Universet
31 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Universet , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
31 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Det er noget mAerkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra honsefodder og gulerodder til enorme galaksehobe, der strAekker sig over millioner af lysar. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forsta, hvordan et lille, varmt og tAetpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjAelper desvAerre ingen kAere Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hAenger sammen.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 02 mars 2015
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771248432
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Viden i verdensklasse
»Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauser-serien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«
Henrik Dahl,
Weekendavisen


Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen
Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup
Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard
Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge
Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs
Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen
Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg
Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller
Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen
Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard
Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj
Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh
Tænkepauser 19 MENNESKET af Ole Høiris
Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen
Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen
Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard
Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov
Tænkepauser 27 UNIVERSET af Steen Hannestad
Tænkepauser 28 SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
Tænkepauser 29 GUD af Svend Andersen
Tænkepauser 30 SEX af Ditte Trolle
Se mere på www.tænkepauser.dk Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger


STEEN HANNESTAD


TÆN
KE
PAU
SE
R


UNIVERSET
Tænkepauser 27
© Steen Hannestad 2015
Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold
Forfatterfoto: Poul Ib Henriksen
E-bogsproduktion hos Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7124 843 2
Tænkepauser – viden til hverdagen af topforskere fra






INDHOLD
VIDEN I VERDENSKLASSE
AF SAMME FORFATTER
TITELSIDE
KOLOFON
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK
INTET NYT AT OPDAGE?
SMÅ PROBLEMER BLIVER STORE
EN STØRRE VERDEN
KRUMNINGENS KRAFT
I SKYGGEN AF KRIG OG SOLFORMØRKELSE
BØJ OG STRÆK
SOM SANDET VED HONOLULU STRAND
DET KOSMOLOGISKE PRINCIP
DET KRUMME UNIVERS
UNIVERSET UDVIDER SIG
OVERLYSHASTIGHED?
EN VARM FORTID OG EN KOLD FREMTID
DET MØRKE UNIVERS
TOG EINSTEIN FEJL?
EN MASSE, MAN IKKE KAN SE
HURTIGERE OG HURTIGERE
EN REJSE TILBAGE I TIDEN
ET LILLE BASK MED VINGERNE
EN STRÅLENDE FORTID
LAD DER VÆRE LYS!
DUER ELLER ET EKKO FRA FORTIDEN?
KOSMOLOGI I DIT TV
EN STANDARDMODEL FOR UNIVERSET
HVOR KOMMER DET HELE FRA?
ET SPØRGSMÅL OM PERSPEKTIV
KVANTEMEKANISK SPIN
DET NØDVENDIGE BRUD
VI KOMMER FRA KVANTEMEKANIKKEN
TÆT PÅ NULPUNKTET
BAGSIDE


VERDEN FÅR VOKSEVÆRK
INTET NYT AT OPDAGE?
I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen – fra atomernes mikroskopiske verden til planeternes bevægelse i solsystemet.
Den ene var Newtons tyngdelov – den, han efter sigende fik ideen til, da han en dag i 1666 så et æble falde til Jorden, mens han sad i haven til sit fødehjem, Woolsthorpe Manor, i det østlige England. Han var på det tidspunkt studerende ved universitetet i Cambridge, men han havde været nødt til at rejse hjem, da universitetet blev lukket på grund af et pestudbrud. Takket være det æble fik Newton sin tyngdelov, der beskriver, hvordan alle masser tiltrækker hinanden, og hvordan planeterne bevæger sig rundt om Solen.
Den anden naturlov beskriver det, vi kender som elektromagnetismen, dvs. teorien om, hvordan elektricitet, magnetisme og lys opfører sig. Elektromagnetismen er helt afgørende for, hvordan verden omkring os fungerer. Hvis det ikke var for den, ville du for eksempel ikke kunne læse bogen her: Lys fra enten Solen eller en lampe rammer bogens sider og kastes tilbage, hvorefter de rammer dine øjne og bliver omsat til elektriske impulser – alt sammen kun muligt på grund af elektromagnetismen.
Tilbage for fysikerne omkring år 1900 var der kun at fylde nogle små huller ud og finde ud af, hvilke tekniske anvendelser der kunne være. Tanken var med andre ord tænkt, tilbage var kun fakturaen.
Den meget indflydelsesrige skotske fysiker Lord Kelvin bliver endda citeret for at have udtalt: ”Der er intet nyt tilbage at opdage i fysikken, tilbage er kun mere og mere præcise målinger”. Vi ved ikke med sikkerhed, om han faktisk har sagt det, men det er helt sikkert, at en stor del af alle fysikere delte den holdning.
SMÅ PROBLEMER BLIVER STORE
Der var dog enkelte mærkværdigheder, som fysikerne ikke rigtig kunne forklare. Der var for eksempel en lille uoverensstemmelse mellem teori og virkelighed, når det kom til, hvor meget stråling et varmt objekt som for eksempel en glødepære udsender. Det var heller ikke muligt at forklare, hvorfor planeten Merkur ikke helt drejede rundt om Solen på den måde, som Newtons beregninger forudsagde.
Alligevel mente de fleste fysikere, at det måtte dreje sig om at få finjusteret de sidste dele af Newtons tyngdelov. Bagefter ville alt mellem himmel og jord passe med dens forudsigelser.
Næppe mange havde forestillet sig, at det bare var de første tegn på, at hele den klassiske fysiks love skulle omskrives fundamentalt for at give plads til den moderne fysiks to hjørnesten: kvantemekanikken og relativitetsteorien. I løbet af de første to årtier af det 20. århundrede blev det dog klart, at det, man troede kunne forklare hele verden og alle naturkræfter, i virkeligheden kun kunne beskrive toppen af et gigantisk og hidtil skjult isbjerg.
I den ene retning begyndte man at få en forståelse af atomernes verden, altså verden på meget små skalaer. Det blev klart, at man kun kan beskrive verden på atomart niveau ved at bruge kvantemekanikken. I den helt modsatte retning gik det op forskerne, at det, de troede var hele universet, kun er en ganske lille ø i et meget større rum. Og at man kun kan forstå, hvordan vores univers opfører sig på meget store skalaer, ved at bruge Albert Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915.
I mere end to hundrede år beskrev Newtons tyngdelov ellers alle observationer, man lavede af planeters og måners bevægelse i solsystemet, fuldstændig perfekt.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents