Serier
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Serier , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
36 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Ahr... lige en mere og en til ... Nej, det er ikke en slikmund, der retfAerdiggor et par skumfiduser, men udtryk for en langt stAerkere trang, vi alle lider af, nemlig begAeret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhAengige af alt fra podcasts til bogfoljetoner. Tore Rye Andersen, erklAeret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nytteslos over for det 21. arhundredes dominerende fortAelleform. Maske er det derfor, han blev nodt til at skrive en hel bog om serier i en serie...

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 06 mai 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848410
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

TORE RYE ANDERSEN
T N
KE
PAU
SE
R
DET 21. RHUNDREDES FORT LLEFORM
TRE SERIESCENARIER
I november 1841 udbr d der kaos p havnen i New York. Ut lmodige borgere stormede kajen og r bte desperat til s m ndene p et britisk skib under indsejling for at h re, om den knap 14- rige pige Little Nell stadig var i live. Sidst de h rte til hende, sv vede hun efter en strabadserende flugt fra den vanskabte l nehaj Quilp mellem liv og d d, og deres kollektive bekymring for hendes helbredstilstand var s st rk, at den skabte tumultagtige scener.
Det h rer ganske vist med til historien, at Little Nell ikke var et barn af k d og blod. Med i lasten havde skibet nemlig de sidste kapitler af den engelske forfatter Charles Dickens roman The Old Curiosity Shop , som i de forgangne m neder var udkommet l bende i f ljetonformat, og den desperate menneskemasse p havnen bestod alts af ut lmodige l sere, der ikke kunne vente l ngere p at kende hovedpersonens sk bne.
Halvandet rhundrede senere befinder jeg mig selv midt i en rastl s menneskemasse. Det er t t p midnat, og jeg st r i en propfyldt boghandel i den lille s vnige amerikanske universitetsby Ithaca sammen med en flok andre forventningsfulde kunder i alle aldre, nogle af dem med kiksede runde briller og lynformede ar malet i panden. Sammen med millioner af andre fans verden over venter vi i sitrende sp nding p , at klokken sl r 12, s vi kan f fingre i femte bind af romanserien om Harry Potter, der i en nervepirrende cliffhanger i slutningen af fjerde bind var vidne til den uhyggelige troldmand Lord Voldemorts genf dsel p en m rk kirkeg rd.
Og cirka halvandet rti derefter, i december 2016, er jeg til julefrokost med mine gode kolleger p Aarhus Universitet. Jeg sidder - tror jeg selv - midt i en intens samtale om livets store sp rgsm l, da to af mine samtalepartnere pludselig bliver fjerne i blikket, rejser sig og forsvinder ind i tilst dende gemakker med deres smartphones. Det sidste klip af tredje s son af den norske webserie SKAM er netop blevet frigivet p nettet, og kollegerne finder det jensynligt vigtigere at finde ud af, om de to fiktive gymnasiedrenge Even og Isak mon f r hinanden til sidst, end at lytte til min skarpe analyse af verdenssituationen.
De tre scenarier stammer fra forskellige epoker og involverer vidt forskellige fort llinger og kulturforbrugere, men t karaktertr k har de til f lles: De er alle formet af det p n gang s dmefulde og ulidelige beg r, som udgivelsen af fort llinger i serier er designet til at pirre.
FRA B RSHANDEL TIL TOPFODBOLD
Dybest set betegner ordet serie egentlig bare en r kke af sammenh rende enkeltled. Begrebet optr der blandt andet inden for konomiske analyser af aktiekursers bev gelser, s kaldte tidsserier, ligesom visse grene af biologien bruger det til at klassificere arter med. Kunsthistorikere og gallerister anvender betegnelsen eksempelvis om den amerikanske kunstner Andy Warhols silketryk fra 1967 af skuespiller Marilyn Monroe i forskellige farvevariationer, og de fleste fodboldfans vil nok kende til den italienske fodboldligas opdeling i Serie A, Serie B og s videre nedefter. I en lidt mere ildevarslende boldgade definerer kriminologer seriemordere som personer, der har sl et tre eller flere mennesker ihjel over tid.
En bog om serier ville alts kunne handle om alt fra b rshandel, biologisk klassifikation og eftertragtede kunstv rker til europ isk topfodbold og grusomme drab, og alt derimellem. Af hensyn til b de l serne og den stakkels forfatter forekommer det dog hensigtsm ssigt at sn vre feltet lidt ind. Derfor skal det her is r handle om det, de fleste af os forbinder med ordet, nemlig fort llinger, der udkommer i mindre bidder, som for eksempel roman- eller tv-serier.
S danne fortl bende, drypvist udgivne fort llinger kaldes ogs ofte for f ljetoner, og de bliver med et lidt teknisk begreb serialiseret . Den amerikanske serieforsker Roger Hagedorn definerer serier og f ljetoner som narrative tekster, der g res tilg ngelige for forbrugerne p forskellige, men forudsigelige tidspunkter i materielt adskilte dele eller episoder. Denne definition er et godt udgangspunkt, om end jeg vil udfordre den lidt undervejs.
FRAGMENTERET FORBRUG
For nogle r siden fik jeg en ahaoplevelse af, at serier udgjorde st rstedelen af mit kulturforbrug. Jeg havde netop overst et den norske forfatter Karl Ove Knausg rds selvbiografiske romanserie Min kamp , hvor det sjette og sidste bind med sine knap tusind sider vitterlig var en kamp at komme igennem. Samtidig fulgte jeg en Twitter-fort lling af den engelske forfatter David Mitchell, som over flere m neder udkom med et enkelt tweet ad gangen.
I samme periode l ste jeg hele Harry Potter-serien h jt for min datter for fjerde gang, og n r jeg tr ngte til en pause fra litteraturen, fulgte jeg med i amerikanske tv-serier som Game of Thrones , Better Call Saul og dansksvenske Broen . N r jeg en sj lden gang vovede mig i biografen, var det for at se de nyeste film om James Bond eller Star Wars, som ogs blev flittigt diskuteret i nogle af de podcast-serier, jeg lyttede til under madlavningen.
Serier er langtfra et nyt f nomen. Siden midten af 1800-tallet har f ljetonen v ret en udbredt fort lleform, men samtidig har det ofte v ret tilf ldet, at f ljetonformatet i bestemte perioder har v ret s rligt knyttet til bestemte medier. Dengang, i den s kaldte Victoriatid opkaldt efter Storbritanniens dronning i rene 1837-1901, var serialiserede fort llinger is r forbundet med datidens righoldige avis- og magasinkultur, mens de i tiden mellem F rste og Anden Verdenskrig f rst og fremmest h rte radioen til.
I de seneste rtier er det imidlertid, som om serier har bredt sig ud over hele medielandskabet. Bogserier af italienske Elena Ferrante og amerikanske Suzanne Collins om henholdsvis Napoli og et postapokalyptisk Nordamerika fylder godt op i landets boghandler, kollegerne og jeg diskuterer l bende de tv-serier, vi f lger p Netflix og HBO, biograferne bugner af endel se superheltesagaer, producenterne af computerspil satser stort p serier som Grand Theft Auto 1-5 og Red Dead Redemption 1-2, og nye digitale medier som iTunes og Twitter danner ramme om popul re podcast-serier og SMS-romaner.
De tyske medieforskere Sabine Sielke og Frank Kelleter betegner endda serien som senkapitalismens dominerende fort lleform. Jeg er ganske enig, men vil tilf je, at serier m ske ligefrem dominerer vores kulturforbrug i en s dan grad, at vi ikke kan f je p deres s rlige kendetegn. Vi kan med andre ord ikke se serialiteten for bare serier.
SERIERNES HISTORIE
EN EFFEKTIV AVISS LGER
I en historisk oversigtsartikel fra 1988 fort ller Hagedorn, at serialisering har sit udspring i midten af 1600-tallet. En r kke bogtrykkere kom dengang p den smarte id at udgive dele af l ngere fort llinger i billige pamfletter rettet mod den del af befolkningen, der ikke havde r d til at k be de dengang rasende dyre b ger. Pamfletterne udgjorde en sympatisk og demokratiserende udbredelse af litteraturen til folket, men samtidig fik udgiverne med et trylleslag udvidet deres kundekreds betragteligt. Oplysningsidealer og konomisk spekulation kan nogle gange g h nd i h nd.
Pamfletterne solgte godt, men serialiseringen br d f rst for alvor igennem i midten af 1800-tallet med de f ljetonfort llinger, der opstod i tandem med aviskulturen. Nye, effektive trykkemetoder muliggjorde en hidtil uset masseproduktion af aviser, og for at kunne n ud til et st rre publikum mindskede branchen profitmargenen ved at g re den enkelte avis billigere for forbrugeren.
Faktisk gjorde udgiverne deres aviser s billige, at avissalget alene ikke kunne finansiere produktionen. De var derfor afh ngige af indt gter fra annoncesalg, og da st rrelsen p disse indt gter hang sammen med st rrelsen p oplaget, havde udgiverne naturligvis en s rlig interesse i at tiltr kke s mange k bere som muligt, og ikke mindst at fastholde dem over tid.
F ljetonromaner var som skabt til det form l. Med deres af brudte fort llinger gav de l serne et st rkt incitament til at k be n ste dags avis for ikke at g glip af den sp ndende forts ttelse. Is r de to franske forfattere Eug ne Sue og Honor de Balzac blev i 1840 erne indrulleret i avisernes bestr belser p at for ge antallet af abonnenter eller l ssalgsk bere.
Balzac har overlevet eftertidens dom bedst og indg r i dag p mange litteraturstuderendes pensum, men i datiden var Sue mere popul r - og solgte derfor flere aviser. Sues popularitet h nger nok i vid udstr kning sammen med de medrivende kriminalfort llinger i hans romanf ljeton Paris Mysterier , der i 1842 ogs blev oversat og serialiseret i den danske avis Dagen.
KLIPPEH NGERE, INTERAKTION OG VERDENSOPBYGNING
Sue udnyttede som en af de f rste forfattere for alvor serieformatets muligheder til at fort lle sine historier p en ny m de. F rst og fremmest brugte han det lange format til at opbygge et s rdeles detaljerigt portr t af volden og fattigdommen i Paris brutale slumkvarterer. Litteraturforskere kalder denne gradvise ophobning af detaljer over l ngere tid for world-building , og den mestrede Balzac ogs i sine realistiske fort llinger om Paris forskellige samfundslag.
Men hvor Balzac som regel rundede hver episode af sine f ljetoner nydeligt af, fandt Sue p at anvende serieformatets mange af brud anderledes effektivt. Ved at slutte hver episode p et s rligt sp ndende sted, eksempelvis med heltindens bortf relse, tvang han n rmest l serne til at k be morgendagens avis for at f forts ttelsen med.
Dette uhyre effektfulde kneb, den s kaldte cliffhanger, har pr get en lang r kke fort llinger i forskellige medier lige siden. Det nederste h jre billede i en Tintin-tegneserie udg r som regel et dramatisk h jdepunkt, der inviterer l seren til at blade om p n ste side. Den amerikanske thrillerforfatter Dan Brown har ligeledes en irriterende vane med at ende hvert kapitel med et nervepirrende moment, og n r hans hovedperson, kunsthistorikeren Robert Langdon, endnu en gang efterlades med en skarpladt pistol rettet mod sig, er det un gtelig sv rt at l gge bogen fra sig.
Sue udnyttede ogs tilblivelsen og udgivelsen af f ljetonromanerne over tid til at reagere p nogle af de mange l serbreve, de popul re fort llinger aff dte, og tage forskellige sociale emner op i henhold til l sernes nsker. Denne l bende interaktion tillod Sue at bringe sine fort llinger endnu n rmere m lgruppens smag, men den er ikke mulig i samme grad, n r en roman udkommer i samlet bogform.
Sammen med den detaljem ttede world-building og de sp ndingsfyldte af brydelser bidrog interaktionen med publikum til at skabe et n rmest af h ngighedslignende forhold hos mange l sere. Det er derfor ikke overraskende, at disse tre greb g r igen i et utal af serialiserede fort llinger frem til i dag.
Sidel bende med Balzacs og Sues formeksperimenter udviklede en mangfoldig f ljetonkultur sig p den anden side af Den Engelske Kanal. Charles Dickens er den mest kendte engelske serieforfatter, men en lang r kke andre forfattere som Anthony Trollope og Arthur Conan Doyle samt mere kunstnerisk ambiti se navne som Joseph Conrad og George Eliot pr senterede oprindeligt deres v rker for l serne i mindre episoder i aviser og tidsskrifter og samlede dem f rst senere i bogform.
Denne nye fort lleform passede godt til den forjagede og fragmenterede hverdag, som mange mennesker p grund af industrialiseringens hastige teknologiske fremskridt f lte sig underlagt.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents