Universet
79 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Universet , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
79 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Kosmologi er et fag i rivende udvikling. Inden for de seneste ar har man eksem-pelvis opdaget, at vores univers udvider sig hurtigere og hurtigere, i modsAetning til hvad man tidligere troede. Bogen indeholder kapitler om vores nuvAerende viden om universets egenskaber, fra stjerner og galakser til den kosmiske baggrunds-straling, den sidste rest af straling fra Big Bang. Der er ogsa en gennemgang af de spektakulAere fysiske fAenomener, der optradte i de forste brokdele af et sekund af universets eksistens, en epoke, hvor fysikkens almindelige love brod sammen. Bogen sammenfatter forst den klassiske kosmologi og beskriver siden den rivende udvikling faget i ojeblikket befinder sig i. Sidste halvdel af bogen former sig som en rejse tilbage i tiden, mod den meget varme tilstand, universet befandt sig i, kort efter sin opstaen.UNIVERS vil hvert ar prAesentere nye titler, hvori forende forskere vil prAesentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bogerne bliver relativt lettilgAengelige og vil forst og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsomrade - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger pa en tro pa, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sAette et personligt prAeg pa fremstillingen. Bogerne bliver altsa personlige, men ikke polemiske; de skal kunne lAeses med udbytte om fem eller ti ar, selvom diskussionerne i forskningsmiljoet har flyttet sig.UNIVERS er et forsog pa at genopvAekke eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tvAerfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2003
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247510
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 5 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Steen Hannestad
Universet Fra superstrenge til stjerner
PRAKTISKE BEM RKNINGER
Bagest i bogen findes to appendikser, et med ordforklaringer og et med en ultrakort introduktion til partikelfysik.
Ofte vil man i bogen finde notationen 10 x eller 10 -x . Dette er den matematiske m de at skrive meget store eller sm tal p . 10 x svarer til et ettal efterfulgt af x nuller. For eksempel er 10 2 = 100, 10 3 = 1000 osv. 10 -x svarer til 0,0 1, hvor der i alt er x nuller. Eksempelvis er 10 -2 = 0,01, 10 -3 = 0,001 osv.
KAPITEL 1 INDLEDNING
Kosmologi som forskningsomr de besk ftiger sig med universets udseende og udvikling som helhed. P mange m der er faget kendetegnet ved tv rfaglighed. Det meste af vores viden om universet kommer fra astronomerne, der med teleskoper observerer fjerne galakser. Via s danne observationer blev det opdaget, at universet udvider sig og hele tiden bliver koldere. Som en naturlig konsekvens af udvidelsen m universet tidligere have v ret mindre og varmere, og n r man regner tilbage i tiden, finder man, at universet, som vi kender det, m v re opst et for omkring 14 mia. r siden.
Dengang var universet helt forskelligt fra, hvad vi kender i dag; temperaturen oversteg langt, hvad man kan reproducere i laboratorier. Denne varme begyndelse kan til en vis grad studeres i store acceleratorer, og derfor er partikelfysik en meget vigtig ingrediens i studiet af kosmologien. Partikelfysikere besk ftiger sig med naturens mindste byggesten, elementarpartiklerne, mens astronomerne observerer de st rste ting i universet; for kosmologien er begge dele uundv rlige. Kombinationen af studier i det ydre rum og det indre rum er noget af det, der g r kosmologien attraktiv som videnskab.
Den moderne kosmologi tog sit udgangspunkt i fysikkens fantastiske udvikling omkring r 1900. Albert Einstein (1879-1955) fremsatte sine relativitetsteorier, der stadig i dag udg r fundamentet for den matematiske beskrivelse af universets udvikling, og n sten samtidig blev kvantemekanikken f dt med Max Plancks (1858-1947) opdagelse af lyskvantet og Niels Bohrs (1885-1962) atommodel.
Dermed var fundamentet lagt. N ste skridt blev taget af den amerikanske astronom Edwin Hubble (1889-1953), der i 1929 opdagede universets udvidelse. S ledes er denne vekselvirkning mellem fysikere og astronomer fortsat op gennem det 20. rhundrede. I tiden efter 2. Verdenskrig og op til midten af 80 erne var der en voldsom udvikling i den eksperimentelle fysik, og i denne periode kom en stor del af den nye viden om universet fra de acceleratoreksperimenter, der giver viden om naturens mindste byggesten, elementarpartiklerne. I de seneste r er fokus igen skiftet, og der har v ret en fantastisk udvikling i kosmologien takket v re nye astronomiske teknikker. Denne udvikling forts tter i jeblikket, og i hvert fald de n ste ti r vil med sikkerhed byde p en lang r kke af nye spektakul re resultater.
Der findes allerede en lang r kke popul rvidenskabelige b ger om kosmologi, en del af dem er ogs oversat til dansk (se s. 193). Klassikeren har i mange r v ret Stephen Weinbergs De f rste tre minutter , skrevet i 1977. Udviklingen inden for faget har dog v ret s hurtig i de senere r, at store dele af de ldre b ger ikke er i overensstemmelse med den nyeste viden. Min hensigt har derfor v ret at skrive en bog, der dels sammenfatter den klassiske kosmologi, dels beskriver den rivende udvikling, faget i jeblikket befinder sig i. En del af bogen beskriver nogle af de nyeste teorier inden for kosmologi og partikelfysik; teorier som for en dels vedkommende endnu kun befinder sig p fosterstadiet. Tiden m vise, hvilke af disse teorier der form r at vokse sig store og st rke, og hvilke der vil forg .
Den f rste del af bogen er en kort introduktion til kosmologiens historie indtil det moderne gennembrud i det 20. rhundrede. De n ste kapitler handler om, hvordan vores nuv rende opfattelse af universet er, og diskuterer emner som rummets krumning og universets udvidelse. Sidste halvdel af bogen former sig som en rejse tilbage i tiden, mod den meget varme tilstand, universet befandt sig i kort efter sin opst en.
KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE
I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (l ren om verdens struktur og udseende) s vel som en kosmogoni (l ren om verdens skabelse eller tilblivelse). Givetvis har de forhistoriske samfund ogs haft myter, der forklarede verdens skabelse og udseende. Vi ved det bare ikke med sikkerhed, fordi de ikke har efterladt sig skriftlige kilder.
De tidligste kendte h jkulturer i verden opstod i Mellem sten ved en langvarig proces, som formentlig startede kort efter den sidste istid. Langsomt blev klimaet varmere og mere t rt, og p de flade sletter i Mesopotamien blev det n dvendigt med kunstvanding for at dyrke afgr der i st rre m ngde. Denne kunstvanding var teknisk vanskelig og kr vede deltagelse af mange mennesker i samarbejde. Langsomt udviklede byer og organiserede samfund sig, og det medf rte generelt en specialisering inden for forskellige fagomr der.
Udviklingen af h jkulturer havde en helt afg rende bivirkning, nemlig opfindelsen af skriftsproget. I Mesopotamien begyndte man omkring 3400 f.v.t. at bruge sm lerbrikker med m rker for at lette administrationen i de store paladser. Forskellige m rker stod for forskellige varer og antal. Langsomt udviklede dette sig til et egentligt skriftsprog i l bet af de n ste 500 r.
Mesopotamien og Egypten er if lge vores nuv rende viden de omr der, hvor skriftsproget tidligst er blevet anvendt. Lige fra begyndelsen har et af de v sentligste form l v ret beskrivelser af guderne og deres g ren og laden samt selvf lgelig en kosmogoni, der forklarede verdens skabelse. For eksempel findes der i nogle af de tidligste sumeriske myter en beskrivelse af, hvordan himmelguden Anu skabte verden ud fra saltvandet, som udgjorde en slags oprindelig ursubstans.
Gr kernes kosmologi
De efterf lgende litter re kulturer havde tilsvarende skabelsesmyter. Ogs i det meget tidlige Gr kenland havde man en mytologisk opfattelse p linje med, hvad man kender fra Egypten og Mesopotamien. Fra Gr kenlands tidlige historie kender man f rst og fremmest de to digtere Homer og Hesiod. Homer tilskrives de kendte v rker Odysseen og Iliaden (formentlig er de to v rker samlinger af mundtlige overleveringer, m ske nedskrevet omkring 700 f.v.t.), hvor gudernes og menneskenes verden er n sten fuldst ndigt integreret.
Hesiod tilskriver man Theogonien (formentlig skrevet omkring 700-650 f.v.t.), hvor der blandt andet er en detaljeret beskrivelse af, hvordan det kendte univers opstod og siden har udviklet sig. I denne beskrivelse begyndte verden p samme m de som i den mesopotamiske skabelsesberetning, alts med en ursuppe. I den gr ske verden omtales ursuppen som Kaos. Ud af Kaos f dtes Gaia, urmoderen, som derefter f dte Uranos, himlen. Uranos og Gaia fik herefter b rn i form af titanerne, hvis afkom endelig var guderne.
Dette tidlige gr ske verdensbillede er helt p linje med opfattelsen i de tidligere kulturer. Men omkring r 600 f.v.t. opstod et nyt f nomen: filosofien. Filosofien adskilte sig fundamentalt fra tidligere m der at betragte verden p . Den tilf rte en kritisk og unders gende metode, som mere eller mindre har best et til nutiden. Filosofferne fors gte at tr nge ind i verdens egentlige natur og virkem de. For eksempel begyndte man at spekulere over den fundamentale natur af den fysiske verden. Jorden og universet blev i Homers og Hesiods fremstillinger betragtet som styret af guderne, men mange af filosofferne anlagde en langt mere mekanisk anskuelse af verden og dens rsagssammenh nge.
Gennem hele resten af Gr kenlands antikke historie levede mytologien videre sidel bende med den filosofiske verdensanskuelse i mange sammenh nge. For eksempel optr der guderne som en integreret del af Herodots historiefort lling i 400-tallet f.v.t. i form af anekdoter, hvor guderne er aktive deltagere i historiske begivenheder.
De gr ske filosoffer anskuede generelt verden som velordnet med rationelle forklaringer p alle de kendte naturf nomener. De kaldte denne ordnede verden for kosmos.
P et tidspunkt begyndte man helt at udelade det overnaturlige eller mytologiske i beskrivelsen af, hvordan verden fungerer. I stedet begyndte man at anskue verden som opbygget efter fundamentale principper, der kunne afd kkes ved hj lp af studier.
Filosofferne havde en lang r kke meget forskellige bud p , hvordan universet er opbygget. Anaximander fra Milet (ca. 610-540 f.v.t.) mente for eksempel, at alle tings oprindelse var i Apeiron, en uudt mmelig masse, der strakte sig i alle retninger uden gr nser. P den anden side mente hans samtidige Anaximenes tilsyneladende, at det fundamentale stof var luft, som kunne kondensere i forskellige fysiske former. F lles for alle disse filosoffer var dog en interesse i at n ind til tingenes inderste natur, den substans af hvilken verden er sammensat. Filosoffernes teorier og verdensanskuelse i det hele taget repr senterede en radikal forandring i tilgangen til det at forklare verden. Hvis de forekommer naive, m man t nke p , at mange af vores nuv rende fysiske teorier uden tvivl ogs vil virke latterligt naive om 2400 r.
Omkring 100 r senere fremsatte Demokrit og andre det synspunkt, at alle ting best r af atomer, en slags mindste bestanddele. If lge Demokrit og hans disciple bestod verden af fundamentale atomer sammensat p forskellige m der. Kun p grund af atomernes forskellige sammens tning og bev gelse kommer forskellige substanser til at opf re sig forskelligt og se forskellige ud. En af de fundamentale forestillinger i deres verdensbillede var, at alle disse atomer bev ger sig fuldst ndig mekanisk, uden nogen form for bagvedliggende vilje. Verdensbilledet er alts fuldst ndigt deterministisk i den forstand, at ingen fri vilje eksisterer.
Ogs i antikken vakte de

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents