Pessimisme
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Pessimisme , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu vAerre; ogsa selv om tilvAerelsen allerede er ganske nederdrAegtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men maske er pessimisme slet ikke sa slem, som vi gor den? Ifolge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bor vi faktisk glAede os over evnen til at finde haret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at odelAegge den gode stemning for at fa oje pa alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 03 avril 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771849516
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

SMIL ELLER D !
MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER
Pessimisme og optimisme - de to begreber synes at h nge sammen som to sider af den samme m nt. Storm P. siger i en af de mange s kaldte fluer , som han tegnede og skrev til Berlingske Aftenavis, at pessimisme og optimisme egentlig er det samme - for de er begge to indbildninger. Hermed indfanger han ret pr cist den m de, vi i dag forst r begreberne p : som forskellige psykologiske indstillinger eller temperamenter. Pessimisten har en tilb jelighed til altid at forvente det v rste, mens optimisten omvendt er ukuelig i sin tro p , at alting til syvende og sidst udvikler sig p bedst mulig m de.
Hverken pessimisten eller optimisten har i og for sig ret, men deres tankes t eller psykologiske m nstre er simpelthen indrettet p diametralt modsatte m der. Pessimisten er den f dte sortseer, optimisten ser af natur lyst p tingene. Det er s dan, psykologer i dag l rer os at se p pessimisme og optimisme, og s dan vi almindeligvis opfatter dem.
Som regel n jes vi dog ikke med at konstatere en grundl ggende forskel imellem disse to forskellige holdninger. Tv rtimod mener vi, at optimismen er den sunde og i den forstand rigtige indstilling til livet, mens pessimisme f rer til et b de kort, utilfredsstillende og lidelsesfuldt liv.
Man kysser ikke pessimister , som titlen lyder p den tyske overs ttelse af den amerikanske psykolog Martin Seligmans bog Learned Optimism fra 1990. Vores tilgang til livet skaber ogs det liv, vi lever. N r vi ser sort p livet, bliver det ogs sort, mens bel nningen for et lyst sind omvendt er, at livet s faktisk selv bliver b de mere nydelsesfuldt og berigende.
Seligman har ovenik bet sammen med nogle af sine kollegaer p universitetet i Pennsylvania gennemf rt en r kke unders gelser, der peger p , at optimister har lavere risiko for at udvikle alvorlige livstruende sygdomme som for eksempel kr ft. Derimod er mennesker med en pessimistisk livsindstilling mindre modstandsdygtige over for alskens tildragelser. Der er derfor alle mulige gode grunde til at fors ge at fremme optimismen og, s vidt det overhovedet er muligt, s tte pessimismen ud af spillet.
PESSIMISTEN ER HAM, DET H NDER
Storm P. har imidlertid ogs et helt andet budskab, hvad ang r pessimisme og optimisme. N r jeg indimellem om s ndagen g r p Storm P.-Museet, der ligger ved Frederiksberg Runddel i K benhavn, g r jeg gerne op p museets f rstesal, hvor jeg blandt andet kan se en af de f rste striber af tegneserien Peter og Ping . Her kan jeg s endnu en gang nyde denne lille dialog:
- Hvad forskel er der p en optimist og en pessimist?
- En optimist er glad for alt, hvad der h nder!
- Og en pessimist?
- Det er alts ham, det h nder!
Tegningen punkterer p humoristisk vis myten om, at optimisme og pessimisme blot er forskellige indstillinger til tilv relsen. Og den rokker gevaldigt ved vores forestilling om, at optimisten altid er den sunde og livsduelige af de to. Tv rtimod lever optimisten i mods tning til pessimisten p en l gn om, at livet som s dant er godt, bare fordi han selv er lykkeligt forsk net for negative h ndelser og begivenheder. Optimisten kan nemt v re glad for det, der h nder, for alle d rligdommene rammer jo ikke ham.
Jeg ved ikke, hvor velbevandret Storm P. var i de sidste par hundrede rs filosofiske diskussioner, men med tegningen l gger han sig t t op ad tanker, vi kan genfinde hos tyske filosoffer som Gottfried Wilhelm Leibniz, Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche. Disse tre t nkere repr senterer fra slutningen af 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet forskellige positioner i den diskussion om livets mening og v rdi, som de og mange andre filosoffer f rte i denne periode. Dengang betegnede optimisme og pessimisme nemlig ikke f rst og fremmest personlige indstillinger til tilv relsen, men derimod forskellige teorier om verden, mennesket og den historiske udvikling.
Schopenhauer var for eksempel inkarneret pessimist og af den opfattelse, at b de verden og mennesket grundl ggende var af det onde, og at den historiske udvikling - hvis der alts overhovedet var nogen - var en udvikling til det v rre og ikke til det bedre. Omvendt h vdede optimister som for eksempel Leibniz, at alting var i sin sk nneste orden, at mennesket var grundl ggende godt, og at menneskeheden historisk befandt sig i et ustandseligt fremskridt.
Faktisk gentager Storm P.s tegning p det n rmeste et af Schopenhauers argumenter imod Leibniz, der havde h vdet, at alt i verden var s godt, som det overhovedet kunne v re. Det kunne han kun mene, skrev Schopenhauer sarkastisk, fordi han lukkede jnene for al verdens lidelse og elendighed. Pessimisterne - det var i deres egen selvforst else dem, det h ndte .
VOR TIDS SNUSFORNUFT
Siden da er meget h ndt. I dag er der n ppe mange af os, der diskuterer, om der er flest gode grunde til at v re pessimist eller optimist. I stedet sender vi de v rste pessimister til l ge eller psykolog, hvor de kan blive behandlet for deres depression. Enten i form af piller eller i form af samtaler, der skal overbevise dem om, at det er dem selv, der er problemet.
Jeg vil derfor vove at p st , at optimismen er blevet vor tids snusfornuft. Overalt fra jobs gningskurser til datingsider fejrer den positive t nkning triumfer. Det g lder om at pr sentere sig selv som glad, positiv og optimistisk, og hvis man ikke g r det, skal man ikke regne med at have ret mange chancer nogen af stederne.
Der er selvf lgelig ikke i sig selv noget i vejen med at have et positivt livssyn, men det er nu alligevel ikke helt indlysende, hvorfor det i den slags sammenh nge er blevet s vigtigt for os at fremst som optimister. Kunne det ikke give lige s meget mening i en dating-profil at skrive, at man faktisk mente, at livet havde sine slagsider, men at man da heldigvis i sine lysere stunder var i stand til at grine ad det?
Men de f rreste af os s tter sp rgsm lstegn ved, at det p alle livets omr der g lder om at bevare optimismen. M ske lige med kunsten som den eneste undtagelse. Eksempelvis kan en filmskaber som Lars von Trier godt slippe af sted med at lade sin kvindelige hovedperson Justine i filmen Melancholia fra 2011 sige, at mennesket i bund og grund er et ondt og utiltalende v sen. Derfor s rger hun som den eneste karakter i filmen heller ikke over, at jorden er ved at g under. Hvis en politiker h vdede noget lignende, ville han derimod n ppe f ret mange stemmer.
Vi er med andre ord optimister uden rigtig at t nke over, hvorfor vi er det. Og uden at t nke over, om optimismen nu ogs altid er den rigtige livsindstilling. En slags optimisme p automatpilot, vil jeg kalde det. Og en af grundene til, at vi ikke s tter sp rgsm lstegn ved optimismen er, at psykologer som Seligman fort ller os, at der slet ikke er noget at s tte sp rgsm lstegn ved. Hverken pessimisme eller optimisme er jo i den forstand rigtige opfattelser af verden, men optimismen er simpelthen den mest livsduelige indstilling til tilv relsen.
OPTIMISMENS SEJR
Psykologer har nu s dan set altid v ret p optimismens side. Ogs dengang filosoffer ellers i fuld alvor diskuterede, om verden var en jammerdal, eller om alt var godt, som det var. Det sidste h vdede den engelske 1700-talsdigter Alexander Pope i digtet An Essay on Man fra 1733.
Allerede dengang mente mange, at pessimister skulle behandles med medicin og ikke med argumenter. Den tyske l ge Carl von Seidlitz skrev endda i 1872 en hel bog om Schopenhauer, hvori han h vdede, at landsmandens rkepessimistiske filosofi skyldtes en medf dt hjernelidelse.
Pessimismen var alts slet ikke en rigtig filosofi, men en sj lelig lidelse, der havde forkl dt sig som en filosofi. Selv Nietzsche, der begyndte som en ivrig tilh nger af Schopenhauers tanker, endte med at bekrige pessimismen med alle til r dighed st ende psykologiske midler. Pessimisme - det var simpelthen et udtryk for svage instinkter, erkl rede han.
Nietzsches holdning stemmer meget godt overens med den, alverdens psykologer forf gter i dag. Dels opfatter de udelukkende pessimisme og optimisme som indstillinger hos hver enkelt af os, dels h vder de som von Seidlitz og Nietzsche, at pessimismen altid er en uhensigtsm ssig tilb jelighed, som det g lder om at undg .
If lge Seligman skyldes st rstedelen af alle depressioner en pessimistisk t nkem de, og vejen ud af depressionen er derfor at erstatte pessimistiske med optimistiske tanker. Hvis vi vil reducere det store antal af depressioner og angstlidelser i vores samtid, m vi alts l re at t nke positivt og ikke negativt. Det g r vi if lge Seligman blandt andet ved at s tte velv re og positiv t nkning p skoleskemaet, s vores b rn ikke bare l rer sprog, historie og matematik, men tillige l rer at t nke og handle optimistisk.
Tanken om, at det indimellem kan v re berettiget med en vis pessimisme, lader derimod ikke til at v re noget, Seligman synes, vi b r ofre ret mange kr fter p . Hvis det blev hans form for psykologisk t nkning, der afgjorde undervisningens indhold i folkeskoler og gymnasier, ville en stor del af den moderne litteratur og filosofi sandsynligvis ryge ud af pensum.
I hvert fald kan vi i Seligmans bog At lykkes fra 2011 l se, hvordan det foreg r p en skole i Geelong i Australien, hvor l rerne har f rt hans p dagogiske principper ud i livet. Her gennemg r de den tysksprogede forfatter Franz Kafkas novelle Forvandlingen fra 1915 som et eksempel p katastrofet nkning.
Hovedpersonen i Kafkas fort lling, Gregor Samsa, v gner en morgen og erfarer, at han i nattens l b er blevet forvandlet til et insekt. Ryggen, som han ligger p , har nu taget form af et h rdt panser, og p maven har han et n rmest uendeligt antal lange, tynde ben. I lang tid bliver den ellers meget pligtopfyldende Gregor liggende i sengen p sit v relse, hvor han har barrikaderet d ren. Til sidst kan han dog ikke l ngere skjule sin s rgelige forfatning, da b de hans for ldre og s ster samt prokuristen fra det firma, hvor han arbejder, tr nger ind p v relset.
Gregor m nu v nne sig til at v re genstand for sine omgivelsers synlige v mmelse og ubehag, og hans far angriber ham s gar ved at bombardere ham med bler, hvoraf det ene tr nger ind i kroppen p ham og efterlader et dybt s r. Familien holder ham i st rstedelen af tiden indesp rret p v relset, mens de h jlydt dr fter, hvordan de kan skille sig af med ham. Gregor d r dog selv af udmattelse, inden det kommer s vidt.
Kafkas fort lling er en uhyggelig fabel om, hvordan et menneske forvandler sig til ukendelighed for b de sig selv og sine omgivelser. Selv om det er sv rt at give en entydig forklaring p , hvad den handler om, er det mildest talt ikke oplagt blot at se den som et udtryk for katastrofet nkning. Det bliver det kun for Seligman og hans mange tilh ngere, fordi de mener, at negative oplevelser altid skyldes, at man s at sige t nker forkert om sit liv. Derimod har Kafka opn et sin plads i litteraturhistorien, fordi han p uovertruffen vis s tter ord og billeder p nogle mere eller mindre almene menneskelige erfaringer. Disse erfaringer er ikke altid positive, hvad der omvendt ikke g r dem mindre almene.
Kunstens betydning best r ikke mindst i, at den er med til at udvikle s vel vores f lsomhed som vores sprog for s danne erfaringer. Af samme grund er det vigtigt at introducere til den i skolerne. Hvis l rerne ikke l ngere skulle undervise i for eksempel Kafkas noveller - eller hvis de kun m tte pr sentere hans karakterer som psykologiske tilf lde - ville vi miste en vigtig kilde til at forst os selv. Det ville v re optimismens endegyldige sejr.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents