50 ideer
299 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

50 ideer , livre ebook

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
299 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jodedom, kristendom og islam. Om hab som en undren, godhed som et menneskevAerk og historie i historieloshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompos vAelde. Om kunstvAerk, kritik og kontekst. Om kAerlighed, verdensloshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og smat i modernisme og postmodernisme. Om suverAenitet og fodfAeste i nation og stat. Om Folket og fAellesskabet. Om vAerdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skonhedens salighed. Om lighed og velfAerd, and og almen Danishnelse. Om sjAelen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer prAeger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ? men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har Aendret verden.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 03 novembre 2014
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771248180
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 18 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0112€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Hans-J rgen Schanz
50 ideer
der ndrede verden
Forord

Hvorfor - hvorfor dit og hvorfor dat? sp rger Sp rge-J rgen dagen lang til for ldrenes frustration. Men at stille sp rgsm l er basalt for os mennesker: Vi undrer os, vi er nysgerrige, og vi s ger mening i livet.
50 ideer. Hvorfor ikke 27? Eller 63? 50 ideer er et vilk rligt, men dog ikke helt tilf ldigt valgt antal. S stort et antal ideer har muligheden for at komme bredt omkring, is r da de naturvidenskabelige ideer d kkes af f rste bind i serien 50 h jdepunkter.
En ide er et fornuftigt svar p et vigtigt sp rgsm l. Ideer er ikke som frugter, endsk nt de kan v re meget frugtbare. Mens frugter er klart afgr nsede enheder, vil fremh vede og isolerede ideer n sten altid best af en stor kompleksitet, fordi de simpelthen er sammensatte og b de rummer historie samt f llesskab og familielighed med andre ideer. Mens man kan spise og nyde en enkelt frugt uden andre frugter i tankerne, er det sj ldent, ja vel aldrig, tilf ldet med ideer. Spiser man en banan, beh ver man ikke at fokusere - det hele er entydigt og homogent. Besk ftiger man sig med ideer, er sagen helt anderledes. Her m der p en og samme tid fokuseres og ikke glemmes, at ideer st der op til hinanden, l ner af hinanden og f r identitet ved at kontrastere andre ideer.
Man kan ogs g til en frugthandler og bede om fx 25 forskellige frugter, og nsket kan opfyldes uden st rre besv r. Der beh ver ikke at v re noget fundamentalt tilf ldigt i forhold til frugterne, at der kun er 25 stk. Ganske anderledes med ideer. Her vil der altid v re en temmelig stor grad af vilk rlighed, n r et vist antal skal udv lges.
Jeg har valgt 50 ideer, som skal d kke eller vel snarere r kke ind over et meget stort omr de af ideuniverset, nemlig et omr de med politik, religion, konomi, kunst, moral, filosofi, historie og retsforhold. Jeg har lagt v gt p , at ideerne skal have det ved sig, at de enten er kontroversielle eller - helt modsat - er blevet s selvf lgelige i brug, at betydningen kan tr nge til at blive sendt til rensning. Dog g lder det, at hvad enten de udvalgte ideer er kontroversielle eller blevet selvf lgelige, er de vigtige for orienteringen i verden i dag. Kriterierne f rer ikke i sig selv med n dvendighed til just de udvalgte ideer. Man - eller jeg - kunne uden st rre besv r have valgt 50 andre. Der er her tale om et valg. Et valg, jeg har foretaget og har ansvaret for.
Der er mange forfattere til denne bog. Jeg havde den store gl de, at ikke en eneste af de forfattere, jeg henvendte mig til som eventuelle bidragsydere, takkede nej. Alle var med begejstring straks med p projektet. Det vil jeg gerne sige tak for.
De enkelte artikler er signerede. Og hver enkelt forfatter st r selv inde for, hvad der er skrevet. Jeg bad forfatterne om at skrive frit fra leveren, essayistisk, og ikke som var der tale om leksikonartikler. Det her er ikke eksakt videnskab, ligesom b de valget og pr sentationen af ideerne m bero p et sk n, et kvalificeret og personligt sk n.
Hans-J rgen Schanz
01
Animisme, polyteisme og monoteisme

Hinduismens altdominerende Gud, Shiva, som tempelstatue i yoga-stilling.
I romantikken voksede en interesse for menneskehedens forskellige kulturer frem, og i slutningen af 1800-tallet udviklede interessen sig til sammenlignende sprogstudier og evolutionistisk orienteret antropologi. En af hovedeksponenterne for udviklingen var den autodidakte kv ker Edward Burnett Tylor, som lancerede begrebet animisme og kaldte det en ide om gennemtr ngende kraft af liv og vilje i naturen . Menneskets forestillinger om ndelige magter stopper imidlertid ikke ved animisme.
Tylors animisme betegnede en tidlig form for t nkning, der stod i mods tning til, hvad han kaldte for en senere tids materialistiske filosofi. Tylor (1832-1917) mente, at det var naturligt for folk i en s kaldt primitiv kultur at slutte fra dr mme om afd de personer til en forestilling om nder og sp gelser. Egentlig ville Tylor helst have valgt betegnelsen spiritualisme, men den var allerede blevet brugt om fx troen p Hellig ndens virke i mennesket. Derfor dannede han begrebet animisme ud fra det latinske ord for sj l (anima).
Begrebet animisme vandt hurtigt udbredelse og kendetegnede fx ogs opfattelsen hos en anden af den unge kulturvidenskabs pionerer, sociologen og filosoffen Herbert Spencer (1820-1903). Begrebet blev dog ogs kritiseret, og den mest indflydelsesrige kritik gik p , at primitiv religion ikke havde sin oprindelse i personificerede nder og naturf nomener, men derimod i upersonificerede kr fter, der usynligt virkede gennem alting (mennesker, dyr og genstande). Mest direkte blev indvendingen formuleret af Tylors egen elev, Robert R. Marett (1866-1943), der i stedet for animisme foreslog betegnelsen animatisme. Marett henviste til begrebet mana , som kendes fra melanesisk og polynesisk kultursammenh ng, hvor det betegner en hellig, upersonlig kraft. Mana blev hurtigt popul rt som et n glebegreb i beskrivelsen af det udviklingshistoriske grundlag for magisk praksis, fx individuel heksekunst.
Henimod slutningen af det 19. rhundrede udviklede klassicisten James George Frazer (1854-1941) en tese om en generel overgang fra magi og religion til videnskab. Hans hovedpointe var, at magisk praksis grundl ggende var udtryk for en tidlig, men fejlagtig form for videnskab. Der er l bet meget vand i en, siden koblingen mellem senromantik, klassisk positivisme og darwinistisk naturalisme f rte til evolutionistiske teorier om menneskehedens barndom. I dag er det let at se, hvor meget de fort ller om den tid, de blev til i. Allerede i Frazers levetid indvendte filosoffen Ludwig Wittgenstein (1889-1951), at den antropologiske fremstilling af magi som misforst et videnskab beroede p en ubegrundet opfattelse af, at magiske og mytiske forestillinger skulle udspringe af en form for teori. Der l snarere en kulturel selvh vdelse i at f re en almindelig menneskelig respons p usynlige kr fter tilbage til en primitiv og spekulativ udgave af teoretisk t nkning. Ironien er, at teoretisk t nkning som s dan snarere h rte samtidens videnskabelige ambitioner til. Det er derfor n rliggende at se den form for barnlig filosofi , Tylor tilskrev animismen, som en projektion af logiske slutningsforbindelser, der i virkeligheden var mere inspireret af samtidens mekaniske naturforst else.
Siden det sidste rhundredeskifte er det dog igen kommet p mode at lancere teorier om menneskehedens udvikling. Det sker p et evolutionsbiologisk grundlag, der bakkes op af kognitionsteoretiske landvindinger. Fors g med b de sp db rns f rsproglige opm rksomhed og med voksne menneskers impulsive reaktioner viser lighedstr k med rituel adf rd. Derfor er det i dag en udbredt opfattelse, at de ldste former for religion - herunder magisk praksis og mytiske forestillinger - skyldes menneskeartens biologiske anl g.
Efterh nden som de forskellige kulturer har udviklet begreber og metoder til forfinet efterpr velse af en real sammenh ng mellem rsag og virkning, er rsagsrelationerne s ledes blevet affortryllede , som sociologen Max Weber (1864-1920) har udtrykt det. Fysikeren Isaac Newton (1643-1727) tog allerede et skridt i denne retning med sin mekaniske naturforst else. Dog kunne han kun f sin teori om tyngdekraften til at g op, hvis han antog en sidste guddommelig styrelse. Derimod mente matematikeren Pierre Simon Laplace (1749-1827) ikke l ngere, at Gud var en faktor, han havde brug for, da han i begyndelsen af 1800-tallet udviklede sine ideer om verdens indretning. Videnskaben n ede efterh nden til et punkt, hvor den n jedes med at forholde sig til mere eller mindre p viselige rsagssammenh nge.
Menneskets forestillinger om usynlige magter har ogs antaget andre former end animisme. I de skriftlige oldtidskulturer tr der et broget univers af individuelle guder os i m de i myte og kult. Man taler i religionshistorien om polyteisme, n r det drejer sig om en tro p og tilbedelse af flere guder. Selve trosbegrebet associerer dog let til kristendommens individualiserende religionsopfattelse. Hvad den enkelte har forestillet sig i forhold til en omverden befolket med b de navngivne og unavngivne guder, er sv rt at vide, men det er n ppe for meget sagt, at guderne i myten blev opfattet som garanter for verdens orden, og at man ofrede til dem for at skaffe sig goder og afv rge onder.
Guderne var de igangs ttende akt rer i fort lletraditioner, der typisk blev overleveret fra mund til mund. De udsprang af kollektive forestillinger om stammens eller samfundets tilblivelse. Emnet for disse fort llinger eller myter var derfor ofte forholdet mellem guder og stamf dre. Ogs det skr belige forhold mellem naturens luner og kulturens selvopretholdelse var et fremherskende tema. Det kom fx til udtryk i fort llinger om invaderende eller forurettede guder, der kr ver sonende ofre. Et andet typisk tr k ved gudefort llingerne er, at de omhandler forskellige gudesl gters indbyrdes konflikter, som fx asernes kamp mod vanerne i den nordiske mytologi eller de olympiske guders kamp mod titanerne i den gr ske.

Den gyptiske sj lefugl Ba som en forgyldt amulet fra den ptolem iske periode (323-330 f.v.t.). Ba kan ses som et animistisk symbol for det unikke og ud delige aspekt af en person eller genstand.
Det er ikke ualmindeligt i religionshistorien at se polyteismen som en udviklingsm ssig forl ber for monoteismen: troen p og dyrkelsen af n gud. Denne trosforestilling er karakteristisk for de abrahamitiske religioner j dedom, kristendom og islam (opkaldt efter Abraham som deres f lles stamfader). Den tidligste form for monoteisme finder vi imidlertid i gypten i 1300-tallet f.v.t., hvor faraoen Akhnaton (regerende 1378-1362 f.v.t.) bek mpede det polyteistiske trosunivers til fordel for dyrkelsen af Aton, den eneste sande gud. gyptologen og religionshistorikeren

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents