Skam
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Skam , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Skam gor os ilde tilpas. Sa snart vi foler os negativt bedomt, pibler sveden frem, rodmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nodvendigvis sadan, som vi frygter. Alligevel er der ifolge Carsten Stage, blufAerdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan vAere en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 avril 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848489
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Skam
CARSTEN STAGE
T N
KE
PAU
SE
R
BLIKKET UDEFRA
ENGEL-SCHMIDT I S GELYSET
I september 2017 trak Jakob Engel-Schmidt sig pludselig som folketingsmedlem for Venstre. Jeg kan huske, at jeg blev overrasket over nyheden, fordi Engel-Schmidt lignende fremtidens mand for et af Danmarks st rste partier. Men han var efter sigende blevet tilbudt et job p uddannelsesinstitutionen Niels Brock, som han ikke kunne sige nej til. Han tr ngte til nye udfordringer.
I december forklarede Engel-Schmidt dog, at han muligvis kun var p orlov fra Folketinget, hvilket skabte endnu mere forvirring. Var han inde eller ude? Trak han sig, fordi han havde f et tilbudt et godt job? Og hvorfor var han s alligevel kun p en slags orlov?
Sagen kulminerede for alvor i februar 2018, hvor Ekstra Bladet afsl rede, at Engel-Schmidt i juli 2017 var blevet stoppet af politiet i sin bil med kokain i blodet. Med andre ord havde Engel-Schmidt fors gt at tr kke sig ud af offentlighedens s gelys og h bet at undg en stor skandale.
I stedet eksploderede historien: Engel-Schmidt mistede b de sit job p Niels Brock og sin faste kommentarrolle p TV2 News - og nok ogs ethvert h b om at vende tilbage til Folketinget.
P sin Facebook-profil skrev Engel-Schmidt, at han havde dummet sig og skammede sig over at have k rt i p virket tilstand. Men hvorfor skammer Engel-Schmidt sig? Hvorfor bruger han lige ordet skam ? Hvorfor f ler han sig ikke skyldig eller pinligt ber rt?
M ske g r han det af strategiske rsager: Han udstiller sin skam for at komme den offentlige ford mmelse af ham i fork bet. Men lad os i stedet pr ve at tage Engel-Schmidt p ordet og fors ge at forst , hvorfor et menneske meget vel kunne skamme sig i hans situation. Og hvad skam overhovedet er for en f lelse.
Engel-Schmidts skam er f rst og fremmest et konkret eksempel p , at vores selvforst else er sammenviklet med andre menneskers anerkendelse og omsorg. Vi evaluerer konstant os selv i lyset af, hvordan andre mennesker ser p os, og vi kan derfor have lyst til at undg deres blik, hvis vi forventer at blive bed mt negativt.
Sprogforskere er enige om, at ordet skam tr kker p grundbetydningen at d kke til og dermed g re noget eller nogen usynlig. Skam giver os lyst til at synke i jorden eller krybe i et musehul, n r vi ikke lever op til vores egne eller samfundets normer og idealer. Men skam kan forvirrende nok referere til s vel selve handlingen at d kke til som til en bestemt del af kroppen, som vi nsker at skjule. P tysk kan Scham s ledes b de henvise til f lelsen af skam og til k nsdelene, ligesom vi p dansk siger skaml ber og at d kke sin skam .
Engel-Schmidt skammer sig ogs , fordi han har en evne til at se sig selv udefra. Denne kobling mellem selviagttagelse og skam g r langt tilbage i historien. I F rste Mosebog st r der, at Adam og Eva var n gne i Edens Have, men at de ikke skammede sig, f r de spiste af Kundskabens tr , hvorefter de pludselig opdagede deres n genhed.
Adam og Eva fik da ogs evnen til at se sig selv udefra, og med selviagttagelsen fulgte skammen. De d kkede sig med figenblade for hinanden og for Gud. Skam er alts allerede i F rste Mosebog en selvrefleksiv f lelse, der beror p evnen til at forestille sig og m rke effekten af et eksternt blik.
I det perspektiv skammer Engel-Schmidt sig muligvis, fordi han forestiller sig offentlighedens ford mmende vurdering, hvilket giver ham lyst til at afsk rme sig og s ge d kning. Skam kan dog b de opst p baggrund af en forestillet og en reel ford mmelse. F r Ekstra Bladets afsl ring af hans kokaindom m tte han t nke sig til ford mmelsen, som avisen senere gjorde meget h ndgribelig.
SE SKAMMEN I JNENE
Denne forskel udforsker forfatter Lene Kaaberb l i fantasy-romanen Skammerens datter fra 2000, der foreg r i et middelalderligt univers befolket af drager og kvinder med overnaturlige evner. Pigen Dina har arvet en s rlig gave fra sin moder, der indeb rer, at de mennesker, som ser hende i jnene, ogs ser de begivenheder eller gerninger, som de skammer sig mest over. Skammen vokser her bogstaveligt ud af m det med et andet menneskes blik.
Dina f ler sig dog ensom og s ger de j vnaldrende pigers selskab og accept. Hun indvilliger derfor ogs i at st p t ben og recitere en sang for at v re med i pigernes leg. Men Dina bliver snydt. Mens hun reciterer p livet l s, h lder Cilla valle ud over hende. I raseri kaster en gennembl dt og ydmyget Dina sig over Cilla og tvinger hende til at se Dina og sine egne mindre flatterende sider i jnene. Cilla har for eksempel l jet for sine br dre for at f dem til at banke Tosse-Malte og har narret sig til en fingerring og et syskrin.
Dina er med andre ord en skammer og er derfor ikke ligefrem popul r. Hendes bedste ven Sasia t r ikke l ngere kigge hende i jnene. Og n r Dina g r gennem landsbyen Birkene, kigger alle beboerne ned i jorden og undg r Dinas blik for ikke at m de dem selv i deres mest skamfulde version.
Den schweiziske psykoanalytiker L on Wurmser har argumenteret for, at skam har flere lag. F rste lag er angsten for, at skammen er n rt forest ende. Landsbyens beboere vil netop ikke kigge Dina i jnene, da de frygter det blik, som kan g re deres skam virkelig.
Det andet lag opst r if lge Wurmser, n r andre mennesker rent faktisk griner ad os, ydmyger os eller p andre m der f r skammen til at blusse op. Denne overgang ser vi, n r Dina tvinger Cilla til at se hende i jnene, fordi Cilla dermed bliver presset ud af sin angst for skammen til reelt at f le og m rke den.
Det tredje og sidste lag viser sig i den adf rd, der har til form l at undg , at skammen nogensinde indfinder sig. Sasia nsker netop ikke at v re Dinas veninde, fordi den sikreste m de at undg skammen p er ikke at n rme sig Dina.
HVAD T NKER KATTEN?
Dinas s rlige evne understreger, at skam er t t knyttet til synssansen - til forestillinger om eller erfaringer af at blive set eller stillet til skue p u nskede m der. Den franske filosof Jean-Paul Sartre mente, at skam foruds tter, at et menneske m rker, at det er et objekt for et andet menneskes negative blik.
Skam g r os bevidste om os selv, idet vi mister kontrollen over, hvordan andre mennesker ser p os. Det er derfor, fotografier kan v re s ubehagelige og skamfulde at se p , fordi de netop lader os se os selv udefra. Ser jeg virkelig s dan ud? Med andre ord kr ver skam, at et menneske bev ger sig ud af sig selv og over i andres blik og f ler deres negative vurdering p sin egen hud.
I Skammerens datter benbarer Dinas blik altid sandheden om dem, hun ser i jnene. Uden for Kaaberb ls fiktive univers m der vi ogs skammen i andre menneskers blikke, men vi ved ikke p samme m de som hos Kaaberb l, hvad de andre fokuserer p , n r de kigger p os. Ser andre mennesker mon de fejl, som vi tror, de ser? Eller noget helt andet?
P den m de vokser angsten for skam ogs ud af uvisheden og forestillingen om en mulig negativ vurdering. Og vi kan derfor ofte f f lelsen af skam til at forsvinde ved at tale om, hvordan vi forst r og ser p hinanden, fordi det andet menneske tit ser noget andet og bedre, end vi forestiller os.
Men hvem skal kigge, for at skam opst r?
Filosof Dan Zahavi beskriver i bogen Self and Other fra 2014, hvordan et andet menneske sagtens kan skabe skam uden at v re til stede. Forestillingen om en afd d moders misbilligelse kan f en datter til at stivne i skam, n r hun s lger moderens smykker til marskandiseren. Dermed ikke sagt, at et faktisk publikum ikke har nogen betydning. Tv rtimod opst r den mest smertefulde form for skam netop ofte i situationer, som andre mennesker overv rer.
If lge den engelske k nsforsker Sally Munt beh ver det dog ikke at v re et menneske, der kigger p os. Et dyr kan ogs med sit blik skabe utryghed og negativ selvagtelse. Den franske filosof Jacques Derrida har i 2002 beskrevet, hvordan en hunkat kiggede insisterende p hans n gne mandekrop og gav ham en ubehagelig fornemmelse af at blive bed mt udefra. Gennem vores forestillingsevne kan et hvilket som helst levende v sen, og m ske endda ogs mere abstrakte st rrelser som moder natur, faktisk vurdere os. Katten er sandsynligvis ikke i gang med at vurdere Derridas n gne krop, men s dan f ler han det.
BUSSEM ND OG MAVEONDER
Tre mere eller mindre opdigtede hverdagsoptrin: En dag gik jeg rundt p gaden med en bussemand p kinden. Det var lige efter, at jeg havde smadret min s ns flotteste fodboldpokal. I vrigt har jeg ikke v ret til tandl ge i alt for mange r, og nu er en af mine kindt nder ved at r dne.
Det med bussemanden kan vi kalde for et pinligt optrin, men s snart den er v k, og de folk, som s bussemanden p kinden, er g et videre, s forsvinder den negative f lelse ogs .
Det med pokalen er lidt v rre. Jeg f ler skyld, fordi jeg ved, at min s n holdt s meget af den pokal. Det var hans f rste, og den havde en s rlig plads i hans vindueskarm ved siden af billederne af den brasilianske fodboldspiller Neymar. Min skyldf lelse g r f rst v k, n r han tilgiver mig.
Men det med tanden stikker nok dybest. Det g r det, fordi den r dne tand kommunikerer et mere grundl ggende budskab om mig, som jeg ikke er s stolt af. Hvad det er, er jeg ikke helt sikker p . M ske at jeg ikke tager mig af mig selv. Eller at jeg er n rig. Derfor vil jeg helst ikke fort lle det til nogen. Og jeg smiler lidt selvbevidst og med lukket mund, s andre mennesker ikke kan se den r dne tand. Jeg d kker den til og h ber, ingen siger: Hov, du har da noget r ddent i munden. Hvor ul kkert.
Skam kan m ske umiddelbart minde om skyld og pinlighed, da de alle tre er selvrefleksive f lelser, hvor vi m rker, at vi har fejlet. Men de tre f lelser er ogs forskellige.
Den danske tv-serie Klovn er for eksempel sp kket med pinligheder. I afsnittet Tak for svane g fra 2008 f r komiker Frank Hvam et akut maveonde p vej ud til et m de med filminstrukt ren Bille August. Han ender med at s tte sig p hug i en busk bag en bil. Den k rer s selvf lgelig v k midt i akten - akkurat som Bille August ankommer - hvilket betyder, at Frank pludselig sidder med bukserne nede om anklerne ud til en ben vej foran Bille August.
Denne situation vil mange af os nok finde pinlig, men vi vil sandsynligvis ikke skamme os over den i l ngden. If lge den engelske socialpsykolog Michael Billig bliver vi pinligt til mode, n r vi beg r midlertidige brud p sociale normer og rutiner og fremprovokerer latter og fnisen hos andre. Vi form r for en stund ikke at opfylde forventningerne til passende social adf rd, og dermed bliver vi med Billigs ord midlertidigt dumme : Vi glemmer at overholde de sociale spilleregler. Som at g p toilettet i stedet for at lette sig i buskadset p en villavej.
En anden form for pinlighed knytter sig til tabet af kropskontrol. YouTube tilbyder den ene video efter den anden med mennesker, der taber ting, snubler eller falder ned ad trapper. Eller modeller, der som Bambi p glatis vakler og v lter sig gennem catwalken til store modeopvisninger. Andre videoer viser mennesker, der midt i et tv-show eller i en karrusel pludselig kaster op ud over sig selv og folk omkring dem. De temmelig h je antal visninger underst tter en anden af Billigs pointer: Vi nyder at overv re andre menneskers pinligheder og tab af kontrol over kroppen.
Enhver pinlighed er dog afh ngig af et publikum. N r Bille August lige netop ikke n r at se Frank sidde p hug, forl ses pinligheden ikke helt, men er kun til stede som et potentiale.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents