Sorg
34 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Sorg , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
34 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkar for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg foler vi dog ikke kun, nar et menneske dor. Vi mAerker ogsa fortvivlelsen, nar vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifolge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne pa forskud. Hvis vi til gengAeld tor give sorgen en plads i livet, nar den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glAede, men ogsa lAere os at leve.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 02 janvier 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771844801
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

MII-BRITT GULDIN
T N
KE
PAU
SE
R
LIVETS MANGE TAB
ALTING MISTEDE SIN MENING
Filippa ops gte mig som psykolog, da hun efter sin mand Roberts d d havde sv rt ved at f hverdagen til at fungere. Han var pludselig faldet d d om efter en blodprop i hjertet. De havde p det tidspunkt v ret gift i 22 r, set deres to b rn vokse op og boede i et dejligt hus med udsigt over Brabrand S i Aarhus.
Det var is r deres hverdag, som Filippa savnede. Den samh righed, som hun f lte med Robert, havde givet tilv relsen v rdi og farve, og uden ham havde alting nu mistet sin mening.
Jeg spurgte hende, om hun kunne m rke et lignende f llesskab med andre mennesker. Det kunne hun godt med deres to voksne b rn, ligesom den vrige familie og hendes arbejde som fysioterapeut bet d meget. Hun vendte alligevel fortvivlet tilbage til, at hun ikke kunne acceptere, at Robert var d d; livet havde mistet sin mening, og hun l ngtes hele tiden efter at v re sammen med ham. Han var min soulmate, sagde hun.
Det er en gradvis proces at acceptere et tab, forklarede jeg, og en smertefuld og tidskr vende udfordring. Savnet ville formentlig kr ve en stor del af hendes tid og energi i m neder, m ske endda r. Derfor var det vigtigt, at hun kunne finde gl de andre steder i livet, mens hun v nnede sig til, at Robert nu kun levede i hendes minder, ikke i hendes hverdag.
Inden Filippa forlod mit kontor, spurgte jeg, om hun ville v re med til at lave en lille velse. Jeg bad Filippa lukke sine jne og forestille sig, at hun kiggede p en solnedgang. Det var en meget smuk sol, den havde skinnet l nge p hende og givet varme, gl de og liv. Men nu blev den mere og mere r d, og til sidst gled den ned bag horisonten.
Filippas sol skinnede ikke l ngere p hende. Det virkede m rkere og koldere at v re til. Som om der var mindre liv. Men solen var der stadig, gjorde jeg Filippa opm rksom p . Hun kunne m ske ikke se den, og dens str ler skinnede ikke p hende lige nu, men solen var lige bag horisonten.
Jeg bad Filippa visualisere, at hun fortsat lod sig varme af solens lys, l nge efter den var g et ned. Hun skulle l gge m rke til, at dens str ler var inden i hende. P et tidspunkt ville solen st op igen og bringe lys, varme og liv, men det ville muligvis blive en lidt anderledes sol. Jeg nskede for Filippa, at hun kunne gl de sig til den dag, hvor solen atter ville skinne p hende.
FOR EVIGT L NKET TIL GL DE
Ligesom Filippa m vi alle indstille os p , at vi kommer til at miste betydningsfulde mennesker i vores liv. Det g r sorg til et grundvilk r for os alle. N r vi mister et elsket menneske, savner vi ham eller hende s meget, at det som for Filippa kan volde stort besv r at acceptere, at vi aldrig skal se, h re eller r re ved dette menneske igen.
Filippa m tte arbejde h rdt for at finde lysten til at leve videre og i den proces af klare, hvad hun ville g re med sit liv fremover, men det arbejde kunne f rst rigtig starte, n r hun accepterede, at hendes mand ikke kom tilbage. N r hun f lte sig klar, kunne en ny k rlighed m ske endda give mening? Ikke n dvendigvis en romantisk k rlighed til en anden mand, men s muligvis til andre aspekter af livet, som kunne give hende mening eller gl de: s som hendes virksomhed, b rneb rn eller frivilligt arbejde.
Filippas historie viser os, at sorg er en basal f lelse ligesom gl de eller vrede. Men ogs hvor komplekst og mangefacetteret f nomenet er: Sorg f ler vi, n r vi oplever et tab eller et frav r af mening i tilv relsen, og som ord og begreb d kker sorg over mange forskellige og modsatrettede f lelser som fortvivlelse, h bl shed, afmagt, savn, men ogs k rlighed og m ske endda lettelse. Sorg omfatter med andre ord b de den basale f lelse af tab og hele den proces og alle de f lelser, vi skal igennem, n r vi mister og fors ger at forst tabets virkelighed.
Hver gang vi f ler gl de eller k rlighed, risikerer vi et potentielt tab. Sorg og gl de er p den m de t t forbundne. De er hinandens foruds tninger og fuldender hinanden. Som den danske salmedigter Thomas Kingo skrev i Aldrig er jeg uden v de fra 1681:
S er sorg til gl de l nket, s er drikken mig i sk nket, besk og s d i livets sk l, s dant er mit levneds m l .
EN FUNDAMENTAL REAKTION
S ren var 27 r, da en kirurg fjernede hans ene ben. Operationen var n dvendig for at stoppe knoglekr ften i at sprede sig til resten af kroppen. Kirurgen reddede alts S rens liv, men operationen tog livet af den mand, som S ren indtil da havde v ret.
Uden sit ene ben kunne S ren ikke l ngere deltage i de samme aktiviteter som f r operationen, hvor han havde v ret idr tsl rer p en efterskole og l bet orienteringsl b p eliteniveau. Han mistede sin plads p eliteholdet, og han savnede at l be og bev ge sig ubesv ret. S rens tab udhulede hans identitet og hverdag.
En anden af mine patienter, Luna, henvendte sig til mig, fordi hun ikke kunne f b rn. Da hun og gtef llen havde gennemg et et kr vende forl b med fertilitetsbehandling, som stadig efterlod dem barnl se, lod han sig skille og fik hurtigt derefter barn med en anden kvinde. Luna s rgede i flere r over, at hun ikke kunne f b rn, og over sit forliste gteskab. Hendes dr mme om fremtiden var bristet, og hun f lte sig svigtet, forladt og ulykkelig. Luna endte nogle r senere med at adoptere to b rn fra Bolivia, fordi tabet ligesom for S ren gav anledning til at tage livet op til revurdering.
B de S ren og Luna er i sorg, selv om deres tab er anderledes end Filippas. Deres historier afsl rer, at sorg ikke kun er en f lelse, vi oplever og m rker, n r en elsket person d r. Vi reagerer ogs med sorg, n r vi som S ren mister en vigtig legemsdel eller som Luna f r revet t ppet v k under hele tilv relsen og p ny skal finde ud af, hvad vi vil bruge livet p . Sorg kan vi definere som den fundamentale reaktion, vi gennemg r, n r vi mister nogen eller noget, vi er f lelsesm ssigt knyttet til, eller som har betydning for vores identitet.
Meget markante forandringer i hverdagen kan alts ogs for rsage en form for sorg. Som n r vi f r b rn, og vi m prioritere bleskift over romantiske weekender med vores elskede; n r b rnene flytter hjemmefra, og huset med sin larmende tavshed virker tomt og alt for stort; n r vi stopper p arbejdsmarkedet, og vi ikke l ngere f ler os nyttige eller relevante for samfundet; n r vi bliver skilt, eller vores b rn bliver alvorligt syge. Alle er de eksempler p forandringer, der for rsager smertefulde tab, og i l bet af livet bliver vi derfor alle konfronteret med sorg mange gange. For ethvert menneskeliv vil v re fyldt med gl der og sorger. Forskellen er, at gl derne kan vi miste igen, sorgerne m vi l re at leve med resten af livet.
FRA FORGRUND TIL BAGGRUND
Den danske psykolog Edgar Rubin udgav i 1915 sin doktordisputats Synsoplevede Figurer. V rket vakte international opsigt blandt andet p grund af et billede af en sort vase p en hvid baggrund. Umiddelbart er det ved f rste jekast en ganske tilforladelig og lidt intetsigende tegning og s alligevel ikke. For hvis vi fokuserer p billedets hvide baggrund, opdager vi snart, at der i den gemmer sig to ansigter. S billedets indhold skifter med vores fokus.
Med sin nu ber mte illustration ville Rubin vise os, at vi aldrig kan forst en figur uden ogs at forst dens baggrund. Han betragtede det som et fundamentalt princip, at vi ikke kan se begge figurer samtidig, men blot se den del af helheden, vi fokuserer p . Og den del, vi fokuserer p , vil p virke den m de, som vi forst r helheden p .
S dan er det ogs med sorg: I starten vil sorgen v re i forgrunden, de f lelsesm ssige reaktioner er altoverskyggende og m ske s nderlemmende, og vi fokuserer p den hele tiden og kan have sv rt ved at m rke nogen anden f lelse. Livet f les, som om det er i frit fald.
Men med tiden kan sorgen for de fleste bev ge sig i baggrunden af vores bevidsthed, s vi ikke beh ver t nke p tabet hele tiden, selv om det stadig er med i vores bevidsthed. For de fleste mennesker aftager sorgen i l bet af det f rste r. Dermed mener jeg ikke, at sorgen g r v k, men at den tr der i baggrunden og ikke l ngere kaster skygge p hele livet.
De to amerikanske psykiatere Thomas Holmes og Richard Rahe viste allerede i 1960 erne, at vi oplever sorg som en af de mest stressende oplevelser, vi kan komme ud for. De gennemgik 5.000 patientjournaler for at unders ge, hvordan stressende livssituationer p virkede helbredet og bad samtidig ogs patienterne bed mme, hvilke livsbegivenheder de oplevede som de mest belastende. Flertallet af patienterne svarede, at en gtef lles d dsfald var den mest stressende erfaring. Betyder det, at en person, der reagerer med sorg, er syg af stress?
Nej, tv rtimod, s tyder sorgen p , at den efterladte gtef lle reagerer p en sund m de efter at blive adskilt fra netop d t menneske, der gav hans eller hendes liv mening og v rdi. For hvad ville livet og k rligheden v re v rd, hvis vi ikke reagerede st rkt p at miste? Sorg er stressende, men vores reaktion viser os netop, hvor stor betydning k rligheden har, og hvor stor v rdi vi tillagde det menneske, som vi aldrig mere skal se, tale med eller r re ved.
Allerede i 1917 beskrev den strigske l ge og ophavsmand til psykoanalysen Sigmund Freud i Sorg og melankoli , at sorg rummer alvorlige afvigelser fra den normale indstilling til livet , men at vi s tter vores lid til, at vi overvinder disse afvigelser inden for et vist tidsrum. En af Freuds arvtagere, den britiske psykoanalytiker Melanie Klein, skrev dog i 1940, at den sorgramte faktisk er syg og lider af noget, der minder om en kortvarig maniodepressiv tilstand. Men fordi tilstanden er forbig ende og hyppig, kalder vi ikke sorg en sygdom, men n rmere en psykisk lidelse, fordi alle vores f lelser, tanker og hele vores opf rsel bliver p virket, mens den st r p .
VI M L RE AT LEVE MED DET
P Aarhus Universitet har jeg sammen med min forskergruppe de seneste ti r systematisk unders gt, hvordan vi reagerer p at miste et menneske, der stod os n r, og om sorg kan have langvarige konsekvenser for vores velbefindende og helbred. Takket v re denne slags unders gelser ved vi i dag, at sorg aldrig g r over, og at vi i stedet m l re at leve med den. Vi vil altid s rge over vores tab og vende tilbage til det mange gange i livet, t nke p det og den betydning, det har haft for vores liv.
Den amerikanske psykolog George Bonanno har ogs fors gt at kortl gge og beskrive, hvordan b de normale og afvigende sorgforl b tager sig ud. Han havde en mistanke om, at Freud ikke havde ret i sin hypotese om, at sorg forl ber ens for alle mennesker, og at de intense f lelser gradvist aftager, efterh nden som vi v nner os til tanken om tabet og finder nyt indhold i tilv relsen.
Som forventet opdagede Bonanno, at vores sorg i virkeligheden forl ber meget forskelligt, og at det er individuelt, hvor lang tid vi s rger. Sorgen bliver ikke n dvendigvis bare mindre og mindre for til slut at oph re. Der er nemlig forskel p , hvad vi har mistet, hvad tabet betyder for os, m den, tabet sker p , og de konkrete konsekvenser, tabet har for vores liv. Der er derfor ogs forskel p , hvor st rke reaktioner tabet s tter i gang, og p om vi reagerer umiddelbart efter tabet, eller om vi f rst reagerer efter noget tid.
P Aarhus Universitet har vi via registre med sundhedsdata lavet en af verdens st rste beskrivelser af sorgens m nstre.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents