Styrke og svaghed
153 pages
Danish

Styrke og svaghed , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
153 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Filosoffen Friedrich Nietzsche er beromt og berygtet for at lAegge Gud i graven med sloganet Gud er dod, der stadig kan sta som overskrift pa de fleste vigtige filosofiske stromninger i dag. Men Nietzsche er meget mere end bare Guds bedemand. Han har ogsa et vigtigt positivt tankegods at byde pa, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes forstaelse af sig selv og dets livssituation.Nietzsche lAegger stor vAegt pa, at livet skal leves i det 'dennesidige'. Efter Guds dod er mennesket nodt til at skabe sine egne vAerdier. Nietzsche ser ikke dette som et egoistisk eller voldeligt projekt. Han er derimod optaget af, hvordan mennesker kan lAere at elske livet i medgang og modgang ved at rumme bade kaos og kAerlighed, liv og dod - uden at soge tilflugt i habet om et bedre liv efter doden. Et budskab, der kan falde i god jord i et samfund som det danske, hvor mange lever som pligtopfyldende borgere uden en religios tro.Styrke og svaghed - Nietzsche om mennesket viser os vejen ind i filosoffens fascinerende tankeunivers og sAetter som noget nyt i den danske Nietzscheforskning for alvor fokus pa de ofte oversete positive budskaber i Nietzsches filosofi, som ligger langt fra den nihilisme, eftertiden ofte fejlagtigt har forbundet med ham.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 31 octobre 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788779347656
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

STYRKE OG SVAGHED
Ole Morsing
Styrke og svaghed Nietzsche om mennesket
Aarus Unîversîesorag |a
Syrke og svaged © Foraeren og Aarus Unîversîesorag 2008
Omsag: Jørgen Sparre
ïSBN 978 87 7934 765 6 1. udgave, 1. opag
Aarus Unîversîesorag Langeandsgade 177 8200 Årus N Fax 89 42 53 80 www.unîpress.d
Indhold
ïndednîng7
Mennese og Nîezsce3
ïnspîraîon ra græerne
erremora og savemora43
Gud er død
Nîîîsmen og ampen om værdîer7
Mennese7
Mennese î verden03
Fremîdens mennese
Sæne og den evîge genoms33
Værer a Nîezsce4
Øvrîg îeraur47
Regîser0
Indledning
Nîezsce egynder aerede ra mîden a 1850’erne som 11-12-årîg åde a srîve og omponere musî, men de egen-îge, anonîserede oraersa sræer sîg ra 1872 î 1888 og îver som rege îndde î re perîoder (. oversîgen sîds î ogen, vor der er opysnînger om Nîezsces værer, og vordan der reereres î dem).  ï den ørse perîode (1872-1876) nedryder an den er-sende ænnîng og uur î orde or noge andre og edre I-osoIse (Scopenauer) og unsnerîse (Wagner) aner med enî på en uure genopomsrîng a Tysand. Denne ørse perîode ades deror også ote Wagner-Scopenauer-perîoden eer se og re den æseîse.  ï den anden perîode (1877-1882) ror an îe mere på æseîens omvæende eydnîng, men er opage a muîg-ederne or erendese, og deror ades denne perîode den posîîvîsîse. Men de er îe radîîonee vîdensaeîge sandeder, der søges eter, måe er nu den “rîe ånd”, de ordomsrîe og sevænende mennese, der søger eter îves menîng.  ï den rede perîode (1882-1888) er ormåe a sæe nye må or menneseeden, og ae de radîîonee værdîer sa e ogsaveîg omvurderes. er ræder Nîezsces egen ænnîng mere sevsændîg rem. Fra nu a vî an îe være en oraer,
7
der srîver om andre oraere, men vî ave andre î a srîve om sîg – og srîve sîg sev om.  Nîezsces îv er eve, og ans eser er sreve – vad er der îage? Både îv og es î en næsen uadsîeîg sam-menæng, or Nîezsce er om nogen en æner, der vî ave rop og îv înd î sîne værer. De aer or en ronoogîs remsîîng a samspîe meem îv og oraersa, men de vî înde ans aner as î den îd og de seder, vor de undanges, sam gøre de nødvendîg a ousere på den înerne udvîîng og de modsîgeser î oraersae, der eterånden vîser sîg. De vîe være omsons aerede a den grund, a mange a de îdeaer, Nîezsce rîîserede, î dag er orsvunde, og ordî vî sår mîd î den remîd, an srev î. Nîezsce ommer îe mere som en ramu or a nuse a de orerîgede, men an sår snarere som e mennese and andre menneser og peger ensynsøs på de vîår, mennese er sa og ever a. ï en vîs orsand ander de dog se îe om mennese, or de esîserende mennese sa îøge Nîezsce overvîndes.  Sev om ensîgen også î denne og er a remsîe Nîezsces ænnîng med eørîg ensyn î den îd, an îndsrîver sîg î, dvs. vad der ar være ans orudsænînger, eîngeser og muîgeder, er der overordne vag en anden remgangs-måde. Formåe er îe a orsøge a sae en udvîîng eer e sysem î ans ænnîng, men a age onsevensen a, a noge eseme emaer og nøgeord går îgen og îgen, sev om de ote er î vîd orseîge sammenænge og eydnînger. Såedes er ensîgen på én og samme îd a æse Nîezsces eser î e aue perspeîv, samîdîg med a ans ænnîngs agørende præmîs asodes, som er mode î a evæge sîg ud
8
î grænseområde or, vad der er raîone orsåeîg. På den måde åner ans ænnîng vedvarende op or nye orsåeses-og esîsensmuîgeder. ans ænnîngs åened med erî ørende însîserende radîaîe gør, a eg .a. er varsom med a înddrage a or mange îsoerede udsagn ra ans omaende eterade papîrer (Naclass: paner om og udas î værer, øse îndad m.v.) og reve, der vî unne gøre am î oraer or snar sag vad som es.  De overordnede ema î ogen er Nîezsces syn påmen-neske, og deror esætîger ørse apîe sîg med Nîezsces mennesesyn, samîdîg med a Nîezsce sev præseneres. ï ande apîe redegøres der med ungdomsværeTragedîens fødselsom omdrenîngspun or Nîezsce som en meaysîs “græer” med înddragese a ans eter ege udsagn sørse înspîraîonsîder: Scopenauer og Wagner. Kapîe asues med, voror og vordan Nîezsce ændrer overevîsnîng og ermed også gør Scopenauer og Wagner î adeoeer. De øgende re apîer esætîger sîg med Nîezsces radîae opgør med îdens ersende aneunîvers under anvendese a nøgeordene: savemora, Gud er død og nîîîsme, samî-dîg med a der ånes op or nye værdîer med .a. aen om erremora. ïnden der mere espîcî ormueres noge posî-îve aernaîver or remîdens mennese, øger o apîer, som enodsvîs esrîver, vordan Nîezsce opaer men-nese î orod î sîg sev (naur og ånd, rop og sæ) og î orod î samunde (sa, socîaîsme, uur og den gode europæer). Eter a dîsse præmîsser er asag, øger e apîe med Nîezsces oresîînger om remîdens menneseîdea ud ra îdeen om overmennese og vîen î mag. Bogen asues med Nîezsces oprå om, a man sa ære a ese sîn sæne
9
or, vad îve på god og ond er, og a îve måse udoder sîg som en evîg genoms.  For Nîezsce er de îe un e spørgsmå om a ade ver-den og mennesemenîng, men ensynsøs a undersøge, om dearDe gør, a sev der vor man orvener menîng. posîîve ud î ans ænnîng, eterøges de næsen aîd a nye rîîer. Tîværesens onlîer genager sîg vedvarende, og man an îe asafe dem uden a asafe îve; man an î de øese ære a eerse îværesens onlîyde vîår. Der-or åer Nîezsce rods a, a remîdens menneseîdea, der îdî ar være en rædsesvæende undagese, vedvarende vî evæge sîg meem ø og dy: “îgesom uabrud a gå op ad rapper og samîdîg vîe på syer” (Den munre vîdenskab: § 288).  ï sore dee a sî îv ar Nîezsce e dårîg ered med mîgræne, opasnînger, svîmmeed, nervesmerer, proe-mer med ønene sam dîarré og ar deror ote înense ysîse smerer. Aîgeve vîver an adrîg på reaîvîeen og sunde-den. an însîserer med ae sîne egemîge îdeser på åndens rîumer, ordî an anvender sygdommen som måeso or sundeden. Bîedîg aer an om, a an vî spænde sygdom-men or poven. Nîezsces påsand er, a sunded og sygdom på god og ond er den vîreîged, mennese sår mîd î, og a sundedenskalsere – også sev om man an rîsîere a dø a de.  Enee a Nîezsces cenrae ord vî opræde på værs î ogen, ordî de a or e mîsorsås og vugarîseres, vîs de îsoeres. De gæder ørs og remmes ordeperspekîvîsme, der er Nîezsces ud på, vordan an mener, mennese sa se på verden. Der Indes eter ans overevîsnîng un perspeîvîse
10
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents