byen , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Enhver by er et netvAerk. Af indbyggere og bygninger, gader og strAeder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden pa kryds og tvAers. Og hver by indgar i nye og storre monstre med andre byer, vokser ud over alle grAenser og langt over vores hoveder. Endda i en sadan grad, at byerne ifolge Mikkel Thelle, indfodt kobenhavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsAetninger, og det ikke lAengere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare vAere dAekket af en stor bebyggelse - af Byen.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 05 novembre 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771846577
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

MIKKEL THELLE
T N
KE
PAU
SE
R
MENTALE RUM
VILDFARELSER
Som barn blev jeg v k foran en k lderbutik i K benhavn. Jeg faldt i staver, og p vej ud tabte jeg min far af syne. Jeg kiggede rundt, gik op ad gaden og ned igen. Enhver retning kunne f re l ngere v k i stedet for t ttere p . Husenes facader voksede til t rnh je kulisser i den mere og mere hektiske scene. P et splitsekund blev den velkendte omverden opl st.
Jeg var v k , og konsekvensen fik det til at svimle for mine jne. V k var et meget fremmed sted, og derfra s byen n rmest todimensionel ud. Alt velkendt virkede nu fremmed. Ingen kunne hj lpe mig med at komme v k fra v k , undtagen min far, som ogs var v k.
Jeg gik frem og tilbage i tvangsm ssige pendulbev gelser, skr kslagen, men ogs fascineret af den flydende fornemmelse, som jeg oplevede. Min pludselige ensomhed blandt utallige fremmede bnede for nye, endnu ukendte sider af byen. Porte og k lderhalse, jeg aldrig havde bem rket f r, stod nu og n rmest kaldte p at blive unders gt.
Pludselig s jeg min far. I l bet af et par sekunder faldt byen til ro igen, husene skrumpede til normal st rrelse, og de forbipasserende var igen de k benhavnere, jeg var vant til. Min oplevelse havde m ske varet et minut, men jeg husker den som en udstrakt afgrund i tiden.
Den tyske kulturkritiker Walter Benjamin erindrede fra sin barndom i Berlin omkring r 1900, hvordan han l rte at udforske sit eget indre univers ved at blive v k. Byen omkring ham blev da til en dr mmeagtig labyrint, hvis f rste spor var labyrinterne p mine skoleh fters tr kpapir .
Hvis vi som Benjamin vover at give os hen til denne labyrint og lader os styre alene af dr mme, kan vi ogs l re os selv at kende p en anden m de. For at fare vild er ikke kun ensbetydende med, at vi mister orienteringen. Vi opgiver ogs byens normale orden - de velkendte steder, ruter og tidspunkter, som vi styrer efter, og som styrer os. Tiden og rumfornemmelsen s ttes ud af kraft, og den f r s hjemlige by viser sig p en ny m de for os.
Det er en anden sag at blive v k som voksen. En s dan oplevelse beskriver den strigske psykiater Sigmund Freud i essayet Das Unheimliche fra 1919. Tekstens titel betyder egentlig u-hjemligt , og Freud ville med begrebet vise, hvordan samspillet mellem hjemmets trygge rammer og det fremmedes ukendte former kan fremkalde angst hos de fleste af os. P dansk hedder bogen Det Uhyggelige , og vores m de at knytte hjem og hygge s tydeligt sammen p siger m ske nok en hel om os danskere, men ogs om byen som f nomen.
Freud fort ller i sit essay, hvordan han en varm sommeraften i en italiensk provinsby slentrede rundt i gaderne. Ved et tilf lde befandt han sig pludselig i et kvarter, hvis karakter man ikke kunne v re i tvivl om . Tungt sminkede kvinder n rmede sig Freud fra husmurene, og han skyndte sig videre. Han gik omkring i nogen tid, indtil han pludselig helt utilsigtet endte samme sted igen. Hans tilbagevenden tiltrak sig igen opm rksomhed, og han gik nu direkte tilbage til den piazza, han kom fra, med en f lelse af uhygge i kroppen.
Freud f lte sig sp ndt ud mellem et kontrollerende overjeg og underbevidstheden, der hele tiden trak ham tilbage til den mystiske gade. Freuds historie udpeger dermed, hvordan byen ikke bare er et f nomen, der udspiller sig p gader og mellem bygninger; den foreg r ogs oppe i vores hoveder og i vores kroppe. Byen er en fantasi, som vores h b og forestillinger op gennem hver enkelt bys historie har v kket til live helt konkret.
Derfor er det ogs oplagt at forst byen som en menneskekrop. Det gjorde arkitekten Francesco Martini, der i 1481 tegnede den ideelle by, hvor borgen udgjorde hovedet, markedspladsen var maven, og gaderne forbandt t rne ved albuer og f dder.
Martinis tegning f r mig ogs til at t nke p ordet hovedstad , et lands strategiske, politiske og ofte ogs religi se magtcentrum. Den danske forfatter Rudolf Schmidt skrev for eksempel i 1870 erne om, hvordan Danmarks kultur var delt i to: Provinsen var hjertet, og hovedstaden hjernen. Fra de lokale egne skulle f lelserne og personligheden str mme ind til hovedstadens sofistikerede knudepunkt, hvor det kunne oms ttes i kulturlivets fintm rkende udtryksformer. Til geng ld, gjorde Schmidt klart, var hovedstaden optaget af n ting - sig selv.
FORTIDIGE FREMTIDER
Den engelske advokat og statsmand Thomas More skrev i 1516 bogen Utopia om et samfund p en isoleret af samme navn, hvor der ikke eksisterer hverken penge eller privat ejendomsret. Alle borgere g r i samme enkle t j uden den mindste interesse for statussymboler som silke eller guld.
M nd og koner kan ogs lade sig skille, hvilket i Mores samtid ellers var ildeset - og der er ingen l ste d re og derfor intet privatliv. Forbrydere arbejder som slaver, tynget af tykke guldk der. Hovedstaden Amaurot er en lys og enkel by best ende af lige gader og treetages huse. I hver karr af huse bor 30 familier med deres egen g rd og have i midten. Mores forestilling om indretningen af den ideelle by st r fortsat som noget helt s rligt, og siden More udgav Utopia, har byer ofte udgjort scenen for vores dr mme om fremtidens m de at leve p .
Omkring r 1900 diskuterede arkitekter og byplanl ggere fremtiden for Wien, i dag strigs hovedstad og dengang kejsers de for dobbeltmonarkiet strig-Ungarn. Arkitekten Camillo Sitte nskede at bevare og udvikle de gamle torve, gyder og rundede former, som siden middelalderen var groet frem via indbyggernes foretrukne bev gelser og ophold; langsomt og knopskydende som tr er om for ret.
I sit hovedv rk Der St dtebau nach seinen k nstlerischen Grunds tzen fra 1889, eller p dansk Bybygningen i sine kunsteriske grundlinjer , afviser Sitte 1800-tallets moderne by med alle dens problemer: alt for mange mennesker koncentreret p alt for lidt plads, hvilket dengang som nu for rsager trafikpropper og smittefare. Det var den menneskelige hastighed, fodg ngerens adstadige tempo og de uforudsete m der i de krumme gader, Sitte ville v rne om. S rligt var han modstander af de amerikanske byers s kaldte grid , det skakternede gadem nster, som vi blandt andet kender fra Manhattan, og som byplanl ggere blot kunne gentage, gade efter gade, i det uendelige.
Et par rtier forinden havde Wiens bystyre p begyndt et stort udviklingsprojekt af Die Ringstrass e. Den ldgamle bef stning, der i rhundreder havde omkranset byen fra floden Donau i st og mod vest, blev fra 1860 erne og frem erstattet af en boulevard med sporvognslinjer og prydet med storsl ede byggerier - et r dhus med himmelstr bende bueporte, museer med overd dige stukdekorationer og et universitet med lange gr ske s jlegange. Denne blanding af fortidens stilarter kaldte arkitekter siden for historicisme eller Ringstrassestil, og den blev flittigt brugt i europ iske storbyer.
Sitte havde dog en modstander i den strigske byplanl gger Otto Wagner. Han var begejstret for den moderne by, som han s konturerne af i begyndelsen af 1900-tallet, og han tegnede storsl ede prospekter af skyskrabere og lige gader med luftstationer , hvor ilten kunne blive cirkuleret ned til menneskene p gaden. Mange af tidens f rende l ger mente nemlig, at luften skulle v re i bev gelse, s der ikke kunne opst smitte og d d. Det var, f r biologer som tyske Robert Koch og franske Louis Pasteur opdagede, at bittesm bakterier udl ste sygdomme og bragte dem fra krop til krop i de t tbefolkede byer.
I 1920 erne vendte den franske arkitekt Le Corbusier sig ogs mod Sitte og hans k rlighed til de middelalderlige, krogede veje. Den lige vej var if lge Le Corbusier ethvert moderne menneskes vej, for han eller hun har altid et m l og en retning. Sittes sn rklede rute derimod var forbeholdt pak slet, der skumpler af sted uden at vide hvorhen.
Byen har s rligt de sidste 500 r udgjort en vigtig kampplads for vores forestillinger om fortid og fremtid. Men hvad hvis dr mmen om den ideelle by udvikler sig til et mareridt? S risikerer den i stedet at blive et forkert sted, en s kaldt dystopi. En s dan forestilling m der vi i den tyske filminstrukt r Fritz Langs film Metropolis fra 1927, som viser byen som et forkromet, industrielt helvede med skove af dampfl jter og flyvende biler. Overklassen lever p overfladen af byen, i en solbeskinnet, kunstig verden frembragt af gigantiske maskiner i arbejderklassens dybe, dampende k ldre. Mellem h jhusene flyder trafikstr mme blidt, k rende og flyvende, mod fremtidens bl ndende lys i horisonten.
Jeg kom selv til at t nke p Metropolis en aften i Venedig i 1990 erne. Det styrtregnede i m rket, og da jeg ankom via Canal Grande til dens udl b i den store lagune foran byen, virkede det, som om alting var ved at g i opl sning rundt om mig. Da jeg passerede byens toldbygning, Dogana da Mar, med en stor gylden globe i sit t rn, oplyste et enormt forgrenet lyn hele lagunen, mens globen lyste bl violet lige over mit hoved. jeblikket efter var alt m rkt igen, men i glimtet fremstod den 1.000 r gamle by som en forladt metropolis langt ude i fremtiden.
Mine egne associationer den nat var m ske p virkede af science fiction-filmen Blade Runner fra 1982. Den amerikanske instrukt r Ridley Scott har netop badet Los Angeles anno 2019 i samme bl lilla lys og konstante regn, som jeg husker fra den aften i Venedig. I det forfaldne og drivv de Los Angeles jagter hovedpersonen Deckard de s kaldte replikanter, som er menneskelignende maskiner, der begynder at f lge deres egen vilje, men han bliver ogs tiltrukket af replikanten Rachael, og de to ender med at flygte sammen, uden at vi seere f r at vide, om Deckard er menneske eller replikant. Det grundl ggende sp rgsm l i b de Metropolis og Blade Runner er, om vi kan kontrollere teknologien, eller om den med tiden vil erstatte os - og i begge tilf lde er det i byen, at dystopien udfolder sig.
Netop forfaldne industribyer var ogs det store skr kscenarie omkring r 1900. Bekymrede politikere og byplanl ggere ville skabe en verden v k fra forurening, fattigdom og overbefolkning, men beholde det sammenhold og den konomiske v rdi, som byen havde vist sig ideel til at skabe og udvikle. Den britiske byplanl gger Ebenezer Howard foreslog for eksempel, at folk skulle bos tte sig i s kaldte havebyer best ende af cirkelformede bebyggelser med gr nser for antallet af indbyggere, et b lte af landbrugsjord rundt om og f lles ejerskab til landet i mods tning til storbyernes opdeling i rig og fattig.
SPIRENDE SPR KKER
Da jeg gik i folkeskole i 1980 erne, ans gte min klasse om en ny cykelsti forbi skolen. Vi kunne ikke rigtig komme frem p cykel, og med hj lp fra vores klassel rer Per skrev vi et klagebrev. Efter nogen tid kom der en brun konvolut fra kommunen, og jeg fik lov at bne den.
Det var tegningerne af en kommende cykelsti fra stadsingeni rens kontor, og en opr mt fornemmelse bredte sig. Selv om cykelstien m ske allerede var planlagt, husker jeg f lelsen af at have virkeliggjort en bedre fremtid.
Samme im dekommenhed fra myndighederne dr mte de parisiske studerende m ske om i 1968. Tusindvis af unge m nd og kvinder m dtes p Universit de Sorbonne midt inde i Paris den 2. maj for at protestere mod statens lukning af universitetet i Nanterre, en forstad vest for Paris. Siden bredte konflikten med demonstrationer, strejker og gadekampe sig til andre franske storbyer. Frankrigs konomi gik n sten i st , og for en kort bem rkning m tte pr sident Charles de Gaulle forlade landet af frygt for en revolution.
Begivenheden p virkede den parisiske filosof Henri Lefebvre. Politiske t nkere siden tyske Karl Marx i 1800-tallet havde ellers set det st rste potentiale for en samfundsomv ltning blandt fabrikkernes millioner af fattige arbejdere. Men ud fra de parisiske gadekampe konkluderede Lefebvre, at det var i byernes offentlige rum, der kunne opst spr kker, dvs. muligheder for at leve anderledes, som potentielt kunne sprede sig til resten af samfundet.
Lefebvre kaldte disse spr kker for heterotopier, alts andre eller anderledes steder, der kan fungere som et slags laboratorium for et nyt samfund.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents