Antropologiske mestervAerker
414 pages
Danish

Antropologiske mestervAerker

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
414 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvilke antropologiske vAerker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mestervAerker tager temperaturen pa antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 ar siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 forende antropologer en perlerAekke af det 20. arhundredes vAesentligste vAerker. Bogen rejser det sporgsmal, om der stadig er et fAelles holdepunkt i mestervAerkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tvAerfaglig og spaltet i specialomrader.Bogens artikler er kronologisk prAesenteret, og bogen lAegger ud med en artikle om Edward Burnett Tylor, der i 1870'erne trak mennesket ud af de religiose forstaelsesformer, og den slutter med Fredrik Barths begreb om en vidensantropologi, der pavirker en hojaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktor. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss' revlutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Levi-Strauss' klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet pa Cook. Hvert af de 20 vAerker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mestervAerker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneomrader og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 28 août 2007
Nombre de lectures 1
EAN13 9788771244618
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 4 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Antropologiske  mesterværker
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
Antropoogîske mesterværker
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Antropoogîske mesterværker
RedîgeretafOeHøîrîs
Aarhus Unîversîtetsfor ag
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Antropoogîskemesterværker© Forfatterne og Aarhus Unîversîtetsforag 200 Sat med: Janson Text Omsag: Jørgen Sparre Forsîdemaerî af Joseph Wrîght of Derby:nîWdnaîIod,w8 Bagsîdefoto af Armîn Lînke: Favea Paraîsópoîs, Sao Pauo, Brazî, 200 Tîretteægnîng og sats: Anne Marîe Kaad Ebogsproduktîon:NarayanaPress,GyîngïSBN 8 8 2  8
. udgave, 2. opag 200
Aarhus Unîversîtetsforag Langeandsgade  8200 Århus N Fax 8 2  80 www.unîpress.dk
Udgîvet med støtte fra:
Forsknîngsrådet for Kutur og Kommunîkatîon samt
Afdeîng for Antropoogî og EtnograI, Aarhus Unîversîtet.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
ïndhod
Oe Høîrîs:
Introduktîon
Oe Høîrîs: EdwardBurnettTyor:PrîmîtîveCuture,ResearchesîntotheDeveopmentofMythoogy,Phîosophy, Reîgîon,Language,ArtandCustom.1871.
Krîstoffer Brîx Bertesen: BronîsawKasperMaînowskî:ArgonautsoftheWesternPacîic: AnAccountofNatîveEnterprîseandAdventureîntheArchîpeagoesofMeanesîanNewGuînea.1922.
Bodî Semer: MarceMauss:Essaîsuredon.Formeetraîson deéchangedansessocîétéarchaïques.1925.
Oe Høîrîs: AfredRegînadRadcîffeBrown:ThePresentPosîtîonofAnthropoogîcaStudîes.PresîdentîaaddresstoSectîonHoftheBrîtîshAssocîatîonfortheAdvancement ofScîence,CentenaryMeetîngînLondon.1931.
Peter I. Crawford: RaymondFîrth:We,theTîkopîa.ASocîoogîcaStudy ofKînshîpînPrîmîtîvePoynesîa.1936.
Nîs Bubandt: EdwardEvanEvansPrîtchard:Wîtchcraft,Oraces andMagîcAmongtheAzande.1937.
Mîkae Gravers: EdmundLeach:PoîtîcaSystemsofHîghandBurma. AStudyofKachînSocîaStructure.1954.
Torsten Koînd: ErvîngManuaGoffman:Asyums.EssaysontheSocîaSîtuatîonofMentaPatîentsandOtherInmates.1961.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
21
51
65
83
115
133
151
179
Lars Kjærhom: CaudeLévîStrauss:Letotémîsmeaujourdhuî.1962.
Vîbeke Asmussen: HowardS.Becker:OutsîdersStudîesînthe SocîoogyofDevîance.1963.
Jakob KrauseJensen: CîffordGeertz:ThîckDescrîptîon.1973.
Sîne Agergaard: PîerreBourdîeu:OutîneofaTheoryofPractîce.1977.
Mette Bech Rîsør og Lîsbeth Ørtenbad: ArthurKeînman:PatîentandHeaersîntheContextof CutureAnExporatîonoftheBorderandbetweenAnthropoogy,MedîcîneandPsychîatry.1980.
Ton Otto: MarshaSahîns:HîstorîcaMetaphorsandMythîcaReaîtîes: StructureîntheEaryHîstoryoftheSandwîchIsandsKîngdom.1981.IsandsofHîstory.1985.
Nîs Bubandt: ErîcWof:EuropeandthePeopeWîthoutHîstory.1982.
Lars Kjærhom: E.VaentîneDanîe:FuîdSîgnsBeîngaPersontheTamîWay.1984.
Krîstoffer Brîx Bertesen: BenedîctAnderson:ImagînedCommunîtîes:Relectîonsonthe OrîgînandSpreadofNatîonaîsm.1983/1991.
Jens Pînhot: RogerMartînKeesîng:CustomandConfrontatîon. TheKwaîoStruggeforCuturaAutonomy.1992.
Anja Stokhom: FredrîkBarth:BaîneseWords.1993.
Indeks:
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
203
217
245
257
271
289
303
321
335
361
385
405
OeHøîrîs Introduktîon
Kanoner er bevet moderne og meget debatteret, og en fornuftîg måde at anvende dem på er at bruge dem tî at foretage en status over et områdes eer et fags aktuee stîîng. Menîngen med denne kanon er såedes at tage temperaturen på antropoogî-en her îge efter årtusîndskîftet, og efter at faget har været udøvet professîonet som et sevstændîgt deineret fag î îdt over 100 år. I hovedparten af denne tîd har faget arbej-det înden for en ramme, der gjorde, at fok med eers meget forskeîge tîgange for-stod sîg som koeger og udøvede de rîtuaer, den sags kræver î form af formaîserede uddanneser, fagîge kongresser, fagîge tîdsskrîfter og îndtî for nyîg en fæes fagîg rod, man kunne referere tî gobat såsom evoutîonîsmen, kuturhîstorîen, antropo-geograien,strukturfunktîonaîsmen,strukturaîsmen,kuturøkoogîen,marxîsmen,kuturoogîen,nyevoutîonîsmenm.l.Derbevsåedesskabtenkongerækkeafteo-retîske paradîgmer og professîonsudøvere, som man kunne forvente, ae î det mînd-ste kendte navnene på, men som de leste også kendte vîa dîsse foks hovedværker. Det var fok som Henry Morgan, Leo Frobenîus, Edward Tyor, Franz Boas, Afred Kroeber,BronîsawMaînowskî,A.R.RadcîffeBrown,E.E.EvansPrîtchard,MarceMauss,CaudeLévîStrauss,OscarLewîs,MargaretMead,RaymondFîrthm.l.Medden enorme ekspansîon, antropoogîen, etnoogîen eer etnograien, som er de tre mest amîndeîgt brugte navne, har gennemgået de seneste 40 år, en ekspansîon î anta af udøvere, î fagets objekt og tematîkker, î specîaîserînger î înstîtutîonet organîse-rede særområder og î ansættesesområder for de færdîge kandîdater, er faget bevet så mangfodîgt, at îngen ængere kun er antropooger, etnografer eer etnooger. Der er, som Erîc Wof aerede konstaterede det î sît îndæg îNewYorkTîmesî forbîndese med det årîge møde î Amerîcan Anthropoogîca Assocîatîon î 1980, îkke ængere en fæes dîskurs, et fæes sprog eer en fæes termînoogî. Sådan var det î USA î 1980, og sådan er det måske også bevet î det danske antropoogîske mîjø nu godt 25 år senere,îdetangtdelestenyekandîdaternubîverbîndestregsantropoogerîformaftematîskespecîaîster:organîsatîonsantropooger,udvîkîngsantropooger,medî-cînske antropooger, pædagogîske antropooger eer regîonae specîaîster med større eer mîndre områder af verden som fet og forsknîngsmæssîg îndsîgt î og bîdrag tî tværfagîge områdestudîer. Tîdîgere havde man også et eer lere fok, man var spe-cîaîst î, îsær hvîs man arbejdede înden for systemteorîer, men antaet af antropooger înden for en regîon eer et tema var så få og mængden af det stof, der bev pubîceret, så overskueîg, at det var amîndeîgt forventet, at man også fugte med î fagets bre
Introduktîon
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
7
dere eer amene udvîkîng. I dag produceres der så mange forsknîngsresutater înden for en ang række særområder, at dîsse tenderer tî at etabere sîg som sevstændîge vîdensområder. Man kan såedes spørge sîg, om antropoogîen er ved at spate sîg î en ang række sevstændîge fag med egne vedeinerede objekter, metoder, tîdsskrîfter og uddanneser, eer om faget er ved at bîve opsugt af andre fag som en de af dîsse fags formerîng î specîaområder. Begge dee synes at ske, hvad man da îkke behøver at begræde nu, hvor fagets oprîndeîge objekt î form af de samtîdîge mennesker, der bev deineret som naturfok, prîmîtîve eer som evende î prîmîtîve samfund, er ved at forsvînde fra det vesterandske verdensbîede sammen med den antropoogîske opgave at redegøre for den menneskeîge udvîkîng og kuturernes hîstorîe forud for de skrîftîge kîder og/eer for de socîae systemers înderste essens. Antropoogîen er bevet nutîdîg med fokus på nutîdîge probemer î en nutîdîg kontekst og î en stadîg svîngnîng meem de samfundsvîdenskabeîge og de humanîstîske vîdensformatîoner. Under et besøg på Etnograisk Afdeîng î Århus î sutnîngen af 1960’erne kunne E.E.EvansPrîtchardfortæe,atdetîbegyndesenaf1920ernehavdetagethamtreuger at æse at reevant antropoogîsk stof – hvad der måske kan tydes på den måde, at han îkke æste de store, bîndstærke tyske værker. Dengang var faget nyt, men rî-meîgt ve afgrænset som studîet af det, der î modernîteten bev kategorîseret som prîmîtîve/sîmpe samfund eer prîmîtîve kuturer, og som mere eer mîndre ekspîcît bev opfattet som reevante î forhod tî studîet af vor egen forhîstorîe eer fortîdîge udvîkîng, forud for de skrîftîge kîder, som hîstorîkerne benyttede sîg af. Skrîften og staten var forskeen, antîkken begyndesen på hîstorîen og koonîernes og de amerî-kanske îndfødte repræsentanter for denne forhîstorîe. De var evende forhîstorîe î en sådan grad, at de etnograiske museae samînger mange steder bev oprettet og brugt som arkæoogîske studîesamînger, îdet de kunne sætte de døde arkæoogîske fund înd î en evende kontekst. Denne perîode var karakterîseret ved to tîgange: 1) den hîstorîske, som havde rod î romantîkkens partîkuarîstîske verdens og kutursyn, og som prîmært trîvedes î Tyskand, hvorfra den bredte sîg tî Skandînavîen og USA; og 2) den systemîske og naturvîdenskabeîgt înspîrerede med rod î opysnîngstîdens unîversaîsme og tro på fornuftens atomfattende og unîversee erkendeses og udvîkîngsevne, som îsær ud-fodede sîg î Engand og Frankrîg. Begge formuerede store verdenshîstorîer som en ten kuturvandrînger eer som evoutîon. Dîsse studîer bev supperet med systemana-yser, og her kumînerede den brîtîske antropoogî î en række monograier fra Afrîka og Asîen, hvîs udgangspunkt lere gange var arbejde for den engeske efterretnîngs-tjeneste før og under Anden Verdenskrîg. På trods af lere hundrede års koonîaîsme og gobae handesruter bev de prîmîtîve opfattet som îsoerede, autoreproduktîve kuturee eer socîae systemer, baseret på en førmoderne teknoogî og repræsen-
8
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Oe Høîrîs
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents