Kreativitet
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Kreativitet , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Informations

Publié par
Date de parution 03 septembre 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771846492
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

JAN L HMANN STEPHENSEN

T N
KE
PAU
SE
R
FRA THAILAND TIL KLITM LLER
S SIG JNERE I SVENSK MALLORCA
For et par r siden sad jeg med min familie i en longtail boat i Andamanhavet i det sydvestlige Thailand. P et tidspunkt bukker jeg mig ned for at samle en solhat op, som s brisen har bl st af en af mine s nners hoved. I bunden af b den falder jeg over en lokal avis, der ligger kr llet sammen. Alt i den er p thai, bortset fra lederen, som er p engelsk.
Her sidder vi s . Midt ude i ingenting, i ben s i en fremmedartet, mystisk sammenflikket jolle f rt af en s sig jner, som de kalder sig selv. Og ud af avisen kan jeg forst , at de lokale i hvert fald if lge lederskribenten b r forvandle denne del af Sydthailand til en s kaldt kreativ region.
I mange r har omr dets myndigheder og forretninger ellers satset benh rdt p turismen, og onde tunger har af samme grund givet det genavnet svensk Mallorca . Nu vil de i stedet til at ruste sig til fremtiden efter turismen. Og kreativitet skal v re n gleordet.
Denne bev gelse undrer mig ikke. For vi er vidner til en global trend. Et modef nomen. If lge den amerikanske sociolog Andrew Ross er det, som om nogen har ladet ordene kreativ konomi og kreative erhverv falde ned p jorden, og siden har de, som var de af kviks lv, eksplosivt spredt sig som sm perler ud i alle verdenshj rner. Overalt s tter man i disse r sin lid til kreativiteten som konomisk motor.
S det er alts ikke s underligt, at thaierne i den syd stlige del af Andamanhavet ogs forestiller sig, at de vil kunne drage nytte af den lokale kreativitet. Det mener millioner af mennesker nemlig ogs i Klitm ller, Odense, London, Seoul, Montevideo og Adelaide.
Alle sammen mener de at vide - typisk assisteret af et eksternt brandingbureau - at de vil kunne udm rke sig og profitere p netop deres kreativitet, fordi de er kreative p en s rlig m de. Creative Britain . Creative Thailand. Det kreative Danmark . Forts t selv listen, det kr ver ikke megen kreativitet. Og det er selvf lgelig paradokset. For hvis alle udm rker sig ved at v re kreative, s er det faktisk sv rt at se, hvordan kreativitet kan give et forspring i konkurrencen med de andre byer, regioner og lande. Hvordan kreativitet kan v re med til at fremtidssikre os.
G R KREATIVITETEN TIL EN VANE!
Ideen om kreativitetens konomiske velsignelser stammer fra England og Australien, hvorfra den har bredt sig med eksplosiv kraft. Det har udl st en syndflod af i virkeligheden ret ensartede - eller hvis jeg m v re lidt fr k: u-kreative bud. Dels p at definere kreativiteten. Dels p at regne ud, hvordan vi kan fremelske endnu mere kreativitet.
Tr ngslen p hylderne p mit kontor afspejler, hvor vigtig vi efterh nden synes, at kreativitet er. Der er inden for alle omr der blevet skrevet enormt meget om kreativitet is r de sidste rtier, og selve ordet optr der i dag dobbelt s ofte i udgivne b ger som i 1970. Is r udgivelser, som handler om kreativitet i sammenh ng med arbejde, virksomhedsledelse, konomi og innovation, har v ret i eksplosiv v kst.
De s kaldte how to -h ndb ger inden for businesslitteraturen springer s rligt i jnene. Her kan vi l re, hvordan vi f r vores ansatte og kollegaer, vores teams og virksomheder, ja, vores samfund til at v re mere kreative. Men selv om how to -b gerne tydeligt har den konomiske bundlinje for je, bliver kreativiteten samtidig knyttet til vores individuelle projekter som mennesker. Vores identitet. Som den amerikanske koreograf Twyla Tharp formulerer det i The Creative Habit fra 2003, handler det om, at vi skal v re villige til at g re kreativiteten til en vane .
P den m de er det lykkedes os at f v vet kreativiteten ind i en b lge af bl de ledelsesfilosofier, som stiller en r kke sp rgsm l, som umiddelbart synes mere private end konomiske: Hvem kan og b r jeg v re? Hvordan bliver jeg for alvor mig selv? Hvordan realiserer jeg mit potentiale? Og svaret p de sp rgsm l er gerne: Du skal v re endnu mere kreativ!
Vi taler om kreativitet p et utal af m der. Og vi g r det ofte samtidig. Derfor giver det faktisk god mening at tale om kreativiteter i flertal. En del af attraktionen ved kreativitet som ord og id er nemlig, at det kan have s mange forskellige betydninger, samtidig med at vi alle tildeler det positiv v rdi. Det g r det let at projicere sig ind i. Dr mme sig bort i. Lade sig forf re.
OG INNOVATIONEN
Over de sidste to-tre rtier er der en tydelig tendens til, at vi stadig oftere lader kreativitet optr de sammen med et andet af tidens buzzwords , innovation . I de tilf lde betegner kreativitet typisk den indledende fase i udviklingen af et nyt produkt eller en ny forretningsmodel. Vi t nker ofte den slags processer forbavsende line rt, hvor det ene bare f lger p det andet: at v re kreativ handler om at komme p ideer, at finde p noget nyt.
Innovation er at f re ideen et skridt videre. Og diffusion er s sidste led i processen. Der, hvor produktet, forretningsmodellen, ideen spredes til alverdens markeder. Men nu er diffusion s grimt et ord, at det nok aldrig bliver lige s popul rt som innovation og kreativitet, selv om det jo egentlig er det, vi alle sammen er mest interesserede i: at f den kreative id til at f nge ude i verden.
I forbindelse med innovation fremh ver vi det typisk som afg rende, at resultatet af den kreative proces er unikt, originalt eller nyt, samtidig med at det er relevant. Is r det med det nye er centralt. Nye ideer. Nye produkter. Nye m der at t nke eller udf re en handling p . Nye forretningsmodeller.
Det skyldes sikkert, at en rest af en meget ldre forestilling om en s rlig forbindelse mellem kreativitet og kunst stadig h nger ved. Men ogs at den kreative konomi er t t forbundet med det, som jurister kalder immaterielle rettigheder, alts patenter, copyright, brands og lignende. Vi bestemmer nemlig ejerskabet til en id ud fra, hvem der fik tanken f rste gang.
BARE G R ET ELLER ANDET!
N r vi i dag knytter kreativitet til innovation, kommer det oftest ogs til at handle om nytte, konomi og arbejde. Men det er ret beset en temmelig ny id , og vi skal ikke mere end et par rtier tilbage i tiden, f r vi m der en ganske anderledes m de at anskue kreativitet p .
Historisk set har kreativitet v ret t ttest knyttet til kunsten, hvor man typisk netop skyr den konomiske t nkning. Den kunstneriske skaben skal ikke underl gge sig andre dagsordner end kunstens egne, lyder det ofte fra kunstnere, kritikere, museumsdirekt rer og galleriejere. I stedet har vi s hyldet ideen om geniet, den kunstneriske inspiration og behovet for at udtrykke sig - og forestillingen om, at kreativiteten p mystisk vis tilflyder kunstnergenier som eksempelvis Mozart eller Vincent van Gogh, indefra, udefra eller endog ovenfra.
En rest af den opfattelse finder vi i den amerikanske konceptkunstner Jasper Johns beskrivelse af den kreative proces, som i vrigt er min personlige favorit blandt de mange bud p en definition:
Det er simpelt. F rst tager du et eller andet og g r noget ved det, og s g r du noget andet. Det bliver du ved med nogen tid, og snart s har du noget.
Johns benlyse fors g p at snige sig uden om en egentlig definition kan give mening p to m der. P den ene side kan han mene, at kreativitet er en mystisk proces, som han hverken kan eller b r sige noget pr cist om. Vi g r et eller andet p et eller andet tidspunkt, og hvad resultatet bliver, kan vi ikke forudsige. Her klinger 1800-tallets romantiske opfattelse af geniets kreativitet som en forunderlig, ja, n rmest magisk, st rrelse med. Det giver ikke mening at tale om kreativitet. Og vi skal faktisk ogs passe p med at tale for meget om den. Vi risikerer at tale den ihjel.
Men omvendt kunne Johns pointe lige s vel v re, at kreativitet er noget, som vi alle sammen g r rundt og g r. Vi g r noget ved noget i nogen tid og ender med et eller andet, som faktisk viser sig at v re noget, vi kunne finde p at kalde kreativt . Det er der jo ikke megen h jpandet mystik i, tv rtimod. Hvis vi forst r Johns s dan, og det vil jeg sl p tromme for, s kan kreativitet i virkeligheden ogs v re et ret banalt f nomen. Noget helt almindeligt, der ogs h rer til hverdagen og dens g rem l.
HVAD ER S DET NYE?
Om lidt vil jeg i kortform fort lle kreativitetens historie fra antikken til i dag. Men inden jeg g r i gang, vil jeg forklare, hvorfor jeg m ske i virkeligheden slet ikke kan fort lle den historie. Filosoffer som Platon og Aristoteles og deres talrige efterf lgere op gennem filosofihistorien gik ikke ligefrem rundt og roste deres samtidige for deres kreativitet.
Selve ordet kreativitet er i hvert fald som ord betragtet alt for nyt. F rste gang det som navneord p engelsk henviser til en s rlig menneskelig evne, er nemlig s sent som i 1875. Om William Shakespeare. Hvem ellers, fristes jeg til at sige. P tysk og dansk dukker ordet op endnu senere, henholdsvis i 1956 og 1964.
Det skyldes delvis, at vi i stedet har benyttet ord, der minder om det. Genialitet, skaberevne, fantasi, opfindsomhed, forestillingskraft og inspiration for at n vne de mest oplagte.
Alligevel er det paradoksalt, at vi ikke altid har haft et ord for kreativitet. For hvis den er en s grundl ggende menneskelig egenskab, som s mange af os h vder i dag, hvorfor har vi s ikke opfundet et passende ord til f nomenet noget f r? Er det mon, fordi vi f rst i slutningen af 1800-tallet opdagede kreativiteten og f rst da fik brug for et ord til at beskrive den?
Eller h nger det i stedet sammen med, at ideen om kreativitet knytter sig til nogle m der at v re og agere p , som vi i nyere tid godt kan lide; som vi finder nyttige eller ideelle? I mods tning til tidligere, hvor vi foretrak andre karaktertr k og derfor ikke havde samme behov for at tale om kreativitet?
Mit bud vil v re det sidste. Vi bruger typisk kreativitet om tanker, ting og adf rd, som vi p sk nner, og som vi nsker mere af - selvf lgelig med undtagelse af kreativ bogf ring, som vitsen lyder.
Derfor b r vi m ske ikke sp rge om, hvad kreativitet er. Vi skal nok n rmere s ge at forst , hvad kreativitet betyder for os. For hvad vi p et givent tidspunkt eller i en bestemt sammenh ng l gger i ordet kreativitet , siger i h j grad noget om, hvordan vi forst r verden og vores plads i den. Ikke mindst afspejler ordets betydning vores interesser, b de de personlige og de f lles, og de kampe, der udspiller sig om dem.
Det er for mig at se ikke blot den mest korrekte m de at studere kreativitet p . Det er ogs den smarte m de. Fordi vi dermed ogs kan blive klogere p , hvordan vi forst r verden og vores egen plads som mennesker i den.
KREATIVITETERNES HISTORIE
SKABELSE UD AF INTET
Vi mennesker har altid t nkt over, hvordan noget bliver til, og hvem der st r bag.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents