Historien som vAerk
127 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Historien som vAerk , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
127 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Aestetikken har ogsa noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idehistorie er. Idehistorikere afviser ofte sporgsmalet om, hvad det vil sige at behandle noget pa en idehistorisk made. For der findes angiveligt intet svar. Men maske skulle den idehistoriske tAenkning tage ved lAere af den filosofiske. Dorthe Jorgensen viser i Historien som vAerk, at historieskrivningen, herunder den idehistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske Aestetik, f.eks. i vAerkbegrebet og vAerkforstaelsens historie. Aestetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse ar med stress og uro til folge. Den filosofiske Aestetik kan hjAelpe os i vor sogen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader Aestetikken vAere, hvad den er, i stedet for at gore den til noget andet. Kun hvis vi lAerer at opfatte den som filosofien om den Aestetiske erfaring forstaet som en form for sand erkendelse.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2006
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245882
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0107€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

DORTHE J RGENSEN
Historien som v rk
V rkets historie
Denne afh andling er sammen med v rket Sk nhedens metamorfose - De stetiske id ers historie (Odense Universitetsforlag, 2001) af Det Humanistiske Fakultetsr d ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad.
rhus, den 3. april 2006
Bodil Due
Dekan
Forord

T nkning er work in progress . Det er t nkningens v sen at v re uden punktum, at forts tte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress . Men til t nkningens v sen h rer ogs , at den er sit eget form l, har v rdi i sig selv, hviler i sig selv. Selvom den er i stadig fremdrift, er den derfor ogs work , ikke kun forst et som virke, men ogs som v rk. T nkningen er med andre ord et bent v rk. Gennem sine begrebsdannelser konstituerer den enheder i erfaringernes brogede mangfoldighed. Men takket v re fremdriften i sig l ser den samtidig selv disse enheder op igen, dog for at skabe nye, hvis sk bne imidlertid er lige s uvis. Jeg ser mit virke som id historiker som et s dant work in progress, uden ende, men med midlertidige afslutninger. De sidstn vnte er mine b ger, der har v rkkarakter i den forstand, at de hver is r kan st for sig selv. For s vidt udg r de afslutninger. Samtidig korresponderer de imidlertid med hinanden og kan derfor ogs l ses sammen. De afslutninger, som de udg r, er med andre ord midlertidige, fordi det v rk, som mit virke som helhed danner, er p vej, i stadig fremdrift mod et m l, der selv er i bev gelse og netop derved holder min t nkning i gang.
Det her beskrevne g lder ogs bogen Sk nhedens metamorfose , der udkom i 2001, og den n rv rende bog, Historien som v rk. De kan hver is r st for sig selv og s ledes klare sig uden hinanden, men i f llesskab producerer de dog noget mere, nemlig en afsl ring af den stadige sp rgen til den filosofiske stetiks betydning, som de begge er et produkt af. Sk nhedens metamorfose tjente s ledes det form l at introducere til de stetiske id ers historie, samtidig med at den imidlertid ogs var ispr ngt et filosofisk perspektiv. Bogen indeholdt et guddommelighedstema i form af det begreb om guddommelighedserfaring, der i den blev anvendt til at angive det f lles ved for eksempel metafysisk, religi s og stetisk erfaring, og den pegede p den sk nhedsmetafysiske tradition som en mulig kilde til inspiration for filosofisk refleksion af den n vnte erfaringsverden. Af Sk nhedens metamorfose fremgik, at denne filosofiske side af bogen ville blive udfoldet yderligere i et kommende v rk, samtidig med at det imidlertid ogs blev understreget, at det overordnede m l med det samlede arbejde var at virkeligg re den filosofiske stetik som erfaringsmetafysik.
Med det ovenn vnte er afs ttet for Historien som v rk skitseret. Denne bog er imidlertid ikke kun et resultat af en fortsat besk ftigelse med sk nhedsmetafysik og guddommelighedserfaring, men ogs et produkt af den erkendelse, at der til det id historiske virke h rer id historiologiske overvejelser forst et som refleksioner over, hvad id historie er, og hvordan et id historisk v rk kan se ud. Derfor forts tter Historien som v rk ikke bare, hvor Sk nhedens metamorfose slap, det vil sige med arbejdet p at skabe plads for og udvikle den t nkning, som jeg kalder for erfaringsmetafysik. Historien som v rk tager ganske vist fat d r, nemlig ved selv at arbejde videre med guddommelighedstemaet og uddybe argumentationen for sk nhedsmetafysikkens relevans. Men den reflekterer samtidig ogs over de id historiologiske pr misser for den fremstilling af de stetiske id ers historie, der blev pr senteret i Sk nhedens metamorfose. S ledes ekspliciterer Historien som v rk den id historiske refleksions- og fremstillingsform, som Sk nhedens metamorfose var et produkt af, og den er ikke kun udtryk for overvejelser, der knytter sig til de stetiske id ers historie. Historien som v rk er ogs et teoretisk svar p , hvad id historie er, ligesom Sk nhedens metamorfose var et praktisk bud p , hvordan et id historisk v rk kan se ud.
Allerede af Sk nhedens metamorfose fremgik det, at man n ppe skal g re sig h b om at st de p guddommelighedserfaring i ren form. Begrebet guddommelighedserfaring betegner det f lles ved en r kke forskellige erfaringer, og erfaring af guddommelighed foreligger akkurat kun i form af disse forskellige historiske fortolkninger. Af dem er den stetiske erfaring og den form for erfaring, der i Sk nhedens metamorfose blev kaldt erfaring af immanent transcendens, de mest moderne. Det er derfor deres versionering af guddommelighedserfaringen, det prim rt drejer sig om i det samtidsorienterede v rk, som Historien som v rk is r udg r. Endvidere bliver disse to historiske fortolkninger af guddommelighedserfaring ikke mindst tematiseret i form af den poietiske erfaring, som de tidlige tyske romantikere satte p dagsordenen, og hvormed de bragte v rket i bev gelse. L sere, der nsker at fordybe sig i guddommelighedserfaringens v sen og form, kan i Historien som v rk derfor orientere sig efter, hvad der i denne bog bliver sagt om - mere eller mindre stetisk - transcendenserfaring samt ikke mindst om den poietiske erfaring og dens betydning for v rkets sk bne i det moderne.
Med v rkbegrebet er sk nhedsmetafysikken imidlertid ogs tangeret, selvom det er kunstteorien af aristotelisk oprindelse, der er kendt for at have viet v rket sin opm rksomhed. If lge den klassiske bestemmelse af v rket udg r dette nemlig ikke bare en harmonisk proportioneret helhed. Heller ikke selvom det pythagor iske formbegreb, som denne v rkforst else er udtryk for, har domineret i de stetiske id ers historie. V rket er ikke kun pr get af helhed, men ogs af enhed; det er kendetegnet ved enhed i mangfoldighed og udg r netop derfor en selvberoende organisme. Denne v rkforst else af aristotelisk oprindelse kunne have inviteret kunstteorien til at udvikle en v rkmetafysik, men det er f rst kunstfilosofien fra slutningen af 1700-tallet, der rigtigt tager udfordringen op. Med den idealistiske kunstfilosofi kommer der fokus p v rkets metafysiske betydning som symbol p det, der har v rdi i sig selv: det absolutte. Samtidig forskyder romantikerne imidlertid det absolutte i det uendelige og realiserer en ny og mere moderne form for v rk. Begge dele sker takket v re det sk nhedsmetafysiske tankegods, som v rkforst elsen tilf res i denne periode. For i den sk nhedsmetafysiske tradition betegner det sk nne netop det, der har v rdi i sig selv, og det nyplatoniske begreb om indre form rummer kimen til den poietiske erfaring, der bringer v rket i bev gelse.
L sere, der interesserer sig for sk nhedsmetafysikken og dens aktualitet vil s ledes kunne finde stof til eftertanke i den behandling, som v rket er genstand for i Historien som v rk . Samtidig med at der her ogs bliver argumenteret eksplicit for sk nhedsmetafysikkens relevans, ikke kun med henvisning til nutidig kunst, men ogs med henblik p at begribe, hvori det gode liv for mennesket mon best r. Endvidere er forbindelsen til id historiologien ogs tangeret med v rkbegrebet, da det netop er en id om historien som v rk, der l ber som den r de tr d igennem den aktuelle bog. De historieteoretiske og id historiologiske refleksioner, som denne id giver anledning til, n rer sig ved viden og indsigt h stet i de stetiske id ers historie, ikke mindst i v rkets historie. Samtidig bner disse refleksioner takket v re den v rkhistoriske og v rkteoretiske inspiration, der animerer dem, for den erfaringsmetafysik, der er det overordnede m l med det hele. For en moderne betragtning symboliserer v rket nemlig snarere erfaringen af, at der er noget, som har v rdi i sig selv, end det absolutte som s dant , og det er pr cis denne erfaring, ogs kaldet guddommelighedserfaring, som det drejer sig om i den metafysik, der fortjener betegnelsen erfaringsmetafysik.
Jeg har fulgt f lgende formelle retningslinjer i bogen: Personnavne er angivet i deres fulde l ngde, f rste gang de n vnes; eksempelvis pr senteres Baumgarten ikke bare som Baumgarten, men derimod som Alexander Gottlieb Baumgarten, f rste gang han optr der. Herefter er personer imidlertid kun n vnt ved deres efternavn eller lignende kaldenavn, for Baumgartens vedkommende s ledes kun ved navnet Baumgarten. Til undtagelserne h rer personer med d benavne, man i almindelighed ikke forbinder dem med, og som m ske tilmed er ualmindeligt lange. Som eksempel kan n vnes Guillaime Apollinaire, der var d bt Guillelmus Apollinaris Albertus de Kostrowitsky, men som her i bogen kun omtales som henholdsvis Apollinaire og Guillaime Apollinaire. I tilf lde som for eksempel Apollinaires fremg r det fulde navn dog af navneregisteret, hvor man ogs finder alle omtalte personers f dsels r og for afd de personers vedkommende endvidere deres d ds r.
B ger, malerier, film, musik- og teaterstykker samt andre v rker ben vnes i bogen ved deres originaltitler. Eksempelvis omtales Baumgartens stetikteoretiske hovedv rk som Aesthetica , ikke f.eks. stetik . Klassiske gr ske v rker udg r dog en undtagelse, idet der i deres tilf lde er tradition for at benytte deres latinske titler. Det betyder f.eks., at Aristoteles skrift om digtekunsten optr der under titlen Poetica , ikke Peri poietikes (der er skriftets gr ske titel). F rste gang de figurerer i bogen, er alle bogtitler endvidere sekunderet i parentes af en dansk overs ttelse af titlen samt v rkets udgivelses r, f.eks.: Aesthetica ( stetik, 1750-58). Her udg r gamle tekster som Aristoteles Poetica eller Demetrios De elocutione , der f rst er trykt rhundreder efter deres tilblivelse, og hvis tilblivelsestidspunkt m ske tilmed er omg rdet af stor usikkerhed, dog en undtagelse. I deres tilf lde n vnes ikke noget rstal. Endvidere er hverken dansk overs ttelse af bogtitel eller udgivelses r anf rt de steder i fodnoterne, hvor der er tale om kortfattede henvisninger til specifikke tekststeder, der er cit

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents