Det sociale arbejdes daglige praksis
81 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Det sociale arbejdes daglige praksis , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
81 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvordan omsAettes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre? Det undersoges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger pa etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje - pa vAeresteder, i bo- og behandlingstilbud.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245509
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0060€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER
Det sociale arbejdes daglige praksis
Perspektiver p brugerinddragelse og retssikkerhed
1 Med borgeren i centrum
Vilk r og muligheder for brugerinddragelse i forhold til udsatte borgere
BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER
Folketinget vedtog i 1997 en hel r kke nye love p det sociale omr de. Denne s kaldte lille socialreform er det konkrete udtryk for et nyt s t af v rdier og for nye politiske tilgange i den sociale sektor. Den sociale lovgivning l gger nu op til et nyt menneskesyn med respekt for brugere af det offentlige og med individuelt tilpassede tilbud, som den involverede borger inddrages i planl gningen af. Intentionen er, at borgeren f ler sig h rt og v rdsat og til geng ld herfor ogs begynder at f le og tage mere ansvar for eget liv. V rdis ttet h rer ind under den f lles betegnelse, som p engelsk kaldes empowerment . To empower kan overs ttes med bemyndige; s tte i stand til; give evne til .
Den sociale lovgivning fra slutningen af 1990 erne har alts som sit erkl rede form l at s tte borgeren i centrum for den ydede hj lp. De tre relevante love: Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Lov om aktiv socialpolitik understreger p forskellig vis dette. If lge Serviceloven skal hj lpen tilrettel gges ud fra den enkeltes behov og foruds tninger. Retssikkerhedslovens 4 lovf ster princippet om, at den, som f r hj lp, skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen, og at kommunen derfor skal tilrettel gge arbejdet p en s dan m de, at borgeren f r mulighed for det. I Aktivloven kommer princippet til udtryk p den m de, at modtageren af hj lp skal have mulighed for indflydelse og medansvar, n r hj lpen tilrettel gges. Brugerinddragelse, indflydelse og medbestemmelse er s ledes n gleord i socialpolitikken. Et andet meget v sentligt element er den tidlige helhedsorienterede hj lp, som borgeren if lge lovgivningen har krav p . I Serviceloven understreges det, at hj lp efter denne lov bygger p den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, og at form let med hj lpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, og tage dette ansvar p sig eller hvis dette ikke er muligt, at lette den daglige tilv relse og forbedre livskvaliteten.
Denne antologi handler om muligheder og barrierer for brugerinddragelse og helhedsorienteret indsats, n r dette konkret skal praktiseres i forhold til gruppen af udsatte borgere, der p forskellig vis har vanskeligt ved at klare sig selv. Bidragene bygger p feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinie, det vil sige p v resteder, botilbud og lignende, og unders ger den daglige praksis i det m de der her finder sted mellem socialarbejdere og borgere.
Som forsideillustration har vi valgt en Farveglad tekstil fordi vi synes, at tekstilet p fortrinlig og mangfoldig vis udtrykker antologiens indhold. Tekstilets mange tr de er spundet sammen i et net af komplicerede og kaotiske sammenh nge, hvis oprindelse fortaber sig. S dan former livsvilk rene sig ofte for den gruppe af udsatte borgere, denne antologi handler om: misbrugere, sindslidende og torturofre. Det er sk ve eksistenser med farverige liv og forhold, der langt fra er ordnede. Deres livsvilk r er brogede og vanskelige, og mange har behov for hj lp til at h ndtere dagligdagens store og sm problemer. Den farveglade tekstils komplicerede spind kan ogs illustrere mange udsatte borgeres opfattelse af det sociale system som uoverskueligt og vanskeligt at orientere sig i. P samme vis opfatter mange socialarbejdere tr dene i de udsatte borgeres liv som vanskelige at overskue og udrede. Antologien unders ger det sociale system b de som et sikkerhedsnet under borgeren og samtidig som en form for spind, som folk fanges ind af.
I praksis er det vanskeligt at s tte borgeren i centrum for den ydede hj lp. Socialarbejdernes opfattelse af livskvalitet og relevant medindflydelse er ikke n dvendigvis overensstemmende med misbrugerens, den hjeml ses eller den sindslidendes forestillinger og idealer om det gode liv. Nogle borgere unddrager sig brugerinddragelse, fordi de ikke nsker den, mens andre ikke magter medansvar og medindflydelse.
Det v rdis t, som den lille socialreform afspejler, og som klart kommer til udtryk i empowerment-tanken, st r i mods tning til de v rdier, som indtil 1980-90 erne dominerede den sociale sektor. Modtagere af offentlig bistand blev dengang opfattet som klienter , der m dte en ekspert, der var bemyndiget til at vide, hvad der var bedst for klienten, og hvilke tiltag der skulle s ttes i gang for at n det nskede resultat. Inden for empowerment-tanken arbejder man i stedet hen mod at opn en ligev rdig relation mellem ansatte og brugere af det sociale system. Den enkeltes definitioner, behov, forestillinger og nsker er grundelementer i den sociale behandling. Borgeren opfattes nu som eksperten, b de n r det g lder eget liv og oplevelsen af den sociale service eller m det med forvaltningen. Oprettelsen af brugerr d og det individuelle arbejde med handleplaner er eksempler p teknikker, som i den daglige praksis p de sociale tilbud skal sikre fastholdelse og udvikling af empowerment-tankens v rdis t.
I bestr belserne p at g re op med tidligere m der at anskue relationen mellem medarbejder og klient, s ger socialpolitikken ogs via sproglige midler at ndre p opfattelsen af de borgere, der benytter det sociale system. Termen klient erstattes derfor gradvist af termen bruger . Ideen er, at hvis begreberne ndres, vil man kunne signalere respekt og aktivitet hos de borgere, der modtager ydelser fra det offentlige. Med andre ord, s er en del af det nyere v rdis ts logik, at hvis man ndrer sproget, s ndrer man p brugeres, medarbejderes og resten af samfundets m de at se p og handle i forhold til eksempelvis hjeml se, psykisk syge eller stofmisbrugere i det offentlige system.
Termen bruger peger i retning af, at den, der modtager sociale tilbud, har mulighed for at agere, p virke og endda v lge i forhold til tilbuddene, men s enkelt er det ikke i praksis. For de brugere , der beskrives i denne antologi, er det et f llestr k, at de ikke blot kan v lge til eller fra, men har behov for hj lp. Derfor kan de ikke bare frit v lge mellem forskellige tilbud eller andre former for ydelser. Hertil kommer en r kke strukturelle begr nsninger for den indsats, som tilbydes, s som konomiske begr nsninger, lokale politikker og anden lovgivning. Det er endvidere s dan, at medarbejderne stadig har det prim re ansvar for den behandling, den enkelte tilbydes, og dermed har de ogs ansvar for, hvilke fortolkninger af det at v re bruger der kan accepteres og im dekommes i praksis. Man kan derfor diskutere, om ikke betegnelsen klient i mange sammenh nge stadig er lige s betegnende for den rolle, brugerne indtager i det sociale arbejdes daglige praksis, som f r socialreformen og fors get p en ny terminologi.
Der er ingen tvivl om, at den benlyse klientligg relse , der har fundet sted i det sociale system i en lang rr kke, er blevet oplevet og fortolket som stigmatiserende og undertrykkende af folk, som har v ret genstand for denne. Dette perspektiv underst ttes af mange analyser af det sociale arbejde i velf rdsstaten (J rvinen, Larsen et al. 2002; J rvinen og Mik-Mayer 2003; Asmussen og J hncke 2004) og udtrykkes ogs af medarbejdere, der har arbejdet inden for omr det i mange r. Med klientg relsen blev den enkelte borger reduceret til at tilh re en bestemt kategori ud fra et enkelt aspekt af vedkommendes tilv relse fx stofmisbrug og som f lge heraf fastholdt i bestemte handlem nstre. Det er imidlertid ogs netop gennem klientkategorier, at ressourcer fordeles i systemet. Klientkategorier indstiller de kategoriserede til forskellige former for hj lp, fx psykiatrisk behandling, at nogen tager ansvar for at hj lpe dem til at beg sig i det sociale system samt adgang til forskellige former for ydelser, fx pension, gratis buskort, gratis tandl ge eller opholdstilladelse. Det at v re klient i et socialt system og have en ekspert til at definere problemer og hj lp, kan alts ogs erfares som noget rettighedsgivende og positivt.
N r vi i denne antologi, p trods af de her fremf rte indvendinger, har valgt at holde fast i betegnelsen bruger , er det fordi, det er den betegnelse, der benyttes af medarbejdere og brugere i de forskellige sociale tilbud, og fordi det er den betegnelse, der benyttes i diskursen om det moderne velf rdsstatslige sociale arbejde. N r vi har valgt at kalde denne indledning Med borgeren i centrum? frem for Med brugeren i centrum , nsker vi at henlede opm rksomheden p den problemstilling, der ligger gemt i anvendelsen af de forskellige betegnelser. Er det borgeren, der er i centrum i det sociale arbejdes frontlinje - en borger med lovf stede rettigheder og pligter? Denne problemstilling er fokus for Kristiansens artikel, men sp rgsm let om, hvordan de svagest stillede borgere reelt opn r retssikkerhed, er et gennemg ende tema i alle artikler. Hvordan bliver de formelle rettigheder og muligheder, som borgeren er sikret bl.a. gennem Retssikkerhedsloven, reelle ? Hvordan kan de formelle muligheder opleves som reelle muligheder for borgeren?
I den daglige praksis viser det sig, at det i h j grad er op til den enkelte forvaltning, ledelse og de ansatte at formidle og fortolke intentionerne om inddragelse, ansvarligg relse og helhed i indsatsen. Hvis man nsker at f indblik i, hvordan lovgivningen og dens intentioner udm ntes, fortolkes og opleves i det sociale arbejde med udsatte grupper, er det derfor n dvendigt at unders ge den konkrete praksis. Denne antologi bidrager med et etnografisk og empirisk funderet blik p det sociale arbejdes daglige praksis. Hvilke dilemmaer, muligheder og begr nsninger oplever de ansatte og brugere, n r de nye v rdier og den nye lovgivning skal implementeres i en r kke konkrete tilbud til udsatte grupper. Er brugerne blevet aktive, ansvarlige, frie og ligev rdige borgere i forhold til medarbejderne og det sociale system? Har v rdis ttet erstattet tidligere praksisser i de sociale tilbud? Og er brugerne overhovedet interesserede i, at praksis for det sociale arbejde ndrer sig?
Hverken brugere eller medarbejdere har naturligvis blot passivt modtaget og efterlevet den nye lovgivning p omr det. Sp rgsm let er, hvilke motivationer og inspirationer der ligger bag deres handlinger og fortolkninger. Artiklerne peger p , at medarbejderne fortolker nye tiltag ud fra deres forst else af egen faglighed (se Bjerregaard, Garval og Kristiansen); at indoptagelsen af nye ideer og konkret lovgivning er afh ngig af den enkelte institutions kultur og traditioner (se Bjerge, Bjerreg rd og Garval) samt hensynet til l sning af akutte problemstillinger, her-og nu-situationer (se Bjerge, Bjerreg rd, Garval og Johansen). Brugernes bidrag til lovens virkeligg relse er af en anden art. I det konkrete m de med medarbejderne har borgerne egne konkrete problemstillinger og interesser , der er med til at s tte dagsordenen. Det, som opfattes som nskelig brugerinddragelse fra medarbejdernes perspektiv eller behandling i overensstemmelse med v rdis ttet om god social behandling, er ikke altid n dvendigvis det, som brugerne oplever som nskv rdigt eller godt. Lovgivningen taler om indflydelse og medansvar, og at tilrettel ggelsen af hj lpen skal ske ud fra den enkeltes behov og foruds tninger. Af artiklerne fremg r det ikke desto mindre, at brugerinddragelse i overensstemmelse med v rdis ttet for godt socialt arbejde foruds tter nogle specifikke kompetencer som ansvarlighed og selvforvaltning hos brugerne. Mange misbrugere, hjeml se, torturofre og sindslidende besidder ikke disse kompetencer, hvilket jo netop er rsagen til, at de er i kontakt med det sociale system. Udf relsen af brugerinddragelse i det daglige arbejde kompliceres af denne betingelse (se Bjerge, Kristiansen, Garval og Vesterg rd).
Bogens artikler bev ger sig tv rs gennem den sociale sektor. Der indg r unders gelser fra psykiatrien, rehabiliteringsomr det, misbrugsomr der og en mere generel analyse af sagsbehandling i det sociale system. Bogen er inddelt i tre afsnit, der hver behandler et s rskilt niveau i det sociale system. Det f rste afsnit behandler det niveau, hvor der foreg r sagsbehandling i relation til den egentlige forvaltning af konkrete ydelser, der kan ankes, kontrolleres etc. (se Vesterg rd og Kristiansen). Det andet afsnit behandler det institutionelle niveau - v resteder og botilbud - og fokuserer p medarbejderne som gruppe og deres fortolkninger af konkrete eksempler p brugerinddragelse (se Bjerreg rd og Garval). Det tredje afsnit belyser, hvordan enkeltindivider (s rligt brugere) navigerer og reagerer i forhold til brugerinddragelse, og hvordan dette h ndteres af medarbejderne (se Johansen og Bjerge).
F lles for artiklerne, bortset fra det juridiske bidrag, er udgangspunktet i den antropologiske praksis-logiske t nkning. Analyserne er s ledes b ret af teorier, der argumenterer for en situeret, processuel og relationel forst else af menneskelige handlinger og fortolkninger og er inspireret af teoretikere som Sally Falk Moore, Pierre Bourdieu samt Fredrik Barth. I artiklerne understreges det s ledes tydeligt, at en forst else af, hvordan den lille socialreform og intentionerne om brugerinddragelse bliver virkeliggjort, m bero p dybdeg ende unders gelser af det konkrete stykke virkelighed, der skabes i dagligdagen i m derne mellem medarbejdere og brugere. Dette perspektiv sikrer et fokus p den reelt levede praksis i mods tning til analyser, der udelukkende unders ger den diskursive praksis p det sociale omr de. S danne analyser n jes ofte med at giver et billede af, hvordan praksis burde v re eller b r blive.
Det praksis-logiske perspektiv udbygges i flere artikler ogs af socialkonstruktivistiske teorier som Niels kerstr m Andersens, Michel Foucaults og Allan Youngs. Disse teorier er med til at synligg re mere almene velf rdsstatslige, diagnostiske og strukturelle faktorer, der er p spil, n r brugere af det sociale system deltager i tilbud og behandlinger, som er orienteret mod brugerinddragelse og b ret af det nye v rdis t i forhold til god social behandling.
Intentionen med bogen er at s tte fokus p og skabe debat om de dilemmaer, muligheder og begr nsninger, der er til stede i praksis, n r man nsker at lave empowerment-orienteret og brugerinddragende socialt arbejde. Vi nsker hverken at afskrive empowerment-tanken eller beskrive lovgivningen p omr det som verdensfjern eller urealistisk . Vi nsker heller ikke at fremstille medarbejdernes og brugernes praksis som utilstr kkelig eller forkert . Derimod nsker vi at pege p en r kke konkrete forhold, som er til stede i praksis, og som man m erkende, acceptere og forholde sig til, hvis man nsker et socialt system med st rre respekt for brugere af det offentlige, en st rre grad af helhedsorienteret og individuelt tilpassede tilbud, samtidig med at brugerne skal f le sig h rt, v rdsat og f le st rre ansvar for eget liv.
Litteratur
Asmussen, V. og S. J hncke (2004). Indledning. Perspektiver p brugere. Brugerperspektiver. Fra stofmisbrug til socialpolitik? V. Asmussen og S. J hncke. rhus, Aarhus Universitetsforlag: 9-31.
J rvinen, M., J. E. Larsen, et al. (2002). Det magtfulde m de mellem system og klient - teoretiske perspektiver. Det magtfulde m de mellem system og klient. M. J rvinen, J. E. Larsen og N. Mortensen (red.). rhus, Aarhus Universitetsforlag (Magtudredningen): 9-27.
J rvinen, M. og N. Mik-Mayer (2003). Indledning: At skabe en klient. At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. M. J rvinen og N. Mik-Mayer. K benhavn, Hans Reizels Forlag: 9-29.
2 Dilemmaer i brugerinddragelse
CHRISTINA VESTERG RD
Ordene brugerinddragelse og bruger er i dag centrale begreber i den offentlige sociale praksis. Disse begreber er en del af et nyt fokus p borgeres rettigheder i benyttelsen af sociale tilbud, og fungerer som erstatning for det efterh nden negativt ladede begreb klient. Socialt udsatte borgere, fx hjeml se, psykisk syge og stofmisbrugere, som er marginaliserede i samfundet, er politisk set svage grupper , der kunne formodes at nyde godt af, at der kommer fornyet fokus p deres rettigheder. Der er imidlertid kun ringe fokus p , hvad begreberne egentlig d kker over, og de benyttes i en diskurs, hvor deres betydning tages for givet. I arbejdet med et forskningsprojekt 1 om retssikkerhed, brugerinddragelse og helhedsorienteret indsats i sociale tilbud til s rligt socialt udsatte, kom de dilemmaer, som er forbundet med brugerinddragelse til overfladen. Artiklen anskuer tilbud om behandling til misbrugere som et sp ndingsfelt, hvor ideerne om brugerinddragelse fortolkes i forhold til regler og v rdier blandt frontmedarbejdere i de offentlige tilbud og i forhold til kommunale samt nationale politikker og ressourcer. I artiklen argumenteres der for, at unders gelser af brugerinddragelse for socialt udsatte kan drage fordel af at tage hele dette sp ndingsfelt i betragtning.
Begreberne bruger og brugerinddragelse er kommet i fokus i forbindelse med den nye sociale lovgivning: Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Aktivloven (1998). Der l gges op til et nyt syn p borgere, hvor borgernes rettigheder og pligter som brugere af de offentlige myndigheders sociale tilbud (se ogs Kristiansen i denne publikation) fremh ves. Begreberne bruger og brugerinddragelse signalerer, at brugerne af offentlige tilbud tr ffer et frivilligt, velinformeret og demokratisk valg, n r de benytter sig af et socialt tilbud (fx et v rested eller behandlingssted), og at de derigennem er aktive medspillere i l sningen af deres egne problemer. Lovgivningen bygger s ledes p en id , der foruds tter, at brugere af offentlige tilbud selv kan og skal tage ansvar for deres eget liv.
Dette udm ntes ved, at brugerne selv skal tage ansvar for udviklingen af deres egen sag inden for rammerne af den offentlige hj lp. Dette kr ver dog s rlige kompetencer. Det kr ver, at man i et vist omfang kan strukturere sin hverdag, m de til tiden, tale h fligt og ikke mindst finde rundt i det offentlige system - noget, som kan v re sv rt at h ndtere for socialt udsatte.
De offentlige myndigheder har dog en forpligtelse til at skabe tilbud, der er sammenh ngende og brugerinddragende, og f lgelig er der ogs et stigende antal offentlige sociale tilbud, hvis opgave det er at rumme socialt udsatte. Ved at blive inddraget i egen sag og behandling, er det tanken, at brugeren med tiden kan opn kompetencer, som s tter ham eller hende i stand til at tage ansvar for eget liv (se Bjerge i denne publikation, Thomsen 2002).
Umiddelbart klinger brugerinddragelse positivt og fremst r som noget, alle kan drage fordel af. Sp rgsm let er dog, hvad den nye politik og lovgivning indeb rer for de socialt udsatte og for de offentlige tilbud, de g r brug af. Bag intentionerne i den sociale lovgivning eksisterer nemlig det paradoks, at brugere af sociale tilbud netop har brug for disse tilbud, fordi de har sv rt ved at finde ansvarlige l sninger p deres problemer. Form let med denne artikel er at vise, hvordan implementeringen af brugerinddragelse i praksis foreg r, n r den skal fungere i et sp ndingsfelt mellem lovgivning, national og kommunal politik, og frontmedarbejderes og brugeres normer og v rdier. Analysen tager udgangspunkt i empiri fra en etnografisk unders gelse af brugerinddragelse i offentlige sociale tilbud. I artiklen pr senteres en brugers mange rige erfaringer med det sociale system, is r i relation til brugerens situation som heroinmisbruger, hvilket er en v sentlig pointe, idet behandling for heroinmisbrug medf rer en r kke kontrol- og myndighedsaspekter i brugerens kontakt med de offentlige sociale myndigheder. Denne brugers case er valgt, fordi den viser nogle dilemmaer, som mange heroinmisbrugere tog op i unders gelsen. Casen kan s ledes kontekstualiseres i forhold til interviews med andre brugere og frontmedarbejdere om disse dilemmaer.
Mellem politisk teknologi og social praksis
I mange antropologiske studier af politik og lovgivning fokuseres der p , hvorledes forskning om politik, lovgivning og disses udm ntning i konkrete praksistilbud m forholde sig til de processer, der foreg r mellem det statslige niveau, forvaltningsniveauet og praksisniveauet. Der fokuseres p , at politiske processer er en del af social praksis p og mellem alle niveauer (J hncke 2002: 33, se ogs Shore Wright 1997). Shore og Wright argumenterer for, at politik og lovgivning m ses som en politisk teknologi. Politisk teknologi opfattes som et instrument i organiseringen af samfundet og har indflydelse p , hvordan borgere i samfundet opfatter og konstruerer sig selv. Politiske og lovgivningsm ssige processer er en del af de samfundsm ssige diskurser, der er med til at kodificere sociale normer og v rdier. Disse diskurser kommer til at fungere som en guide for ansvarlig samfundsm ssig opf rsel. De grupper, der behersker diskursen, opn r empowerment, og andre, der ikke kan leve op til disse normer, udelukkes (Shore Wright 1997: 7). Eksempelvis kan det nye fokus p bruger og brugerinddragelse ses som en form for empowerment for de borgere, der kan tage ansvar for eget liv p en samfundsm ssigt acceptabel m de. Sp rgsm let er dog, om socialt udsatte kan udnytte disse tiltag i deres kontakt til de offentlige myndigheder.
I analysen af politiske og lovgivningsm ssige processer er det ofte muligt at identificere bestemte kodeord (Shore Wright 1997). Disse kodeord repr senterer v rdier og ideologier, som implementeres p alle niveauer i forvaltningen, men ofte p en m de og i en form, hvor betydningen er taget for givet og pr senteres som almindelig sund fornuft, hvorved det bliver sv rt at udfordre v rdier, der ligger bag politikken (ibid: 12). Bruger, brugerinddragelse og helhedsorienteret indsats er s danne kodeord, der optr der i den sociale lovgivning og i vejledninger til lovgivningen, i kommunale m ls tninger og i offentlige sociale tilbuds virksomhedsplaner.
Rammerne i lovgivningen i forhold til brugerinddragelse er v rdibaserede snarere end konkrete. Brugerinddragelse omtales som en praksis, hvor brugere skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af egen sag (Retssikkerhedsloven 4). Hvad medvirken indeb rer, og hvordan det skal foreg , beskrives ikke, og det er derfor ikke klart, pr cis hvordan lovgivningen opfyldes (se ogs Kristiansen i denne publikation). Fortolkningen er op til forvaltningen og til akt rer i feltet. Derfor er det interessant at se p , hvad der sker i praksis.
Sally F. Moores begreb, det semi-autonome sociale felt, er velegnet til at analysere relationen mellem lovgivning og dennes udm ntning i samfundet (1978). Moore beskriver lovgivning som et instrument, der altid vil ramme ned i allerede eksisterende normer, rammer og v rdier, og dens konkrete udm ntning vil v re p virket af akt rer i feltet, is r i de tilf lde, hvor lovgivningen er pr get af intentioner og hensigter snarere end konkrete retningslinier. Med dette begreb bnes op for b de at se politik og lovgivning omkring brugerinddragelse som en politisk teknologi, der s ger at fremme bestemte v rdier og en bestemt type ansvarlig samfundsborger, og samtidig analysere, hvordan denne politiske teknologi m des af handlende individer, der b de p virkes af og p virker det praksisfelt, hvori det hele m des.
Om at se brugerinddragelse i en st rre sammenh ng
Argumentet i denne artikel er alts , at udm ntningen af en given politik og lovgivning med fordel kan studeres i praksis og ligeledes i en st rre kontekst. I unders gelsen af brugerinddragelse i sociale tilbud anvendtes traditionelle etnografiske metoder som deltagerobservation og interview med informanter p alle niveauer, fra brugere over frontmedarbejdere til ledere. Et centralt fokuspunkt i unders gelsen var brugerinddragelsen i den helhedsorienterede indsats omkring brugernes sag. Da en brugers sociale sag kan forgrene sig i mange forskellige institutioner, anvendte jeg extended-case metoden, der er udviklet af antropologen Max Gluckman til at s tte en begivenhed (eller en case) i en st rre social, kulturel, politisk- konomisk og historisk kontekst (Gluckman 1955, Burawoy 1998, Vincent 1990: 416). En extended-case analyse behandler en r kke begivenheder, hvor de samme akt rer er involverede i sociale situationer, hvori rammer for handling struktureres og restruktureres l bende under processen. For at forst betydningen af en bestemt begivenhed eller problemstilling for de involverede personer, er det n dvendigt at have indsigt i den omkringliggende kontekst og i konsekvensen af problemstillingen, og beslutninger og handlinger relateret dertil.
Under feltarbejdet blev der som n vnt foretaget deltagerobservation og lavet interview om brugerinddragelse med b de brugere, frontmedarbejdere og ledere. Derefter blev et antal interviewede brugeres sagsfiler hos de offentlige myndigheder udskrevet - naturligvis med brugernes samtykke. Jeg havde s ledes i unders gelsen adgang til dokumenter fra den kommunale socialforvaltning og arbejdsmarkedsafdeling, fra misbrugsbehandling, egen l ge, kriminalforsorgen, forsorgshjem med flere, og opn ede derved indblik i offentlige myndigheders skriftlige begrundelser for iv rksatte handlinger i relation til den enkelte bruger. P denne m de kunne brugernes nuv rende situation analyseres og forst s i en st rre sammenh ng og kontekstualiseres i forhold til data fra deltagerobservation og andre interview i unders gelsen. Efter en analyse af de centrale temaer og brydningspunkter i sagerne, blev brugerne igen interviewet om deres sag .
Nedenfor pr senteres Wahids case. Casen er beskrevet p baggrund af sagsfilerne, interview med Wahid om sagen og observation under feltarbejdet, og er specifikt beskrevet i relation til praksis omkring offentlige behandlingstilbud for heroinmisbrugere. Den giver et indblik i det komplekse felt, brugere og frontmedarbejdere i forvaltningsm ssige tilbud befinder sig i, n r de skal skal inddrages og inddrage i behandlingen af brugernes sag. Casen viser, at det at ud ve brugerinddragelse handler om meget mere end det konkrete m de mellem en bruger og et socialt tilbud.
Et nske om hurtig behandling - Wahids case 2
Wahid er midt i 40 erne og krigsflygtning. Han har ingen familie i Danmark. De af hans sagsfiler, som unders gelsen fik adgang til, omfatter dokumenter fra sagsbehandlere i kommunen, behandlere p adskillige behandlingscentre for misbrugere, studievejledere, l ge mm. Dokumenterne viser et forl b, hvor Wahid f rste gang er i kontakt med behandlingssystemet i 1998, efter han i en rr kke har taget h rde stoffer. Han er igennem flere nedtrapninger og d gnbehandlingsophold og bliver ogs flere gange stoffri. Alle de offentlige instanser, han er i kontakt med, vurderer, at han klarer sig godt og arbejder seri st med at blive stoffri, men at han har det psykisk d rligt. Han har gang p gang tilbagefald til stofmisbruget.
I en stoffri periode f r han tilkendt revalideringsydelse, og i efter ret 2000 starter han p en l ngerevarende uddannelse. I et interview fort ller Wahid, at han var glad for studiet og f lte, han klarede sig godt fagligt. Uddannelsesinstitutionen skriver i et brev til hans kommunale sagsbehandler, at Wahid klarer sig godt p studiet, men vurderes at have behov for psykologhj lp til bearbejdning af indre personlige og f lelsesm ssige sp ndinger. Psykologhj lpen kommer ikke i gang, inden Wahid har tilbagefald til stofferne et par r inde i studierne. Efter nogle m neder i misbrug henvender han sig til et offentligt ambulant behandlingscenter for misbrugere, fordi han igen nsker at komme i behandling. Han bliver visiteret til et seks m neders d gnbehandlingsophold med henblik p at blive stoffri. Han afbryder imidlertid d gnbehandlingsforl bet efter et par m neder, selvom planen var et l ngere ophold. Han begrunder selv dette med, at det var lykkedes for ham at blive stoffri. I et interview forklarer han, at han var bange for at v re for l nge v k fra studiet, men at han gik med p behandlingscenterets forslag til hans handleplan. Hans egen plan var hele tiden, at vende tilbage til studiet s hurtigt som muligt.
Tilbage i sin hjemby henvender han sig p behandlingscenteret, der visiterede ham til behandling, og fort ller, at han er stoffri og er rejst hjem fra d gnbehandlingen for at starte et nyt semester. Han vil gerne have noget ambulant efterbehandling, men f r at vide, at han nu betragtes som v rende ude af deres system. Wahid fort ller, at han f lte, at hans misbrugsbehandler var vred, fordi han afbr d behandlingen og ikke tog et rs orlov fra studiet, som de havde anbefalet. Han kunne ikke indordne sig under den handleplan, og konsekvensen var, at han mistede forbindelsen til behandlingsstedet og sin misbrugsbehandler. Helst ville han have fortsat studiet samtidig med fortsat samtalebehandling p behandlingsstedet: Jeg havde forventet, at de havde st ttet mig lidt, men p den anden side, s havde jeg jo forladt planen, s jeg f lte mig ogs skyldig.
Da han efter f m neder falder tilbage i misbrug, henvender han sig i stedet til et privat behandlingssted. I f lge ham selv, b de fordi han f lte sig skyldig over at have brudt handleplanen, og fordi han havde mistet tilliden til, at det offentlige behandlingssted kunne hj lpe ham, samtidig med at han vedligeholdt sit studie. Det private ophold havde han ringe succes med, og han var efterf lgende i et l ngerevarende misbrug uden at s ge behandling. Til sidst eskalerer misbruget, og han kan ikke l ngere klare studiet. Da han heller ikke kan financere misbruget, henvender han sig igen til det offentlige behandlingscenter. Han fort ller, at han mod sin egen forventning blev venligt modtaget, men han skulle starte forfra i behandlingssystemet. Efter syv uger f r han bevilliget medicinsk behandling.
Den dag, jeg m der ham, er han netop begyndt p medicinsk behandling, og han sidder i et opholdsrum p behandlingscenteret efter at have indtaget medicinen. Han har det meget d rligt og siger, han har m ttet vente to m neder p at komme i medicinsk behandling. B de denne dag og i senere interview er et centralt emne for ham, at det tog for lang tid at komme i gang med den ambulante medicinske behandling.
For det f rste skal det ikke tage s lang tid at komme i gang med behandling. Jeg har ikke set en eneste narkoman, som var tilfreds med den tid, de bruger til at s tte gang i behandlingen. Det er en k mpestor ting, for jeg har set, hvordan mange af dem falder fra. Det tager to m neder. S skal man komme hver uge og vise, at man er motiveret. Men jeg tror, de behandlere mangler forst else af, at vi er narkomaner. Hvis vi kunne tage ansvar, s var vi ikke narkomaner.
I de kommende m neder er Wahid vred og irriteret over, at han har m ttet vente s l nge p at f ambulant medicinsk behandling, og at han nu igen skal vente p at komme i d gnbehandling for at blive stoffri. Hans misbrugsbehandler har sagt, at han skal i forbehandling f rst for at forberede sig p d gnbehandlingen. Det har han v ret nogle gange f r og mener at vide, hvad der venter ham. I udgangspunktet er det stadig hans dr m at vende tilbage til studiet, hvor han mangler to semestre. Hans misbrugsbehandler vurderer dog situationen anderledes. Hun fort ller p en behandlingskonference, hvor behandlerne indbyrdes diskuterer brugernes forl b, og hvor jeg er til stede, at Wahid er alt for optaget af at vende tilbage til sit studie, og at han nok ville v re mere motiveret for behandling, hvis han ikke havde dette i hovedet. Det fort ller hun ogs senere Wahid, som forlader hende i vrede. Han mener, han er meget motiveret, det har v ret en stor beslutning at sp rge om behandling, og derfor mener han ogs , at han skulle have v ret hurtigt i b de medicinsk behandling og d gnbehandling. Han vil dog ikke have et langt ophold p et d gnbehandlingssted, som behandlingscenteret anbefaler.
Wahids misbrugsbehandler diskuterer denne og lignende sager med en kollega, mens jeg er til stede. Misbrugsbehandleren mener, der er indberetningspligt i forhold til den kommunale sagsbehandler. Dette begrundes med, at hans stofmisbrug er problematisk, idet Wahid p et tidspunkt i sin uddannelse skal have med b rn at g re. Kollegaen mener, at man kun skal indberette eller udlevere oplysninger til andre offentlige myndigheder, hvis det er af afg rende betydning for hans sagsbehandling, da tilliden mellem bruger og behandler er meget vigtig. Efterf lgende modtager Wahids kommunale sagsbehandler dog et brev fra hans misbrugsbehandler, hvori der st r, at han ikke har fokus p at blive stoffri. Han er g et fra en type substitutionsmedicin til en anden, og det vurderes, at han derved lettere vil kunne have et sidemisbrug af stoffer. Hans misbrugsbehandler skriver desuden, at hans revalideringsplan til at fuldende studiet ikke kan st ttes, da han b r koncentrere sig mere om at blive stoffri og mindre om at p begynde studiet igen. Det vurderes igen, at han har store psykiske problemer.
Wahid bliver indkaldt til et m de med sin kommunale sagsbehandler, hvor misbrugsbehandleren insisterer p at v re til stede, selvom Wahid ikke nsker det. Han fort ller efterf lgende, at han har en f lelse af, at medarbejderne har snakket sagen igennem f r og kender hinanden. Misbrugsbehandleren skriver i Wahids sagsfiler, at hun var til stede for at st tte b de den kommunale sagsbehandler og Wahid. Wahid f r p dette m de at vide, at hans revalidering stoppes. Det betyder, at han skal overg til kontanthj lp, og det kan han ikke f , s l nge han er tilmeldt sit studie, og han er derfor n dt til at melde sig ud og ikke blot holde orlov. Han mister ikke kun konomi, men sin uddannelse - m ske de r han har best et - og revalideringsplanen. I et brev fra den kommunale sagsbehandler f r han at vide, at hans revalideringsplan muligvis kan genoptages, men da han overg r til en ny sagsbehandler i kommunen, efter han er kommet p kontanthj lp, f r han et brev, hvor der st r, at hans uddannelse vurderes som urealistisk. Her f lger uddrag fra brevet: uddannelsesbevilling oph rt, idet ( ) uddannelsen vurderes ikke at v re noget for dig, p grund af dit tilbagevendende misbrug gennem mange r. Foruds tning for en ny revalideringsplan er at f lger behandling stabilt igennem l ngere tid. vurderes at tilh re m lgruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate, p grund af problemer udover ledighed. Derefter klassificeres hans sag som uden indsats.
Wahid fort ller, at han f lte, alt blev taget fra ham ved dette m de, og han f lte sig ikke s rlig motiveret for at arbejde med misbrugsbehandleren efterf lgende. Det sidste interview med ham finder sted 8 m neder efter, han henvendte sig til behandlingscenteret sidste gang, og i den mellemliggende periode mener han selv, at han har f et det betydeligt d rligere. Om det forl b, han har v ret igennem, siger han:
Et eller andet sted kan jeg godt se logikken i det. Jeg kan ikke arbejde i ( ) med misbrug. Men angsten for at falde fra studiet, den ligger tungt. Jeg synes, hun skulle give mig en chance, hvor jeg kunne afgiftes hurtigt, 20 dage-en m ned, s kunne jeg forts tte studiet. Men det var der ikke mulighed for, og det kunne jeg ikke ford je. Jeg synes ikke, hun st ttede og hjalp mig, hun straffede mig bare, delagde bare tingene for mig. Jeg kan ikke se, hvad jeg fik af hj lp. Jo, de henviste mig til l gen, s jeg fik noget metadon. Men hun tog noget fra mig, en mulighed fra mig, og gav ikke til geng ld nogle muligheder.
Wahid er under det sidste interview i forbehandling for senere at komme i d gnbehandling. Han synes ikke, han f r meget ud af det, men har accepteret, at han skal den vej, hvis han vil have stoffri behandling. Han ved ikke, om han kan f endnu en revalidering, men han kan godt se, at papirerne ikke er positive i den retning. Alligevel har han netop lavet en ny ans gning til sit uddannelsessted om optagelse.
Wahids case viser, hvor komplekst det er at tale om brugeres eget ansvar, brugerinddragelse og udvikling af kompetencer, n r det handler om socialt udsatte, som fx misbrugere. Samtidig giver den et indblik i den tilstand og situation, en bruger kan v re i, n r frontmedarbejdere skal inddrage vedkommende, og hvordan dette opleves af en bruger. Casen kan p den ene side l ses som en misbrugers manglende evne og motivation til at tage ansvar for eget liv og komme ud af sit misbrug, trods gentagne indsatser fra offentlige tilbud. P den anden side kan den ses som et eksempel p offentlige myndigheders vanskeligheder med at rumme og hj lpe den, der afviger fra de g ldende samfundsnormer.
I nyere litteratur om socialt arbejde med socialt udsatte brugere er der kommet fokus p , hvordan brugerne m underkaste sig samfundets kategorier og definition p deres situation for at f hj lp (se fx J rvinen et al. 2002; J rvinen og Mik-Meyer 2003). Brugeres accept af at modtage hj lp indeb rer, at de ser sig selv med bestemte behov, og at de underkaster sig de rammer, den sociale indsats har. Herved underkaster de sig de sociale myndigheders og samfundets normer for rigtig adf rd. De, der kan det, f r en nemmere vej til hj lp fra de offentlige myndigheder, men det kr ver som n vnt, at de kan bidrage aktivt og p den rigtige m de. Kan en bruger ikke det, bliver vedkommende nemt set som et problem , der ikke forst r rammerne og spillereglerne for hj lpen , ikke er motiveret for udvikling , mangler erkendelse af eget problem og tilstand . Derudover bliver misbrugere ofte beskrevet som havende en misbrugsadf rd, der indeb rer, at de forventes at lave splitting , spille folk ud mod hinanden, forn gte deres egen situation, lyve mm. Hvis brugeren klager for meget, bliver ovenst ende forst elser blot bekr ftet.
Wahid siger til sidst, at han har affundet sig med, at han skal igennem en lang behandlingsperiode for at blive stoffri. Han tilf jer, at han godt vidste, at det kun var behandlingscenteret, der kunne hj lpe ham. En m de at tolke dette udsagn p i henhold til ovenst ende er, at Wahid nu definerer sig selv i overensstemmelse med de g ldende samfundsnormer for hans situation som misbruger.
Denne tolkning er formentlig delvist d kkende for Wahids situation, men i m det mellem brugere og frontmedarbejdere foreg r langt mere end blot en n rmest hegemonisk accept af g ldende samfundsnormer og kategorier. En anden tolkning, som beskrives af frontmedarbejdere i misbrugsbehandling, og som uddybes nedenst ende, er, at Wahid nu har opn et tillid til, at behandlingscenteret har erfaring med, hvordan en misbruger bedst kommer ud af sit misbrug. Selvom han havde kritik af m den, som behandlingen begyndte p , siger han samtidig om selve behandlingscenteret:
N r jeg kommer der, s kan jeg huske, hvordan det var p gaden, jeg f lte mig som en herrel s hund, et gadekryds, og s snart jeg kom der, tog de sig af mig. S begyndte mit selvv rd og min selvtillid , det fik s dan lidt benzin. S f lte jeg mig styrket. S f lte jeg, at jeg var menneske for f rste gang.
Wahids case viser, hvor komplekst m det mellem brugere og de mange medarbejdere p de sociale tilbud er. Det sted, hvor brugerne m der de offentlige myndigheder og tilbud, kan beskrives som et semi-autonomt felt, fordi det er p virket af kommunalpolitiske v rdier, m l og ressourcer, forskellige lovgivninger, frontmedarbejdernes faglige og personlige v rdier, og brugernes nsker og handlinger, som alle har mulighed for at p virke handling og beslutninger i feltet. Jeg skal i det f lgende n rmere analysere nogle af de elementer, der spillede ind i den beskrevne case.
Lovgivning, regler og ressourcer
Misbrugsbehandling er ofte forbundet med kontrol, is r for heroinmisbrugere, hvilket skaber rammer for behandlingen. Disse er vanskelige for brugerne at acceptere, ogs selv om de egentlig nsker behandling. I den beskrevne case nskede Wahid behandling, og gerne meget hurtigt, for at kunne holde sammen p de elementer, han s som vigtige i sit liv. For Wahid var uddannelsen det centrale indhold og m l i hverdagen.
I lighed med andre heroinmisbrugere interviewet i unders gelsen havde han fokus p at komme hurtigt i medicinsk behandling og derefter hurtigt i d gnbehandling, for at komme ud af misbruget. Lignende udsagn om tidsrammen for behandling gik igen og igen i unders gelsen. Brugerne havde sv rt ved at forst , hvorfor de ikke kunne komme hurtigt i behandling, og der var mange bud p rsagen. Spekulationerne gik p alt fra straf til bureaukrati.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents