Naturen
120 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Naturen , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
120 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Arktis. Et benhardt og iskoldt miljo, hvor dyr og planter gennem artusinder har tilpasset sig ekstreme forhold. Men Arktis er ogsa et sarbart miljo, der i de seneste artier har undergaet store forandringer. Temperaturen er steget markant, og havisen er skrumpet betragteligt. Kan den hojarktiske natur folge med sadanne Aendringer?I denne bog fortAeller 22 danske forskere om mere end 14 ars minutios overvagning af det hojarktiske okosystem i Nordostgronland. Med Forskningsstation Zackenberg som faglig og social ramme har forskerne siden 1995 malrettet arbejdet pa tvAers af videnskabelige fagomrader for at kortlAegge miljoet i en ca. 30 km2 stor dal og forsta klimaets betydning for det samlede okosystem.Historien om naturen og klimaAendringerne i Nordostgronland begynder med historien om etableringen af Forskningsstation Zackenberg og driften af stationen. Herefter folger en rAekke artikler, hvor observationerne bliver fremlagt og forklaret. Hvad sker der med jordmiljoet - med permafrost og kulstofomsAetning? Hvad spirer i plantedAekket og lever i soerne? Og hvordan reagerer trAekfugle, rovdyr og byttedyr, nar fodekAederne Aendrer sig? Dagbogsoptegnelser om forskernes liv og oplevelser fungerer som pauser imellem artiklerne, og bogen afsluttes med et samlet bud pa, hvordan fremtidens Arktis kunne komme til at se ud, hvis den globale opvarmning fortsAetter. Bogen indledes med et forord af Hans Kongelige Hojhed Kronprins Frederik.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 11 décembre 2009
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246568
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0050€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch
Naturen og klima ndringerne i Nord stgr nland
Forord
af Hans Kongelige H jhed Kronprins Frederik
Jeg har siden 1995 med stor interesse fulgt tilblivelsen af Forskningsstation Zackenberg i den nord stgr nlandske Nationalpark.
Baggrunden for Forskningsstation Zackenberg er en gruppe forskeres meget grundige unders gelser af et naturomr de, som, de regnede med, ville ndres betydeligt som f lge af den globale opvarmning. Disse forskere nskede at beskrive et arktisk naturomr de i r Nul for de forventede klima ndringer for s ledes at kunne f lge og dokumentere, hvad et varmere klima f rte med sig.
Da denne forskning ved Zackenberg indledtes for blot femten r siden, syntes det n rmest uforst eligt, at temperaturen i Nord stgr nland skulle kunne ndre sig s betydeligt, som videnskaben nu forventer.
I r 2000, hvor jeg personligt fik mulighed for at opleve Nationalparkens fantastiske natur p Sirius 2000 ekspeditionen fra Qaanaaq til Daneborg med hundesl de, s vi, p den samlede str kning p ca. 3.000 km, enkelte indikationer p klima ndringer.
Dengang vidste vi ikke meget om klimaets indvirkning p Arktis, men i dag ved vi, at klimaet og naturen i Arktis er under forandring, og Forskningsstation Zackenberg har udviklet sig til n af de f rende forskningsstationer i det arktiske omr de - netop fordi de grundige unders gelser her startede allerede, inden klima ndringerne virkelig tog fart.
S ledes har jeg personligt kunnet opleve en del af disse ndringer i de seneste r, blandt andet p flere rejser til Arktis sammen med min hustru Hendes Kongelige H jhed Kronprinsesse Mary, Hendes Kongelige H jhed Kronprinsesse Victoria af Sverige og Hans Kongelige H jhed Kronprins Haakon af Norge.
Denne bog er skrevet af en gruppe danske og gr nlandske forskere, som hver is r er de f rende nationale specialister inden for det omr de, som de skriver om. De faglige tekster krydres dels af en lang r kke flotte billeder fra Zackenberg og Daneborgomr det, dels et udsnit af forskernes dagbogsblade fra stationen. Disse dagbogsblade beskriver ikke blot dagligdagen p Forskningsstation Zackenberg, de afsl rer ogs en dyb fascination af Gr nlands naturverden. Dette er en fascination, som jeg fuldt deler.
07-11-2009


Foto: M. Rasch.

Forfatterliste

Thomas B. Berg , forsker, Naturama
Erik W. Born , seniorforsker, Gr nlands Naturinstitut, Gr nland
J rgen Buus-Hinkler , forsker, Danmarks Meteorologiske Institut
Peter Bondo Christensen , seniorforsker, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Torben R. Christensen , professor, Lunds Universitet, Sverige
Kirsten Seestern Christoffersen , lektor, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, K benhavns Universitet
Bo Elberling , professor, Institut for Geografi og Geologi, K benhavns Universitet
Mads C. Forchhammer , professor, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Ronnie N. Glud , professor, Dunstaffnage Marine Laboratory, Skotland
Birger Ulf Hansen , lektor, Institut for Geografi og Geologi, K benhavns Universitet
Toke T. H ye , forsker, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Lotte Illeris , adjunkt, Biologisk Institut, K benhavns Universitet
Erik Jeppesen , forskningsprofessor, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Torben Linding Lauridsen , seniorforsker, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Hans Meltofte , seniorr dgiver, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Morten Rasch , videnskabelig leder, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
S ren Rysgaard , professor, Gr nlands Naturinstitut
Niels M. Schmidt , seniorforsker, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Mikael K. Sejr , seniorforsker, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Charlotte Sigsgaard , forskningsassistent, Institut for Geografi og Geologi, K benhavns Universitet
Martin Stendel , seniorforsker, Danmarks Meteorologiske Institut
Mikkel P. Tamstorf , seniorr dgiver, Danmarks Milj unders gelser, Aarhus Universitet
Zackenberg
- et kosystem under luppen
Af Mads C. Forchhammer, Hans Meltofte Morten Rasch

Forskningsstation Zackenberg under nordlys i marts. For f rste gang i stationens 14- rige historie og i anledning af det internationale polar r (IPY) blev der moniteret i den sene vinterperiode.
Foto: M.C. Forchhammer.

Figur 0.1 Gr nland med klimazoner, pakisens udstr kning i april og september samt placeringen af Zackenberg og en r kke byer. Se ogs kortet p omslagets flap.
Temperaturen stiger, havisen i Det Arktiske Ocean skrumper, nedb rsm ngderne i stgr nland stiger voldsomt, og en lang r kke dyr og planter risikerer at forsvinde. Den menneskeskabte globale opvarmning sl r h rdest igennem i Arktis, og fremtidsudsigterne er foruroligende for netop dette k mpem ssige omr de. Konsekvenserne er samtidig vidtr kkende: ndringerne i Arktis er en tidlig advarsel om, hvad der venter resten af Jorden.
Forskere p omr det s advarselslamperne blinke r dt allerede i 1995, hvor drivhuseffekt ellers var noget, der handlede om tomaters modningsproces i baghavens drivhus. Vision re forskere fra Zoologisk Museum ved K benhavns Universitet igangsatte derfor et tv rfagligt naturoverv gnings- og forskningsprogram i det centrale Nord stgr nland med base i Zackenberg for at unders ge og overv ge effekter af klimaforandringer p naturen i h jarktiske kosystemer (Fig 0.1). Zackenberg Basic hedder moniteringsprogrammet, der er blevet et af de mest omfattende overv gningsprogrammer i Arktis.
Resultaterne fra de f rste 14 rs overv gning pr senteres i denne bog, der s tter fokus p , hvordan de seneste klima ndringer har p virket naturen og styret kosystemet i Nord stgr nland - og i sidste ende giver bogen et bud p , hvordan resten af Arktis vil p virkes af klima ndringer.
Fra snefnug til gasudveksling
At s tte et helt kosystem under luppen og f lge de ndringer, der sker i takt med at klimaet ndrer sig, er en kolossal stor opgave. Mange praktiske forhold skal v re p plads: Der skal v re huse til indkvartering, kantine, v rksteder, depoter, garager, kontorer og laboratorier - og egen landingsbane til de ugentlige fly fra Island. Samtidig skal forskere finde sammen p tv rs af faglige omr der og blive enige om, hvad der er vigtigt at observere i et langtidsperspektiv. Ved Zackenberg observerer forskerne rligt ca. 1.500 fysiske og biologiske parametre, der d kker over s forskellige naturvidenskabelige omr der som klimatologi, meteorologi, naturgeografi, glaciologi, mikrobiologi, botanik, zoologi og marinbiologi. Ikke t omr de er uv sentligt, n r man vil forst og beskrive, hvordan ndringer i klimaet vil p virke og p sigt ndre et h jarktisk kosystem.
Studerer man f.eks. klimaets indflydelse p vegetationen og m ngden af drivhusgasser, der udveksles mellem jord og atmosf re, er der flere forhold, man skal have tjek p (Fig. 0.2). Allerf rst skal man have styr p , hvordan ndringer i lokale vejrforhold som temperatur og snenedb r er koblet til st rre tidsm ssige svingninger i atmosf riske og marine klimasystemer. Endvidere afh nger effekten p kosystemet af m ngden af sne og af landskabets karakter. P skr ninger i l for vinden dannes der f.eks. store snefaner, mens h jtliggende flade omr der ofte er bl st fri for sne hele vinteren igennem. S danne forskelle kan p virke naturen ad mange forskellige veje. Som man kan se p Fig. 0.2, kan ndringer i snem ngden p virke planternes v kst og artssammens tning s vel som oms tningen af n ringsstoffer i jorden. Dette betegnes ofte som en direkte klimaeffekt. Derudover vil ndringer af f.eks. snedybden ogs kunne p virke et pattedyr som moskusoksens adgang til plantef den, og det vil igen p virke planternes v kst. Dette er en indirekte effekt af klima. Man kan derfor sige, at det er summen af b de direkte og indirekte klimaeffekter p kosystemet, der i sidste ende styrer, om eksempelvis udvekslingen af drivgasserne metan og kuldioxid fra jorden til atmosf ren ndres. For at kunne koble disse vidt forskellige ndringer i naturen kr ves der endvidere observationer af mikrobiologiske, botaniske og zoologiske forhold. Det er derfor, at et overv gningsprogram som Zackenberg Basic bliver s enormt. Og det er ogs netop derfor, at unders gelserne ved Zackenberg er helt unikke i international sammenh ng. Kun ved Zackenberg har man m lt de samme mange parametre i en l ngere rr kke og detaljeret beskrevet de v sentligste mekanismer i hele kosystemet. Takket v re Zackenberg Basic ved vi, hvordan kosystemet fungerer, og hvordan det reagerer p de normale klimavariationer fra r til r.

Figur 0.2 Et eksempel p hvordan klima ndringer p virker naturen i Nord stgr nland. Der er mange m der, hvorp ndringer i klimaet kan p virke kosystemerne. Hver af de sorte pile viser mulige veje, effekter af klima ndringer kan g .
Kapitlerne i denne bog beretter om de mange forskellige m der, hvorp klima ndringer kan p virke det h jarktiske kosystem. Men allerf rst s ttes scenen i kapitel 1 og 2. Her fort lles historien om opbygningen af forskningsstationen og om, hvordan man driver et s stort foretagende. Herefter f lger et kapitel om, hvad et kosystem egentlig er for en st rrelse, og hvorfor det er n dvendigt at studere et helt kosystem i en tv rfaglig optik. Det tredje kapitel s tter den klimatiske scene, som den er nu, i 2009, og vender blikket mod fremtiden.
Efter disse indledende overordnede betragtninger fokuseres der i de f lgende seks kapitler p klimaeffekterne i de forskellige dele af kosystemet ved Zackenberg: jordmilj et med permafrost og kulstofoms tningen, planted kket, s erne, tr kfuglene, rovdyr og byttedyr og det marine milj . Selv om effekterne af klima ndringer foreg r forskelligt i disse milj er, er der ikke desto mindre klare sammenh nge mellem dem. For eksempel har tidspunktet for afsmeltningen af sne og is en helt central betydning, der r kker p tv rs af hele kosystemet, lige fra opstart af planternes v kst over moskusoksers produktion af kalve til udvekslingen af drivhusgasser. Slutteligt samles bogens forskning i et bud p , hvordan fremtidens h jarktiske kosystemer kunne se ud.

Hvis du vil vide mere: supplerende l sning
Denne bogs beretning om naturen og klima ndringerne i Nord stgr nland er prim rt baseret p to engelsksprogede, videnskabelige b ger: High-arctic ecosystem dynamics in a changing climate og Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound , suppleret med en lang r kke videnskabelige artikler.
I de n vnte b ger kan man dykke ned i de mere teoretiske og tekniske baggrunde for de mange forskellige forhold, vi her giver et mere l sevenligt indtryk af. De fulde referencer til relevante publikationer og netsteder er givet i bogens litteraturliste.
1
Forskningsstation Zackenberg har nu eksisteret i 14 r, og resultaterne fra de f rste 10 r er netop publiceret som en bog i serien Advances in Ecological Research fra forlaget Academic Press. Her bringer vi historien om stationens tilblivelse og konceptet for stationens arbejde.


Historie, etablering og drift
Af Morten Rasch Hans Meltofte

I 1991 bes gte en ekspedition Zackenberg med det form l at unders ge mulighederne for etablering af en forskningsstation p stedet. Ekspeditionen anvendte en gammel hytte, Zackenberg Fangststation, fra fangstmandsperioden som base under opholdet. Fra venstre ses: T.I.H. Andersson, B. Muus, H. Meltofte, B.H. Jakobsen, J. B cher, B. Fredskild og G.S. Mogensen.
Foto: G.S. Mogensen.

Figur 1.1 Gr ssende moskusokser ved Zackenberg.
Foto: N.M. Schmidt.
rstallet er 1995. En flok moskusokser g r og gr sser i dalen under fjeldet Zackenberg i det de h jarktiske Nord stgr nland. Stilheden brydes af motorlarm, og f minutter efter lander et fly af typen DeHaviland DHC-6 Twin Otter p et lille grusplateau umiddelbart neden for moskusokserne. Da motorerne er slukkede, stiger fem forskere og logistikere ud i demarken. Det er begyndelsen p et langtidsprogram, der skal studere effekterne p de f lsomme h jarktiske kosystemer af de forventede menneskeskabte klima ndringer, som i l bet af f r er blevet et varmt diskussionsemne i forskerverdenen og i medierne.
Fjorten r efter er scenariet ved Zackenberg et helt andet. P grusplateauet, hvor Twin Otteren landede, ses nu en mindre landsby med ti huse, som ben vnes Forskningsstation Zackenberg. Moskusokserne gr sser stadig i dalen og synes ikke synderligt p virkede af de mange travle forskere med deres m leinstrumenter (Fig. 1.1). De menneskeskabte klima ndringer er ikke l ngere blot et emne i forskerverdenen og i medierne, men er h jt placeret p den internationale politiske dagsorden. Her er de observerede effekter i Gr nland en af de v sentligste je bnere.
Form let med moniteringen
Alt hvad vi vidste om det fysiske milj og om floraen og faunaen i h jarktisk Gr nland (Boks 1.1) frem til 1990 erne, var baseret p nogle kortvarige forskningsekspeditioners unders gelser - det ene r her, det andet r der. Der fandtes hverken en samlet kortl gning eller langtidsdataserier, som kunne belyse r til r-variationer eller mere langsigtede ndringer i naturen i relation til klimavariationer og andre faktorer. Det var baggrunden for, at en gruppe forskere p Zoologisk Museum ved K benhavns Universitet i 1986 fik ideen om etablering af et l ngerevarende tv rvidenskabeligt unders gelsesprojekt i Nord stgr nland, som ved en s kaldt kosystemmonitering skulle indsamle lange tidsserier vedr rende det fysiske og det biologiske milj i et nord stgr nlandsk kosystem.

Boks 1.1 Nord stgr nlands placering i H jarktis
Arktis stammer fra det gr ske ord Arktik s for det, der h rer til mod nord. Det kommer af Arktos - bj rn - for stjernebilledet Store Bj rn t t ved Nordstjernen. Det er landet nord for tr gr nsen, hvor der er tundra. Tundra kommer af finsk - tunturi - som betyder land uden tr er. Her er gennemsnitstemperaturen for den varmeste m ned under 10-12 graders varme.
Arktis opdeles yderligere i en h jarktisk og en lavarktisk zone. I den lavarktiske zone er der ofte frodigt med buske og andre planter i kn h jde, mens der i den h jarktiske zone kun er planter i ankelh jde, og her n r middeltemperaturen for den varmeste m ned normalt ikke over seks graders varme. Yderligere falder der langt mindre sne i H jarktis. P sydspidsen af Gr nland falder der s ledes 100 gange s meget sne som i det nordligste Gr nland, hvor der n rmest er rkenklima med kun 25 mm nedb r pr. r.
Hele Vestgr nland er lavarktisk, mens Nord- og Nord stgr nland og dermed hele nationalparken er h jarktisk. Grunden til, at Nord stgr nland er h jarktisk, er, at Storisen ofte ligger i et flere hundrede kilometer bredt b lte ud for kysten. Det er den sammenskruede og ofte mange r gamle is, der fra Det Arktiske Ocean driver ned langs med Gr nlands stkyst, mens den langsomt smelter. I perioder med meget Storis er der t rt kontinentalt klima i Nord stgr nland, mens der i perioder med mindre Storis er maritimt klima med meget sne om vinteren og meget t ge om sommeren. M ngden af Storis, der driver ned langs stgr nlands kyst er s ledes helt afg rende for klimaet i Nord stgr nland.

Boks 1.2 Studieomr det
Zackenbergdalen er en ca. 20 km 2 relativt flad dal p nordsiden af Young Sund. Dalen er omgivet af 1.000-1.300 meter h je fjelde, herunder det 1.372 meter h je Zackenberg, som fik sit navn efter et lignende takket bjerg i Tyrol, da den tysk- strigske Koldewey-ekspedition som de f rste europ ere bes gte stedet i 1870. P det tidspunkt var de sidste inuitter i Nord stgr nland givetvis udd de, idet den engelske kaptajn Clavering havde m dt en lille gruppe som b de de f rste og de sidste umiddelbart syd for Zackenberg i 1823.
Klimaet ved Zackenberg er h jarktisk. rsmiddeltemperaturen er ca. -10 C, og den m nedlige middeltemperatur kommer kun over 0 C i juni, juli og august, som ogs er de tre m neder, hvor Forskningsstation Zackenberg har sin normale bningstid. Det meste af sneen samt isen p damme og lavvandede s er smelter i l bet af juni, og i juli bryder isen p de store s er og fjorde op. Mindre s er fryser til i september, fulgt af de store s er og fjordene i oktober, og isen n r en tykkelse p omkring 2 m i l bet af vinteren, hvor temperaturen ofte n r -30 C.
Zackenbergdalens bund og de omkringliggende fjeldskr ninger har en meget stor variation af terr n- og vegetationstyper med udbredte kantlyngheder, frodige k r, gr sland, polarpil-snelejer og mere t rre rypelyng-heder samt mere eller mindre n gne grusbanker og blokmarker. Adskillige lavvandede damme og s er findes specielt i et stort omr de med mor nebakker, som ogs udg r den nordvestlige afgr nsning af dalen. Dalen dr nes af Zackenbergelven, som l ber ud i Young Sund umiddelbart syd for forskningsstationen.
Faunaen best r dels af pattedyr som moskusokse, lemming, polarr v, snehare, l kat og mere sj ldent polarulv og isbj rn, dels af fugle som r dstrubet lom, bramg s, havlit, fjeldrype, stor pr stekrave, islandsk ryle, sandl ber, almindelig ryle, stenvender, lille kjove, ravn og snespurv og dels af flere hundrede forskellige insekter og andre leddyr. Hertil kommer store m ngder fjeld rreder i Zackenbergelven og de store s er, hvor de overvintrer under isen.
Manipuleret flyfoto af dalen. Forskningsstationens placering er markeret med et

I 1991 havde ideen vundet s meget opbakning, at en gruppe p seks naturvidenskabsfolk og en logistiker kunne rejse til Nord stgr nland og unders ge en r kke lokaliteter for etablering af en forskningsstation (foto side 11). Valget faldt p Zackenberg, som b d p n sten alle de naturforhold, som findes i h jarktisk Gr nland, samt muligheden for at etablere en landingsbane centralt i dalen (Boks 1.2). Omr det ligger n r nordgr nsen for sammenh ngende vegetation i Nord stgr nland, og det ligger midt mellem den k lige og nedb rsrige yderkyst og det t rre og solrige indland n r Indlandsisen ca. 70 km mod vest. kosystemet i Zackenberg har s ledes mulighed for at bev ge sig b de i retning af mere marint og mere kontinentalt pr get klima.
Fra id til virkelighed
Det nyetablerede Dansk Polarcenter gjorde projektet til en af sine hovedindsatser, og med opbakning fra Kommissionen for Videnskabelige Unders gelser i Gr nland, Milj styrelsen og Statens Naturvidenskabelige Forskningsr d blev der sat gang i arbejdet med at etablere en forskningsstation p stedet.
Allerede fra begyndelsen var konceptet for arbejdet i Zackenberg, at logistik, monitering og forskning skulle spille effektivt sammen (Fig. 1.2), og data fra moniteringen skulle v re tilg ngelige for s vel forskningsprojekterne p stationen som for andre interesserede forskere i ind- og udland. Et af hovedproblemerne i den hidtidige forskning i h jarktisk Gr nland var nemlig, at man aldrig vidste, om det r, man var i gang med at unders ge, var et normalt r, et s rlig koldt eller varmt r, eller et r, som p anden m de afveg fra gennemsnittet. Det ville de lange dataserier afhj lpe, s forskningsprojekter ved Zackenberg fremover ville kunne tage udgangspunkt i mange rs observationer. Samtidig giver et t t samarbejde med forskningen mulighed for l bende at udvikle moniteringen, s man ud over den faste m ling af basisparametre ogs kan udvikle programmet, i takt med at nye forskningsemner opst r.
Fra den f rste ekspedition til Zackenberg i 1991 skulle der g seks r, f rend den danske og den gr nlandske forskningsminister sammen officielt kunne bne stationen. Herefter er det g et meget st rkt, og den l bende drift af stationen og moniteringen foretages i dag i et stort tv rfagligt samarbejde imellem fire danske og to gr nlandske institutioner og med et samlet rligt budget p ca. 9 mio. kr. (Boks 1.3). Sidel bende hermed har forskningsstationen udviklet sig fra en samling avancerede villatelte til et effektivt, men lidt primitivt feltobservatorium og videre til en topmoderne international forskningsstation med gode laboratoriefaciliteter og moderne indkvartering (Boks 1.4).

Figur 1.2 Samarbejdet om unders gelserne ved Zackenberg ben vnes Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) og omfatter forskningen, moniteringen og logistikken. Henning Thing fra Dansk Polarcenter var arkitekten bag akronymet ZERO, og i logoet symboliseres dette nulpunkt af en ret linje, som efterfulgt af et stiliseret udsnit af Zackenbergfjeldets takkede profil symboliserer fremtidens klimasvingninger.

Boks 1.3 Zackenberg i rstal 1870: Deltagere fra den tysk- strigske Koldewey-ekspedition bes ger Zackenberg med tr ksl de og navngiver fjeldet efter et tilsvarende takket bjerg i Tyrol. 1930: Danske fangstm nd etablerer en lille hytte ved udmundingen af Zackenbergelven bl.a. for at h ste af de tusinder af fjeld rreder, som hvert r passerer op gennem elven. 1945: Danske fangstfolk bygger en fangststation ved kysten vest for udmundingen af Zackenbergelven, hvorfra 2-3 fangstm nd driver fangst p is r polarr ve. 1947-50: Dansk Pearyland Ekspedition har base ved Zackenberg, hvorfra man med Catalinavandflyvere forsyner ekspeditionen i Peary Land. 1952-54: British North Greenland Expedition til Dronning Louise Land bruger tilsvarende Zackenberg som sydbase for deres flyvninger med Sutherland-vandflyvere til Britannia S . 1959-60: Den sidste danske fangstmand overvintrer i Zackenberg, hvorefter kun folk fra Sl depatruljen Sirius og vejrstationen i Daneborg driver jagt og fiskeri p stedet. 1974: Hele Nord- og Nord stgr nland udl gges som verdens st rste nationalpark, hvor kun meget begr nset jagt og fiskeri er tilladt. 1991: Et forunders gelseshold ankommer til Zackenberg og anbefaler, at en forskningsstation etableres p stedet. 1992 og 1994: Mindre pionerhold unders ger forskellige elementer i Zackenbergs og Young Sunds kosystemer. 1995: Efter flere rs arbejde med tilvejebringelse af den n dvendige finansiering etableres der en forskningsstation best ende af store telte, s kaldte Weatherhaven Shelters. 1996: Fem huse bygges af h ndv rkere fra firmaet Venslev Hytter. 1997: Forskningsstation Zackenberg bnes officielt af forskningsminister Jytte Hilden og Landsstyremedlem for Sundhed, Milj og Forskning, Marianne Jensen. 1998: Der etableres en mere permanent struktur for arbejdet ved Zackenberg med Asiaq, Danmarks Milj unders gelser, K benhavns Universitet og Dansk Polarcenter som partnere. 2002: Den landbaserede milj overv gning udvides med et marint milj overv gningsprogram med base i Daneborg, 20 km syd st for Zackenberg. 2004: Hendes Majest t Dronning Margrethe II og Hans Kongelige H jhed Prins Henrik bes ger Forskningsstation Zackenberg. 2006: Stationen udvides med tre nye huse, herunder et beboelseshus med plads til 18 forskere samt et b dehus i Daneborg. Ejerforholdet til stationen overf res til Gr nlands Hjemmestyre. Arbejdet ved Zackenberg f r en meget flot international evaluering. 2007: Stationen udvides yderligere med blandt andet en moderniseret kantine. Ved Nuuk/Godth b i den lavarktiske del af Gr nland etableres et nyt moniteringsprogram med samme koncept som det ved Zackenberg. Et marint moniteringsprogram blev p begyndt her allerede i 2005. Bogen Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound udgives i Meddelelser om Gr nland, Bioscience. 2008: Bogen High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate om de f rste 10 rs arbejde ved Zackenberg udgives p forlaget Academic Press i New York. Milj overv gningen udvides yderligere ved etableringen af et gletsjeroverv gningsprogram.

Hendes Majest t Dronning Margrethe II og Hans Kongelige H jhed Prins Henrik bes gte Forskningsstation Zackenberg i sommeren 2004. Regentparret fik ved denne lejlighed en grundig introduktion til arbejdet ved stationen.
Foto: K. Albert.
De vigtige sp rgsm l
I Zackenbergs faste milj overv gning, Zackenberg Basic, fokuserer vi p to hovedsp rgsm l: Hvordan vil de forventede fremtidige klima ndringer p virke det h jarktiske kosystem? Hvordan vil de h jarktiske kosystemer p virke Jordens klima?
Det f rste sp rgsm l omhandler de direkte konsekvenser af klima ndringerne p kosystemet. Et undersp rgsm l til dette kunne f.eks. v re Hvilke konsekvenser vil de fremtidige klima ndringer have p st rrelsen af moskusoksebestanden ved Zackenberg? . Det andet sp rgsm l omhandler de s kaldte feedback-mekanismer, der er processer, som styres af klimaet, men som i sig selv ogs p virker klimaet. Et godt eksempel er den s kaldte sne-albedo feeedback-mekanisme.
Store dele af H jarktis er d kket af et relativt tyndt sned kke. Hvis temperaturen stiger ganske f grader, er der derfor risiko for, at denne sne vil smelte tidligere bort om for ret. Da en sned kket overflade reflekterer ca. 80 % af Solens lys, mens en overflade uden sne kun reflekterer ca. 20 % af Solens lys ( albedo er fagudtrykket for en overflades refleksionsevne), vil en s dan smeltning af sneen f re til en yderligere opvarmning af overfladen. Der er alts tale om en positiv feedbackmekanisme, idet den oprindelige temperaturstigning for rsaget af klima ndringen f rer til en yderligere temperaturstigning for rsaget af get varmetilf rsel som f lge af sneens afsmeltning og terr noverfladens ndrede karakter.
Der er i arktiske kosystemer identificeret en lang r kke af s danne feedback-mekanismer i s vel det fysiske som det biologiske milj . Det er relativt enkelt at m le effekten af enkeltst ende feedback-mekanismer, men for at forst den samlede effekt af de direkte klima ndringer og de heraf for rsagede feedback-mekanismer er der behov for relativt komplicerede modeller.
Hvis for eksempel - som forventet - sned kket i h jarktisk Gr nland for ges i fremtiden, og der samtidig vil opst flere situationer med t vejr om vinteren, s vil dette isoleret set formentlig have en negativ indvirkning p moskusoksebestanden, dels fordi moskusokserne vil have sv rere ved at finde f de under det tykkere sned kke, og dels fordi der efter t vejr vil dannes is-horisonter i sneen, som det kan v re sv rt for moskusokserne at gennembryde. Samlet vil effekten formentlig v re en reduceret gr sning af tundraen, hvilket vil p virke omr dets kulstofbalance (herunder om tundraens vegetation samlet optager eller afgiver kuldioxid), som i sig selv igen vil p virke drivhuseffekten og dermed klimaet.
For at kunne svare p de ovenst ende sp rgsm l er det derfor n dvendigt at have mange meget forskellige f lere placeret rigtig mange steder i kosystemet, og ved Zackenberg m ler vi s ledes hvert r mere end 1.500 forskellige variable. Dette g r Zackenbergs monitering til den suver nt mest omfattende i Arktis. Med den stigende opm rksomhed p klima ndringer i specielt det arktiske omr de er der imidlertid internationalt i blandt andet Arktisk R d taget initiativ til etablering af et koordineret arktisk klimaeffekt-moniteringsprogram (Sustaining Arctic Observing Network) med deltagelse af alle de arktiske lande. I denne sammenh ng er netop unders gelserne ved Zackenberg en model for, hvordan arbejdet med kosystemmonitering fremover kan organiseres p de enkelte observatorier i de deltagende lande.

Boks 1.4 Forskningsstation Zackenberg
Forskningsstation Zackenberg ligger i Nationalparken for Nord- og Nord stgr nland, ca. 450 km nord for den n rmeste by, Scoresbysund. Stationen best r af 10 huse ved Zackenberg med et samlet areal p ca. 600 m 2 under tag samt tre huse ved Daneborg med et samlet areal p ca. 350 m 2 . Stationens hovedbygninger er et beboelseshus p 175 m 2 og en kantinebygning p 100 m 2 . Stationens vrige bygninger indeholder laboratorier, kontorer, lagerrum, garage, elv rk, v rksted, supplerende beboelsesfaciliteter og b dehus. Stationens elv rk har en samlet maksimal ydelse p 135 kW, og stationens vandv rk kan producere rigeligt med brugsvand fra enten sedimentholdigt flodvand (om sommeren) eller sne (om vinteren). Stationen har kapacitet til 24 personer, hvoraf de fire er ansat til at st for den praktiske drift. Stationen har egne landingsbaner, hvortil der i det meste af felts sonen (juni - august) er ugentlige flyforbindelser til Island. Br ndstof, reservedele og langtidsholdbar proviant leveres ved det rlige skibsanl b i august. Fersk proviant leveres med de ugentlige fly. Antallet af overnatninger ved Forskningsstation Zackenberg har i de sidste r ligget p ca. 2.000 pr. s son.

Zackenberg blev via fondsmidler fra Aage V. Jensens Fonde i rene 2007 og 2008 udvidet med et beboelseshus p 175 m2, en tilbygning til messen p 50 m2 og et elv rk med garage og v rksted p 75 m2.
Foto: H. Philipsen.
Organisering af samarbejdet
Zackenbergs monitering er et tv rfagligt samarbejde fordelt p i alt seks forskellige institutioner i Danmark og Gr nland. Fagligt er arbejdet opdelt i fem underprogrammer:
KlimaBasis drives af Asiaq, Gr nlands Forunders gelser, som st r for klimam lingerne samt m ling af omr dets vandbalance.
GeoBasis drives i et samarbejde mellem K benhavns Universitet og Danmarks Milj unders gelser ved Aarhus Universitet og st r for m lingerne af de fysiske landskabsprocesser, herunder blandt andet sned kke, kulstofbalance og oms tning af n ringsstoffer.
BioBasis drives af Danmarks Milj unders gelser og st r for de biologiske m linger p land.
MarinBasis drives af Gr nlands Naturinstitut i samarbejde med Danmarks Milj unders gelser og st r for m ling af de fysiske og biologiske processer i havet.
GlacioBasis er f rst etableret i 2008. Programmet drives af De Nationale Geologiske Unders gelser for Danmark og Gr nland og st r for m linger p omr dets gletsjere.
Endelig st r Danmarks Milj unders gelser for den faglige koordinering af samarbejdet, for udgivelse af rsrapporter, for vedligeholdelse af hjemmeside, for en del af det internationale samarbejde samt for den praktiske drift af stationen.

Zackenberg den 20. april 2008
Tidlig opstart i Zackenberg
Om aftenen den 13. marts 2008 landede Twin Otteren i Zackenberg med ski p , og den foretog herefter en flot skitur n sten helt ud til klimamasterne. Men landingsbanen er jo heller ikke s dan at lokalisere, n r alt er d kket af sne. Logistikerne og en m ngde gods blev losset ud i en fart, for det var ved at blive m rkt, og flyvemaskinen skulle n videre til night stop i Daneborg. Vi er ikke vant til, at det s dan kan blive m rkt heroppe, og det er da ogs f rste gang, at Zackenberg har v ret bnet s tidligt som i r.
Dagen efter, da generatoren var kommet i omdrejninger, flagene var hejst, og der var blevet varmt indenfor, ankom det f rste hold forskere til stationen. I f llesskab blev der fjernet skodder fra vinduerne, smeltet sne i baljer og kar og gravet snefaner v k fra vinduer og d re og ud af lokumsskuret.
I l bet af de n ste 12 dage blev der gravet en masse sne, og der blev lavet totalopt lling og registrering af moskusokser i omr det. Der blev indsamlet vandpr ver fra s erne, efter at det lykkedes at f boret igennem de 180 cm is. Der blev klargjort to CO 2 -fluxstationer, installeret en ny klimamast inde i bunden af Store S dal, og der blev m lt utallige snedybder og istykkelser ved hj lp af georadar. Meget af vores udstyr og flere af de mindre klimamaster var helt gemt under det tykke sned kke, s vi fik stor gl de af den nye radar, der viste sig at v re glimrende til at lokalisere diverse stativer og batterikasser, s man kunne m lrette sin graveaktivitet.
Siden er der blevet flyttet rundt p flere tons sne, for bedst som man har f et installeret udstyret, s frisker vinden op, og det hele fyger til, hvorefter man kan finde skovlen frem igen, n r man skal tilse udstyret.
Vi har haft stor gl de af de to snescootere, som stationen nu r der over. Pludselig har det v ret muligt at d kke et meget st rre omr de, end det vi normalt arbejder i, og uden dem havde det v ret en langsommelig proces at f transporteret klimamaster, isbor og stager ind til gletsjeren. Nu er der til geng ld satellitforbindelse til klimadata fra masterne derinde, og der st r et automatisk kamera og tager daglige billeder af den isd mmede s , som vi forestiller os, har udl st flere af de store flomme, der flere r har skyllet ned gennem Zackenbergelven og revet alt med sig.
Charlotte Sigsgaard
2
At beskrive og forst effekterne af klima ndringer er ikke nogen nem opgave. Klimaet p virker nemlig ikke kun en organismes milj direkte, men ogs indirekte gennem klimaets p virkning af alle de andre arter, der deler dens milj . Her beskrives, hvordan det faglige design af det store tv rfaglige overv gningsprogram, Zackenberg Basic, har v ret med til at introducere en mere omfattende eller holistisk m de at studere klimaeffekter p . Det er den s kaldte systemmonitering, hvor alle de vigtigste fysiske og biologiske parametre observeres samtidig i et enkelt kosystem gennem mange r.


Hvorfor studere et kosystem?
Af Mads C. Forchhammer, Torben R. Christensen, Hans Meltofte Morten Rasch

Den lille kjoves yngleaktiviteter er t t relaterede til antallet af lemminger. Kjoverne ankommer hvert r omkring 1. juni til deres gamle territorier, men de fleste par undlader at l gge g i r med f lemminger. Dels kan de voksne fugle ikke opretholde deres kropsv gt, dels ville der alligevel ikke v re f de nok til at opfostre ungerne.
Foto: E. Thomsen.
Klimaet er kommet p dagsordenen. De seneste rtiers markante ndringer i vores vejrforhold har skabt et stort behov for forst else - ikke alene af hvordan st rre klimasystemer p virker vores vejr - men i h j grad ogs hvilke biologiske konsekvenser s danne ndringer i klimaet har. Dette er ikke en ny interesse. Forskere har siden Charles Darwins banebrydende arbejde i midten af 1800-tallet v ret interesserede i, hvordan forskellige vejrforhold p virker en lang r kke vidt forskellige organismer. Ikke overraskende finder man, at de fleste organismer reagerer p ndringer i vejret.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents