K&K 110
192 pages
Danish

K&K 110 , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
192 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Efter 9/11 er overvagningen blevet intensiveret i mange lande, fx USA, England, Tyskland, Sverige og Danmark. Med dette temanummer om overvagning onsker K&K at abne for en tvAerfaglig diskussion af, hvilken betydning overvagningen har, og hvordan den tematiseres i samtidskunsten. Artiklerne analyserer savel billedkunstneriske, litterAere som filmiske reprAesentationer af den tiltagende overvagning, ud over at mere principielle sporgsmal om overvagning og kontrol naturligvis ogsa adresseres.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 21 décembre 2010
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771242553
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 4 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0025€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

K& K
Nr. 1K10 ∙ Årgang&2010K
OVERVÅGNING I SAMTIDSKUNSTEN
A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G
Kultur og Klasse · N&r. 110 · ÅrgaK ng 2010
O V E R VÅ G N I N G I S A M T I D S K U N S T E N
Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet), Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Södertörn högskola)
Redaktionspanel Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Lise Busk-Jensen, Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet).
Hovedredaktører K&K110 Mikkel Bolt og Karen-Margrethe Simonsen
Kontakt redaktion@kulturogklasse.dk unipress@au.dk
K&K Kultur og Klasse nr. 110, 38. årgang © Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN 978 87 7124 255 3 ISSN 0905 6998
Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk
Århus Langelandsgade 177 8200 Århus N
København Tuborgvej 164 2400 København NV
Udgivelsen er støttet af Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation og V. Gieses Legat.
5
9
27
41
51
75
93
·
·
·
·
·
·
·
105 ·
115 ·
129 ·
Forord
K&K Indhold · 110
Søren Bro Pold Overvågningens kunst
Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fertile
Peter Lauritsen Fra Big Brother til toiletkummer og mekaniske proteser
Maria Johansen “This is the time. And this is the record of the time”
Peter Ole Pedersen & Jan Løhmann Stephensen Paranoid, moi?
Kristin Veel Overvågningsnarrationer
Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv
Mikkel Bolt Kontrolsamfund og kanonbådsdiplomati
Karen-Margrethe Simonsen Overvågning som lovgivning
147
157
161
165
169
179
184
186
·
·
·
·
·
·
·
·
Isak Winkel Holm Æstetik og politik
Marie-Louise Svane Verdenslitteratur set fra helikopterhøjde
Jacob Lund Hvorfor vi elsker Roland Barthes
Lis Møller Den kvindelige dannelsesroman
Bendik Wold Kildesmitte. Mikkel Bolt og avantgardens idealisme
Annegret Heitmann Herman Bang – en klassiker ‘revisited’
Om forfatterne
Abstracts
FORORD
Efter 9/11 er overvågningen blevet intensiveret i mange lande, f.eks. USA, England, Tyskland, Sverige og Danmark. Denne overvågning har både antaget en synlig ka-rakter, f.eks. overvågningskameraer og kontrol i lufthavne, og en usynlig karakter, f.eks. registrering i registre: dna-registre og sorte lister, koordinering af digitale regi-stre mv. Den stigende overvågning er blevet udviklet og forsvaret under henvisning til den undtagelsestilstand, som 9/11 installerede globalt. Undtagelsestilstanden er, med et udtryk af Paul Virilio (efter første angreb på World Trade Center i 1993), en situation, der er præget af ubalance: ubalance, fordi i princippet én mand, eller en lille gruppe af mennesker, kan påvirke en national eller global sikkerhedssituation.  Samtidskunsten har ladet sig udfordre af denne stigende overvågning, og temaet dukker derfor op både direkte og indirekte i mange kunstværker, i mange forskel-lige medieringer, f.eks. i Hasan M. Elahis netbaserede selvovervågningskunstværk Tracking Transience, der var direkte foranlediget af FBI’s overvågning af kunstneren selv, i Camera Surveillance Players’ avantgardistiske performance-opførelser foran kameraer i metroen af f.eks. George Orwells1984, i Mare Trallas humoristiske ud-smykningshappenings og f.eks. i Juli Zehs roman om sundhedsovervågningCorpus Delicti.  Med dette temanummer ønsker vi at åbne for en tværfaglig diskussion af, hvilken betydning overvågningen og dens opdukken i samtidskunsten har. Overvågning synes at være et oplagt tema for kunsten, for den tydeliggør medialiseringen selv. Overvågningen er desuden et meget synligt symptom på en bestemt samfunds-udvikling. Den skal ikke forstås isoleret, men må analyseres i større bredde, dvs. i sammenhæng med den generelle udvikling af de neoliberale samfund i senmo-derniteten. F.eks. fortæller den stigende accept af overvågning også noget om et ændret syn på forholdet mellem det private og offentlige, dvs. mellem individuelle friheder og statslig indgriben.  Overvågning rejser simpelthen en diskussion af de ‘koder’, der styrer vores liv. I megen teori om overvågning spiller Michel Foucault og hans generalisering af panoptikon-modellens virkning en stor rolle. Spørgsmålet er imidlertid, om Fou-cault vedvarende er det bedste bud på en forståelse af overvågning. Ifølge Gilles Deleuze lever vi ikke længere i den slags disciplinære samfund, som panoptikon-modellen byggede på. Vi lever ikke vores liv imilieux d’enfermement(fx familien,
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKY TTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES  INDHOLD
6
K & K · K u l t u r & K l a s s e · 1 1 0 · 2 0 1 0
skolen, hospitalet), men i meget mere flydende sociale rum. Hvad betyder det for forståelsen af overvågning?  Vi ønsker med dette temanummer at rejse nogle generelle spørgsmål om overvåg-ningens funktion i samtidskunsten, men vi ønsker samtidig at sætte fokus på den konkrete overvågnings specifikke karakter: Det gælder dens mediale udformning, teknik og anvendelse, og det gælder dens nationale og kontekstuelle forankring. Af historiske årsager er der stor forskel på den diskussion, der har været i Tyskland og det tidligere Østeuropa, og de tilsvarende diskussioner i USA. Ligeledes kan der være radikale forskelle mellem et generelt europæisk scenarium, og hvad der foregår uden for Europa.  Mange kunstneriske værker, der tematiserer overvågning, og megen teori om samtidskunst trækker på George Orwells dystopiske beskrivelse af overvågning i 1984, men overvågning er ikke så monolitisk og entydigt negativ i dag, som den tilsyneladende var i George Orwells samtid. Samtidskunsten rummer ikke bare en kritik af overvågningsfænomenet, men også en positiv undersøgelse af, hvilke kulturelle, mediale og receptoriske præmisser overvågningsfænomenet udspilles på baggrund af. I videre forstand rejses der imidlertid også i mange af samtidskunstens værker et spørgsmål om overvågningens samfundsmæssige og etiske funktion.  Søren Pold skriver i sin artikel, at overvågningskunsten også peger på “den lokkende skønhed i overvågningsblikket”, – drømmen om et totalt overblik. Han analyserer blandt andet Manu Luksch’ filmFaceless, som imidlertid viser denne drøms forlis. Filmen er dogmeagtig og baseret på rigtige overvågningsklip fra London. Den viser den allestedsnærværende overvågning, men samtidig udstilles også overvågningens mislykkethed, for overvågningen er fyldt med blinde vinkler, usynligheder mv. Overvågningsklippenes særprægede ‘scenografi’ udnyttes til at skabe et selvstændigt kunstnerisk værk, der udstiller mennesket i et informationelt masseperspektiv som anonym deltager i en massefilmning.  I Christopher Gad og Lone Kofoeds artikel diskuteres også overvågningens moderne karakter, og der argumenteres for, at vi i stedet for at betragte overvågning som ét stort fænomen undersøger specifikke overvågningssituationer og deres konkrete funktioner. Inspireret af Bruno Latours begreb omoligoptikon, som netop henviser til overvågningssituationernes sammensatte materialitet og forskellighed, analyseres mediekunstneren Jill Magids performative værkSurveillance Shoe, som er en sko, påført videoudstyr, som kunstneren bærer således, at kameraet filmer op under hendes kjole og derfra videre ud i verden. Frøperspektivet afslører til-syneladende det mest intime, men slører det samtidig, idet fokus er uskarpt, og billedet er stærkt beskåret. Herved kommer værket til at gøre opmærksom på selve medialiseringen som en del af overvågningssituationen.  Noget tilsvarende kan aflæses af de to værker, som Peter Lauritsen analyserer, nemlig Hasan ElahisTracking Transienceog Stelarcs suspensionsværker. Lauritsen argumenterer for, at kunsten kan spille en særlig rolle i den situation, vi er i nu, fordi overvågningsteorien endnu ikke har udviklet en tilstrækkelig nuanceret be-grebslighed til forståelse af den post-orwellianske overvågningssituation. Elahi
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKY TTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES  INDHOLD
7
udstiller gennem sit værk nyttesløsheden af den totale, allestedsnærværende over-vågning, mens Stelarc undersøger relationen mellem teknologi og krop, herunder indtrængning i kroppen af fremmedelementer og fjernstyring af kroppen.  Kroppen er også i centrum for Maria Johansens artikel. Hun fokuserer med Judith Butler og Hannah Arendt på “kroppens sårbarhed over for overvågnings-kameraerne” og rejser spørgsmålet om, hvad vi egentlig overvåger, og hvad der kan forstås som “subjektiv integritet”. I dataovervågningen sker der nemlig det paradok-sale, at samtidig med, at kroppen i al sin materialitet fastholdes som dét objekt, der overvåges, så abstraheres, fragmenteres og kodes kroppen på forskellig vis af selve dataovervågningssystemet. Kroppen både er der og er der ikke. Med udgangspunkt i Hannah Arendt argumenterer Johansen for, at vi bør erstatte tanken om et klart afgrænseligt individ med en undersøgelse af vilkårene for kropslighed.  Et andet tema relateret til overvågning er spørgsmålet om dokumentation og autenticitet. For at overvågning skal være effektiv, er det afgørende, at man kan have tillid til de data, der registreres, og f.eks. at de optagelser, man ser, er autenti-ske. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan denne autenticitet kommer til udtryk i en medieret virkelighed. Peter Ole Pedersen og Jan Løhmann Stephensen diskuterer den dokumentariske film-genre og analyserer David Bonds filmErasing David, som handler om overvågning. Her er overvågningssituationerne imidlertid stærkt iscenesatte og den autenticitet, der hævdes, stærkt manipuleret. Artiklen skelner mellem tre strategier for overvågningskunst og -teori 1) en kritisk eller subversiv strategi 2) en parakulturel strategi og 3) en affirmativ/medkulturel strategi. Bond hævder at være kritisk, men har ifølge Pedersen og Stephensen også elementer af de andre strategier.  Mange af de værker, der tematiserer overvågning i samtidskunsten, er visuelt orienteret. Det må imidlertid ikke skygge for det faktum, at litteraturen også har bidraget væsentligt til at reflektere overvågning og, bl.a. gennem Orwell og Aldous Huxleys dystopiske scenarier,har leveret nogle af de mest slående beskrivelser af og metaforer for overvågningsscenarier; beskrivelser og metaforer, der har haft gen-nemslagskraft langt uden for litteraturens verden. I sin artikel om “overvågningsnar-rationer” sætter Kristin Veel fokus på nogle nyere eksempler, nemlig Ulrich Peltzer (Teil der Lösung), Catherine O’Flynn (What was lost) og Tim Lott (The Seymour Tapes). I analysen af disse viser hun, hvorledes overvågning ikke kun er en tematisk figur, men også et fortællemæssigt formgreb, der bruges til at reflektere over “samtidige repræsentationsvilkår”.  Litteraturen er også i centrum for Steen Klitgård Povlsens artikel. Her tages der temperatur på den tyske situation, der rummer en særlig markant interesse for overvågning, bl.a. pga. fortiden med Stasi. Povlsen skildrer en udvikling, hvor billedet af overvågning har ændret sig fra at have et skær af grotesk klovneri til, efter åbningen af Stasis arkiver, at blive dybeste alvor. Folk opdagede her, at de ofte var blevet overvåget af deres egen familie, som det f.eks. fremgår af Susanne Schädlichs romanAltid december. Af andre eksempler, som Povlsen analyserer, kan nævnes Wolfgang Hilbig og Juli Zeh. I sidstnævntes romanCorpus delicti, som er
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKY TTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES  INDHOLD
8
K & K · K u l t u r & K l a s s e · 1 1 0 · 2 0 1 0
henlagt til en fremtidig verden, handler det om en uhyggelig og generaliseret sund-hedsovervågning.  I de to sidste artikler rejses spørgsmålet om overvågning set i lyset af den aktuelle historiske kontekst. Mikkel Bolt analyserer idehistorisk, bl.a. ud fra Gilles Deleuze, Toni Negri og Michael Hardt, Giorgio Agamben og Retort, den hybridagtige aktuelle situation, hvor vi på den ene side er konfronteret med netværksagtige strukturer, hvor det ikke kan lade sig gøre at lokalisere en sidste instans, og hvor kontrol udøves på stadigt mere subtile og usete måder, og på den anden side har set genkomsten af en ‘gammeldags’ imperialisme, hvor lande plyndres for at sikre bestemte nationale kapitalistklassers velstand. Overvågning må, hævdes det, forstås på baggrund af denne dobbelthed i det nye krigs- og politiregime.  Endelig rejses i Karen-Margrethe Simonsens artikel spørgsmålet om overvågnin-gens juridiske fundering. Hun analyserer to nyere kunstværker, hhv.Tracking Transi-enceaf Hasan Elahi og1984af Surveillance Camera Players, som begge tematiserer overvågningens lovmæssige grundlag og rejser et spørgsmål om overvågningens konsekvenser for opfattelsen af forholdet mellem det private og det offentlige. Artiklen trækker på juristen Larry Catá Backer og hans ide om, at overvågningen som fænomen har selvstændiggjort sig og er blevet sin egen lovgivning.  Temanummeret er redigeret af Mikkel Bolt og Karen-Margrethe Simonsen.
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKY TTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES  INDHOLD
S Ø R E N B R O P O L D
OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I1984, FACELESSOG ANDRE URBANE INTERFACES
“Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager. Den opfangede enhver lyd, der var højere end en ganske sagte hvisken, og så længe han opholdt sig inden for skærmens synsfelt, kunne han også ses. Det var naturligvis umuligt at vide, om man blev iagttaget. Alle teorier om, hvor tit og efter hvilket system Tankepolitiet gik ind på den enkelte ledning, var og blev det rene gætteri. Det var endda muligt, at de iagttog alle hele tiden, i hvert fald kunne de gå ind på ens ledning når som helst. Man måtte leve i formodningen om, at hvert ord blev aflyt-tet og enhver bevægelse, undtagen i mørke, iagttaget; og man gjorde det, det var en vane, der efterhånden var blevet til instinkt. Winston stod med ryggen til teleskærmen, det var sikrere, skønt selv en ryg kan være udtryksfuld, hvad han udmærket godt vidste.”  (ORWE L L6)
I mange år havde overvågning en negativ klang i samfundsdebatten, og man be-høvede blot at trække George Orwells1984 frem for at pege på overvågningens negative konsekvenser i form af et disciplinerende kontrolsamfund uden frihed. De seneste år har overvågning imidlertid fået en renæssance, kameraerne monteres med ny hast, politiet gives nye beføjelser, og politikerne vedtager love, der pålæg-ger teleudbyderne at logge vores færden. Alt sammen kun akkompagneret af spage protester og kritiske spørgsmål til den dokumenterede effekt, mens den brede befolkning har travlt med relativt ubekymret, frivilligt og ufrivilligt, at lægge flere 1 data om os selv ud i nettets kommercielle tjenester. I denne artikel vil jeg belyse, hvad det er for et kulturelt skift, der foregår omkring overvågning. Udgangspunktet er en undren over den aktuelle udbredelse af overvågning, og hvorfor den spreder sig på trods af velkendte advarsler og udbredt kritik. For at forstå overvågningens aktuelle betydning vil jeg have fokus på koblingen mellem overvågning og compu-terens interface, hvor overvågningen er en integreret del af funktionaliteten i det kybernetiske feedback-kredsløb, og særligt kigge på kunstprojekter, som diskuterer
1
I skrivende stund f.eks. denne helt aktuelle nyhed fra Århus: Maja Nielsen: “Overvågning fælder ingen kri-minelle – Videoovervågningen ved cafemiljøet i city er endnu ikke brugt til opklaring af kriminalitet”,Aarhus Stiftstidende, 2. august 2010, <http://stiften.dk/article/20100802/aas/708029972/> (besøgt 02.08.2010).
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKY TTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES  INDHOLD
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents