Wittgenstein
125 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Wittgenstein , livre ebook

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
125 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Religion star i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiose praksisser, samtidig med at stadig flere soger mening og vejledning i religiose kontekster, traditionelle savel som alternative. Folkekirkerne star tomme om sondagen, men kirkegardenes gravsteder pyntes op med lys og religiose symboler. Mange sAetter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsoger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersogelser af en sadan religiositet, som er losrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gor mennesker religiose, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfAeldet for mange i dag var det religiose for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiose sogte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og prAesenterer samtidig et levende forskningsomrade ved at samle de mest fremtrAedende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2006
Nombre de lectures 2
EAN13 9788771247671
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Anne-Marie Christensen
WITTGENSTEIN
OM RELIGION OG RELIGI SITET
Forkortelser af Wittgensteins v rker
BFGB Bemerkungen ber Frazers Golden Bough" BLF Briefe an Ludwig von Ficker BPP Bemerkungen ber die Philosophie der Psychologie Db Denkbewegungen Fil Filosofi. 86-93 af det s kaldte Big Typescript" FE En forel sning om etik" FRT Forel sninger om religi s tro" FU Filosofiske unders gelser FVF Forel sning om viljens frihed" GTb Geheime Tageb cher KV Kultur og v rdi LSPP Letzte Schriften ber die Philosophie der Psychologie I Nachlass Wittgenstein s Nachlass NSW Noter fra Samtaler med Wittgenstein" OV Om vished Tb Tageb cher 1914-1916 TLP Tractatus logico-philosophicus WWK Ludwig Wittgenstein und der Wiener Kreis Z Zettel
Forord
Denne antologi udspringer af et forskningsseminar i det danske Wittgenstein-netv rk med titlen Wittgenstein: A Religious Point of View , som blev afholdt p Aarhus Universitet i oktober 2004, st ttet af AUFF. Foredragenes h je kvalitet sammen med det store deltagerantal og den intense debat p seminaret overbeviste os i netv rket om, at vi m tte arbejde videre med emnet: Resultatet er den foreliggende antologi, der indeholder bidrag fra hovedparten af seminarets forel sere samt tre senere tilkomne bidragydere. Alt materiale til antologien er nyskrevet og ikke tidligere udgivet.
Det har v ret en l rerig proces at redigere denne antologi. Det er n sten ikke muligt at takke bidragyderne nok for deres store samarbejdsvilje og deres interesse i at g re antologien s god som mulig. P samme m de vil jeg gerne fremh ve den uvurderlige hj lp, jeg har f et i redaktionsarbejdet fra Cecilie Eriksen. Antologien var aldrig blevet s skarp og l sev rdig uden din hj lp.
Til sidst vil jeg gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond, Lillian og Dan Finks Fond, FELIX-fonden og Forskningsr det for Kultur og Kommunikation.
Anne-Marie Christensen, april 2006
Anne-Marie Christensen
Wittgenstein og religi sitet: En introduktion
Religi sitet og religion
Religion synes i disse r at st i et underligt dilemma i Danmark. P den ene side bliver vi mere og mere kritiske over for religi se dogmer af enhver art, og vi udviser en stadig voksende mistillid over for mennesker, som bent erkender at have et tilh rsforhold til etablerede religioner - m ske fordi vi ser et s dant tilh rsforhold som en potentiel fare for fundamentalisme. Den generelle accept af en s dan kritisk indstilling til religi se institutioner synes ogs at v re grunden til, at landets folkekirke har set sig n dsaget til at finde plads til i hvert fald n pr st, der eksplicit afviser at tro p en af sin egen kirkes helt grundl ggende l res tninger.
P den anden side oplever religi siteten en ren ssance, hvor stadig flere mennesker finder behov for at s ge mening og vejledning i religi se kontekster, s vel traditionelle som alternative. P trods af en mistillid til etablerede religioner s ger mange alligevel inspiration i religi se erfaringer og -f llesskaber i h bet om, at det kan hj lpe dem med at etablere et fast udgangspunkt for eller en mening i deres tilv relse. Denne s gen viser sig s vel i opblomstringen af alskens s kaldt alternative praksisser, som healing og numerologi, som i den stadig stigende interesse for stens religioner. Ogs kristendommen er et m l for denne stigende interesse for tilv relsens religi se dimension; f.eks. registreres der stadig flere etablerede kristne alternativer til folkekirken, ligesom stadig flere bruger de mere eksotiske" indslag i folkekirken, som de nyopst ede bne natkirker eller det voksende antal kurser i kristen spiritualitet.
Men et sted, hvor den voksende interesse for det religi se ikke synes at have nogen effekt, er i tilslutningen til det, der ofte opfattes som folkekirkens kerne, nemlig den traditionelle kirkegang, den f lles b n og i tilslutningen til kirken som en aktiv del af menneskers hverdag. Nutidens s gen efter det religi se er alts ikke n dvendigvis en s gen efter en etableret religion . For s vidt som man i dag vender sig mod eksisterende religi se praksisser i jagten p en mening med livet, bliver de enkelte praksisser ofte plukket ud af kontekst, de bliver tilpasset og individualiseret efter den enkelte religi se brugers" behov. Man kan dermed m ske ligefrem tale om, at mange i dag fors ger at udvikle en religi sitet, som er l srevet fra de etablerede religioner.
Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein (1889-1951) finder man overvejelser over udgangspunktet for en s dan l srevet" religi sitet og over sp rgsm let om, hvordan man overhovedet kan leve religi st, n r man ikke ser sig i stand til at indg i traditionelle kirkelige f llesskaber. S ledes bem rkede Wittgenstein til en af sine venner, at han ikke var nogen religi s mand, men at han ikke kunne lade v re med at se alting fra et religi st synspunkt" (Drury 1984, 79). Wittgenstein var dybt optaget af religi se t nkere og af de grunde, som fik mennesker til at vende sig mod religionen, samtidig med, at han aldrig var aktivt medlem af nogen kirke eller udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. I stedet k mpede han livet igennem med overvejelser over forholdet til Gud, menneskets behov for n de og specielt sp rgsm let om, hvordan man giver s danne overvejelser den rigtige plads i sit liv; hvordan man tager dem alvorligt . I denne forstand ligner Wittgensteins tilgang til det religi se den, man finder hos S ren Kierkegaard.
I en hvis forstand kan man sige, at det religi se for Wittgenstein - som for mange i dag - var et personligt projekt, idet han gennem det religi se s gte at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Men dette indeb rer ikke, at hans projekt er egoistisk. I stedet udspringer det af en for ham n dvendig forst else af, at en tilv relsens mening" kun kan etableres ved, at man ndrer sit liv , og at denne ndring altid udelukkende kan komme fra individet selv (KV, 65; 1946).
Wittgensteins ambivalens over for forholdet mellem religi sitet og etableret religion tilbyder os med andre ord muligheden for at f lge en indsigtsfuld t nkers fors g p at forene en afstandstagen fra etablerede religioner med en s gen efter at finde plads til det religi se i sit eget liv. P denne m de taler Wittgensteins overvejelser direkte til det nutidige, religi st s gende menneske.
Wittgensteins liv og v rk
Wittgenstein er ikke kendt som en religi s t nker, og det er der gode grunde til. Hans biografi er lige s spektakul r, som den efterh nden er alment kendt. 1 Han var f dt ind i en af de rigeste familier i Wien i 1800-tallets slutning, gik p et tidspunkt i skole med Adolph Hitler og blev uden forudg ende filosofisk skoling elev af, og senere udfordrer til, en anden af det 20. rhundredes store t nkere, nemlig engelske Bertrand Russell. Da F rste verdenskrig br d ud, meldte Wittgenstein sig som frivillig til den strigske h r, og p trods af milit rtjenesten arbejdede han videre p sine filosofiske ideer - ogs da han i 1918 blev sat i italiensk krigsfangenskab. Dette arbejde resulterede i hans f rste filosofiske hovedv rk Tractatus logico-philosophicus ( Logisch-philosophische Abhandlung 1921; dansk overs ttelse 1963); det eneste v rk, han selv f rdiggjorde, og som blev udgivet i hans levetid.
Ved f rste jekast er Tractatus ikke noget religionsfilosofisk v rk. Det er i stedet et v rk, som fors ger at l se filosofiens problemer gennem en sprogkritisk metode, der skal vise gr nserne for, hvad vi meningsfuldt kan udtrykke os om, og dermed hvad vi meningsfuldt kan t nke. Det vil sige, at dets omdrejningspunkt er sproget og dets virkem de, herunder logikkens status. V rket har da ogs prim rt haft indflydelse i kraft af dets logiske og sprogteoretiske overvejelser. S ledes (mis)brugte de logiske positivister Tractatus som grundlag for en sprogteori, der skulle vise, hvordan overvejelser om filosofi, v rdi og religion er udelukkede fra den meningsfulde del af sproget. De ville dermed give et argument for, at det kun er naturvidenskabernes arbejdsomr der, der reelt kan have betydning for os. Dette var imidlertid ikke Wittgensteins opfattelse.
Det religi se optr der skam i Tractatus . I en af de allersidste sektioner skriver Wittgenstein s ledes: Hvorledes verden er, er fuldst ndig ligegyldigt for det h jere v sen. Gud benbarer sig ikke i verden" (TLP 6.432). Det er benlyst, at Wittgenstein ikke mener, at overvejelser om Gud og religi sitet ligner naturvidenskabelige overvejelser. Men det betyder ikke n dvendigvis, at han anser dem for at v re v rdil se, de er bare en helt anden type. Ydermere l gger Wittgenstein stor v gt p s danne overvejelser; han mener blot ikke, at de h rer til i et teoretisk v rk som Tractatus . Dette synspunkt afspejles i et brev til en potentiel udgiver af v rket, hvor Wittgenstein h vder, at han i et udkast til Tractatus havde overvejet at skrive, at mit v rk best r af to dele: af den del, som foreligger her, og af alt det, som jeg ikke har skrevet. Og netop denne anden del er den vigtigste" (BLF, 35; forfatterens overs ttelse). At den tidlige Wittgenstein alts hverken vil afvise eller pr ve at eliminere det religi se, er efterh nden ogs alment anerkendt. Til geng ld er det stadig omdiskuteret, hvori hans alternative forst else af det religi se best r, hvilket er omdrejningspunktet for en r kke af denne antologis artikler.
Med udgivelsen af Tractatus anser Wittgenstein sit filosofiske arbejde for f rdiggjort. Ja, ikke bare sit eget, men hele det filosofiske arbejde, og han forlader derfor filosofien for at f sig et ordentligt" arbejde, f rst som skolel rer, senere som gartner og arkitekt. Han falder dog ikke rigtig til ro og drages langsomt tilbage til filosofien, s ledes at han efter 1929 tilbringer st rsteparten af sin tid som fagfilosof i Cambridge. I alle disse r nedskriver han l

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents