De sma opror
139 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

De sma opror , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
139 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Det kan krAeve balancekunst at vAere etnisk minoritetspige i Danmark: At finde sig selv midt imellem flere verdener, der alle stiller forventninger til, hvad man skal vAelge - og hvor hurtigt, det skal ga. Pigerne er i fAerd med at gore sma opror. At soge nye rum og roller. De har brug for refleksion, talmodighed og stotte fra de voksne, de moder i deres dagligdag. Bogen her er en vAerktojskasse til disse voksne. De sma opror tegner omrids af pigernes dilemmaer, lytter til deres fortAellinger af nutiden og visioner for fremtiden. Den handler ogsa om kulturmoder, om hvilke forstaelser og metoder vi som fagfolk stiller op med, og hvad de betyder for pigernes muligheder.De sma opror bygger pa empiri fra en lang rAekke projekter, fagfolk og etniske minoritetspiger. Den samler de bedste erfaringer fra virkeligheden - der, hvor man ikke kun taler om pigerne, men med dem.Ofte soger vi at mode pigerne der, hvor vi tror, de er - eller hvor vi synes, de skal vAere. For at kunne mode pigerne der, hvor de faktisk er - eller onsker at vAere - ma vi vende blikket mod os selv.De sma opror er en rummelig vejledning til alle, der arbejder med integration. Den vil kunne bruges af bade lAerere, pAedagoger, klubmedarbejdere og socialradgivere.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2004
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245394
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Marianne N hr Larsen
D E SM OPR R
- TANKER OG METODER I ARBEJDET MED MINORITETSPIGER
Forord

Denne bog er et resultat af mange rs f rden p det etniske felt . F rst og fremmest i et bredt netv rk af forskellige fagfolk, som p hver deres m de har bidraget til bogens samlede erfaringsfelt. Hern st blandt en lang r kke etniske minoritetspiger og -kvinder, som har givet mig mulighed for at koble teori og virkelighed - dvs. mulighed for ikke kun at tale om pigerne med folk, der kender dem, men ogs at tale med dem, det handler om. At m de pigerne i deres egen virkelighed har sommetider underst ttet ting, jeg har h rt om dem, men har ogs ofte bragt modbilleder og afsl ret misforst elser.
Min uddannelse som antropolog har bibragt mig en forundring over verdens mangfoldighed - b de en undren over forskelligheder og over f llestr k, der g r igen kloden over, og som trods alt g r, at mennesker kan spejle sig i hinanden. Fx trangen til tilh rsforhold og viljen til at k mpe for det, man st r for.
Som antropolog opdrages man til at anerkende forskellige sandheder som ligev rdige. Men denne bog handler om integration - m det mellem forskellige v rdier. Virkeligheden blander sig med teorierne; alt er ikke lige godt. Jeg er med andre ord ikke kulturrelativist; jeg g r ind for retten til at bestemme over sin egen krop og bestemme, hvem man vil giftes med. Jeg g r ind for dialog og tror p , at den er mulig selv i de mest autorit re familier, blot den gribes rigtigt an. Jeg h vder, at man skal gribe den enkeltes ressourcer, ikke undertrykke dem. Og jeg mener, at hver enkelt skal stilles til medansvar for sin egen situation.
Det har jeg holdninger til. Men et hav af v rdier st r til diskussion. At tage afstand fra kulturelle delelementer b r ikke forlede os til at tage afstand fra hele kulturer, religioner eller etniske grupper og p st , at de er mindre begavede, mindre v rd eller mindre egnede til at beg sig i Danmark. Mit m l er s ledes ikke at ford mme ting, de fleste af os let kan blive enige om at ford mme - som fx tvangs gteskaber og omsk ring - men at s ge bag om menneskers motivationer for at g re, som de g r, og mene, som de mener.
Antropologi handler blandt andet om, hvordan mennesker afgr nser sig i forhold til hinanden; i stammer, nationer, sociale klasser osv. Integration handler om, hvordan gr nser brydes, og forskelligheder kan blive en f lles ressource. Det er to sider af samme m nt.
Jeg startede med et fors g p at afgr nse og definere den kultur, jeg troede at kende bedst. Det blev til debatbogen To ristede med pita (CDR 1999) om danskhed. Siden skrev jeg Elsker - elsker ikke om k rlighed og arrangerede gteskaber (CDR 2000), drevet af nsket om at forst motivationerne bag andre traditioner og m ske andre tanker og f lelser end dem, jeg er vokset op med.
Fra 1998-2002 var jeg leder af Projekt Pigeliv i Mellemfolkeligt Samvirkes Minoritetsafdeling. Projekt Pigeliv er tovholder for et tv rfagligt netv rk af personer, der arbejder med etniske minoritetspiger i forskellige sammenh nge. Projektet kortl gger forskellige tiltag; pigeklubber, r dgivninger m.v. og danner grobund for netv rk blandt de forskellige pigeprojekter - bl.a. via afholdelse af pigefestivaler. Aktiviteter, kortl gninger og pigernes debatrum findes p www.ms.dk/pigeliv . Et nyt skud p Projekt Pigeliv er netr dgivningen Space p www.ungdomsliv.dk . I perioder savner projektet ressourcer og m st lidt stille - men visionerne om at udvikle netv rk og aktiviteter lever ufortr dent videre.
Pigerne i denne bog har jeg m dt via mit arbejde med bogen Elsker - elsker ikke , i pigeklubber og -projekter, i arbejdet med pigefestivalerne - og desuden som den, der tog telefonen p Projekt Pigeliv, hvor mange piger ringede ind om stort og sm t.
I bogen har de citerede piger opdigtede navne. Alder og baggrund er n vnt, hvor det sk nnes v sentligt. Nogle af citaterne er fra Elsker - elsker ikke , resten er samlet gennem interviews og samtaler over de senere r; enkelte er viderefortalt via interviews med fagfolk. Citaterne er brugt i fl ng for at eksemplificere temaer og pointer, men jeg har selvf lgelig haft videst mulig respekt for de sammenh nge, de er taget ud af.
En overvejende del af de citerede piger har tyrkisk baggrund. Det kan h nge sammen med, at jeg ofte oplever piger med tyrkisk baggrund have lyst til at snakke og fort lle - de arbejder h rdt p at finde nye st steder, og de diskuterer det gerne. Jeg har dog ogs talt med mange andre, f rrest nok piger med arabisk baggrund, som jeg til geng ld har talt s meget desto mere med fagfolk om. Nogle etniske minoritetsgrupper er stort set ikke repr senteret i bogen; det g lder fx somaliere. Disse repr sentative sk vheder er utilsigtede, men det er heller ikke bogens m l at v re et videnskabeligt kvantitetsprodukt.
Visse steder i bogen kommer jeg ind p , hvordan de konkrete etniske baggrunde kan ytre sig forskelligt, men ellers er det hensigten, at bogen skal l ses s generelt som muligt og ikke som et opslagsv rk over etniske gruppers forskellige integrationsstrategier.
Under forarbejdet til denne bog har jeg v ret rundt i landet og interviewe en lang r kke fagfolk, der har forskellige vinkler p arbejdet med pigerne. De fleste citater angives med navn, og man vil kunne g ind under appendikset Personer og projekter og l se mere om de enkelte, der citeres. Nogle steder skriver jeg dog fx leder af en pigeklub under et citat frem for at angive navn og klub. Her er det vurderingen, at de piger, der omtales, st r sig bedst uden at blive eksponeret ved navn og klub.
Der har v ret megen r re om minoritetspiger i akutte kriser; hvordan griber man hj lpen an? At s tte politisk og mediem ssigt fokus p de sv reste problemer er en hj lp for nogle; for andre giver det tilv relsen endnu strammere rammer. Denne bog vil bl.a. vise, at det ikke er til alle pigers gavn at l fte sl ret og s tte spot p de v rste sager som fx tvangs gteskaber og resdrab. Al ensidighed har omkostninger.
Heldigvis bliver der i dag fulgt op med en del initiativer fra stat og kommuners side. Det er tiltag, der skal skabe baggrundsviden, samle erfaringer - og bne debatten om, hvordan man bedst griber problemstillingerne an i det daglige, almindelige arbejde. Denne bog h rer til blandt disse initiativer - her skal formidles hverdagserfaringer , som kan bruges i det forebyggende integrationsarbejde.
Hvad der ligger mig mest p sinde, er at l gge op til l serens eftertanker. Integrationsfeltet har i mange r v ret pr get af ber ringsangst, xenofobi, mudderkastning, medieforf relser - det har v ret sv rt at t nke selv i larmen. Det er tid for nye tanker, nye veje.
Tak for l n af tid og ord til samtlige, der har stillet op. Tak til alle piger og kvinder, der har givet stof til eftertanker og gjort bogen mulig. Tak til alle fagfolk, der har bidraget med erfaringer og ogs turdet have holdninger. Tak til Tine S rensen og Pernille Kruse, der har brugt mange frivilligtimer p at skabe orden i kaos. Til Jane Bartholdy, der inspirerede til at t nke med empowerment. Til Lene Nielsen, MS uforlignelige bibliotekar, der har s rget for, at litteraturen kom p plads. Til Helle Stenum, der i sin tid satte mig p sporet af Pigeliv. S rlig tak til Christina Rask, Malene Gr ndahl, Meriam Al-Erhayem, Anja Bredal, Seng l Deniz, Bilgen Dogru, Camilla Bugge og alle I andre, som har gidet diskutere og er blevet ved med at holde fast i, at bogen blev vigtig og god - ogs selvom det hele ikke kunne v re der p n gang
Og s selvf lgelig tak til min dejlige familie, som har gjort sm opr r undervejs og husket mig p at v re n rv rende.
Arbejdet med bogen er st ttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Udgivelsen er st ttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.
Introduktion

Etniske minoritetspiger - et problem? En ressource? Ofre for deres familier? Stille, vilde, udsatte, undertrykte, stride, fork lede ? Holdningerne er mangfoldige.
De etniske minoritetspiger har indtil for f r siden v ret stort set usynlige og har gemt sig uden for det fokus, der har v ret p deres br dre. I dag er pigerne ikke l ngere usynlige - i hvert fald ikke alle sammen. Vi har f et je p deres stilhed via historier i medierne om piger, der er blevet ofre for tvangs gteskaber, flugt og resdrab. Nogle piger tager fat om deres situation, nogle st r endog frem og fort ller deres historier. Andre griber til mere afm gtige former for handlen som fx selvmord. Men minoritetspigerne er ogs blevet synlige p uddannelserne og i medierne, hvor de tragiske historier m der modbilleder i piger, der deltager aktivt i samfundslivet og debatterne.
Nogle piger vil gerne v re i fred, andre vil gerne have hj lp. Nogle viser ressourcer, vi slet ikke forventer, andre bner op for h bl se problemstillinger, vi ikke aner, hvordan vi skal tackle.
Denne bog handler om etniske minoritetspiger og deres vilk r i Danmark, og hvordan man tilbyder dem den bedste st tte til integration. N r alt kommer til alt, ved vi meget lidt om pigernes baggrund, dilemmaer og st steder - meget integrationsarbejde bygger p formodninger frem for fakta, og mange fagfolk oplever at st de pigerne fra sig, n r de fors ger at r kke dem en h nd.
M der man ikke pigerne d r, hvor de er, skaber man ikke integration - ofte tv rtimod. At st tte pigerne i deres egne visioner fordrer, at man s tter sig ind i deres problemer og behov - og at man inddrager pigerne selv. Bogen bygger p erfaringer med de piger, det hele handler om.
At skabe gode tilbud og projekter fordrer endvidere, at man har adgang til gode faglige erfaringer. Bogen bygger p empiri fra projekter landet over (jf. s. 318-328).
Pigerne skal m des d r, hvor de er. De har selv et ansvar for at gribe de muligheder, der er - men de har brug for kompetent st tte fra de voksne, de m der i deres dagligdag. Bogen er et red

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents