Skurke
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Skurke , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Informations

Publié par
Date de parution 07 janvier 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771849431
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

EN HELT MED NEGATIVT FORTEGN?
NY SKURK I ANDEBY
Den 20. juni 2017 annoncerede folkene bag tegneserien Anders And & Co. , at en ny skurk var p vej til Andeby. Skurkens navn var doktor Dyster. Annoncens eneste illustration viste, at Dyster i hvert fald p overfladen lever op til sit navn. Han ser i d n grad dyster ud.
F rst lagde jeg m rke til Dysters h je og slanke katteskikkelse. Pelsen er m rkegr , med duske af sort h r p halen. Fra toppen af hovedet skyder to sylespidse rer op som horn. En dyb fl nge l ber ned over pandens h jre side og forts tter under jet. Dysters gab, hvis indre blottes af et ondskabsfuldt smil, fyldes af hugt nder, og kl erne p hans poter er blottede. En m rkebl kappe slynger sig bag den t tsiddende vest og ned til de sorte milit rst vler. Andeby har f et en ny skurk, og St landen, Anders Ands heltemodige alter ego, en ny rkefjende.
Andeby mangler nu ellers ikke skurke. Faktisk er det ofte dem, som de fleste af os husker bedst fra barndommens tegneserier. Bj rnebanden er en samling enfoldige forbrydere, hvis eneste m l er at stj le Joakim von Ands penge. Hexia de Trick, en mere udspekuleret skurk, vil derimod have fat i rigandens elskede lykkem nt for at bruge den til sine trolddomskunster. jvind rn bekriger og bestj ler Georg Gearl s, fordi han ikke kan t le, at Georg er ham overlegen som opfinder. Hertil kommer Guldiver Flintesten, Sorte Slyngel, Andy Anderbilt, Fritz Farlig og Luske. Andebys skurke er p mange m der forskellige, men de fleste kredser utr tteligt om von Ands pengetank og i det hele taget om andres ejendom.
Mens jeg skriver disse linjer, ved vi kun om Dyster, at han er en kunsttyv. Hans baggrund er helt ukendt. Alligevel kan vi godt regne med, at han vil v re drevet af samme gr dige selviskhed som Andebys vrige slyngler. Det ved vi helt automatisk, n r vi ved, at han er en skurk. Ved vi mere end det?
KEND DIN FJENDE
Darth Vader. Voldemort. Mystique. Bowser. Richard III. Scar. Jokeren. Denne bog handler om skurke - fiktionens skurke, forst s. Det er un gtelig et stort emne, og m ske kan det v re sv rt at se, hvordan sm 60 sider skal kunne rumme det. For hvad har William Shakespeares Richard III fra 1593 dog med Darth Vader fra Star Wars -filmene at g re, eller for den sags skyld med Bowser fra Super Mario -spillene? Mere end man tror. Men f r vi kan f lde endelig dom i sagen, m vi f rst sl fast, hvad en skurk af den fiktive slags overhovedet er for en st rrelse.
Kan vi kende skurken p udseende og bekl dning - en sort cowboyhat, for eksempel, eller et langt, kr llet oversk g? Hvad med en fl nge eller kappe som doktor Dysters? For hvert bud er der masser af undtagelser. Hannibal Lecter, den psykopatiske kannibal fra Ondskabens jne , har slet ingen af de hyppigste tr k og remedier. Han kunne lige s let have v ret en kedelig revisor. Skurkenes overfladiske tr k kan alts ikke hj lpe os frem til en pr cis definition p skurkagtighed.
Hvad s med skurkens handlinger? Beg r skurken altid en forbrydelse eller agerer umoralsk p anden vis? Tampen br nder, men nu er definitionen for slap. Mange af fiktionens helte ledes jo hyppigt fra dydens smalle sti, selv om de normalt form r at finde den igen. For eksempel lyver Disneys Aladdin p det groveste over for sin udk rne, prinsesse Jasmin, for at vinde hendes gunst. Egentlig er Aladdin bare en gadedreng, men han udgiver sig for at v re en m gtig og stenrig prins. Til slut l rer han dog af sin fejl og udbedrer skaderne.
Hvis man leder efter skurkagtighedens usvigelige signatur, leder man alts forg ves. Det at v re en skurk i en historie kan ikke koges ned til et simpelt kendem rke ved skurken selv. Det er derimod en rolle i historien som helhed. Vi kan fort lleteknisk definere skurken som en central umoralsk karakter.
Man kunne m ske tilf je, at skurken altid skal have en helt at k mpe imod. Men hvad s med voldspsykopaten Alex DeLarge fra den dystopiske film A Clockwork Orange ? Filmen veksler hele vejen mellem den unge Alex morderiske eskapader og institutionelle anbringelser. Han leml ster, voldtager og sl r ihjel, som det passer ham. I l bet af filmen f r vi kun Alex psykopatiske syn p tilv relsen. Han bliver aldrig sat over for nogen helt, der kunne give ham modstand. Alligevel figurerer Alex p utallige topti-lister over filmhistoriens mest infame skurke. Det m siges at v re berettiget. Alex DeLarge er en heltel s skurk.
Og hvad, om man s m sige, er skurkerollens rolle s ? Den er at forhindre, forf rde og fornedre, s dan at vi som publikum kan ford mme . Skurken repr senterer det, vi finder usmageligt. Det kan skurken g re p flere m der. Alex DeLarge personificerer en fuldst ndig h mningsl s behovstilfredsstillelse. En s dan opf rsel ford mmer vi helt instinktivt. Men Alex repr senterer ogs en kritik af et kontrolsamfund, der kun fors ger at t jle, og ikke helbrede, hans psykopati. Han bliver aldrig m dt med sociale v rdier, som han selv kunne v lge at efterleve. Som indenrigsministeren i filmen udtrykker regeringens retsfilosofi: Vi g r ikke op i motiver og h jere etiske principper. Vi vil bare udrydde den kriminelle impuls. Filmen retter en abstrakt kritik mod en afstumpet samfundsmodel, som i sig selv bliver helt skurkagtig.
Selv med undtagelser som Alex DeLarge kommer de fleste skurkes ford mmelige v sen alligevel til udtryk i en kamp mod en retskaffen helt. Derfor er det heller ikke tilf ldigt, at den eneste oplysning, vi i f rste omgang fik om doktor Dyster, var, at han skulle i lag med St landen. S ved vi fans af Anders And og kompagni, hvad vi har i vente.
S ja, skurken kan vi meningsfuldt beskrive som en helt med negativt fortegn - det kan vi sjovt nok ikke g re med en antihelt, men den kr lle f r vente til kapitel 5. Mens helten per definition er udtryk for det rigtige og gode, er skurken udtryk for det forkerte og umoralske. Og hvor en fort lling normalt opfordrer os til at tage heltens perspektiv, forsv rger den skurkens.
EN KAMP P PERSPEKTIVER
En mere alvorlig konflikt end den, vi nok kan forvente mellem St landen og Dyster, br d i 1940 ud mellem tegneseriehelten Batman og Jokeren. Det skulle vise sig at blive starten p et langvarigt fjendskab. Den maskerede h vner og kaosklovnen t rner stadig j vnligt sammen her i begyndelsen af det 21. rhundrede.
Man forst r deres gejst. Her er det ikke bare to viljer, der strides, men to fundamentalt modstridende perspektiver p tilv relsen. Batman er moralens og samfundsordenens vogter. Han har st lsatte principper, som han k mper for at leve op til. For eksempel m han under ingen omst ndigheder sl ihjel. Det lyder m ske ikke s sv rt, men i det daglige m de med underverdenens mest afstumpede forbrydere som Scarecrow og Penguin er trangen nu alligevel forst elig. Ved at f lge sit eget moralske kompas fors ger Batman at inspirere andre til at efterleve samvittighedens diktater.
Jokeren er, som selve personificeringen af kaos, Batmans mods tning. Med hvert vanvittigt og nederdr gtigt indfald fors ger han at bevise, at vores medmenneskelighed og kultur er en facade - et usselt selvbedrag - som krakelerer ved f rste tegn p ballade. Jokeren ler bogstavelig talt Batman, og figurativt selve samfundsordenen, lige op i ansigtet.
En af grundene til Jokerens s rlige skurkestatus er nok, at han spejler en moralsk krise i det moderne, vestlige samfund. Vi n rer stadig st rre mistro til de gamle moralske institutioner: troen og traditionen. Men hvis vi ikke l ngere tror p Gud, i hvert fald ikke s dan for alvor, hvor finder vi s moralens b rende princip? I videnskaben? Den fort ller os, hvad der findes, ikke hvad der b r findes. M ske vores stolte moral er ren indbildning? Denne ut nkelige mulighed er netop, hvad Batman og Jokeren strides om under overfladen. Jokeren er en foruroligende karakter, men han er ogs repr sentant for et foruroligende perspektiv.
VIRKELIGHEDENS TROLDSPEJL
Hver epoke har sine s regne skurke, der som Jokeren b de spejler og spidder tids nden. Det g lder b de i virkelighedens og i fiktionens verden, og nogle gange endda med overlap. I f rste udgivelse af tegneserien Captain America , som startede under Anden Verdenskrig, stod selveste Adolf Hitler for skud. P forsiden af bladet ser vi den patriotiske Captain America tildele der F hrer en lige h jre direkte til k bepartiet. S dan nakker man en nazist.
Selv om vi stadig har masser af forbrydere og tyranner i den virkelige verden, finder de sj ldnere og sj ldnere ind i vores fantasiuniverser. Godt det samme - vi har d je nok med dem i forvejen. Men det betyder ikke, at fiktionens skurke er up virkede af, hvad der sker i virkeligheden. I skurkene ser vi nemlig en aftegning af vores virkelige fjendebilleder og ngsteligheder.
Red Skull fra Captain America er et af utallige beviser herp . I karakterens f rste udgave er Red Skull en h jtrangerende nazist, som med sit geni, sin overmenneskelige styrke og sine telepatiske evner fungerer som superagent for Det Tredje Rige. Det blev han ved med, indtil USA, og derfor naturligvis ogs Captain America, stod over for en ny fjende: de r de, kommunisterne. Red Skull genopstod i en rr kke som commie , godt hjulpet p vej af sit mildest talt selvinkriminerende d knavn.
Red Skull fik lov at repr sentere b de nazisterne og kommunisterne. Men terroristerne , der for alvor begyndte at hjems ge amerikanernes bevidsthed efter terrorangrebet den 11. september 2001, blev han aldrig identificeret med. Det gjorde til geng ld Doctor Doom, Marvel Comics metalmaskerede superskurk. I tegneserien Ultimate Fantastic 4 , som udkom i rene 2004-2009, terroriserede Doom nemlig vores egen lille del af kloden.
Doom havde s gt tilflugt i fredelige K benhavn, hvorfra han mente, han uforstyrret kunne forrette kaos. Det vil hverken superheltekvartetten De Fantastiske Fire eller den amerikanske h r dog g med til. B de helte og h r tropper uanmeldt op p dansk grund, n rmere bestemt Christiania, for at arrestere Doom.
Midt under anholdelsen ruller en dansk kampvogn ind p scenen, og den danske kampvognsf rer informerer amerikanerne om, at de er i f rd med at overtr de international lov. Den udmelding giver amerikanerne ikke meget for. H r her, s nnike , svarer en kaptajn, vi er den amerikanske h r, og dette er en politiaktion. Fyren her er en terrorist. Han kommer med os .
Den danske kampvognsf rer giver sig ikke: F r du vild p vej til Irak? . B de de amerikanske soldater og De Fantastiske Fire bliver ekspederet hjem uden fangst.
Doctor Doom g stede vores hovedstad i 2004, samme r som skaberne af den satiriske tv-serie South Park havde biografpremiere p actionkomedien Team America: World Police . Filmen handler om, hvordan USA tilsyneladende ender med at g re mere skade end gavn i kampen mod terrorismens virkelige skurke.
Alene i bningssekvensen form r de velmenende amerikanske antiterrorister at l gge Paris fuldst ndig de, da de fors ger at stoppe en gruppe terrorister, hvis destruktive ambitioner nok var mere beskedne. Eiffelt rnets ene ben ryger til en bazooka-raket, s hele t rnet v lter. Kunstmuseet Louvre, som var blevet infiltreret af en enkelt terrorist, j vnes med jorden af et toptunet jagerfly. Filmen var et bidende indspark i den amerikanske debat om krigen mod terror, i hvilken nationens fiktive helte og skurke alts ogs fik en stemme.
N GANG SKURK, ALTID SKURK
Der er ingen tvivl om, at en kulturs skurkebilleder ofte fremtr der som v mmelige troldspejlinger af samme kultur. Vi vil stifte tvivlsomt bekendtskab med flere eksempler i l bet af denne bog. Men bogens fokus vil alligevel v re p , hvad der forener skurkene p tv rs af tid og sted.
Og som jeg har pointeret, s er det ikke noget konkret, ikke et fysisk kendem rke eller en overtegnet straffeattest. Det er derimod den effekt, skurken har p os som publikum.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents