Jesus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Jesus

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
33 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang pa jorden. Om end han nok ikke gik pa vandet. Til gengAeld matte han sluge kamelen og ga fra Herodes til Pilatus blot for at ende pa korset. Men hvorfor skulle en jodisk handvAerker fra UdkantspalAestina overhovedet derop? Var Jesus militant oprorsleder, gudsbenadet storyteller eller slet og ret Guds son? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane pa Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens storste kriminalgade.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 02 décembre 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771846614
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

KASPER BRO LARSEN
T N
KE
PAU
SE
R
JAGTEN P DEN HISTORISKE JESUS
MEGASTJERNEN
Min far husker, pr cis hvor han befandt sig, da han den 22. november 1963 h rte, at den amerikanske pr sident John F. Kennedy var blevet skudt. Min mor husker, hvor hun stod, da hun h rte, at skuespilleren Richard Chamberlain fra tv-serien Tornfuglene var sprunget ud som b sse. Selv husker jeg, hvor jeg var ved Berlinmurens fald i 1989, terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001 og Brasiliens hjemmebanenederlag p 1-7 til Tyskland i semifinalen under VM i 2014.
Og s var der f rste gang, jeg h rte ordene Elsk jeres fjender, g r godt mod dem, der hader jer . Jeg var konfirmand og gik mest op i karate, s ordene forekom mig naive. Ikke bare umulige, men ogs uretf rdige og samfundsnedbrydende. Og alligevel med s utroligt h jt til loftet. Som om fjendek rlighed var det naturligste af alt.
Denne T nkepause handler om Jesus. Historievidenskabens Jesus, de f rste kristnes Jesus, Bibelens Jesus og ogs lidt om my personal Jesus - som Depeche Mode sang i et af bandets st rste hits. Det var Jesus, der if lge Matth usevangeliet sagde Elsk jeres fjender . Mere pr cist var det i Bjergpr dikenen, som rummer mange af de mest kendte guldkorn, vi till gger Jesus: om at skabe fred, om ikke at lade sig styre af penge, om ikke at bekymre sig for fremtiden, om ikke at d mme andre, om ikke at geng lde je for je, tand for tand, men at vende den anden kind til.
Talen har inspireret mennesker lige siden. For eksempel sagde Mahatma Gandhi, det moderne Indiens fader: Et je for et je g r hele verden blind . Og digteren Benny Andersen gik st rkt ind for at vende den anden kind til - han havde bare ikke kinder nok. Jesus er ikke hvem som helst; han genkendes globalt. For kristne er han Guds s n og verdens frelser, for mange andre et kulturelt ikon.
F lg mig , sagde Jesus. I dag er der ingen, der har flere f lgere end ham, ikke engang p Twitter. If lge Guinness World Records er Bibelen, der jo har Jesus som en af hovedpersonerne, historiens st rste bestseller. Den internationale tidsregning t ller rene fra Jesus Kristus f dsel. Og korset, som Jesus blev henrettet p , er et gigabrand. I den katolske verden h nger krucifikset p offentlige institutioner. Det pryder det danske flag og indersiden af det danske pas. R de Kors uddeler n dhj lp under korsets tegn. Og hver s ndag tilbedes Jesus Kristus p korset i alverdens kirker. Andre p kalder hans navn, n r de har sl et sig over fingrene. Ja, der er n ppe noget sekund, hvor fadervorb nnen fra Bjergpr dikenen ikke fremsiges et eller andet sted p kloden.
Jesus er et kulturelt spejl og pejlem rke. What would Jesus do? , sp rger mange amerikanere, n r de st r i et moralsk dilemma. Jesus er alle vegne. Derfor er det ogs helt misforst et, n r Jehovas Vidner p gaden neden for mit kontor p Aarhus Universitet sp rger: Har du fundet Jesus? Ja, det har jeg da. Som om han skulle v re blevet v k.
BEDRAGET OM JESUS
Men hvem var Jesus egentlig? Og har han overhovedet eksisteret? Litteraturmanden Georg Brandes mente det ikke. I 1925 udgav han Sagnet om Jesus , hvor han sammenlignede Jesus med Wilhelm Tell, en fiktiv schweizisk Robin Hoodtype, ferm med sin armbr st. If lge Brandes var Jesus fri fantasi, en sagnfigur opfundet af de f rste kristne.
Synspunktet florerer stadig p internettet. Men blandt historikere og bibelforskere, kristne eller ej, er der generel enighed: Jesus af Nazaret er en historisk person. Han var j de og blev henrettet i Jerusalem af den romerske guvern r Pontius Pilatus, der regerede i Jud a i det sydlige Pal stina i rene 26-36 e.Kr. Med Pal stina mener jeg her landstriben p st rrelse med Jylland, der ligger mellem Middelhavet og Jordanfloden.
Ganske vist har vi ikke noget skriftligt vidnesbyrd fra Jesus egen h nd. Og jenvidneberetninger har vi h jst p anden h nd. De fire ldste evangelier om Jesus - dem, der ogs endte med at komme med i Det Nye Testamente i Bibelen - er n ppe skrevet af jenvidner, men af deres tilh ngere. Som i s mange andre nyreligi se bev gelser pressede behovet for at nedskrive historien sig f rst for alvor p , da generationen af f rsteh ndsvidner begyndte at d ud. Blandt de kristne skete det i 60 erne og 70 erne e.Kr.
De fire evangelier - Markus-, Matth us-, Lukas- og Johannesevangeliet - blev formentlig skrevet i l bet af de f lgende to-tre rtier. De er en slags Jesusbiografier, ikke historiske reportager fra ende til anden, men kristent farvede fortolkninger af den historiske Jesus. Deres mange indbyrdes uoverensstemmelser til trods er de alle enige om at forst Jesus af Nazaret som en historisk person.
Ud over de fire f rste har vi kendskab til andre evangelier, som normalt dateres til cirka 150 e.Kr. og de f lgende rhundreder. Det er de s kaldt apokryfe evangelier, som oldkirken ikke optog i Det Nye Testamente. Thomasevangeliet, Petersevangeliet og Judasevangeliet hedder nogle af dem. Fravalget af dem fort ller i sig selv en sp ndende historie om de ideologiske kampe i oldkirken, men som kilder til den historiske Jesus er de ikke meget bevendt. Dertil er de for langt fra begivenhederne og ofte ogs afh ngige af Bibelens fire evangelier.
Men sporet efter Jesus g r l ngere tilbage end til de f rste evangelier. De ldste kristne tekster er Paulus breve fra omkring r 50 e.Kr. Paulus var ellers f rst ivrig modstander af de kristne, men blev siden den vigtigste kristne forkynder i generationen efter Jesus.
Paulus skrev breve som F rste Korintherbrev, Galaterbrevet og Romerbrevet til kristne grupper i Romerrigets st rre byer. De handler mest om Jesus fortsatte, ndelige n rv r hos de kristne, men enkelte steder omtaler han ogs Jesus fra fortiden: Han blev f dt af en unavngivet j disk kvinde, han underviste i Guds vilje med mennesker, og han holdt et s rligt afskedsm ltid med sine n rmeste 12 tilh ngere, disciplene, inden han blev korsf stet af romerne.
Paulus foruds tter tydeligvis, at Jesus historiske eksistens er alment kendt. Desuden meddeler han, at han f r efter Jesus d d selv har m dt nogle af hans disciple og Jakob, Jesus egen bror. Og mon ikke Jakob havde sagt det, hvis hans bror ikke havde eksisteret?
Endelig findes der enkelte eksterne kilder skrevet af ikke-kristne forfattere. De har naturligvis en s rlig v gt, for de har sikkert f rre aktier i foretagendet end de kristne. Dermed bliver det for alvor sv rt at h vde, at Jesus er undfanget ved en kristen konspiration. I to tekster p latin fra begyndelsen af 100-tallet optr der Jesus i en bis tning under tilnavnet Kristus. De er skrevet af de romerske forfattere Tacitus og Sveton. Men den vigtigste eksterne kilde er historieskriveren Flavius Josefus. Hvis alts hans tekst overhovedet er gte.
DEN F RSTE MONTY PYTHON
Josefus var kejser Vespasians pr miej de. Kejseren havde taget ham til fange i l bet af romernes krig mod j derne i rene 66-70 e.Kr. Baggrunden for krigen var, at romerne i r 63 f.Kr. havde koloniseret Pal stina, hvilket f rte til mange rs spredt konflikt mellem det romerske imperiums lokale repr sentanter og j diske militante opr rsgrupper. Allerede p Jesus tid var der sp ndinger i luften, og krigen var deres kulmination.
Da Vespasian tog Josefus som krigsfange, var Vespasian endnu kun general. Men Josefus sp ede ham en gylden, kejserlig fremtid, og Josefus fik ret. I l bet af krigen blev Vespasian k ret til romersk kejser, og manden var benbart til fals for smiger, for han gjorde hurtigt Josefus til hofhistoriker. P den m de blev en j disk opr rer, der hed Josef, til romerske Josefus.
Josefus er den tidligste ikke-kristne forfatter, der omtaler Jesus. Han skrev sine v rker i 70 erne til 90 erne e.Kr., mens ogs de fire evangelieforfattere sad og skrev. I det hele taget er Josefus vores bedste kilde til j dedommens historie p Jesus tid. Monty Python, den britiske komediegruppe, m have n rl st ham, inden de i 1979 lavede satirefilmen Life of Brian . Filmens billede af j dedommens utallige stridende fraktioner svarer i hvert fald godt til Josefus skildring af de interne og eksterne j diske sp ndinger p Jesus tid.
Josefus n vner Jesus to gange i sit v rk, J dernes Gamle Historie . F rste gang beskriver han Jesus som en vismand og mirakelmager, der levede p Pilatus tid. Fint nok. Men s begynder Josefus at kalde Jesus for Kristus, dvs. messias eller befrierkongen, og fort ller, at han genopstod fra de d de p den tredje dag. Sig mig, er Josefus pludselig blevet kristen Jesustilh nger? Det kan da ikke passe.
De fleste forskere mener derfor, at dette vidnesbyrd hos Josefus, det s kaldte Testimonium Flavianum , udg r en senere kristen tilf jelse i Josefus tekst, enten delvist eller i sin helhed. Kristne munke i middelalderen m have pyntet p eller ligefrem opfundet teksten. M ske for at f verdens frelser til at fylde lidt mere i den j diske historie.
Der er til geng ld en anden passage hos Josefus, som vi m regne for autentisk. Her fort ller han, hvordan romerne i r 62 e.kr. afsatte en korrupt j disk ypperstepr st, fordi han havde udnyttet et jebliks romersk uopm rksomhed til at anklage en gruppe kristne for brud p Moseloven og lade dem stene til d de. Og s kommer det, n rmest i forbifarten: Gruppen var ledet af Jakob, bror til den Jesus, som blev kaldt Kristus. Og det er s m nd det.
Josefus levner alts kun Jesus af Nazaret en enkelt lille sidebem rkning. Andre steder i J dernes Gamle Historie kan han ellers finde rigelig plads til at beskrive tilsvarende profetfigurer fra samtiden som Johannes D ber, som vi ogs kender fra Det Nye Testamente.
N r Josefus g r s relativt lille et nummer ud af Jesus, kan det skyldes, at den historiske Jesus i sin egen levetid faktisk var mindre betydningsfuld end den historiske Johannes D ber. Det forhold ndrede sig dog hurtigt efter deres d d. F rst og fremmest fordi Jesus fik en betragteligt bedre pressechef end Johannes D ber. Jeg t nker p Paulus, der rejste det nord stlige middelhavsomr de tyndt med ideen om, at Jesus ikke kun var en profet for j der, men en frelser for alle mennesker.
Vi har alts med Josefus n ikke-kristen kilde fra det f rste rhundrede, der kan bekr fte Jesus eksistens. Men nogen rygende pistol f r vi aldrig. Det samme g lder i vrigt et hav af andre personer fra antikken. Alligevel tager vi for givet, at de er historiske. S er vi alt for kr sne med kilderne, bliver det n rmest umuligt at skrive oldtidshistorie. Jesus af Nazaret h rer faktisk til den h ndfuld j der fra Pal stina i det f rste rhundrede, der er bedst bevidnet. Det er bem rkelsesv rdigt, al den stund at Jesus ikke tilh rte aristokratiet.
DEN HELLIGE GRAV
I vestens historie har jagten p spor efter Jesus bag ved teksterne v ret konstant. Hvem ville ikke gerne v re den Indiana Jones, der fandt den hellige gral, Jesus eget drikkeb ger, eller m ske det originale par Jesussandaler? De mange splinter fra Jesus kors, som katolikker rer som hellige relikvier i utallige europ iske kirker fra middelalderen, vidner om samme l ngsel. Skeptikere plejer at sige, at splinterne tilsammen giver tr nok til et kors p h jde med Rundet rn. Jeg kommer til at t nke p mine egne fragmenter af Berlinmuren.
Men hvad med ark ologien? I 1980 fik bygningsarbejdere i Jerusalem sig lidt af en overraskelse. De var ved at l gge fundament til nye lejligheder i den sydlige forstad Talpiot, da de tilf ldigt st dte p en gravhule. Israelske ark ologer gik i gang og fandt ti s kaldte ossuarier. Det er sm kister, som p Jesus tid blev brugt til at opbevare den afd des knogler, n r k det f rst var r dnet v k.
Kisterne er ret almindelige fund i Jerusalems oldtidsgrave; nogle gange st r de afd des navne tilmed mejslet i dem. Det var ogs tilf ldet her: Maria, Josef, Matth us, Mariamene, Jesus s n Juda - og Josefs s n Jesus. Alle sammen navne, der ogs forekommer i evangelierne. Mon Jesus familiegravsted var dukket op?
I s fald var Jesus ikke ugift, s dan som evangelierne tilsyneladende beskriver ham, men b de gift og havde en s n.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents