Copenhagen Consensus
80 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Copenhagen Consensus , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
80 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge pa en bedre verden, hvor skulle vi sa sAette ind forst? Det var det store sporgsmal til otte topokonomer - hvoraf flere nobelpristagere - pa konferencen Copenhagen Consensus i Kobenhavn den 24.-28. maj 2004. Bogen prAesenterer konferencens resultater - i et fAengende og forstaeligt sprog. I ti koncentrerede artikler tages verdens store problemer under behandling: Handelsbarrierer UnderernAering og sult. Global opvarmning og klimaAendringer. Borgerkrige. Finansiel ustabilitet Migration. Smitsomme sygdomme. UdDanishnelse. Kloakering og vand. Darlig regeringsfolelse og korruption Hver artikel giver et bud pa den bedste losning af problemet. Bogen rummer desuden drommeholdets samlede konklusion pa, hvor det bedst kan betale sig at sAette ind, samt en udforlig begrebsforklaring. Indledningen er skrevet af Bjorn Lomborg.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2004
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245332
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0060€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Udgivelsen af denne bog er muliggjort af Tuborgfondet og Mindelegatet for Brygger I.C. Jacobsen
Copenhagen Consensus
globale kriser - globale svar
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Tid at sige tak
Copenhagen Consensus begyndte som en enkel, men upr vet id om at prioritere globale muligheder og endte som en succes med en liste udarbejdet af otte af verdens top konomer. Bev gelsen fra id til succes lykkedes takket v re en meget stor indsats fra mange engagerede mennesker. Nu er det tid at sige tak.
Copenhagen Consensus dr mmehold - de otte top konomer - skal have stor tak for med deres viden og indsigt at have leveret resultatet. Ogs tak til de 10 forfattere og de 20 opponenter til de videnskabelige artikler, som blev udarbejdet specielt til Copenhagen Consensus. Uden disse forskeres uvurderlige indsats ville Copenhagen Consensus ikke have v ret mulig. P trods af at de blev bedt om at yde en ambiti s indsats under strenge deadlines, bidrog alle med fremragende artikler.
Jeg vil gerne rette en s rlig tak til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og til f devareminister Hans Christian Schmidt (dav rende milj minister) for deres tidlige anerkendelse af vigtigheden af Copenhagen Consensus og for deres st tte til projektet. Den konomiske st tte fra Milj ministeriet tidligt i processen blev h jt v rdsat.
Copenhagen Consensus havde stor gavn af den gener se konomiske st tte fra Tuborgfonden og Carlsbergs Mindelegat for brygger I.C. Jacobsen, der har finansieret de videnskabelige papirer og den formidlingsm ssige behandling, de har f et i denne bog. En bevilling fra Sasakawa Peace Foundation blev ogs h jt v rdsat.
Ogs tak til Institut for Milj vurderings bestyrelse, specielt til tidligere formand, direkt r Ole P. Kristensen for hans klare st tte til projektet i sv re tider og hans efterf lger, nuv rende formand for bestyrelsen, Knud Larsen.
Copenhagen Consensus-projektet ville aldrig have opn et samme gennemslagskraft uden uvurderlig st tte fra The Economist. En s rlig tak til redakt r Clive Crook for hans tro p projektet og for hans store st tte under m det i K benhavn.
Copenhagen Consensus-teamet fortjener s rlig anerkendelse for deres entusiastiske engagement fra planl gningen af Copenhagen Consensus til sikring af, at deltagerne n ede m let. Med en forbavsende lille stab form ede Copenhagen Consensus-sekretariatet at klare praktisk talt umulige deadlines og at f hele begivenheden til at forl be glat. En forbl ffende pr station, som fuldt ud blev bekr ftet gennem den ros, sekretariatet modtog fra alle i l bet af ugen. Copenhagen Consensus-sekretariatet bestod af: Henrik Meyer, Anders Kristoffersen, Tommy Petersen, Maria Jakobsen, Anita Furu og David Young.
De otte personlige assistenter, der hjalp de otte eksperter i l bet af ugen, viste sig at f en uundv rlig rolle. Tak til Rico Jensen Busk, Jonas West Eilersen, Linda Harrison, Bj rn Juncker, Maria Skotte, Sonja Thomsen, Dorte Vigs og Kasper Wrang.
I ugen for Copenhagen Consensus-m det var der to sidel bende projekter. F rst og fremmest Copenhagen Consensus Youth Forum (se afsnit i slutningen af bogen), der samlede unge universitetsstuderende fra hele verden til den samme prioriterings velse som de konomiske eksperter. At dette projekt ogs forl b s godt, skyldtes mange menneskers engagerede indsats. Copenhagen Consensus Youth Forum s sekretariat bestod af: Clemen Rasmussen, Dorte Vigs , Rasmus Brandt Lassen, Morten Kohl, Susanne Thomsen, Anni Bach, Annette Ludvigsen og Monica Hansen samt Martin Livermore og Martin gerup. Endelig stod Anja Skjoldborg Hansen og seks studentermedhj lpere for en pr sentation p Nytorv i K benhavn, med det form l at involvere offentligheden.
Jeg vil ogs gerne takke vores eksterne samarbejdspartnere. 3. Dimension med direkt r Claus Sneppen og projektleder Vita Clausen, som fik Copenhagen Consensus til at k re b de glat og effektivt. Vores i jnefaldende hjemmeside skyldes webkonsulent for No Zebra, Jesper Holm Joensen, og hans medarbejdere. Designerne fra Co Co udarbejdede CC-logoet og mange af de andre n dvendige materialer - mange tak til Lars Toft og Anne-Marie Mortensen for ikke at vakle i deres arbejde, n r vi kom med urimelige ndringer selv efter passerede deadlines.
Til sidst tak til Aarhus Universitetsforlag og redakt r Carsten Fenger-Gr n for at udgive den danske popularisering af de videnskabelige artikler i denne bog.
Mange mennesker har lagt hjerteblod i Copenhagen Consensus og bidraget til succesen. Denne bog er tilegnet dem alle. Tak.
Bj rn Lomborg
Hvad skal vi g re f rst?
BJ RN LOMBORG
Tidl. direkt r for Institut for Milj vurdering, lektor ved Aarhus Universitet

Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi v lger at st tte nogle gode forslag, mens andre ikke bliver taget op. Desv rre indg r der i de politiske beslutninger sj ldent en samlet afvejning af effekter og omkostninger ved at l se t problem i forhold til et andet. Prioriteringen sker ofte i en uigennemskuelig kamp om mediers, befolkningers og politikeres opm rksomhed. Trods gode intentioner er der derfor en stor vilk rlighed i beslutningstagningen. Ideen med Copenhagen Consensus er at bidrage til, at denne vilk rlighed mindskes i fremtiden. Politiske beslutninger b r ikke tages vilk rligt, men basere sig p fakta og viden.
Resultatet fra Copenhagen Consensus er meget konkret: en rangordnet liste med virkelige l sninger for virkelige mennesker i den virkelige verden. Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra at g re godt med, hvilke problemer skulle vi s l se f rst? Det var det sp rgsm l, deltagerne skulle besvare. Med afs t i mere end 600 siders videnskabelige papirer n ede de gennem en intens faglig diskussion frem til en prioriteret liste over l sninger p verdens store problemer.
Denne bog er tilsvarende et konkret bidrag til debatten omkring de globale prioriteringer. Sp rgsm let er, hvordan vi skal tackle verdens problemer - hvor vi skal starte, og hvad der skal g res. Her f r du pr senteret nogle af verdens v sentligste problemstillinger, hvad der kan g res, hvad det vil koste, og hvad det vil gavne. Med artiklerne i denne bog vil du v re bedre i stand til at deltage i prioriteringsdiskussionen og m ske g re Copenhagen Consensus efter - lave din egen prioriteringsliste.
Artiklerne stammer fra den internationale konference Copenhagen Consensus i K benhavn den 24.-28. maj 2004, hvor 38 internationale konomer kastede sig ud i debatten om noget s jordn rt og samtidig h jtflyvende som, hvordan vi bedst kan l se verdens store problemer.
Til Copenhagen Consensus-m det havde 10 anerkendte konomer udarbejdet videnskabelige papirer om 10 alvorlige problemer fra sult og rent drikkevand til sygdomme og klimaforandringer. Disse 10 forskere kom til K benhavn og fremlagde deres resultater. Yderligere 20 fremtr dende forskere var hyret til at opponere mod papirerne. De 20 var ogs i K benhavn. Dertil kom dr mmeholdet p otte top- konomer, heraf tre nobelpristagere, der havde til opgave at lytte til alle argumenterne, se p tv rs af de 10 omr der og prioritere de bedste l sninger. Det, du kan l se i bogen her, er sammendragene af de 10 videnskabelige papirer og de 20 opponent-indl g skrevet i et forst eligt sprog. Du f r alts grundl ggende pr senteret det samme materiale, som dr mmeholdet havde til r dighed.
Hvorfor skulle alle eksperterne v re konomer? Det er der flere, der har sat sp rgsm lstegn ved. Men emnet for Copenhagen Consensus er prioritering, og konomers ekspertise er konomisk prioritering. Lige som klimatologer er bedst til at vurdere klimaet, og malariaeksperter ved mest om malaria. Men hvis vi overlod det til klimatologer og malariaeksperter at prioritere mellem tiltag over for drivhuseffekten og tiltag over for smitsomme sygdomme, skulle der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad de hver is r ville finde vigtigst. Derfor konomer.
Hensigten med Copenhagen Consensus er at bygge bro mellem forskernes elfenbenst rn og offentligheden. Vi har brug for konomernes kolde tal for at vide, hvordan vi bedst kan yde et varmhjertet bidrag til en bedre verden. Forskning skal bruges. Viden skal bruges. Det har vi taget meget bogstaveligt i Copenhagen Consensus.
Det var ikke nogen nem opgave, dr mmeholdet blev sat p . P nogle omr der fandt de, at der ikke var tilstr kkelig information til at vurdere l sningerne. Det gjaldt p omr derne uddannelse, konflikter og finansiel ustabilitet. Det er ogs et vigtigt resultat fra Copenhagen Consensus. At der er behov for yderligere forskning p disse omr der.
Det er lidt den samme proces, FN s klimapanel er i gang med. Da panelet kom med den f rste rapport om konsekvenserne af udledningen af drivhusgasser, viste det sig, at man manglede v sentlige informationer. Det har f rt til ny forskning, og da panelet kom med deres anden og tredje rapport, var mange af hullerne lukket. Det har medf rt et stadig bedre beslutningsgrundlag.
At det er sv rt, b r ikke afholde os fra at pr ve. At vi ikke ved alt, b r ikke afholde os fra at bruge det, vi ved. Materialet til Copenhagen Consensus viser, at der foreligger ganske omfattende viden om en r kke problemer og deres mulige l sninger.
Ogs hos Copenhagen Consensus-top konomerne var der en vis ydmyghed over for den vanskelige opgave. Jeg vil gerne understrege, at dr mmeholdet havde helt frie h nder. De otte konomer bestemte - naturligvis - suver nt resultatet af Copenhagen Consensus. Men det lykkedes rent faktisk at opn konsensus. De otte var overraskende enige. I kapitlet Resultater kan du se, hvad dr mmeholdet n ede frem til. Det positive budskab fra et enigt panel er, at vi kan g re noget. At det er en god investering at forbedre vilk rene for verdens milliarder af fattige mennesker.
Ekspertpanelet p Copenhagen Consensus n ede frem til, at verden f rst og fremmest b r satse p at kontrollere HIV/AIDS. Omkring 28 millioner sygdomstilf lde kan forhindres frem til 2010. Det vil koste 27 milliarder dollar. Fordelene ansl s at v re mere end 40 gange s store. AIDS er et fremtr dende eksempel p , at det er en god investering at bek mpe sygdomme.
Fejlern ring er nummer to p eksperternes liste. Sygdomme, der skyldes mangel p jern, zink, jod og A-vitamin, kan afhj lpes ved kosttilskud. Det vil give et exceptionelt h jt udbytte i forhold til omkostningerne. Eksperterne anbefaler, at der investeres 12 milliarder dollar i at afhj lpe dette problem. I dag mangler omkring 3,5 milliarder mennesker jern. Det er utroligt vigtigt at g re noget for at afhj lpe fejlern ring, is r hos b rn.
Frihandel er nummer tre p eksperternes liste. Omkostningerne ved at indf re frihandel vil v re meget lave. Gevinsterne vil derimod v re enorme, op mod 2.400 milliarder dollar om ret.
Afskaffelse af handelsbarrierer kr ver ikke mange penge. Her er f rst og fremmest brug for politisk vilje. Hele verden vil have fordel af frihandel, b de fattige og rige lande, og st rre velstand betyder, at der bliver r d til at l se flere af verdens alvorlige problemer.
Kontrol med og behandling af malaria kom p en fjerdeplads p top konomernes liste. Is r blev moskitonet behandlet med insektmiddel fremh vet som en investering, der vil give et meget h jt afkast.
Ud over sygdomme, sult og frihandel st r tiltag for rent drikkevand og bedre regeringsf relse h jt p dr mmeholdets liste.
Eksperterne har besvaret sp rgsm let: Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra til at bruge p en bedre verden, hvor skulle vi s s tte ind f rst? Her anbefaler et enigt panel af top konomer, at der afs ttes 27 milliarder dollar til bek mpelse af HIV/AIDS, 12 milliarder dollar til fejlern ring, at der indf res frihandel, hvilket vil have meget lave omkostninger, og at over 10 milliarder dollar bruges p bek mpelse af malaria.
Udgangspunktet for Copenhagen Consensus er, at verden st r over for mange problemer, og at vi ikke har r d til at l se dem alle her og nu. Det positive budskab fra eksperterne er, at der findes rigtigt gode l sninger. HIV/AIDS, fejlern ring, handelsbarrierer og malaria er problemer, som kan l ses meget effektivt.
De problemer, som kom h jest p top konomernes liste, er helt basale problemer for milliarder af mennesker verden over. Ny teknologi, konomisk v kst og udvikling har forbedret levevilk rene for mange mennesker. Alligevel er helt basale behov som at f tilstr kkelig og ordentlig mad og at have en basal sundhedstilstand meget presserende.
S meget om de bedste l sninger. Dem kan b de eksperter og alle gode viljer hurtigt blive enige om, b r s ttes i v rk. Vidste vi ikke i forvejen, at det var en god ting at bek mpe sygdomme og fejlern ring? Hvem kan v re uenig i det? Men nu fort ller konomerne os, at det ogs er en konomisk sund ide at investere i menneskers fremtid.
Hvad med den anden ende af listen - de d rlige l sninger? At prioritere er ikke alene sv rt. Det er ogs ubehageligt. Fordi en rangordnet liste ikke bare betyder, at der er noget, der kommer verst p listen, men ogs at noget kommer nederst. Den tankegang virker st dende p mange. Skal vi da ikke g re det hele - b de l se sultproblemer, stoppe klimaforandringer, undg krige osv.? Er det ikke ondt at v lge noget fra?
Et valg indeb rer ogs et fravalg. Eksperterne delte deres liste op i fire kategorier: Meget gode l sninger, gode l sninger, acceptable l sninger og d rlige l sninger. I kategorien d rlige l sninger placerede de et af l sningsforslagene for migration, nemlig g stearbejderprogrammer for ufagl rte. Desuden l tre forslag til l sninger p klimaforandringer helt i bund. Det gjaldt Kyotoprotokollen og to forskellige forslag om skat p CO 2 .
Eksperterne ignorerer ikke, at klimaforandringer er vigtige. Men for verdens fattige lande, som vil blive ramt h rdest af klimaforandringerne, er problemer som HIV/AIDS, sult og malaria mere presserende, og de kan l ses mere effektivt. Professor Stokey fra ekspertpanelet understregede, at klimaforandringer er et alvorligt problem, men at de l sninger, der var foresl et, herunder Kyoto, ikke er s rligt effektive. Der er behov for mere forskning p omr det.
Nogle kritikere mener, at Copenhagen Consensus bruger en alt for sn versynet tilgang ved at fokusere p , hvilken effekt en l sning har, og hvad den koster. En enkelt kritiker optr dte ved Copenhagen Consensus s afslutning med kikkertbriller for at sk re denne pointe ud i pap: konomerne ser kun p et lille, sn vert udsnit af verden med deres konomiske tilgang.
Det er imidlertid interessant, at top- konomernes prioritering ligger meget t t p det resultat, som 80 unge studerende fra hele verden n ede til, da de blev stillet over for samme opgave som eksperterne. Dette Copenhagen Consensus Ungdomsforum bliver beskrevet selvst ndigt her i bogen af Christian Friis Bach. Christian Friis Bach g r i sit kapitel meget ud af, at de unge valgte andre muligheder, men det v sentlige er naturligvis, at listen af udfordringer s ganske ens ud. Derudover fort ller han, at de unge ofte kom med langsigtede l sningsforslag, og at disse m ske var bedre. Det er rigtigt, at valget st r mellem klinikker og kondomer, men de sv re sp rgsm l st r stadig tilbage: Skal vi redde 1.000.000 liv med kondomer eller 100.000 med den tilsvarende udgift gennem klinikker?
Dagbladet Politiken bad faktisk ogs et ekspertpanel i Uganda om at prioritere de store udfordringer, og resultatet l ogs forbl ffende t t p konomernes. S der er meget, der tyder p , at der er bred opbakning til konomernes prioritering.
Det faktum, at konomernes k lige overblik, unges entusiastiske diskussioner og Ugandas eksperter n ede s ens resultater, understreger, at sygdomme og sult er meget p tr ngende problemer.
Copenhagen Consensus er ogs blevet kritiseret for at sammenligne bler og p rer. Hvordan kan man prioritere p tv rs af s forskellige emner som sult og klima ndringer? Vel er det sv rt, men det er nu engang det, politikerne g r hver dag. Der bliver prioriteret mellem rundk rsler for at ge trafiksikkerheden og hjemmehj lp til de ldre. Mellem nye skoler og bedre hospitaler. Og prioriteringen forsvinder ikke fra Jordens overflade, ved at vi ikke taler om den. Den bliver bare mindre synlig. Derfor er diskussionerne relevante.
Copenhagen Consensus er blevet kritiseret for som udgangspunkt at antage, at der ikke er nok penge til alt. Vil Copenhagen Consensus s ikke blive misbrugt som en l ftestang for nedsk ringer? Jeg tror, at vi vil se lige den modsatte effekt. Copenhagen Consensus vil betyde get opm rksomhed og dermed flere penge til udvikling i de fattige lande. Simpelthen fordi vi viser, at pengene g r stor nytte.
Nogle har sat sp rgsm lstegn ved hele ideen bag Copenhagen Consensus. At det er n dvendigt at prioritere.
T nk, hvis l ger p en skadestue ikke prioriterede patienterne efter, hvor alvorlige tilf ldene var? T nk, hvis l gerne f rst behandlede dem, der tilf ldigvis stod forrest i k en eller r bte h jest. S kom den br kkede arm f r hjertetilf ldet. Det ville koste liv og v re forkert brug af ressourcer, og det ville vi naturligvis aldrig acceptere. Vil vi acceptere den metode, n r det g lder hj lp til verdens fattige?
De, der ikke vil se i jnene, at vi har begr nsede ressourcer, lever i en dr mmeverden. Med fare for at virke kedelig mener jeg, at verden har mere brug for realister end for dr mmere. Det kan v re meget bekvemt at ville st tte alle gode form l, men den holder ikke i virkelighedens verden.
Har dr mmerne med alle deres gode viljer patent p godheden? Foretager realisten onde prioriteringer? M lt ud fra effekten for verdens lidende befolkning h lder jeg mere til den omvendte opfattelse. Det er uetisk ikke at inddrage viden om, hvor vi kan g re mest godt. Copenhagen Consensus er det k lige overbliks projekt. Det er ogs et meget etisk projekt. Men vi taler ikke s meget til den d rlige samvittighed som til den aktive handling.
Copenhagen Consensus har vist, at en kvalificeret prioritering er mulig. At konomiske beregninger af fordele og omkostninger ikke f rer til sn versynethed og pengefiksering, men tv rtimod til fokus p fattige menneskers vilk r.
Jeg er stolt over, at vi har n et det f rste m l med Copenhagen Consensus, nemlig en prioriteret liste over l sninger p verdens store problemer. Eksperterne har brugt deres viden og indsigt. De har lagt et stort engagement i at n frem til konkrete l sninger. Copenhagen Consensus har allerede startet en vigtig debat om prioritering af verdens ressourcer.
Copenhagen Consensus er t nkt som et konkret input til politikerne. Vil de s bruge det? Mit h b har hele tiden v ret, at n r listen f rst l der, s ville den ikke v re til at komme uden om. Fordi den i den grad bygger p viden. Og fordi den er s konkret.
Men Copenhagen Consensus ang r ikke bare politikere. Det er ogs vigtigt, at alle vi andre bliver inddraget i prioriteringsdiskussionen. At vi selv ser p fakta, stiller os selv over for de sv re, men uundg elige valg mellem en lang r kke gode muligheder. I bogen her f r du muligheden for at inddrage de bedste informationer til at forbedre debatten, til at komme med dit eget bud p en kvalificeret liste. Det n ste m l for Copenhagen Consensus er netop at f debatten bragt ud over de akademiske og politiske r kker. Jeg h ber meget, du vil deltage i den helt n dvendige diskussion omkring de globale prioriteringer - om hvad vi skal g re f rst.
Handelsudfordringen


Subsidier og handelsbarrierer

KYM ANDERSON
Centre for International Economic Studies ;
University of Adelaide (p.t. Verdensbanken)

Udfordringen
Der er klare konomiske fordele forbundet med at afskaffe statsst tte og handelsbarrierer. Selv om det er bevist, at den form for restriktioner har en negativ indflydelse p de konomier, som indf rer dem, og er til s rlig stor skade for verdens fattigste lande, forts tter regeringer verden over med handelshindringer for b de varer og serviceydelser. I dette kapitel argumenterer vi for, at en gradvis afvikling af den form for handelsforvridende politik b r have h jeste prioritet. En strategi for eliminering af handelsbarrierer og subsidier ville ikke alene medvirke direkte til at mindske fattigdommen, men ville desuden have nogle indirekte fordele i forhold til alle de vrige udfordringer, som Copenhagen Consensus besk ftiger sig med. Derudover ville de relativt lave omkostninger forbundet med reformer p omr det betyde, at der stadig ville v re en stor andel af de beregnede 50 milliarder USD tilbage til lavere prioriterede omr der.
Det er omkring 75 r siden, vi sidst oplevede en st rre b lge af protektionisme. Efter anden verdenskrig fors gte regeringerne i de st rste industrilande, som udm rket var klar over de konomiske begrundelser for frihandel, at finde nogle m der at neds tte importtarifferne p . Politikere er imidlertid bange for at indf re ndringer, som kan medf re politisk upopul re omfordelinger af arbejdspladser og velstand. Udfordringen best r derfor i at g re det politisk attraktivt at eliminere de eksisterende forvridninger p verdensmarkedet for varer, serviceydelser, kapital og i sidste ende ogs arbejdskraft.
Argumenterne for og imod en eliminering af subsidier og handelsbarrierer
Frihandel bliver af ikke- konomer ofte kritiseret ud fra den antagelse, at den har negative sociale og milj m ssige konsekvenser - en kritik, som er manifesteret ved et voksende antal anti-globaliserings-grupper. Disse konsekvenser skal imidlertid sammenholdes med de forskellige positive og milj m ssige f lgevirkninger af frihandel samt med de reelle konomiske fordele af b de statisk og dynamisk art.
Statiske fordele genereres ved, at de forskellige lande producerer flere af de varer og serviceydelser, de er bedst til at fremstille, og f rre af de ting, andre lande kan producere p en mere effektiv m de. Det vil betyde, at de enkelte lande vil f maksimeret v rdien af deres fremstillede varer eller serviceydelser, og at disse varer samtidigt vil v re attraktive i handelspartnernes jne, fordi de er prism ssigt konkurrencedygtige. Som part i handelstransaktioner vil hvert enkelt land v re bedre stillet end i en verden uden samhandel. Det kaldes som regel princippet om den komparative fordel. Jo mindre konomi et land har, jo st rre plejer de statiske fordele at blive - beregnet som en andel af nationalproduktet.
Derudover er der de dynamiske fordele, som betyder, at den gede samhandel s tter gang i den konomiske v kst. Det er typisk frigivelse af importen af halvfabrikata og produktionsmidler, som f r iv rks ttere til at foretage st rre investeringer i produktionskapacitet. Data indsamlet i l bet af sidste halvdel af det 20. rhundrede viser, at lande, som har frigivet deres handel i denne periode, i gennemsnit har kunnet konstatere en stigning i den rlige v kstrate for deres bruttonationalprodukt p 1,5 % i forhold til tidligere. Selvf lgelig er regeringerne ogs n dt til at g re andre ting rigtigt for at kunne tiltr kke investeringer - de skal f.eks. beskytte deres ejendomsrettigheder og opretholde en finansiel og politisk stabilitet. Frihandel er en n dvendig, men ikke en tilstr kkelig foruds tning for en vedvarende konomisk v kst.
Trods de potentielle fordele knyttet til samhandlen bevarer de fleste regeringer imidlertid ofte visse protektionistiske foranstaltninger. Det er der en politisk rsag til. Selv om en konomis samlede velstand ges, n r handlen frigives, kan kapitalejere og arbejdere i s rligt beskyttede industrier godt tabe p frihandel, og en given kompensation d kker typisk kun en lille br kdel af deres tab. Tabet b res af relativt f personer, som derfor er parate til at ud ve lobbyvirksomhed over for regeringen og st tte de politikere, som g r ind for protektionisme. Fordelene er derimod bredt fordelt p forskellige industrier og befolkningsgrupper. Derfor kan det v re sv rt at samles om at presse politikerne til at indf re reformer.
Regeringerne p virkes ogs af NGO ernes argumenter. Gr srodsorganisationerne h vder, at globaliseringen forst rker de sociale og milj m ssige problemer b de i rige og fattige lande, trods beviser for det modsatte.
Man kan dog fremme eller implementere handelsreformer ved f.eks. at s rge for f lgende: Bedre udbredelse af argumenterne for frihandel via regeringer, t nketanke og personer, som er direkte involveret i import og eksport, s indflydelsen fra NGO er, fagforeninger og andre s rinteressegrupper f r modspil; Teknologisk udvikling - f.eks. de sidste 20 rs revolution inden for informations- og kommunikationsteknologien - som kan medvirke til en drastisk nedbringelse af omkostningerne forbundet med at g re forretninger p internationalt plan; Andre landes unilaterale frigivelse af handlen, som kan synligg re fordelene ved de bne markeder; og Muligheder for at indg i internationale handelsaftaler, som kan sikre mere politisk acceptable alternativer til ensidig handelsliberalisering (selv om bilaterale og regionale aftaler ikke har samme mulighed for at bidrage til den nationale og globale velf rd som bredere multilaterale handelsaftaler).
Mulighederne
Her behandles fire muligheder: Mulighed 1 er at bev ge sig i retning af en verden uden subsidier og handelsbarrierer: frihandel i sin reneste og mest oprindelige form. Selv om denne mulighed i jeblikket virker politisk usandsynlig, repr senterer den om ikke andet et sammenligningsgrundlag, som andre muligheder kan holdes op mod. Mulighed 2 er en vellykket afslutning p Verdenshandelsorganisationens forhandlinger (WTO, World Trade Organisation): Doharunden. Denne mulighed involverer en delvis og globalt juridisk bindende handelsfrigivelse, hvor alle deltagere er ligestillede, eftersom WTO-medlemmerne repr senterer over 95 % af verdenshandlen. Her er man imidlertid langtfra sikker p et vellykket resultat, og tidshorisonten for afslutning af forhandlingerne str kker sig sandsynligvis langt ud over den aktuelle tidsfrist, som er udgangen af 2004, medmindre de st rste akt rer g r en ekstraordin r indsats. Mulighed 3 omfatter en r kke begr nsede, men stadig v sentlige, regionale handelsaftaler, f.eks. i forbindelse med APEC (Asia Pacific Economic Cooperation) eller EU-udvidelsen. APEC-aftalen er ikke-bindende, men den indeb rer markedsadgang for hver enkelt underskrivers samhandelspartnere ( Most Favoured Nations ) og er dermed reelt en del af WTO-reformerne. EU-udvidelsen er et eksempel p det modsatte: Alle deltagere har adgang til hinandens markeder, men deres eksterne handelspartnere er ikke omfattet af aftalen. Efter EU s udvidelse mod st i maj 2004 er den mest ambiti se gensidige pr ferenceaftale nu den foresl ede FTAA-aftale (Free Trade Area of the Americas), som ville samle alle konomier i Nord-, Central- og Sydamerika, og det er derfor denne aftale, vi her vil se p . Mulighed 4 d kker aftaler, der giver fortrinsret til eksportvarer fra udviklingslandene til de rige konomier: s kaldte ikke-gensidige handelspr ferenceaftaler. EU-landene har f r i tiden tilladt import fra deres tidligere kolonier, men EU-forslaget om at give told- og kvotefri adgang for alle de mindst udviklede lande er blevet godt modtaget af adskillige industrialiserede lande.
konomiske fordele forbundet med en aftrapning af subsidier og handelsbarrierer
De fleste af de offentliggjorte unders gelser, som omtales i dette kapitel, anvender computersimulerede modeller af den globale konomi af CGE-typen (Computable General Equilibrium - generelle ligev gts-modeller). Disse modeller har i stigende grad v ret anvendt til analyse af multilaterale handelsreformer, siden de begyndte at blive indf rt i slutningen af 1970 erne. Selv om de alts kun er modeller og derfor langtfra er perfekte, fanger de alligevel de v sentligste justeringer p samfunds konomisk niveau ganske godt og indeholder endda s tilpas detaljerede oplysninger om industrisektorerne, at de kan v re til gavn for mange forskellige parter.
Modellerne har som regel v ret brugt af konomer til at analysere f lgevirkningerne af en nedtrapning af handelsbarrierer og landbrugs- og eksportst tteordninger. Subsidier, som ikke er rettet mod landbruget, behandles ikke. De er ikke centrale for WTO-forhandlingerne, der findes kun sporadiske data om dem, og landbrugssubsidierne sk nnes under alle omst ndigheder at udg re omkring 40 % af den samlede statsst tte.
Mulighed 1 Fjernelse af alle handelsbarrierer og landbrugssubsidier
Det er kun relativt f unders gelser, som har besk ftiget sig med denne mulighed. Fordelene forbundet med forslaget svinger som f lge af forskellige antagelser fra 254 milliarder rligt (hvoraf 108 milliarder tilfalder udviklingslandene) til 2.080 milliarder USD (hvor 431 milliarder USD g r til udviklingslandene). Det h jeste af de to tal foruds tter desuden en liberalisering af serviceydelser, herunder af direkte udenlandske investeringer. Tre andre unders gelser angiver fordele, som bel ber sig til nogle tal mellem de to n vnte yderpunkter.
Alle unders gelser viser, at landbruget er den st rste bidragyder og leverer 65-70 % af de samlede fordele. Det afspejler, i hvor h j grad n sten alle lande - b de rige og fattige - har ud vet protektionisme i forhold til import af landbrugsvarer, og hvordan staten i mange rige lande yder direkte st tte til landbruget.
Ingen af unders gelserne ser p effekten af en total frigivelse af arbejdskraftens bev gelighed p internationalt plan. Imidlertid sk nnede man for nylig, at selv en beskeden lempelse, hvor man blot tillod midlertidig immigration indtil det punkt, hvor de industrialiserede landes arbejdsstyrke var for get med 3 %, hvilket ville svare til 16,4 millioner arbejdere fra udviklingslandene, ville ge den globale indkomst med 156 milliarder USD. Den st rste gevinst ville tilfalde migranterne fra udviklingslandene.
Mulighed 2 Aftrapning af handelsbarrierer og landbrugssubsidier i WTO s Doha-forhandlingsrunde
Denne s kaldte udviklingsrunde i handelsforhandlingerne, som blev p begyndt i november 2001, har til dato ikke vist store tegn p fremskridt. Alligevel b r vi overveje de potentielle fordele.
En optimistisk antagelse af en generel nedsk ring p 50 % i bundne tariffer og landbrugssubsidier medf rer vurderede fordele p omkring 200-1000 milliarder USD om ret - omkring halvdelen af, hvad man kan forvente ved en total frigivelse, selv om fordelingen af fordelene bliver anderledes. Der er i estimaterne ikke taget forbehold for konomisk v kst, som skyldes indf relse af reformer, eller for f lgevirkningerne af en liberalisering af arbejds- eller kapitalmarkeder. Hvis man medtog disse faktorer, ville fordelene sandsynligvis v re endnu st rre.
Mulighed 3 Fjernelse af interne amerikanske handelsbarrierer som f lge af FTAA-forhandlingerne
Oprettelsen af regionale frihandelsomr der - og selv af et omr de s stort som det foresl ede FTAA (Free Trade Area of the Americas) - indeb rer kun begr nsede fordele. Gevinsten vil v re en lille br kdel af de fordele, man kunne generere ved en v sentlig liberalisering af verdenshandlen via WTO. Der er ingen tvivl om, at det ville gavne nogle enkelte udviklingslande, men ikke mere end blot en lille lempelse af de globale handelsbarrierer.
Frihandelsomr der har ogs nogle ulemper: Det gavner selvf lgelig bestemte lande at v re inkluderet i en s dan aftale, men der kan v re omkostninger for andre konomier, som bliver udelukket fra aftalen. Den reelle globale effekt kan endog blive negativ, fordi man ved at lede handlen uden om de ekskluderede lande skaber et tab, som er st rre end den gevinst, der opn s af frihandelsmedlemmerne. Alligevel forts tter man med at tilstr be aftaler af denne type, ikke mindst fordi de kan etableres hurtigere og med mindre politisk besv r end de multilaterale reformer via WTO.
Mulighed 4 Fjernelse af eksportbarrierer rettet mod de mindst udviklede lande
Et eksempel p denne fremgangsm de er EU s forslag om at udvide den told- og kvotefri adgang for eksport fra de lande, der af FN betegnes som mindst udviklede af alt andet end v ben (Everything But Arms). Det kan m ske lyde som en god id , men der er ikke taget h jde for handel med serviceydelser, herunder s rligt muligheden for at opn midlertidig arbejdstilladelse, ligesom der ogs er andre ulemper forbundet med forslaget.
Det er et initiativ, der n dvendigvis har meget ringe global gennemslagskraft, da landene udg r en meget lille del af den globale konomi. Det vil helt bestemt indeb re betydelige fordele for Afrika-regionen syd for Sahara (SSA-landene), hvor eksporten muligvis vil kunne ges med 0,5 milliarder USD rligt, if lge Verdensbankens sk n. En mere omfattende analyse fra Verdensbanken viser, at de mindst udviklede lande over hele verden kunne opn fordele p helt op til 2,5 milliarder USD, hvis deres eksportvarer havde uhindret adgang til EU, USA, Canada og Japan. Det ville imidlertid delvis ske p bekostning af andre udviklingslande. Desuden ville det ikke give landene noget s rligt incitament til at aftrappe deres egne interne og eksterne handelsbarrierer og ville dermed fjerne deres tilskyndelse til at fors ge at gennemtvinge en global handelsfrigivelse i WTO.
Hvordan kan man bedst sikre fremskridt inden 2010?
Hvis man skal g re sig h b om et fremskridt i lyset af de st rke protektionistiske kr fter i de enkelte landes magtfulde interne interessegrupper, skal man anl gge en flerstrenget strategi. Den skulle b de indeb re opmuntring til unilaterale reformer internt i de forskellige lande og til omfattende multilaterale reformer via WTO, suppleret af regionale initiativer af en type, som tilgodeser begge dele. For at im deg de protektionistiske interessegrupper, som har stort held med at l gge pres p nationale regeringer, skal man argumentere meget kraftigere for frihandel, f.eks. ved at sponsorere politiske t nketanke og andre, som p en effektiv m de er i stand til at formidle analytikernes empiriske resultater til dem, der vil drage fordel af handelsreformerne.
ENORME GEVINSTER VED LIBERALISERING
Kym Andersons beregninger viser, at en liberalisering af handelsbarrierer og fjernelse af landbrugsst tte er virkeligt gode investeringer

Handelspr ferenceaftaler lader til at v re en fast bestanddel i den vedvarende udvikling i retning af en liberalisering p omr det, selv om de isoleret set ikke er den bedste l sning. Ikke-gensidige aftaler (mulighed 4) er af s rligt tvivlsom v rdi, fordi de l gger en d mper p yderligere liberalisering og stiller udviklingslande d rligere, hvis de ikke af FN er kategoriseret som v rende blandt de mindst udviklede. Det g lder f.eks. fattige lande som Vietnam. Der er lignende ulemper forbundet med frihandelsomr der, som kun medf rer en br kdel af de fordele, man ville kunne realisere via multilaterale WTO-baserede reformer.
Resum af de overordnede fordele
Dette kapitel har taget udgangspunkt i et gennemsnit af de vre og nedre gr nser for de brugte analyser. Den statiske gevinst svarer til en stigning i det globale BNP p 1,8 % efter en fuldst ndig tilpasning til de nye omst ndigheder. For udviklingslandene ville fordelene blive h jere: 2,5 % af BNP. Det antages, at fordelene begynder ved en femtedel af denne procentsats, men at de vil blive for get med en femtedel hvert r fra 2006 til 2010, hvor de m anses for at v re fuldst ndigt realiserede.
Derudover er der dynamiske fordele forbundet med frihandel. Et forsigtigt sk n viser, at reformer p omr det ville ge den rlige konomiske v kstrate med en sjettedel for udviklede lande og en tredjedel for udviklingslandene. For verden som helhed ville v ksten ges fra 3,2 % til 3,8 % rligt, hvilket for udviklingslandene ville betyde en stigning i deres gennemsnitlige rlige v kstrate fra 4,6 % til 6,1 %. For igen at v re p den sikre side kan man antage, at den h jere v kstrate forts tter til 2050, og ikke i al uendelighed.
konomiske omkostninger forbundet med en aftrapning af subsidier og handelsbarrierer
Omkostningerne forbundet med reformprocessen er engangsudgifter, sammenlignet med fordelene, som er b de langsigtede og vedvarende. Omkostningerne omfatter dem, der er knyttet til forhandlingsrunder, st tte til politiske t nketanke, overgangsfaser for virksomhederne og deres ansatte samt samfundsm ssige omkostninger og sociale ydelser forbundet med midlertidig arbejdsl shed. Unders gelser viser som regel, at den slags omkostninger er relativt sm i forhold til fordelene, og at de kan minimeres vha. en gennemt nkt og gradvis implementering af reformerne. Regeringerne kan dog stadig v re uvillige til at indf re reformer, fordi tabet af arbejdspladser derved gerne bliver koncentreret og meget i jnefaldende, hvorimod fordelene til geng ld er s j vnt fordelt over hele konomien, at de fleste borgere ikke l gger m rke til dem.
I dette kapitel antages det, at justeringsperioden efter en 50 % liberalisering varer fem r (hvilket er betragteligt l ngere end i de fleste case studies ). For hvert enkelt r antages det, at omkostningerne bel ber sig til en tredjedel af de endelige samlede statiske fordele af reformen: 243 milliarder USD rligt for perioden 2006-2010, hvoraf 71 milliarder USD p hviler udviklingslandene.
Sociale og milj m ssige fordele
Da handelsreformer kan generere store konomiske fordele over en lang periode, ville de kunne bidrage indirekte til h ndteringen af de andre globale udfordringer, fordi der ville blive flere midler til r dighed. Der ville dog ogs v re nogle direkte konsekvenser for en r kke centrale udfordringer - f.eks. f lgende: Nedbringelse af fattigdommen ville kunne accelereres, da de udviklings konomier, som vokser hurtigst, har vist sig at v re bedre til at nedbringe fattigdommen end lande med en langsom konomisk v kst; Smitsomme sygdomme ville kunne h ndteres mere effektivt af de lande, hvor fattigdommen er nedbragt, og medicin er bredere tilg ngelig og overkommelig i pris; Konflikter vil sandsynligvis mindskes, n r landene bliver mere konomisk afh ngige af hinanden, og n r der er f rre forhindringer for migrationen; og Manglende investeringer p uddannelsesomr det , som is r ber rer de fattige familier i udviklingslandene, vil sandsynligvis kunne afhj lpes via stigninger i de internationale priser p landbrugs- og tekstilprodukter - en f lgevirkning af handelsreformer.
Globale benefit-cost-forhold
Et lavt estimat af de samlede nettofordele ved at halvere subsidier og handelsbarrierer viser, at den rlige v kst i bruttonationalproduktet vil blive rundt regnet fordoblet efter den f rste tilpasningsperiode (som foruds ttes at vare fem r). Hvis man antager, at der ikke vil v re yderligere fordele efter 2050 (selv om det er usandsynligt), og anvender en diskonteringssats p 5 %, vil nettonutidsv rdien blive 23 billioner USD for verdens konomien, og halvdelen af dette bel b vil tilfalde de aktuelle udviklingslande. P baggrund af at de estimerede tilpasninger m.m. bel ber sig til knap 1 billion USD, bliver benefit-cost-forholdet 24,3 globalt set og 37,9 for udviklingslandene.
Hvis man medregner de sociale og milj m ssige fordele og omkostninger, vil disse tal sandsynligvis blive betydeligt h jere. Selv hvis man anl gger et mere forsigtigt sk n mht. Doha-forhandlingerne og overgangsfasen, vil fordelene sikkert stadig v re utroligt store, og omkostningerne sagtens kunne retf rdigg res. Alt dette er inden for r kkevidde, hvis vores ledere viser sig tilstr kkeligt modige og villige til at udnytte de chancer optimalt, der byder sig for unilaterale og multilaterale handelsreformer, s rligt inden for rammerne af WTO-strukturen.

Subsidier og handelsbarrierer

Opponenters synspunkter
I sin kritiske vurdering argumenterer Kym Anderson ih rdigt for maksimal liberalisering af handel, ikke bare som et gode i sig selv, men ogs som en m de at bidrage til l sningen af andre problemer med h j prioritet. Begge opponenter er enige i, at frihandel har konomiske fordele, men de har forbehold ang ende, hvordan disse bedst kan genereres og deles.
Arvind Panagariya st tter fuldt ud Andersons argument om, at handelsliberalisering b r gives den h jeste prioritet blandt problemerne p Copenhagen Consensus, og anser det for altafg rende, hvis de andre problemer skal kunne l ses. Ikke desto mindre har han visse kritikpunkter. I s rdeleshed mener han, at argumentet ville st st rkere, hvis der var fyldestg rende oplysninger om nogle af barrierernes karakter og st rrelse. Desuden er fordelene ikke j vnt fordelt: Indvirkningen p nogle udviklingslande ville faktisk v re negativ.
Anderson er fortaler for liberalisering p grundlag af generaliseringer, hvor rsag (liberalisering) uundg eligt f rer til den nskede virkning ( get v kst). Efter Panagariyas mening kan denne sammenh ng ikke garanteres, og i stedet anser han benhed for at v re n dvendig, men ikke tilstr kkeligt for en b redygtig, hurtig v kst.
Panagariya ser i den f rste af Andersons udpegede l sninger - unilateral liberalisering - mange beviser p fordelene ved dette og fremh ver is r den dramatiske forbedring i v kst som resultat af, at Indien og Kina g r denne vej. Kritikere p peger de katastrofale erfaringer fra sydamerikanske lande i 1980'erne og 90'erne, men han h vder, at den grundl ggende rsag ikke var overdreven liberalisering, men at det i stedet var makro konomisk ustabilitet, der f rte til overdreven udenlandsk l ntagning (i sig selv et problem behandlet som en separat udfordring). Chile udg r en unik succeshistorie i regionen p det tidspunkt, fordi landet fulgte en fornuftig national konomisk politik samtidig med fjernelse af subsidier.
Multilateral liberalisering ved afslutningen af Doha-runden grundet Verdenshandelsorganisationens forhandlinger er den anden l sning, som Panagariya ogs st tter. I betragtning af kompleksiteten af forhandlingerne mener han, at en halvering af barriererne inden 2010 er urealistisk. En aftale om eliminering af industriel told inden en senere dato kan lade sig g re. Ang ende sp rgsm let om landbrug pointerer han, at fjernelsen af landbrugsst tte rent faktisk vil skade st rstedelen af udviklingslandene, som ikke er nettof devarerimport rer, og dermed vil de lide under de h jere priser. Ironisk nok vil det v re de rigeste lande (is r USA), der vil h ste de st rste fordele, selv om det er deres subsidier, der vil blive fjernet.
Sikkerhedsnet og overgangsaftaler vil v re n dvendige for at beskytte udviklingslande, som kan lide under dette p kort sigt. Den negative virkning skal dog erkendes af resten af verden, f r en s dan politik kan indf res.
Panagariya er enig med Anderson i, at introduktionen af flere frihandelsomr der og ensidige pr ferenceaftaler for handel mellem fattige og rige lande har lidet at tilbyde med henblik p get v kst. Der er kun f succeshistorier. Labyrinten af aftaler komplicerer handel, og der er intet synderligt incitament til multilateral reform, hvilket kunne v re til st rre nytte. Han er ogs bekymret for, at der f lger betingelser med s danne aftaler, s som forpligtelse til at dele den amerikanske opfattelse af immaterielle rettigheder.
I sin kritiske vurdering fremh ver Jan Pronk mange af de samme emner, men udtrykker is r bekymring for den negative virkning for visse lande og sociale grupper. Han tror p v rdien af frihandel, men argumenterer ogs til fordel for mere integration i nationalpolitiske beslutninger for at maksimere nyttev rdien. Han mener ikke, at frihandel kan spille en direkte rolle med henblik p at l se de andre udfordringer. Efter hans mening er handel kun n blandt en r kke vigtige faktorer.
Pronk argumenterer for en mere afbalanceret vurdering af mulighederne for frihandel med andre aspekter af den nationalpolitiske dagsorden (s som politik ang ende uddannelse, forskning, milj og social velf rd) og har en bredere, mere politisk fokuseret opfattelse af Panagariyas synspunkt om, at reform af handelshindringer er en n dvendig, men ikke tilstr kkelig faktor med henblik p b redygtig v kst. Efter Pronks mening er det ultimative m l med konomisk politik ikke at udvide handel, men at ge indt gt og velf rd.
Han uddyber dette og p peger, at landene har brug for gode institutioner og konomisk og politisk stabilitet for at kunne nyde godt af fri handel. Han argumenterer ogs for en gradvis indfaldsvinkel til bning af markeder: Kina har oplevet en b redygtig, hurtig v kst, delvist p bekostning af milj et og et stabilt banksystem. EU har p den anden side v ret l nge om liberaliseringen, ikke fordi politikerne ikke anerkendte fordelene, men fordi de frygtede de sociale konsekvenser ved mindre velovervejede handlinger. P trods af forvridningen p grund af den f lles landbrugspolitik st r europ iske landm nd st rkere end i mange andre lande.
Pronk er skeptisk over for Andersons forslag om at mindske modstanden mod fri handel ved at tilbyde flere markedspositive oplysninger. Efter hans mening opfatter mange borgere subsidier som en m de at fremme politisk og social stabilitet, hvad de konomiske argumenter s end m tte v re for at fjerne dem. Politikere farer med lempe for at undg at skabe endnu st rre uligheder. I denne kontekst er han enig i, at en kombination af unilateral reform p nationalt niveau med multilaterale handlinger gennem Verdenshandelsorganisationen er b de fornuftig og politisk gennemf rlig.
Selv om fordelene ved liberalisering er store, og Andersons vurderinger rent faktisk er forsigtige, betyder dette ikke, at det vil v re nemt at gennemf re. Dette skyldes, at fordelene er ulige fordelt (hidtil til fordel for rige lande), og de strukturelle og sociale omkostninger er b de st rre og mere vedvarende, end den videnskabelige artikel har taget i betragtning. Ulighederne er blevet st rre i takt med, at handelsbarrierer er blevet fjernet, og Pronk tvivler derfor p , at frihandel direkte vil kunne bek mpe fattigdom. Han mener heller ikke, at der n dvendigvis er en positiv indvirkning p milj et.
Begge opponenter er enige i, at liberalisering af handel kan medf re store konomiske fordele, men de p peger, at reform skal kombineres med andre vigtige politiske emner, hvis tiltagene skal v re vellykkede.
Sultudfordringen


Underern ring og sult

JERE R. BEHRMAN
Population Studies Center ;
University of Pennsylvania
HAROLD ALDERMAN
Verdensbankens Afrika-afdeling
JOHN HODDINOTT
International Food Policy Research Institute ;
Washington, DC

Udfordringen
Bag tv-udsendelsernes mange tragiske billeder af akut hungersn d skjuler sig et langt st rre problem - den kroniske underern ring og sult i udviklingslandene. Det ligger uden for dette kapitels rammer at besk ftige sig med de store menneskelige omkostninger forbundet med underern ring, idet hensigten her udelukkende er at fokusere p de konomiske aspekter af problemet: En bedre ern ring kan b de mindske de fattige samfunds konomiske tab i forbindelse med d dsfald og hj lpe dem med at blive mere velst ende, fordi det enkelte menneskes produktivitet for ges.
I dette kapitel diskuteres problemets karakter og omfang samt de konomiske fordele forbundet med vellykkede l sningsmodeller. Der foresl s herefter fire omr der, som giver mulighed for en effektiv implementering af ressourcer med henblik p at minimere underern ringsproblemet: Reduktion af antallet af b rn med lav f dselsv gt Oplysning om ern ring af sp db rn og b rn og fokus p fordelene ved amning Reduktion af antallet af personer med an mi grundet jernmangel samt mangel p A-vitamin, jod og zink Investering i udviklingslandenes teknologi inden for landbrugssektoren
Fordelene forbundet med en implementering af ressourcer p de n vnte omr der vil klart overstige omkostningerne, hvilket betyder, at disse muligheder kan retf rdigg res rent konomisk. Det er indlysende, at der derudover vil v re tale om endnu mere vidtr kkende samfundsm ssige og menneskelige fordele.
Udfordringens karakter
Sult er blevet beskrevet som en tilstand, hvori mennesker mangler den mest grundl ggende f deindtagelse og dermed den energi og de n ringsstoffer, der skal s tte dem i stand til at f re en 100 % produktiv tilv relse . Her taler vi ikke om fejlern ring, som reelt ogs kan betegne et overforbrug af mad med overv gt, sukkersyge eller hjerte-karsygdomme til f lge, og som ikke er relevant i denne sammenh ng. Vi anvender derimod udtrykket underern ring, en tilstand, som er t t forbundet med den kroniske sult. Selv om visse iagttagere mener, at de tal, der med regelm ssige mellemrum offentligg res af FAO (FN s Food and Agriculture Organisation), tegner for lyst et billede af den egentlige sulttilstand, er det ikke desto mindre disse tal, der udg r den eneste relativt langsigtede globale database. Tallene viser, at antallet af underern rede mennesker i udviklingslandene var 798 millioner i perioden 1999-2001, svarende til 17 % af den samlede befolkning i de p g ldende lande. Selv om der er tale om et enormt problem, b r det imidlertid betragtes i lyset af udviklingslandenes hastigt voksende befolkningstal. I l bet af de sidste 10 r blev befolkningstallet her get med 662 millioner mennesker (n sten dobbelt s meget som de 15 EU-landes samlede befolkningstal), mens antallet af kronisk sultende mennesker faldt en smule (med 18 millioner).
90 % af disse mennesker lever i Asiens Stillehavsregion (505 millioner) eller syd for Sahara i Afrika (198 millioner). Trods det st rre antal ber rte mennesker i Fjern sten har tendensen her v ret en nedgang i antallet og procentdelen af sultende, hovedsageligt p grund af en bedre ern ring af folk i Kina. I Afrika har der derimod v ret en stigning i det samlede antal underern rede mennesker, ligesom den andel af befolkningen, der har v ret ber rt af problemet, har v ret h jere i visse lande.
DET ER D YRT AT V RE FATTIG
Jere Behrmans analyse viser, at en systematisk indsats over for fejlern ring og kronisk sult ikke blot vil kunne mindske den menneskelige lidelse i verden - den ville ligefrem v re en god forretning.

Tabellen viser ikke den samlede effekt ved at gribe systematisk ind over for fejlern ring. Inden for hvert af de fire indsatsomr der findes andre initiativer, som ogs ville kunne bidrage til at mindske f lgevirkningerne ved fejler-n ring. www.copenhagenconsensus.dk for en detaljeret gennemgang.

Den socio konomiske fordeling af underern ringstallene er af FN s Hunger Task Force ansl et som f lger: 50 % af landbefolkningen 25 % af den ikke-jordbesiddende landbefolkning 22 % af bybefolkningen 8 % af de direkte ressourceafh ngige (bl.a. kv gavlere og fiskere)
Udviklingen af fostret i svangerskabsperioden er afg rende for barnets f dselsv gt og p virker desuden hele barnets udvikling.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents