Viden om vand
106 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Viden om vand , livre ebook

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
106 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Der er vand i alt! I verdensrummet, i menneskets hjerne, i planters celler, i gletschere pa Gronland, i videnskabshistorien og i religiose myter. Vand spiller en afgorende rolle for vejret, for landskabets former, for vores velbefindende og for selve livets opstaen. Derfor er vand ogsa et oplagt tema for en bog, der pa tvAers af fagene beskriver naturvidenskabelige emner.Bogen er opbygget efter storrelse, startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med det storste af alt - verdensrummet. Pa den made bevAeger vi os gennem naturvidenskaberne fra fysik og kemi, biologi og medicin, geologi, geofysik og okologi til astronomi. Et indledende kapitel om beskrivelser af vand gennem historien og et afsluttende om vands centrale rolle i myter og religion sAetter emnet i perspektiv.Bogen lAegger stor vAegt pa tvAerfaglighed, aktuelle problemstillinger og oplevelsesorienteret levendegorelse af naturvidenskab. Den kan derfor pirre elevernes nysgerrighed og fremme deres interesse for de naturvidenskabelige fag. Viden om vand er direkte montet pa undervisningen i gymnasiet, pa hf og htx sammen med den tilhorende hjemmeside http://www.vand.au.dk/. Pa hjemmesiden findes en lang rAekke udfordrende eksperimenter og forsog, som kan hjAelpe til en bedre forstaelse af stoffet i bogen, samt links til relevante arrangementer, udstillinger og hjemmesider om vand.Bogen er udarbejdet, sa den tilfredsstiller kravene til det sakaldte naturvidenskabelige grundforlob, som alle 1. g'ere skal igennem i lobet af det forste halve ar. Derudover kan bogen naturligvis anvendes pa savel C-niveauerne i de respektive fag som pa valgfag, da mange af bogens temaer griber langt ind i fagenes kernestof. Bogen, der er rigt illustreret med bade tegninger, fotos og figurer, er resultatet af et tAet samarbejde mellem gymnasielAerere pa Risskov Amtsgymnasium og forskere ved Aarhus Universitet.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 août 2005
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247602
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 6 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Inge Kaufmann og S ren Rud Keiding
Viden om Vand
en l rebog om vand alle vegne
Forord
Viden om vand
Lektor Inge Kaufmann, Risskov Amtsgymnasium Professor, dr.scient. S ren Rud Keiding, Kemisk Institut , Aarhus Universitet
Der er vand i alt! Vi finder vand fra Jordens indre til det ydre rum. Vand er afg rende for opbygningen af de mindste atomare og molekyl re byggesten, og vand er afg rende for al biologisk aktivitet. Med andre ord spiller vand en helt afg rende rolle for livets opst en og opretholdelse. Derfor er vand ogs et oplagt tema for en grundbog, der p tv rs af fagene beskriver naturvidenskabelige emner, der fx kan inddrages i det naturvidenskabelige grundforl b.
I store tr k er bogen opbygget efter st rrelse , startende med det mindste - atomer og molekyler - og sluttende med verdensrummet. P den m de bev ger vi os gennem naturvidenskaben fra fysik og kemi via biologi og medicin, gennem geologi, geofysik og kologi til astronomi. Med dette zoom-perspektiv opdager vi, hvordan vandmolekylets egenskaber har betydning for f nomener i verden omkring os p mange forskellige st rrelsesniveauer.
Bogen indledes med et kapitel om, hvordan den naturvidenskabelige beskrivelse af vand har udviklet sig historisk, og den afsluttes med en beskrivelse af den fascination, mennesket altid har haft af vand, fra en helt anden synsvinkel, nemlig den religi se/mytologiske.

Baggrunden for den succes, som naturvidenskaben har oplevet gennem de seneste ca. 200 r, er det, man lidt firkantet kalder den naturvidenskabelige metode. Vi indsamler data og foretager observationer, som bruges til at udvikle og teste modeller og teorier for sammenh ngene i naturen. Passer teorierne ikke med vores observationer, falder teorierne bort, s enkelt er det. Derfor har vi til bogen knyttet en hjemmeside, www.vand.au.dk , hvor vi har samlet en lang r kke eksperimenter og fors g, som kan hj lpe til en bedre forst else af stoffet og - m ske og forh bentlig - l gge spiren til den begejstring og fascination, der skal v re drivkraften til at forts tte arbejdet med at udforske og leve sig ind i vores fysiske verden. P hjemmesiden vil der samtidig v re et forum for opsamling af erfaringer og ideer, som brugen af bogen i undervisningen vil give. P hjemmesiden orienteres ligeledes om arrangementer og udstillinger med relevans for emnet.

Vandmolekylet og dets rolle p forskellige st rrelsesniveauer: molekyler, celler, organismer, vejret, Jorden og rummet. Pile angiver udvikling fra celle til f rdig organisme. Mennesket er fremh vet som den organisme, der danner myter, teorier og billeder af verden.
De enkelte kapitler er skrevet af forskere p Aarhus Universitet 1 , og kapitlerne er derefter blevet redigeret af fagl rere p Risskov Amtsgymnasium for at sikre, at bogen er velegnet til undervisning i 1.g, eksempelvis i det naturvidenskabelige grundforl b. Selvom der er tilstr bt en vis sammenh ng mellem de enkelte kapitler, kan disse med godt udbytte l ses enkeltvis. I undervisningssammenh ng er det ikke t nkt og heller ikke n dvendigvis hensigtsm ssigt at l se hele bogen fra ende til anden. Der kan sammens ttes n sten uendelig mange forskellige undervisningsforl b ud fra bogens enkelte afsnit - med forskellig v gtning af fagene.
I forbindelse med udgivelsen af temabogen vil vi gerne takke en r kke enkeltpersoner og institutioner for deres store interesse for og hj lp til projektet.
Rektor for Aarhus Universitet, Niels Chr. Sidenius, Aarhus Universitets Forskningsfond, rektor for Risskov Amtsgymnasium, Birthe Balleby, og dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har medvirket til at skabe de n dvendige rammer for projektet.
Niels J rgen Hansen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Lone Thybo Mouritsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Lykke Ankersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Anders Brandt, TV 2 Vejret, har alle v ret behj lpelige med illustrationer med mere.
En speciel tak skal rettes til de tre fagl rere p Risskov Amtsgymnasium adjunkt Camilla Vosegaard, lektor Leif Block Jacobsen og lektor Ole Andersen, der har l st og kommenteret de enkelte kapitler.
Endelig rettes en s rlig tak til Rikke Schmidt Kj rgaard og Ebbe Sloth Andersen, Aarhus Universitet, og redakt r Carsten Fenger-Gr n fra Aarhus Universitetsforlag, der alle har ydet en stor og inspirerende indsats i forbindelse med bogen og de vrige aktiviteter omkring vandprojektet.

1 Charlotte Autzen er redakt r p TV 2 Vejret og ansat p STV-education i Odense.
1
Vand i videnskabshistorien
Professor, dr.scient. Helge Kragh, Steno Instituttet, Aarhus Universitet
Fra myte til naturfilosofi
I den sumeriske skabelsesmyte Enuma Elish beskrives verden som opst et ud af et urhav kaldet Aps og en kvindelig guddom kaldet Tiamat. De to avler sammen en r kke andre guddomme, heriblandt An (himlen) og Enlil (Jorden). Myten starter s ledes:

Dengang da foroven himlen ikke var n vnt ,
Da forneden jorderig ikke var kaldt ved navn ,
Dengang fandtes kun Aps , deres urfader ,
Og skaberen Tiamat, hun som f dte dem alle.
Deres vande blandede sig med hinanden ,
da skabtes guder i deres indre.
Ogs i den kinesiske kai thien -kosmologi, der var t t knyttet til alkymistiske forestillinger, havde vandet en s rstilling. Himlen er stor og Jorden lille, hedder det i et skrift. Inden i himlens nedre dele er der vand. Himlen st ttes af damp, Jorden flyder p vandene.
Mens beskrivelsen i de mesopotamiske, kinesiske og egyptiske skabelsesberetninger var ren mystik, optr dte der i det gr ske kulturomr de i 500-tallet f.Kr. en ny, naturalistisk m de at se og forklare verden p . Perspektivet var et andet og mere videnskabeligt, men udgangspunktet var stadig vand hos Thales af Milet, der traditionelt betegnes som den f rste naturfilosof i historien. Der kendes intet til Thales skrifter, men if lge Aristoteles mente han, at alt stof kunne f res tilbage til et grundelement, og at dette urstof var vand. Denne opfattelse - s dan skriver Aristoteles - fik han m ske, fordi han s , at al f de indeholder v ske, og at selv varme opst r og n res af v ske.

Figur 1.1
Forestillingen om de fire elementer holdt i n sten 2000 r. I denne afbildning fra 1532 er elementerne angivet sammen med deres tilh rende kvaliteter, der for vand (aqua) er kulde (frigiditas) og fugtighed (humiditas).
Blandt gr ske filosoffer blev ideen om et enkelt urstof dog opgivet til fordel for den l re om de fire elementer, Empedokles foreslog omkring 450 f.Kr., og som Aristoteles tilsluttede sig. Efter denne l re bestod al jordisk materie af sammens tninger af jord, vand, luft og ild i forskellige forhold (de himmelske legemer bestod af et s rligt femte element, en quinta essentia ). Hvert af de fire elementer var karakteriseret af to kvaliteter , s ledes at jord var t r og kold, mens vand var fugtigt og koldt (figur 1.1).
Da elementerne kunne have kvaliteter til f lles, var der mulighed for, at et element kunne omdannes til et andet. Ved at inddampe vandet ville kvaliteten fugtig ndres til t r , svarende til at noget af vandet ndredes til jord i form af et bundfald. Det element re vand , der optr dte i antikken og i middelalderen, skal dog forst s som et princip og ikke som den v ske, vi normalt betegner som vand.

Figur 1.2
Endnu i slutningen af 1700-tallet kunne de fire elementer optr de i l reb ger i kemi, som her i Tychsens Chemisk Haandbog, hvor de er suppleret med et br ndbart V sen , hvilket var Tychsens betegnelse for flogiston.
Ogs i oldtidens Kina opfattede man stof som best ende af nogle f elementer, men typisk fem i stedet for fire. De tidlige tilh ngere af den taoistiske filosofi anerkendte ikke blot vand, jord og ild som grundelementer, men ogs principperne tr og metal. Derimod optr dte luft ikke som en element r kategori hos kineserne.
I antikkens litteratur findes der flere omfattende beskrivelser af vand og dets egenskaber, forekomst, virkninger osv., is r skrevet af Aristoteles og Plinius. I sin omfangsrige Historia naturalis kunne Plinius berette om, hvordan opl st kalk (calciumcarbonat) kunne adskilles fra h rdt vand, hvilket han fortolkede som, at noget af vandet var blevet omdannet til kalk. Det var almindelig anerkendt til op i 1700-tallet, at vand (eller s rlige former for vand) kunne omdannes til mineraler. En anden romersk forfatter, Diodorus Siculus, fortalte s ledes om kvartskrystaller, at de dannedes ud af det reneste vand ved hj lp af solens kraft. S sent som 1783 kunne Christian Kratzenstein, der var professor i fysik ved K benhavns Universitet, beskrive et fors g, hvorved vand blev omdannet til h rde krystaller.
Alkymiens ra
Med aristotelismens dominerende position i middelalderen og frem til midten af 1600-tallet blev fire-elementl ren det naturlige udgangspunkt for enhver t nkning over stoffer og deres forvandling, s dan som vi finder den blandt alkymisterne i senmiddelalderen og ren ssancen. Blandt de fire elementer var det dog ilden og ikke vandet, der havde alkymisternes s rlige interesse. Deres eksperimenter var netop karakteriseret ved en udstrakt brug af ovne og destillationer, som de med stor ekspertise anvendte i ofte meget langvarige opvarmningsprocesser. Ildens filosoffer betegnede de sig selv. Den f rste form for kemisk symbolik optr dte i alkymien, hvor vand blev tilskrevet symbolet . Trekanten, der peger nedad, hentyder til, at vand er et element, der s ger mod Jordens indre, mens ilden, der s ger opad, blev symboliseret med en modsat pegende trekant, som (figur 1.2). I alkymistiske opskrifter optr der vand hyppigt, men navnet kunne b de henvise til almindeligt vand, princippet vand og flydende stoffer af enhver art, hvilket g r det vanskeligt at forst de alkymistisk

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents