Anden udgave af Hans J. Lundager Jensens meget roste afhand-ling om fortAellinger og ritualer i Det Gamle Testamente har nu bl.a. faet tilfojet registre. Udgangspunktet for bogen er en analyse af fortAellingen om Edens have, dvs. Syndefaldsberetningen, hvis centrale kode eller metafor er fode og spisning. Med foden som ledetrad undersoges vigtige temaer rundt om i Det Gamle Testamente, temaer, som hidtil ikke har staet i centrum for beskAeftigelsen med Det Gamle Testa-mente.Afhandlingen vil bl.a. vise, at der findes et tematisk univers i Det Gamle Testamente, der angar de fundamentale betingelser for at leve, og leve godt, som menneske pa jorden. Dette tematiske univers eksisterer i kraft af et netvAerk af tekster, der omfatter bade fortAellende og rituelle tekster, bade myter og legender og regler for fx ofringer og renhed. Undersogelsen forer bl.a. til den guddommelige ild pa Sinaibjerget, hvor der, som mange andre steder i Det Gamle Testamente, kan fornemmes spor af en mytologi, der langt overskrider den gammel-testamentlige verdens grAenser.
Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.
Exrait
D E N F O RTÆ R E N D E I LD
S t r u k t u r e l l e a n a l y s e r a f n a r r a t i v e o g r i t u e l l e t e k s t e r i D e t G a m l e Te s t a m e n t e
Den fortærende ild
Den fortærende ild
Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente
Parsifal:Ich schreit kaum, doch wähn’ ich mich schon weitGurnemaz:Du siehst, mein Sohn, zum Raum wird hier die Zeit(Richard Wagner,Parsifal,1. Akt)
INDHOLD
Indledning I. Frugter og brød 1. Gn 2-3: elementer af forskningen 2. Dødelighedens oprindelse 3. Haven og jorden 4. Gn 2-3 er en myte 5. Kvinden født af manden 6. Ud af barndommen 7. Børnefødsler og død 8. Dyrene og menneskene 9. Gilgameshepet og Gn 2-3 10. Støv og ler 11. De spiselige planter 12. Brødet 13. Haven og helligstedet II. Kødets fristelser 1. Oprindelse, if. Hesiod 2. Oprindelse, if. P 3. Solens bord og Sauls forseelser 4. Brødet og kødet III. Den lange sommer 1. Tidens krumninger 2. Generationernes gang 3. Årstidernes og vinens oprindelse 4. Honningdage 5. Vellysten og det daglige brød 6. Den tørstende by 7. Sabbattens overflod IV. Det stegte og det kogte 1. Mannaens ophør 2. Det hastige måltid 3. Påsken og måltidsofferet 4. Bitre urter, usyret brød 5. Folkets oprindelse – og kogekunstens 6. Føden og huset 7. Stegt kød og helligstedets forfald
8. Brød at spise, klæder at bære 9. Den lodne og den glatte V. Gudstjeneste 1. Fedt, kød og blod 2. Alteret og boligen 3. Næsens og mundens teologi 4. Den nødvendige urenhed 5. Kvinder og huse 6. Herlighedens nedstigning VI. Mellem himmel og jord 1. To mediatorer 2. Jernalder 3. Moses alene på bjerget 4. Dekalogen og det grædende folk 5. Røsten fra ilden VII. Hungersnød og overflod 1. Larm og stilhed, ild og vand 2. Den brændte jord 3. Sodomafortællingens oprindelse? 4. To litterære analyser 5. Bidrag til kritikken af Lot 6. Tilblivelseshistorie og strukturel analyse 7. Koderne i Gn 19 8. Døtre og gæster 9. Kulturens undergang og genopståen 10. En tryg alderdom 11. Elisa, Elias og tørken 12. Forbrydelsens nødvendighed 13. Fra myte til novelle VIII. Efterskrift: Det uudtømmelige forråd Forkortelser Litteratur Bibelindeks Emneindeks Navneindeks
Sigtet med afhandlingen her er at bidrage til den gammeltestamentlige eksege ses fortsatte udvikling – indholdsmæssigt igennem analyser af et antal tekster fra GT, metodisk ved at foretage disse analyser med redskaber, der, uden at være absolut ukendte i den gammeltestamentlige eksegese, dog ikke normalt indgår i dens metoderepertoire. Den aktuelle gammeltestamentlige videnskab er omfattende og mangesidet som aldrig før. Eksegesens traditionelle “højere kritik” med dens kilde-, form og traditionskritik samt religionshistorisk komparativisme (i snævrere, dvs. regional, form) er blevet suppleret med nyere teorier og metoder. Grundlæg gende stiller dette ikke den gammeltestamentlige forskning i en ny eller kritisk situation, for den har altid ladet sig influere af beslægtede videnskaber og ånds retninger. Men indflydelser af denne art er i sagens natur kontroversielle, i det mindste for en tid, eftersom det ikke kan være givet, hvilke vidensfelter der fak tisk er beslægtede med GT, eller hvilke teorier og metoder, der i det lange løb vil vise sig frugtbare for GT’s udforskning. Sådanne spørgsmål afgøres delvis af videnskabens egen historie, hvor problematikker, teorier og metoder har de-res tid. Så længe der ud fra et givet udgangspunkt kan frembringes ny erken delse, hhv. at allerede etableret viden kan systematiseres, formuleres og formid les på en ny måde, har dette udgangspunkt sin berettigelse. Den aktuelle og vel kendte svækkelse af den så godt som enerådende status, tidligere generationers teorier og problematikker, de nævnte klassiske “kritikker”, havde indtil for 1 måske tyve til tredive år siden, er efter min mening udtryk ikke så meget for et egentlig dementi i streng forstand af deres resultater, endsige af deres meto diske relevans, som for en erkendelse (eller en fornemmelse) af, at mulighe derne for et plausibelt resultat ikke ad disse veje i samme omfang som tidligere stod mål med forskningsprocessens omkostninger. For her blot at tage det mest oplagte eksempel, der også er relevant for nærværende afhandling, består der fortsat konsensus om, at Pentateuken – altid det vigtigste blandt de gammelte stamentlige skriftkomplekser, hvad angår drøftelse af teorier og metoder – er en heterogen tekst. På den ene side rummer Pentateuken tekstdele, der klart er
1 Jf. Rogersons konklusion på en gennemgang af eksegesens historie: “[es wäre] töricht anzunehmen, die moderne Bibelwissenschaft sei zu einer Reife und Endgültigkeit gelangt, wie sie früheren Vertretern unbekannt war. Im Gegenteil, ihre Ergebnisse sind bestenfalls eine Grundlage künftiger Entdeckungen. Es gibt heute auf dem Gebiet der alttestamentlichen Bibelwissenschaft ebenso ungeklärte Fragen wie eh und je” (Rogerson 1980, 360).
9
Indledning
inkompatible; på den anden side besidder nogle af disse tekstdele så påfaldende ligheder, at det mest nærliggende er at antage, at de er indbyrdes relaterede. Men om hvordan dette forhold derefter skal fortolkes – hvilke konsekvenser dette skal have for en model for Pentateukens tilblivelseshistorie og for dennes eventuelle relatering til en tekstekstern historie – består der ikke længere kon sensus. De klassiske “kritikker” er traditionelt blevet sammenfattet som indbegrebet af den “historisk-kritiske” videnskab. Med ordet “videnskab” vil jeg forstå en akademisk bestræbelse på at fremsætte argumenterede og fallible hypoteser un 2 der medrefleksion af egne metoders og teoriers filosofiske status. “Historisk kritisk” er den gammeltestamentlige videnskab, når den sigter på at forstå sin genstand, der er de gammeltestamentlige tekster, i deres historiske kontekster, dvs. som produkter af tider og miljøer, hvis forestillinger og principper ikke 3 nødvendigvis er vores; nærværende arbejde forstår ikke sit ståsted anderledes.
På grundlag af en sådan minimal definition af det historisk-kritiske som den nødvendige ramme for gammeltestamentlig eksegese er det mit sigte gennem en mere eller mindre nærgående læsning af et antal gammeltestamentlige tek ster, primært af narrativ – og herunder navnlig mytisk/legendarisk – og rituel art, at vise,at dissepå trods af deres forskellige herkomst og genretilhørsfor holdtilhører et fælles, semantisk univers, dvs. at disse tekster direkte eller in direkte henviser til hinanden og angår dimensioner af samme problematik. Der igennem vil det desuden fremgå, at GT rummer enproblematik af “ontologisk” karakter, der angår oprindelsen til og bevarelsen af den nødvendige – og i den
2 I afhandlingens sammenhæng skal der herved kun forstås den principielle accept af at lade teoridannelserne underkaste en filosofisk refleksion, ikke at denne selv indgår som en del af afhandlingen. – Det “kritiske” ved den historisk-kritiske videnskab kan ikke kun angå kildematerialet (sål. Bentzen 1941, 20, if. hvem den gammeltestamentlige indlednings metode er “den almindelig historisk-kritiske, som er kritisk ogsaa mod sine hjælpemidler, deriblandt ogsaa al jødisk og kristelig tradition”), men også videnskaben selv, som det fremhæves bl.a. fra hermeneutisk hold (jf. Lehmann 1971, 61). 3 Det nærmere indhold af termen “historisk” indbyder uden tvivl til debat; i den gammel testamentlige videnskab menes eller underforstås ofte en kronologisk begivenhedshisto rie, hvor differenserne er mere relevante end lighederne. I afhandlingen her, hvor væg ten vil ligge mere på lighederne end på forskellene, skal “historisk” forstås i epokal be tydning: alle gammeltestamentlige tekster, trods indbyrdes forskelle, der måske, men ikke nødvendigvis, kan forklares med teksternes indbyrdes dateringer (dog i næsten alle tilfælde stærkt omtrentlige og hypotetiske), hører hjemme i en epoke, der som helhed har grundlæggende, fælles træk.