Det Nye Testamentes Omverden
151 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Det Nye Testamentes Omverden , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
151 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Denne bog giver en levende og velskrevet indforing i et bredt spektrum af emner, som er af betydning for at forsta Det Nye Testamentes verden. Det gAelder isAer de politiske, filosofiske og religiose forhold. Indsigten i de enkelte emneomrader skal give lAeseren et kendskab til det samfund, som Det Nye Testamente med dets skrifter, personer, tankegange og hAendelser selv var en del af. Kronologisk er bogen afgrAenset til primAert at dAekke tidsrummet fra Aleksander den Stores regeringstid (333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.Kr).Bogens hovedafsnit gennemgar jodernes politiske historie, som i antikken ikke var mindre turbulent og blodig end den nyere historie; hellenismen og dens indflydelse kulturelt og filosofisk pa joderne og jodedommen samt fAellestrAek i den jodiske gudsdyrkelse. Bredden i emneomrader har gjort det nodvendigt at foretage et udvalg af de talrige grupperinger og stromninger savel som af det righoldige arkAeologiske og litterAere materiale. Alene det litterAere materiale spAender fra fragmentariske historiske notitser til filosofiske vAerker og religiose dokumenter, og det er derfor umuligt at inddrage alt relevant materiale, men bogen indeholder mange kilder, ogsa en del af forfatterens egne nyoversAettelser til dansk.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2003
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245486
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 4 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Birgitte Graakj r Hjort
Det Nye Testamentes omverden
Om politiske, religi se og filosofiske forhold p Det Nye Testamentes tid
Til Mogens M ller
Forord
Det er min hensigt med denne bog at give en indf ring i et bredt spektrum af emner, som er af betydning for at forst Det Nye Testamentes omverden i form af politiske, filosofiske og religi se forhold. Beskrivelsen af de enkelte emneomr der skal give l seren et kendskab til det samfund, som Det Nye Testamente med dets skrifter, personer, tankegange og h ndelser selv er en del af. Kronologisk har jeg afgr nset perioden til prim rt at d kke tidsrummet fra Aleksander den Stores regeringstid til Bar Kokba-opstanden.
Bredden i emneomr der har gjort det n dvendigt at foretage et udvalg af de talrige grupperinger og str mninger s vel som af det righoldige ark ologiske og litter re materiale. Alene det litter re materiale sp nder vidt fra fragmentariske historiske notitser til filosofiske v rker og religi se dokumenter. Dertil kommer, at enhver beskrivelse af den politiske og historiske udvikling i en given periode samt enhver pr sentation af en religi s gruppe, en filosofiske skole eller lignende m ske i bevidstheden om, at der er indbyrdes divergerende holdninger og handlem der. Ogs graden af tilknytning og tilpasning til det, som er f.eks. en gruppes f lles identitet, kan variere st rkt fra person til person, fra periode til periode og fra sted til sted. Faren for forenkling er derfor indlysende. En indf ring i s mange delomr der som denne bog d kker m i sagens natur tage udgangspunkt i de mest centrale f lles kendetegn for hvert af de omr der, der s ges pr senteret. Jeg har s ledes bestr bt mig p at give en r kke introducerende pr sentationer, som kan danne baggrund for videre studier af de enkelte omr ders mange facetter og nuancer. Til det form l er der efter hvert hovedkapitel anf rt litteratur. Overlapninger mellem litteraturlisterne har v ret uundg elige pga. de mange indbyrdes sammenh nge mellem emnerne. Det g lder ikke mindst mellem litteraturlisten med generelle fremstillinger (se side 122f.) og litteraturen til pr sentationen af j disk religion (se side 317-326). Jeg har ikke desto mindre valgt at fastholde opdelingen af litteratur for at lette litteraturs gningen til de enkelte delomr der for l seren. Endelig vil jeg anbefale l seren at bruge Det Danske Bibelselskabs Bibelatlas, navnlig n r det g lder l sningen af det politiske og historiske stof.
I gennemgangen af den historiske og politiske udvikling forekommer der adskillige rstal, hvoraf nogle selvsagt er mere v sentlige end andre. I et fors g p at fremme l serens overblik har jeg foretaget en sondring, s de mindre v sentlige rstal er anf rt i parentes.
Ingen b ger skriver sig selv. Forud for en publikation g r der en l ngerevarende arbejdsproces, hvor det blandt andet er v rdifuldt at have gode samtalepartnere at dr fte en bogs indhold med. Det er ogs tilf ldet for denne bogs vedkommende. Derfor er der en r kke person, jeg nsker at takke.
F rst og fremmest tak til Aage Pilgaard og Ellen Juhl Christiansen for samarbejde om bogens tilblivelse i dens forskellige faser og for nyttige ndringsforslag. Dern st tak til en r kke vrige kolleger, som jeg har haft gl de af at dr fte enkeltdele med - Ole Davidsen, Per Bilde, Benedikt Otzen, Geert Hallb ck og Morten Thomsen H jsgaard. Endelig tak til stud. theol. Charlotte Locht, som har checket kildehenvisningerne, udarbejdet bogens registre m.m., samt til en gruppe studerende, som har kommenteret manuskriptet.
Tilbage bliver der en enkelt person, som jeg skylder en s rlig tak. Det g lder professor i Ny Testamente ved K benhavns Universitet, dr.theol. Mogens M ller. En hjertelig tak for engagement i projektet, for detaljerede og omhyggelige kommenteringer af de enkelte kapitler og for udbytterige dr ftelser af stort og sm t. Der er ingen tvivl om, at bogen skal tilegnes netop ham!
Hvad det praktiske ang r, er dele af manuskriptet skrevet i m nederne efter min f rste s ns f dsel, hvor b de hans mormor og hans bedstemor beredvilligt skaffede mig arbejdsro. Tak til dem begge for k rlig pasning og gode arbejdsvilk r. Hvad ang r finansiering af bogen, takker jeg Aarhus Universitets Forskningsfond, som gener st har d kket udgifterne til publikation.
Birgitte Graakj r Hjort
cand. theol., ph.d.
Adjunkt i Ny Testamente
Aarhus Universitet
rhus, januar 2003
KAPITEL 1 J dernes politiske historie
fra Aleksander den Store (333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.Kr.)

Indledende bem rkninger om kultur, politik, religion
I ethvert samfund er der perioder, som i historieb gerne betegnes som kulturelle og politiske h jdepunkter. Disse epoker er i reglen kendetegnet ved, at der indtr der afg rende nye begivenheder og sker politiske ndringer, som aff der m rkbare forandringer i kulturlivet. Tidsrummet ca. 300 f.Kr. til ca. 135 e.Kr. er et eksempel p en s dan periode, hvor en rivende udvikling i Middelhavsomr det fandt sted. Det g lder b de for det politiske, det sociale og det religi se liv.
P den politiske scene skete der en r kke magtskift mellem forskellige stormagter. Disse politiske omv ltninger indebar, at j derne i og uden for Pal stina kom til at leve under st rkt foranderlige religi se og sociale vilk r. De mange kriges geo-politiske indvirkninger med nedbrydning af tidligere geografiske og nationale skel bnede for en r kke kulturm der, hvor enkeltindividers og gruppers selvforst else og verdenssyn blev ndret. Mange af krigene i rhundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse f rte til flytning af landegr nser og befolkningsgrupper og til ndringer i magtforhold m.m. Disse krige kan derfor i h j grad betragtes som kulturskabende og -forandrende faktorer, og det er blandt andet i dette lys, de skal ses.
Kultur skal i denne sammenh ng forst s som en helhed, hvori blandt andet sociale, konomiske, historiske, politiske, geografiske og religi se komponenter indg r. Som s dan danner kultur rammen om en gruppe menneskers, eventuelt folkeslags, liv og vaner. N r tidligere relativt adskilte etniske og religi se grupper m dtes som resultat af nye storpolitiske magtkonstellationer, kan det s ledes ikke undre, at det f rte til reinterpretationer og transformationer af blandt andet religi se traditioner. Et hovedform l med denne bog er at afd kke sammenh nge mellem de politiske, sociale, religi se og filosofiske forhold og forandringer, der fandt sted i kulturm dets smeltedigel . Disse sammenh nge viser sig blandt andet ved, at j dernes religi se liv med det til tider st rkt nationale isl t kom under kraftig p virkning af fremmede kulturer og religioner. Samtidig str bte mange j der efter at bevare deres religi se s rpr g og identitet midt i den hellenistisk-romerske tids omv ltnings- og opbrudsstemning (jf. f.eks. kap. 4 om de j diske grupperinger).
De politiske k r, som gjaldt for j derne i Pal stina og nabolandene, har i vidt omfang ogs v ret g ldende for de f rste kristne, der af de politiske myndigheder blev betragtet som en gruppe inden for j dedommen. Relevansen af j dernes politiske historie for arbejdet med NT er derfor benlys. Desuden er det j dedommen i den periode, vi skal besk ftige os med, som danner baggrund og udg r kontekst for Jesus, Paulus og de f rste kristne. Det er derfor vanskeligt at forst de problemer, som dr ftes i de nytestamentlige skrifter, uden et kendskab til s vel samtidens j dedom som den hellenistisk-romerske verden.

Pal stina under persisk herred mme 539-333 f.kr.
If lge de gammeltestamentlige traditioner blev det davidiske kongerige Israel (det senere Pal stina) omkring r 1000 f.Kr. opl st og ved Davids s n kong Salomos d d i ca. 930 f.Kr. delt i et Nord- og et Sydrige, som blev ben vnt henholdsvis Israel og Juda. Da det politisk noget urolige og ustabile Nordrige i 722 f.Kr. blev indtaget af assyrerne, blev der deporteret mange j der - eller israeliter, som de bibelske skrifter betegnede j derne 1 fra Nordriget indtil det babylonske eksil - derfra, mens andre folkeslag bosatte sig i landet.
Efter assyrernes magtovertagelse blev det tidligere Nordrige (fra da af Samaria) beboet af en udpr get blandingsbefolkning, idet det kom under endnu st rre indflydelse fra andre kulturer og religioner, herunder kana -an isk religion, end tilf ldet var med Sydriget, der havde Jerusalem som sit centrum. De deporterede j der, som levede i diasporaen efter assyrernes erobringer, blev spredt og blandet med andre folkeslag i en s dan grad, at vi ikke kan tale om en egentlig diasporaj dedom p dette tidlige tidspunkt.
Inden for nyere gammeltestamentlig forskning er der s et betydelig tvivl om dateringen af disse begivenheder. Herhjemme har is r k benhavnske gammeltestamentlere under betegnelsen k benhavnerskolen argumenteret for en langt senere datering, ligesom de har forholdt sig kritiske til historiciteten af de storpolitiske begivenheder, som GT beretter om, for perioden ca. 1000 til is r 587 f.Kr. K benhavnerskolen har henvist til, at et samlet israelitisk imperium under David og Salomo i det 10. rh. f.Kr. ikke er bevidnet af andre kilder end de gammeltestamentlige selv. Tilsvarende er eksistensen af staten Juda f rst bevidnet nogle hundrede r senere i de vrige n rorientalske kilder. M ske har der eksisteret en vis David i form af en j disk h vding et eller andet sted i Jud a, men ikke den David, GT beretter om som en m gtig konge. Beretningerne om ham er if lge k benhavnerskolen n ppe f r-eksilske, men snarere bevidnelser af, hvordan den persisk-hellenistiske tid har opfattet Davidsskikkelsen.
Metodisk set afspejler udviklingen inden for den gammeltestamentlige forskning, at man har forladt et tidligere udbredt princip, at s l nge de begivenheder, de bibelske skrifter beretter om, ikke var modsagt af f.eks. ark ologiske resultater, blev de regnet for historiske. I dag g r tendensen i stedet i

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents