Det skjulte klassesamfund
136 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Det skjulte klassesamfund , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
136 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Pa hvilken made kan man tale om et klassesamfund i Danmark i dag? Og betyder klasse overhovedet noget i det nuvAerende samfund? Hovedpointen i bogen Det skjulte klassesamfund er, at skarpe sociale skel fortsat eksisterer - de er blot mindre abenlyse end tidligere. Inspireret af Pierre Bourdieus ideer om social differentiering og med byen Alborg som empirisk holdepunkt undersoger forfatterne, hvordan klassesamfundet og klasseidentitet har betydning i danskernes hverdag - og hvordan den enkelte iscenesAetter og kommunikerer sit klassemAessige tilhorsforhold via symbolske grAensedragninger og gennem de mange valg, der samlet set definerer ens livsstil, forbrug, smag, kulturelle prAeferencer samt moralske og politiske holdninger. Samtidig illustreres det, hvordan klasse ogsa viser sig som en erfaring, vi hver isAer bAerer i kroppen. Bogen vil vAere af interesse for alle, der beskAeftiger sig med eller interesserer sig for klasser og social ulighed.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 31 octobre 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245493
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Stine Thidemann Faber, Annick Prieur, Lennart Rosenlund og Jakob Skj tt-Larsen
Det skjulte klassesamfund
Forord
I denne bog bestr ber vi os p at forst og forklare, hvad klasse betyder i nuv rende samfund. Bogens titel er en tribut til den norske sociolog Vilhelm Auberts klassiker Det skjulte samfund (1965). Auberts sociologi om de normalt up agtede f nomeners sociale betydning - som blot betydningen af, at de fleste sover p samme tid - er et opr b om n dvendigheden af at afd kke samfundets skjulte strukturer. Netop dette har v ret en drivkraft ogs for os, og med denne bog nsker vi at vise, hvordan klassesamfundet fortsat lever i bedste velg ende, f rst og fremmest opretholdt af strukturer af forskelle, som normalt ikke till gges den store betydning, men som er v sentlige for den enkeltes livsbetingelser og muligheder - og for dagens samfund som et hele.
Det skjulte klassesamfund sammenfatter og pr senterer resultaterne af et st rre forskningsprojekt med den overordnede titel Social differentiering i nutidige samfund: Et studie af Aalborg (ogs kaldet COMPAS efter projektets engelske titel Contemporary Patterns of Social Differentiation: The Case of Aalborg ). Projektet begyndte som en ideudveksling mellem Annick Prieur og Lennart Rosenlund i 2003. Forskningsmidler blev bevilget fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsr d (i dag Det Frie Forskningsr d, Samfund og Erhverv FSE), og Aalborg Universitet b d ind med medfinansiering. Disse bevillinger er vi meget taknemmelige for, og de muliggjorde, at Stine Thidemann Faber og Jakob Skj tt-Larsen kom med p holdet som ph.d.-stipendiater. Projektet blev igangsat i 2004.
I rene derefter har mange p forskellig vis bidraget b de til forskningsprojektet og til denne bog. Det g lder ikke mindst de informanter, vi har v ret i kontakt med undervejs. De har bidraget p uvurderlig vis b de i forhold til surveyunders gelsen og i forhold til de to interviewunders gelser. Dern st g lder det kollegaer og fagf ller, der har deltaget i en r kke faglige seancer om projektet, ikke mindst i forskningsgruppen CASTOR ved Aalborg Universitet og i det internationale forskernetv rk Network for the Studies of Cultural Distinctions and Social Differentiation (SCUD), som blev startet i forl ngelse af projektet. Her er f rt mange dialoger om vores resultater og konklusioner. Videre g lder det en r kke bed mmere og konsulenter, der er kommet med konstruktiv kritik og faglige kommentarer bl.a. til en r kke af de publikationer, vi har udgivet undervejs, og som denne bog ogs tr kker p . Her i slutfasen er det is r forlagets redakt rer og konsulenter, der har hjulpet os godt p vej med kritiske l sninger og nye perspektiver. Mange burde n vnes ved navn, men med et projekt, der har strakt sig over snart 10 r, bliver det s mange, at vi v lger blot at fremh ve, at vi s tter stor pris p den hj lp og sparring, vi har modtaget.
Afslutningsvis vil vi gerne benytte lejligheden til specifikt at takke for midlerne til denne udgivelse; de er venligst givet af Institut for Sociologi og Socialt Arbejde samt Institut for Kultur og Globale Studier, begge Aalborg Universitet, Institutt for medie-, kultur- og samfunnsfag, Universitetet i Stavanger og 3F s Medie- og Kulturfond.
Aalborg, juni 2012
Stine Thidemann Faber, Annick Prieur, Lennart Rosenlund og Jakob Skj tt-Larsen
KAPITEL 1 Et sp rgsm l om klasse?

Lige fra arbejderbev gelsens opkomst har social klasse v ret et centralt politisk tema, og klassetilh righed har haft betydning for mange menneskers selvopfattelse i de vestlige samfund. Senest under den store politiske mobilisering i 1970 ernes Danmark blev klasseskel tematiseret som det vigtigste samfundsm ssige skel.
Men s begyndte udfordringen af denne forst else. Fra det politiske h jre er klasseskel til enhver tid blevet fors gt nedtonet og omgjort til sp rgsm l om fortjeneste eller individuelle pr ferencer. Nu blev forst elsen imidlertid ogs udfordret fra andre sider. Den feministiske bev gelse argumenterede s ledes for k nsskel som overordnet klasseskel, mens den seksualpolitiske bev gelse fremh vede seksuel orientering som centralt i forhold til identitetsdannelse og som grundlag for en mobilisering. Senere er etniske og religi se skel kommet frem p den politiske dagsorden, samtidig med at livsstilsm ssige valg bliver italesat som det mest centrale for individers identitetsudvikling.
Selvom diskussionerne om klasseskel forsvandt i baggrunden, og klasse fik konnotationer af noget umoderne og st vet - og d mt ude som et grundlag for identitet - er klasse alligevel fortsat n rv rende i popul rkulturen, som det fx ses i en lang r kke satire- og krimiseriers stereotyper. I disse genrer kan alle klasser karikeres, mens reality-genren gerne bruger samfundets laveste lag til dette rhundredes freak shows , om det s g lder programmer om unge m dre, konebytteri eller hundeopdragelse, hvor de, oftest lavtuddannede, deltageres uvidenhed udstilles p forskellig vis (som n r man fx ser en af de unge kvinder i reality-serien De unge m dre fors ge at ovnstege kartofler indpakket i en plasticpose). Med reference til popul rkulturen kan man tale om, at klasser og klasseforskelle i dag har en diskursiv eksistens: De findes som referenceramme, som forst elsesform og som stereotyper, man kan anvende til at positionere sig selv i forhold til.
Mens andre forskelle, som fx k n, seksuel orientering eller etnisk baggrund (og til en vis grad ogs religion), anerkendes gennem diskriminationsv rn og programmer for mangfoldighedsledelse, i nogle tilf lde ogs kvotering, synes klasse at v re en accepteret form for social differentiering. Det skyldes formentligt, at klasseskel fremtr der som forskelle i uddannelsesniveau og som forskelle i livsstil. I et samfund som det danske, hvor alle formelt set har lige ret til uddannelse, bliver menneskers uddannelsessk bne ogs deres eget ansvar. Har man uddannelse, opfattes det som ens egen fortjeneste og ikke som en social arv. Selvom det med j vne mellemrum p peges, at rekrutteringen til de h jere uddannelser i Danmark fortsat er socialt sk v, er der ikke desto mindre en tendens til - helt i tr d med den meritokratiske lighedstanke - at relatere personlig succes til evner og flid og manglende succes til d rlig begavelse eller dovenskab.
Klasseforskelle er ganske rigtigt mindre tydelige i dagens samfund, men de eksisterer fortsat. Blot kan man tale om, at de har antaget nye udtryk og nye former (fx er de i mindre grad centreret omkring f lelser af solidaritet og kollektive f llesskaber). Men der er fortsat forskelle mellem sociale grupper i Danmark - forskelle b de med hensyn til konomisk form en, kulturelle pr ferencer og politiske holdninger. Det vil blive klart i denne bog, hvor det ogs vil kunne ses, at forskellene, selvom de p systematisk vis h nger sammen, tit erfares som individuelle forskelle, dvs. at de tolkes som udtryk for personlighed, individuelle valg, livsstil, smag og/eller tilf ldigheder. Det er nemlig langt sj ldnere, at forskellene ses som udtryk for forskelle mellem mennesker og/eller grupper af individer, baseret p uligheder i sociale betingelser, handlemuligheder samt adgang til deltagelse og indflydelse.
Ud over at unders ge i hvilken grad der findes forskelle, der, p trods af at de fremtr der som og opleves som personlige pr ferencer, er udtryk for klasseforskelle, er sigtet med denne bog at vise, p hvilken m de disse forskelle f r betydning for enkeltindivider. N r to af vores informanter p trods af gode afgangseksamener fra folkeskolen ender med at afbryde deres gymnasieuddannelse, fordi de ikke kan falde til i klassen, opleves det forst eligt nok som personlige nederlag (Heidi og Marianne i kapitel 10). Men som det vil fremg i bogen, siger disse frafald ogs en del om, hvordan klasse s tter sig igennem i v rem der, i orienteringsm der og i f lelsen af ikke at sl til. Derved kommer klasse til at pr ge menneskers liv p m der, de ikke n dvendigvis selv nsker, og p m der, samfundet ikke er tjent med.
Da vi nsker at studere klassernes betydning i en konkret hverdag, har vi valgt at tage udgangspunkt i en specifik lokalitet - n rmere bestemt Aalborg - samt at benytte os af en r kke forskellige metoder (statistiske data, surveydata, interviews og medieanalyser), der hver is r kan hj lpe os til at f indblik i klassernes nutidige betydning p dette sted. Begrundelsen for valg af lokalitet samt metode f lger i senere kapitler, mens resten af dette indledende kapitel sigter mod at uddybe og begrunde de sp rgsm l, bogen behandler.
Social ulighed i dagens Danmark?
Klassekamp har altid handlet om fordelingspolitik. Den sv kkede interesse for klasseforskelle h nger utvivlsomt sammen med afindustrialisering og med det gede fokus p v rdipolitik. Industriel produktion har fortsat afg rende betydning for alle europ iske national konomier, og den verserende finanskrise minder os om, at konomisk politik ikke kan underordnes v rdipolitik. Men en ndring af politisk fokus fra fordelingssp rgsm l til anerkendelsessp rgsm l (Fraser 1995), dvs. fra konomisk politik til v rdipolitik, har fulgt overgangen fra en industribaseret til en mere postindustriel konomi i vestlige samfund.
Traditionelt er klassesp rgsm l blevet formuleret som sp rgsm l om en ulighed, der skulle oph ves, og ikke som en forskel, der skulle anerkendes. Under den seneste valgkamp i 2011 kunne man dog se, hvordan sp rgsm let om klassekonflikt og -solidaritet igen blev aktualiseret med massive debatter om ulige handlemuligheder og arbejdsvilk r p arbejdsmarkedet, ikke mindst i forhold til at uds tte tidspunktet for tilbagetr kning. Flere samfundsdebatt rer og -forskere, bl.a. Erik J rgen Hansen (2011) tog del i denne debat. Med udmeldingen om efterl nnens afskaffelse blev skellet mellem de privilegerede og de mindre privilegerede (m lt efter uddannelse og indt gt) endnu en gang demaskeret , h vdede han. Journalisten Lars Olsen har ogs bidraget til at s tte ulighed p dagsordenen. I en r kke udgivelser har han s ledes peget p betydningen af fx socialt blandede skoler for at sikre mobilitet. Ligeledes har han argumenteret for, at nutidens boligpolitik forst rker de sociale skel og s tter den sociale sammenh ngskraft under pres (Olsen 2005; 2007; 2009; 2011).
Selvom Danmark (sammen med Sverige) regnes for at v re et af verdens mindst ulige samfund, i den forstand at det har den laveste GINI-koefficient (OECD-data publiceret 2010), 1 er de fleste enige om, at social ulighed findes i det danske samfund. Ser man p den samlede indkomst for forskellige faggrupper, ligger personer besk ftiget med salg og service fra gade eller telefon i bunden af hierarkiet med en samlet indkomst p 210.500 kroner om ret. Bankdirekt rer, bureaudirekt rer o.l. har til sammenligning en rlig indkomst p ca. 1,6 mio. kroner, alts en indkomst, der er mere end fem gange s h j (Danmarks Statistik, Indkomster 2009, august 2011) .
Ser man p ulighed i adgang til uddannelse, et det ofte blevet p peget, at det er v sentligt for unges uddannelses- og erhvervsvalg, hvor og med hvem de vokser op; bl.a. har Erik J rgen Hansen (1995; 1997) p baggrund af et omfattende forl bsstudie konkluderet, at der er meget store forskelle i uddannelsesfrekvens efter b de f drenes besk ftigelse og b rnenes k n. Efter at have fulgt en stor gruppe af 14- rige b rn konkluderede Hansen, at der blandt alle de b rn, der blev vurderet som mest begavede ved unders gelsens start i 1968, var stor forskel p , hvem der havde gennemf rt en l ngere videreg ende uddannelse ved unders gelsens udl b, og hvem der ikke havde. Af de b rn, der kom fra akademiker- og skolel rerhjem drejede det sig om hele 49 % af s nnerne og 24 % af d trene mod henholdsvis 10 % af s nnerne og 1 % af d trene med ufagl rte f dre. Siden Hansens unders gelse har tallene ndret sig i den forstand, at piger i dag, endda i h jere grad end drenge, er at finde p uddannelsesinstitutionerne. Man kan derfor tale om, at de generationer, der kom efter Hansens studie, form ede at g re op med den k nsulighed, som han dokumenterede, men klasseuligheden best r: Selvom det p det seneste er konkluderet, at den sociale uddannelsesmobilitet er steget en smule (McIntosh Munk 2009), er sandsynligheden for at f en uddannelse fortsat langt h jere, hvis man vokser op i et hjem med for ldre, der selv har en uddannelse (Klausen 2007; J ger et al. 2003). En anden, men besl gtet, indgang til sp rgsm let om uddannelse og ulighed ligger i de personlige fort llinger fra klasserejsende , dvs. personer, der som de f rste i familien tager en videreg ende uddannelse og m der en labyrint af kulturelle koder, som de ofte har sv rt ved at gennemskue (se fx Laneth 2006 samt Ulriksen, Murning Ebbensgaard 2009).
Ser man p sundhedsstatistikkerne, fort ller ogs de om ulighed: Den sociale ulighed i danskernes d delighed er reelt vokset i de senere r, hvor de h jtuddannede har forbedret deres sundhed betragteligt, mens dette ikke g lder for de lavtuddannede. En ny analyse fra Statens Institut for Folkesundhed (2011) viser s ledes, at forskellen i middellevetiden mellem de 25 % fattigste og de 25 % rigeste m nd i dag er p n sten 10 r (rapporten Stigende social ulighed i levetiden , Institut for Folkesundhed) 2 (se ogs Br nnum-Hansen 2006).
Klasseulighed er ligeledes relevant for sp rgsm let om demokrati og politisk indflydelse. Det fremg r bl.a. af politologen J rgen Goul Andersens bog Over-Danmark og Under-Danmark (2003), hvor fokus er p social ulighed og politisk medborgerskab. Ogs politologen Gitte Sommer Harrits (2005) har dokumenteret, at der i Danmark stadig er store forskelle mellem klasserne b de med hensyn til politisk deltagelse ved valg, ved politiske m der eller i organisationer og i institutionsbestyrelser. Forskellene kommer ogs frem i forhold til politiske ressourcer, dvs. oplevelsen af at forst , hvad de politiske debatter handler om og om man f lgelig opfatter sig som meningsberettiget eller ej.
Samfundsforskerne Kristina Waarst Andersen og Mark Lorenzen har ogs afd kket livsstilsm ssige uligheder i deres studie af Den danske kreative klasse (2009). De konkluderede bl.a., at den kreative klasse, der overvejende best r af h jtuddannede, iv rks tterne og kreative frontl bere, er koncentreret i bestemte kommuner og regioner. En konsekvens heraf er, at der skabes et nyt klassesamfund, hvor geografi er afg rende, og hvor nogle lokaliteter giver ringere udviklingsmuligheder end andre. Ogs sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen (2011) har fokuseret p gruppers sociale afgr nsning. Gennem en kortl gning af 100 danske topdirekt rers biografier har de s ledes afd kket den danske elite, og bl.a. konkluderet, at man i Danmark typisk ikke kan uddanne sig til en toppost. Snarere g r vejen til en s dan post gennem det konomiske felt, hvor den enkeltes arbejde for at opn den n dvendige anseelse og organisatoriske kapital fremmes af familiens anciennitet i magtfeltet.
Forskerne er alts enige om, at der findes forskellige former for social ulighed herhjemme. Men de er, ligesom politikerne og den vrige befolkning, uenige om, hvorvidt disse uligheder er et problem, der b r g res noget ved. De forskere, der ser social ulighed som et samfundsm ssigt problem, argumenterer for, at et mere lige samfund gavner alle, idet lighed befolkningen imellem gavner konomien, giver mindre kriminalitet, l ngere levetid og mere tillid. Heroverfor findes der forskere, der anser lighed for at v re en samfundsm ssig h msko ud fra en argumentation om, at en vis grad af ulighed befolkningen imellem fungerer som en drivkraft, da ulighed virker motiverende for det enkelte individ, hvorved der skabes konomisk v kst og dynamik i samfundet.
Forskerne er ogs uenige om, hvorvidt de sociale uligheder, vi ser i dagens samfund, skal betragtes og itales ttes som klasse forskelle. Den klassiske marxistiske inddeling i tre hovedklasser - borgerskabet/kapitalejerne, sm borgerskabet og arbejderklassen/proletariatet - svarer til det gamle industrisamfunds organisering, og er ikke umiddelbart anvendelig i dag. Man kan p den baggrund mene, at det p trods af den sociale ulighed i dagens Danmark, ikke l ngere giver mening at tale om klasser. Dette var da ogs den dav rende statsminister Anders Fogh Rasmussens standpunkt, da han i sin tale ved Folketingets bning i 2002 fremstillede Danmark som mulighedernes land , og det danske samfund som et samfund, hvor det er muligt at bev ge sig fra bistandsklient til bankdirekt r . I henhold til denne logik er det kun et samfund uden eller med meget ringe mobilitet, der kan betegnes som et klassesamfund. Det repr senterer imidlertid, vil vi h vde, en alt for sn ver forst else af, hvad klasser er.
Har man i stedet en bredere forst else af klassebegrebet, kan der s ttes lighedstegn mellem klasser og social ulighed. P standen vil da v re, at s l nge der er en konomisk ulighed mellem grupper i samfundet og/eller en chanceulighed med hensyn til uddannelse, helbred eller goder, s eksisterer der ogs klasser. I s fald er alle kendte samfund klassesamfund.
Mellem disse yderpunkter ligger en r kke forst elser, som alle anser klasser for at betegne grupper af mennesker med en del f llestr k, hvad ang r konomisk form en, betingelser p arbejdsmarkedet, politiske v rdier, kulturelle pr ferencer og/eller livsstilsm ssige forhold. Hvad der v gtes, varierer, og det g r ogs meningen om, hvorvidt grupperne selv skal have en bevidsthed om og en oplevelse af f llesskab eller af gruppeidentitet, for at disse kan betegnes som klasser.
I dag, over 20 r efter at den dekonstruktivistiske b lge slog igennem i sociologien, er der bred enighed blandt sociologer om, at betydningen af klasse, ligesom betydningen af alle andre ulighedsskabende og forskelss ttende kategorier (fx k n og etnicitet) er skiftende og ustabil. Som en pr mis for denne bog ligger i tr d hermed en forst else af, at klasser, i lighed med andre sociale kategorier, ikke refererer til absolutte st rrelser. Klasser er n m de at forst sociale forskelle p ; det er n m de at definere grupper af mennesker p og n m de at tr kke gr nser imellem disse p . Klasser er ogs en forst elsesm de, som er med til at skabe de forskelle, de betegner. Denne indsigt i klassebegrebets relative karakter b r imidlertid ikke v re en undskyldning for at undlade at besk ftige sig med de faktisk eksisterende sociale forskelle.
De fire hovedsp rgsm l i klassedebatten
Hvad handler den sociologiske debat om klasser s om i dag? Debatten kan i store tr k siges at koncentrere sig om f lgende fire hovedsp rgsm l:
Det f rste sp rgsm l handler selvsagt om, hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om klasser i et postindustrielt samfund . Allerede i 1959 skrev Robert Nisbet en nekrolog over klasserne i artiklen The Decline and Fall of Social Class . Senere har Daniel Bells centrale v rk The Coming of Post-Industrial Society (1973) v ret inspirationskilde for en r kke senere bidragydere i debatten om de nye informations-, kommunikations- og mobilitetsteknologiers sociale forandringspotentiale. Bell beskrev her, hvordan den sociale struktur i det klassebaserede industrisamfund blev opretholdt af den private ejendomsret, og hvordan arveretten sikrede, at uligheden fortsatte fra en generation til den n ste. If lge Bell er vilk rene i det videns- og serviceproducerende samfund markant forandrede, s ledes at det i stedet er den enkeltes f rdigheder, der bliver afg rende for social position. Senere argumenterede Lipset og Clark (1991) i artiklen Are Social Classes Dying? for, at stigende velstand sammen med udligningen af statushierarkier b de i produktionen og i hjemmet, underminerer den politiske (v lger-) mobilisering p baggrund af klassetilh rsforhold. Og diskussionen fortsatte med Pakulski og Waters bog The Death of Class (1996), hvor klassebegrebet igen blev anklaget for at have mistet sin relevans i forhold til analyser af social ulighed, sociale identiteter og sociale konflikter i nuv rende samfund.
Den f lles grundholdning i alle de ovenn vnte v rker er, at de vestlige samfund har underg et en r kke gennemgribende forandringer som urbanisering, afindustrialisering, get uddannelsesniveau, kvinders indtr den p arbejdsmarkedet, flere indvandrere osv., og at disse forandringer indeb rer en overgang fra industrisamfund til et mere komplekst teknologi-, informations- og servicesamfund. I det nye samfund er kulturelle normer og v rdier g et fra autorit re mod liberale, fra konformitet til individualisme, og hverdagslivet er i det hele taget pr get af en stigende kompleksitet og mangfoldighed, hvilket bl.a. har manifesteret sig i form af vidtr kkende skift i traditionelle overbevisninger om k nsroller, familieformer, arbejdsliv, uddannelse, mulige livsforl b mv. (Kumar 1995; Ellings ter 1995; Bennett Silva 2004).
Den aftagende betydning af klasser, klasseforskelle og klassekonflikter knyttes gerne t t sammen med disse samfundsm ssige forandringer og sammen med tendenserne til globalisering, refleksivitet og individualisering (Beck 1997; Giddens 1991, Bauman 1997), som er fulgt med. I det omfang de sociologiske teorier overhovedet besk ftiger sig med sociale forskelle i dag, beskrives disse ofte kun som forskelle i adgang til ressourcer og viden, hvor nogle refererer til de v sentlige skel, som er knyttet til marginaliseringen ved at st uden for forbrugersamfundet (Bauman 1998) eller netv rkssamfundet (Castells 2000), mens andre har peget p skellet mellem refleksive vindere og refleksive tabere (Lash 1994) i dagens vestlige samfund eller skellet mellem mennesker, der tilh rer den kreative elite, der i dag anses som samfundets prim re konomiske drivkraft, og de, der ikke g r det (Florida 2002).
B de Anthony Giddens og Ulrich Beck definerer den nuv rende periode som en ny fase i den moderne epoke. De fokuserer ogs p en tiltagende refleksivitet p det institutionelle og det individuelle plan og, relateret hertil, en aftagende betydning af traditioner, normer og v rdier som referencerammer overleveret fra generation til generation. Det refleksive element i moderniteten best r if lge Giddens i, at individets livsbane ikke l ngere er forudbestemt, idet sociale praksisser i dag konstant unders ges og omformes i lyset af indstr mmende information om de samme praksisser (Giddens 1994: 39). Det bliver s ledes en opgave for den enkelte l bende at konstruere og revidere en sammenh ngende identitet og biografi. For Beck handler det refleksive element om, at den nye fase af det moderne er karakteriseret ved en institutionel orden, hvor der s ttes sp rgsm lstegn ved legitimiteten af b de traditionelle institutioner (fx patriarkalske familieformer) og mere moderne institutioner (klasse, nation, v kstimperativ, mv.). Stigende velstand, kvindernes indtr den p arbejdsmarkedet, individualisering af arbejdskontrakten, differentiering af arbejdsforhold mv. indeb rer, at de sociale betingelser, mennesker lever under, individualiseres, og derved ogs at industrisamfundets kollektivisme undermineres.
Men m ske er det ikke blot s ledes, at disse samfundsm ssige forandringer og nye tendenser har reduceret klassernes betydning. M ske er forandringernes effekt f rst og fremmest, at troen p klassernes reducerede betydning er blevet styrket sammen med forestillingen om, at vi alle tilh rer n stor middelklasse. Retf rdigvis skal siges, at den seneste finanskrise dog synes at have medvirket til en stigende bevidsthed om, at vi alligevel, n r alt kommer til alt, ikke alle kan leve af ideer og kreativitet alene, og at en arbejdsdeling, hvor produktionen henl gges til den tredje verden, mens vidensarbejdet fastholdes i de rige lande, ikke er realistisk.
Vi kan godt f lge Beck i, at socialiseringsvilk rene er grundl ggende forandret, hvorfor livet i h jere grad erfares som bestemt af individuelle og ikke kollektive forhold. Dog mener vi ikke, at der med individualiseringen n dvendigvis ligger en fris ttelse fra klassedominans: Den bliver blot tungere at leve med, n r den skal b res som eget ansvar. Vi vil s ledes tilslutte os den engelske sociolog Mike Savages (2000) pointe om, at tendenserne til individualisering blot repr senterer et skifte i, hvordan klasse opererer, ligesom vi mener, at det kan diskuteres, om det enkelte individ reelt er blevet s fristillet i forhold til klassetilh rsforhold, som Giddens l gger op til. Under alle omst ndigheder vil vi nu ogs mene, at klassernes betydning i bund og grund er et empirisk sp rgsm l, dvs. noget, der b r be- eller afkr ftes p baggrund af studier af konkrete samfund. Efter en n rmere pr cisering af vores teoretiske klasseforst else, som overvejende er hentet hos den franske sociolog Pierre Bourdieu (1984), sigter denne bog derfor mod empirisk at unders ge klassernes fortsatte betydning.
Det andet sp rgsm l i den sociologiske debat handler om, hvorledes klasse stiller sig i forhold til andre differentieringsformer . I den marxistiske forst else blev klasse anset som mere betydningsfuld end andre sociale skel. I dag er der bred enighed om, at ingen kategori p forh nd kan siges at v re v sentligere end andre; hvorfor begrebet om intersektionalitet er udviklet i et fors g p netop at fange kompleksiteten i forskellige, samtidigt virkende differentieringsprincipper. I den poststrukturalistiske b lge er det s ledes blevet p peget, at klasse ikke er mere styrende for politisk orientering, livsstile og andet end andre differentieringsprincipper, som fx k n, alder eller etnicitet. Mens feminismen gerne angreb marxismen for at negligere k nsundertrykkelse og k nsdominans i forhold til klasseundertrykkelse og klassedominans, har den postfeministiske b lge angrebet den traditionelle feminismes generaliserende forst else af k n: Kvinder, ligesom m nd, er forskellige og har ikke n dvendigvis de samme interesser. Betydningen af at v re kvinde eller mand afh nger af alder, etnicitet, klasse og andet. Fokus i dag er derfor p , hvordan de forskellige ulighedsskabende og forskelss ttende kategorier skabes og forandres i relationen til hinanden, dvs. p , hvordan de spiller sammen . Mens kategorierne i nogle tilf lde forst rker hinanden, fx for konomisk og uddannelsesm ssigt privilegerede m nd eller for konomisk og uddannelsesm ssigt underprivilegerede (oftest ufagl rte) kvinder, udligner, og m ske endda oph ver, de i andre tilf lde hinanden, fx for konomisk og uddannelsesm ssigt privilegerede kvinder samt konomisk og uddannelsesm ssigt underprivilegerede (oftest ufagl rte) m nd (se ogs Ravn 2006).
I vores empiriske analyser er det f rst og fremmest forholdet mellem de konomiske og de kulturelle eller uddannelsesm ssige aspekter ved klasse, vi analyserer, sammen med betydningen af k n og alder i forhold til disse skel. Vi har i vores data for f informanter med anden etnisk baggrund end dansk, og dermed for lidt information om betydningen af forskellige etniske baggrunde, til at kunne analysere samspillet mellem etnicitet og klasse.
Det tredje sp rgsm l i de sociologiske debatter vedr rer sammenkoblingen mellem det objektive og det subjektive , eller mellem fordelingsstrukturer og identiteter. Subjektive klasser, eller klasser f r sich i Marx terminologi, findes i faglitteraturen under forskellige betegnelser - hos Karl Marx (1968) som klassebevidsthed, hos Raymond Williams (1958) som f lelsesstrukturer, hos Bourdieu (1984) som habitusformer, for blot at pege p nogle af disse.
Klassebevidsthed i Marx strenge forstand kr ver, at disse grupper ogs ser sig selv som klasser, dvs. som grupper med f lles interesser, som de lader sig mobilisere til at fremme. Det er nok kun sj ldent tilf ldet i dag. Men klasseidentitet handler ikke bare om, hvem man er, men ogs om, hvem man ikke er, hvilke gr nser man tr kker om sig selv og de mennesker, man identificerer sig med - modsat dem, man ser som anderledes. Denne form for gr nsedragning laves dagligt gennem en r kke valg - af venner, partnere, bosted samt kulturelt og materielt forbrug. En Suzuki har ikke blot en anden pris og andre hestekr fter end en BMW; valg af bil sender ogs v sentlige signaler om ejerens sociale tilh rsforhold. N r man k rer BMW, er man netop en, der ikke k rer Suzuki, ligesom man, hvis man bor i et parcelhus, netop ikke er en, der bor i liebhaverresidens eller i socialt boligbyggeri. Disse tanker er centrale i Bourdieus klasseforst else. I hans v rk La Distinction (1979, herefter Distinktionen ) viser han s ledes, hvordan forskelle i kompetencer og pr ferencer p det kulturelle omr de f lger og forst rker socio konomiske skel, og hvordan disse ogs h nger sammen med forskelle i moralske og politiske holdninger.
En stor del af vores empiriske analyser i bogen vedr rer sammenh ngen mellem den givne sociale position p den ene side og kulturelle og v rdim ssige positioneringer eller dispositioner p den anden. Foranlediget af de mange p stande om klassernes forsvinden og med et blik p den store - endda gende - sociale differentiering i vestlige samfund har en r kke forskere koncentreret sig om at unders ge, p hvilken m de mennesker i dag identificerer sig med og mere generelt s tter ord p klasse og klasseforskelle (se fx Devine, Savage Crompton 2005). P den ene side synes der at v re en klar bevidsthed om klassernes eksistens ( class awareness ), og en udbredt anerkendelse af klassernes fortsatte betydning for individers muligheder og begr nsninger. P den anden side tematiseres klasse sj ldent som en positiv kilde til identitet nu om dage. Adspurgt fremst r de fleste mennesker t vende eller modvillige i forhold til at placere sig selv som medlemmer af en social klasse. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke samtidig kan have en oplevelse af, og en mening om, deres egen og andres sociale position.
Det fjerde og sidste hovedsp rgsm l i de sociologiske debatter om klasse tager udgangspunkt i en accept af, at adskilte klasser med b de forskellige livsbetingelser og forskellige livsstile findes, men her skilles vandene efter, hvorvidt klassedeling anses som tegn p dominans og undertrykkelse eller ikke . Man kan argumentere for, at det f rst er i det jeblik, der er dominans grupperne imellem, at klassesp rgsm let bliver relevant og interessant - netop fordi der da er tale om en problemfyldt relation. Hvis ikke, st r man blot over for autonome grupper, der lever i fredelig sameksistens. Dette kan vel netop siges at v re etnologen Thomas H jrups (1983) grundholdning, trods hans klare udgangspunkt i en marxistisk forst else af arbejdsrelationer eller positioner i den samfundsm ssige produktion som determinerende for individets livsanskuelse. H jrups beskrivelser af hverdagsliv og livsanskuelser i forskelligt positionerede husholdninger fremst r s ledes som en beskrivelse af relativt uafh ngige livsformer, hvor det politiske problem handler om manglende forst else for hinanden, s ledes at der fra politisk hold tr ffes beslutninger, der g r fx fiskernes liv mere besv rligt end n dvendigt.
Bourdieu giver ogs de enkelte klasser og klassefraktioner en vis autonomi i den forstand, at deres livsstile ikke kun afspejler deres form en, men ogs udtrykker deres smag og pr ferencer. Men hos Bourdieu findes der ogs en klasseundertrykkelse, der i de lavere klasser dels kommer til udtryk som erfaringer af helt konkrete begr nsninger af ens fysiske og sociale mobilitet samt af helbred og velstand, og dels kommer til udtryk som en symbolsk dominans. Denne symbolske dominans handler om, at det er de privilegeredes livsstil og smag, der af de fleste anses som den bedste , ogs af de mindre privilegerede selv, som derved ender med at nedvurdere sig selv samt egen livsstil og smag. Den engelske klasseforsker Beverley Skeggs (2004) behandler samme tema, men knytter det til, hvorledes mennesker tildeles v rdi i symbolske udvekslinger. If lge hende opst r klasse netop gennem tildeling af v rdi til kropslige eller kulturelle mark rer. Ogs dette sp rgsm l anser vi som v sentligt at udrede empirisk, og som det vil fremg af bogen, har vi afs gt tegn p henholdsvis selvst ndige klassekulturer og symbolsk dominans, og vi har s gt efter tegn p , om klasse udtrykkes eller erfares som tildeling af v rdi.
De fire ovenn vnte hovedsp rgsm l i de sociologiske debatter - om klassernes eksistens, klassernes forhold til andre differentieringsformer, klassernes bevidsthedsformer og klasseundertrykkelsens eksistens - er p en og samme tid b de teoretiske og empiriske sp rgsm l. Ogs nutidige samfund er pr get af en lang r kke sociale forskelle, men at betegne disse forskelle som klasser er udtryk for et bestemt teoretisk perspektiv, der b r efterpr ves empirisk. Af samme grund vil vi i denne bog fastholde et dobbeltperspektiv: Vi studerer de konkrete sociale forskelle empirisk, s dan som de udspilles i en bestemt social kontekst, samtidig med at vi sidel bende tr kker p og reflekterer over de sociologiske teoriers perspektiver p disse forskelle.
Vi har allerede markeret, at vi, p trods af at vi ikke tager klassernes eksistens for givet, vil anvende et begreb om sociale klasser. For uden at antage, at de findes, dvs. uden at have med sig en forst else af, hvad klasser er, kan man heller ikke finde dem ude i virkeligheden , som Bourdieu har p peget. Vi vil imidlertid afholde os fra at omtale disse klasser med betegnelser som overklasse , middelklasse og arbejderklasse , da vi mener, s danne betegnelser giver grupperne et mere fast indhold og skarpere gr nser i forhold til andre grupper, end hvad der reelt er tale om. Vi vil heller ikke bruge betegnelser som den dominerende klasse eller den dominerede klasse, s ledes som Bourdieu gjorde i Distinktionen , da vi, som n vnt, ikke mener, at vi kan tage en s dan klassedominans for givet. I denne bog omtaler vi derfor klasserne som privilegerede eller mindre privilegerede klasser, eventuelt mellemliggende klasser. Vi vil i tr d hermed betegne dem, der har en overv gt af konomisk kapital, som konomisk privilegerede, og dem, der har en overv gt af kulturel kapital, som kulturelt privilegerede, eventuelt vil vi omtale dem som orienteret mod en henholdsvis konomisk eller kulturel pol. Disse betegnelser henviser til vores konstruktion af det sociale rum.
Bogens opbygning
Inden vi freml gger de empiriske studier, pr senterer vi i kapitel 2 den konkrete case - Aalborg i begyndelsen af det 21. rhundrede - og s tter byen ind i en historisk og socialgeografisk kontekst. Vi finder det ogs n dvendigt at uddybe bogens teoretiske grundlag, og i kapitel 3 g r vi s ledes rede for Bourdieus sociologi og n rliggende klasseforst elser. Denne klasseforst else giver det bedste bud p , hvordan man kan komme ud over den traditionelle reduktion af klassesp rgsm let til udelukkende at v re et sp rgsm l om konomisk ulighed. Bourdieu betoner s rligt betydningen af uddannelse og andre kulturelle ressourcer for ulighed. Dette vil vi forf lge, men vi er samtidig opm rksomme p , at Bourdieus model, der blev udviklet til at forst det franske samfund i 1970 erne, ikke n dvendigvis er d kkende i en dansk kontekst over 30 r senere. I denne bog vil vi derfor unders ge betydningen og karakteren af konomiske og kulturelle forskelle imellem befolkningsgrupperne og ikke mindst se efter andre typer af skel. I kapitel 4 pr senterer vi vores kilder og den metodiske tilgang, som bogens kapitler hviler p . Herefter gennemg s, i kapitel 5, den konstruktion af det sociale rum, som vi har foretaget p baggrund af vores surveydata. Her har vi bestr bt os p at f lge Bourdieus anvisninger, for s reelt som muligt at kunne sammenligne vores resultater med hans resultater baseret p det franske samfund. De efterf lgende kapitler (kapitel 6-9) er organiseret omkring forskellige betydningsfulde typer af skel, der tr kkes mellem grupper af mennesker, og som kan knyttes til de symbolske gr nsedragninger, grupper foretager i forhold til andre grupper. Den b rende tanke i disse kapitler er, at konomiske og uddannelsesm ssige forskelle eksisterer i et gensidigt forst rkende samspil med andre forskelle, som handler om byens rum; om kulturelle pr ferencer; om politiske orienteringer og om moralske opfattelser. I kapitel 10 rettes fokus mod den subjektive oplevelse af klasse, der kommer frem i de interviews, vi har gennemf rt og vi ser p , hvordan klasse, is r set nedefra, opleves endda meget h ndgribeligt i form af erfaringer og oplevelser af at skille sig ud og p forskellig vis komme til kort.
I bogen behandler vi s ledes en lang r kke forskellige m der, klasser kan fremtr de p . Alle tr de samler vi op p i det afsluttende kapitel 11, hvor vi konkluderer, at klasserne tydeligt kan p vises b de som fordelingsstrukturer, som gr nsemarkeringer, som habitusformer og til en vis grad ogs som dominansstrukturer, mens vi kun i mindre grad har kunnet p vise dem som positivt formulerede identitetsformer. Bogens endelige konklusion illustrerer s ledes titlen p bogen Det skjulte klassesamfund : Klassesamfundet lever fortsat i bedste velg ende - men skjult for det blotte je.
1 www.oecd-ilibrary.org/social-issues-migration-health/growing-unequal_9789264044197-en . Kun de 30 OECD-lande er med - men det er ikke sandsynligt, at noget land uden for OECD har en lavere ulighed. GINI-koefficienten er en indikator for, hvor sk vt et lands indkomster er fordelt.
2 http://www.ae.dk/files/AE_stigende-social-ulighed-i-levetiden.pdf samt rapporten Ulighed i Sundhed , 2011 fra Sundhedsstyrelsen. http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedS-undhedAarsagerIndsatser.pdf .
KAPITEL 2 Aalborg i tal og i fort llinger

Temaet for denne bog er klasseskel i et samfund under afindustrialisering, i en bestemt tidsepoke - f rste del af det 21. rhundrede. Men vi har ogs valgt et sted for vores studie: Aalborg. Vi kunne godt have valgt en anden by, da det ikke er en bestemt lokalhistorisk eller geografisk interesse, der driver os i dette projekt. Men vi har nsket at tage udgangspunkt i en bestemt lokalitet, da det ikke bare giver os mulighed for at studere, hvordan klasseforskelle nedf lles i bos ttelsesm nstre, men ogs hvordan s danne forskelle manifesterer sig i m den, hvorp borgere med forskellig baggrund bruger byen p forskellige m der og har forskellige syn p byens udvikling mv. Aalborg er, med sin specifikke historie og sociale sammens tning, velegnet til at belyse de problemstillinger, som vi interesserer os for. Det skal vi begrunde n rmere i det f lgende. F rst skal vi imidlertid forholde os til sp rgsm let om, hvad dette valg betyder for vores resultater. Sp rgsm let er, om vores fund fra Aalborg kan g res g ldende for hele landet. Vi kan selvsagt ikke vide med sikkerhed, om de sociale skel vi finder i netop denne by, vil v re de samme som andre steder i Danmark. Vi ved dog, at offentlig administration og kultur fylder mere i K benhavn end i Aalborg - men mere i Aalborg end i byer, der er mindre end Aalborg - og at dette giver de danske byer forskelligt pr g. Ogs forskellig social sammens tning giver byerne individuelle pr g. Aalborg er i dag en meget sammensat by, der b de har industriarbejdspladser, handelsvirksomhed, offentlig administration, universitet og kulturinstitutioner samt landsbyer og landomr der inden for sine gr nser. Vi kan derfor finde s godt som hele den danske erhvervsstruktur repr senteret her, hvilket er n grund til, at Aalborg er en god lokalitet, n r klasseforskelle skal studeres. En anden grund er, at Aalborg st r midt i en overgang fra en industriel til en postindustriel konomi, hvorfor man kan formode, at den nye tids sociale forskelle tr der tydeligt frem her.
I f rste del af dette kapitel opridser vi Aalborgs historie og aktuelle befolkningssammens tning, mens vi i den sidste del af kapitlet ser p byen filtreret gennem litter re fort llinger og aktuel presseomtale. Tanken er, at byen ikke kan beskrives fyldestg rende alene gennem de objektive, strukturelle fordelinger. Fort llingerne om byens sociale klasser og forestillingerne om byens klassem ssige pr g er lige s v sentlige, n r vi nsker at fange klasse som en subjektiv realitet.
Aalborgs industrihistorie
Aalborg er en by med en historie om store forandringer. Denne historie er beskrevet af historikerne Per Bo Christensen og Jens Topholm (1990), og vores fremstilling bygger i al hovedsag p deres bog. I 1800-tallet var Aalborg kendt som Nordens Venedig takket v re alle erne, der l b gennem byen. Det lyder smukt, men med erne fulgte store sanit re problemer og en h j d delighed, og det forklarer m ske, at Aalborg frem til slutningen af 1850 erne var Danmarks mest sundhedsfarlige by at bo i, og i 1853 blev byen da ogs s rlig h rdt ramt af koleraepidemien. Overd kningen af erne p begyndtes i 1870 erne, hvilket var et stort fremskridt for byen.
Mod slutningen af 1800-tallet var industrialiseringen en realitet, og byens indbyggertal blev n sten fordoblet i perioden 1870-1890. Aalborg blev nu byen med de rygende skorstene (Bender 1987). Den gamle tobaksindustri blev udvidet, mens sprit-, cement- og tekstilindustri kom til. Byen voksede i landbrugets krisetider, hvor landbrugets overskudsbefolkning fandt arbejde som ufagl rte i industrien.
I f rste del af 1900-tallet hvilede Aalborgs konomi tungt p handel og traditionel industri. Handelen var knyttet til havnen, men aktiviteterne begyndte at dale allerede tidligt i denne periode, fordi et anl b ikke var egnet til nye og st rre skibe. Fra midten af 1900-tallet fyldte administration, service og frie besk ftigelser stadigt mere. Den industrielle sektor var koncentreret p f omr der, nemlig cementproduktion og n rings- og nydelsesmidler. Den st rste enkeltvirksomhed var i en l ngere periode tobaksfabrikken C.W. Obel med omkring 2.000 ansatte i slutningen af 1950 erne. Af de vrige store virksomheder skal n vnes cementfabrikken Aalborg Portland, som endnu i dag er f rende p det danske marked og ogs har en betydelig eksport, samt skibsv rftet, der i 1960 erne overtog positionen som byens st rste virksomhed (2.700 ansatte i 1972). Derefter gik det ned ad bakke med v rftet, der lukkede helt i 1988. I 1960 erne var ogs eternitfabrikken en betydelig virksomhed, med op til 1.600 ansatte, men ogs her tog udviklingen en negativ drejning, og kun lidt over 100 ansatte var tilbage, da virksomheden lukkede i 2004. Ved siden af Cementen er Akvavitten en af de f store virksomheder, der har overlevet. Begge er dog blevet opk bt af udenlandske koncerner.
De n vnte virksomheder har fyldt meget i bybilledet i Aalborg, sammen med mindre arbejdskr vende virksomheder som siloerne langs havnefronten og det gamle elektricitetsv rk Nordkraft. Men siden 1967 har Aalborg Kommune v ret den st rste arbejdsgiver i byen. Som arbejdsplads er kommunen langt mindre synlig i bybilledet, b de fordi de forskellige kommunale institutioner (b rnehaver, skoler osv.) selvsagt ligger spredt rundt i hele byen, men ogs fordi den centrale administration er opsplittet i forskellige bygninger. Borgmesteren har til huse p Boulevarden i centrum af byen, men bygningen er ikke s rlig markant i bybilledet og ben vnes heller ikke som r dhus, da det gamle r dhus, som nu kun bruges til repr sentative form l, har beholdt denne betegnelse. Aalborg Universitet, fra 1974, t ller i dag som en af byens st rste arbejdspladser, men ogs universitetet er fordelt p flere adresser, hvoraf de fleste ligger p campus syd for selve byen. Symptomatisk for byens nye erhvervssammens tning er m ske, at det gamle elektricitetsv rks markante bygning nu er omdannet til et kulturhus; fortsat med det oprindelige navn, Nordkraft.
Uligheden har igennem tiderne v ret stor i Aalborg. Der har v ret mange fattige, og de har haft barske vilk r (J rgensen 1998). Den rigeste 1 % af befolkningen tjente lige s meget som de 75-85 % fattigste i perioden 1871-1889, og byen vedblev at v re en lavtl nsby. Selv i 1960 erne, hvor v rftet med sit relativt h je l nniveau havde indtaget positionen som byens f rende virksomhed, var det generelle l nniveau faldende i Aalborg i forhold til udviklingen i landet som helhed. rsagen var, at industrien p dette tidspunkt var i tilbagegang i Nordjylland. Ser man p den samlede skattepligtige indkomst pr. indbygger i den f lgende periode, har der dog v ret tale om en tiln rmelse til landsgennemsnittet. Hvor den skattepligtige indkomst i 1970 l 19 % under landsgennemsnittet, var afstanden indsn vret til kun 8 % i 2005 (Regionalpolitisk redeg relse 2009).
Byens socialdemokratiske historie begynder alligevel relativt sent, da de store grupper af fattige i byen ikke betalte skat og derfor heller ikke havde stemmeret. I alliance med Venstre fik Socialdemokraterne alligevel politisk indflydelse i begyndelsen af 1900-tallet, men byen kom tilbage under rent borgerligt styre fra 1909 til 1925. Men s var det ogs slut, og byen har v ret under socialdemokratisk ledelse lige siden, dog ikke altid med rent flertal. Indlemmelsen af Danmarks r deste kommune , N rresundby, i 1970 gjorde sit til at stabilisere den socialdemokratiske dominans.
Byens f rste arbejderkvarter var Vestbyen, i umiddelbar n rhed til C.W. Obels tobaksfabrik. Derefter fulgte gadekvarteret, der opstod som en planlagt udbygning t t p v rftet og cementindustrien i 1930 erne og 1940 erne. I 1960 erne opstod satellitbyen Aalborg st som en planlagt bebyggelse, der skulle tilbyde alt, hvad man havde behov for: boliger, arbejde, uddannelse og kultur. Rigmandskvarteret Hasseris var en selvst ndig kommune helt frem til 1970, hvor den sammen med N rresundby og flere andre tilst dende kommuner blev indlemmet i en ny storkommune, der igen blev st rre efter kommunalreformen i 2007.
Med den relativt h je andel af kortuddannede og lavtl nnede i befolkningen, har kulturlivet ikke haft de bedste betingelser i Aalborg. Der har dog v ret et rigt idr tsliv og et varieret musikliv, og med tiden har byen f et kulturelle institutioner s som biblioteker, kunstmuseum, symfoniorkester, biografer og teatre. Men der har ikke altid v ret politisk opbakning til institutionerne, og Christensen og Topholm refererer s ledes i deres v rk om Aalborgs historie til debatter i 1940 erne, hvor b de de liberale erhverv og politikerne syntes at mangle interesse for kulturlivet (Christensen og Topholm 1990). En konsul citeres i den forbindelse for at have sagt: Der findes n ppe nogen by, hvis bystyre i s ringe grad har repr sentanter for de intellektuelle som netop Aalborg , og en museumsinspekt r skulle have udtalt: Der er fem hundrede rs tradition for, at de intellektuelle i Aalborg regnes for anden klasses mennesker, og s dan en tradition er sv r at bryde (begge citater s. 478). Der berettes videre om modstand gennem 1960 erne mod eksperimenterende teater, fx en borgmester, der i 1962 afleverede f lgende angreb mod Aalborg Teater: Vi vil have kultur for pengene, ikke perversiteter (s. 496). Den nye musik synes derimod at have fundet sammen med kommercielle interesser i et aktivt restaurationsliv, og m ske takket v re etableringen af universitetet og den deraf f lgende ndring af befolkningssammens tningen synes Aalborg i dag at have et kulturliv med et omfang og en bredde, der ikke er hverken ringere eller rigere, end man kan forvente af en by p denne st rrelse.
Farvel til industrisamfundet - Aalborg i statistikken
N r man kigger p statistiske oplysninger om Aalborgs befolkningssammens tning, besv rligg res sammenligninger over tid af, at kategorierne i offentlig statistik er blevet ndret. S danne forandringer er n dvendige, da kategorier som fx medhj lpende hustru knap findes i dag, og selv inddelingen i funktion rer og arbejdere synes at v re et levn fra et industrisamfund, som hverken svarer til nutidens objektive struktur eller til subjektive identiteter. Yderligere kompliceres sammenligninger over tid af, at kommunens gr nser ogs har ndret sig. Men nogle pejlem rker kan vi alligevel bruge for at vise den grundl ggende transformation i byens klassem ssige sammens tning:
I 1960 bestod arbejdsstyrken i Aalborg af 38.353 personer, hvoraf 57 % blev klassificeret som arbejdere (Statistisk rbog for Aalborg 1965, s. 40). I 1989 var arbejdsstyrken vokset til 85.493 personer, hvoraf kun 30 % blev klassificeret som arbejdere (Statistisk rbog for Aalborg 1991 s. 17). Denne store v kst i arbejdsstyrken skyldes hovedsageligt udvidelse af kommunen, indvandring og kvinders indtr den p arbejdsmarkedet. Udviklingen viser ogs et skift fra arbejdere til funktion rer (fra blue-collar til white-collar ), som er fortsat ind i det 21. rhundrede. Den store v kstsektor i det sidste rti har v ret h jteknologisk udvikling.
Aalborg har, p linje med andre st rre byer i Danmark, flyttet sig i retning af noget, der kan betegnes som en postindustriel besk ftigelsesstruktur. Den simpleste indikator for dette er fordelingen i antallet af stillinger mellem den prim re sektor (landbrug, fiskeri og udvinding), den sekund re sektor (fremstilling samt bygge- og anl g) og den terti re servicesektor, der opg res som alt det, der ikke h rer ind under den prim re eller den sekund re sektor (jf. Bell 1999: 15-19, 123-164).
Figur 2.1: Ansatte i den terti re servicesektor som procent af alle besk ftigede. Opgjort for perioden 1993-2006.

Beregninger p baggrund af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken/RASU2. Terti re serviceerhverv indbefatter: handel, hotel og restauration; transport, post og tele; finansiering og forretningsservice; offentlige og personlige tjenester; uoplyst.
Af figur 2.1 fremg r det, at der i perioden fra 1993 til 2006 for landet som helhed, og for alle de st rre byer, er sket en stigning i andelen af besk ftigede i den terti re sektor. K benhavn ligger ikke overraskende langt over gennemsnittet i hele perioden. Aalborg har bev get sig fra en andel p 74,9 % i 1993 til en andel p 81,7 % i 2006. Dette skal ses i forhold til et landsgennemsnit i 2006 p 75,5 %.
Tabel 2.1 giver et mere nuanceret billede af, hvordan de besk ftigede, s rligt i den terti re sektor, fordeler sig p de enkelte brancher i de st rre byer og for landet som helhed:
Tabel 2.1: Besk ftigede i hele landet og de st rre byer fordelt p brancher, procent 2010.

Beregninger p baggrund af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASU22. Opgjort p baggrund af brancheinddelingen i DB07. P grund af ndringer i brancheinddelingen er opg relsen ikke n dvendigvis sammenlignelig med figur 2.1.
Sammenligner man Aalborg med Odense, der p de fleste parametre er den by, der minder mest om Aalborg, finder man, at Aalborg har en v sentligt h jere andel, der er ansat inden for telekommunikation samt IT- og informationstjenester. Byen har i denne sektor en besk ftigelsesandel, der er mere end 50 % over landsgennemsnittet, og ligger p linje med eller lidt under de to st rste byer. Til geng ld er der, i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til vrige byer, relativt f besk ftigede inden for forlag, tv og radio. Inden for kultur- og fritidsomr det ligger byen ogs en smule under b de Odense og de vrige byer. S ledes er der tegn p , at Aalborgs overgang til en postindustriel by i lidt mindre grad er sl et igennem p det kulturelle omr de, mens udviklingen i h jere grad har v ret centreret omkring IT- og telekommunikation. Endelig ses det, at andelen af ansatte inden for offentlig administration, forsvar og politi er lidt h jere, end man kunne forvente, uden dog at komme p niveau med hovedstaden.
Figur 2.2 gengiver de seneste rs udvikling i uddannelsesniveauet for de 15-69- rige i hele landet og for de st rre byer. Det fremg r umiddelbart, at Odense og Aalborg f lges ganske godt ad i uddannelseskapl bet. Andelen af den aalborgensiske befolkning, der har en videreg ende uddannelse, steg i perioden en smule i forhold til landsgennemsnittet. Hvor kun 15 % af befolkningen havde en videreg ende uddannelse i 1991, gjaldt det samme for 25,1 % i 2006. S ledes l Aalborg i 2006 lidt over landsgennemsnittet.
Figur 2.2: Videreg ende uddannelse som h jeste gennemf rte uddannelse for hele landet og for st rre byer, procentandel af 15-69- rige.

Beregninger p baggrund af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (HFU1). Opgjort p baggrund af h jest opn ede uddannelse. Videreg ende uddannelse indbefatter korte, mellemlange og lange videreg ende uddannelser og opg res som procent af den samlede befolkning mellem 15 og 69 r.
Tabel 2.2 gengiver andelen af 30-39- rige med en videreg ende uddannelse i 2011. Andelen af aldersgruppen, der har en videreg ende uddannelse, er h jere end for befolkningen i almindelighed, men i vrigt er det samme tendens som beskrevet ovenfor. I de to st rste byer er befolkningen i alderen 30-39 r betydeligt bedre uddannet end gennemsnittet. Odense og Aalborg ligger p samme niveau og en smule over landsgennemsnittet.
Tabel 2.2: Befolkningen i alderen 30-39 r med videreg ende uddannelse for hele landet og de st rre byer, procent 2011.

Videreg ende uddannelse indbefatter korte, mellemlange og lange videreg ende uddannelser.
Med hensyn til den etniske sammens tning skiller Aalborg sig ganske v sentligt ud. Som det fremg r af tabel 2.3 nedenfor, er det kun 8,5 %, der enten selv er indvandret, eller hvor ingen af for ldrene er b de danske statsborgere og f dt i Danmark. Dette er noget mindre end landsgennemsnittet, og det er benbart, at Aalborg er en betragteligt mere monoetnisk by end de vrige st rre byer:
Tabel 2.3: Befolkningen efter herkomst for hele landet og de st rre byer, procent oktober 2011.

Kilde: Egne beregninger p baggrund af tal fra Danmarks Statistik, statistikbanken/FOLK1.
Ser man n rmere p udviklingen i den etniske sammens tning i figur 2.3, er det tydeligt, at K benhavn i hele perioden har langt flere indvandrere og efterkommere end de vrige byer. Aalborg har en ganske lille andel indvandrere frem til starten af 1990 erne, hvorefter andelen stiger svagt frem til 2006. Det g lder for alle byerne, at andelen af indvandrere og efterkommere tiltager i 1990 erne. For Aalborgs vedkommende har man i hele perioden ligget noget under landsgennemsnittet og langt under de andre st rre byer:
Figur 2.3: Indvandrere og efterkommere som andel af hele befolkningen for hele landet og de st rre byer.

Beregninger p baggrund af data fra Danmarks Statistik, statistikbanken/BEF3 (opgjort for hvert af rene). P grund af ndringer i opg relsen af herkomst og ndrede kommunegr nser er tallene ikke sammenlignelige med tabel 2.3.
Samlet fremst r Aalborg oplagt til at repr sentere den afindustrialisering, som hele landet g r igennem. Som de fleste andre byer har Aalborg i de senere r oplevet et fald i antallet af ansatte inden for industri og h ndv rk til fordel for en stigning i andelen af personer, der besk ftiger sig med serviceydelser af forskellig art. Som i resten af landet er befolkningens uddannelsesniveau ogs st t stigende. P et enkelt omr de skiller Aalborg sig dog v sentligt ud fra den generelle samfundsudvikling: P trods af en vis stigning i andelen af indvandrere fra midten af 1990 erne er Aalborg i langt mindre grad pr get af den etniske diversitet, der kendetegner de andre store byer generelt, K benhavn i s rdeleshed.
Aalborg i litteraturen
I det forudg ende har vi givet en beskrivelse af Aalborgs sociale sammens tning ud fra fakta. I resten af dette kapitel skal vi se n rmere p fort llingerne om Aalborg, f rst med eksempler fra litteraturen og derefter med eksempler fra mediernes omtale af byen. Litteraturanalysen er inspireret af Lykkebergs (2008) bog om klassekamp i nyere dansk litteratur. Det er hovedsageligt fort llingerne om Aalborgs sociale sammens tning, vi fordyber os i.
Vi l gger ud med den selvbiografiske historie Var jeg end en t be (1984), hvor Richard Larsen fort ller om sin opv kst i Aalborg i 1920 erne og 1930 erne. Fort lleren er et bysbarn, et u gte barn fra en meget fattig familie. Larsen l rer at affinde sig med sin plads og knokle for f den. Skolegang er der ikke meget tid til, da hans arbejdskraft beh ves. Det er en barsk historie, og k rlighed og varme er der ikke meget af i hans fort lling. Dog er der en vis orden og sikkerhed: Der er et fattighus, der sikrer, at man ikke ryger helt til bunds, og der er en kommune, der ser til, at faderen betaler b rnepenge. Senere kommer der ogs en fagforening, der sikrer en lille underst ttelse, da arbejdsl sheden rammer. I de efterf lgende b ger Det gik alligevel (1986) og Ikke s tosset endda (1994) beretter Larsen om velstands gning og om udviklingen mod et mere velorganiseret samfund, men klasseskellene erfares endnu, hvad enten det er Larsens overordnede i Gader og Veje -afdelingen i Aalborg Kommune, der tager sig ret til at tale ned til eller sk lde ud p underordnede, eller det erfares i form af den utilpassethed og fremmedhed, der tr nger sig p , n r Larsen kommer med til middag i Lions Club.
En litter r figur med r dder i Aalborg er ogs hovedpersonen Ida i Inge Eriksens En kvinde med hat (2005). Ida vokser op i Aalborg i efterkrigstiden og vender tilbage til byen efter studier i K benhavn. Hendes far er politimand, og de bor i et mindre privilegeret omr de af byen, hvor de andre unge l gger afstand til Ida, da hun som den eneste fra gaden begynder p gymnasiet: De mener, at hun vil blive storsnudet af det. Under gymnasietiden erfarer Ida, at drengene anser pigerne, der kom fra kommuneskolerne, som seksuelt tilg ngelige, mens de piger, der bor i Hasseris og kom fra privatskolerne, bliver anset som ur rlige. Alligevel gives byens borgerskab en relativt p n omtale i bogen: Aalborg er en by fuld af self-made m nd, dynamiske m nd, der ikke blev f dt med en guldske i munden men havde ideer og drive og viljestyrke. I dag er de rige og k rer rundt i dyre, smarte biler (s. 51-52). Ida gifter sig ind i en gammel Hasseris-familie, der overordnet beskrives som samfundsm ssigt velorienterede, anst ndige og redelige mennesker.
I Jakob Ejersbos roman Nordkraft (2002) ligger handlingen nogle ti r senere, i f rste del af 1990 erne, og hovedpersonerne er Aalborgs marginaliserede unge. Her er stofmisbrugere, rockere og sm kriminelle, som beskrives mod en baggrund af Aalborg som arbejderklasseby. Der er kun en enkelt af de centrale personer i bogen, en maskinmester, der har et almindeligt l narbejde. I baggrunden repr senterer m dre, papf dre, svogre osv. den bredere erhvervsstruktur. Det meste af bogen foreg r i Aalborg Midtby, med bes g i b de stbyen, Vestbyen og N rresundby: Den pige, maskinmesteren er forelsket i, bor i N rresundby, og Limfjordsbroen, der adskiller de to, kommer til at symbolisere vejen ind i k rligheden og vejen ud af en fortid med stoffer, vold og ulykker. De mennesker, der tilh rer baggrunden , bliver ogs fysisk placeret l ngere v k fra byens centrum (i henholdsvis Hasseris, Klarup osv.), og disse omr der repr senterer det stivnede middelklasseliv.
I Jan Sonnergaards novellesamling Sidste s ndag i oktober (2000) har en af novellerne titlen Dansk Eternit, Aalborg . Her har jegfort lleren lige s gt arbejde, og l seren f lger ham, da han, efter at have f et afslag, tager toget tilbage til K benhavn. Han havner i en f rsteklasseskup med nogle kyniske repr sentanter for det bedre borgerskab, der alle har onde handlinger p deres samvittighed, og en r kke grumme historier rulles ud i f lgeskab med adskillige glas dyr whisky og fine cigarer. Eternitfabrikken i Aalborg er kun med for at markere den totale ydmygelse, det er for fort lleren ikke engang at findes god nok til at arbejde et s dant sted. Her pr senteres Aalborg som den yderste provins, og i provinsen er man outdated , i alle fald i en industrivirksomhed som Eternitten: Det var Gud ved hvilken gang, jeg havde f et afslag, og det var s meget mere pinligt, som jeg denne gang havde sl kket ganske gevaldigt p ambitionerne og havde s gt et kedsommeligt job et sted i landet, jeg ikke havde den ringeste lyst til at bos tte mig i. Lave websider for en flok spr llem nd, der selv synes de var for fede. Men som enhver kunne se mindst var fem r bagud. Hvis ikke mere. Og selv d t mislykkedes (s. 49).
De litter re fort llinger, som pr senteres her, er alle skrevet med st rre eller mindre k rlighed til Aalborg som by og med st rre eller mindre distance til byen. De omhandler byen p forskellige tidspunkter, og de omhandler forskellige sociale milj er. Denne forskellighed til trods synes det alligevel tydeligt, at Aalborg meget ofte fremstilles som en by, hvor livet er barskt; som en by befolket af mennesker, der arbejder h rdt og ofte udnyttes, er arbejdsl se, marginaliserede og misbrugere (se fx: http://www.litteratursiden.dk/lister/aalborg-i-litteraturen ). M ske er dette mest sl ende, hvis man t nker p , hvor tit sk nlitteraturen i vrigt befolkes af den kreative klasse , af kunstnere og intellektuelle, hvilket vil sige af mennesker, som ligner forfatterne selv i social baggrund, livsvilk r og livsstil (se fx den tilsvarende litteraturside om rhus, hvor personerne som oftest er studerende eller journalister: http://www.litteratursiden.dk/lister/aarhus-i-litteraturen ).
Danmarks Liverpool - debatten om filmen Nordkraft
Afindustrialiseringen af Aalborg med alle de n vnte ndringer i befolkningssammens tning og erhvervsstruktur er yderst m rkbar for byens befolkning. Der er dog meget, som tyder p , at Aalborgs historie sammen med fort llingerne om byen fortsat g r, at byen udefra betragtes som en industriby eller en arbejderby. Vi skal i det f lgende fordybe os mere i sp rgsm let om byens image og i den forbindelse fremh ve b de nogle lokale og nogle nationale billeder af Aalborg by.
I de senere r har der v ret en r kke n glebegivenheder i Aalborg, der kan give et indblik i, hvorledes Aalborg bliver pr senteret i offentligheden. En n glebegivenhed var s ledes, da filmen over Ejersbos roman Nordkraft , instrueret af Ole Christian Madsen, havde premiere i 2005. Filmen gav anledning til en r kke medieopslag om Aalborg tillige med en debat om det portr t, der her blev tegnet af byen. Ligesom bogen beskriver filmen Nordkraft nogle af Aalborgs marginaliserede unge: stofmisbrugere og sm kriminelle. Grundl ggende handler Nordkraft om nogle mere eller mindre skadeskudte unge menneskers l ngsel efter k rlighed, og den fik en meget positiv modtagelse i den bredere danske offentlighed. Den gav ogs anledning til, at Aalborg fik en del opm rksomhed, dog ikke en entydigt positiv s dan. I den lokale avis, Nordjyske Stiftstidende , kom filmen af samme grund til at v kke debat allerede inden premieren. Ikke alle var glade for den m de, hvorp byen blev portr tteret. En artikel (Anders G. Mortensen, Nordjyskes Aalborgbilag 20/11 2004, s. 2), der refererer fra et m de mellem bl.a. repr sentanter for erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kommunen, b rer s ledes denne overskrift: Aalborg har brug for et bedre image. RY: Sv rt at ndre opfattelsen af Aalborg som en r by, der ikke er n r s hyggelig som rhus og K benhavn . Forts ttelsen lyder: Der skal g res noget ved Aalborgs image, hvis det skal lykkes at lokke flere studerende til byen . I teksten citeres reklamemanden J rn Duus for at sige: I K benhavn siger de, at Aalborg er en bonder vsby , mens informationsleder Allan Clausen fra Aalborg Universitet citeres for at henvise til forfatteren Tor N rretranders, der har beskrevet Aalborg som noget med cement , og forfatteren Carsten Jensen, som engang skrev: N r sttyskerne bliver grebet af nostalgi, bliver Aalborg en stor turistby. Om Allan Clausen hedder det, at han pointerede, at Aalborg skal passe p hvilke signaler, der sendes ud om byen . I den forbindelse skal Clausen have rgret sig over, at filmen Nordkraft vil bekr fte mange mennesker i den opfattelse, de har af Aalborg . Clausens skepsis mod filmen blev siden uddybet i forbindelse med premieren, hvor han udtalte: Jeg synes ikke Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune skal bruge penge p at lave en film, der vender Aalborg p vrangen. Problemet med filmen var, if lge Clausen, at den cementerer den opfattelse, der allerede hersker, nemlig at Aalborg ikke er andet end cement, druk og AaB . Og interessant er det, at netop dette ordvalg - cement , druk og AaB - konnoterer en helt bestemt befolkningsgruppe: mandlig, hvid arbejderklasse. Clausen h vder, at de negative opfattelser af Aalborg g r det sv rt at tr kke studerende til Aalborg, endog at holde p de unge fra landsdelen, og han citeres videre for at mene, at der beh ves andre billeder af Aalborg - fx billeder af byens kulturliv og caf liv. Hans dr m er bl.a. kunstudstillinger, der bliver till bsstykker (Troels M ller, Nordjyskes Aalborgbilag 21/1 2005, s. 7). Kulturliv , caf liv og kunstudstillinger konnoterer straks til nogle helt andre befolkningsgrupper: de unge, urbane, veluddannede m nd og kvinder. Clausen kom dog siden til at fortryde sin udtalelse og erkl rede i en senere artikel, at f lelserne var l bet af med ham i frustration over en idelig kamp for at tiltr kke studerende: Vi kan og har en hel masse, men hvad nytter det, n r ingen ved det (Inger H rmann, Nordjyskes Aalborgbilag 1/3 2005, s. 5).
Journaliststuderende S ren D. Monrad nsker dog at nuancere: F lelsen af ikke at sl til og v re langt v k fra alfarvej kender enhver, der har haft sin ungdom i Aalborg, umiskendeligt til. ( ) Aalborgs r hed og usminkede ansigt er nu ikke engang det k nneste. ( ) Byen er ikke kun beton, industri, AaB og druk. Men man m aldrig ben gte, at det er en stor del af Aalborgs identitet. Her finder vi det sande Aalborg. ( Nordjyske Stiftstidende 9/3 2005, s. 11). I hans jne er bogen og filmen Nordkrafts billede af byen sandt nok, og selvom byen ogs er meget andet, er ogs disse sider ved byen noget, man kan v re glade for og stolte af.
At denne r hed ikke kun er noget d rligt, var for s vidt ogs Ejersbos eget perspektiv. Han troede ikke meget p Clausens argument og udtalte s ledes: I Aalborg sker der virkelig noget, der er eventyr og farlighed, fx for folk i den alder, hvor man beslutter hvilket universitet, man vil l se p . Tror du at en student fra Esbjerg, der skal v lge universitet, t nker p , om hans kommende by har interessante, kvalitative kunstudstillinger p museet? ( Nordjyske Stiftstidende 2. sektion 7/4 2005, s. 1). I et andet interview udtaler Ejersbo endvidere: Aalborg har ndret sig meget p overfladen i de seneste 10 r. I gamle dage s byen meget mere lurvet ud. Men stemningen af gang i gaden ud over det fornuftige, den er der stadig v k. Da jeg boede i rhus, var jeg ved at kede mig ihjel, fordi der ikke engang var en spinkel chance for, at der skete noget uventet. Aalborg har stadig noget galskab over sig (Morten Henriksen, S ndagsavisen 27/2 2005, s. 14). Filmens instrukt r, Ole Christian Madsen, der selv er k benhavner, udtalte i det samme interview: Aalborg er en vild og uregerlig by , og han forklarede videre: N r man s tter sig ind i en taxa i Aalborg eller taler med en hvilken som helst aalborgenser, s tales der mere direkte. Men de er venligere, s dere og sjovere at v re sammen med end k benhavnere (Morten Henriksen, S ndagsavisen 27/2 2005, s. 14). Den sidste s tning er utvivlsomt venligt ment, men sp rgsm let er alligevel, om ikke der er noget, der skurrer. Det kan virke som en nedladende strategi (jf. Bourdieu 1996: 34), hvor instrukt ren h ster gevinst b de af sin dominerende position som k benhavner og af sin evne til at overskride denne.
Som n vnt trak Clausen et skel, hvor Nordkrafts stofmisbrugere blev koblet sammen med cement, druk og AaB og stillet i mods tning til de kunstinteresserede og kaffedrikkende studerende. Men i romanen tr kker Ejersbo et helt andet skel, nemlig mellem disse marginaliserede unge og alle, der er etableret med l narbejde og familie, eller mellem disse unge og den p ne verden , som de b de tiltr kkes og frast des af. Det centrale v rtshus i Nordkrafts fort lling er 1000FRYD. Her samles unge mennesker, som hvad ang r interesser, holdninger og t jstil nok ikke er helt forskellige fra dem, som tidligere samledes i Ungdomshuset p N rrebro i K benhavn. Ganske t t p , ca. 40 meter fra 1000FRYD, samles AaB-fans p v rtshuset Den R de Lygte (if lge Nordjyske Stiftstidende de mest hardcore AaB-fans , Aalborgbilag 2/9 2007). I august 2007 kom det til konfrontationer mellem disse to grupper. Politiet greb ind, og det gik h rdt ud over nogle g ster fra 1000FRYD. 1000FRYD fik derefter en del omtale i Nordjyske Stiftstidende , og p et helt opslag i avisen (Caspar Birk 2/9 2007, Aalborgbilag s. 6-7) bruges citater fra bogen Nordkraft til at s tte en stemning og beskrive klientellet p netop dette v rtshus. Under overskriften 40 meter fra fjenden levnes ingen tvivl om, at der her ses et skel mellem to ungdomsmilj er, hvor druk og AaB definitivt h rer til p den anden side: Politisk, hvis man kan sige det s dan, er de to steders g ster milevidt fra hinanden. Avisens interviews med nogle af 1000FRYDs g ster - denne dag med en forretningsf rer og en kunstnerisk leder ved Studenterhuset, og dagen forinden med en vordende psykologistuderende - tyder p , at dette milj ikke st r i nogen mods tning til universitet og studenterliv.
Nordkrafts fort lling er alts om et milj , der kun i ringe grad har noget som helst med en traditionel arbejderklasse at g re. N r Clausen f r filmen til at konnotere til cement, druk og AaB, synes det derfor ubegrundet, hvis man forholder sig til den faktiske fort lling i bogen. Men n r Clausen udtrykker frygt for, at filmen vil bekr fte mange mennesker i den opfattelse, de har af Aalborg , kan det v re, at han alligevel rammer plet. En reportage fra dagbladet Information , trykt i anledning af filmens premiere, tyder i hvert fald p , at filmen gav en god anledning til at lufte gamle fordomme om Aalborg. S ledes brugte avisen, der ellers meget sj ldent skriver om Aalborg, forsiden samt hele fire sider (Lasse Lavrsen og Kristian Villesen, weekendudgaven 5-6/3 2005) til at give nogle billeder fra byen. P forsiden, over et billede af rygende skorstene, et nethegn og et bilvrag, stod der med kapit ler: AALBORG, DIN GAMLE HAVNELUDER , og under billedet kunne man l se: Aalborg er blevet hovedpersonen i ny dansk film, ny dansk musik og ny dansk litteratur. Ikke fordi byen er smuk, men netop fordi den ikke er det. Man kan hade Aalborg hele sit liv og alligevel l nges hjem. Det drejer sig b de om taberromantik og hjemstavnsidyl. Inde i avisen (s. 20-23) er overskriften gentaget, men nu forsynet med citationstegn samt en henvisning, der oplyser, at denne beskrivelse af Aalborg er hentet fra Jonny Heftys sang Muggen r v til dit ansigt .
De f rste to sider af reportagen indeholder interviews med tre fraflyttede aalborgensere. F rst i artiklen pr senteres forfatteren og journalisten Carsten Jensen, som erkl rer: Hvis vi en dag f r et rigtig ledt totalit rt regime i Danmark, som skulle tildele mig den v rste straf, s ville det v re at sende mig i livsvarigt eksil i Aalborg. Han betegner byen som r dsom og h slig og siger, at han kun kommer der en gang imellem for at holde foredrag, og kun mod meget h je honorarer. S fort ller han et par historier om slagsm l og h vder, at det n ppe er tilf ldigt, at n sten alle store danske boksere kommer fra Aalborg.
Derefter f lger et interview med rapperen Niarn, om hvem det fort lles: Hans aalborgensiske ungdom har ikke v ret alt for fredsommelig. Den stod p druk, fest, stoffer, vold og kriminalitet . Dette uddybes over et par spalter, hvor Niarn beretter, at folk i Aalborg er specielt glade for stoffer, og at sjusserne er specielt billige i Aalborg. Han afslutter med at udtale: Jeg ville i grunden heller ikke v re meget for, at mine b rn skulle vokse op i Aalborg. Men p den anden side - s ville jeg jo i hvert fald vide, hvilke steder de skulle holde sig fra. Undervejs har han alligevel f et sagt, at han stadig er stolt over at v re fra Aalleren , og hans hit Dobbelt A , der handler om kammeratskab og druk, karakteriseres da ogs som en hyldestsang til byen.
Til slut i artiklen udtaler musikeren Allan Olsen sig. Han omtaler Aalborg som en storby med sin egen identitet og sit eget sprog - ofte et meget latrin rt sprog . Han kan videre godt lide, at byen er blottet for romantik og idyl: Aalborg er klassens fr kke dreng. Det er byen uden tandb jle p . Jeg bor i rhus nu. I rhus er alt s p nt. Og man er s forelsket i sig selv. Til geng ld mener han, at billedet af Aalborg som voldens hovedstad er en myte, et ufortjent rygte, der h fter ved byen, og han fort ller en fredsommelig historie, som han mener, karakteriserer byen bedre: Jeg s engang to autonome s tte en plakat ulovligt op lige ud for en politistation. S kom der en betjent ud - og jeg t nkte, nu g r det galt. Men han havde en rulle tape med - for hvis de skulle s tte den op, s skulle det fandeme g res ordentligt. Det er typisk for Aalborg. Man hidser sig ikke op over sm ting.
Den anden dobbeltside i samme nummer af Information b rer overskriften Aalleren er lavet af tung mytologisk beton og manchetten: Aalborg er for langt v k fra de store byer til rigtig at lade sig indfange. Det g r undergrunden ram, middelm digheden svulstig og hjemstavnsnostalgien st rkere. P den berygtede bar Fedtebr det finder vi lidt af det hele. Journalisterne m der rapperen Jonny Hefty netop p dette v rtshus. For at s tte stemningen beskrives en sovende fuld mand og et br lende kraftv rk, der skal ligge lige ved (men faktisk var blevet nedlagt flere r inden og n ppe nogensinde havde br let ). Aalborg beskrives i artiklen som: Danmarks Liverpool med tung r g, regnvejr, druk, stoffer og arbejde. Ikke vidensarbejde, mikrobiologi eller medicinalvirksomheder. Den modst ende side viser et natbillede fra Jomfru Ane Gade, fyldt af mennesker bag en plakat, hvor der st r: Fri bar. Drik hvad du kan i 2 timer til en pris af kun 50 kroner.
Journalistisk set kan man vel sp rge til ideen med at tildele de fraflyttede s stor v gt i reportager, der skulle handle om Aalborg i dag. Videre kan man sp rge til, om der ikke hviler et vel tungt machopr g over d kningen, med ordet havneluder i overskriften, fire mandlige hovedinformanter, billeder kun af m nd (selv i billedet fra Jomfru Ane Gade ses n sten udelukkende m nd) og noget om n vekampe eller druk i n sten hvert eneste afsnit. Vel kan raptekster anses som en nutidig poetisk form, og i den forstand som et interessant kunstnerisk udtryk, men med en minimalviden om genren vil man nok lade v re med at l se raptekster som sandf rdige beskrivelser: Det er snarere en hyperbolsk genre, hvor pointen netop er at overdrive og gerne fremstille sin oprindelse som h rdest muligt for at g re sig selv s sej som muligt. Ironien synes ikke at v re indfanget. Medmindre, selvsagt, at hele Informations d kning er ment ironisk? Det er i s fald en ironi, der er ret avanceret, n r man kan tillade sig at bryde s mange journalistiske spilleregler - n r erhvervsstrukturen fx er s fejlagtigt beskrevet, n r et ikkeeksisterende kraftv rk beskrives som br lende, og n r endog vejret beskrives som s rligt d rligt, selvom nedb rsm ngde og solskinstimer if lge Danmarks Meteorologiske Institut ligger p samme niveau som i K benhavn.
Det mest p faldende ved reportagen var alligevel, at fremstillingen af byen l nge fik st uimodsagt. M ske siger det blot noget om det nordjyske flegma: Der skal mere til at f folk op af stolen. Godt en m ned senere h vede en enkelt r st sig i protest mod Informations beskrivelse af byen. Dog kan man knap betegne denne protest som et fors g p at give et mere positivt billede af byen. Under overskriften Forelsket i en havneluder , p peger journalist og artikelforfatter Joakim Grundahl Kjeldsen ( Information 19/4 2005) rigtignok, at kraftv rket var nedlagt, og at det aldrig har br let. Men derudover er det ikke en mindre negativ fremstilling, han giver i sin tekst. Han h vder fx, at billedet af de h rdtsl ende arbejderdrenge slet ikke passer, da janteloven r der i Aalborg. Her skal man ikke stikke n bet l ngere frem, end at vi alle kan v re med . Flokmentaliteten i Aalborg skal efter sigende v re s rdeles st rk, og man er s gar forsigtig med, hvorledes man f rer sit blik, og med hvad man siger. Dette anser Kjeldsen for en middelklassementalitet, der pr ges af stor respekt for regler, normer og konsensus, og en indadvendthed, som if lge artiklen skal v re langt mere typisk end den direkte udadvendthed, han betegner som en arbejdermentalitet: En indadvendthed, der truer med at suge jnene helt ind i det nordjyske m rke sind. Kend en lborgenser p duknakketheden og de indfaldne jne. Fodboldspilleren Jesper Gr nkj r er et glimrende eksempel. Hans dybtliggende jne g res i artiklen til et typisk aalborgensisk tr k, der vidner om, at man her kniber jnene sammen i kollektiv selvkontrol under jantelovens tegn . Er dette en tyk sp g? M ske, men artiklen synes i vrigt at udtrykke en oprigtig k rlighed til Aalborg - p trods af de negative tr k, der beskrives.
Branding og socialdemokratisk balancegang
De ovenst ende glimt fra sk nlitteraturen og fra den nationale og lokale presse illustrerer, at Aalborg har et image som klassens fr kke dreng. Der er uenighed om b de, hvorvidt dette image er et problem eller ej, og om, hvorvidt det er fortjent eller ufortjent. Men den lokale elite ser selvsagt en interesse i at forbedre byens image. Og det er deres fors g p dette, vi nu skal se lidt n rmere p . Det er nemlig ikke s nemt at forbedre et d rligt image, da man meget let risikerer at sende andre budskaber end de intenderede.
Anders Bruun, ansvarshavende udgiver af tidsskriftet Appetize , et kultur- og livsstilsmagasin om og for Aalborg, bner efter rsnummeret i 2004 p f lgende m de: Aalborg er en dejlig by - dejligere, end de fleste troede (s. 9). Der er en uheldig dobbeltkommunikation i denne s tning: Vi f r p den ene side at vide, at Bruun synes byen er dejlig, men p den anden side ogs , at de fleste faktisk mener noget andet. S hvem skal man tro p ? Bruun uddyber: Vi er nemlig tr tte af de negative roller, som folk i vores region alt for ofte bliver tildelt. Det er som om, at vi heroppe kun er interessante for de nationale medier, n r det g r skidt. Vi er ogs tr tte af, at man skal v re opvokset eller bo i K benhavn for at v re en figur, der betyder noget og dermed bliver lyttet til. Ved i j vne vendinger at omtale, men ikke gendrive, de negative billeder af Aalborg, kommer Bruun imidlertid til blot at v re medformidler af det stereotype billede - i stedet for at ndre det.
Aalborg Kommune har i flere r arbejdet med byens image, fx ved p byens hjemmeside at skrive: Aalborgs tid som industriby synes at v re forbi. Begrebet vidensby er blevet mere passende (se www.aalborg.dk om byens udvikling - citatet l p denne side i 2006). Udtalelsen synes at udtrykke en erkendelse af, at der knytter sig et imageproblem til et stempel som industriby . I 2004 tog kommunens ledelse derfor initiativ til en brandingkampagne for Aalborg. P hjemmesiden www.brandingaalborg.dk (i april 2012 ligger dette under Publikationer ) finder man projektets vision formuleret s ledes:
Aalborg vil v re en modpol til den traditionelle storby. St rre af hjertet, mindre af omfang - og med h jere til himlen. Vi vil dyrke kontrasterne og skabe rum for mangfoldigheden. Gribe verden. Og gennem viden, samarbejde og handlekraft sikre rammerne for et liv i udvikling.
P hjemmesiden finder man ogs f lgende forestilling om Aalborg, fremf rt af Dafolo Marketing A/S, der vandt opgaven om at brande Aalborg: Erhvervsm ssigt er vi nede p jorden - altid klar til at g re en god handel , Uh jtideligheden pr ger hverdagen i byen. Der er ikke s mange dikkedarer, vi er gte og ligefremme og h nger os ikke i titler , Vi er nemme at snakke med. bensindede af natur og dus med hinanden .
I Nordjyske Stiftstidende forklares det i forbindelse med lanceringen af brandingkampagnen, at hensigten med sloganet vild med verden er at fange essensen af fire v rdier, der fremadrettet karakteriserer Aalborg: kontraster, h jt til himlen, samarbejde og handlekraft (Anders G. Mortensen, Nordjyskes Aalborgbilag 24/11 2004, s. 6).
Aalborgs brandingkampagne fik en h rd medfart, b de af pressen og af fagfolk. De to lektorer i kommunikation J rgen Stigel og S ren Frimann (2006) kritiserer s ledes kampagnen for at v re indholdsl s og for ikke at sende noget klart budskab om det specifikke ved Aalborg. Denne diskussion vil vi lade ligge, da det interessante for os snarere er, hvordan brandingdiskussionen gav anledning til at itales tte befolkningens sociale sammens tning. I en omtale af brandingkampagnen bragte Nordjyske Stiftstidende s ledes en reportage med f lgende overskrift: Aalborg p jagt efter sin nye identitet. Branding: Byen vil gerne af med sit omd mme som tung arbejderby. Et billede fra havnen har f lgende billedtekst: Rygende skorstene og store arbejdspladser har i revis v ret et af Aalborgs kendetegn og bidraget til byens ry som en gte arbejderby. Men tiderne skifter og ordet arbejderby klinger ikke s positivt som f r i tiden. I selve artiklen st r videre: Gennem flere r har der v ret et nske om at slippe af med omd mmet som en lidt tung arbejderby, men samtidig er der udbredt enighed om, at byen skal vedst sig sine r dder. Et fors g p at lancere Aalborg som den festlige by - med Jomfru Ane Gade og Aalborg Kongres Kultur Center som et par af fikspunkterne - fik ikke nogen lang levetid, og en stort anlagt reklamekampagne for Aalborg som it-center n ede aldrig ud over reklamebureauernes skriveborde (Peter Brock 16/8 2004, s. 10).
Arbejdere konnoterer alts til noget tungt, og en by skal helst ikke associeres med s danne l ngere. At dette ikke kun er en opfattelse, som den p g ldende journalist har, kommer ogs frem i en rapport udarbejdet af Jysk Analyseinstitut i 2002 som et forprojekt til brandingkampagnen: Til trods for at der menes at v re gjort mange tiltag for at ndre Aalborgs image som industri-/arbejderby, og til trods for, at en del respondenter p tv rs af de fire interessentgrupper [henviser til en inddeling af respondenterne] giver udtryk for, at Aalborg i dag ikke l ngere opfattes som en industri-/arbejderby, kommer det til udtryk, at en del, is r folk udefra, stadig har et billede af Aalborg som v rende tung industri, fabrikker og arbejderby. Med til dette billede h rer en opfattelse af Aalborg som st vet, tilbagest ende og derfor uinteressant - der sker ikke noget i Aalborg, man er ikke up to date , hverken inden for erhvervs- eller kulturlivet (s. 8). Det interessante her er alle de negative konnotationer, der knyttes til alt, der har med traditionel industri og med det at v re arbejder at g re: Det er st vet, tilbagest ende, uinteressant. Traditionel industri forst s n rmest som et problem for byen.
I en anden rapport udgivet af brandingprojektet ( Rapport om Aalborgs fremtid , 2005, www.brandingaalborg.dk under Publikationer i april 2012) kan man finde en eksplicit reference til, hvem det s er byen i stedet b r tiltr kke: nemlig den moderne konomis kreative og innovative medarbejdere, som Richard Florida har beskrevet i bogen The Rise of the Creative Class . Arkitekturprofessor Gitte Marling (2009) er en af dem, der l ser byen ind i denne udvikling, og hun forklarer det p f lgende vis:
Da jeg kom hertil i -84 t nkte jeg: Kan der overhovedet findes en grimmere by? Der var nogle meget store kolosser som V rftet, eternitten og Nordkraft inde midt i byen og store kulsiloer, der blokerede udsynet til fjorden. Aalborg var pr get af industrien med sodsv rtede facader, og N rresundby var trist. Siden har byen v ret i gang med en proces, hvor den i lighed med andre byer i Danmark er ved at omdanne sig fra industriby til viden- og kulturby i takt med, at industrien lukker/flytter ud, og de mere kreative erhverv og universitet og dermed de studerende rykker ind. Det s tter overalt sit pr g p de fysiske strukturer og arkitekturen. Den st rste forandring er dog den, der sker omkring havnen. (s. 9)
Her anses alts alt, der knyttes til det industrielle, som grimt, mens den nye udvikling, is r af havnefronten, v rds ttes. Marling l gger dog v gt p , at de nye fysiske rum, der skabes, skal kunne bruges, ikke kun betragtes, og de skal kunne bruges af mange forskellige mennesker.
Der er ingen tvivl om, at kultur i dag er ved at s tte et tydeligere pr g p bybilledet, specielt p Aalborgs havnefront, der i stadig mindre grad vidner om industriel og erhvervsm ssig aktivitet. F rst kom Utzon Center (2008), en markant bygning, der blandt andet indeholder udstillinger om arkitektur, og i 2011 blev det gamle kraftv rk Nordkraft gen bnet som kulturhus, der ved siden af en r kke kultur- og idr tstilbud ogs giver plads til et iv rks ttercenter, restauranter og cafeer. Et stort musikhus er desuden planlagt, og i skrivende stund er byggeriet godt i gang. Professor i bysociologi Ole B. Jensen (2007) analyserer byens brandingprojekt i lyset af diskussioner om, hvad der skal ske p byens havnefront. De fleste, b de repr sentanter fra kommunen, erhvervslivet, universitetet eller politiske partier, der har deltaget i disse diskussioner, har udtrykt begejstring for udviklingen med den oprensning og genf dsel, den ville give anledning til. De synes at have set frem til, at musikhuset skulle blive det nye vartegn for byen, endog med dr mme om, at det skulle f den samme betydning for byen som Guggenheim Museet har f et for Bilbao. I denne fort lling er byens konomiske konkurrencedygtighed afh ngig af et skift fra en industriel konomi til en kulturel og vidensbaseret konomi. Enkelte stemmer har dog udtrykt misn je med de store udgifter, de nye institutioner ville indeb re og bekymring for, at havneomr det fremover kun skulle v re for folk med tykke tegneb ger . De samme stemmer s hellere, at Aalborgt rnet (en st lkonstruktion, der i sin tid blev fremstillet p skibsv rftet) blev bibeholdt som byens vartegn. De kritiske r ster, der repr senterede foreningslivet, artikulerede alle en bekymring for segregation og formulerede deres kritik som opposition mod byens elite.
Det kr ver m ske ikke s stor fantasi at forestille sig, hvor sv rt det kan v re for byens st rste parti, Socialdemokraterne, at man vrere i dette farvand. Hvordan kan de bne for det nye uden at nedg re det gamle? Vi vil give et par eksempler p borgmester Henning G. Jensens balancegang. Ved lanceringen af brandingkampagnen under overskriften: Negativt syn p Aalborg skal ndres udtaler borgmesteren s ledes: Vi er tr tte af, at man kun h rer om Aalborg og Nordjylland, n r en bus k rer galt, n r nogen bliver sl et ihjel i Jomfru Ane Gade, n r en Bandidosrocker bliver begravet, og n r virksomheder lukker (Anders G. Mortensen, Nordjyskes Aalborgbilag 24/11 2004, s. 6). Hvordan nsker borgmesteren s byen fremstillet? Det kan vi se i en kommentar i Nordjyske efter det vellykkede Tall Ships Race i sommeren 2004: Vi har haft meget imod os, og n r alt kommer til alt har vi kun os selv til at tr kke os op ved h ret, ligesom vi gjorde det efter v rftslukningen i 1988, p peger Henning G. Jensen. ( ) Oplevelserne med de store sejlskibe kan v re med til at skabe en stemning i byen, som i n ste omgang lokker folk udefra til at sl sig ned her eller investere i omr det, tilf jer borgmesteren (Peter Brock 3/8 2004, s. 1). Borgmesteren har ogs givet en positiv kommentar til udgivelsen af livsstilsmagasinet Appetize , hvor han om lanceringen af tidsskriftet udtalte: Det viser, at Aalborg ikke bare er en eller anden bondeby, men at der rent faktisk er nogle driftige mennesker i byen, som fors ger at g re en forskel (nr. 1, s. 52). Problemet er, at hvis man ikke ans Aalborg for en bondeby, inden man l ste dette, g r man det sandsynligvis bagefter. Borgmesteren er godt klar over problemerne, der ogs knytter sig til arbejderstemplet, og sp gefuldt fors ger han da ogs at omg det i et andet interview: Aalborg er en arbejderby. Det vil vi altid v re. Men hvad er der egentlig i vejen med at v re en arbejderby? Med lidt god vilje kan man vel ogs kalde det, som akademikere laver, for arbejde ( Nordjyskes Aalborgbilag 25/11 2004, Tommy Gr n).
Borgmesteren nsker, at en bestemt type mennesker er med til at bygge Aalborgs fremtid, nemlig driftige mennesker, og de m gerne komme udefra, specielt hvis de tillige vil investere i byen. Men s er der selvsagt nogle, han ikke i samme grad nsker med. Borgmesteren siger det ikke direkte, men man kan nemt koble hans udsagn om, hvem han nsker til byen, sammen med andres udsagn om, hvilke befolkningsgrupper der giver byen det d rlige image. For tilsammen dannes et billede af, at Aalborgs problem er, at de forkerte mennesker bor der. Vi har ikke unders gt, hvad det betyder for folk at m de disse budskaber, men man kan forestille sig, at det betyder noget for deres selvf lelse. Der er i hvert fald ingen mulighed for en positiv identificering l ngere, som en working class hero .
En kompromiss gende stemme er Lars Christian N rbachs, direkt r for Aalborgs Historiske Museum. Museet har b de i permanente udstillinger og i arrangementer lagt meget v gt p at formidle byens industrielle historie. N rbach blev ogs udpeget som tovholder for et projekt, der handlede om at bruge byens kulturarv som identitet og ansigt udadtil ved etableringen af den nye storkommune i 2007. I en artikel medtager N rbach byens industrielle historie: Aalborg st r i et vadested mellem at v re industrisamfund og videnssamfund , erkl rede han s ledes, og p pegede endvidere, at han nskede at sikre, at elementer fra Nordkraft, Portland og Eternitfabrikken blev bevaret. Men fortiden som fattig arbejderby med sygdom, asbestlunger og n d er der jo mange i dag, der gerne vil glemme? indvender journalisten, hvortil N rbach svarer: Ja, det f r de ikke lov til. Om 50-100 r er det vigtigt at have en erindring om denne periode, at kunne g fysisk rundt i milj erne ( Politiken 2. sektion 28/2 2006, Helle Hellmann). Efter projektet om byens kulturarv formulerer kommunen f lgende politik, offentliggjort i en rapport fra Kulturarvsstyrelsen og Realdania i 2007: 1
Kommunen vil tydeligg re og fort lle om den betydelige industrielle kulturarv, som knytter sig til fortidens industrikomplekser i by og p land. Desuden vil Aalborg bevare vigtige elementer af den industrielle kulturarv i den fysiske planl gning. Udviklingen af nye kulturelle helheder skal sikres gennem bl.a. storytelling og kommuneplan. Aalborg har et s rligt fokus p omdannelsen af byn re arealer, som allerede er eller i fremtiden bliver overfl dige industrikomplekser. (s. 52)
Og videre, under overskriften Aalborg bygger identitet med industri , st r:
I Aalborg Kommune tr kker industrien spor fra kridt- og lergrave til knejsende fabrikker ved by og havn. Dele af den gamle industri er nedlagt, men de forladte betonanl g skal hverken ligge de hen eller rives ned. De er en vigtig del af kommunens identitet. For borgmester Henning G. Jensen og museumsdirekt r Lars N rbach er der derfor en pointe i at f re denne kulturarv fra industrisamfundet over i oplevelsessamfundet gennem en nyt nkning af formidling og kulturelle tilbud. (s. 53)
Borgmester Henning G. Jensen citeres i samme rapport for f lgende udtalelse:
V rket (Nordkraft, red.) er nu blevet nedlagt. Men vi bevarer bygningen og omdanner den til et kulturkraftv rk, s det ikke l ngere bare h rer til industrisamfundet, men ogs til oplevelses- og videnssamfundet. Nu er der ikke l ngere forurenende kul, men kulturkraft, og det er det, der skal til for at tiltr kke unge, som vil uddanne og etablere sig her. Og hvis vi har fat i de unge og veluddannede, har vi ogs fat i dem, der vil investere. (s. 53)
De negative konnotationer knyttet til at v re arbejderby g lder ikke kun for Aalborg. I en rejsereportage i Politikens Netavis st r s ledes: Yngre, mere hip og sjovere end Edinburgh. Skotlands st rste by, Glasgow, er modvilligt ved at b rste arbejderklassest vet af sig. P overfladen g r den tidligere industriby med det kriminelle rygte ellers alt, hvad den kan, for at brande sig som din nye yndlingsstorby ( Politikens Netavis 7/9 2010, af Marta S rensen). Men s , i april 2012, fik Aalborg den samme re, det samme sted, med f lgende beskrivelse: Aalborg har ikke haft nemt ved at ryste sit image som en afsides, forsumpet arbejderby af sig. Niels Arden Oplevs film Portland , Jakob Ejersbos roman Nordkraft og gangster-rapperen Niarns sange om dobbelt A har fastholdt historien om en provinsby fuld af gr fabrikker, dunkle diskoteker og alt for mange utilpassede sj le ( Politikens Netavis 5/4 2012, af Kristoffer Flakstad). Men s dan er det ikke mere, fort ller reportagen, da byen i dag funkler af selvtillid , takket v re nye kulturhuse, l kre butikker og spisesteder , samt at det nu lykkes at lokke b de verdensstjerner og store nationale begivenheder til Aalborg.
En kraftfuld fort lling
Fort llingen om det hend ende industrisamfund er blevet en fort lling, der n rmest driver sig frem ved egen kraft.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents