Kod
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Kod , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

De fleste af os elsker kod, og bare tanken om fedtdryppende steaks far munden til at lobe i vand. Men kod er ikke sa uskyldig en nAeringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr far hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kodhakkeren for at tilfredsstille vores kodelige lyster, og sporgsmalet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist pa tide, at Jonatan Leer, kodAeder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kodet, der far safterne til at stige.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 04 juin 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771844900
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

JONATAN LEER

T N
KE
PAU
SE
R
DEN, DER SPISER FL SKESTEG
MEGET MERE END PROTEINER
En dansker kom engang ind p en restaurant i USA. Han var godt sulten, s han bestilte en stor okseb f. S dan en rigtig amerikanersteak med fedtmarmorering og br ndt skorpe. Tjeneren tog imod hans bestilling, men spurgte s : Hvordan vil du have dit protein? . Danskeren blev helt forvirret og forstod ikke, hvad tjeneren mente. Tjeneren fortsatte: R d, medium eller gennemstegt? . Nu forstod danskeren. Det var den store saftige b f, som tjeneren omtalte som protein.
Denne umiddelbart uskyldige anekdote fortalte en kollega mig med stor fort rnelse. Det var ligegodt for galt at omtale et velh ngt stykke oksek d som en gang proteiner. Men tjeneren havde jo s dan set ret: K d er protein. Men min kollega havde ogs ret: K d er ikke bare en proteinkilde. Det er en kilde til f lelser, historie, identitet og konflikt. Med andre ord: K d er kultur og en indgroet del af vores traditioner, sprog - og hverdag. Det er leverpostejmadder, juleand, rullekebab og b ffer p grillen en sommeraften.
Samtidig er f f devarer s kritiserede og tabuiserede som k d. Nogle af os elsker det og skal bare have vores daglige dosis. Andre mener, at det er moralsk forkert at opdr tte dyr for at f stillet vore k delige lyster. Vi finder k d p trestjernede Michelinrestauranter og p listen over de mest amoralske f devarer, vi kan putte i munden. K d er toppen af poppen og et symbol p menneskeligt forfald.
HVAD SKAL VI HAVE TIL K D?
Da jeg var barn, spurgte min far tit min mor, hvad vi skulle have til aftensmad. Hvis der s en sj lden gang var udsigt til en k dfri dag med porret rte eller sellerib f, s kunne han f lge op: Jamen, hvad skal vi s have til k d? .
Min far drillede selvf lgelig, men jeg kunne alligevel spore en vis portion gte skuffelse hos ham. Skulle vi s f rst have k d i morgen? Det kan v re sv rt at vente s l nge for en gte carnivor , som en k dspiser hedder p latin.
Den danske sociolog Lotte Holm p peger ogs , at det ikke er helt rigtigt, n r vi siger, at vi skal have hakkeb f til aftensmad. For som regel skal vi ogs have sovs, kartofler og gr nsager, men det er hakkeb ffen, vi n vner. Det er k det, vi anser for den v sentlige del af vores middag, og som giver navn til vores mad. Det er, som om et ordentligt m ltid skal indeholde k d. Min mor tilberedte netop ogs sellerib ffer, hvor min fars elskede oksesteak tjente som referencen i vegetarretten. K d gennemsyrer vores madkultur - selv n r vi pr ver at undg det.
GRIS P GAFLEN
Vi danskere elsker k d. Pr cis hvor meget vi spiser, kan v re sv rt at g re op, men et meget godt bud er 52 kilo om ret i gennemsnit. Det tal kan vi l se i en rapport fra 2016 udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. Det er cirka 150 gram per dag. Til sammenligning spiser indere gennemsnitligt kun fire kilo om ret. Det er 11 gram om dagen.
Vi danskere elsker is r kv gets muskler, s rligt ryggen, hvor m rbraden og fileten sidder, og bagpartiet, hvor vi finder culotten. Men vi er ogs vilde med hakkede dyr, til lasagnen og frikadellerne, men g r heller ikke af vejen for forarbejdede produkter som leverpostej og p lse, som vi dog nok helst ikke vil vide, hvordan sp kh kerne flikker sammen i de sene nattetimer.
Danske m nd spiser halvanden gang s meget k d som kvinder, mens danskere med en lav uddannelse p cv et spiser mere k d end dem med en h j uddannelse. Og generelt spiser vi danskere n sten ikke k d til morgenmad, men masser til aftensmad.
Vores madvaner og kulturelle m nstre omkring bordet ndrer sig selvf lgelig over tid. Da min mormor var en lille pige i 1930 erne, spiste hun kun cirka halvt s meget k d som mine b rn, og hun spiste sikkert sin k drand og medisterp lse til frokost, da datidens mere fysiske arbejde i marken og p fabrikker kr vede flere kalorier midt p dagen.
Madforskere har dog noteret sig, at vi danskere siden slutningen af 1990 erne spiser mindre og mindre k d. Der er dog kun tale om et let fald. K dforbruget steg ellers konsekvent i sidste halvdel af det 20. rhundrede. Den generelle velstandsstigning i tiden efter Anden Verdenskrig gav folk penge mellem h nderne, og s blev der r d til gris p gaflen. Fl skesteg er derfor g et fra at v re en luksus, som min mormor prim rt satte p bordet til en fin s ndagsmiddag med hele familien samlet, til at v re hverdagsmad. Bare tjek i supermarkedets k ledisk. 12,75 for et halvt kilo. Det har de fleste af os r d til - ogs en helt almindelig tirsdag. Men selv om vi danskere er kommet til fl sket, er det langtfra alle, der synes, at k d er fedt.
EN SJ LDEN LUKSUS
Den gr ske t nker og matematiker Pythagoras er nok mest kendt for sine l res tninger om retvinklede trekanter, men han var faktisk ogs en af de f rste fortalere i den vesterlandske kultur for ikke at spise k d. Han mente, at sj le var ud delige, og at vore sj le kunne tage bolig i dyr. Derfor var det lige s slemt at sl et dyr ihjel som et menneske. Hinduister fremf rer lignende r sonnementer og anser ethvert drab p dyr som en mangel p respekt for naturen og som en handling, der kan forstyrre balancen i verden.
Samme tradition har vi ikke i Europa. I middelalderen blev de fleste af vores tanker styret af kristendommen, som pr dikede, at mennesket skulle indtage en dominerende rolle i forhold til naturen. Vi var sat p jorden som en slags forvaltere af dens ressourcer, herunder dyrene, og s var det jo ikke et moralsk problem at slagte en okse og sk re den ud i sm dele til fort ring. Det bet d dog ikke, at gud og hvermand dagligt m skede sig i helstegte vildsvin som i tegneserien om Asterix og Obelix. For fattige mennesker var det en sj lden luksus at spise sig m t i de st rkt krydrede okseragouter og svinepostejer, som adlen og de kongelige derimod n d til overm l.
I 1800-tallet bl stemplede den tyske kemiker Justus von Liebig endda k d som en s rlig essentiel ingrediens i alle menneskers kostindtag. Det var vitalt for at udvikle og opbygge musklerne og derfor ogs vigtigt for b nder og fabriksarbejdere, som dog snarere levede af gr d end k d. Derfor begyndte Liebig i 1847 at udvikle k dessenser under navnet Extractum Carnis, alts en slags forl bere for Knorrs sm bouillonterninger. Han reducerede 36 kilo irregul rt oksek d og ben fra snude til hale til et kilo essens, som var mere holdbart og lettere at transportere end ferske kalvestege og kyllingel r og kunne leve op til m let om at sikre det arbejdende folk mere k d p tallerkenen.
Samme r oprettede engl nderne verdens f rste vegetariske forening. Kort efter organiserede vegetarer sig ogs i USA og Tyskland. Danmark var ikke helt s hurtige p beatet og fik f rst en vegetarisk forening i 1896. Det er fortsat ogs kun en meget lille gruppe af danskerne, der er vegetarer, cirka 2 %, men tallet har dog v ret stigende i de seneste r, hvilket synes at v re en generel tendens i vestlige lande.
BL D SOM BOLLEDEJ
Flere generationer af danske b rn er blevet tryllebundet af teaterstykket Dyrene i Hakkebakkeskoven af den norske komponist og forfatter Thorbj rn Egner. Dyrene t ller blandt andet Mikkel R v, der elsker musesteg, hvorfor hverken Morten Skovmus eller hans ven Klatremusen kan f le sig sikre i skoven. De to mus forfatter derfor et lovforslag, der p byder alle dyrene at v re venner og g r det strengt forbudt at spise hinanden.
Som optakt om afstemningen til den nye lov istemmer alle dyrene anf rt af Bamsefar gr nsagsspisersangen , som priser den vegetariske kost som en vej til individuel sundhed og fredelig sameksistens:
Den, som spiser fl skesteg og store r de b ffer, bli r dum og bl d som bolledej og g r omkring og ffer.
Den, der spiser gr nsager, bliver derimod st rk som en okse og f r et lystigt sind. Bamsefar s rger for, at loven bliver accepteret af alle, lige fra bagermester Harepus til den store elg. Kun Mikkel R v g r voldsomme protes ter, men ender dog med at acceptere flertallets beslutning og m fors ge at blive m t af gr s og kl verblad - selv om det alts ikke er rigtig r vemad.
Da Mikkel R v bliver for tr t af n dder og b r, g r han p rov i en lokal bondemands fadebur. R vens trang til skinke f r grumme konsekvenser, da bonden som h vn kidnapper Bamsefars dreng Brumlemand. Ved en dristig indsats lykkes det Klatremusen og Mikkel R v at befri den unge bj rn, og alle kan fejre f dselsdag for skovens h vding med bl b rsaft, guler dder og peberkager og istemme Hip hurra for bamsefar, som er s s d og rar .
DEN ASOCIALE CHEESEBURGER
Milj aktivister er over de seneste rtier blevet de mest h rdnakkede kritikere af vores indtag af oksesteg, andebryster og alle de andre k delige fristelser, eftersom mange klimaforskere har bevist, hvordan vore madvaner for rsager et get CO 2 -udslip og deraf f lgende stigende drivhuseffekt og global opvarmning. Is r k ernes milliarder af prutter resulterer i enorme CO 2 -udladninger.
N r vi s tter t nderne i en cheeseburger, s tter vi alts vores egen lyst f r f llesskabets ve og vel. Det foreg r bare p et lidt mere abstrakt niveau end Mikkel R v, hvis blodt rst er en direkte trussel mod Klatremusen, som m flygte op i et tr for at v re i fred. Det er trods alt ikke tilf ldet for de andre g ster p McDonald s. N r jeg spiser min Big Tasty Bacon med ekstra ost, bidrager jeg prim rt til globale forandringer af klimaet, men de vil f rst m rkes om mange r som monsunregn i Bangladesh og flere tropiske storme i Haiti. Men pointen er den samme: Det er asocialt at spise k d.
Vegetarer har alts flere argumenter i baglommen for at f de carnivore misbrugere til at afsv rge deres skadelige tilb jelighed - fra individuel sundhed over dyrevelf rd til milj hensyn. For mange k dspisere virker vegetarer derfor ogs lidt frelste og m ske endda provokerende. De kommer til at inkarnere k dspiserens egen manglende evne til at give afkald p sine primitive lyster.
EN CARNIVORS BEKENDELSER
Men jo, jeg spiser b ffer og alle mulige andre former for k d. Jeg er vokset op i et hjem med kummefryser fyldt med s nderjyske kyllinger og marsklam. Og selv om jeg i stigende grad pr ver at skifte frikadellen ud med en falafel, Mellem stens friturestegte kik rtekugle, og i 2017 endda forsagede k dets gl der hele januar m ned, s kan jeg ikke helt give slip p tarteletter med h ns i asparges, marokkansk lammeragout, stegt kalvelever Jeg har k d i blodet.
Men bare fordi jeg elsker k d, anser jeg det ikke for uproblematisk, at en hel masse dyr skal lade livet for at g re mig m t og tilfreds. Jeg har som s mange andre mennesker et ambivalent forhold til slagtning af dyr og vil helst ikke t nke p denne blodige proces, n r jeg passerer k lediskens bakker med plastikindpakkede kyllingebryster.
Den amerikanske vegetaraktivist Carol Adams beskriver slagtedyr som en frav rende referent , fordi producenter og supermarkeder har haft stor succes med at adskille levende dyr og k d i forbrugernes bevidsthed. Blandt andet ved helt klinisk at fjerne enhver antydning af aflivning og opspr tning af dyr fra det offentlige rum og i stedet lade alt dette blodige og beskidte forarbejde foreg p fabrikker langt v k fra din og min tallerken. N r vi guffer spr de fl skesv r i os, sidder vi ikke med klare billeder af en fyldt og larmende svinestald for nethinden. Vi t nker nok heller ikke p det jeblik, hvor boltpistolen ramte svinets pande.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents