Leg
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Leg , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Leg er ikke kun for born og barnlige sjAele. Alle vi kedelige voksne leger ogsa. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at vAere flov over vores legesyge ifolge Marc Malmdorf Andersen, hojtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprove det ene skore pafund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan ogsa fa kAerligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at ga stille med dorene med, nar det tilmed er smadderskAegt.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 03 juin 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848786
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

MARC MALMDORF ANDERSEN
T N
KE
PAU
SE
R
LEGENS EVOLUTION
MIT KONGERIGE FOR ET SUGER R
Far, jeg skal bruge et suger r, fordi man alts kun drikker kokosvand p Atekopia. Atekopia er vores , og der drikker man altid kokosvand, far. Det skal v re et lilla suger r. S var jeg prinsessen af Atekopia, vil du s v re kongen, far? Nej, du kan ikke v re prinsen, for s dan en var der ikke p Atekopia, s du kan alts kun v re kongen, far. S skal du sidde d r p stolen, det var din trone, sagde vi, og stolen ved siden af var min trone, sagde vi. S sad vi her og drak kokosvand. Skal vi s ikke ogs sige, at Eva var vores hund? Hun er jo for lille til at v re en prinsesse som mig.
Citatet stammer fra min fem rige datter, som sammen med sin to rige lilles ster hver eneste dag giver mig lejlighed til at betragte nogle af de utallige former for leg, som b rn finder p . N r hun koncentreret arrangerer kongeriget Atekopias funklende skatte, foreg r legen musestille. Invaderer hun nabolandet med draget skumsv rd, falder loftslamperne n sten ned.
Er det et kongeligt hof med dans og sang, hun afholder, er hele kroppen i svingninger. N r hun fort ller om alle de fantastiske dyr og b ster, hun kan se fra sin royale udkigspost, er hendes fantasi oppe i fulde omdrejninger. Er der legekammerater p bes g, foreg r legen i f llesskab, hvor prinsessen af Atekopia, flankeret af sin modellervoks-fort rende hund, inviterer de royale g ster p te. Men hun kan ogs lege alene og h jlydt udstede kongelige dekreter til usynlige unders tter fra toppen af sin k jeseng.
Som begreb d kker leg med andre ord over mange forskellige aktiviteter. Vi viser tillid og n rhed, l ser udfordringer og g r p opdagelse. Vi tr ner vores motorik, af koder symboler, aktiverer vores kreativitet og indg r i komplekse sociale sammenh nge. Men selv om leg beskriver en s dan rodebunke og mere til, har alle kendte kulturer i verden alligevel et ord for f nomenet, og b de b rn og voksne fra hele verden kan instinktivt genkende det, n r de ser det, uanset hvilken form legen tager.
EVOLUTIONSBIOLOGENS GORDISKE KNUDE
Siden den engelske biolog Charles Darwin i 1859 udgav sit banebrydende v rk om arternes oprindelse, har forskere forklaret en bred vifte af fysiske egenskaber og adf rdsformer hos mennesker og dyr med henvisning til naturlig og seksuel selektion. Darwin viste os, hvordan arter gennem evolutionen har tilpasset sig p m der, som p forskellig vis har hjulpet dem med at overleve og formere sig.
Flodhesten er for eksempel en notorisk aggressiv dyreart, som end ikke krokodiller t r n rme sig, hvorimod haren har udviklet en reaktionsm de, som f r den til at flygte ved det mindste tegn p fare. Det er to meget forskellige, men ogs meget effektive m der at klare sig p . P fuglehannen har gennem tusinder af r satset mere p at blive god til at score medlemmer af det modsatte k n og har som konsekvens af p fuglehunners pr ference for et flot haleparti udviklet en disproportional, halvanden meter lang, gr n-bl hale. Halepartiet er dobbelt s langt som resten af kroppen, og det er ikke s rligt handy, hvis hannen pludselig skulle blive jagtet af et rovdyr.
N r det kommer til leg, har evolutionsbiologerne siden Darwin imidlertid ikke altid haft det lige nemt. Leg er nemlig en besynderlig adf rd, fordi den koster energi, men ikke har nogen benlys funktion for hverken overlevelse eller reproduktion. Hvorfor v lger l veunger at tumle rundt med hinanden i stedet for at dase i skyggen af et tr og spare p kr fterne? Hvorfor elsker unge elefanter at l be efter fugle og andre mindre dyr, n r de kunne bruge tiden p at gr sse eller samle blade og frugter? Hvorfor lader unge bonobo-aber sig h nge fra h nderne af de ldre stammemedlemmer 15 meter over jorden og risikerer at falde ned med alvorlige skader som f lge?
Ironisk nok antager de fleste biologer, at leg m have en vigtig funktion, netop fordi den er s omkostnings- og risikofyldt. Ellers er det i hvert fald sv rt at forklare, hvorfor s mange intelligente dyrearter har udviklet leg som adf rdsform. Men hvordan ger leg chancerne for overlevelse eller reproduktion? Hvad f r rotteunger egentlig ud af at tumle med hinanden? Hvad gavner det unge hawaiikrager, at de samler sm pinde op, kaster rundt med dem og ryster dem med n bbet?
De fleste forskere h vder, at leg hj lper dyr og mennesker med at tilegne sig rutiner og erfaringer, som bliver vigtige at mestre senere i livet, selv om leg ofte ikke giver et omg ende synligt af kast. For eksempel kan leg styrke fysiske eller sociale kompetencer, eller den kan hj lpe mennesker og dyr med at udforske deres omgivelser. Kort sagt hj lper leg unge dyr med at blive bedre voksne.
M TTE B RN LEGER BEDST
I bogen Play, Playfulness, Creativity and Innovation fra 2013 frems tter de engelske biologer Patrick Bateson og Paul Martin fem karakteristiske tr k ved leg.
For det f rste er leg altid sjovt. Dermed adskiller leg sig fra andre typer adf rd, som mennesker og dyr prim rt udf rer, fordi de giver en konkret bel nning bagefter . Mennesker g r p arbejde, fordi de f r l n; l ver jager gazeller, fordi de er sultne og vil v re m tte; og kronhjortehanner sl s, fordi de kan vinde en flok hunner, som de kan parre sig med. S dan er det ikke med leg. Dyr og mennesker lader sig spontant og frivilligt engagere i denne form for adf rd, simpelthen fordi den er sjov. Leg er tilsyneladende bel nning nok i sig selv.
For det andet er leg ikke alvor. N r hunde, rotter eller elefanter sl s for sjov, g r de det ikke for at s re en rival; og n r danske b rn tilbereder jordb ris med spejl g og spaghetti i deres legek kken, g r de det ikke for at f noget at spise. En leg har ikke noget umiddelbart praktisk form l, og netop derfor g r mennesker og dyr sig ofte ogs ganske umage med at signalere, at nu leger vi , s legekammeraterne ikke misforst r hinanden. Hunde vil for eksempel ofte invitere andre hunde til at lege ved at bukke sig ned p forbenene og stikke rumpen i vejret. P den m de sikrer begge hunde sig, at fangelegen bare er for sjov, og at de ikke m bide h rdt.
For det tredje er leg nyskabende. Eksempelvis vil sm b rn til deres for ldres store frustration ofte udforske, hvad man ellers kan bruge havregr d til, ud over at spise den. Og en far, som normalt bestemmer over sin datter, m finde sig i for en stund at blive kostet rundt med af en fem rig selvbestaltet prinsesse af Atekopia.
For det fjerde kan dyr og mennesker instinktivt genkende en leg, s snart de ser den. Det skyldes, at leg ofte indeholder mange gentagelser, hvor hver gentagelse ofte blot varieres en lille smule. Enhver for lder, der har leget borte, borte, tit, tit med deres barn, vil vide, at legen n dvendigvis langsomt m udvikle sig med nye krummelurer og overraskelser, hvis barnet skal fastholde interessen. For eksempel ved at variere stemmef ringen eller m ske inddrage en stof ble som en ny ting at gemme sig bag.
Leg er ogs normalt let at genkende, fordi den ofte l ner handlinger fra andre af livets omr der, men overdriver, forvrider eller helt udelader dele af dem. Rotter bider normalt hinanden i flankerne, n r de sl s for alvor, hvorimod de n jes med at skubbe og m ffe hinanden med snuden omkring halsregionen, n r de leger.
For det femte er leg et sundhedstegn. Leg forekommer nemlig kun ved frav r af sygdom, sult og stress. Mange mennesker fulgte med, da verdenspressen i december 2017 rapporterede om en udsultet og d ende isbj rn p Baffin Island i Canada, som desperat ledte efter mad. S dan en isbj rn vil aldrig lege, f r den har f et d kket sine centrale behov. For hvis dyr fryser, er sultne, syge eller bange, leger de ikke. Den veln rede og folkek re isbj rn Knut skubbede i sin korte levetid mellem 2006 og 2011 til geng ld ofte rundt med sin bold eller tumlede med sin dyrepasser i Berlins zoologiske have. N r vi leger, har vi det godt.
ENSPOREDE H NS OG ALSIDIGE KRAGER
Leg er ikke for hvem som helst. Tv rtimod er det prim rt en adf rd, som intelligente, varmblodede pattedyr som aber, hunde, grise, katte, elefanter, heste, bj rne, oddere og selvf lgelig mennesker giver sig af med. Papeg jer, krager, hvaler og delfiner g r det ogs . Kort sagt: Dyr med en relativt lang barndom leger mest, men samtidig har netop disse dyrearter ogs ofte st rre hjerner og er bedre til at l re end andre dyr. Navnligt derfor knytter de fleste forskere leg og l ring t t sammen, og der hersker bred enighed om, at leg er en adf rd, som tillader unge dyr at udforske og l re om deres fysiske og sociale milj .
Og unge dyr tager den opgave alvorligt. Et videnskabeligt eksperiment fra 1990 udf rt af den sydafrikanske biolog og genetiker David Wood-Gush og hans kolleger viste, at sm grise, som blev holdt i tomme bure, legede i l ngere tid, n r de fik adgang til et nyt og sp ndende nabobur, end sm grise fra bure med pinde, sten og tr stammer, som de kunne lege med forinden.
P samme m de vil kalve i fangenskab ogs galopere mere og lave flere bukkespring, n r landmanden endelig lukker dem ud p gr s, sammenlignet med i forvejen fritg ende kalve. Bliver dyr forhindrede i at lege, vil de alts lege mere, n r de endelig f r muligheden. Det samme g lder for rotter, og nogle forskere vil derfor med vilje af holde dem fra at kunne lege forud for et eksperiment for at sikre sig, at rotterne vil l nges efter at lege, n r de slipper dem l s.
Hvorfor selvregulerer og prioriterer s mange dyrearter mon deres leg? Hvis vi sammenligner en h ne af arten Isa Brown, som vi kender fra danske bondeg rde, med en Ny Caledonisk Krage, ser vi en sl ende forskel fuglene imellem, b de i intelligens og i leg. H nens hjerne er stort set f rdigprogrammeret fra det jeblik, den er udkl kket, hvorfor den imponerende nok kan finde f de mindre end et d gn gammel. H nen er alts enormt specialiseret i, og fra f dslen klar til netop n aktivitet, nemlig at finde korn, men det er s dan set ogs det.
Kragen er derimod fuldst ndig hj lpel s fra f dslen, hvor den er dybt afh ngig af at blive fodret af voksne krager. Som kragen vokser op, begynder den, som en af f fuglearter, at lege. N r den flyver, laver den forskellige former for luftakrobatik, hvor den flyver p hovedet og sl r kolb tter i luften, og den forn jer sig tit med at plaske med vand, l nge efter at den faktisk er f rdig med at g re sig ren. Krageungen elsker is r at lege med lange tynde pinde, som den samler op med n bbet, ryster og kaster med, og voksne krager vil ofte smide pinde til den som for at opfordre til, at den leger med dem.
Med tiden vil krageungen finde ud af, at pindene ikke kun er sjove, men smarte at bygge rede med og endda kan fungere som et v rkt j til at fange de larver inde i tr ernes spr kker og huller, som den ellers ikke ville kunne n . P den m de giver legen kragen adgang til en lang r kke muligheder og perspektiver, som en bondeg rdsh ne ikke engang kan dr mme om.
LEG DRILLER FORSKERNE
Til tider g r livet som legeforsker som en leg, men mit arbejde er naturligvis meget andet end at g re sjove observationer og at overv re kreative jeblikke og overraskende begivenheder. For som emneomr de f r leg mange forskere til at rive sig i h ret af bar frustration, b de fordi leg helt grundl ggende er et noget spr lsk og ustyrligt f nomen, og fordi leg i nogle tilf lde forveksles med andre f nomener, som i virkeligheden slet ikke er leg.
De fleste forskere er enige om, at leg faciliterer l ring, men indtil for bare ti r siden har det v ret enormt sv rt overhovedet at m le, hvilke konkrete gevinster dyr og mennesker egentlig f r ud af at lege. I skolen kan vi for eksempel relativt nemt m le udgangspunktet for og udviklingen af en elev, som f lger matematikundervisningen i et r. Eleven kan f til opgave at l se en r kke matematiske opgaver i starten og slutningen af ret, og vi kan s sammenligne, hvor mange flere rigtige svar eleven kan give i sidste ende.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents