RenAessancen og humanismens rodder
232 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

RenAessancen og humanismens rodder , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
232 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I RenAessancen og humanismens rodder tegner idehistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og ideer, der kommer til udtryk i renAessancen. Her modes, brydes og forenes en rAekke traditionelle modsAetningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kAetteri og kirke - menneske og Gud. I renAessancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstar rodderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere far navnet humanisme. RenAessancen og humanismens rodder afdAekker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende trAek. Reformationen anskues som et punktum for den europAeiske renAessance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestrAebelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. arhundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slar igennem.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2006
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246841
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0122€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Rune Engelbreth Larsen
REN SSANCEN OG HUMANISMENS R DDER
Til Uta, min elskede hustru
Firenze, som Maanen dig maler i Nat, blev aldrig en Farve paa L rred sat,
de lysende Mure, de dunkle Tage, det er, som holdt Verden sin Aande tilbage,
som var du steget i denne Stund - en ventyrstad - af Dalens Bund.
Viggo Stuckenberg
FORORD
Ren ssancen og humanismens r dder fors ger at give et signalement af den kalejdoskopiske vifte af id historiske hovedtr k, der kommer til udtryk i de dramatiske og uhyre kreative epoker, vi karakteriserer med begrebet ren ssance", hvoraf den mest signifikante er den italienske ren ssance. Denne tidsalder udg r b de en fortryllende og forf rdende brydningstid, som p godt og ondt tegner en farverig og fascinerende del af Europas kulturarv.
I ren ssancen m des, brydes, konfronteres, forliges og forenes traditionelle mods tningspar, s som hedenskab og kristendom, oldtid og middelalder, alkymi og videnskab, magi og empiri, relativisme og objektivisme, k ttere og kirke, menneske og Gud - for blot at n vne de mest oplagte. Fra denne kulturelle smeltedigel udspringer imidlertid kun f f rdige l sninger og endnu f rre entydige svar, men utallige sp rgsm l rejses med et forbl ffende videbeg r og et ndeligt vovemod, der manifesterer sig i en ny individualisme og en betragtelig kulturel pluralisme.
Filosofi, litteratur, poesi, arkitektur og kunst danner ramme om kulturelle nybrud, som ikke mindst billedkunstens betydningsb rende stetik bidrager til, hvorfor bogen ogs er tilf jet en billedside. Sk nt de sparsomme reproduktioner naturligvis slet ikke yder originalerne retf rdighed, kan de forh bentlig medvirke til at give et fingerpeg om afg rende aspekter af ren ssancen, som teksten i sig selv ikke form r. Der er her tale om en kunsthistorisk revolution, som f jer sig til de id historiske karakteristika blandt epokens str mninger, f.eks. gennem menneskeskildringens individualitet, mytologiens tematisering samt n genhedens og perspektivets gennembrud.
Skal ren ssancens mangefacetterede kulturarv karakteriseres af t begreb, m det v re af humanismen". Afs ttet for bogen er derfor nogle indledende betragtninger over humanismens diffuse status i vor egen tid, der atter samles op i efterskriftet, hvor udvalgte t nkeres betragtninger over humanismen i det 19. og 20. rhundrede eksemplificeres i et fors g p at konkretisere og muligvis reaktualisere denne del af ren ssancearven.
Kort fortalt ser dispositionen s ledes ud:
Indledningen pr senterer humanismens devaluering i moderne tid og redeg r dern st for nogle af de principielle vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme og tidsf ste begreberne humanisme" og ren ssance".
Kapitel 1 betragter visse af forl berne og foruds tningerne for ren ssancen (eller ren ssanc erne ) i middelalderen.
Kapitel 2-4 omhandler de v sentligste, id historiske aspekter, som de kommer til udtryk i litteratur, kunst og filosofi, fortrinsvis belyst ud fra den italienske ren ssance, men under inddragelse af eksempler fra andre, sidel bende eller senere europ iske ren ssancer.
Kapitel 5 kigger n rmere p reformationen og ren ssancen i Danmark, tager afsked med epoken og fors ger at sammenfatte nogle af de v sentlige tr k, der karakteriserer ren ssancehumanismen.
Efterskriftet reflekterer som n vnt over humanismens forhold til ren ssancearven de seneste par rhundreder.
Bogen er forholdsvis omfangsrig, og alligevel er der selvf lgelig en lang r kke uundg elige begr nsninger i forhold til et emne, der er s uudt mmeligt, som tilf ldet er her. Det er vel overfl digt at indsk rpe, at jeg har m ttet indskr nke mig s meget, at der naturligvis er aspekter, som glimrer ved deres frav r, ligesom det ogs er p sin plads fra begyndelsen at indr mme, at de omr der, bogen fordyber sig i, naturligvis beror p et sk n over, hvad der er mest relevant - hvilket heller ikke undg r et (uvidenskabeligt) sammenfald med det, der i mine egne jne er mest interessant.
Bogen henvender sig i udgangspunktet til alle med kulturhistorisk og filosofisk interesse. Der er naturligvis temaer, som er mere komplekse end andre, men jeg har tilstr bt, at bogen som hovedregel skal kunne v re forholdsvis ligetil at l se af en nysgerrig og interesseret l ser uden st rre faglige forkundskaber s vel som af den, der i forvejen besk ftiger sig fagligt med ren ssancen.
vrige bem rkninger
En note om noter : Noteapparatet best r alene af kildehenvisninger, der findes nederst p siderne. Bibelreferencer findes til geng ld direkte i teksten i form af almindelige forkortelser, f.eks. 1.Mos. og Ap.G. (henholdsvis F rste Mosebog og Apostlenes Gerninger).
Overs ttelser : Citater fra fremmedsproget litteratur er s vidt muligt gengivet fra eksisterende danske udgaver, og hvor det ikke har v ret muligt, er de oversat af undertegnede, som regel, men ikke altid fra prim rkilder. For bibelcitaters vedkommende har jeg foretrukket den autoriserede overs ttelse fra 1931/48 og Det Kongelige Biblioteks annoterede pr veovers ttelse, Ny bibelovers ttelse - p videnskabeligt grundlag fra 2001. Shakespeare-citater stammer prim rt fra overs ttelser af Johannes Sl k, i visse tilf lde dog af Edvard Lembcke (med senere bearbejdninger).
Bogens hjemmeside : www.humanisme.dk/renaessance
Tak
Jeg kunne udtrykke min taknemmelighed over for mange, med hvem jeg har haft inspirerende dr ftelser af relevans for n rv rende bog, men skal begr nse mig til i s rlig grad at takke cand.mag. i id historie og ph.d. i historie, Ane Bysted; cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog, Jens-Andr P. Herbener; seniorredakt r, ph.d. og cand.phil. i latin, Peter Zeeberg, der hver is r har genneml st og kommenteret specifikke afsnit eller kapitler. Sidst, men ikke mindst en s rlig tak til mag.art. i middelalderfilologi og ph.d. i videnskabsstudier, Aksel Haaning, der har l st det meste af manuskriptet og v ret behj lpelig med v rdifulde kommentarer.
Det turde v re overfl digt at n vne, at ingen af de p g ldende naturligvis h fter for bogens fejl og mangler.
F rst som sidst skylder jeg dog min hustru alt, ogs denne bog, som hun har en endnu st rre andel i end noget andet, jeg har skrevet.
Rune Engelbreth Larsen Januar 2006
INDLEDNING - Hvad er humanisme?
Humanismens nivellering
Sp rger man, hvad en humanist" er, kan man f som svar, at det er en specifik faglig betegnelse for en, der l ser - eller har l st - humaniora p universitetet. Man kan imidlertid ogs f at vide, at det er en person med et s rligt, humanistisk" verdens- eller menneskesyn - en, der med andre ord bekender sig til humanismen .
Hvor det f rste svar i sig selv er ganske pr cist, viser det sig til geng ld, at hvis man fors ger at konkretisere det andet svar, begynder definitionsvanskelighederne hurtigt at t rne sig op.
Hvad er humanisme?
If lge en udbredt ordbog er humanisme betegnelsen for en opfattelse, der s tter menneskets udvikling og velf rd i centrum", og som indeb rer respekt for det enkelte menneskes v rdi".
Dermed er imidlertid ikke sagt s rlig meget. Kun f ville mene, at de ikke respekterer" menneskets v rdi som s dan, og at de ikke betragter menneskets generelle velbefindende som et efterstr belsesv rdigt omdrejningspunkt.
Den lethed, med hvilken man kan finde tilslutning til udsagn, der s ledes udtrykker en grundl ggende respekt for eller k rlighed til medmennesket, forklarer m ske ogs , hvorfor mennesker af vidt forskellig politisk, religi s og filosofisk observans ofte finder det v sentligt at fremh ve, at deres foretrukne ideologi eller religion repr senterer humanistiske v rdier". For hvem vil ikke helst v re p d t hold, der udtrykker respekt" og medmenneskelighed"?
Men humanismen bliver derved ogs mere eller mindre indholdstom, for det, som alle i store tr k kan tilslutte sig, oph ver jo i realiteten sig selv som en s regen anskuelse og reduceres i bedste fald til et vedh ng til andre anskuelser.
F.eks. synes kristendommen at v re identisk med humanismen, hvis vi betragter n stek rlighedsbudskabet i Det Nye Testamente. I bjergpr dikenen indsk rper Jesus, at du ikke udm rker dig p nogen s rlig m de ved at elske den eller dem, der i forvejen elsker dig, men at den egentlige n stek rlighed derimod f rst kommer til udtryk i den mere vidtg ende opfordring: Elsk dine fjender."
Det kan m ske ses som et eksemplarisk udtryk for den respekt for det enkelte menneskes v rdi", s dan som humanismen forklares i ordbogsdefinitionen?
Problemet bliver s bare, at ikke alene er humanismen reduceret til et adjektiv, der kan appliceres kristendommen i kraft af n stek rlighedsbudskabet, men at vi ud fra et besl gtet r sonnement dermed ogs kan karakterisere buddhisme og islam som humanistiske religioner. I lighed med bjergpr dikenen hedder det f.eks. i Koranen: Gendriv det onde med det bedste, og se, den, der var din fjende, vil blive en varmhjertet ven." Og det buddhistiske helligskrift, Dhammapada bedyrer: Thi aldrig bringes her i verden had til oph r ved had; ved mildhed svinder had; det er en evig lov."
I andre religioners kildeskrifter vil det heller ikke v re vanskeligt at finde udsagn, der understreger k rlighed eller im dekommenhed over for n sten, selv om det trods alt ikke altid str kker sig til ogs ligefrem at g lde fjenden som i Koranen og det Nye Testamente.
Der er imidlertid ogs andre bev ggrunde til f.eks. at klassificere kristendommen som humanistisk.
Den schweiziske dominikaner og pavelige husteolog, kardinal Georges Cottier mener, at humanismen n r sit h jdepunkt i kristendommen", idet han henviser til eksempler p centraliseringen af mennesket i antikkens filosofi og h vder, at dette bliver en integreret" del af kristen filosofi med kirkefadere

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents