Integration
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Integration , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere pa medicinstudiet, ender vi umAerkeligt med at skAendes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i bornehaven. For enden af den glatte overflade er malet altid, at 'de' skal blive som 'os': Smid torklAedet, lad forhuden vAere, og sla katten af tonden. Derfor skaber i-ordet ifolge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie pa Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at lose. Maske er det pa tide at give integration det glatte lag?

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 04 février 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848045
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

MIKKEL RYTTER
T N
KE
PAU
SE
R
ALT OG INTET
ASIM OG TABASSAM
Et opslag i Den Store Danske forklarer, at begrebet integration henviser til den proces, der forener adskilte enheder og skaber en st rre helhed . Det er jo fint som en form for generel definition, men det g r os ikke n dvendigvis klogere p , hvordan vi taler om, t nker p og diskuterer integration. Det fort ller os intet om, hvordan integration optr der i politik og praksis. Eller om de mange antagelser om Danmark som stat, nation, og befolkning, vi bringer i spil, hver gang vi anvender begrebet.
Umiddelbart er det ogs sv rt at se, hvordan integration forener adskilte enheder og skaber en st rre helhed. Integration fungerer snarere som en flytbar hegnsp l, der l bende optegner skellet mellem os og dem , flertal og mindretal, danskere og fremmede. Begrebet har med andre ord karakter af et sort hul, der ub nh rligt opsuger alskens former for perspektiver og debatter; en centrifuge, der r efter r slynger tal, ytringer og meninger rundt og rundt, uden at vi rigtig kommer nogen vegne eller bliver meget klogere - blot rundtossede og m ske lidt opgivende.
Jeg vil derfor starte et helt andet sted: Den 8. december 2010 var jeg ved at f morgenkaffen galt i halsen. Dagbladet Information bragte en artikel med gteparret Asim og Tabassam under overskriften Jeg kan ikke se vores fremtid i Danmark . Asim er konsulent, og Tabassam l ge. De var dengang begge 36 r, f dt og opvokset i Danmark med for ldre, der kom hertil som g stearbejdere fra Pakistan i de tidlige 1970 ere.
Men her i 2010 havde den snigende forskelsbehandling og slet skjulte racisme, som de og deres to b rn m dte i hverdagen, f et dem til at tvivle p fremtiden. Det, der fik morgenkaffen til at skvulpe, var, at jeg kender Asim og altid har set ham som en h rdtarbejdende, velartikuleret og engageret borger - et idealbillede p , hvordan danskere med indvandrerbaggrund bidrager til det danske samfund.
Da jeg l rte Asim at kende i 2001, var han aktiv i det nu hedengangne OPSA - Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademikere. I OPSA s form lsparagraffer stod anf rt, at medlemmerne ville samle den pakistanske ungdom og arbejde for integration i Danmark p tv rs af de politiske, sociale, etniske og religi se skel, som havde splittet deres for ldres generation, der trods rtier her i landet ofte stadig f lte en st rk tilknytning til familiernes landsbyer og netv rk i Pakistan.
Asim arbejdede i 2001 og rene frem h rdt for at indfri OPSA s m ls tning. Han forklarede blandt andet under en af vores mange samtaler, at han s det som sin og andre unges fornemmeste opgave at opdrage p deres mere traditionelle og kulturelt funderede for ldre. Personligt havde han planer om at bruge sin uddannelse fra Copenhagen Business School til at starte en importvirksomhed. Siden blev han imidlertid konsulent i en st rre dansk NGO, hvor han trak p sin viden, sine erfaringer og sit engagement i arbejdet for at skabe interkulturel forst else.
Dengang havde Asim netop m dt Tabassam gennem f lles venner. Siden udbyggede de kontakten via telefon og - det dengang relativt nye - internet. Efter nogen tid besluttede de at gifte sig p trods af deres respektive familiers nske om arrangerede gteskaber med familiemedlemmer i Pakistan. De to unge holdt fast og trodsede deres for ldre.
Den decembermorgen ni r senere kunne jeg l se Tabassam forklare: Vi har jo status af andenrangsborgere. Vi f ler, at vi skal forsvare og forklare os, og det er ikke en rar f lelse, n r man er f dt og opvokset i Danmark . Asim supplerede: Hver gang vi t nder et tv eller g r en tur p gaden, skal man forsvare sig selv. Det er som at v re i en psykisk kz-lejr, selv om det er en h rd sammenligning .
gteparret frygtede s rligt den dag, hvor deres dengang sm b rn p to og syv r ville begynde at f lge med i den offentlige debat om muslimske indvandrere og f le sig anderledes og mindre v rd end deres kammerater. Den oplevelse nskede de ikke for deres b rn. Men hvis to som Asim og Tabassam ikke orker os gammeldanskere mere, s er der, som John Mogensen synger: noget galt i Danmark.
K RT BARN HAR MANGE NAVNE
Men hvad er det s mere pr cist, der er galt? En del af svaret kan vi m ske finde i integrationens blinde vinkel . Gammeldanskere kan ofte ikke se og begribe, hvorfor integration er et problematisk begreb - for det handler nemlig aldrig direkte om dem selv.
Lad os derfor for en stund skifte perspektiv med et lille tankeeksperiment: En gruppe rumv sner er landet p jorden og fors ger at forst de eksotiske jordboere ved blandt andet at studere den offentlige debat i Danmark siden 1980 erne og frem. De vil for det f rste notere sig, at flertallet af de danske jordboere udviser en massiv interesse for dem af deres naboer, der ikke har boet i landet gennem generationer, dvs. de s kaldte indvandrere, flygtninge, g stearbejdere, nydanskere, fremmede, muslimer, perler, perkere og s videre. K rt barn har jo som bekendt mange navne.
For det andet vil g sterne fra det ydre rum hurtigt bide m rke i, hvordan de danske jordboere anvender et s rligt begreb til at tale om denne gruppe af befolkningen: De vil kunne se og h re danske jordboere anvende udtrykket integration til at diskutere, hvem og hvor mange af indvandrerne der skal og b r have et arbejde, om de m tale deres modersm l i hjemmet eller skal tale dansk og s fremdeles om alt lige fra b rneopdragelse over gteskaber, religion til madvaner, hygiejne og bekl dning.
Rumv snerne ville ogs st de p begrebet i mere kuri se diskussioner om frikadeller eller ej i daginstitutioner, juletr er i boligforeninger, rimeligheden af k nsopdelte sv mmehaller og integrationsminister Inger St jbergs fejring af udl ndingestramning nummer 50 med en stor lagkage p Facebook. De vil sikkert ogs opdage, at bekymringer om parallelsamfund, sammenh ngskraft og ytringsfrihed f r de danske jordboeres sind i kog - og det i en s dan grad, at de med et par rs mellemrum lader sp rgsm let om integration afg re deres valg af landets politiske ledere.
Denne allegori er naturligvis fjollet og forfladiger en langt mere kompleks virkelighed. Ikke desto mindre hj lper den os til at tr de et skridt tilbage og se p os selv og vores brug af integrationsbegrebet udefra.
Man skal dog ikke n dvendigvis v re g st fra det ydre rum for at bem rke, hvor vidtr kkende begrebet integration reelt er. Allerede i 2002 kaldte sociolog Morten Ejrn s meget pr cist begrebet for enest ende uklart .
Integration kan for eksempel henvise til social integration , n r vi diskuterer sammens tningen af beboere i specifikke boligomr der eller andelen af unge med anden etnisk baggrund p specifikke folkeskoler. Det kan henvise til konomisk integration , n r vi debatterer rsagerne til, at flygtninge og indvandrere ikke deltager p arbejdsmarkedet i samme grad som gammeldanskere, men modtager langt flere velf rdsydelser, eller til politisk integration , n r vi sp rger, i hvilket omfang indvandrere og deres efterkommere stemmer til folketings- og kommunalvalg og engagerer sig i det lokale foreningsliv. Endelig henviser kulturel integration til, hvorvidt indvandrere og flygtninge tager dansk sprog og identitet til sig eller fastholder og videref rer traditionerne fra deres f rste hjemland.
DET HOMOGENE FOLK
Danmark er jo som bekendt et lille land med cirka 5,7 millioner indbyggere. Vi er en meget homogen befolkning med h j grad af tillid, tryghed, hygge og lykke. Det er i hvert fald s dan, vi ofte ser og pr senterer os selv. Det var ogs denne selvforst else, som den dav rende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen v rnede om, da han p et debatm de i Aalborg i 1997 slog fast, at Danmark er ikke multietnisk og skal ikke v re det .
Nyrup ville i sin tale adressere mange gammeldanskeres tiltagende bekymringer over udl ndinge, der boede i bestemte boligomr der og n rmest udgjorde hermetisk lukkede enklaver, dannede kriminelle bander og levede af bistandshj lp uden at bidrage til velf rdsstaten. Paradoksalt nok kunne n rmest en hvilken som helst folketingspolitiker p Christiansborg finde p at udtale n jagtig samme m ls tning i dag, mere end 20 r senere.
Nyrup fors gte dengang at s tte foden ned. Danmark skulle ikke v re multietnisk. Det kan man s langt hen ad vejen sige, at befolkningen alligevel er blevet. If lge Danmarks Statistiks rlige opg relse Indvandrere i Danmark var 13 % af befolkningen indvandrere eller s kaldte efterkommere ved indgangen til 2017.
Men ret beset har den danske befolkning nok aldrig v ret helt s ensartet, som vi bilder os ind i diverse sk ltaler. Allerede i 1500-tallet hentede kong Christian 2. for eksempel en st rre gruppe hollandske b nder til Amager. Angiveligt fordi hans nederlandske dronning Elisabeth savnede sit hjemlands kulinariske specialiteter. Tilsvarende indb d Fredrik 5. i 1759 tyskere til at bos tte sig i Jylland og opdyrke heden. Disse kartoffeltyskere var med til at udbrede den i dag s almindelige rodfrugt. Endelig importerede sukkerroeavlere i slutningen af det 19. rhundrede st rre grupper af polske landarbejdere og s kaldte roepiger til Lolland. I dag vidner efternavne som svenske Linnet, tyskklingende Messerschmidt eller polske Wozniacki og Schmeichel ligeledes om tidligere indvandringer.
Ud fra andre parametre ligner danskere heller ikke ligefrem hinanden. Kassedamen tjener mindre og mindre i forhold til en bonusramt topchef fra det private erhvervsliv; medievante gymnasieelever lever og nder gennem deres telefoner, mens en del pensionister m g p aftenskole for at l re NemID. Ligesom det store antal r d-gr nne v lgere fra den kreative klasse i Hovedstadens brokvaterer med deres liv og synspunkter st r i skarp kontrast til de politiske holdninger og den hverdag, der tegner det overvejende gule Danmark i S nderjylland. Selv i et lille land er der ofte stor afstand mellem bycentre og udkantsomr der, og markante forskelle i befolkningen p tv rs af generationer, k n og klasseforhold.
Selv om Nyrups udtalelse ligger mere end 20 r tilbage, kan den fortsat pr cisere forskellen mellem forskellige samfundsvisioner. Danmark er m ske nok multietnisk og med borgere i forskellige former og farver ogs multikulturelt. Men vi har ikke multikulturalisme i Danmark.
Begrebet multikulturalisme d kker over en politisk ideologi, der tilstr ber at anerkende forskellige etniske og kulturelle grupper og give dem lige muligheder for at dyrke deres sprog, kultur og religion samt kulturelle traditioner og praksisser. Kendte versioner af multikulturalisme findes for eksempel i Australien eller Canada. Og ikke mindst i Sverige, hvor borgere, medier og politikere imidlertid siden den s kaldte flygtningekrise i 2015 nu debatterer, hvorvidt multikulturalisme reelt er en god ide eller f rer til yderligere polarisering mellem forskellige samfundsgrupper.
I Danmark har vi aldrig haft multikulturalisme. Historiker Ulf Hedetoft fremh ver endda, at i mods tning til Sverige har vi altid praktiseret monokulturalisme . Som ordsproget siger: Vi er herrer i eget hus . Uanset om et land og en befolkning identificerer sig som multikulturelle eller ej, indtager integration en hovedrolle i forholdet mellem flertal og mindretal - men betydningen af begrebet varierer afh ngigt af landenes historie og politiske virkelighed.
SUPPEMODELLEN
N r vi i Danmark taler om integration, handler det for det meste

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents