Cannabis
101 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
101 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hoj, skAev eller stenet. Op imod halvdelen af alle Danishskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis vAeret det mest udbredte illegale rusmiddel i Danishmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at vAere relativt mildt og harmlost. I de seneste 5-10 ar er der dog kommet et oget fokus pa, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader.Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danishmark belyser, hvorDanish vi som samfund forholder os til cannabis, og undersoger betydningen af den skAerpede, og overvejende negative, opmAerksomhed pa cannabis. Danishmark har indfort en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med harde stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at soge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde for, isAer i de unge.Bogen er baseret pa empirisk forskning og undersoger bade antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvorDanish samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 23 novembre 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245318
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Helle Vibeke Dahl Vibeke Asmussen Frank
Cannabis
forbrug, interventioner og marked i Danmark
Introduktion: Cannabis i Danmark
Vibeke Asmussen Frank Helle Vibeke Dahl
Cannabis er en af verdens ldst kendte kulturplanter. Den stammer oprindeligt fra Centralasien, men er med tiden blevet spredt til samtlige kontinenter og trives i de fleste klimazoner. P baggrund af ark ologiske fund og skriftlige kilder mener man, at menneskets brug og dyrkning af planten g r omkring 10.000 r tilbage i historien. Ud over at tjene mangfoldige nytteform l, s som anvendelse af plantens slidst rke fibre til fremstilling af tekstiler, reb og tovv rk samt brug af de olieholdige fr som f de til mennesker og dyr, har cannabis v ret benyttet i religi se og rituelle sammenh nge og til medicinske form l (Abel 1980; Aldrich 1997; Grinspoon Balakar 1997). Nylige analyser af plantemateriale fra et gravfund i Gobi- rkenen i Kina har vist, at der var tale om 2700 r gammel, kultiveret og omhyggeligt sorteret cannabis, hvis indhold af psykoaktive stoffer svarer til det, der findes i den cannabis, som anvendes som rusmiddel i dag (Russo 2008). I hvilket omfang cannabis har v ret brugt som rusmiddel op gennem tiderne, er dog uvist. Til geng ld er det ganske vist, at cannabis i l bet af de sidste fem rtier har indtaget rollen som et af verdens mest popul re rusmidler (Room et al. 2010).
Cannabisforskning b rer pr g af en betydelig overv gt af biologisk, farmakologisk og psykiatrisk funderede tilgange, som sj ldent forholder sig til den sociale og kulturelle kontekst, hvori brug og distribution finder sted. Denne antologi tager med sit udgangspunkt i cannabis som et nutidigt rekreativt rusmiddel afs t i forskellige socialvidenskabelige tilgange. Artiklerne bygger p empirisk forskning og perspektiverer p forskellig vis, hvad brug og opfattelser af brugen af cannabis indeb rer og har medf rt p individ- s vel som p samfundsplan. Artiklerne belyser og diskuterer s ledes en r kke aspekter og problemstillinger vedr rende brug, misbrug og afh ngighed af cannabis. Idet der er tale om et illegalt rusmiddel, er brugen heraf dog ikke kun et individuelt anliggende. S ledes udfoldes i antologien ogs de samfundsm ssige interventioner, som er iv rksat over for cannabis, og som omfatter indsatser af b de lovgivnings-, behandlings- og forebyggelsesm ssig art.
Bogen er opdelt i tre overordnede temaer: Produktion og distribution af cannabis, Forbrug og misbrug af cannabis og Interventioner . I den f rste del diskuteres hhv., hvordan lovgivningen har udviklet sig i Danmark, hvordan cannabismarkedet forandrer sig, og hvordan samfundsm ssige holdninger over for cannabis har ndret sig og skaber nye forst elser af rusmidlet. Den anden del omhandler forskellige aspekter af og perspektiver p brug, misbrug og afh ngighed af cannabis. Sidste del diskuterer forskellige behandlingsm ssige interventioner over for cannabismisbrug.
I det f lgende introduceres fire vilk r for at besk ftige sig med cannabis i socialvidenskabelige forskningssammenh nge. Det f rste er, at cannabisplanten indeholder psykoaktive stoffer med euforiserende og bevidstheds ndrende virkning. Det andet er, at cannabis i dag - n stefter alkohol og tobak - er det mest udbredte rusmiddel, hvormed det ogs er sagt, at det ikke blot er en marginaliseret del af befolkningen, der bruger, har brugt eller blot pr vet at indtage cannabis. For det tredje, at cannabis er et illegalt rusmiddel, der er reguleret b de via national og international lovgivning. Og endelig, at den samfundsm ssige indsats over for cannabis i Danmark ikke kun best r af kontrolindsatser, men ogs velf rds- og sundhedsorienterede indsatser.
Cannabisplanten og dens egenskaber
Cannabis er den latinske betegnelse for den et rige plante, som p dansk ogs kendes under navnet hamp. Den inddeles almindeligvis i tre underarter: Cannabis sativa , Cannabis indica og Cannabis ruderalis . Mens sidstn vnte kun har et sparsomt indhold af psykoaktive stoffer, er Cannabis sativa og Cannabis indica kendetegnet ved deres indhold af de rusfremkaldende stoffer THC (tetrahydrocannabinol) og cannabinoider. Cannabis er ydermere en samlebetegnelse for de af plantens produkter, der anvendes som rusmidler. Herhjemme er hash, ogs kendt under navne som tjald, galar, charas, shit, ganja og fed, den mest udbredte form. Hash best r af den koncentrerede harpiks fra planten, som i renset eller r form presses sammen med plantedele og bindemiddel til faste klumper eller plader. Pot, ogs kendt som marihuana, ganja, gr s og hamp, udg res af t rrede plantedele, hvoraf blomsterstande og topskud fra hunplanterne har det h jeste indhold af psykoaktive stoffer, mens blade og st ngler mere indg r som fyld. Endelig skal n vnes hash-olie, ogs kaldet nol , som er et st rkt koncentreret udtr k af hunplanterne, og som med henblik p indtagelse typisk p sm res, eventuelt indspr jtes i en cigaret. Indtagelse af b de hash og pot sker almindeligvis ved rygning af h ndrullede joints, piber eller med s rlige rygeredskaber som fx vandpibe og chillum, indeholdende cannabisingredienser tilsat ristet tobak. Cannabis indtages desuden iblandet drikke, s som te eller kakao, eller tilsat mad eller kage. Cannabisrusen beskrives i s vel fagsom sk nlitteratur som forbundet med b de fysiske og psykiske effekter. Fysisk omfatter det blandt andet summen og en efterf lgende afslappende fornemmelser i lemmer og krop samt t rhed i mund og sv lg, mens de psykiske symptomer ofte beskrives med henvisning til oplevelsen af opstemthed, eufori og ndrede sanse-, syns- og lydoplevelser (Becker 1953; Boon 2002). De mest velkendte betegnelser for den m de, cannabisp virkningen ytrer sig, er h j , sk v og stenet . Rusen str kker sig gerne over et par timer, men varigheden kan ligesom intensiteten af rusen variere, alt afh ngig af styrken i det p g ldende cannabispr parat, indtagelsesm den, personens hum r og sindstilstand, herunder dennes forventninger og tidligere erfaringer med rusoplevelsen samt den stemning, der er i det selskab og rum, indtagelsen finder sted i (Zinberg 1984). Rusen opn s hurtigst ved rygning og kan i et vist omfang kontrolleres ved den tid, r gen holdes i lungerne, hvorimod cannabis indtaget iblandet mad eller drikke virker langsommere og kan have mere langvarige og mere intense og uforudsigelige, til tider ubehagelige, virkninger. Brugeres egne beskrivelser af rusen sker dog langt overvejende med henvisning til positive og behagelige virkninger (Gossop 2000). Rusen er s ledes ikke noget, der ligger i cannabissen selv, men erfares i en kombination af, hvor, med hvem og til hvilket form l stoffet indtages. Flere forskere har s ledes peget p , at cannabisrus ikke udelukkende er kemi, men ogs socialitet, og at cannabis oftest indtages sammen med andre (Asmussen Moesby-Johansen 2004; Becker 1953; Zimmerman Wieder 1978; Zinberg 1984). Dette g lder formodentlig is r for unge og yngre mennesker, hvorimod voksne danskere bruger cannabis p flere forskellige m der og til forskellige form l.
Cannabis er i bund og grund en n jsom og robust plante. Ud over at den ikke t ler frost og i v kstperioden kr ver en vis portion lys og varme, trives den under ganske varierede klimabetingelser. Dyrkningsprocessen kan dermed v re lige s simpel eller specialiseret, som dyrkerne selv har lyst til og mulighed for at g re den til. Den cannabis, som over de seneste rtier har v ret mest tilg ngelig p det danske marked, er hash produceret af udend rsdyrkede, et rige cannabisplanter, prim rt i Marokko og i mindre omfang i Mellem sten, Afghanistan, Pakistan og Nepal. Den traditionelle import af hash er dog inden for det seneste rti blevet suppleret med cannabis eller skunk, frembragt ved hj lp af intensive indend rs dyrkningsformer, hvor det ved hj lp af kunstige lys- og varmekilder, specialg dning etc. ikke bare er muligt at holde produktionen i gang over hele ret, men ogs at h ste flere - og helt op til 5-6 - gange p et r. I samme periode har for dlingen af fr og planter, som s rligt velegnede til indend rsdyrkning, taget voldsom fart. Disse forhold har gjort indend rsdyrkning til b de en kommercielt attraktiv forretning og en hobby, som flere cannabisbrugere har taget til sig (Decorte, Potter Bouchard 2010). Kommerciel dyrkning foreg r i det sm , men har is r p kaldt sig opm rksomhed i forbindelse med politiets stadigt hyppigere beslagl ggelser af store m ngder planter dyrket p s kaldte skunk-farme , som betegner huse, lader og andre - ofte ensomt beliggende - bygninger, der er indrettet til form let. Denne form for industrialiseret stordrift er i lighed med hjemmedyrkning af cannabis i mindre skala et voksende f nomen, ikke blot i Danmark, men overalt i den vestlige verden, og diskuteres af Frank et al. i denne antologi med udgangspunkt i en unders gelse af dansk cannabisdyrkning. At der s ledes er et illegalt marked for cannabis, og hvordan vi kan forst det, diskuteres af Sandberg, dog med udgangspunkt i norske forhold.
Indend rsdyrkning og for dlingen af cannabisfr og -planter har medf rt, at der er kommet flere cannabisprodukter med et h jere indhold af THC p markedet. Disse kendes ogs under betegnelsen skunk. Denne udvikling har givet anledning til bekymring blandt fagfolk, idet et st rkere cannabisprodukt er blevet forbundet med get risiko for b de akutte og mere kroniske helbredsskader ved brug, herunder med get risiko for afh ngighed, cannabisfremkaldte psykoser og panikanfald, skizofreni og hukommelsesskader (se fx EMCDDA 2004a). Hvorvidt brug af cannabis med et get THC-niveau i forhold til brug af mere traditionelle cannabisprodukter medvirker til et get folkesundhedsproblem er dog omdiskuteret (EMCDDA 2004b; Room et al. 2010). Ogs omfanget og arten af problemer og skader for rsaget af cannabisbrug hersker der uenighed om, fx er det fortsat uklart, om de statistiske oplysninger om get behandlingseftersp rgsel afspejler ndringer i indberetnings- og henvisningspraksis eller stigning i antallet af personer, der har behov for hj lp (EMCDDA 2004a). Der er s ledes brug for mere forskning p omr det i forhold til cannabisplanters mere eller mindre koncentrerede indhold af THC, f r der kan sige noget mere konkluderende omkring dette (Room et al. 2010). Omvendt har flere forskere peget p , at b de akutte og varige helbredsskader i forskellige sammenh nge er blevet (st rkt) overdrevet, og gennem tiden endt i deciderede skr mmekampagner, der har v ret f rt for at forbyde cannabis (Chevannes 2004; Klein 2008; Musto 1973). Flere forskere peger s ledes ogs p , at de helbredsm ssige skader man kan f af alkohol, langt overg r de skader, man kan f af cannabis, og at de skader, kriminaliseringen af cannabis kan give, som fx f ngselsstraf, social udst delse og marginalisering, langt overg r de mulige helbredsm ssige skader (Gossop 2000; Room et al. 2010; Sandberg Pedersen 2010). Frem til midten af 1990 erne blev cannabis dog i de fleste vestlige lande anset for et relativt harml st rusmiddel i forhold til helbredsm ssige skader. Nye videnskabelige, is r medicinske, psykologiske og farmakologiske studier medvirkede imidlertid til, at der blev sat get fokus p potentielle skadevirkninger og afh ngighedsproblematikker ved cannabisbrug (Room et al. 2010).
Det er dog stadig til diskussion, hvor meget, hvor l nge og under hvilke omst ndigheder cannabis kan give skader (EMCDDA 2004a), ligesom andre faktorer, som fx psykisk sygdom eller d rlige sociale forhold, kan v re medvirkende til at opretholde et skadeligt forbrug (ibid.). I denne antologi diskuterer Hesse Tutenges cannabisbrug og -misbrug p Roskildefestivalen. Kronb k diskuterer opkomsten af og rationalerne bag at oprette s rlige cannabisbehandlingsprogrammer i Danmark. Pedersen Herold diskuterer misbrug af cannabis med udgangspunkt i unge mennesker indskrevet i stofbehandling og deres sociale netv rk.
Cannabis har som tidligere beskrevet en lang historie som l gemiddel og havde sin storhedstid Europa i midten af 1800-tallet. Gennem de seneste 10-15 r er der igen kommet stadig st rre opm rksomhed p cannabisplantens medicinske virkninger og dermed p det f nomen, der ogs kaldes medicinsk cannabis (Aldrich 1997; Chapkis Webb 2008; Grinspoon Balakar 1997). Lige s vel som brug af cannabis til rekreative form l er forbudt i Danmark, er det ogs illegalt at bruge det til medicinske form l. Nogle lande, heriblandt Holland og Canada samt flere stater i USA, har dog i forskelligt omfang skabt legale ordninger, som muligg r dyrkning, besiddelse og indk b af cannabis til medicinsk brug. Tilladelse til at udf re medicinske fors g med brug af cannabis er desuden undervejs i flere og flere lande, ligesom st rre farmaceutiske virksomheder har f et tilladelse til at producere b de syntetisk fremstillet cannabismedicin og medicin baseret p naturvokset cannabis til brug ved blandt andet sclerose og lindring af bivirkninger ved kemoterapi. Ud over dette er det et efterh nden udbredt f nomen, at cannabis anvendes til selvmedicinering i forbindelse med forskellige psykiske lidelser og sygdomme, herunder til smertelindring eller som lindring af bivirkninger af konventionel, l geordineret medicin (Dahl Frank 2010; Pedersen Sandberg 2012).
Cannabisforbrug og -misbrug i Danmark
Mens rekreativ brug af cannabis har en lang tradition i Indien samt visse mellem stlige og nordafrikanske lande, var cannabis frem til 1960 erne stort set ukendt som rusmiddel i Vesten. De tidligste beretninger fra Europa om brug af cannabis til rekreative form l stammer fra midten af 1800-tallet, hvor det efter at have v ret popul rt i visse parisiske kunster- og bohememilj er, stort set forsvandt igen. I Danmark blev cannabis for alvor et nydelsesmiddel blandt grupper af unge i 1960 erne. Is r ungdomsopr ret, hippiebev gelsen, opkomsten af Christiania i K benhavn og Thylejren i Jylland er st rkt forbundet med brugen af cannabis og andre bevidsthedsudvidende stoffer som LSD (Asmussen 2007a; Gr nbaum 2005; vig-Knudsen 2011). I den forbindelse var det is r cannabissens bevidstheds ndrende og -udvidende egenskaber, der blev anvendt til at understrege de v rdier og alternative ideer om samfundet, som l i de forskellige bev gelser, som fx f llesskab, frig relse og selvudvikling (ibid., se ogs Sandberg Pedersen 2010; Houborg Vammen i denne antologi). Selvom cannabis s ledes har en historie, der er t t forbundet med udviklingen af 1960 ernes og 1970 ernes antiautorit re og samfundskritiske bev gelser, s er cannabis ikke l ngere n dvendigvis forbundet med bestemte former for politisk og/eller socialt alternative livsstile. Cannabis har i et vist omfang hele tiden indg et i heroinbrugeres forbrug af rusmidler, men blev i l bet af 1990 erne ogs del af forbruget i techno- og dansemilj er, hvor hovedstofferne var ecstacy, kokain og amfetamin, og hvor cannabis blev brugt til at falde ned p i de tidlige morgentimer eller dagen efter festen (S rensen 2008; J rvinen Demant 2010). Men vigtigst af alt er, at cannabisbrug er noget, som ganske mange unge danskere pr ver og m ske praktiserer i en periode, hvorefter langt de fleste holder op igen, n r uddannelsen afsluttes, arbejdslivet starter, familie etableres etc. (Sundhedsstyrelsen 2011). Faktisk peger flere forskere p , at cannabis er blevet normaliseret , dvs. at forbrug af cannabis ikke l ngere anses som tilh rende bestemte subkulturer eller alternative livsformer, men er forbundet med et forbrug, som alle kunne have (J rvinen Demant 2011; Peretti-Watel 2003). Andre p peger imidlertid, at normalisering kun foreg r i bestemte kredse eller subkulturer, ikke i samfundet generelt (Hathaway et al. 2011), eller som det ogs fremf res, s foruds tter normaliseringstesen, at stoffet er s kulturelt normaliseret, at brugen af det ikke n dvendigg r retf rdigg relse, hvilket langtfra er tilf ldet if lge Sandberg Pedersen (2010). Normaliseringstemaet belyses n rmere af S rensen et al. i artiklen om cannabis p tekniske skoler.
Hvor mange, der bruger cannabis p daglig eller j vnlig basis, findes der ikke eksakte tal for, men det ansl s, at op imod halvdelen af danskerne har pr vet det mindst en gang i deres liv. S ledes viser opg relser fra 2010 vedr rende danskere i alderen 16-44 r, at 41,5 % har indtaget cannabis nogensinde, 8,9 % har brugt cannabis inden for det seneste r, 1 og 3,5 % har brugt cannabis den seneste m ned (Sundhedsstyrelsen 2011:15). 2 Sammenlignet med tal fra 1994, hvor livstidspr valensen var 37,2 %, ses en stigning fra 2,4 % i den seneste m ned og 7,4 % det seneste r. Forbruget synes dog at have v ret stagnerende fra 2000-2010 (ibid.). Det aktuelle forbrug er st rst blandt de yngste aldersgrupper (16-24 r), hvorefter det - for b de m nds og kvinders vedkommende - aftager med stigende alder. Indtil begyndelsen af 00-erne opgjorde Sundhedsstyrelsen ikke antallet af stofmisbrugere i forhold til hovedstoffer. I de senere r ses antallet af heroinmisbrugere at v re faldende, mens antallet af misbrugere af enten kokain eller hash at v re stigende (Sundhedsstyrelsen 2011). I forhold til hashmisbrugere er det styrelsens sk n, at der i 2009 var 10.900 hashmisbrugere ud af 33.000 stofmisbrugere i Danmark, hvilket er en stigning fra de sk nnede 7.900 hashmisbrugere i 2005 (ibid.:32). S ledes oplever behandlingssystemet ogs , at flere og flere s ger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer, frem for misbrug af heroin. Kronb k diskuterer dette n rmere i sin artikel om hashbehandling i Danmark.
Narkotikakontrolpolitik: National og international lovgivning
I Danmark er cannabis og andre illegale stoffer underlagt hhv. Lov om euforiserende stoffer fra 1955 og Straffelovens 191 fra 1969. F rstn vnte bruges i forbindelse med mindre forseelser og kan give op til 2 rs f ngsel. Sidstn vnte bruges i sager om organiseret handel med og besiddelse af st rre m ngder narkotika. I forhold til cannabis er det besiddelse med henblik p videreoverdragelse af ca. 10 kg hash og 10-15 kg marihuana, der i almindelighed afg r, om det er den ene eller den anden lovgivning, der tr der i kraft, om end der kan v re sk rpende omst ndigheder, der g r, at ogs mindre m ngder kan medf re en sanktion efter 191. 3 Der er s ledes en gr zone i afgr nsningen mellem Lov om euforiserende stoffer og 191 (se ogs Storgaard 1992).
Danmark har underskrevet de internationale konventioner p omr det, Enkeltkonventionen fra 1961, Den Psykotrope Konvention fra 1971 og Konventionen mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer fra 1988. Disse konventioner forpligter de FN-medlemsstater, der har underskrevet dem, til at indf re lovgivning om narkotika og til at kriminalisere overtr delser af konventionens bestemmelser. Alle konventionerne retter sig mod at begr nse produktion, salg og anvendelse af bestemte psykoaktive stoffer. Listerne over, hvilke stoffer der er omfattet af konventionerne, opdateres l bende. For en n rmere beskrivelse af konventionerne se Houborg et al. (2008). De danske lovgivninger er indimellem blevet ndret siden deres indf relse, is r i forhold til strafferamme (Jepsen Laursen 1998; Storgaard 2005). Men blandt andet p grund af en depenaliseringspraksis 4 i forhold til besiddelse af cannabis til eget brug, der i praksis har adskilt cannabis brug fra brug af andre illegale stoffer (se nedenfor) og et nske om at skelne mellem brugere og s lgere, har Danmark ogs i mange r v ret anset for at have en forholdsvis liberal eller lempelig narkotikapolitik i forhold til den narkotikapolitik, som de af FN etablerede internationale narkotikapolitiske konventioner l gger op til (Frank 2008; Jepsen Laursen 1998). Dermed har Danmark ogs haft en forholdsvis liberal narkotikapolitik i forhold til mange andre lande, ikke mindst de andre skandinaviske lande (Laursen 1996).
Siden 2003 har Danmark dog ndret sin narkotikapolitiske strategi. ndringerne kom allerede i slutningen af 1990 erne og starten af 2000 (Asmussen Jepsen 2007; Houborg 2010; M ller 2008), men kom is r til udtryk i regeringens dengang nye narkotikastrategi fra 2003 Kampen mod Narko (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2003). Den danske narkotikakontrolpolitik ndredes fra at v re en forholdsvis liberal til at v re en mere repressiv narkotikapolitik baseret p ideer om nultolerance over for b de besiddelse til videresalg og eget forbrug (Storgaard 2005). Foruden en forh jelse af strafferammen for overtr delse af de danske narkotikalovgivninger er i denne sammenh ng is r fjernelsen af den over 30- rige praksis med depenalisering vigtig (Asmussen Jepsen 2007; Frank 2008; M ller 2011; Storgaard 2005). ndringen af Lov om euforiserende stoffer indebar, at der som hovedregel ikke l ngere kan gives advarsel ved besiddelse af selv sm kvanta, der kunne anses som bestemt alene til eget brug. Fra at kunne besidde under 10 gram cannabis uden anden sanktion end en advarsel er lovgivningen i dag ndret s ledes, at besiddelse af cannabis op til 9,9 gram straffes med minimum b destraf (Houborg 2010; M ller 2011). I 2007 blev narkotikalovgivningen yderligere sk rpet gennem en forh jelse af b dest rrelserne og kumulation af b dest rrelsen i gentagelsestilf lde. F rste gang man tages for besiddelse, er b den p 2.000 DKK, anden gang p 3.000 DKK og tredje gang p 4.000 DKK. Der bnes dog for enkelte undtagelser: a) advarsel til en k ber for at f denne til at vidne mod s lger, b) advarsel til turister, der straks efter bliver bedt om at forlade landet (for at spare omkostninger), og sidst c) s rlige sociale hensyn over for personer med st rk afh ngighed (Houborg 2010). 5 ndringerne fra 2004 har s ledes medf rt, at man i dansk narkotikakontrolpolitik ikke l ngere skelner mellem brugere og s lgere eller mellem bl de stoffer , dvs. cannabis, og h rde stoffer , dvs. alle andre illegale stoffer, som fx heroin, kokain og amfetamin (Storgaard 2005). B de M ller og Houborg Vammen diskuterer forskellige aspekter af kontrolpolitikken over for cannabis i Danmark, henholdsvis i et nutidigt og et historisk perspektiv.
I Danmark bliver der beslaglagt ca. 8-10 tons cannabis om ret (M ller 2011:185). Dette tal har v ret relativt stabilt gennem en rr kke, og udsving kan bl.a. forklares med ekstra politiindsatser, som fx rydningen af Pusher Street p Christiania i 2004, hvor en del cannabis blev beslaglagt, eller enkelte s rligt store beslagl ggelser, som det for eksempel skete i 2006 (M ller 2010, 2011). Statistikkerne viser dog ikke, hvilken type cannabis der beslagl gges. Politiet bruger en omregningsfaktor, s ledes at beslagl ggelse af andre former for cannabis end hash, som for eksempel marihuana eller cannabisplanter, omregnes til antal gram hash. Uanset hvad man m tte besidde, bliver man s ledes sigtet for et bestemt antal gram hash. N r politiet for eksempel f r tip om, at der dyrkes cannabisplanter, og beslagl gger disse, omregnes antallet af planter til et bestemt antal gram hash, hvorefter dyrkeren sigtes for besiddelse af dette antal gram hash. Is r i de sidste 5 r er f nomenet med dyrkning af cannabis i Danmark vokset, og politi og retsv sen er dermed ogs blevet stillet over for nye udfordringer i forhold til, hvordan lovgivningerne skal praktiseres i disse tilf lde. Praksis er blevet, at en cannabisplante almindeligvis omregnes til 80 gram hash, hvad enten der er tale om en stikling eller en fuldvoksen plante. Dyrkeren vil s ledes blive sigtet for, hvad planten kunne give af udbytte, hvis den var fuldt udvokset. 6 Antallet af beslaglagte planter er s ledes afg rende for, om der bliver tale om en b de eller en decideret f ngselsstraf. Der findes ikke systematiske registreringer over, hvor mange cannabisplanter der beslagl gges af politiet i Danmark, eller en systematisk registrering af, hvilke straffe dyrkning af cannabis hidtil har givet. Men ser vi p , hvad der sker i en r kke europ iske lande, s har flere, som for eksempel Belgien og Italien, inden for de senere r lempet p hidtidigt restriktive fortolkninger af FN s narkotikakonventioner ved at tillade dyrkning og besiddelse af begr nsede m ngder cannabis til eget brug. I mods tning hertil har Danmark - med henvisning til FN s narkotikakonventioner - valgt at indsk rpe nultolerance og straf for besiddelse af selv sm kvanta cannabis, herunder for dyrkning af cannabis.
Narkotikastrategien og -politikken i Danmark omhandler dog ikke kun kontrol, men ogs behandling, forebyggelse og skadesreduktion. Dansk narkotikapolitik har s ledes gennem en l ngere rr kke v ret en balance mellem hhv. kontrolpolitik og velf rdspolitik (Houborg 2010; Laursen Jepsen 2002).
Velf rdsinterventioner over for cannabis
Ligesom kontrolpolitikken blev ogs den velf rdspolitiske del af dansk narkotikapolitik diskuteret i Kampen mod Narko (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2003) og i opf lgningen p denne i 2010 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Strategien i 2003 lagde is r v gt p en get behandlingsindsats over for stofmisbrug og i strategien fra 2010 at forf lge denne p begyndte indsats. P baggrund af dette udstedtes i 2004 en behandlingsgaranti, der gav enhver behandlingss gende stofmisbruger ret til et psykosocialt behandlingstilbud inden for 14 dage (Pedersen Nielsen 2007). Samme behandlingsgaranti blev indf rt over for f ngselsindsatte stofmisbrugere i 2007. Samtidig med disse prioriteringer af en get behandlingsindsats over for stofmisbrug er hashbehandling som en s rskilt behandlingsform blevet mere og mere udbredt, ikke kun i den kommunale behandlingsindsats, som beskrevet af Kronb k, men ogs i f ngslerne, som beskrevet af Kolind, begge i denne antologi. Houborg (2010) har beskrevet, hvordan balancen mellem kontrolpolitik og velf rdspolitik op gennem 00 erne blev mere markant optrukket mellem behandling og kontrol. Mere af begge dele, argumenterer han, har ogs f rt til mindre fokus p skadesreduktion og forebyggelse som en del af narkotikapolitikken.
Det at narkotikapolitik best r af forskellige politikker, kontrol og velf rd, skaber ofte dilemmafyldte situationer i de institutioner, hvor narkotikapolitikken udf res i praksis (Frank Bjerge 2011; Houborg Bjerge 2011). Dette understreges af Kolind, der med empiri fra danske f ngsler viser, at netop balancen mellem narkotikakontrol i f ngslerne og behandlingsindsatsen over for stofmisbrug ikke altid er ligetil, men situationsbestemt og dilemmafyldt i praksis.
Opsummering
Fokus p forbrug, interventioner og marked i forhold til cannabis kan som beskrevet foreg fra flere forskellige vinkler. Cannabis er ikke en almindelig forbrugsvare, men et rusmiddel med bevidstheds ndrende effekt, og den samfundsm ssige regulering af cannabis indeb rer b de kontrol med forbrug og distribution af cannabis og velf rdsindsatser over for et misbrug. Forfatterne i denne antologi kommer fra forskellige samfundsvidenskabelige discipliner, som antropologi, folkesundhedsvidenskab, kriminologi, psykologi og sociologi. Artiklernes interesse for enten forbrug, misbrug, distribution eller intervention over for cannabis afspejler denne disciplin re bredde.
Litteratur
Abel, E.L. (1980). The First Twelve Thousand Years . New York: McGraw Hill.
Aldrich, M. (1997). History of Therapeutic Cannabis. I: Mathre, L.M. (red.). Cannabis in medical Practice. A legal, historical and pharmacological overview of the therapeutic use of marijuana . Jefferson, NC: McFarland, s. 35-55.
Asmussen, V. (2007a). Danish cannabis policy in practice: the closing of Pusher Street and the cannabis market in Copenhagen. I: Fountain, J. Korf, D.J. (red.). Drugs in Society. European Perspectives . Oxford: Radcliffe Publishing, s. 14-27.
Asmussen, V. (2007b). Howard S. Becker: Outsiders - Studies in the Sociology of Deviance. 1963. I: H iris, O. (red.). Antropologiske Mesterv rker . Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 217-243.
Asmussen, V. Moesby-Johansen, C. (2004). Mellem moralsk panik og hverdagsjoints - om de sociale og legale aspekter af hash klubber i Danmark. I: Asmussen, V. J hncke, S. (red.) Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 97-121.
Asmussen, V. Jepsen, J. (2007). Dansk narkotika-kontrol politik - aktuelt og historisk. I: Sejer Pedersen, J. (red.). Ret og Samfund 2007 . K benhavn: Frydenlund, s. 109-135.
Becker, H.S. (1953). Becoming a Marihuana smoker. The American Journal of Sociology , 59 (3), 235-242.
Boon, M. (2002). The Road of Excess. A history of writers on drugs . Cambridge, Mass.: Harvard University Press.
Chapkis, W. Webb, R.J. (2008). Dying to get High: marijuana as Medicine . New York: New York University Press.
Chevannes, B. (2004). Ganja and the Road to Decriminalization in Jamaica. I: Coomber, R. South, N. (red.). Drug Use and Cultural Contexts Beyond the West . England: Free Association Books, s. 177-191.
Dahl, H.V. Frank, V.A. (2010). Medical Marijuana - Exploring the Concept in Relation to Small Scale Cannabis Growers in Denmark. I: Decorte, T., Potter, G.R. Bouchard, M. (red.). World Wide Weed. Global Trends in Cannabis Cultivation and its Control . London: Ashgate, s. 57-74.
Decorte, T., Potter, G.R. Bouchard, M. (2010). World Wide Weed. Global Trends in Cannabis Cultivation and its Control . London: Ashgate.
EMCDDA (2004a). Cannabis problems in context - understanding the increase in European treatment demands . Lisbon: EMCDDA.
EMCDDA (2004b). EMCDDA Insights. An overview of cannabis potency in Europe . Lisbon: EMCDDA.
Frank, V.A. (2008). Danish drug policy - shifting from liberalism to repression . Drugs and Alcohol Today 8(2): 26-33.
Frank, V.A. Bjerge, B. (2011). Empowerment in drug treatment: dilemmas in implementing policy in welfare institutions . Social Science Medicine 73(2): 201-208.
Gossop, M. (2000). Living with drugs . Aldershot: Ashgate.
Grinspoon Balakar (1997). Marihuana, the forbidden medicine . New Haven: Yale University Press.
Gr nbaum, O. (2005). Bar r v i 60 erne . K benhavn: People s Press.
Hathaway, A.D., Comeau, N.C. Erickson, P.G. (2011). Cannabis normalization and stigma: Contemporary practices of moral regulation. Criminology and Criminal Justice , 11(5):451-469.
Houborg, E. (2010). Control and Welfare in Danish Drug Policy . Journal of Drug Issues , 40(4): 783-804.
Houborg, E. Bjerge, B. (2011). Drug policy, control welfare. Drugs: Education, Prevention and Policy 18(1): 16-23.
Houborg, E., Bjerge, B. Frank, V.A. (2008). Introduction: Danish drug policy - history, theory and the international framework . I: Frank, V.A., Bjerge, B. Houborg, E. (red.). Drug Policy - History, Theory and Consequences , Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 9-32.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2003). Kampen mod Narko . K benhavn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010). Kampen mod Narko . K benhavn.
J rvinen, M. Demant, J. (2010). Hashens normalisering . I: J rvinen, M., Demant, J., stergaard, J. (red.). Stoffer og natteliv . K benhavn: Hans Reitzels Forlag, s. 76-92.
J rvinen, M. Demant, J. (2011). The Normalization of Cannabis Use among Young People. Symbolic Boundary Work in Focus Groups . Health, Risk Society , 13 (2), 165-182.
Jepsen, J. Laursen, L. (1998). Recent Changes in Danish Law on Drugs and Drug Offences. European Addiction Research , 4: 113-127.
Klein, A. (2008). Drugs and the world . London: Reaktion.
Laursen, L. (1996): Scandinavia s tug of war on drugs. I: Hakkarainen, P., Laursen, L. Tigerstedt, C. (red.). Discussing Drugs and Control Policy. Comparative studies on four Nordic countries . Helsinki: NAD Publications nr. 31, s. 33-81.
Laursen, L. Jepsen, J. (2002): D anish Drug Policy - an Ambivalent Balance between Repression and Welfare. I: MacCoun, R. Reuter, P. (red.). A nnals of the American Academy of Political and Social Science, Cross National Drug Policy , s. 20-36.
Musto, D.E. (1973). The American Disease. Origins of Narcotic Control . London: Yale University Press.
M ller, K. (2008). Regulating cannabis markets in Copenhagen. I: Frank, V.A., Bjerge, B. Houborg, E. (red.). Drug Policy - History, Theory and Consequences . Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 9-32.
M ller, K. (2010). Policy Displacement and Disparate Sanctioning from Policing Cannabis in Denmark. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention , 11 (2): 135-150.
M ller, K. (2011). Narkotikakriminalitet: hvordan beregner man m rketallet for en offerl s forbrydelse? I: Frank, V.A., Bjerge, B. Houborg, E. (red.). Drug Policy - History, Theory and Consequences . Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 169-194.
Pedersen, M.U. Nielsen, M.K. (2007). Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling . Aarhus: Center for Rusmiddelforskning.
Pedersen, W. Sandberg, S. (2012). The medicalisation of revolt: a sociological analysis of medical cannabis users. Sociology of Health Illness , e-pub ahead of print: DOI: 10.1111/j.1467-9566.2012.01476.x.
Peretti-Watel, P. (2003): How does one become a Cannabis Smoker? A Quantitative Approach. Revue fran aise de sociologie , 5 (44), 3-27.
Room, R., Fischer, B., Hall, W., Lenton, S. Reuter, P. (2010). Cannabis Policy. Moving beyond stalemate . Oxford: Oxford University Press.
Russo, E., Hong-En Jiang, Xiao Li m.fl. (2008). Phytochemical and Genetic Analyses of Ancient Cannabis from Central Asia . Journal of Experimental Botany 59(15): 4171-4182.
Sandberg, S. Pedersen, W. (2010). Cannabiskultur . Oslo: Universitetsforlaget.
Storgaard, A. (1992). Straf for narkotikakriminalitet . Skrifter fra Center for Alkohol- og Narkotikaforskning ved Aarhus Universitet, 1 (1). Aarhus: Aarhus Universitet.
Storgaard, L.L. (2005).Trends in cannabis use and changes in cannabis policy in Denmark. I: Kraus, L. Korf, D.J. (red.). Research on Drugs and Drug Policy from a European Perspective . Lengerich: Pabst Science Publishers, s. 35-47.
Sundhedsstyrelsen (2011). Narkotikasituationen i Danmark. K benhavn: Sundhedsstyrelsen.
S rensen, J.K. (2008). Fest, fritid og nye farer. Unges h ndtering af risiko i stofbrug. I: Asmussen, V. J hncke, S. (red.). Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 72-96.
Zimmerman, D.H. Wieder, L.D. (1978). You can t help but get stoned . Notes on the social organization of marijuana smoking. Social Problems , 25:198-207.
Zinberg, N.E. (1984). Drug, Set and Setting. The Basis for Controlled Intoxicant Use . Yale University: Yale University Press.
vig Knudsen, P. (2011). Hippie - Tre r og 74 dage der forandrede Danmark . K benhavn: Gyldendal.
Noter
1 . Den sidste m ned medregnet.
2 . Det sidste r medregnet.
3 . Rigsadvokaten Informerer, meddelelse nr. 6/2006.
4 . Depenalisering betyder, at selvom en handling er strafbar, straffes den ikke eller kun meget lempeligt.
5 . Se Rigsadvokaten Informerer, nr. 35/ 2004 om ndring i Lov om euforisende stoffer.
6 . Tak til Christian Lindholst, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, for information om omregningsfaktorer.
Del 1 Forbrug og misbrug af cannabis
Hashbekymringer 1965-1969
Esben Houborg Katrine Schj dt Vammen
Den 23. januar 1969 gennemf rte Folketinget sin f rste st rre narkotikadebat. Det skete med udgangspunkt i en redeg relse fra regeringen om narkotikasituationen og den efterf lgende f rstebehandling af et lovforslag om at ge strafferammen for narkotikakriminalitet fra 2 til 6 r. Den 11. juni 1969 blev lovforslaget vedtaget, men under betingelse af, at der i retsh ndh velsen blev skelnet mellem cannabis og andre stoffer og mellem brugere og s lgere af illegale stoffer. Dette var en markant begivenhed i dansk narkotikapolitisk historie, som lagde fundamentet for dansk narkotikapolitik de n ste 35 r og markerede en helt anden vej end de meget restriktive narkotikapolitikker, som blev vedtaget i Sverige og Norge i samme periode.
Vedtagelsen af den nye narkotikapolitik var den forel bige kulmination p den samfundsdebat om ungdomsnarkomanien , som startede i 1965, og som engagerede mange forskellige akt rer. Mange af deltagerne i debatten gav udtryk for at st over for et akut problem, som de ikke helt forstod, men som de ikke desto mindre mente, man var n dt til at handle i forhold til. Centralt i debatten stod emnet cannabis (Storgaard, 2000).
Cannabis blev frem til midten af 1960 erne is r forbundet med s rlige milj er af bohemer og musikere i tilknytning til bestemte restaurationer og jazzspillesteder i K benhavn, og distribution af stoffet blev is r forbundet med udl ndinge, der kom til landet (Behrendt et al. 1971; Jersild 1961). I 1965 begyndte aviserne imidlertid at skrive om, at cannabisbrug spredte sig til bredere kredse af unge. I maj 1965 skrev Ekstra Bladet fx under overskriften Mange unge ryger marihuana :
Officielt eksisterer der ikke noget marihuanaproblem herhjemme. Imidlertid har Ekstra Bladet efter indg ende unders gelser konstateret, at marihuanarygning florerer i vid udstr kning mellem unge, is r i K benhavn. ( Mange unge ryger marihuana , Ekstra Bladet 20.5.1965)
Hen over sommeren og efter ret 1965 blev der skrevet et stort antal avisartikler om en r kke narkotikasager, som involverede unge i alderen fra 17 til 24 r. Specielt den s kaldte Gentoftesag var med til at s tte stofbrug blandt unge p dagsordenen. Denne sag involverede ganske vist is r stoffer som morfin og butalgin (metadon), som en gruppe unge skaffede gennem indbrud hos l ger og p apoteker. Men sagen havde ogs tr de til andre sager, som involverede salg af cannabis i K benhavn fra lejligheder og p restaurationer, som pressen begyndte at interessere sig for ( Narkotikaaff re , Politiken 22.8.1965; Blaffer kom i politibil og tilst r narkotikatyveri , Politiken 27.8.1965; Flere anholdelser ventes , Politiken 31.8.1965; To narkomaner plyndrer apotek , Aktuelt 16.8.1965; Tjente 7000 p hashish , Aktuelt 25.8.1965; Narkoman fik opium p bladredaktion , Aktuelt 27.8.1965; Anholdt for at s lge marihuana , Aktuelt 31.8.1965; Mona Lisa g et under jorden , Ekstra Bladet 24.8.1965). Gentoftesagen er et eksempel p det t tte samspil mellem presse og politikere, som pr gede debatten om de nye rusmidler i 1960 erne og 1970 erne, idet sagen foranledigede, at det blev rejst som et sp rgsm l i Folketinget over for regeringen, om apotekerne opbevarede narkotika p en betryggende m de (Greve 1984:68; Folketingstidende 1964-65:6400). Mens det var muligt at forklare de unge narkotika misbrugere med udgangspunkt i eksisterende forst elser af stofmisbrug, kriminalitet og unges tilpasningsvanskeligheder, s var det langt sv rere at forholde sig til de unge cannabis brugere med udgangspunkt i disse forklaringsmodeller. I den f lgende periode engagerede mange akt rer sig derfor i at pr ve at forst det nye f nomen og finde ud af, hvordan det skulle h ndteres. Nogle af de centrale sp rgsm l var: Hvad er cannabis for et stof, hvordan virker det, hvor farligt er det, hvem er brugerne, hvor mange er de?
Vi betragter p den baggrund cannabis som en bekymringsgenstand 1 (Blok Jensen 2010; Latour 2004), det vil sige som noget, som mange forskellige akt rer forholdt sig til som et presserende emne, hvad enten det var, fordi de brugte stoffet, fordi de skulle lovgive om det, var bekymrede for, hvordan det ville p virke ungdommen eller samfundet som s dan, fordi de som eksperter skulle forholde sig til direkte eller indirekte risici forbundet med stoffet eller noget helt andet. Vi er interesserede i de bekymringer, som cannabis vakte, og hvordan forskellige akt rer forholdt sig til, hvordan cannabis skulle forst s og kategoriseres.
Socialvidenskabelig rusmiddelforskning har vist, at kategoriseringen af psykoaktive stoffer langtfra kun er et sp rgsm l om stoffernes farmakologi, men at der spiller mange forskellige interesser, holdninger, bekymringer osv. ind (Becker 2001). Det vil sige, at kategoriseringen af stoffer i lige s h j grad afspejler, hvordan forskellige akt rer i samfundet betragter stofferne og deres brugere, som den afspejler egenskaber ved stofferne selv. Det er derfor vigtigt at v re opm rksom p de samfundsprocesser, der er involverede, n r stoffer kategoriseres. Det er nogle af disse processer, vi unders ger i dette kapitel.
Vi er interesserede i den offentlige debat om cannabis i 1960 erne, og hvordan den var medvirkende til, at der blev etableret en bestemt kategorisering af stoffet og en bestemt m de at behandle dets brugere p , som kom til at ligge til grund for dansk cannabispolitik i 35 r. Kapitlet best r derfor af to dele. Den f rste og l ngste del best r af en kortl gning af de vigtigste bekymringer vedr rende cannabis, som de fremst r p baggrund af et materiale best ende af avisartikler fra 1965-1966 og 1968-1969. Vi besk ftiger os med f lgende overordnede bekymringer: Cannabis som kulturel udfordring; farerne ved cannabis; samfundets reaktioner i forhold til cannabis og farerne derved. De to perioder er valgt, fordi de omfatter opdagelsen af det nye narkotikaproblem ( ungdomsnarkomanien ) og etableringen af en politik i forhold til dette problem. Avismaterialet omfatter 373 artikler fra Ekstra Bladet, Politiken, Information, Aktuelt og Berlingske Tidende. I artiklerne har vi identificeret i alt 75 navngivne akt rer, men derudover optr der der ogs en r kke unavngivne akt rer, eksempelvis unge hashbrugere. Akt rerne omfatter fagfolk og eksperter fra sundhedsv senet og b rne- og ungdomsforsorgen, politifolk, anklagere, forsvarere og andre jurister, psykologer, sociologer, kulturpersonligheder og almindelige borgere. De mest dominerende typer akt rer i debatten var l ger og psykologer. De journalister, som skrev artiklerne indg r ikke i denne opt lling, men er vigtige akt rer, ikke mindst i de tilf lde hvor der blev bedrevet kampagnejournalistik i forhold til unges brug af cannabis. 2 Den anden del af kapitlet er en analyse af, hvordan Folketinget forholdt sig til og forhandlede de forskellige cannabisbekymringer i forbindelse med udformningen af den nye narkotikapolitik. Det empiriske materiale i denne del af kapitlet best r hovedsagelig af Folketingets forhandlinger og udvalgsarbejde, som det er gengivet i Folketingstidende.
Tidligere har Storgaard (2000) og Winsl w (1984) besk ftiget sig med den offentlige debat om euforiserende stoffer og udformningen af en narkotikapolitik i 1960 erne og 1970 erne. Storgaard analyserede 144 aviskronikker om euforiserende stoffer fra perioden 1968-1996 med henblik p at beskrive deres forklaringsmodeller og stillingtagen i forhold til narkotikakontrol, og han konkluderer, at i perioden 1968-1971 var det vigtigste emne cannabis (Storgaard 2000:317). Winsl w beskriver, hvordan debatten om de ny rusmidler ndrede sig fra 1965 til 1966, idet der i 1966 skete en sammenkobling mellem rusmidlerne og den nye ungdomskultur, som gjorde, at der i h jere grad blev taget afstand til stofferne. Winsl w belyser dette med to citater fra Ekstra Bladet fra maj og august 1965 (1984:20ff). Et nske om at f et n rmere indblik i debatten om de nye rusmidler og specielt cannabis ledte os til at s ge efter avisartikler om emnet fra perioden.
Cannabis som kulturel udfordring
I 1965 kom cannabis som sagt p den offentlige dagsorden som andet og mere end sm avisnotitser om udl ndinge, musikere og andre fra det k benhavnske jazzmilj , der var blevet taget af politiet med stoffet p sig. I l bet af for ret 1965 begyndte aviserne at bringe artikler om cannabisbrug hos almindelige unge. En artikelserie i Ekstra Bladet den 20.-21. maj 1965 var med til at s tte emnet p dagsordenen. Avisen bragte blandt andet et interview med en ung cannabisryger, som fortalte om sine erfaringer med cannabis. Han fortalte bl.a., at han brugte cannabis til at provokere sit liv og n nye indsigter, som kunne hj lpe ham med at finde et alternativ til den materialistiske tilv relse, som han s rundt om sig.
Hvad f r folk til at ryge?
For mit vedkommende var det et nske om at provokere mit liv - s ge nye oplevelser. Hvis man g r ind for rygningen med nske om, at der skal ske noget, hvis man er villig til at s ge ind i sig selv, sker der en psykisk ndring, som kan iagttages hos alle, der ryger. Man tr der i nogen grad tilbage fra tilv relsen, bliver p en m de iagttager. [ ] Man kan opdage, at man ikke passer til det job, man har valgt. Det er imidlertid ikke marihuanaens skyld, at man ikke passer, den er kun medvirkende til, at man opdager det. ( Jeg ryger marihuana, men er ikke narkoman , Ekstra Bladet 20.5.1965)
En del af den r dvildhed, som omg rede cannabis i 1960 erne, skyldtes netop, at stoffet blev forbundet med unge menneskers udfordring af eksisterende v rdier og institutioner og deres udforskning af nye m der at leve p . Den norske kriminolog Niels Christie kaldte det en langh ret livsstil (Christie 1968), 3 som han forbandt med en udforskning af nye territorier mentalt, emotionelt, socialt og geografisk med henblik p at skabe en ny og mere autentisk tilv relse end den, det etablerede samfund kunne tilbyde (se ogs Langkj r 2004). I vort materiale er der talrige eksempler p unge, der, som den unge mand ovenfor, gav udtryk for at ville lade det eksisterende samfund bag sig og fors ge at skabe en ny tilv relse. Et andet eksempel er en ung kvinde, som Ekstra Bladet m dte i Tyrkiet i 1966, hvor hun fortalte, at hun nskede at droppe ud af samfundet sammen med sin datter:
Jeg har k mpet i 10 r for at kunne frig re mig helt fra alle de b nd som forretning, job, hus og bil skaber, for intet af det g r mig tilfreds. Nu er det ved at lykkes. Nu tar jeg hjem og realiserer alt, hvad jeg ejer, og s rejser jeg. M ske for stedse. S er jeg ogs fri for at sende Helene (hendes datter red.) i skole derhjemme. Der bliver hun delagt. ( Barnet med p hasch-ferie , Ekstra Bladet 12.7.1966)
I de unges s gen efter en mening med tilv relsen blev cannabis og LSD nogle af midlerne til at opn nye indsigter og erkendelser og get sans for, hvad der var v sentligt og meningsfuldt i tilv relsen. Denne form for brug af bevidsthedsudvidende stoffer blev derfor ogs beskrevet som ideologisk funderet (Haastrup 1970; Jepsen 1969). Dermed adskilte den nye stofkultur sig b de fra eufomanernes misbrug af opiater og det almindelige forbrug af alkohol og centralstimulerende stoffer i det danske samfund. Nogle unge tog direkte afstand fra den ldre generations brug af alkohol (og nervemedicin), som de opfattede som bed vende og gjorde brugeren fjollet, lallende og dum at h re p (Ekstra Bladet, 1.6.1966). Den langh rede livsstil og den nye stofkultur blev s ledes ogs forbundet med en kl ft mellem generationerne i det danske samfund, hvor de unge p den ene side opponerede mod det etablerede samfund, og hvor den ldre del af befolkningen p den anden side ofte stod uforst ende over for de unges m de at leve p . Nogle af de bedste udtryk for r dvildheden hos den ldre generation, har vi fundet hos for ldre til unge, som tilsluttede sig den nye ungdomskultur. I nedenst ende citat fort ller en mor om, hvordan hendes datter er blevet en af de unge, som holdt til omkring Storkespringvandet.
Jeg kan b de acceptere deres l ngere h r og cowboy-bukser ( ) men deres sl vhed, ligegyldighed og de tydelige tegn p , at tilv relsen er ved at g i opl sning for mange af dem, skr mmer mig. Jeg har ikke taget det s h jtideligt f r, fordi jeg ved, at disse 14-16- rige har et voldsomt behov for f llesskab, og jeg troede, at de bare snakkede, diskuterede og hyggede omkring Storken . Det s s fredeligt ud, n r man k rte forbi, og f rst nu kan jeg se, hvor farligt milj et er. ( ) Pj kkeriet tog til, og pludselig en dag meddelte hun, at hun overhovedet ikke gad g i skole l ngere. Hun var ikke til at f drevet af sted, og der hjalp hverken b nner eller trusler. Jeg h bede at lysten ville vende tilbage af sig selv og opgav at g re noget ved det. Men efterh nden tabte hun ogs interessen for alle de andre ting, hun f r havde v ret ivrigt optaget af. Hun ville hverken g til spil, til ridning eller noget som helst andet [ ]. ( En mors svar til de unge , Ekstra Bladet, 1.6.1966)
Dette citat udtrykker en bekymring, som gentagne gange dukker op i vores materiale, hvor unge menneskers tr kken sig tilbage fra det etablerede samfundsliv opfattes som passivitet, ligegyldighed, meningsl shed, nihilisme osv. I materialet bliver dette ofte forbundet med brugen af stoffer. Det sker fx i Ekstra Bladets kampagneagtige reportageserie fra Tyrkiet i sommeren 1966, som fort ller om unge mennesker, som har forladt Danmark for at s ge en ny tilv relse under st rk p virkning af stoffer. I en af artiklerne kobles s ledes denne s gen, h bl shed og stoffer.
En ung folkevandring er begyndt. Men det er h bl shedens vandring, for den l gger virkeligheden bag sig og s ger mod en lykke, som kun er en hallucination. Det er de langh rede, der vandrer. [ ] De vil finde sig selv. Men deres kamp mod materialismen er d mt til at mislykkes, for de har valgt haschisch og narkotika som v ben. ( De s ger efter lykken p h bl shedens hotel , Ekstra Bladet 11.7.1966)
Ekstra Bladets reportageserie var direkte anledning til, at en politiker fra partiet Venstre spurgte justitsministeren om mulighederne for at forhindre, at unge rejste til sten, fx ved at inddrage deres pas (Folketingstidende 1965-66:6400, Skal unge narkomaner af med deres pas? , Ekstra Bladet 19.7.1966). Justitsministeren afviste tvangsindgreb, men iv rksatte dog en indsamling af informationer om unges brug af illegale rusmidler fra forskellige myndigheder, hvilket blev det f rste skridt i retning af en ndring af dansk narkotikapolitik (Folketingstidende 1965-66:6400, Justitsministeren vil nu have unders gt narkotikamisbruget , Information 27.7.1966; Minister-nej til pasinddragelse for narkomanerne , Ekstra Bladet 28.7.1966).
I vort materiale finder vi flere akt rer, som var positivt stemt over for de unges eksperimenter med at udvikle nye tilv relsesformer, men bekymrede over den rolle, de nye rusmidler spillede i den forbindelse. Andre var mere positivt indstillede over for stofferne og s specielt cannabis (og LSD) som en vigtig del af de unges eksperimenter. S danne holdninger finder vi i et tidsskrift som Politisk Revy (4.8.1967), men ogs i aviser - specielt dagbladet Information - finder vi dem. Et eksempel er forfatteren Barbara Berger, som s de unges eksperimenter med hash som en n dvendig del af en milj krise, som den vestlige verden var ved at gennemg . En krise, hvor ungdommen gennem deres lange h r, forn gtelse af forbrugerspillet samt afvisning af det vestlige samfunds m l, v rdier, kultur, materialisme og politiske liv tog afstand fra den ldre generations livsstil ( Hvad hash i virkeligheden handler om , Information, 19.12.1968). Et andet eksempel er handelsfagl rer Lene Dragsdahl, som i et indl g i Information med titlen Hvad er det hash kan give? (Information 15.1.1969) opfordrer til ikke at fors ge at skr mme de unge fra at ryge cannabis, da man vil miste de unges tillid, n r de selv finder ud af, at det ikke er farligt, men tv rtimod kan rumme positive oplevelser. Hun n vner bl.a., hvordan brug af cannabis kan skabe forbr dring og samh righed mellem mennesker og befordre intense naturoplevelser. Et tredje eksempel, vi vil n vne, er en kronik af kulturskribenten Erik Wiedemann i Information, hvor han beskriver sine egne erfaringer med brug af cannabis. I den forbindelse beskriver han bl.a., hvordan cannabisp virkningen kan skabe s rlige musikoplevelser og v re med til at s tte perspektiv p tilv relsen, s de vigtige ting kommer i fokus. Han sammenligner cannabisrusen med alkoholrusen, hvor han foretr kker den f rste.
Rygning er for mig v rdifuld som l reproces, men der er jo ogs rusen, som jeg personligt langt foretr kker for den alkoholiske. Dels fordi den f lges af en sk rpet bevidsthed og ikke giver t mmerm nd, dels fordi jeg s tter st rre pris p de egenskaber - fx intuition og opm rksomhed - den kan bringe frem, end p den aggressivitet og sentimentalitet, der ofte betones gennem spiritus. ( Med lidt hj lp fra mine venner , Information 8.1.1969)
N r vi har n vnt disse eksempler p en accepterende og ligefrem positiv holdning i forhold til cannabis og unges brug deraf, skal det bem rkes, at langt den overvejende del af vort materiale indeholder problematiserende udsagn i forhold til cannabis. Men uanset om man var kritisk, neutral eller positiv, er der ingen tvivl om, at for de fleste deltagere i debatten var cannabis t t forbundet med ungdomsopr ret og de udfordringer, det stillede det danske samfund over for.
Hvor farlig er cannabis?
N r cannabis vakte bekymring i 1960 erne, var det ikke kun pga. stoffets sammenh ng med ungdomsopr ret, men ogs pga. usikkerhed med hensyn til, hvilke risici der var forbundet med at bruge stoffet. Afklaring af disse risici var for mange vigtig for deres stillingtagen til stoffets fremtidige placering i det danske samfund. De risici, som is r vakte bekymring, handlede om stofafh ngighed, hvorvidt brug af cannabis ledte til brug af h rde stoffer , og hvorvidt man kunne f en psykisk lidelse ved at brug cannabis.
Med hensyn til sp rgsm let om afh ngighed tyder vort materiale p , at det tidligt var en accepteret kendsgerning, at cannabis ikke ledte til fysisk afh ngighed p samme m de som opiater, og at cannabis derfor adskilte sig fra disse stoffer. Derimod var en af de mest udbredte bekymringer i materialet sp rgsm let om, hvorvidt og i hvilket omfang brug af cannabis kan lede til psykisk afh ngighed. I relation til denne bekymring spillede eksperter en vigtig rolle, selvom ogs mange l gfolk deltog i debatten. I juli 1966 bragte Ekstra Bladet fx et interview med en af de eksperter, som optr der flere gange i vores materiale, farmakologen Erik Jakobsen, hvor han forklarede, at brugerne kunne blive psykisk afh ngige af den cannabis-skabte eufori, som han betegnede som et bevidst velbefindende, som ikke passer til situationen .
Nu er det hverken syndigt eller skadeligt at have det godt, sige professor Erik Jakobsen - men faren ved disse euforiserende stoffer er, at mange let forfalder til at bruge dem, fordi hvis man n gang har haft en stor oplevelse gennem t af dem, er det sv rt at st imod og lade v re med pr ve bare n gang til. Derfor kommer man let ud i et kronisk forbrug, og herved er vi ved det faremoment, der hedder tilv nning . - Denne best r i, at man skal have st rre og st rre dosis for at opn den virkning, man m rkede f rste gang, og derved kommer man hurtigt op p skadelig dosis. ( Eksperterne er uenige , Ekstra Bladet 20.7.1966)
Erik Jakobsen udtrykker her en bekymring, som retter sig mod selve stoffet og dets rusvirkning med hensyn til udvikling af psykisk afh ngighed. Dette skriver sig ind i en gruppe udsagn i debatten, som tilskrev cannabis nogle s rligt farlige egenskaber. S danne bekymringer i forhold til stoffet selv og dets virkninger var en vigtig del af den offentlige debat, hvor der optr dte mange udsagn om, hvad stoffet kunne g re ved specielt unge mennesker. Hvis vi vender tilbage til sp rgsm let om psykisk afh ngighed, var en anden hyppigt optr dende opfattelse, at det ikke var egenskaber ved stoffet, men egenskaber ved brugeren af stoffet, som kunne bevirke, at der blev udviklet psykisk afh ngighed. Dagen efter Erik Jakobsen udtalte sig om tilv nning til cannabis, bragte Ekstra Bladet s ledes et interview med overl ge Torben Jersild fra Vestre Hospital, hvor han sammenlignede cannabis med alkohol.
Det [cannabis] er vanedannende p n jagtig samme m de som spiritus er det - men ikke vanedannende p linje med andre narkotika. [ ] Marihuana er ikke automatisk vanedannende, men kan v re det hos folk, der som drankere er disponerede, eller har psykiske svagheder. ( Marihuana er ikke farligere end spiritus , Ekstra Bladet 21.5.1965)
I perioden frem til folketingsbeslutningen om at sk rpe narkotikalovgivningen i juni 1969, var det i stigende grad den sidstn vnte opfattelse af sammenh ngene mellem cannabis og psykisk afh ngighed, der kommer til udtryk i vort materiale.
Lige s hyppigt som sp rgsm let om udvikling af afh ngighed optr der ogs sp rgsm let om, i hvilket omfang brug af cannabis leder til brug af h rde stoffer - den s kaldte vadestensteori . I forhold til dette sp rgsm l var der akt rer, som h vdede, at brug af cannabis med stor sandsynlighed ville lede til brug af h rde stoffer, fordi man fik behov for stadig st rkere stoffer for at opn den nskede rus. B de danske og udenlandske erfaringer fra misbrugere af h rde stoffer viste, at mange havde begyndt deres stofkarrierer med cannabis. Det gjaldt fx en unders gelse af unge stofmisbrugere indlagt p Vestre Hospital i perioden fra 1965 til 1968 (Jersild, Manniche Wolf 1968). Imidlertid blev der i forhold til den p g ldende unders gelse gjort opm rksom p , at gruppen var s rligt selekteret, og at man ikke umiddelbart kunne generalisere til cannabisbrugere generelt. 4 Andre akt rer var imidlertid mindre usikre. En af dem var politiadvokat og fra 1968 leder af narkotikapolitiet i K benhavn.
- Man har ogs sagt, at hash-nydelse er en uskyldig forn jelse, som politiet ikke skal blande sig i? - Vi kan ikke se forskellen p hash og andre narkotika. Vi ved, at en del moderne mennesker kan ryge stoffet med mellemrum uden at tage skade af det, men vi ved ogs , at de hash-misbrugere, vi f r herop, er lige s meget medtaget som pille-narkomanerne. Vi ved desuden, at samtlige pille-narkomaner er startet med hash, og endelig ved vi, at de udenlandske import rer aldrig selv ryger hash. De kender nemlig risikoen. ( Det er mord siger narko-chefen , Ekstra Bladet 22.1.1969)
Mens der var akt rer i cannabisdebatten, som s ledes argumenterede for, at brug af cannabis i sig selv kunne lede til brug af h rde stoffer, handlede de fleste udsagn om dette emne imidlertid om, at det var s rlige kategorier af unge, som udviklede misbrug af cannabis og/eller h rde stoffer. I disse udsagn blev misbrug beskrevet som et symptom p mere grundl ggende personlige og sociale problemer, som imidlertid var med til at forv rre situationen for disse udsatte b rn og unge.
Det samme gjaldt et af de andre vigtige temaer i cannabisdebatten, nemlig sp rgsm let om udvikling af psykiske problemer eller direkte sindssygdomme som f lge af cannabisbrug. Is r psykisk ustabile personer og b rn og unge, som endnu ikke var f rdige med deres personlighedsudvikling, blev i flere tilf lde af eksperter beskrevet som v rende i risiko for at udvikle psykiske komplikationer. I en artikel i Ugeskrift for L ger fra december 1967 og i forordet til en af de b ger om narkotika, som blev publiceret i perioden (Laurie 1967), beskrev Finn J rgensen, psykiater fra Sankt Hans, som arbejdede med behandling af unge stofmisbrugere, at udviklingen af psykiske komplikationer var et samspil mellem stof og person. Baseret p egne cases og p en gennemgang af den internationale litteratur konkluderede han, at udvikling af misbrug i h j grad var socialt betinget (fattigdom, d rlige opv kstforhold osv.), mens udvikling af psykiske komplikationer i h j grad var forbundet med forudg ende psykiske problemer hos individet. Hos s danne individer kunne cannabisbrug v re den udl sende faktor for en psykisk lidelse, men ikke i sig selv rsag til en s dan (Laurie 1967:17). Andre havde dog en anden holdning, og vi er st dt p flere artikler, som handlede om, hvordan cannabisbrug kunne lede til sindssyge. Ekstra Bladet bragte fx den 23. januar 1969 under overskriften Sindssyg af hash et referat af et foredrag, som overl ge Erik Olsen havde holdt i Aalborg, hvor han udtalte:
Mange er af den mening, at hash ikke er et farligt stof. Jeg er ikke i tvivl om, at det giver psykisk afh ngighed. Man nsker igen at f de oplevelser man havde under den forrige rus. Folk som er afh ngige af hash bliver passive og ligeglade. Et v sentligt argument mod hash er, at enkelte mennesker bliver sindssyge, n r de blot en gang har r get hash, siger Erik Olsen. ( Sindssyg af hash , Ekstra Bladet 23.1.1969)
Selvom der var akt rer, som ans cannabis som et farligt stof i sig selv, mener vi, at den dominerende tendens i cannabisdebatten var at se bestemte grupper af unge som s rligt udsatte for risici med hensyn til at udvikle misbrug, g over til h rde stoffer eller udvikle psykiske komplikationer.
Er misbrug symptom p andre problemer?
De tre vigtige bekymringer i cannabisdebatten, som vi har besk ftiget os med i det foreg ende, havde det tilf lles, at de til dels handlede om, hvorvidt eller i hvilken grad afh ngighed, overgang til h rde stoffer eller udvikling af sindslidelser skulle tilskrives egenskaber ved stoffet eller egenskaber ved personen. Over den periode, som vort materiale d kker, kan vi se, at problemer i relation til cannabis i stigende grad bliver set som forbundet med personen. En af de m der, dette kom til udtryk p , var via myndigheder og institutioner, som arbejdede med udsatte unge. Fra disse myndigheder og institutioners side begyndte der i 1968 at komme fokus p den rolle, som cannabis og andre stoffer spillede i det unge klientels sociale og personlige problemer. Blandt dem, der formulerede denne sammenh ng mellem stofbrug og sociale problemer, var psykolog Karen Berntsen, som var leder af Ungdomsklinikken i K benhavn, og som udviklede et af de f rste behandlingsprogrammer for unge stofmisbrugere i Danmark, samt forstanderen for ungdomshjemmet Kjetterupg rd, som var en af de f rste institutioner under B rne- og Ungdomsforsorgen, som arbejdede med behandling af stofmisbrug. I et referat fra et m de i B rne- og Ungdomsv rnsforeningen i november 1968 udtalte klinikchef Karen Berntsen, at det var skr belige unge, der ikke form ede at leve op til for ldrenes forventninger, som s gte ind i stofmilj et. Her var der en st rre tolerance samt lavere krav til den enkelte ( De skr belige p narkotika-krogen , Aktuelt, 16.11.1968).
I en artikel i tidsskriftet Mentalhygiejne fra 1969 beskrev juristen J rgen Jepsen en udvikling i brugen af illegale stoffer fra i starten at have v ret en delvist ideologisk betinget form for adf rd, som is r involverede ressourcest rke mennesker i ungdomsopr rets forreste geled, til ogs at omfatte socialt belastede unge. Han mente p den baggrund, i vrigt p linje med andre, som kom i kontakt med unge med misbrugsproblemer (se Houborg 2006:53ff), at stofmisbrug i stigende grad skulle ses som et af flere symptomer p bagvedliggende sociale og personlige problemer.
Stofbrugen er ved at blive k det sammen med andre sociale problemer end ungdomsopr ret. Brugergruppen rummer flere tungere tilf lde, brugen breder sig fx blandt de psykisk og socialt mindre veludrustede, den breder sig i arbejderklassen, og den breder sig is r blandt de psykisk ustabile, de uden n vnev rdige personlige eller sociale ressourcer, iblandt b rnev rnsklienterne, lovovertr derne, blandt de usikre og socialt marginale. (Jepsen 1969:9)
Denne differentiering mellem ideologiske brugere og problematiske brugere blev tydelig nogle af de steder, hvor unge samledes, fx Galleri 101, Klub 27 og senere Huset i Magstr de. Disse steder blev ikke kun frirum for unge til at engagere sig i forskellige aktiviteter, men ogs steder, hvor unge, som havde sv rt ved at finde sig til rette andre steder, kunne finde sig et frirum.
Hvor farlig er cannabis i forhold til andre rusmidler?
En stor del af cannabisdebatten handlede om, hvordan stoffet skulle placeres i forhold til andre kendte legale og illegale rusmidler. Specielt cannabis relative farlighed i forhold til alkohol og stoffer som heroin og morfin var et vigtigt emne. Skulle stoffet placeres i samme farekategori som alkohol eller sammen med heroin eller i en helt tredje kategori?
Blandt dem, som tenderede mod at placere cannabis i samme farekategori som alkohol, var overl ge Torben Jersild fra Vestre Hospital. I maj 1965 udtalte han s ledes i den allerede n vnte artikel Marihuana er ikke farligere end spiritus , at cannabis var vanedannende p samme m de som spiritus, men ikke p samme m de som narkotika. Han mente, at marihuana ikke automatisk var vanedannende, men kunne v re det hos personer, der, som alkoholikere, var disponerede eller havde psykiske svagheder (Ekstra Bladet, 21.5.1965).
Da den omfattende medied kning af cannabis f rste gang kulminerede i sensommeren og efter ret 1965, trykte Information en leder, som gik i rette med de vrige mediers unuancerede brug af ordet narkotika til at betegne cannabis. Lederen slog fast, at cannabis ikke var et narkotikum, og gik videre til at placere det i samme risikokategori som alkohol. Placeringen af stoffet i samme kategori som narkotika blev beskrevet som administrativt/politisk og ikke fagligt begrundet.
Marihuana - der ogs kan optr de i en anden mere komprimeret form under navnet haschisch - er ikke et narkotikum. Bevares, det st r n vnt i loven om euforiserende stoffer, men det er saglig set en fejlplacering. Det er et berusende middel, som formodentlig er mere ufarligt end alkohol. Det mener adskillige engelske og amerikanske l ger med et stort erfaringsmateriale, og deres vurdering synes at bekr ftes af den kontemplative ro, som ofte f lger med rygningen. Tilv nning er der heller ikke tale om, men enkelte kan selvf lgelig blive afh ngige af marihuana, p samme m de som alkoholikere ikke kan undv re spiritus. ( Narkotika , Information 26.8.1965)
For nogle akt rer, som ikke opfattede stoffet som specielt skadeligt og derfor ikke mente, at der var noget rationelt grundlag for at forbyde stoffet, bestod den store udfordring for det danske samfund i at udvikle en cannabiskultur. Denne holdning blev bl.a. udtrykt af psykiater Mogens Jakobsen i Danmarks Radios udsendelse om narkotikaproblemet aftenen f r den store folketingsdebat om narkotikasituationen, den 23. januar 1969. Han p pegede, at hash, n st efter alkohol, var verdens mest benyttede stimulans, hvorfor vi, ligesom andre folkeslag havde gjort i rhundreder, m tte l re at leve hermed p en fornuftig m de ( H rde ord fra de unge om den nye narkolov , Ekstra Bladet, 23.1.1969).
I et indl g i Aktuelt to dage f r folketingsdebatten talte direkt ren for mentalhygiejnisk laboratorium, psykolog Eggert Petersen, for en gradvis legalisering af cannabis. Han bem rkede f rst, at narkotikaproblemet nok var et alvorligt samfundsproblem, men at det i sin karakter ikke adskilte sig fra mange andre samfundsproblemer, bortset fra at det blev behandlet anderledes, nemlig gennem moralsk-ford mmende holdning. Dette mente Petersen kunne g re narkotikaproblemet langt mere alvorligt, end det beh vede at v re, p samme m de som alkoholproblemet i USA blev forv rret under forbudstiden. I stedet for at forbyde og ford mme cannabisbrug mente Petersen ligesom Mogens Jakobsen, at det handlede om at udvikle en kultur omkring stoffet, p samme m de som der eksisterede en kultur omkring alkohol. Dette kunne efter hans mening danne grundlag for en skadesreducerende politik.
Ingen kan p st , at alkohol ikke er et mentalhygiejnisk, et socialt og et kriminologisk problem - og alligevel har vi inkorporeret alkohol i vor kultur. Fordi vi har erkendt alkoholproblemet som et kulturelt sp rgsm l, dvs. at vi har truffet et VALG og opbygget normer omkring alkoholbrug - ud fra det synspunkt, at selvom alkohol indeb rer risici, giver l, vin og spiritus for de fleste s megen gl de, afslapning og befrielse, at samfundet m l be risikoen. I konsekvens af hvilket, samfundet f rer en alkoholpolitik, hvor man str ber efter at mindske skadevirkningerne, fx gennem skattepolitikken og i vrigt lapper p skaderne. ( Vi har l rt at leve med sprit - hvorfor ikke pr ve med hash? , Aktuelt 21.1.1969)
Overl ge Mogens Nimb placerede ligesom de ovenst ende akt rer cannabis i samme farekategori som alkohol. Men i mods tning til Eggert Petersen og Mogens Jakobsen baserede han ikke sin holdning til regulering af stoffet p en kulturel forst else af rusmidlernes rolle i samfundet, men derimod (delvist) p en medicinsk afvejning af stoffernes terapeutiske nytte i forhold til deres skadelige virkninger.
L geligt set er sp rgsm let enkelt: Vi kan ikke akceptere skadevirkninger i det hele taget, fordi vort referencepunkt er en terapeutisk effekt, som vi i denne problemstilling ikke kan erkende. (Nimb 1969:7)
Imidlertid var han n dt til at anerkende betydningen af det kulturelle aspekt i forhold til brug af rusmidler, idet b de alkohol og tobak ud fra et s dant medicinsk perspektiv burde forbydes. Hvilket dog n ppe kunne lade sig g re, da begge rusmidler var en integreret del af den danske kultur. Nimb anerkendte derfor ogs , at rusens pris ikke kun var en medicinsk afg relse, men noget, der var genstand for social forhandling.
Vi har ikke noget almindeligt ankerkendt kriterium for, hvilken pris vi vil akceptere for en rus, for en lystoplevelse, for en ndring i vor subjektive tilstand, som vi selv opfatter som noget positivt. (Ibid.)
Nimb vidste udm rket, at cannabis var en del af andre landes kultur, p samme m de som alkohol var en del af den danske kultur, og han erkendte, at stoffet n ppe kunne holdes ude af Danmark. Men han argumenterede ud fra et folkesundhedsm ssigt synspunkt mod en legalisering, da det med stor sandsynlighed ville lede til get forbrug og dermed flere skader.
Er det stoffet eller samfundets reaktion, der skader mest?
Cannabisdebatten handlede ikke kun om, hvor farligt stoffet var, men ogs om de mulige skadevirkninger ved samfundets m de at forholde sig til stoffet og dets brugere p - specielt kriminaliseringen af cannabisbrugere. Denne bekymring blev specielt en vigtig del af debatten, efter at regeringen i slutningen af 1968 foreslog at udvide strafferammen for narkotikakriminalitet fra 2 til 6 rs f ngsel. Nogle akt rer, specielt repr sentanter fra retsv senet, mente, at h rdere straffe for salg af narkotika og udvidede efterforskningsmetoder s som telefonaflytning var n dvendige midler i kampen mod narkotika. Det gjaldt fx statsadvokat Lindegaard i (Lindegaard 1969:8ff) og lederen af narkotikaafdelingen ved K benhavns Politi, Volmer Nissen, som deltog aktivt i narkotikadebatten og argumenterede for strafsk rpelsen, bl.a. for at f samme straffeniveau som Sverige og Norge (fx Ren svir at s lge narkotika i Danmark , Aktuelt 9.1.1969; Vi er alle sammen ude at sv mme , Information 23.-24.11.1968; Det er mord, siger narko-chefen , Ekstra Bladet 22.1.1969). I oktober 1968 udtalte Volmer Nissen s ledes til Politiken, i forbindelse med en artikel om, at rigsadvokaten opfordrede justitsministeren til at ge strafferammen i narkotikasager, at Danmark tiltrak narkotikaforhandlere pga. det lave straffeniveau - i mods tning til Norge og Sverige.
Vi suger narkotika-forhandlere til landet, fordi det - rent straffem ssigt - er billigt at s lge stof i Danmark, siger politiadvokat V. Nissen, som nu er chef for narkotikapolitiet. Tyrkere, nordafrikanere, italienere og amerikanere str mmer hertil for at tjene penge p narkotika. De ved, de slipper billigt, hvis de bliver fanget, og mange betragter opholdet i et dansk f ngsel som den rene rekreation. [ ] De fleste narkotika-forhandlere t r ikke s tte deres ben i Norge, hvor man sl r h rdt til, og de er ogs mere forsigtige i Sverige, end de er herhjemme. Det kan ikke v re meningen, at det skal v re en fordel at s lge stoffet i Danmark. ( H rdere straffe for salg af narkotika , Ekstra Bladet 24.10.1968)
Andre akt rer var bekymrede for, at en h jere strafferamme ville kriminalisere de mange unge cannabisbrugere yderligere. Denne bekymring blev b de delt af akt rer, som gik ind for at opretholde forbuddet mod cannabis, og akt rer, som gik ind for en legalisering eller lempelse af lovgivningen. Stadsl ge H.E. Knipschildt 5 gik ikke ind for en legalisering af cannabis, men han var samtidig bekymret over den forh jede strafferamme, bl.a. fordi det i mange tilf lde i praksis ville v re sv rt at skelne mellem brugere og s lgere ( H rde domme l ser ikke problemet , Aktuelt, 9.1.1969). Mogens Nimb gik heller ikke ind for legalisering af cannabis, men var kraftig modstander af forslaget om at forh je strafferammen (Nimb 1969). Han deltog, sammen med en r kke andre narkotikaeksperter 6 , i en gruppe - kaldet Narkotikaseminaret - hvor man diskuterede det nye narkotikaproblem. Denne gruppe sendte i januar 1969 et brev til Folketinget, hvor den udtrykte bekymring over den planlagte strafsk rpelse ( Narkotika-eksperterne imod ny strafferamme , Politiken 10.1.1969). Seminaret mente ikke, at der var dokumentation for, at der var behov for gede strafferammer, bl.a. fordi meget tydede p , at cannabismarkedet ikke var specielt profitabelt. Desuden mente seminaret, at strafsk rpelserne ville have en r kke negative konsekvenser: Der ville ske en afsmitning, s straffen for brugere ville blive get; den ville ge afstanden mellem stofbrugere og det konventionelle samfund; den ville sandsynligvis medf re h jere stofpriser og dermed g re det danske stofmarked mere attraktivt for organiseret professionel kriminalitet; erfaringer fra andre lande tydede desuden ikke p , at forh jede strafferammer virkede med hensyn til en l sning af problemet, men tv rtimod forv rrede det. P den baggrund anbefalede seminaret, at man i stedet prioriterede den sociale og behandlingsm ssige indsats (Folketingets narkotikaudvalg 1969, bilag 11).
En anden gruppe, som bestod af 70 l rere fra K benhavn, var bekymret over, at lovgivningen placerede cannabis og andre illegale stoffer i samme kategori, fordi der dermed var fare for, at der ogs i praksis ville ske en sammenblanding af stofferne i de milj er, hvor de blev omsat og anvendt. De leverede dermed en social forklaring p progression fra cannabis til h rde stoffer i mods tning til de stof- og individcentrerede forklaringer, vi behandlede tidligere. L rerne bad p den baggrund Folketinget om at indf re en skelnen mellem cannabis og andre stoffer og om muligt legalisere cannabis. Henvendelsen blev refereret i Ekstra Bladet den 18. januar 1969.
Der b r efter vor opfattelse skelnes klart mellem hash og narkotika. Disse stoffer er med hensyn til p virkning og tilv nning af vidt forskellig karakter, idet hash i mods tning til de narkotiske stoffer ikke er vanedannende, ligesom hash ikke medf rer genetiske skader eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser. Den nuv rende lovgivning der i lige m de kriminaliserer hash og narkotika er s ledes urimelig. Danmark har i jeblikket et relativt stort antal hashbrugere og et relativt beskedent antal narkotikabrugere. Begge kategorier er under den nuv rende lovgivning henvist til at skaffe sig stofferne i det samme milj - hvor stofferne ofte handles i fl ng. Den milj m ssige sammenblanding indeb rer for os at se en meget betydelig risiko for at de mange hash-brugere bevidst eller ubevidst tilskyndes til brug af narkotika, som der ikke er v sentlig st rre risiko ved at skaffe. Vi opfordrer derfor regering og folketing til ad lovgivningens vej at drage skel mellem hash og narkotika, om muligt ved at g re distribution og brug af hash legal og bringe det under betryggende offentlig kontrol. ( 70 l rere kr ver hash legaliseret , Ekstra Bladet 18.1.1969)
To af de centrale samfundsvidenskabelige forskere, som besk ftigede sig med det nye narkotikaproblem, sociologen Erik Manniche 7 ( Legaliser hash-! , Information 21.11.1968) og kriminologen Preben Wolf ( Hvem st r bag? , Politiken 22.11.1968) argumenterede ogs for en legalisering eller liberalisering af adgangen til illegale stoffer som et n dvendigt skridt for at undg at tiltr kke organiseret kriminalitet. Under overskriften Legaliser hash -! skrev Erik Manniche en kronik i dagbladet Information, hvor han foruds , at der fortsat, uanset forbuddet, ville v re en stor eftersp rgsel efter cannabis i Danmark. Tilstr kkeligt stort til at det ville v re et attraktivt marked for organiseret kriminalitet - modsat den ret beskedne eftersp rgsel efter h rde stoffer.
Med hensyn til hash vil markedsmulighederne n sten med sikkerhed v re s rdeles tiltalende - bl.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents