Religion i det offentlige rum et dansk perspektiv
277 pages
Danish

Religion i det offentlige rum et dansk perspektiv , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
277 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Er religion en privatsag? Op gennem det 20. arhundrede har det vAeret en klar opfattelse, at religion skal dyrkes inden for hjemmets fire vAegge eller i kirkens hellige rum. Men faktum er, at vi konstant udstiller vores religiose overbevisning ude i offentligheden. Religion i det offentlige rum belyser gennem 13 bidrag, hvordan religion i allerhojeste grad sAetter en offentlig og politisk dagsorden i nutidens ellers sa sekulariserede samfund. Religiose ritualer bliver synlige for alle, nar den pakistanske organisation Minhaj-ul-Quran holder fredsmarch for flere tusind deltagere med koranoplAesning og fAellesbon pa Radhuspladsen i Kobenhavn. Og nar pinsegudstjenester rykker ud i det gronne, som det er blevet en tradition rundt om i landet. Bibelreferencer oplever vi i reklamer, nar Philadelphia-smoreost sammenkAedes med engle, og lampefirmaer markedsforer produkter under temaet 'Lad der blive lys'. Religion er ogsa til diskussion, nar for eksempel Immigrantmuseet og Kobenhavns Bymuseum laver udstillinger om indvandring, og Folketinget og medierne sAetter jAevnligt tro til offentlig debat. Alligevel bekrAefter vi ofte hinanden i, at religion er en privatsag, men som bogen viser, moder og forholder vi os til religion, hver gang vi bevAeger os ud i det offentlige rum.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 03 juin 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771849646
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 5 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

religion i det ofentlige rum et dansk perspektiv
Er religion en privatsag? Op gennem
det 20. århundrede har det været en
klar opfattelse, at religion skal
Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsendyrkes inden for hjemmets fre
væg ge eller i kirkens hellige rum. og Signe Engelbreth Larsen (red.)
Men faktum er, at vi konstant
udstiller vores religiøse overbevisning ude
i ofentligheden.
Religionidetofentligerum belyser
gennem 13 bidrag, hvordan religion
i allerhøjeste grad sætter en ofentlig
og politisk dagsorden i nutidens
ellers så sekulariserede samfund. religion i
Religiøse ritualer bliver synlige
for alle, når den pakistanske
organisation Minhaj-ul-Quran holder
fredsmarch for fere tusind deltagere det ofentlige med koranoplæsning og fællesbøn
på Rådhuspladsen i København. Og
når pinsegudstjenester rykker ud
i det grønne, som det er blevet en
tradition rundt om i landet. Bibel- rum et dansk
referencer oplever vi i reklamer, når
Philadelphia-smøreost
sammenkædes med engle, og lampefrmaer
markedsfører produkter under perspektiv
temaet ‘Lad der blive lys’.
Religion er også til diskussion,
når Immigrantmuseet og
Københavns Bymuseum laver udstillinger
om indvandring, og Folketinget
og medierne sætter jævnligt tro til
ofentlig debat. Alligevel bekræfter
vi ofte hinanden i, at religion er en
privatsag, men som bogen viser,
møder og forholder vi os til religion,
hver gang vi be væger os ud i det
ofentlige rum.
Aarhus Universitetsforlag
110532_cover_religion i det offentlige rum_r2.indd 1 02/05/2019 12.57167 x 245 (bogblok 165 x 245) mm, ryg 15,7Religion i det offentlige rum
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 1 02-05-2019 9:15:17110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 2 02-05-2019 9:15:17Religion i det offentlige rum
Et dansk perspektiv
Redigeret af Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen
og Signe Engelbreth Larsen
Aarhus Universitetsforlag
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 2 02-05-2019 9:15:17 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 3 02-05-2019 9:15:17Religion i det offentlige rum
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag: Trefold
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Janson
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 964 6
ISSN 1904‑7762
Sociologiske Studier nr. 6e Studier giver den bedste sociologiske forskning
– nationalt og internationalt – en platform og proflerer Aarhus
Universitet som et knudepunkt inden for feltet. Bogserien er
fagfællebedømt og omfatter monografer såvel som antologier
affattet på både dansk og engelsk.
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har indgået aftale
med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Forlaget har så vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle krænkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige
krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 4 02-05-2019 9:15:17Religion i det offentlige rum Indhold
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag: Trefold
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Janson Forord 7
Trykt på Munken Polar hos Narayana Press, Gylling
Introduktion: Religion i det offentlige rum 
Printed in Denmark 2019
– mellem myter og blinde vinkler 9
ISBN 978 87 7184 083 4
Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen og Signe Engelbreth LarsenISSN 1904‑7762
Sociologiske Studier nr. 6
Sociologiske Studier giver den bedste sociologiske forskning Del I
– nationalt og internationalt – en platform og proflerer Aarhus
Religion og statUniversitet som et knudepunkt inden for feltet. Bogserien er
fagfællebedømt og omfatter monografer såvel som antologier
Blasfemiparagraffens afskaffelse 29affattet på både dansk og engelsk.
Signe Engelbreth Larsen
Aarhus Universitetsforlag Folkekirken og det offentlige rum 47
Finlandsgade 29
Marie Vejrup Nielsen
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Fra folkekirke til konkurrencekirke 63
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Jes Heise Rasmussen
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har indgået aftale Del II
med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Religion, civilsamfund og offentlige institutioner
Religion og grænserne for civilsamfundet 89
Niels Valdemar Vinding
Ritualer i det offentlige rum 111
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau Margit Warburg
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Religion og folkeskolen 135
Forlaget har så vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Sidsel Vive JensenEventuelle krænkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige
krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Religion på museum 149
Laura Maria Schütze
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 4 02-05-2019 9:15:17 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 5 02-05-2019 9:15:17Del III
Religion og medier
Kristne symboler i reklamer 171
Sofe Døvling Søndergaard
Religion på flm 187
Sofa Sjö
Religion i nyhederne 201
Henrik Reintoft Christensen
Del IV
Religion og politik
Den usynlige religionspolitik 219
Brian Arly Jacobsen
Religion i landspolitiske debatter 241
Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen
Mangfoldighedsledelse og muslimer i det danske forsvar 259
Ulrik Pram Gad
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 6 02-05-2019 9:15:17Del III Forord
Religion og medier
Kristne symboler i reklamer 171
Sofe Døvling Søndergaard
Religion på flm 187 Religion i det offentlige rum – et dansk perspektiv er bind 6 i serien Sociologiske Studier.
Sofa Sjö Ideen til antologien stammer fra det komparative nordiske forskningsprojekt “The
role of religion in the public sphere. A comparative study of the fve Nordic Countries
Religion i nyhederne 201 (NOREL)”, under ledelse af Inger Furseth og fnansieret af The Joint Commitee for
Henrik Reintoft Christensen Nordic Research Councils for the Humanities and Social Sciences. Den bygger på et
velfunderet samarbejde på tværs af fagmiljøer med interesse for religion i det offentlige
rum i både Danmark og Norden.
Del IV Religion er ikke et konstant fænomen, men i høj grad en fydende og foranderlig
størrelse. Derfor er vi som redaktører stolte af at kunne præsentere antologiens kon‑Religion og politik
tekstsensitive analyser, der både hver især og som samlet helhed gør os klogere på,
Den usynlige religionspolitik 219 hvordan religion bliver set – og overset – i forskellige dele af det offentlige rum. Vi
Brian Arly Jacobsen vil gerne rette en varm tak til alle bogens bidragydere: Ulrik Pram Gad, Sidsel Vive
Jensen, Lene Kühle, Marie Vejrup Nielsen, Jes Heise Rasmussen, Laura Maria Schütze,
Religion i landspolitiske debatter 241 Sofa Sjö, Sofe Døvling Søndergaard, Niels Valdemar Vinding og Margit Warburg.
Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen En særlig tak til Jacob Hartvig Sandager Hansen for hjælp med korrektur og
formalia undervejs i redigeringsprocessen og til Lars Ahlin for sproglig hjælp med
Mangfoldighedsledelse og muslimer i det danske forsvar 259 dele af manuskriptet.
Ulrik Pram Gad Vi er desuden taknemmelige for de skarpe og konstruktive kommentarer, bogens
bidrag fk i det anonyme review, og endelig skal vi rette en stor tak til Aarhus Universi‑
tets Forskningsfond, hvis publikationsstøtte har været en forudsætning for realiseringen
af denne udgivelse.
Religion i det offentlige rum – et dansk perspektiv er på ingen måde udtryk for en lukket
samtale om religion i det offentlige rum, men tværtimod et udtryk for den løbende
dialog, der fnder sted ikke mindst i – og imellem – de religionssociologiske fagmiljøer,
som vi hver især er en del af på hhv. Institut for Kultur og Samfund (Aarhus Univer ‑
sitet) og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (Københavns Universitet).
Mange gode kolleger kvalifcerer kontinuerligt den offentlige og religionssociologiske
forståelse af religion i det offentlige rum i Danmark. Med denne antologi ser vi frem
til at forsætte den faglige udveksling.
Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen og Signe Engelbreth Larsen
Maj, 2019
7
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 6 02-05-2019 9:15:17 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 7 02-05-2019 9:15:17110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 8 02-05-2019 9:15:17Introduktion
Religion i det offentlige rum 
– mellem myter og blinde vinkler
Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen og Signe Engelbreth Larsen
I 2006 kunne man i Danmark opleve daværende statsminister Anders Fogh Rasmus‑
sen sætte religion til offentlig debat i fere interview og debatindlæg. “Hold religionen
indendørs” var overskriften på statsministerens ikoniske kronik, hvor han i kølvandet
på krisen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger både argumenterede for det særligt
danske i, at religion skulle forblive en privatsag, men samtidig også knyttede selve den
danske sammenhængskraft op på, at “et massivt fertal af danskerne deler et fælles
kulturkristent grundlag”. Det danske samfund er “gennemsyret af kristen tankegang”,
skrev statsministeren og henviste til, at han selv var “stærkt påvirket af Jesu berømte
ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er” (Rasmussen 2006).
Kronikken er med rette blevet en kernereference i dansk religionssociologi, fordi
den er et illustrativt eksempel på, at debatten om religionens rolle i det offentlige rum
er en debat med mange blinde vinkler. Når vi forholder os til religion i det offent lige
rum, er der således god grund til at kaste et kritisk blik på vores forudfattede fore ‑
stillinger om begge dele. Det kan være let at stirre sig blind på religion, og i andre
tilfælde kan det være let helt at overse, at den er der. Ofte bunder de blinde vinkler
i den rolle, religion, og her menes specifkt kristendommen, har haft i vores nyere
historie. I en europæisk og ikke mindst i en nordeuropæisk kontekst har der op gen‑
nem det 20. århundrede været en klar opfattelse af, at samfundet var sekulari seret  – at
religion i tiltagende grad var en privatsag og foregik i kirken, i små grupper eller i
hjemmet. Dette er en forestilling, der i høj grad hænger sammen med, hvordan netop
kristendommen er blevet opfattet og praktiseret i (sen)moderne liberaldemokratiske
vestlige samfund.
Kigger man på religion i et bredere perspektiv, ser billedet dog anderledes – og
væsentlig mere broget – ud. I 1960’erne og 1970’erne udløste markante begivenheder
rundt omkring i verden en begyndende skepsis over for forestillingen om, at verden i
stigende grad bevægede sig væk fra religion og hen imod en mere moderne og oplyst
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 8 02-05-2019 9:15:17 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 9 02-05-2019 9:15:17Religion i det offentlige rum
sekularitet (Berger 1967; Dobbelaere 1985; Tschannen 1991). Religionsforskningen
fk på mange måder et wakeupcall i slutningen af 1970’erne med det store kollektive
selvmord i Jonestown (1978), den islamiske revolution i Iran (1979), pavens støtte til
Solidaritetsbevægelsen i Polen (1980‑) og mobiliseringen af den konservative kristne
højreføj i USA. Det var alle skelsættende begivenheder, der talte imod, at religion
skulle have mistet sin evne til at sætte en offentlig og politisk dagsorden i senmoderne
samfund. I Danmark skete der i denne periode også en række udviklinger af betydning
for landets religiøse sammensætning. Efterkrigstidens økonomiske højkonjunktur nåede
Danmark i slutningen af 1950’erne og varede indtil oliekrisen i 1973. I slutningen af
denne periode begyndte man at hente arbejdskraft til landet, herunder gæstearbej‑
dere fra lande med muslimske befolkninger. I takt med udviklingen mod en mere
multikulturel og ‑religiøs befolkningssammensætning har spørgsmål, der relaterer
sig til religion – hvad enten det drejer sig om bederum, religiøs påklædning, religiøse
slagtemetoder, spisevaner, begravelsesformer eller lignende – i stigende grad fundet
vej til både den politiske og den bredere offentlige debat. Dertil kommer en øget
synlighed af både majoritetsreligiøse og minoritetsreligiøse skikke og traditioner, fx
julegudstjenester i skoletiden, hinduprocessioner gennem villakvarterer eller muslimske
kvinder med tørklæde. Denne øgede synlighed har også været med til bringe religion
på den offentlige dagsorden.
I lyset af ovennævnte internationale begivenheder begyndte man i religionssocio‑
logien at diskutere religions ‘tilbagevenden’ til den offentlige sfære. Denne nye tilgang
blev blandt andet fremført af sociologerne Roland Robertson og JoAnn Chirico, som i
1985 analyserede simultane sekulariserings‑ og afsekulariseringsprocesser i nationalsta‑
ter forskellige steder i verden som følge af globaliseringen. De argumenterede for, at
globalisering på den ene side fører til en politisering af religion og på den anden side til
en teologisering af politik, især i de vesteuropæiske protestantiske samfund (Robertson
og Chirico 1985, 239). De argumenterede endvidere for, at globaliseringsprocesser
ville medføre en række legitimeringsproblematikker, fordi fremtidens samfund ville
komme under stigende pres for at defnere sig selv – dvs. identifcere grundlæggende
nationale værdier og ideer – i et globaliseret konkurrencepræget miljø (Robertson og
Chirico 1985, 238‑239). I forlængelse af dette ville der som følge af globaliseringen
opstå konfikter om, hvem der har retten til at defnere værdigrundlaget for et givent
samfunds fællesskab, og de forudså, at religion ville spille en væsentlig rolle i den
debat – ikke mindst i takt med at den religiøse diversitet i de enkelte vestlige samfund
ville blive tiltagende synlig.
Den amerikanske religionssociolog Philip E. Hammond brugte i midten af
1980’erne undersøgelser af nye religiøse bevægelser til at sætte spørgsmålstegn ved
sekulariseringstesen (Hammond 1985), og senere blev sekulariseringskritiske perspek‑
10
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 10 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
sekularitet (Berger 1967; Dobbelaere 1985; Tschannen 1991). Religionsforskningen tiver videreført af blandt andre José Casanova (1994), Peter L. Berger (1999) og (den
fk på mange måder et wakeupcall i slutningen af 1970’erne med det store kollektive sene) Jürgen Habermas (2006; 2008; 2011). I religionssociologien ser vi i dag større
selvmord i Jonestown (1978), den islamiske revolution i Iran (1979), pavens støtte til og større tilslutning til, at religion ikke entydigt kan siges at være under generel pri‑
Solidaritetsbevægelsen i Polen (1980‑) og mobiliseringen af den konservative kristne vatisering eller afvikling. Snarere er måden, man er religiøs på, et komplekst fænomen
højreføj i USA. Det var alle skelsættende begivenheder, der talte imod, at religion under stadig forandring og udvikling, og den samme religion kan inden for samme
skulle have mistet sin evne til at sætte en offentlig og politisk dagsorden i senmoderne samfund være både offentlig og privat, konservativ og liberal, individuel og kollektiv
samfund. I Danmark skete der i denne periode også en række udviklinger af betydning (Beckford 2003; Furseth og Repstad 2007; Dawson 2011; Beyer 2012).
for landets religiøse sammensætning. Efterkrigstidens økonomiske højkonjunktur nåede
Danmark i slutningen af 1950’erne og varede indtil oliekrisen i 1973. I slutningen af
Sociologiske kortlægninger i Nordendenne periode begyndte man at hente arbejdskraft til landet, herunder gæstearbej‑
dere fra lande med muslimske befolkninger. I takt med udviklingen mod en mere I midten af 1980’erne gik en nordisk religionssociologisk forskergruppe i gang med
multikulturel og ‑religiøs befolkningssammensætning har spørgsmål, der relaterer at undersøge og kortlægge religiøs forandring i perioden fra før anden verdenskrig til
sig til religion – hvad enten det drejer sig om bederum, religiøs påklædning, religiøse slutningen af 1970’erne (Gustafsson 1985). De nåede frem til den konklusion, at den
slagtemetoder, spisevaner, begravelsesformer eller lignende – i stigende grad fundet danske befolkning var kendetegnet ved lav deltagelse i det religiøse liv i folkekirken,
vej til både den politiske og den bredere offentlige debat. Dertil kommer en øget men også ved den højeste medlemsprocent. De konkluderede ligeledes, at forestillin‑
synlighed af både majoritetsreligiøse og minoritetsreligiøse skikke og traditioner, fx gen om religionens privatisering var en myte i de nordiske samfund, og at religionens
julegudstjenester i skoletiden, hinduprocessioner gennem villakvarterer eller muslimske tilstedeværelse især i medierne var stigende i hele perioden fra 1930’erne og frem.
kvinder med tørklæde. Denne øgede synlighed har også været med til bringe religion Den kristne forkyndelse svandt dog ind til fordel for bredere information om religion
på den offentlige dagsorden. (Gustafsson 1985, 263). I sin undersøgelse af Danmark konkluderede den danske re‑
I lyset af ovennævnte internationale begivenheder begyndte man i religionssocio‑ ligionssociolog Ole Riis, at folkekirken havde bredere politisk opbakning i slutningen
logien at diskutere religions ‘tilbagevenden’ til den offentlige sfære. Denne nye tilgang af perioden end i 1930’erne, fordi den socialdemokratiske modstand før krigen blev
blev blandt andet fremført af sociologerne Roland Robertson og JoAnn Chirico, som i til støtte i efterkrigstiden, og endelig fk man i Danmark et Kristeligt Folkeparti i
1985 analyserede simultane sekulariserings‑ og afsekulariseringsprocesser i nationalsta‑ starten af 1970’erne (Riis 1985, 62). En af de største ændringer, som undersøgelsen
ter forskellige steder i verden som følge af globaliseringen. De argumenterede for, at identifcerede, handlede om trossamfundene uden for folkekirken. Så sent som i 1984
globalisering på den ene side fører til en politisering af religion og på den anden side til var muslimer ikke regnet med i opgørelser over større trossamfund, fordi disse “ikke
en teologisering af politik, især i de vesteuropæiske protestantiske samfund (Robertson medregner udlændinge med midlertidig bopæl i Danmark” (Riis 1985, 50), men Riis
og Chirico 1985, 239). De argumenterede endvidere for, at globaliseringsprocesser skønnede, at det drejede sig om cirka 30.000 muslimer.
ville medføre en række legitimeringsproblematikker, fordi fremtidens samfund ville Undersøgelsen fra slutfrserne blev i slutningen af 2000’erne fulgt op af en anden
komme under stigende pres for at defnere sig selv – dvs. identifcere grundlæggende nordisk forskergruppe, som gentog det tidligere projekt for perioden fra 1980’erne til
nationale værdier og ideer – i et globaliseret konkurrencepræget miljø (Robertson og i dag – det såkaldte NOREL‑projekt (Furseth 2018). Det er sigende for den øgede
Chirico 1985, 238‑239). I forlængelse af dette ville der som følge af globaliseringen kompleksitet (både i undersøgelsen og i dens genstandsfelt), at den første forsker ‑
opstå konfikter om, hvem der har retten til at defnere værdigrundlaget for et givent gruppe bestod af fem forskere – en fra hvert land – mens den seneste forskergruppe
samfunds fællesskab, og de forudså, at religion ville spille en væsentlig rolle i den bestod af mere end 20 forskere. Forskerne i det nye projekt erkendte på den ene side
debat – ikke mindst i takt med at den religiøse diversitet i de enkelte vestlige samfund kompleksiteten i de utallige måder, hvorpå religion overordnet set kommer til udtryk
ville blive tiltagende synlig. i det offentlige rum, men samtidig havde gruppen også behov for at bryde projektet
Den amerikanske religionssociolog Philip E. Hammond brugte i midten af ned i overskuelige dele. Man valgte derfor at fokusere på fre overordnede temaer, som
1980’erne undersøgelser af nye religiøse bevægelser til at sætte spørgsmålstegn ved tilsammen udgør en ramme for belysningen af de forandringer, der er sket i perioden
sekulariseringstesen (Hammond 1985), og senere blev sekulariseringskritiske perspek‑ fra 1980’erne og frem, hvor de nordiske samfund er blevet tiltagende multikulturelle
10 11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 10 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 11 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
og multireligiøse. Disse temaer er henholdsvis religion og stat; religion, civilsamfund
og offentlige institutioner; religion og medier; og religion og politik.
I Norge og Sverige har det fællesnordiske projekt udmøntet sig i bøger, der foku‑
serer på religion i henholdsvis det norske og svenske offentlige rum (Furseth 2015;
Nordin og Lövheim 2015). Denne antologi kommer som et dansk bidrag til denne
serie, hvorved det nordiske projekts overordnede fokus på de fre temaer bibeholdes,
selvom der i fere kapitler – såvel som i praksis – er betydelige overlap mellem dem.
Hvert tema er i sig selv stort og komplekst og kunne udfoldes på mange forskellige
måder, men på samme måde som det fællesnordiske projekt samt de norske og svenske
bøger har vi konsekvent valgt et (religions)sociologisk udgangspunkt. Det betyder, at
vi grundlæggende er interesseret i det, som Carsten Bagge Laustsen argumenterer
for ligger ‘mellem’, ‘over’ og ‘bag’ individerne (Laustsen et al. 2016). Det vil sige, de
relationer, som vi kan spore mellem mennesker, og som på mange måder kan siges
at forme deres adfærd. Derudover er vi interesseret i “ikke blot at analysere sociale
processer isoleret set, men også [i at sætte] konkrete fænomener i relation til samfundet
som helhed” (Laustsen et al. 2016, 26).
I vores interesse for ‘det offentlige rum’ tager vi afsæt i det fællesnordiske projekts
forståelse af public sphere og public space, som bygger på Habermas (2012), Calhoun
(2017) og Furseth (2018). Det offentlige rum består således af fælles fysiske rum, hvor
vi alle har adgang og frit kan bevæge os (fx parker og kirker), men også af fysiske rum,
hvor alle har potentiel adgang, men hvor adgangen alligevel ikke kan siges at være
(helt) fri, fordi der evt. kræves betaling (fx i biografer og museer). Selvom nogle af
disse institutioner således opererer på markedsvilkår, betragter vi dem stadig som del
af ‘det offentlige rum’ i forhold til vores interesse i religionens synlighed i samfundet.
Derudover er det offentlige rum også et diskursivt rum for den fælles samtale, dvs.
for det Furseth kalder civic communication (Furseth 2018, 10). Igen er noget af denne
kommunikation frit tilgængelig (fx møder i kommunalbestyrelser og Folketing), mens
adgang til andre dele af den offentlige debat kræver betaling (dette gælder fx debatter
i aviser). I tråd med antologiens genstandsfelt har vi haft en særlig interesse i den del
af den offentlige samtale, der beskæftiger sig med religionens rolle i forskellige former
for offentlige samfundsinstitutioner (fx fængsler, skoler, forsvaret mv). Disse institutio ‑
ner er indbyrdes vidt forskellige, men med den amerikanske litterat Michael Warners
begrebsliggørelse kan man sige, at de alle har det tilfælles, at de – netop fordi de er
en del af det offentlige rum – er kendetegnet ved en form for stranger-relationality: En
offentlighed sætter os i forbindelse med mennesker, vi ikke (nødvendigvis) kender i
forvejen. Man kan endda sige, at det offentlige rum på den ene eller anden vis etablerer
en relation mellem fremmede mennesker, selvom denne relation kan være både fygtig,
subtil eller indirekte (Warner 2002, 56).
12
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 12 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
og multireligiøse. Disse temaer er henholdsvis religion og stat; religion, civilsamfund I en vis forstand er forestillingen om ét fælles, offentligt rum mest en analytisk
og offentlige institutioner; religion og medier; og religion og politik. konstruktion. Det offentlige rum, udgøres af mange offentlige rum, hvor forskellige
I Norge og Sverige har det fællesnordiske projekt udmøntet sig i bøger, der foku‑ kulturer og subkulturer mødes og forhandler og genforhandler (dele af) det samfund,
serer på religion i henholdsvis det norske og svenske offentlige rum (Furseth 2015; vi er fælles om. Men gennem denne antologis konkrete analyser af religion i forhold
Nordin og Lövheim 2015). Denne antologi kommer som et dansk bidrag til denne til udvalgte dele af den danske offentlighed bliver det alligevel muligt at nærme os en
serie, hvorved det nordiske projekts overordnede fokus på de fre temaer bibeholdes, nuanceret samtidsdiagnose af religions rolle i hvad vi typisk forstår ved ‘det offentlige
selvom der i fere kapitler – såvel som i praksis – er betydelige overlap mellem dem. rum’ i Danmark.
Hvert tema er i sig selv stort og komplekst og kunne udfoldes på mange forskellige
måder, men på samme måde som det fællesnordiske projekt samt de norske og svenske
Tema 1: Religion og statbøger har vi konsekvent valgt et (religions)sociologisk udgangspunkt. Det betyder, at
vi grundlæggende er interesseret i det, som Carsten Bagge Laustsen argumenterer Religionssociologen Grace Davie har beskrevet kirke‑stat‑relationen i et givent sam‑
for ligger ‘mellem’, ‘over’ og ‘bag’ individerne (Laustsen et al. 2016). Det vil sige, de fund som den scene, hvorpå de religionspolitiske dramaer udspiller sig (Davie 2012).
relationer, som vi kan spore mellem mennesker, og som på mange måder kan siges Hvordan scenen er sat, spiller afgørende ind på, hvordan disse religionspolitiske dra‑
at forme deres adfærd. Derudover er vi interesseret i “ikke blot at analysere sociale maer forløber. I Danmark siger Grundloven, at folkekirken “understøttes af staten”, og
processer isoleret set, men også [i at sætte] konkrete fænomener i relation til samfundet denne sammenkobling virker både direkte og indirekte ind på, hvordan vi diskuterer og
som helhed” (Laustsen et al. 2016, 26). placerer både folkekirken og andre religioner i det offentlige rum, hvordan og hvornår
I vores interesse for ‘det offentlige rum’ tager vi afsæt i det fællesnordiske projekts vi klassifcerer noget som religion/religiøst, hvordan vi skelner mellem religion og
forståelse af public sphere og public space, som bygger på Habermas (2012), Calhoun kultur, og hvilke former for religion vi ser og ikke ser, tolererer og ikke tolererer i of‑
(2017) og Furseth (2018). Det offentlige rum består således af fælles fysiske rum, hvor fentlige sammenhænge. Der knytter sig mange mulige indgangsvinkler til en belysning
vi alle har adgang og frit kan bevæge os (fx parker og kirker), men også af fysiske rum, af forholdet mellem religion og stat. Der fndes politiske debatter om adskillelsen af
hvor alle har potentiel adgang, men hvor adgangen alligevel ikke kan siges at være religion og stat, og det eksisterende bånd har i nyere tid bl.a. været diskuteret i for ‑
(helt) fri, fordi der evt. kræves betaling (fx i biografer og museer). Selvom nogle af bindelse med den lovgivning, der i 2012 førte til, at kirken skulle indføre et nyt ritual
disse institutioner således opererer på markedsvilkår, betragter vi dem stadig som del i forbindelse med homoseksuelle vielser. Temaet kommer dog også til udtryk andre
af ‘det offentlige rum’ i forhold til vores interesse i religionens synlighed i samfundet. steder end i forholdet til folkekirken, fx i forbindelse med etableringen af et rådgivende
Derudover er det offentlige rum også et diskursivt rum for den fælles samtale, dvs. udvalg vedrørende godkendelse af trossamfund i 1998 (Geertz 2015) eller i relation
for det Furseth kalder civic communication (Furseth 2018, 10). Igen er noget af denne til forbuddet fra 2009 mod, at dommere og nævninge må bære religiøse symboler i
kommunikation frit tilgængelig (fx møder i kommunalbestyrelser og Folketing), mens retssalen (L98 2008/09). De tre bidrag, som vi har inkluderet her, omhandler statens
adgang til andre dele af den offentlige debat kræver betaling (dette gælder fx debatter relation til folkekirken og til religion som sådan, det vil sige til både majoritets‑ og
i aviser). I tråd med antologiens genstandsfelt har vi haft en særlig interesse i den del minoritetsreligion. Kapitlerne tematiserer alle, hvordan grænsen mellem stat og religion
af den offentlige samtale, der beskæftiger sig med religionens rolle i forskellige former forhandles, og bidragene viser, hvordan denne grænse i nogle tilfælde trækkes meget
for offentlige samfundsinstitutioner (fx fængsler, skoler, forsvaret mv). Disse institutio ‑ skarpt, mens den i andre næsten er at betragte som en glidende overgang.
ner er indbyrdes vidt forskellige, men med den amerikanske litterat Michael Warners Signe Engelbreth Larsen beskæftiger sig i sit kapitel med den politiske italesættelse
begrebsliggørelse kan man sige, at de alle har det tilfælles, at de – netop fordi de er af forholdet mellem religion og stat. Hun ser på protestantismen som kernereference
en del af det offentlige rum – er kendetegnet ved en form for stranger-relationality: En og centralt omdrejningspunkt i diskussioner om blasfemiparagraffen, som gennem
offentlighed sætter os i forbindelse med mennesker, vi ikke (nødvendigvis) kender i historien både har været forsøgt anvendt i sager, der involverer majoritets‑ og minori‑
forvejen. Man kan endda sige, at det offentlige rum på den ene eller anden vis etablerer tetsreligioner. Gennem en historisk gennemgang af danske blasfemilove og en analyse
en relation mellem fremmede mennesker, selvom denne relation kan være både fygtig, af en række parlamentariske blasfemidebatter fra 1920’erne, 1970’erne og 2000’erne
subtil eller indirekte (Warner 2002, 56). dokumenterer hun i kapitlet, hvordan blasfemikeren i de tidlige debatter i 1920’erne
12 13
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 12 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 13 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
betragtes som en ‘social anden’, mens det at være blasfemisk i de seneste debatter
nærmere fremstår som en signifkant del af det ‘sociale selv’, som understøttes politisk
af et bredt spektrum af politiske partier. I kapitlet skildres forandringer både i statens
måde at forholde sig til blasfemianklager på og i den generelle politiske opfattelse
af blasfemi. I 1920’erne blev blasfemi således tilskrevet social og politisk afvigelse. I
1970’erne blev blasfemien brugt aktivt og indskrevet i en magtkritisk provoæstetik,
mens retten til at være blasfemisk i 2000’erne tiltagende er blevet fremført som led i
en islamkritisk identitetspolitik.
Marie Vejrup Nielsen drøfter i sit kapitel, hvorvidt den danske folkekirke kan be‑
tragtes som en statskirke eller ej, og med udgangspunkt i blandt andet McGuires (2008)
teori om levet religion ser hun på, hvordan folkekirkemedlemmernes praksis – uagtet
at der i disse år blive færre af dem – stadig bidrager til at opretholde folkekirkens cen‑
trale plads i det offentlige rum. Med kapitlet ser Nielsen nærmere på implikationerne
af folkekirkens grundlovsfæstede særstatus og indkredser, hvilken rolle folkekirken
spiller både på et individuelt niveau (for sine medlemmer), men også i samfundet som
sådan, når det anskues på et mere generelt og strukturelt niveau: Hvad betyder det for
kirken, at den er indlejret i et sekulært, politisk system? Og hvad betyder det for det
sekulære, politiske og statslige system, at det har så tæt en forbindelse til en specifk
religiøs organisation?
Med udgangspunkt i et New Public Management‑perspektiv undersøger Jes Heise
Rasmussen i sit bidrag en række sager om kirkelukninger i Danmark. På baggrund
af en bredere global neoliberal strømning og udviklingen af konkurrencestaten har
Rasmussen set på de forskellige måder, hvorpå menighedsrådene siden 1970’erne har
reageret på politiske udmeldinger om at lukke danske kirker. Rasmussen argumente‑
rer i den forbindelse for, at også folkekirken fra slutningen af 1990’erne begynder at
opfatte sine medlemmer som kunder og i større udstrækning end tidligere begynder at
refektere over sin virksomhed som netop dette: en virksomhed placeret i et krydsfelt
mellem marked, stat og civilsamfund.
Tema 2: Religion, civilsamfund og offentlige institutioner
I demokratiske samfund med forsamlingsfrihed er de forskellige trossamfund en del af
civilsamfundet. Civilsamfundet forstås her som en ‘medierende sfære’, det vil sige, at
den ifølge den danske samfundsforsker Silas Harrebye har en særlig “kritisk formid ‑
lende rolle mellem den private atomiserede borger og det offentlige reguleringssystem”
(Harrebye 2012, 411 (forfatternes oversættelse)). Nogle trossamfund kan være særligt
bundet til staten og dermed blive statsreligioner, men de feste trossamfund udgøres
14
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 14 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
1betragtes som en ‘social anden’, mens det at være blasfemisk i de seneste debatter af grupper, der er autonome i forhold til staten. På mange måder er civilsamfundet
nærmere fremstår som en signifkant del af det ‘sociale selv’, som understøttes politisk dermed reelt en del af (eller en form for overgang til) det offentlige rum. Det er blandt
af et bredt spektrum af politiske partier. I kapitlet skildres forandringer både i statens andet her Warners stranger-relationality kommer til syne, når vi møder hinanden som
måde at forholde sig til blasfemianklager på og i den generelle politiske opfattelse ‘fremmede’, men også som medborgere i samfundet, som medlemmer i organisationer
af blasfemi. I 1920’erne blev blasfemi således tilskrevet social og politisk afvigelse. I og foreninger og som medmennesker for hinanden. Omvendt er det især i forhold til
1970’erne blev blasfemien brugt aktivt og indskrevet i en magtkritisk provoæstetik, religion ofte sådan, at civilsamfundet og det offentlige rum ikke er det samme. En del af
mens retten til at være blasfemisk i 2000’erne tiltagende er blevet fremført som led i den klassiske – og mere normative – sekulariseringsteori handler netop om, at religion
en islamkritisk identitetspolitik. er en privatsag, man kan dyrke derhjemme eller i sit trossamfund, men som netop ikke
Marie Vejrup Nielsen drøfter i sit kapitel, hvorvidt den danske folkekirke kan be‑ skal fylde eller være synlig det offentlige rum. Religion og religiøsitet lader sig dog i
tragtes som en statskirke eller ej, og med udgangspunkt i blandt andet McGuires (2008) reglen ikke opbevare eller efterlade inden for hjemmets fre vægge, men vil ofte være
teori om levet religion ser hun på, hvordan folkekirkemedlemmernes praksis – uagtet noget, der informerer og påvirker mennesker i alle deres relationer og livssfærer. Flere
at der i disse år blive færre af dem – stadig bidrager til at opretholde folkekirkens cen‑ religionsforskere har således forsøgt at identifcere nogle rammer for, hvordan religiøse
trale plads i det offentlige rum. Med kapitlet ser Nielsen nærmere på implikationerne positioner og holdninger kan indgå legitimt i en offentlig debat. Den amerikanske
af folkekirkens grundlovsfæstede særstatus og indkredser, hvilken rolle folkekirken religionssociolog José Casanova argumenterede i midten af 1990’erne for, at religiøse
spiller både på et individuelt niveau (for sine medlemmer), men også i samfundet som aktører uproblematisk burde kunne indgå på lige vilkår med andre civilsamfundsaktører
sådan, når det anskues på et mere generelt og strukturelt niveau: Hvad betyder det for i offentlige debatter, fx om moralske eller etiske problemstillinger, så længe de indgår
kirken, at den er indlejret i et sekulært, politisk system? Og hvad betyder det for det i debatten på demokratiske præmisser. Ifølge Casanova er religiøse grupper i udgangs‑
sekulære, politiske og statslige system, at det har så tæt en forbindelse til en specifk punktet hverken mere eller mindre legitime aktører i en offentlig værdidebat end andre
religiøs organisation? interesseorganisationer (Casanova 1994, 57f). Senere har også Habermas med sin fore ‑
Med udgangspunkt i et New Public Management‑perspektiv undersøger Jes Heise stilling om det postsekulære samfund argumenteret for, at religiøse og ikke‑religiøse
Rasmussen i sit bidrag en række sager om kirkelukninger i Danmark. På baggrund holdninger må kunne mødes – og brydes – frit i det offentlige rum (Habermas 2011).
af en bredere global neoliberal strømning og udviklingen af konkurrencestaten har Niels Valdemar Vindings kapitel undersøger grænserne for statens kontrol med
Rasmussen set på de forskellige måder, hvorpå menighedsrådene siden 1970’erne har trossamfundene og berører derfor også forholdet mellem religion og stat. Dog er det
reageret på politiske udmeldinger om at lukke danske kirker. Rasmussen argumente‑ kontrollen med de trossamfund, der afviger fra folkekirken, det vil sige de trossamfund,
rer i den forbindelse for, at også folkekirken fra slutningen af 1990’erne begynder at som fndes som grupper i civilsamfundet, han primært er interesseret i. Med udgangs‑
opfatte sine medlemmer som kunder og i større udstrækning end tidligere begynder at punkt i den engelske religionssociolog David Herbert skelner Vinding mellem et em‑
refektere over sin virksomhed som netop dette: en virksomhed placeret i et krydsfelt pirisk civilsamfund og et ideal om civilsamfundet, og han argumenterer for, at statens
mellem marked, stat og civilsamfund. forsøg på at realisere civilsamfundsidealet kan gå ud over det empiriske civilsamfund.
Gennem en række eksempler viser han, at staten ofte underminerer den autonomi,
den ellers selv har tildelt trossamfundene, og at statens ideal om et frit og autonomt
Tema 2: Religion, civilsamfund og offentlige institutioner civilsamfund reelt kan føre til kontrol og regulering af det empiriske civilsamfund. Tros‑
I demokratiske samfund med forsamlingsfrihed er de forskellige trossamfund en del af samfund er ikke nødvendigvis offentlige, men for at blive godkendt som trossamfund i
civilsamfundet. Civilsamfundet forstås her som en ‘medierende sfære’, det vil sige, at en dansk kontekst indgår trossamfundet i en offentlig institutionaliseringsproces – det
den ifølge den danske samfundsforsker Silas Harrebye har en særlig “kritisk formid ‑ er denne proces, som Vinding beskæftiger sig med.
lende rolle mellem den private atomiserede borger og det offentlige reguleringssystem”
(Harrebye 2012, 411 (forfatternes oversættelse)). Nogle trossamfund kan være særligt
1 I en dansk kontekst er det nødvendigt at være opmærksom på, at disse begreber ikke blot er deskriptive.
bundet til staten og dermed blive statsreligioner, men de feste trossamfund udgøres
Der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken primært er en statsreligion eller et trossamfund, og der er
heller ikke enighed om, hvorvidt den er autonom eller ej i forhold til staten.
14 15
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 14 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 15 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
En forudsætning for at kunne analysere religion i det offentlige rum er, at man kan
afgrænse forskningsfeltet og herunder, at man kan skelne religion fra ikke‑religion.
Margit Warburg behandler dette spørgsmål i sit kapitel om ritualer i det offentlige
rum. Hun præsenterer en lang række historiske og nutidige eksempler på sådanne
ritualer og konstaterer, at mange tilsyneladende sekulære ritualer oprindeligt har rod
i en religiøs adfærd. Det er da også sådan, at ritualforskningen i dag hælder til, at der
teoretisk set er mere, der forener religiøse og sekulære ritualer, end der adskiller dem.
Warburg argumenterer for, at denne konstatering imidlertid ikke formindsker behovet
for også at kunne skelne mellem religiøse og sekulære ritualer. Her spiller de forskel‑
lige religionsdefnitioner en afgørende rolle, og det viser hun ved en ritualanalyse af
to kendte hverdagsritualer i det offentlige rum. Det ene er suttetræsritualet, som går
ud på, at småbørnsforældre sammen med barnet hænger barnets brugte sutter op i et
bestemt træ for at markere, at barnet nu er stort nok til ikke mere at bruge sut. Det
andet er hængelåsritualet, hvor forelskede par bekræfter deres ubrydelige kærlighed
ved at fastgøre en hængelås med deres navne et bestemt sted i byrummet. Hendes
analyse af de to ritualer demonstrerer, at man er nødt til at betjene sig af en substantiel
og ikke en funktionel religionsdefnition, hvis man på en meningsfuld måde ønsker at
afgøre, om et ritual er religiøst eller sekulært.
Sidsel Vive Jensens kapitel beskæftiger sig med en grundlæggende institution
i det danske samfund, folkeskolen. Folkeskolen er en form for medierende sfære,
hvor private borgere møder et forholdsvis reguleret system. Skolen danner rammen
om børns og forældres møder med hinanden på tværs af en lang række skillelinjer,
og folkeskolen har som et af sine mål at civilisere og forberede børn til at indgå i
samfundet som konstruktive og produktive medborgere (Gilliam og Gulløv 2014).
Kristendommen har spillet en historisk rolle i skolesystemet i Danmark, men i takt
med blandt andet den stigende religiøse diversitet har det mange steder været nød‑
vendigt at gentænke den måde, hvorpå skolen forholder sig til kristendommen og
kirken, men også til elever med en anden religiøs baggrund. Jensen viser, at mange
folkeskoler arbejder med en bestemt opfattelse af religion, der gør det lettere at
håndtere religiøse elever. For det første opfattes religion generelt som en privatsag,
der i udgangspunktet ikke har noget med skolerne at gøre. For det andet opfattes
religion også som en kilde til konfikt. For det tredje opfattes konfikter, hvori religion
indgår, som konfikter, der i virkeligheden handler om noget andet, fordi religion
netop opfattes som en privatsag. Dette paradoks udstiller tydeligt de dilemmaer, som
skolen står i, når den skal navigere mellem hensyn til sig selv som offentlig institution,
der opfatter religion som privat og konfiktfyldt, og hensynet til eleverne, hvoraf
nogle kan være religiøse, men hvor alle skal behandles som selvstændige individer
og fremtidige myndige borgere i samfundet.
16
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 16 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
En forudsætning for at kunne analysere religion i det offentlige rum er, at man kan En anden type institutioner i det offentlige rum er museer. Laura Maria Schütze
afgrænse forskningsfeltet og herunder, at man kan skelne religion fra ikke‑religion. har undersøgt den måde, hvorpå to museer præsenterer, overser og oversætter religion
Margit Warburg behandler dette spørgsmål i sit kapitel om ritualer i det offentlige i deres udstillinger. Immigrantmuseet adskiller sig fra den generelle tilgang til religion
rum. Hun præsenterer en lang række historiske og nutidige eksempler på sådanne i museumsverdenen, der i vidt omfang typisk viger uden om fremstillinger af religion
ritualer og konstaterer, at mange tilsyneladende sekulære ritualer oprindeligt har rod som ‘religion’. Immigrantmuseets udgangspunkt er at give religion en central plads i
i en religiøs adfærd. Det er da også sådan, at ritualforskningen i dag hælder til, at der formidlingen af immigranter, men også at afdramatisere religion ved at trække paral‑
teoretisk set er mere, der forener religiøse og sekulære ritualer, end der adskiller dem. leller mellem nutidens immigranters religion og tidligere immigranters (ikke‑religiøse)
Warburg argumenterer for, at denne konstatering imidlertid ikke formindsker behovet udtryk (fx hovedtørklæder). Københavns Museum vælger derimod bevidst ikke at
for også at kunne skelne mellem religiøse og sekulære ritualer. Her spiller de forskel‑ fokusere på religion i sin udstilling om at blive københavner, fordi religion knyttes til
lige religionsdefnitioner en afgørende rolle, og det viser hun ved en ritualanalyse af et forskelssættende konfiktpotentiale. Bymuseet beskæftiger sig således ikke eksplicit
to kendte hverdagsritualer i det offentlige rum. Det ene er suttetræsritualet, som går med religiøse mindretal, men beskriver derimod gerne, hvordan byen består af etni‑
ud på, at småbørnsforældre sammen med barnet hænger barnets brugte sutter op i et ske eller sproglige fællesskaber. Samtidig viser Schütze dog, at protestantisk religion
bestemt træ for at markere, at barnet nu er stort nok til ikke mere at bruge sut. Det ikke på tilsvarende vis betragtes som problematisk. Bymuseet udstiller fx en model af
andet er hængelåsritualet, hvor forelskede par bekræfter deres ubrydelige kærlighed en kirke, fordi denne genstand netop ikke opfattes som ‘religion’. Begge udstillinger
ved at fastgøre en hængelås med deres navne et bestemt sted i byrummet. Hendes ønsker – med hver sin strategi – at modvirke ‘andetgørelse’ af religiøse mindretal, men
analyse af de to ritualer demonstrerer, at man er nødt til at betjene sig af en substantiel kapitlet viser, at minoritetsreligion tilsyneladende skal fltreres, oversættes eller helt
og ikke en funktionel religionsdefnition, hvis man på en meningsfuld måde ønsker at negligeres for ikke at konnotere konfikt.
afgøre, om et ritual er religiøst eller sekulært.
Sidsel Vive Jensens kapitel beskæftiger sig med en grundlæggende institution
Tema 3: Religion og medieri det danske samfund, folkeskolen. Folkeskolen er en form for medierende sfære,
hvor private borgere møder et forholdsvis reguleret system. Skolen danner rammen Siden det første studie af de nordiske landes religion – og herunder af mediernes frem ‑
om børns og forældres møder med hinanden på tværs af en lang række skillelinjer, stilling heraf – har både det religiøse landskab og medielandskabet oplevet en kraftig
og folkeskolen har som et af sine mål at civilisere og forberede børn til at indgå i vækst i mængden af udbud. Det er ikke længere DR og folkekirken, der har monopol
samfundet som konstruktive og produktive medborgere (Gilliam og Gulløv 2014). på udbuddet i Danmark, og nye teknologier gør det stadig lettere at etablere sig som
Kristendommen har spillet en historisk rolle i skolesystemet i Danmark, men i takt medie eller som religiøs organisation. Et godt eksempel er den digitale bibel YouVersion.
med blandt andet den stigende religiøse diversitet har det mange steder været nød‑ com udgivet af LifeChurch.tv. App’en indeholder mere end 800 læseplaner til Bibelen
vendigt at gentænke den måde, hvorpå skolen forholder sig til kristendommen og om alt fra alkoholproblemer til præstationsangst ved eksamen. Den har bibeludgaver
kirken, men også til elever med en anden religiøs baggrund. Jensen viser, at mange på mere end 1.000 sprog og er downloadet mere end 200 millioner gange. Den danske
folkeskoler arbejder med en bestemt opfattelse af religion, der gør det lettere at medieforsker Stig Hjarvard argumenterer for, at man generelt kan tale om tre måder,
håndtere religiøse elever. For det første opfattes religion generelt som en privatsag, hvorpå religion og medier forholder sig til hinanden (Hjarvard 2012). Der er for det
der i udgangspunktet ikke har noget med skolerne at gøre. For det andet opfattes første religiøse medier, hvor religiøse aktører producerer og kontrollerer mediernes
religion også som en kilde til konfikt. For det tredje opfattes konfikter, hvori religion indhold, som eksemplet med YouVersion ovenfor. Der fndes også danske eksempler som
indgår, som konfikter, der i virkeligheden handler om noget andet, fordi religion radiokanalen Radio Krish na, forskellige moskeers Facebooksider, eller folkekirkens app
netop opfattes som en privatsag. Dette paradoks udstiller tydeligt de dilemmaer, som Dagens Ord. En anden måde, hvorpå forholdet mellem religion og medier kan komme
skolen står i, når den skal navigere mellem hensyn til sig selv som offentlig institution, til udtryk, er gennem journalistik om religion. Det handler om den måde, nyhedsme‑
der opfatter religion som privat og konfiktfyldt, og hensynet til eleverne, hvoraf dierne repræsenterer religion på i deres nyhedsdækning. Her er der stor forskel på
nogle kan være religiøse, men hvor alle skal behandles som selvstændige individer dækningens vinkling og prioritering i forhold til de enkelte mediers nyhedskriterier.
og fremtidige myndige borgere i samfundet. I en dansk kontekst kan man for eksempel se, at de landsdækkende aviser i varierende
16 17
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 16 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 17 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
omfang dækkede processen omkring tilblivelsen af den lov, der gjorde det muligt for
par af samme køn at blive gift i kirken (Christensen 2013). Kristeligt Dagblads nyheds‑
kriterier gjorde, at det var en større historie i den avis end i for eksempel Ekstra Bladet.
Den tredje måde, Hjarvard tænker, at religion og medier kan relatere sig til hin‑
anden på, er gennem det, han – med inspiration fra socialpsykologen og samfunds‑
forskeren Michael Billigs begreb om ‘banal nationalisme’ (Billig 2006) – kalder for
‘banal religion’. Begrebet ‘banal’ skal ikke forstås som noget simpelt eller enfoldigt,
men som noget grundlæggende og elementært, noget, der tages for givet. I mange
populærkulturelle produkter indgår der elementer og symboler hentet fra en religiøs
kontekst. Hjarvard argumenterer for, at denne måde at omgås spirituelle eller reli‑
giøse referencer på faktisk kan være med til at ‘genfortrylle’ verden. Han tænker dels
på tv‑programmer som Åndernes magt, der blev vist først i 2000’erne, og som på det
tidspunkt var det mest sete program i Danmark (nyhederne undtaget), men også på
flmserier som Harry Potter (2001‑2011), Star Wars (1977‑1983; 1999‑2005) og Ringenes
Herre (2001‑2003).
Vi har i bogen to kapitler, der beskæftiger sig med populærkulturens brug af et
grundlæggende religiøst reservoir af myter og symboler. Sofe Døvling Søndergaard
skriver, med udgangspunkt i en række fokusgruppeinterview, om den måde, hvorpå
brugen af kristne symboler i reklamer bliver læst og forstået og sat ind i nye kontek‑
ster. Søndergaard kobler den måde, hvorpå informanterne taler om forholdet mel ‑
lem religiøse symboler og reklamer, til det, man kunne kalde ‘kulturkristendom’, en
kulturform, “der har sine grundlæggende værdier, sit menneske‑ og historiesyn samt
en god del af sine sproglige ressourcer fra kirkekristendommen” (Iversen 2005, 114).
Men hun viser også, at informanterne mener, at det er vigtigt, at reklamerne har et
humoristisk tvist, og at de i vidt omfang tilslutter sig den måde reklamerne knytter
humor og religion sammen på. I fere af de diskussioner, som kapitlet afdækker, giver
informanterne desuden udtryk for, at der i Danmark er et særligt afslappet forhold til
religion, som netop gør denne tætte sammenknytning mulig.
Sofa Sjö skriver i sit kapitel om fremstillingen af religion i danske flm fra 1980’erne
til i dag. Sjö er blandt andet interesseret i flmiske fremstillinger af præsters moral og
amoral. Præster er ofte flmkarakterer, der skal tydeliggøre kontinuitet eller brud med
normer, fordi der knyttes bestemte forventninger om en særlig etik og integritet til
præsterne. Sjö viser, at danske flm i stigende grad også beskæftiger sig med religiøs
diversitet og for eksempel skildrer religiøse minoriteters hverdag og konfikter. Fil ‑
mene kan på den måde siges at have et både sekulariserende og sakraliserende blik på
religion: Nogle er socialrealistiske fortællinger om ære og vold, som ligner noget, vi
kan møde i nyhederne, mens andre er præget af en magisk realisme, som genfortryller
vores verden.
18
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 18 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
omfang dækkede processen omkring tilblivelsen af den lov, der gjorde det muligt for Henrik Reintoft Christensen undersøger de danske avisers dækning af religion i de
par af samme køn at blive gift i kirken (Christensen 2013). Kristeligt Dagblads nyheds‑ seneste årtier og viser, at der er et stort overlap mellem temaerne ‘religion og medier’
kriterier gjorde, at det var en større historie i den avis end i for eksempel Ekstra Bladet. og ‘religion og politik’, og at nyhedsmediernes dækning af religion langt hen ad vejen
Den tredje måde, Hjarvard tænker, at religion og medier kan relatere sig til hin‑ er et spejl af den politiske debat. Journalistik om religion er ofte sekulariserende i den
anden på, er gennem det, han – med inspiration fra socialpsykologen og samfunds‑ forstand, at religion og religiøse aktører ikke behandles anderledes end andre aktører.
forskeren Michael Billigs begreb om ‘banal nationalisme’ (Billig 2006) – kalder for Der er imidlertid noget paradoksalt over dette, fordi mediehistorierne samtidig ofte
‘banal religion’. Begrebet ‘banal’ skal ikke forstås som noget simpelt eller enfoldigt, lukrerer på en forestilling om, at religion netop er noget anderledes og ophøjet, som
men som noget grundlæggende og elementært, noget, der tages for givet. I mange man har til hensigt at afsløre. Dette kommer for eksempel til udtryk i dækningen af
populærkulturelle produkter indgår der elementer og symboler hentet fra en religiøs Scientology, som ofte fremstilles som en grådig pengemaskine og ikke som en (rigtig)
kontekst. Hjarvard argumenterer for, at denne måde at omgås spirituelle eller reli‑ religion.
giøse referencer på faktisk kan være med til at ‘genfortrylle’ verden. Han tænker dels
på tv‑programmer som Åndernes magt, der blev vist først i 2000’erne, og som på det
Tema 4: Religion og politiktidspunkt var det mest sete program i Danmark (nyhederne undtaget), men også på
flmserier som Harry Potter (2001‑2011), Star Wars (1977‑1983; 1999‑2005) og Ringenes I et dansk perspektiv er temaet omkring religion og politik måske det mest diskuterede
Herre (2001‑2003). af de fre temaer, vi arbejder med, og det indgår som et større eller mindre element
Vi har i bogen to kapitler, der beskæftiger sig med populærkulturens brug af et i mange af antologiens kapitler. Forholdet mellem religion og politik viser med al
grundlæggende religiøst reservoir af myter og symboler. Sofe Døvling Søndergaard tydelighed, at den del af medierne, vi kalder nyhederne, er særligt koblede med en
skriver, med udgangspunkt i en række fokusgruppeinterview, om den måde, hvorpå politisk offentlighed, og det i en sådan grad, at man i magtudredningens bog Politisk
brugen af kristne symboler i reklamer bliver læst og forstået og sat ind i nye kontek‑ offentlighed og demokrati i Danmark (2004) bruger et helt kapitel på nyhedsmediernes
ster. Søndergaard kobler den måde, hvorpå informanterne taler om forholdet mel ‑ rolle (Loftager 2004, 168‑193). Loftager skriver således:
lem religiøse symboler og reklamer, til det, man kunne kalde ‘kulturkristendom’, en
kulturform, “der har sine grundlæggende værdier, sit menneske‑ og historiesyn samt Mediernes forkærlighed for det politiske spil [kan] siges at være en realistisk afdæk‑
en god del af sine sproglige ressourcer fra kirkekristendommen” (Iversen 2005, 114). ning af den politiske virkelighed. Men den er også et produkt af mediernes egen
Men hun viser også, at informanterne mener, at det er vigtigt, at reklamerne har et måde at fungere på. Ligesom konkurrencen om stemmerne blandt partierne kan
humoristisk tvist, og at de i vidt omfang tilslutter sig den måde reklamerne knytter resultere i større ensartethed og dermed øget behov for at benytte fokus grupper,
humor og religion sammen på. I fere af de diskussioner, som kapitlet afdækker, giver meningsmålinger, imagepleje mv., kan konkurrencen om læserne, lytterne og seerne
informanterne desuden udtryk for, at der i Danmark er et særligt afslappet forhold til i medieverdenen trække behandlingen af politikken i retning af det dramatiske,
religion, som netop gør denne tætte sammenknytning mulig. konfiktfyldte og spektakulære (Loftager 2004, 188).
Sofa Sjö skriver i sit kapitel om fremstillingen af religion i danske flm fra 1980’erne
til i dag. Sjö er blandt andet interesseret i flmiske fremstillinger af præsters moral og Det er i høj grad nyhedsmediernes dækning af politikernes syn på religion, der kob‑
amoral. Præster er ofte flmkarakterer, der skal tydeliggøre kontinuitet eller brud med ler religion og politik. Dette perspektiv behandles i temaet om religion og medier. I
normer, fordi der knyttes bestemte forventninger om en særlig etik og integritet til temaet, der er dedikeret til forholdet mellem religion og politik, fokuseres der mere
præsterne. Sjö viser, at danske flm i stigende grad også beskæftiger sig med religiøs direkte på den måde, hvorpå det politiske forholder sig til religion i almindelighed og
diversitet og for eksempel skildrer religiøse minoriteters hverdag og konfikter. Fil ‑ til religiøs diversitet – herunder islam og muslimer – i særdeleshed.
mene kan på den måde siges at have et både sekulariserende og sakraliserende blik på Religions tilstedeværelse i det politiske system er historisk kommet til udtryk gen‑
religion: Nogle er socialrealistiske fortællinger om ære og vold, som ligner noget, vi nem kirkepolitikken. Folkekirken blev etableret med Grundloven, hvor det i den nuvæ‑
kan møde i nyhederne, mens andre er præget af en magisk realisme, som genfortryller rende Grundlovs § 4 hedder, at kirken understøttes af staten. Samtidig er det kirkemini ‑
vores verden. steren og Kirkeministeriet, der er kirkens udøvende myndighed, og Folketinget, der er
18 19
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 18 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 19 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
den lovgivende. Kirkepolitikken har været præget af konsensus i en sådan grad, at Ole
Riis i 1985 konkluderede, at kirkepolitikken var et non-issue. Den må dog siges at være
blevet et issue sidenhen. En af årsagerne til den stigende politiske interesse for religion
kan fndes i en række nyudviklinger i det politiske system. Den danske valgforsker Ole
Borre har argumenteret for, at der er dukket en ny politisk dimension op, som supplerer
den klassiske fordelingspolitiske højre‑venstre‑dimension. Denne dimension handler
om værdipolitiske emner som miljø‑, bistands‑ og fygtningepolitik (Borre 1995; 2001).
I takt med et større politisk fokus på indvandring og integration er det politiske behov
for at levere løsninger også øget, og en anden udgivelse fra magtudredningen skildrer
blandt andet, hvordan indvandring og integration i slutningen af 1990’erne går fra at
blive italesat som et økonomisk til et kulturelt problem (Madsen 2000).
Megen forskning om forholdet mellem religion og politik har fokuseret på det
nationale niveau, men de tre kapitler, vi har inkluderet i dette tema, ser på henholdsvis
det kommunale, det nationale og det internationale niveau. Brian Arly Jacobsen har
undersøgt religion på kommunalt niveau og viser i sit kapitel, hvordan kommunalpo‑
litikere på den ene side i det store hele mener, at religion er irrelevant og ikke spiller
en rolle i den politik, der laves på dette niveau. På den anden side dukker der med
jævne mellemrum proflerede sager op om religion i forhold til især folkeskolen, fx i
forbindelse med juleafslutninger i kirken eller regler for badning og svømning i idræt,
men også i relation til andre politiske områder som fx lokalplaner, mad i offentlige
institutioner mv. På dette lokale niveau befnder religion sig således tilsyneladende i
politikernes blinde vinkel.
Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen har i deres kapitel fokus på det na‑
tionale niveau. De ser ikke så meget på de enkelte love om religiøse forhold, men
på debatterne om religion i Folketinget, og de viser, hvordan både kirkepolitikken
og religionspolitikken har udviklet sig siden slutningen af frserne. I modsætning til
Riis’ konklusion argumenterer de for, at kirkepolitikken ikke længere er et non-issue,
men et politisk område på linje med andre områder. De viser også, at religion mange
gange bliver brugt symbolsk til at positionere sig med, som det for eksempel kommer
til udtryk i stigningen af § 20‑spørgsmål, der handler om religion.
Til sidst undersøger Ulrik Pram Gad i sit kapitel, hvordan Forsvaret kommunikerer
omkring religiøs diversitet i sin formulering af en strategi for mangfoldighedsledelse.
Gad fokuserer på den måde, hvorpå militæret ønsker at gøre brug af interkulturelle
kompetencer, når det er på internationale missioner – særligt i lande med muslimske
befolkninger. Han konkluderer, at der opstår konfikter, når militæret på den ene
side har en interesse i at argumentere for fordelene ved mangfoldighed, men på den
anden side skal manøvrere i et politisk rum, hvor mangfoldighed ofte italesættes som
et kulturelt og politisk problem.
20
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 20 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
Ude af den blinde vinkel?den lovgivende. Kirkepolitikken har været præget af konsensus i en sådan grad, at Ole
Riis i 1985 konkluderede, at kirkepolitikken var et non-issue. Den må dog siges at være Antologiens analyser viser, at religion er vævet ind i og er til stede i det offentlige rum på
blevet et issue sidenhen. En af årsagerne til den stigende politiske interesse for religion mange forskellige måder. Religion kan være en kilde til viden, forsoning og kreativitet.
kan fndes i en række nyudviklinger i det politiske system. Den danske valgforsker Ole Til konfikt og fortvivlelse. Religion er ikke én bestemt ting, og når religion derudover
Borre har argumenteret for, at der er dukket en ny politisk dimension op, som supplerer bliver formidlet gennem kuratorers, skolelederes, politikeres eller journalisters blik,
den klassiske fordelingspolitiske højre‑venstre‑dimension. Denne dimension handler antager den atter andre og nye former.
om værdipolitiske emner som miljø‑, bistands‑ og fygtningepolitik (Borre 1995; 2001). Begrebet ‘religion’ er i sig selv et distancerende begreb, der uvægerligt etablerer et
I takt med et større politisk fokus på indvandring og integration er det politiske behov særligt blik. Det er typisk ikke alle former for religion, som vi overhovedet kategoriserer
for at levere løsninger også øget, og en anden udgivelse fra magtudredningen skildrer som religion. De religiøse vil ofte hellere kalde sig selv muslimer, scientologer eller
blandt andet, hvordan indvandring og integration i slutningen af 1990’erne går fra at kristne (måske endda hellere baptist eller katolik end kristen) end ‘religiøse’, og ofte
blive italesat som et økonomisk til et kulturelt problem (Madsen 2000). reserveres begrebet ‘religion’ til at betegne ‘de andres’ religion. Med denne antologi
Megen forskning om forholdet mellem religion og politik har fokuseret på det vil vi gerne sætte fokus på det offentlige rums blinde pletter – vi vil gerne anspore og
nationale niveau, men de tre kapitler, vi har inkluderet i dette tema, ser på henholdsvis opfordre til en refeksion over, hvordan religionsbegrebet bruges, hvad det refererer
det kommunale, det nationale og det internationale niveau. Brian Arly Jacobsen har til og ikke refererer til, og i hvilke kontekster dette sker. Vi vil også gerne bidrage
undersøgt religion på kommunalt niveau og viser i sit kapitel, hvordan kommunalpo‑ til at synliggøre, at det ikke kun er ‘de andre’, der er religiøse, fordi man derved let
litikere på den ene side i det store hele mener, at religion er irrelevant og ikke spiller ender i en asymmetrisk positionering, hvor minoriteters religion er synlig og dermed
en rolle i den politik, der laves på dette niveau. På den anden side dukker der med problematisk, mens majoritetsreligion er usynlig og dermed uproblematisk.
jævne mellemrum proflerede sager op om religion i forhold til især folkeskolen, fx i Bogens analyser viser, at religion altid bliver reduceret og til en vis grad instru‑
forbindelse med juleafslutninger i kirken eller regler for badning og svømning i idræt, mentaliseret, når forskellige aktører – religiøse og ikke‑religiøse – bruger religion til at
men også i relation til andre politiske områder som fx lokalplaner, mad i offentlige fremme forskellige agendaer. Vi kompleksitetsreducerer religion, hver gang vi forsøger
institutioner mv. På dette lokale niveau befnder religion sig således tilsyneladende i at udtale os om den. Når politikerne diskuterer blasfemi i Folketinget, når journalister
politikernes blinde vinkel. skriver en historie om Jehovas Vidner, når museumsinspektører udvælger objekter til en
Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen har i deres kapitel fokus på det na‑ udstilling, eller når skoleledere træffer beslutninger om den måde, man skal håndtere
tionale niveau. De ser ikke så meget på de enkelte love om religiøse forhold, men ramadanen på, gør de det ud fra et særligt blik på religion. De reducerer religion til
på debatterne om religion i Folketinget, og de viser, hvordan både kirkepolitikken noget, der giver mening i forhold til den konkrete problemstilling og sammenhæng.
og religionspolitikken har udviklet sig siden slutningen af frserne. I modsætning til Reduktionen skal på den måde ikke nødvendigvis forstås negativt, men kan også for ‑
Riis’ konklusion argumenterer de for, at kirkepolitikken ikke længere er et non-issue, stås produktivt, fordi den skaber overskuelighed og dermed mulighed for at handle.
men et politisk område på linje med andre områder. De viser også, at religion mange Redaktionsgruppen bag denne antologi har alle skrevet ph.d.‑afhandlinger om
gange bliver brugt symbolsk til at positionere sig med, som det for eksempel kommer religion i offentlige rum – i det politiske rum, det juridiske og i medieoffentligheden.
til udtryk i stigningen af § 20‑spørgsmål, der handler om religion. Vi har således haft en fællesinteresse i, hvordan religion kommer til udtryk i kontekster,
Til sidst undersøger Ulrik Pram Gad i sit kapitel, hvordan Forsvaret kommunikerer der fortælles som sekulære; hvilke opfattelser af religion, der kommer til udtryk i de
omkring religiøs diversitet i sin formulering af en strategi for mangfoldighedsledelse. politiske debatter om religiøse mindretal, i de politiske debatter om blasfemi og i den
Gad fokuserer på den måde, hvorpå militæret ønsker at gøre brug af interkulturelle juridiske behandling af blasfemisager, samt hvordan religion fremstilles i danske medier.
kompetencer, når det er på internationale missioner – særligt i lande med muslimske Ser man på de senere års danske religionssociologiske ph.d.‑afhandlinger, kan man
befolkninger. Han konkluderer, at der opstår konfikter, når militæret på den ene se, at denne interesse går igen. Der fndes således en række tilsvarende studier blandt
side har en interesse i at argumentere for fordelene ved mangfoldighed, men på den nyere religionsvidenskabelige og ‑sociologiske ph.d.‑afhandlinger fra henholdsvis
anden side skal manøvrere i et politisk rum, hvor mangfoldighed ofte italesættes som Aarhus og Københavns Universitet, herunder om religion i fængslerne (Kühle 2004);
et kulturelt og politisk problem. statens religionsundervisning fra 1721 til 1975 (Reeh 2006); etableringen af et islamisk
20 21
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 20 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 21 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
felt i Danmark (Liengaard 2008); civilreligion på et individniveau (Lüchau 2008);
politiske debatter om jøder og muslimer (Jacobsen 2009); religion i de skandinaviske
parlamenter og nyhedsmedier (Christensen 2010); religion i religionsundervisningen
på universiteterne (Johansen 2010); muslimske nødhjælpsorganisationers ideologiske
grundlag (Juul Petersen 2011); religion på hospitaler (Ausker 2012); religion i folke‑
skolen (Jensen 2013); religion i det juridiske system og i de politiske forhandlinger
af dette (Larsen 2013); muslimske organisationers møde med stat og civilsamfund
(Vinding 2013); spørgsmål om æresrelateret vold i Danmark (Liebmann 2014); reli‑
gion på museer (Schütze 2015) samt kirkelukninger og markedsgørelse af folkekirken
(Rasmussen 2018).
Religionsforskningen er på denne måde generelt mere og mere optaget af – og
opmærksom på – at religion ikke kan puttes i én kasse, og det er en særlig opgave
for religionssociologer at udbrede kendskabet til denne kompleksitet af betydninger,
som begrebet tilskrives i praksis. Fordi religion er politiseret, medialiseret, noget, vi
møder i civilsamfundet, og af og til også et statsligt anliggende, er der grund til at
indholdsbestemme religion med omtanke. De enkelte kapitler viser, at religion kan
skabe konfikter, at vi har en tendens til at se andres religion tydeligere end vores egen,
og at majoritetsreligion kan blive usynlig, mens minoritetsreligiøse udtryk kan være
iøjnefaldende. Bogens analyser viser også, at der i mange dele af det offentlige rum er
en form for berøringsangst over for religion, som kan komme til udtryk ved, at man
ignorerer religion, ser den som en tynd fernis over kultur eller sprogfællesskaber, eller
ved at man i nogle tilfælde reproducerer myter om religion, der ikke har hold i virke‑
ligheden. De kontekstsensitive næranalyser, som bidragyderne leverer, bringer os et
væsentligt skridt nærmere en forståelse af, hvilke forestillinger om religion der ligger
mellem, over og bag vores måde at tale om religion på. Vi håber, at bogens analyser
vil inspirere til mange fere.
Litteratur
Ausker, N. (2012). Tid til forandring? Forhandlinger af religiøs kontinuitet, forandring og
forbrug hos kræftpatienter i Danmark. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København:
Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Beckford, J.A. (2003). Social Theory and Religion. Cambridge: Cambridge University
Press.
Berger, P. (1967). The Sacred Canopy. Garden City, NY: Anchor, Doubleday.
Berger, P. (1999). The Desecularization of the World: A Global Overview. I: Berger,
P. (red.). World. Grand Rapids; Cambridge: Eerdmans
Publishing Co.
22
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 22 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
Beyer, P. (2012). Socially Engaged Religion in a Post‑Westphalian Global Context:
felt i Danmark (Liengaard 2008); civilreligion på et individniveau (Lüchau 2008);
Remodeling the Secular/Religious Distinction. Sociology of Religion 73(2),
politiske debatter om jøder og muslimer (Jacobsen 2009); religion i de skandinaviske
109‑129.
parlamenter og nyhedsmedier (Christensen 2010); religion i religionsundervisningen
Billig, M. (2006). Banal Nationalism. London: Sage.
på universiteterne (Johansen 2010); muslimske nødhjælpsorganisationers ideologiske
Borre, O. (1995). New and Old Politics in Denmark. Scandinavian Political Studies
grundlag (Juul Petersen 2011); religion på hospitaler (Ausker 2012); religion i folke‑
18(3), 187‑205.
skolen (Jensen 2013); religion i det juridiske system og i de politiske forhandlinger
Borre, O. (2001). Issue Voting: An Introduction. Aarhus: Aarhus University Press.
af dette (Larsen 2013); muslimske organisationers møde med stat og civilsamfund
Calhoun, C. (2017). Facets of the Public Sphere: Dewey, Arendt, Habermas. I:
(Vinding 2013); spørgsmål om æresrelateret vold i Danmark (Liebmann 2014); reli‑
Engelstad et al. (red.). Institutional Change in the Public Sphere. Views on the
gion på museer (Schütze 2015) samt kirkelukninger og markedsgørelse af folkekirken
Nordic Model. Warzawa: De Gruyter, 23‑45.
(Rasmussen 2018).
Casanova, J. (1994). Public Religion in the Modern World. Chicago: University of
Religionsforskningen er på denne måde generelt mere og mere optaget af – og
Chicago Press.
opmærksom på – at religion ikke kan puttes i én kasse, og det er en særlig opgave
Christensen, H.R. (2010). Religion and Authority in the Public Sphere: Representations
for religionssociologer at udbrede kendskabet til denne kompleksitet af betydninger,
of Religion in Scandinavian Parliaments and Media. Upubliceret ph.d.‑afhandling.
som begrebet tilskrives i praksis. Fordi religion er politiseret, medialiseret, noget, vi
Aarhus: Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
møder i civilsamfundet, og af og til også et statsligt anliggende, er der grund til at
Christensen, H.R. (2013). Tavshed og kald: Præsters deltagelse i den offentlige debat
indholdsbestemme religion med omtanke. De enkelte kapitler viser, at religion kan
om homoseksuelle vielser. I: Hansen, E. (red.). Ytrings- og informationsfrihed til
skabe konfikter, at vi har en tendens til at se andres religion tydeligere end vores egen,
genforhandling. København: Hans Reitzels Forlag.
og at majoritetsreligion kan blive usynlig, mens minoritetsreligiøse udtryk kan være
Davie, G. (2012). Law, Sociology and Religion: An Awkward Threesome. Oxford
iøjnefaldende. Bogens analyser viser også, at der i mange dele af det offentlige rum er
Journal of Law and Religion 1(1), 235‑247.
en form for berøringsangst over for religion, som kan komme til udtryk ved, at man
Dawson, A. (2011). Sociology of Religion. London: SCM Press.
ignorerer religion, ser den som en tynd fernis over kultur eller sprogfællesskaber, eller
Dobbelaere, K. (1985). Secularization Theories and Sociological Paradigms: A
ved at man i nogle tilfælde reproducerer myter om religion, der ikke har hold i virke‑
Reformulation of the Private‑Public Dichotomy and the Problem of Societal
ligheden. De kontekstsensitive næranalyser, som bidragyderne leverer, bringer os et
Integration. Sociological Analysis 46, 377‑87.
væsentligt skridt nærmere en forståelse af, hvilke forestillinger om religion der ligger
Furseth, I. & Repstad, P.S. (2007). Religionssociologi – en introduktion. København:
mellem, over og bag vores måde at tale om religion på. Vi håber, at bogens analyser
Hans Reitzels Forlag.
vil inspirere til mange fere.
Furseth, I. (2015). Religionens tilbakekomst i offentligheten? Religion, politikk, medier, stat
og sivilsamfunn i Norge siden 1980-tallet. Oslo: Universitetsforlaget.
Furseth, I. (2018). Religious Complexity in the Public Sphere – Comparing Nordic Litteratur
Countries. London: Palgrave Macmillian.
Ausker, N. (2012). Tid til forandring? Forhandlinger af religiøs kontinuitet, forandring og
Geertz, A. (2015). Recognition of Minority Denominations in Denmark:
forbrug hos kræftpatienter i Danmark. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København:
Negotiations in Religion, Identity and Judicial Process. NUMEN 62, 333‑359.
Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Gilliam, L. & Gulløv, E. (2014). Making Children Social: Civilising Institutions in
Beckford, J.A. (2003). Social Theory and Religion. Cambridge: Cambridge University
the Danish Welfare State. Human Figurations 3(1), 1‑16.
Press.
Gustafsson, G. (1985). Religiös förändring i Norden 1930-1980. Malmø: Liber.
Berger, P. (1967). The Sacred Canopy. Garden City, NY: Anchor, Doubleday.
Habermas, J. (2006). Religion in the Public Sphere. European Journal of Philosophy
Berger, P. (1999). The Desecularization of the World: A Global Overview. I: Berger,
14(1), 1‑25.
P. (red.). The Desecularization of the World. Grand Rapids; Cambridge: Eerdmans
Publishing Co.
22 23
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 22 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 23 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum
Habermas, J. (2008). Notes on Post‑Secular Society. New Perspectives Quarterly 25(4),
17‑29.
Habermas, J. (2011). The Political: The Rational Meaning of a Questionable
Inheritance of Political Theory. I: Mendieta, E. & Antwerpen, J.v. (red.). The
Power of Religion in the Public Sphere. New York: Columbia University Press.
Habermas, J. (2012). Borgerlig offentlighed, offentlighedens strukturændring, undersøgelser
af en kategori i det borgerlige samfund. 2. udgave. København: Information.
Hammond, P.E. (red.) (1985). The Sacred in a Secular Age. Berkeley: University of
California Press.
Harrebye, S. (2012). Global Civil Society and International Summits: New Labels
for Different Types of Activism at the COP15. Journal of Civil Society 7(4),
407‑426.
Hjarvard, S. (2012). Three Forms of Mediatized Religion: Changing the Public
Face of Religion. I: Hjarvard, S. & Lövheim, M. (red.). Mediatization and
Religion: Nordic Perspectives. Gøteborg: Nordicom.
Iversen, H.R. (2005). Gudstro i den danske religionspark. I: Højsgaard, M.T. &
Iversen, H.R. (red.). Gudstro i Danmark. København: Anis.
Jacobsen, B.A. (2009). Religion som fremmedhed i dansk politik: En sammenligning af
italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-1945 og muslimer i Folketingstidende
1967-2005. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet.
Jensen, S.V. (2013). It has nothing to do with religion – Governance of Muslim practices
in Danish public schools. Upubliceret ph.d.‑afhandling. Aarhus: Institut for Kultur
og Samfund, Aarhus Universitet.
Johansen, B.S. (2010). Adskillelsens logik: en undersøgelse af sekulære kategoriseringer af
religion i akademisk praksis. Ph.d.‑afhandling. København: Museum Tusculanum.
Juul Petersen, M. (2011). For humanity or for the ummah? Ideologies of Aid in
Transnational Muslim NGOs. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det
Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kühle, L. (2004). Out of Many, One: A Theoretical and Empirical Study of Religious
Pluralism in Denmark from a Perspective of Power. Upubliceret ph.d.‑afhandling.
Aarhus: Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Larsen, S.A.E. (2013). Det blasfemiske selv. Blasfemiparagraffen i Danmark 1912-2012.
Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet,
Københavns Universitet.
Laustsen et al. (2016). Sociologisk teori. En grundbog. København: Akademisk Forlag.
24
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 24 02-05-2019 9:15:18Religion i det offentlige rum Introduktion
Habermas, J. (2008). Notes on Post‑Secular Society. New Perspectives Quarterly 25(4), Liebmann, L. (2014). Et spørgsmål om ære? Intertekstuelle læsninger af fortællinger om
17‑29. æresrelateret vold. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske
Habermas, J. (2011). The Political: The Rational Meaning of a Questionable Fakultet, Københavns Universitet.
Inheritance of Political Theory. I: Mendieta, E. & Antwerpen, J.v. (red.). The Liengaard, I. (2008). “Normalt er islam jo en fælles ting …”: Religiøse autoriteter og
Power of Religion in the Public Sphere. New York: Columbia University Press. etableringen af et islamisk felt i Danmark. Upubliceret ph.d.‑afhandling. Aarhus:
Habermas, J. (2012). Borgerlig offentlighed, offentlighedens strukturændring, undersøgelser Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
af en kategori i det borgerlige samfund. 2. udgave. København: Information. Loftager, J. (2004). Politisk offentlighed og demokrati i Danmark. Aarhus:
Hammond, P.E. (red.) (1985). The Sacred in a Secular Age. Berkeley: University of Magtudredningen.
California Press. Lüchau, P. (2008). Religion and societal integration in Denmark, an analysis of civil
Harrebye, S. (2012). Global Civil Society and International Summits: New Labels religion on the individual level. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det
for Different Types of Activism at the COP15. Journal of Civil Society 7(4), Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
407‑426. Madsen, J.G. (2000). Mediernes konstruktion af fygtninge- og indvandrerspørgsmålet.
Hjarvard, S. (2012). Three Forms of Mediatized Religion: Changing the Public Aarhus: Magtudredningen.
Face of Religion. I: Hjarvard, S. & Lövheim, M. (red.). Mediatization and McGuire, M.B. (2008). Lived Religion: Faith and Practice in Everyday Life. New York:
Religion: Nordic Perspectives. Gøteborg: Nordicom. Oxford University Press.
Iversen, H.R. (2005). Gudstro i den danske religionspark. I: Højsgaard, M.T. & McLeod, H. (2005). The Religious Crisis of the 1960s. Journal of Modern European
Iversen, H.R. (red.). Gudstro i Danmark. København: Anis. History 3(2), 202‑230.
Jacobsen, B.A. (2009). Religion som fremmedhed i dansk politik: En sammenligning af Nordin, M. & Lövheim, M. (2015). Sociologiska perspektiv på religion i Sverige.
italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-1945 og muslimer i Folketingstidende Malmø: Gleerups.
1967-2005. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske Rasmussen, A.F. (2006). Hold religionen indendørs. Politiken, 20. maj.
Fakultet, Københavns Universitet. Rasmussen, J.H. (2018). Lukketid? En religionssociologisk analyse af kirkelukninger og
Jensen, S.V. (2013). It has nothing to do with religion – Governance of Muslim practices markedsopgørelser. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske
in Danish public schools. Upubliceret ph.d.‑afhandling. Aarhus: Institut for Kultur Fakultet, Københavns Universitet.
og Samfund, Aarhus Universitet. Reeh, N. (2006). Religion and the State of Denmark: State Religious Politics in
Johansen, B.S. (2010). Adskillelsens logik: en undersøgelse af sekulære kategoriseringer af the Elementary School System from 1721 to 1975, An Alternative Approach to
religion i akademisk praksis. Ph.d.‑afhandling. København: Museum Tusculanum. Secularization. Upubliceret ph.d.‑afhandling.
Juul Petersen, M. (2011). For humanity or for the ummah? Ideologies of Aid in Fakultet, Københavns Universitet.
Transnational Muslim NGOs. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Riis, O. (1985). Danmark. I: Gustafsson, G. (red.). Religiös förändring i Norden
Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1930-1980. Malmø: Liber.
Kühle, L. (2004). Out of Many, One: A Theoretical and Empirical Study of Religious Robertson, R. & Chirico, J. (1985). Humanity, globalization, and worldwide
Pluralism in Denmark from a Perspective of Power. Upubliceret ph.d.‑afhandling. religious resurgence: A theoretical exploration. Sociological Analysis 46(3),
Aarhus: Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. 219‑242.
Larsen, S.A.E. (2013). Det blasfemiske selv. Blasfemiparagraffen i Danmark 1912-2012. Schütze, L.M. (2015). En fornemmelse for migration. Sted, materialitet og religion på
Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet, museum. Upubliceret ph.d.‑afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet,
Københavns Universitet. Københavns Universitet.
Laustsen et al. (2016). Sociologisk teori. En grundbog. København: Akademisk Forlag. Tschannen, O. (1991). The Secularization Paradigm: A Systematization. Journal for
the Scientifc Study of Religion 30, 395‑415.
24 25
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 24 02-05-2019 9:15:18 110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 25 02-05-2019 9:15:18Vinding, N. (2013). Muslim positions in the religio-organisational felds of Denmark,
Germany and England. Ph.d.‑afhandling. København: Det Teologiske Fakultet,
Københavns Universitet.
Warner, M. (2002). Publics and Counterpublics. Public Culture 14(1), 49‑90.
Dokument fra Folketinget (Tilgået i november 2018):
L98 (2008). Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. https://www.ft.dk/
samling/20081/lovforslag/l98/index.htm.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
110532_religion i det offentlige rum_r1_.indd 26 02-05-2019 9:15:18

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents