Sporgsmal
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Sporgsmal , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
32 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvor mange sporgsmal stiller vi mon om dagen? Hvorfor sporger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle sporgsmal, som vi ikke forventer noget svar pa - og nogle, som maske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores sporgsmal om os selv? Hvorfor sporger vi om dit og ikke dat? Definerer vores sporgsmal, hvem vi er? Hvem stillede verdens forste sporgsmal? Kan nogen overhovedet svare pa alle de sporgsmal? Er det et dumt sporgsmal? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Sporge-Jorgen?

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 06 avril 2016
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771248623
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

VIDEN I VERDENSKLASSE
»Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauser-serien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«
Henrik Dahl, Weekendavisen


Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen
Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup
Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard
Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge
Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs
Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen
Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg
Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller
Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen
Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard
Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj
Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh
Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris
Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen
Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen
Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard
Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov
Tænkepauser 27 UNIVERSET af Steen Hannestad
Tænkepauser 28 SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
Tænkepauser 29 GUD af Svend Andersen
Tænkepauser 30 SEX af Ditte Trolle
Se mere på www.tænkepauser.dk Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger


PIA LAURITZEN


TÆN
KE
PAU
SE
R


SPØRGSMÅL
Tænkepauser 28
© Pia Lauritzen 2015
Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold
Forfatterfoto: Poul Ib Henriksen
e-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7124 862 3
Tænkepauser
– viden til hverdagen
af topforskere fra






INDHOLD
VIDEN I VERDENSKLASSE
I SAMME SERIE
TITELSIDE
KOLOFON
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
MÅ JEG SPØRGE OM NOGET?
SOM AT TRÆKKE VEJRET?
SPØRGSMÅL — SØGEN — SANDHED
SPØRGSMÅLETS PARADOKS
DET FØRSTE SPØRGSMÅL
EN GAMMEL OPFINDELSE
VI ER ALLE SYNDERE
SPØRGSMÅL UDLØSER SYNDEFALD
SPØRGSMÅL KRÆVER (AN)SVAR
ALT MELLEM HIMMEL OG JORD
VESTENS BLINDE PLETTER
ET SPØRGSMÅL OM KULTUR
MENNESKETS MEDFØDTE MULIGHED
SPØRGSMÅLETS HISTORIE
SPØRGSMÅL UDEN SVAR
DE TRE E'ER
SPØRGSMÅLETS HISTORIE
NYE SPØRGSMÅL, NYE METODER
SPØRGSMÅL OG MENNESKETS FRIHED
MENNESKETOG SPØRGSMÅL
HVERT SPØRGSMÅL TIL SIN TID
HVEM — HVAD — HVOR?
MENNESKETS BETINGELSER
HVOFFER DIT OG HVOFFER DAT?
SPØRGE-JØRGEN ER SKRÆMMENDE
SPØRGSMÅLETS STRUKTUR
AT STILLE SPØRGSMÅL
SPØRGEREN STYRER
SPØRGSMÅL OG SPROG
ET DANSK-TÆNKENDE VÆSEN
RUSSERE ER ANDERLEDES
MELLEM NORMER OG NYSGERRIGHED
OM FORFATTEREN


SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
MÅ JEG SPØRGE OM NOGET?
Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet – må jeg spørge om noget? – sjældent fører til lange udredninger, så er det, fordi det lukker sagen, inden det har nået at åbne den.
Sagen er, om vi må stille et spørgsmål eller ej, men ved at spørge, om vi må spørge om noget, er vi allerede gået i gang med at spørge. Vi forudsætter dermed, at svaret er ja. Derfor venter vi heller ikke altid på, at spørgsmålet bliver besvaret, før vi stiller vores næste og egentlige spørgsmål: Hvilken vej ligger Hovedbanen? Eller: Har I den i størrelse 38?
Der er filosoffer, der mener, at spørgsmålet – må jeg spørge om noget? – ikke er et rigtigt spørgsmål, fordi det ikke åbner for flere svarmuligheder, men altid allerede forudsætter et bestemt svar. Men der er også filosoffer, der mener det modsatte; at det er spørgsmålets væsen at lukke, samtidig med at det åbner. Og så er der alle os andre: Vi spørger jo bare!
Vi starter dagen med at spørge vores kære, om de har sovet godt. I skolen spørger læreren, hvem der vil læse højt, og på arbejdspladsen efterspørger medarbejderen en tidsfrist. Imens skriver forskeren en artikel, der besvarer hendes nøje formulerede forskningsspørgsmål, og journalisten forbereder et interview. I retssalen får den anklagede en fængselsdom, fordi han ikke kunne svare tilfredsstillende på advokatens spørgsmål, og på Christiansborg øver politikerne sig på at se ud, som om de har tænkt over og kan besvare et hvilket som helst spørgsmål om hvad som helst.
Der er spørgsmål overalt – og som man spørger, får man svar. Hvis man ikke spørger, får man ingen svar, og man kan spørge sig selv, hvem det er, der spørger: Skulle du spørge fra nogen? Måske er det et spørgsmål om tid, før vores spørgsmål slipper op. Men det kan der sættes spørgsmålstegn ved. Under alle omstændigheder har man vel lov til at spørge?
Vores talemåder er ligesom vores hverdag fyldt med spørgsmål. Store og små, gode og dårlige, skæve og skarpe. Det er de spørgsmål, vi stiller og ikke stiller, der afgør, om vi får den indsigt, der skal til for at udføre vores arbejde, men spørgsmålet er ikke kun et spørgsmål om at blive klogere og skabe udvikling.
Det er en grundlæggende præmis i den måde, demokratiet er skruet sammen på, at befolkningen kan sætte spørgsmålstegn ved de beslutninger, politikerne træffer. Og det er ikke mindst på baggrund af spørgsmålsbaserede meningsmålinger, interview- og afhøringsteknikker, at vi som enkeltpersoner og samfund danner vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.
Alligevel – eller netop derfor? – er der sjældent nogen, der sætter spørgsmålstegn ved spørgsmål.
SOM AT TRÆKKE VEJRET?
At vi indleder samtaler med at spørge, om vi må spørge om noget, er et godt eksempel på, hvor naturligt det er for os at spørge. Vi gør det ikke bare hele tiden, men uden at lægge mærke til det og tilsyneladende uden at kunne lade være. At spørge er ligesom at trække vejret.
Det er i hvert fald det indtryk, man umiddelbart får, når man læser de bøger og artikler, der er skrevet om spørgsmål. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer hører til blandt de få, der har analyseret spørgsmålets væsen, og ifølge ham er spørgsmålets struktur forudsat i al erfaring. Det skal forstås på den måde, at selv når vi ikke stiller spørgsmål, så forholder vi os spørgende til os selv og vores omgivelser.
Når et lille barn, der endnu ikke har noget sprog, for eksempel kravler over til en bold, tager den op i hænderne, smager på den og vender og drejer den, så stiller det ifølge Gadamer spørgsmålet: ”Hvad er det?”. Og når barnet kaster bolden fra sig igen og følger den med sit blik, så er det i gang med at udforske spørgsmålet om, hvad en bold kan.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents