Viden uden grAenser
322 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Viden uden grAenser , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
322 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Bind 4 i serien starter i 1920'erne, hvor dansk naturvidenskab - trods fremvAeksten af en rAekke internationalt fremtrAedende centre i fysik, kemi og fysiologi - endnu kun spillede en beskeden rolle i samfundsokonomien. Bogen folger udviklingen frem til 1960'erne, en periode, som var karakteriseret ved fortsat internationalisering og hastigt voksende investeringer i naturvidenskabelig forskning og uddannelse.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 mai 2006
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247619
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 12 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0160€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen
Viden uden gr nser 1920-1970
DANSK NATURVIDENSKABS HISTORIE BIND 4
Forord

Med denne bog afsluttes firebindsv rket Dansk Naturvidenskabs Historie. Den omhandler prim rt perioden 1920-70, men i det afsluttende kapitel gives dog et kort rids af de mest karakteristiske eller perspektivrige tr k ved udviklingen inden for dansk naturvidenskab i perioden efter 1970. Ligesom de vrige bind i serien henvender bogen sig is r til historisk interesserede l sere, og der kr ves ingen s rlige forkundskaber af naturvidenskabelig art for at l se den. Bogen er alts ikke skrevet specielt for naturvidenskabelige fagfolk, selv om vi naturligvis har ambitioner om, at ogs de vil l se den med udbytte, og at den vil hj lpe dem til at se deres eget fag i et st rre perspektiv.
I perioden siden 1920 er naturvidenskaben blevet mere og mere international, forst et p den m de, at forskerne i stedse stigende omfang samarbejder med udenlandske kolleger, ofte i store internationale laboratorier, publicerer i kendte internationale tidsskrifter, deltager i de samme internationale kongresser etc. Hele denne udvikling afspejles i bogens titel Viden uden gr nser , der p sin vis indikerer, at dansk videnskabshistorie efter 1920 er en anakronisme. S dan forholder det sig dog ikke. Nok er naturvidenskabens resultater internationale, men dansk kultur, politik og konomi - kort sagt hele den danske kontekst - har spillet en afg rende rolle for bl.a. udviklingen af videnskabelige discipliner og institutioner i Danmark. Og netop udviklingen af en r kke videnskabelige discipliner og institutioner i perioden efter 1920 er et af de vigtigste fokuspunkter i denne bog. Afg rende videnskabelige gennembrud og internationalt fremtr dende danske forskere som Niels Bohr, August Krogh, Bengt Str mgren og Jens Chr. Skou f r ogs tildelt megen plads. Om disse fyrt rne i dansk naturvidenskab har vi konsekvent fors gt at vise, at den rolle de spillede i det danske samfund, i reglen rakte langt ud over den sn vert faglige. Videnskabspolitik, videnskabens rolle i samfundet, videnskabspopularisering og videnskabens indflydelse p dansk litteratur i perioden, er andre temaer, l seren vil finde behandlet i n rv rende v rk.
Naturvidenskabernes voldsomme v kst og konstant gede specialisering har gjort det naturligt at inddrage en lang r kke videnskabshistorikere og fagfolk med n dvendig specialviden som medforfattere. For os redakt rer har det v ret et sp ndende og udfordrende job at f de mange forfattere til at arbejde sammen om det store f lles projekt. Men alle har v ret entusiastiske over for opgaven, selv n r redakt rerne blev ved med at komme med forslag til sm og store rettelser i de fremsendte manuskripter. Vi takker hermed alle forfattere for et fint samarbejde, ligesom vi ogs vil bringe en tak til de utallige, der uden at optr de som forfattere, har bidraget med gode r d, konkrete oplysninger eller p anden m de st ttet projektet. Endelig vil vi endnu en gang takke Carlsbergfondet, uden hvis gener se st tte dette projekt ikke var blevet realiseret.
rhus, marts 2006
Henry Nielsen
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Naturvidenskaben i perioden 1920-70

Den enorme v kst inden for dansk naturvidenskab i perioden 1920-70 kommer konkret til udtryk i billederne p foreg ende side, som viser fotografier af den videnskabelige, tekniske og administrative stab ved Niels Bohrs institut i henholdsvis 1921 (indvielses ret) og 1969.
1 Signalement af perioden
Henry Nielsen
Dette fjerde og sidste bind af Dansk Naturvidenskabs Historie d kker perioden fra f rste verdenskrig, hvor naturvidenskaben endnu kun spillede en meget beskeden rolle i samfunds konomien, til 1960 ernes massive investeringer i naturvidenskabelig undervisning og forskning. Perioden er karakteriseret ved flere voldsomme forandringer i de politisk- konomiske konjunkturer, som Danmark er underkastet, og som f r store konsekvenser for naturvidenskaben og dens ud vere. Man kan med en vis rimelighed skelne mellem tre faser:
Den f rste g r fra 1920 til 1940 og er pr get af dansk neutralitet, forskydning mod centrum/venstre i det politiske spektrum og velf rdsstatens sp de begyndelse. De naturvidenskabelige institutioner er sm og koster ikke det danske samfund ret mange penge, men naturvidenskabens prestige er i hastig v kst - ikke mindst takket v re dansk videnskabs internationale superstjerne Niels Bohr.
Den anden g r fra 1940 til cirka 1955. Den er pr get af den tyske bes ttelse, retsopg ret efter befrielsen, dansk neutralitetspolitiks endelige forlis og en skrantende dansk konomi med konstante valutaproblemer, der ikke levner plads til fornyelse af det nedslidte danske produktionsapparat. Marshallhj lpen i begyndelsen af 1950 erne betyder en tiltr ngt saltvandsindspr jtning til dette form l, men der er ikke overskud til en generel oprustning af dansk naturvidenskab svarende til den, der foreg r i en r kke andre lande, og som danske videnskabsfolk pl derer kraftigt for.
Den tredje fase str kker sig fra midten af 1950 erne til 1970. Politisk er det en stabil periode med n sten ubrudt socialdemokratisk dominans. konomisk er disse r kendetegnet ved en us dvanlig kraftig h jkonjunktur, som muligg r Danmarks hurtige forvandling fra udpr get landbrugsland til moderne industriland, udbygning af velf rdsstaten og finansiering af en hidtil uset forsknings- og uddannelseseksplosion, is r inden for naturvidenskab og teknik.
Bag dette korte signalement af perioden gemmer sig en kompliceret og mangefacetteret virkelighed for dansk naturvidenskab i bredeste forstand: Undervisning i naturvidenskab p alle niveauer; fagopsplitning p universiteter og andre h jere l reanstalter; udbygning af eksisterende naturvidenskabelige institutioner og opbygning af nye; samarbejde med tilsvarende institutioner i udlandet; forskningsfinansiering, forskningorganisering og forskningsformidling til offentligheden. Hertil kommer forskerne, deres videnskabelige resultater og deres egen opfattelse af den rolle, de b r spille i samfundet. Endelig er der sp rgsm let om naturvidenskabens image i offentligheden. I bogen fors ger vi at komme ind bag disse overskrifter og at tegne et nuanceret billede af naturvidenskabens forhold i Danmark i perioden 1920-70. Men inden vi g r i gang med dette projekt, vil vi i resten af dette kapitel fremh ve en r kke tr k ved udviklingen, som synes s rlig i jnefaldende for (dansk) naturvidenskab i perioden, og som afviger markant fra udviklingen i tidligere perioder.
Den store ekspansion
Noget af det, der falder mest i jnene, n r periodens danske naturvidenskab betragtes i fugleperspektiv, er den store ekspansion. Ekspansionen i antallet af naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, i antallet af forskere, l rere og studerende ved disse institutioner, i antallet af kvadratmeter de disponerer over, i udgifterne til forskning og uddannelse, i antallet af naturvidenskabelige discipliner og i den samlede videnskabelige produktion, for eksempel m lt ved antallet af artikler publiceret af danske forskere i internationalt anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter. Udv lges en vilk rlig af disse parametre og sammenlignes tallene for 1920 og 1970, vil man i hvert enkelt tilf lde kunne konstatere, at der er tale om en mangedobling. Eksempelvis var der i fem rsintervallet 1920-24 kun 68 personer, der tog naturvidenskabelig afgangseksamen fra K benhavns Universitet, i 1970-74 var det tilsvarende tal 952 (hvortil kommer et antal magistre), alts cirka 15 gange s mange. 1 Et andet eksempel: I 1921 fandtes der 20 heltidsansatte l rere i naturvidenskabelige fag ved K benhavns Universitet, mens der i 1973 var 471 heltidsansatte professorer og lektorer/adjunkter i naturvidenskabelige fag ved samme universitet. 2 Og et tredje: I 1938 var finanslovsbevillingerne til alle h jere l reanstalter under 20 millioner kroner, men udgifterne var i 1970 vokset til over 500 millioner (begge tal angivet i 1955-kroner). Mere interessant er det at f lge, hvordan disse st rrelser udviklede sig r for r. Som det ses af figur 1 steg finanslovsbevillingerne til uddannelse og forskning meget behersket i perioden 1938-55, men stigningen var n rmest eksplosiv i perioden 1955-70. Dette tyder p - og det vil blive underbygget mange gange i de f lgende kapitler - at rene omkring 1955-60 udg r en unik periode i Danmarkshistorien. Unik fordi det netop var p dette tidspunkt, at Danmark kom ind i en 15-20 r lang periode med h j konomisk v kst. Unik fordi det var i disse r, at den socialdemokratiske regering tog initiativ til en drastisk for gelse af statens udgifter til naturvidenskabelig uddannelse og forskning med den begrundelse, at dette var en n dvendig, ja afg rende foruds tning for Danmarks fremtid som moderne industrination.
Den store ekspansion i antallet af folk, som besk ftiger sig med naturvidenskabelig forskning i en eller anden sammenh ng, og tendensen mod stadigt st rre forskergrupper medf rer som en naturlig ting, at den enkelte forsker bliver mere og mere anonym - noget som ogs vil s tte sit pr g p denne bog. Naturligvis er der undtagelser. For eksempel er det ubestrideligt, at Niels Bohr opn ede en status i 1900-tallet, som er fuldt ud p h jde med den, der blev Tycho Brahe, Steno og H.C. rsted til del i de foreg ende rhundreder, men han er efter vores mening undtagelsen, der bekr fter reglen. Det er sv rt for ikke at sige umuligt at forestille sig, at nogen enkelt videnskabsmand eller -kvinde fremover vil kunne opn en s dominerende stilling inden for dansk videnskab, som Niels Bohr indtog i perioden fra omkring 1920 til sin d d i 1962.
Den voksende internationalisering og amerikanisering
At naturvidenskab er en international aktivitet er ikke nogen ny erkendelse. I flere hundrede r har videnskabens ud vere studeret, efterpr vet og bygget videre

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents