Fremtidens stormagter
75 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Fremtidens stormagter , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
75 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

BRIK er blevet et buzzword blandt investorer, meningsdannere og beslutningstagere. Det henviser til verdensokonomiens nye 'fabulousfour'; Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Begrebet BRIK blev oprindeligt lanceret af finanshuset Goldman Sachs for at skubbe til den lidt hensygnende investeringslyst oven pa terrorangrebet mod USA 11. september 2001 ved at forudsige, at BRIK vil overhale de gamle G8-stater i 2050.Selv om de fire BRIK-stormagter er yderst forskellige, har de alle med stort held fulgt en eksportorienteret globaliseringsstrategi gennem de seneste artier. Det kendetegnende ved disse fire lande er:BefolkningsmAessigt meget store okonomier Langvarigt hoje vAekstrater Enorme middelklasser Abne, eksportorienterede okonomier Statsligt styret globalisering Stormagter i sikkerhedspolitisk forstandDenne antologi underkaster hver enkelt BRIK-land en nAermere analyse, og som helhed bliver BRIK droftet som koncept og magtpolitisk udfordring for USA og EU, og bogen kommer ogsa med mulige svar herpa.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2010
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245752
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Fremtidens stormagter
BRIK erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien og Kina
FORORD
Bogen her er frugten af et fler rigt forskningsprojekt om BRIK-landenes globalisering - et forskningsprojekt, der har modtaget st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Globaliseringsprogrammet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Selve bogudgivelsen har nydt st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, BRIK-projektet og Sydinvest. Vi skylder dem alle mange tak!
Undervejs i vores forskning og ved bogens tilblivelse har vi ogs f et hj lp p anden vis: Dels sekret rbistand af Anne-Grethe Gammelgaard, Else L vdal og Helle Bundgaard samt biblioteksassistance ved Karen Prehn og regnskabsstyring ved fuldm gtig Inge Rasmussen, alle fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Dels har vi f et hj lp til vores dataindsamling og meget andet af studentermedhj lperne Anne Toft S rensen, Katrine Vasegaard, Lars Sk rris Olsen, Henrik Boesen Lindbo Larsen, Morten Larsen Nonboe og Julie Marie Brix Olesen. Vi er dem alle tak skyldig, og L gumkloster Refugium skal have tak for husly og arbejdsro.
Endvidere har vi nydt godt af at kunne interviewe en lang r kke lokale sagkyndige p vores rejser til BRIK-landene, men det vil f re for vidt at opregne dem alle her. Vi vil dog n vne den gavn, vi har haft af danskere udstationeret i BRIK-landene s som Dansk Industris Own Man in Brazil - og Own Man in Russia-kontorer, den Kgl. Danske Ambassade i Moskva, OMI-afdelingen p Dansk Industris hovedkontor i K benhavn samt Skako, F borg.
Vi vil tillige rette en tak til vores anonyme referee samt direkt r Jesper H iland fra Novo Nordisk for at have genneml st manuskriptet og givet os nyttige kommentarer. Vi har f et indspark fra studenterne p diverse seminarer om BRIK-landene og ligeledes nyttige kommentarer til dele af manuskriptet fra vore kolleger i afdelingen for international politik p Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Sidst, men ikke mindst vil vi takke vores familier for overb renhed over for vores lejlighedsvise fysiske og mentale frav r i forbindelse med arbejdet p bogen.
Forfatterne
* Global Competitiveness Report beregner scoren ud fra over 90 faktorer s som uddannelse, infrastruktur og markedseffektivitet. Tallene g lder rene 2009 - 2010 - bem rk, at Brasiliens score som noget nyt overg r Ruslands.
Kilder: CIA World Factbook (2009); Wikipedia, Transparency International 2009, Global Competitiveness Report 2009 - 2010 og andre kilder.
HVAD ER BRIK?
Hvad har BRIK-landene til f lles og hvad adskiller dem?
Af Mette Skak
Fru forbundskansleren var inde p det. Indiens og Kinas samlede BNP i k bekraftpariteter overg r USA s. Opg r man p samme m de BNP et for landegruppen BRIK - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - overg r det EU s samlede BNP. Og eksperterne mener, at denne kl ft vil vokse inden for en overskuelig fremtid. Der er ingen tvivl om, at de nye globale v kstcentres potentialer vil blive omsat i politisk indflydelse i fremtiden.
Med disse triumferende vendinger fik Ruslands pr sident Vladimir Putin sat BRIK-landene - opkaldt efter forbogstavet i landenes navne - p den internationale dagsorden over for et m bende internationalt publikum best ende af beslutningstagere som fx USA s forsvarsminister Robert Gates. Det skete p den sikkerhedspolitiske konference i M nchen i februar 2007. Selv om Brasilien, Rusland, Indien og Kina ikke er g et fri af den verdens konomiske krise, er det en krise, der yderligere understreger deres betydning som verdens konomiens nye lokomotiver - som Japan og Tyskland var det i gamle dage. Nogle analytikere anser denne magtforskydning i international politik og konomi for den virkelige 11. September - underforst et: Al Qaedas terrrorangreb p USA i 2001 var en simpel forbrydelse og som s dan en mere forbig ende krusning p overfladen (Zakaria, 2008). Bogen her vil vise, at BRIK-landene er blevet vigtige brikker i det globale spil, som alle b r have je for. Alts BRIK erne som mundret betegnelse.
Bogens analyser vil stille skarpt p globalisering. Ikke i den g ngse betydning af et udefra kommende chok, der rammer alle klodens samfund, men derimod som et bevidst politisk valg truffet af den enkelte stat, i dette tilf lde hver enkelt BRIK-lands regering. Det drejer sig om at finde svar p sp rgsm let: Hvordan har BRIK erne grebet deres egen globalisering an? Hvilke teoretiske modeller for enkeltstaters udvikling og globalisering passer p dem? Ang ende globalisering benytter bogen f lgende praktiske overs ttelse : Statens politik for sin bning mod omverdenen f rst og fremmest i konomisk henseende. Bogen indledes med en ganske grundig indf ring i hvad BRIK-konceptet g r ud p efterfulgt af dybdeanalyser af hver enkelt BRIK.
Indledningskapitlet er bygget op p den m de, at jeg f rst g r ind p den kritik, der er blevet rettet mod at oph je Brasilien, Rusland, Indien og Kina til en samlet konomisk magtfaktor i verdens konomien. Dern st f lger historien om, hvem der har fundet p BRIK-begrebet, og hvordan begrebet er sl et an og ligefrem har p virket den internationale politik og konomi. Ogs den opsigtsv kkende konomiske prognose bag BRIK-begrebet pr senteres. S f lger en gennemgang af de i alt syv karakteristika, der pr ger BRIK erne, som svar p sp rgsm let: Hvad har BRIK-landene til f lles? Her bliver l seren til sidst sporet ind p bogens forslag til teoretiske tolkninger af BRIK ernes adf rd.
Derp f lger et underkapitel, der pr senterer bogens statsteoretiske perspektiv p BRIK erne. Det tager udgangspunkt i konkurrencestaten , dvs. en stat, der ud fra bevidstheden om den intense konkurrence fra andre konomier arbejder m lrettet p at h jne sin egen konomiske konkurrenceevne som middel til at sikre v kst og velf rd under globaliseringens vilk r. Ang ende sp rgsm let om, hvad der adskiller BRIK erne , munder indledningen ud i en fremh velse af, at BRIK reelt best r af to vidt forskellige undergrupper p hver to lande, der til geng ld indbyrdes har en r kke tr k til f lles. Til allersidst l gger indledningen op til analyserne af henholdsvis Brasiliens, Ruslands, Indiens og Kinas globaliseringspolitik. For det egentlige form l med bogen er at indkredse det s regne ved hvert BRIK-lands udgangspunkt og redeg re for dets konomiske bning over for omverdenen som vores bidrag til BRIK-forskningen.
Om kritikken af BRIK
Man kan lige s godt tage tyren ved hornene og vedg som det f rste, at BRIK-begrebet ikke uden videre er blevet accepteret, men faktisk har m dt en del kritik. Mange har umiddelbart sv rt ved at se, at Brasilien, Rusland, Indien og Kina skulle have noget n vnev rdigt til f lles, og indtil for nylig har der da heller ikke v ret alverden af indbyrdes samarbejde mellem BRIK erne at henholde sig til. Kritikken sl r navnlig ned p f lgende punkter: Landene er for heterogene til, at det giver mening at anse dem for en gruppe. Den verdens konomiske krise vil tr kke gulvt ppet v k under BRIK. Kvalitativt er BRIK-koalitionen kun en diffus gruppering i international politik. Der findes andre fremstormende konomier, der er lige s interessante. Kun Kina og Indien skal tages alvorligt som afg rende brikker i det globale spil. Kina er BRIK s muskler. Uden Kina er resten af gruppen blot en tam BRIe-ost! Fremskrivningerne af BRIK ernes v kst hviler p problematiske foruds tninger.
Den f rste indvending , at BRIK er for heterogen en gruppe til, at det giver mening at oph je dem til en s rskilt gruppering, virker umiddelbart rigtig. De fire lande er un gteligt forskellige kulturelt, strukturelt osv. Men det er ikke mere besynderligt at tale om BRIK-landene under t end det er at tale om G7, dvs. de gamle industrimagter USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada, som er en lige s heterogen stormagtsklub. Der er jo enorme forskelle mellem de tre f rste, ja selv de europ iske G7-magter er v sensforskellige indbyrdes. S jo - man kan godt sige, at det svarer til at blande bler, p rer, bananer og appelsiner, n r man g r BRIK som gruppe til noget s rligt. Det er dog n ppe klogt p forh nd at udelukke en n rmere unders gelse af BRIK-f nomenet; just det er form let med denne fremstilling.
Den anden indvending , at krisen vil tr kke gulvt ppet v k under BRIK, var is r fremme i efter ret 2008, da hele verdens konomien blev bl st omkuld af subprime-krisen og b rskrakket i USA. Efterh nden er den blevet erstattet af en forventning om, at de fleste BRIK er faktisk vil klare sig bedre gennem krisen end OECD-landene, dvs. hele den vestlige verden samt Japan og et par stykker til. Det skyldes blandt andet BRIK ernes store hjemmemarkeder, og at deres finanssektorer i flere tilf lde p forh nd var statsdominerede og konservative i deres l nepolitik. Krisens indvirkning p BRIK erne tages op i hvert af kapitlerne om de enkelte BRIK-lande. Derfor vil jeg her blot pege p , at Den Internationale Valutafond, (herefter IMF), og Verdensbankens forskellige prognoser for BRIK ernes v kst i 2009 og videre frem - p n r prognoserne for Rusland - befinder sig i et langt h jere luftlag end prognoserne for OECD-landene.
Den tredje indvending , at BRIK-koalitionen er for diffus til, at man kan tage den alvorligt som gruppering, har noget for sig - og s alligevel ikke. Det er klart, at BRIK p ingen m de t ler sammenligning med akt rer som EU, hvad ang r integration og handlekraft. Men mindre kan faktisk g re det. Hvis man ser p udviklingen i BRIK-landenes indbyrdes forhold gennem de seneste r, m man sige, at der i det mindste p beslutningstager-niveau begynder at udkrystallisere sig en selvbevidsthed som gruppe pga. den betydning, omverdenen till gger den. Det viser bningscitatet med Putins udtalelser i M nchen; mere om det senere. Endvidere er det vigtigt at forst , at gruppen slet ikke beh ver at v re s rlig sammensvejset og fremst som akt r for at v re et relevant emne at kaste sig over. For BRIK som begreb handler f rst og fremmest om den forventede udvikling i firkl verets andel af verdens samlede produktion og forbrug - alts strukturelle forskydninger i verdens konomien, der har betydning for verdenspolitikken. Pointen er, at BRIK som f nomen siger noget om oph ret af koncentrationen af magt omkring USA, som vil v re karakteristisk for det 21. rhundrede (Zakaria, 2008: 37). At BRIK erne s tilmed begynder at agere som gruppe, g r blot emnet endnu mere sp ndende.
Den fjerde indvending , at der er andre fremstormende konomier at besk ftige sig med, er korrekt. Her plejer man at n vne Sydkorea, Tyrkiet, Indonesien, Sydafrika og Mexico. De indg r ligesom BRIK erne i den s kaldte G20-gruppe best ende af klodens 19 toneangivende konomier: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland og USA samt EU som organisation. Under verdenskrisen er G20 blevet til det globale krisestyringsforum p bekostning af b de G7 (G8, n r man regner Rusland med til G7, hvad man strengt taget skal) og FN, hvilket p sin side er interessant.
Den omst ndighed, at alle BRIK erne sidder med ved bordet i G20 og i nogen grad afstemmer deres positioner i forvejen, bekr fter BRIK s s rlige betydning. I forhold til det er de andre fremstormende ikke-vestlige konomier snarere enkeltst ende tilf lde og ikke den n sten symmetriske konstellation af r vareimport rer og -eksport rer, som BRIK er (se nedenfor). Litteraturen vrimler med akronymer, der helt eller delvis har BRIK erne med, fx BRICS (= Brazil, Russia, India, China and South Africa). Begrundelsen for at udvide BRIK med Sydafrika var, at s havde man en fremstormende konomi p alle tredjeverdenskontinenter repr senteret. Strengt taget er det ikke et sagligt argument, og Sydafrika er plaget af meget h j arbejdsl shed og andre alvorlige problemer.
Den femte indvending , at kun Kina og Indien skal tages alvorligt som afg rende brikker i det globale spil, er blevet fremf rt af journalisten John Lloyd fra Financial Times og investeringsr dgiveren fra The Frontier Strategy Group, Alex Turkeltraub (2006). De h vder, at Brasilien og Rusland ikke bare er langt mindre folkerige end de to asiatiske giganter, men er mere s vndyssende og dekadente konomier. Det er rigtigt, at Kina og Indien befolkningsm ssigt har potentialet til at kunne vende op og ned p magtforholdene i international politik og konomi. Ofte agerer deres beslutningstagere formentlig mere fremsynet end de brasilianske og russiske beslutningstagere. Men da de to asiatiske giganter indg r i BRIK-konceptet, g r deres s rlige dynamik jo ikke ideen om at udpege fremtidens fire konomiske sv rv gtere d rlig, tv rtimod. Endvidere skal man v re opm rksom p , at siden Lloyd og Turkeltraub (2006) skrev deres kritiske betragtninger om Brasilien og Rusland, har Brasilien haft megen fremgang p trods af verdenskrisen (se Brasilien-kapitlet).
Et af Lloyd og Turkeltraubs gode argumenter var deres forudsigelse af, at Rusland af strukturelle grunde kunne blive h rdt ramt af verdens konomiske rystelser (se Rusland-kapitlet). Fortalerne for BRIK fastholder imidlertid, at s vel Rusland som Brasilien har stof i sig til at overg en hvilken som helst europ isk konomi, hvis de f r gjort op med henholdsvis den eksportensidighed, der pr ger Rusland, og den hyperinflation, der tidligere har plaget de to konomier. Endvidere er Rusland og Brasilien pga. deres h jere levestandard sammenholdt med Indien og Kina potente som k bedygtige markeder. Hertil kommer, at de komplementerer Kina og Indien som energi-, r vare- og f devareleverand rer. Denne indbyrdes arbejdsdeling hen over BRIK-aksen er et kerneargument for BRIK-konceptet (herom senere). Med andre ord ville Kina og Indien ikke have samme handlefrihed i eventuelle handelskonflikter med Vesten uden de to andre BRIK er; en pointe, der kendes som afkoblings-scenariet eller world without the West (Barma, Ratner og Weber, 2007; herom senere).
Den sjette indvending lyder: Kina er BRIK s muskler. Uden Kina er resten af gruppen blot en tam BRIe-ost og stammer fra den amerikanske publicist David J. Rothkopf (2009). Som argument minder det om den femte indvending, bortset fra, at det her er sk rpet til, at Kina alene, alts Kinas frav r, ville v lte BRIK-korthuset. Det er en variant af tesen om, at det i virkeligheden er Kina og USA tilsammen - Chimerica eller G2 , dvs. gruppen p kun to stater - der holder verdens konomien oppe; en tese, der visse steder dukker op som blot G1 i betydningen Kina som direkt ren for det hele. Tesen skyldes USA s enorme g lds tning til Kina og landets hen ved 2.300 mia. $ store valutareserver; noget, der under alle omst ndigheder g r Kina til en krumtap i verdens konomien. Ser man p BRIK ernes rlige eksport, som den har udviklet sig i perioden 1990-2008, bliver det meget tydeligt, at Kinas eksportevne er i en klasse for sig, selv om megen kinesisk eksport handler om videre forarbejdning til reeksport snarere end produktion fra bunden af - se figur 1.
I erkendelse af, at Kina faktisk er enest ende som BRIK-land, har vi derfor valgt at lade denne bogs kapitel om Kina fylde en hel del mere end de andre kapitler. Men deraf kan man ikke slutte, at Kinas s rpr g kuldkaster hele BRIK-konceptet. For det forholder sig s dan, at Kina som akt r ofte skyr rampelyset i international politik, derfor passer det Kina fint at samarbejde med de andre BRIK er om en mere multipol r verdensorden. Det g r BRIK-konceptet mere robust end som s , selv om gruppedannelsen muligvis hen ad vejen vil vise sig forbig ende. S BRIK giver en god ramme for at analysere de up agtede, men afg rende magtforskydninger i international politik, som globaliseringen aff der.
Figur 1. BRIK-landenes samt USA s og Danmarks rlige eksport af varer og tjenester

Note 1: Datamaterialet er for Kinas vedkommende eksklusive Macau og Hong Kong.
Note 2: Datamaterialet for USA eksisterer kun indtil r 2005 og for Danmark kun indtil r 2006.
Kilde: Verdensbanken, oktober2009.
Den syvende og sidste indvending er en kritik af metoden bag sp dommen om BRIK som det 21. rhundredes nye konomiske lokomotiver. Argumentet lyder, at fremskrivningerne af BRIK ernes v kst hviler p problematiske foruds tninger. Konkret peger kritikerne p , at BRIK-konceptet hviler p en uholdbar forestilling om, at der er uendelige ressourcer til BRIK ernes r dighed, navnlig hvad ang r energi og andre r stoffer (BRIC, 2009). Det er en variant af den velkendte kritik af det verdens konomiske kredsl b som hovedl s rovdrift p kloden - som noget, der vil ende med en akut produktionskrise eller en klima- og forureningskatastrofe. Det er en alvorlig indvending. Milj problemerne og omkostningerne ved BRIK s opstigen til konomisk stormagtsstatus skal bestemt ikke bagatelliseres. Dog er det problemer, som BRIK-landenes regeringer begynder at f jnene op for. BRIK erne er godt med p omr der som bioethanol og vindkraft (se Brasilien- og Indien-kapitlerne).
Heller ikke den gamle verden vil g fri af indbyggede problemer i v kstmodellen, det ved vi nu via finanskrisen. Ergo er det urimeligt at g re det til et argument, der i s rlig grad truer BRIK-dynamikken. Tv rtimod er der gensidig afh ngighed - interdependens - mellem konomierne. Det ved BRIK-landenes beslutningstagere godt, s de har s rligt under finanskrisen gjort det klart, at de er medspillere og ikke modspillere i den globale krisestyring. Der er intet principielt i vejen for, at den globale udvikling forts tter som et win win-spil med plads til alle (Zakaria, 2008). Ergo st r den metodiske kritik af prognosen om BRIK erne som opstigende magter ikke n dvendigvis s st rkt. Facit er, at der er god grund til at se n rmere p BRIK-landene b de under t og hver for sig for at blive klogere p , hvad de st r for.
Som afrunding p denne parering af kritikken mod BRIK, skal det sl s fast, at bogen her ingenlunde l gger op til at sidestille BRIK med milit ralliancer som NATO eller akt rer i klasse med EU. BRIK er tydeligvis et langt l sere forum, men dog et, der best r af fire markante og selvbevidste stormagter. BRIK har interesser, der samler dem - at g re verden mere multipol r, men samtidig fastholde den storpolitiske stabilitet og den bne, v kstbefordrende verdens konomi - og de har interesser, der deler dem, fx deres USA-politiske interesser (se Indien-kapitlet). Men hvem har egentlig fundet p begrebet BRIK og hvorn r? Hvad er sket siden da? Ser BRIK erne sig selv som BRIK er? Det er det n ste emne!
Er BRIK spin? Om BRIK s begrebshistorie og gennemslagskraft
Netop i m nederne efter 11. september 2001 var stemningen i international politik og konomi p et nulpunkt. Derfor besluttede det internationale finanshus Goldman Sachs at lade Jim O Neill, chefen for finanshusets globale markedsanalyser, udarbejde en 10- rs prog -nose for verdens konomiens hovedtendenser. Man ville henlede opm rksomheden p lovende, men oversete v kst konomier for at genoplive investeringslysten (Ryst, 2006). Herved fik O Neill je p BRIK-firkl verets konomiske magi og fandt p at kalde gruppen for BRICs - lydligt associerer det jo til det engelske ord brick , alts mursten (O Neill, 2001). Prognosen fik titlen Building Better Global Economic BRICs - den rummede nemlig en politisk opfordring. Det var p h je tid at give verdens konomiens store lovende markeder formel medbestemmelse over verdens konomien som de byggesten , ja hj rnesten for opbygningen af klodens samlede velf rd, de var blevet, mente O Neill. Det udviklede sig efterh nden til hans private korstog mod G7/G8 som et indspist, irrelevant forum i den nuv rende sammens tning.
Men det var f rst to r senere, at BRIK-konceptet slog an som noget, der fik b de banker og folk uden for finansverdenen til at sp rre jnene op. Det var da Goldman Sachs udgav O Neill-holdets langtidsprognose Dreaming with BRICs: The Path to 2050 (Wilson Purushothaman, 2003; Ryst, 2006). De f rreste samfundsforskere bryder sig om at begive sig ud i h ndgribelige sp domme og da slet ikke om ting, der ligger langt ude i fremtiden. Men her var der for en gangs skyld nogen, der vovede pelsen. O Neill og hans to pennef rere Dominic Wilson og Roopa Purushothaman kastede sig her ud i fremskrivninger af konomiske n gletal for BRIK-magterne ikke bare hen over en ti rig horisont, men for et halvt rhundrede - helt frem til 2050. Igen var pointen, at BRIK er vigtige brikker i det verdens konomiske spil. Men ikke nok med det. Hovedbudskabet var et konkret rstal for, hvorn r BRIK- konomierne ville overhale de gamle industri-stormagter, der ellers har status som verdens konomiens lokomotiver. Skels ret for BRIK- konomiernes overhaling af de traditionelle sv rv gtere satte de til 2039 (Wilson Purushothaman, 2003: 3). Pointen var alts direkte at holde de fire BRIK ers sandsynlige udvikling op mod tilsvarende fremskrivninger for de gamle konomiske stormagter.
Ikke overraskende l d der kritik af analysen fra kredse, der f r har br ndt fingrene p opreklamerede lovende markeder. De frygtede en gentagelse af tequila-krisen i Mexico 1994-1995 og Ruslands kollaps i 1998. O Neill forsvarede sig med, at BRIK er fire markante lande, der er deltagere i den moderne globaliserede verden (Ryst, 2006). Alts , at BRIK ernes globale horisont og ansvarsbevidsthed kl der dem bedre p til at blive klodens nye maskinrum end andre v kst konomier. Det er en p stand, der unders ges nedenfor under synsvinklen BRIK erne som stormagter. Hertil kommer en kvantitativ betragtning, der er kernen i BRIK-tesen. Nemlig at BRIK-markederne sammenlagt bygger p et fuldst ndigt overv ldende befolkningsunderlag, som ingen kan hamle op med. S ledes understreger 2003-prognosen, at BRIK-firkl veret repr senterer over 40 pct. af klodens befolkning (Kammerer, 2005). N r de over en mia. store befolkninger i s vel Kina som Indien indg r i BRIK, udg r de en formidabel v kstfaktor. Der ligger et enormt v kstpotentiale i det, hvis den kreative og produktive evne og k bekraft frig res i dette folkehav. Det foruds tter selvf lgelig, at Indien og Kina bevarer sammenh ngskraften som stater, men indtil videre er det g et forbavsende godt for begge de to s rdeles mangfoldige riger. Perspektivet g lder ogs andre folkerige stater som fx Indonesien med dets n sten 240 mio. indbyggere, tilf jer O Neill.
BRIK-prognosen foruds tter, at regeringerne i BRIK skaber institutioner og f rer en politik, der vedligeholder v ksten. Det er selvf lgelig en kilden sag. O Neill-holdet vedg r bent, at deres forudsigelse kan v ltes af politiske fejlgreb indadtil i BRIK erne, naturkatastrofer, storkrige osv. Men prognosen foruds tter ikke, at BRIK-landene agerer meget mere fremsynet, end de allerede g r, og prognosen rummer en liste med s rlige problemer, som det enkelte BRIK-land b r v re opm rksom p (Wilson Purushothaman, 2003). Det er en forsigtig, s vidt muligt realistisk prognose, der blot fremskriver, hvad man med rimelighed kan forvente af fremgang for BRIK erne ud fra den politik, de f rte pr. 2003, og de konjunkturer, der dengang omgav dem.
I s rdeleshed har O Neill-holdet undg et den faldgrube at foruds tte de h je v kstrater, der eksempelvis har karakteriseret Kina gennem de seneste rtier. N r f rst et land er kommet godt op i omdrejninger, vil der naturligt komme en konsolidering pr get af langt mere beskedne v kstrater, forklarer forfatterne og tilf jer: Derfor er det, at simple fremskrivninger giver t belige resultater, n r det drejer sig om langtidsprognoser . De forts tter: Hvis nu vi havde antaget, at Kinas v kst i BNP forts tter med de nuv rende 8 pct. hen over de n ste tre rtier, ville vi ende med at p st , at Kinas konomi vil tredoble USA s allerede pr. 2030 og v re 25 gange st rre end USA s i 2050 (Wilson Purushothaman, 2003: 6). Det sjove er, at fordi Kina nu ser ud til at klare sig p nt gennem krisen, begynder man at spekulere i, at Kina muligvis vil overhale USA senest omkring 2030.
Kort sagt: Selv om det er fristende at aff rdige O Neill Co.s sp domme som blot en konsulentrapport, ja et bestillingsarbejde fra det private investeringsfirma Goldmann Sachs, er der mere hold i BRIK-prognosen end som s (Not just straw men, 2009). Ikke mindst m man konstatere, at forudsigelserne har f et gennemslagskraft kloden over n sten som et nyt kommunistisk manifest om det rimelige i at magten spredes til fattigere egne af kloden (Zakaria, 2008: 37). BRIK erne selv begynder som antydet at optr de mere samlet i verdens konomiske sammenh nge, ergo er det ikke for meget sagt, at en konsulentrapport har f et f lger for virkelighedens internationale politik. Det er altsammen kommet bag p selv Jim O Neill, s der er grund til at se n rmere p det s regne forhold mellem spin og BRIK-realiteter.
Som det vil fremg af de efterf lgende kapitler, der g r i dybden med f rst Brasilien, s Rusland, Indien og sluttelig Kina, er hver af BRIK erne en konomisk succeshistorie. Det har vi forfattere oplevet p vores gentagne rejser til BRIK-landene i perioden 2006-2009 for at samle materiale til bogen. Vore analyser bygger p en blanding af akademiske afhandlinger, regeringsdokumenter, taler, nyhedsd kning osv. samt personlige interviews med kyndige lokale iagttagere af deres egne lande og verden udenfor. BRIK-f nomenet taler for sig selv som skinbarlig virkelighed, n r f rst man s tter sig ind i landenes forhold.
Samtidig er der indlysende momenter af spin i den m de, hvorp beslutningstagere bruger prognosen fra O Neill Co. S ledes antyder Putin (2007) med de ord, han citeres for indledningsvis, at han eller hans r dgivere er blevet grebet af O Neill-holdets glade budskab. Den kritik af de gamle satte industrimagter i G7, der ledsagede prognosen, passer ind i Ruslands og de andre BRIK ers kram. Visse kilder mener endog at vide, at BRIK-konceptets egentlige bagmand er Putin. Han siges at have lanceret en BRIK-aftale endnu tidligere end O Neill lancerede BRIK - ingen har dog set aftalen (BRIC, 2009). Men Rusland har ivrigt skubbet p en Rusland-Indien-Kina-trekant begyndende med deres f lles udenrigsministerm de i september 2002 (Radyuhin, 2008). I de senere r har BRIK erne v ret indbudt til dele af de rlige topm der i G8-kredsen, der jo omfatter Rusland. Herved har hele firkl veret f et jnene op for hinanden, omend det er tydeligt, at BRIK-konceptet ikke betyder lige meget for de fire lande. Rusland er klart den mest BRIK-ivrige. Putin udnyttede sit G8-v rtskab i Skt. Petersborg i 2006 til at invitere BRIK erne plus Sydafrika og Mexico til et form de, der skulle l gge pres p G8 for en udvidelse til alle klodens st rste spillere og herigennem udarbejde en ny arkitektur for internationale relationer , som Putin sagde (ibid.).
I l bet af 2008 blev de fire lande for alvor bragt sammen. F rst afholdt BRIK erne et udenrigsministerm de med Rusland som v rt i den vestsibiriske by Jekaterinburg den 16. maj. Her udtalte BRIK-udenrigsministrene: at opbygge et mere demokratisk internationalt system baseret p retlige principper og multilateralt diplomati er en bydende n dvendighed for vor tid (Joint Communiqu of the Meeting of the Foreign Ministers , 2008). Heri l en klar afstandtagen til Bush-administrationens enegang i international politik, i stedet blev FN betonet. BRIK erne fremh vede endvidere betydningen af s kaldt syd-syd-samarbejde, dvs. indbyrdes konomisk samarbejde mellem ulande. Det har iagttagere bidt m rke i som forvarsel om, at BRIK kan blive et ulandsmodstykke til den eksklusive G8-klub (Rothkopf, 2008). Rusland er med begge steder. Indiens udenrigsminister Pranab Mukherjee blev citeret for, at det denne gang er store ulande som Indien og Kina, der har beskyttet verden mod nedgang. Det er anderledes end f r i tiden, n r der var global afmatning. I s henseende er det klart, at BRIK i stigende omfang kan spille en hovedrolle (Sweeney, 2008).

Fra venstre mod h jre: Brasiliens pr sident Luiz In cio Lula da Silva, Ruslands pr sident Dmitrij Medvedjev, Kinas pr sident Hu Jintao og Indiens premierminister Manmohan Singh i Japan 2008.
Kilde: http://newshopper.sulekha.com/photos/slideshow/188045.htm
Forbr dringen mellem BRIK erne fortsatte, da de fire lande m dtes p regerings- og statsoverhoved-niveau i forbindelse med G8-topm det i Japan 9. juli 2008. Her blev der taget et meget sigende billede af BRIK-lederne sammen - i perlehum r kan man se ovenfor.
P dette uformelle BRIK-topm de i Japan udtalte Kinas pr sident Hu Jintao: BRIK-landene er fuldst ndig eller overvejende enige om mange vigtige internationale og regionale emner . Han opfordrede sine BRIK-kolleger til at styrke deres indbyrdes kontakter p h jt niveau og koordinere politikken inden for visse vigtige og presserende omr der for at kunne spille en konstruktiv rolle i international politik ( Bric leaders vow to boost coordination , 2008). Det var i tr d med forrige BRIK-m de. Nogen G8-udvidelse kom det dog ikke til; det siges Japan at mods tte sig.
Forud for det ekstraordin re krisetopm de i den f rn vnte G20, der forener alle klodens f rende konomier, i Washington D.C. 15. november 2008 m dtes BRIK igen, denne gang p finansministerniveau. Det var Brasilien, der tog initiativ til denne afstemning af positionerne, og Brasilien havde pondus som dav rende formand for G20; en pondus, der smittede af p BRIK som symbol p den igangv rende spredning af den konomiske magt i verden. BRIK erne b jede deres krav om reform af de internationale organisationer i neon: Det Finansielle Stabilitetsforum m jeblikkelig bne for v sentlig repr sentation af lovende konomier (Brazil, Russia, India and China, 2008). Dette forum er mindre kendt, men blev oprettet i 1999 af de gamle G7-magter som forum for deres lukkede kreds af finansministre, centralbanker og internationale finansinstitutioner sammen med enkelte senere tilsluttede lande.
Det Finansielle Stabilitetsforum forstod vinket med vognstangen og optog hele G20 inklusive alle BRIK er f m neder senere. BRIK-finansministrenes form de til G20 s krisetopm de markerede samtidig, at BRIK erne er medspillere, ikke modspillere i den internationale konomiske krisestyring: Vi st ttede de afg rende og ekstraordin re initiativer for at bremse den igangv rende krise og understregede betydningen af internationalt samstemte svar for at beskytte det verdensomsp ndende finansielle system (Brazil, Russia, India and China, 2008). Omverdenen har kvitteret ved for alvor at v re opm rksom p BRIK-dynamikken - godt hjulpet af verdenskrisen og pr sidentskiftet i USA.
I juni 2009 afholdt BRIK erne s deres f rste selvst ndige topm de, igen i Jekaterinburg. Blandt andet dr ftede man sp rgsm let om med tiden at finde et alternativ til dollaren som vigtigste reservevaluta. Heri ligger der et klart signal om BRIK ernes selvbevidsthed, selv om Kina nsker at fare med lempe og ikke forcere udviklingen v k fra dollaren. F lgelig er det ikke et brud med medspiller-kursen, men blot et krav om st rre formel medindflydelse p reguleringen af klodens konomiske liv (Rothkopf, 2009). For forud for deres topm de demonstrerede BRIK erne p G20-topm det i London 2. april deres vilje til at bakke op om multilaterale l sninger ved, at flere af dem bidrog til den ekstra tilf rsel af midler til IMF, der blev vedtaget som led i den globale krisestyring. Alligevel er det sigende for BRIK ernes indbyrdes dynamik, at der nu foreligger aftaler om efterh nden at regulere deres indbyrdes samhandel i deres nationale valutaer - fx reais og yuan mellem Brasilien og Kina (Brazil s Lula signs China agreements, 2009).
Denne skitse over BRIK-konceptets udvikling fra delvis spin til mere og mere realpolitik viser, at nok er det Rusland, der har skubbet p BRIK-konceptet som led i sin selvpromovering som storpolitisk spiller. Men de fire har vitterlig fundet sammen, for hver for sig kan de alle se en interesse i sammen med de andre tre at v re blevet oph jet til klodens kraftcentre med den ekstra gennemslagskraft, det giver. Selv om det er fire h jst forskellige stormagter med hver deres m rkesager - hvilke vil fremg af bogens kapitler om dem - er de samtidig pragmatiske og holder sig til det, de kan blive enige om. En h jtst ende diplomat fra en af BRIK erne har sagt, at firkl veret er som sengekammerater, der af og til dr mmer forskellige dr mme, men de sover i det samme telt (Rothkopf, 2008). Man kan tilf je, at BRIK erne er bevidste om, at verden basalt set best r af eet og samme telt, ergo er de midts gende og ikke s rligt radikale, selv om de stiller krav. Flere iagttagere udtrykker gte beundring for BRIK ernes diplomatiske professionalisme (Liebig, 2008; Rothkopf, 2009). P hjemmebanen i det enkelte BRIK-land og i den enkelte BRIK-borgers hverdag fylder BRIK dog ikke meget som samtaleemne hen over aftensmaden.
Givet er det, at BRIK har f et storpolitisk betydning som udtryk for en ny verdensorden pr get af st rre spredning af magten. Derfor er og bliver det tankev kkende, at det, der udl ste hele processen, ser ud til at v re en prognose bestilt af det private firma Goldman Sachs. benbart p en f ngende m de har den f et henledt opm rksomheden p , hvor det egentlig er tingene sker - langsomt, ganske vist; derfor er BRIK-dynamikken ude af de flygtigere mediers s gelys. Fordi BRIK handler om succes g lder den amerikanske talem de: nothing succeeds like success , dvs. succes er en selvforst rkende proces. De gode restauranter har man sj ldent for sig selv, de er typisk fulde af kunder. S ledes kan mange af de udenlandske investeringer, der i de senere r er tilflydt BRIK tilskrives O Neill-prognosen, p viser Sonja Ryst (2006). Pr. 24. maj 2006 opgjorde hun en samlet udefra kommende BRIK-investering p 5,5 mia. $ via nyoprettede BRIK-investeringspuljer.
S der er tale om en helt diskursanalytisk logik af selvopfyldende profetier. Diskursanalyse handler om den retoriske drejning og ideologiske indpakning, som virkelighedens internationale politik f r af beslutningstagerne. Jeg n vner det, dels fordi Rusland- og Kina-kapitlerne g r ind p diskurs i betydningen den selvopfattelse og globaliseringsideologi, der pr ger de to BRIK-lande. Dels fordi det under alle omst ndigheder er vigtigt at forst , at ordet undertiden har magt - s rlig hvis den, der taler, har en vis autoritet (Goldman Sachs-analytikerne) og/eller har magt (Putin). Forholdet mellem spin og realiteter er alts komplekst med hensyn til BRIK som med s meget andet. S ledes kan man p vise en h jnet selvsikkerhed over tid, ja ligefrem en ny udl gning af BRIK-tesen hos O Neill Co.:
( ) vi ser BRIK som meget mere end bare lovende markeder ( an emerging markets issue ). BRIK er et hovedtema i den moderne globaliserede tidsalder. Det, der adskiller BRIK fra den vrige spin om lovende markeder, er deres evne til at p virke og blive p virket af den globale konomi og verdensmarkedet i bred forstand. B de de aktuelle og de fremtidige udsigter for globaliseringen hviler p BRIK-nationerne som hj rnesten. Samspillet mellem BRIK- konomierne og G7 er et afg rende aspekt af globaliseringen og den gensidige internationale afh ngighed. Den varierede sammens tning af BRIK- konomierne indbyrdes, dvs. balancen mellem henholdsvis ressourceoverflod og ressourceafh ngighed, sammenholdt med den globale demografiske forskydning over mod BRIK- konomierne giver netop dem muligheden for en organisk deltagelse i verdens konomien (O Neill, Wilson, Purushothaman Stupnytska, 2005: 3).
Her sk rper de BRIK-argumentet ved at fremh ve den mulige indbyrdes arbejdsdeling mellem BRIK erne: Set fra Kina og Indien er Brasilien og Rusland gruppens store aktiver med hensyn til r varerigdom, det v re sig energi (Rusland, Brasilien) eller f devarer (Brasilien). De to ikke-asiatiske BRIK er kan fint d kke de to asiatiske giganters kritiske importbehov, som netop er energi og f devarer. Set fra Brasilien og Rusland er Kina og Indien attraktive som alternative afs tningsmarkeder, ikke mindst hvis handelen med den vestlige verden afmattes. Samtidig er de interessante som importpartnere, fordi Indien og Kina f r en mere og mere alsidig samt viden- og teknologi-intensiv eksportprofil. I det ligger ogs , at BRIK-samarbejdet bner for alskens varianter af direkte samarbejde mellem virksomheder om underleverancer, videre forarbejdning eller f lles forskning og produktudvikling. Indien-kapitlet giver nogle konkrete eksempler p nye BRIK-varianter af det syd-sydsamarbejde, som mange ser frem til (Pedersen, 1989).
Som det er fremg et af henvisningerne undervejs, leverer det amerikanske tidsskrift Newsweeks internationale redakt r Fareed Zakaria (2008) en glimrende perspektivering af BRIK-dynamikken som element i resten af verdens opstigen . Et andet sl ende udtryk for BRIK ernes gennemslagskraft er, at det konservative britiske ugemagasin The Economist tog gruppen op til n rmere behandling oven p BRIK-topm det i juni 2009. Ikke uden skadefryd pegede analysen p BRIK ernes evne til at ruske op i det st vede G7/G8 (Not just straw men, 2009). Samtidig m det indr mmes, at selv om der vitterlig er grund til optimisme p BRIK ernes vegne, er den verdens konomiske krise en betragtelig usikkerhedsfaktor. Denne bogs svar p sp rgsm let om, hvordan situationen tegner p l ngere sigt, finder man i detailanalyserne af de enkelte BRIK er samt i efterskriftet.
Herhjemme udpegede klima- og energiminister Connie Hedegaard s rlige klima-attacheer til at f lge milj politikken i BRIK erne og enkelte andre n glelande som forberedelse til klimatopm det i K benhavn sidst i 2009. I 2005 gik hun og flere andre ministre sammen om et st rre fremst d for dansk energi- og milj teknisk eksport til BRIK erne ud fra en lovende markedsanalyse af BRIK-landene. Endvidere har Dansk Industri s gt at bne erhvervslivets jne for BRIK-markederne, og flere store danske eksport rer har selv fundet ind p disse markeder. Mindre virksomheder kan f hj lp af Dansk Industris s rlige koncept for deres eksportfremst d Own Man in Brazil/Russia/India/China . Alligevel udtaler udenrigsminister Per Stig M ller ut lmodigt: Vi ved, at det er vanskeligere at g re forretning i Rusland, Kina eller Indien, end det er i Sverige, Tyskland eller Storbritannien. Ikke desto mindre er det det, vi skal (Ambassader skabet netv rk for erhvervslivet, 2008).

Figur 2. BRIK-bilerne overhaler G6! Hvorn r BRIK s BNP overg r G6.
Kilde: Dxominic Wilson Roopa Purushothaman (2003). Dreaming with BRICs: The Path to 2050 . Global Economics Paper , No. 99. Goldman Sachs: 1st October, s. 3.
BRIK-bilerne overhaler de gamle konomiske stormagter!
S vidt den verbale introduktion til BRIK. Men hvad der m ske nok s meget har solgt visionen om BRIK som verdens konomiens fire hj rnesten, er den ganske sigende figur 2 med bilerne, der ledsagede 2003-langtidsprognosen ved O Neills to pennef rere Wilson Purushothaman.
Brugen af betegnelsen G6 skyldes, at O Neill ser bort fra Canada som den mindste konomi blandt de syv gamle industrimagter USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien, der tilsammen udg r G7. Derfor viser figur 2 kun BRIK ernes overhaling af de sidstn vnte seks st rkeste biler blandt G7. Hver bil med et lands navn p er placeret ud for det r, hvor BRIK-landet - navnet ses ude til venstre - i kraft af sin samlede konomiske styrke m lt som BNP i US-dollars (= US $GDP p engelsk) indhenter det p g ldende G6-land. Budskabet, der vakte s meget postyr, er jo, at BRIK erne tilsammen vil overhale hele G6 allerede i 2039. Figur 2 rummer det lige s sensationelle budskab, at Kina med sine over 1,3 mia. indbyggere alene er p vej til at blive en konomisk magtpol i klasse med USA - det fremg r af tabeloverskriften. F lgelig kan man ikke beskylde O Neill Co. for at underspille Kinas altafg rende betydning for hele BRIK-argumentet, som David Rothkopf (2009) n rmest g r - omtalt som den sjette indvending mod BRIK-konceptet ovenfor. Siden prognosen kom frem har Kina overhalet Tyskland i k bekraftpariteter og vil antagelig overhale Japan i 2010.
Den anden asiatiske mastodont, Indien, ligger med sine 1,13 mia. indbyggere ogs lunt i svinget - Indien er den n st verste akse p figur 2. For nok sp s Indien markant senere end Kina at overhale Tyskland, for slet ikke at tale om Japan, men tidspunktet fremskyndes formentlig af verdenskrisen, der har ramt begge de gamle sv rv gtere h rdt. Herved tydeligg res den praktiske betydning af BRIK-tesens fokus p v kst konomier med et overlegent befolkningsunderlag. Med de nuv rende tendenser for befolkningstilv kst vil antallet af indere snart overstige antallet af kinesere. Indien er det fattigste af BRIK-landene med et BNP pr. indbygger m lt i k bekraftpariteter p under 1000 $. Derfor er det overraskende s vidensintensiv en eksport, landet har, nemlig software til computerindustrien og andre vidensbetonede serviceydelser. Kina er verdens konomiens fabrik og Indiens dens kontor, siger man allerede nu.
Rusland og Brasilien er begge langt mindre folkerige og syner derfor mindre som verdens konomiens lokomotiver (de to mellemste akser i figur 2). Inden for den tidshorisont, som figuren har, n r de ikke at overhale Japan, kun Tyskland. Deres langt h jere velf rdsniveau m lt i BNP pr. indbygger i k bekraftpariteter g r dem imidlertid til mellemindkomstlande, dvs. ekstra k bedygtige, delvis kr sne markeder. Rusland er det mindst folkerige land (140 mio. mennesker), men har til geng ld det h jeste uddannelsesniveau blandt BRIK erne og er den rigeste BRIK med et BNP pr. indbygger p over 16.000 $ i k bekraftpariteter i 2008 (= Kroatien; CIA World Factbook, 2009). Hvad Brasilien mangler i BNP-niveau opvejes s at sige af befolkningens st rrelse: Op mod 190 mio. mennesker og en alsidig konomisk form en. Modsat Rusland har Brasilien endvidere ligesom Indien og Kina en forholdsvis ung og navnlig voksende befolkning. Det betyder meget for de respektive BRIK- konomiers fremtidsudsigter.
M ske nogen nu begynder at undre sig. For var det ikke Rusland, der var berygtet som et lovende marked uden hold i virkeligheden i 1998, hvor konomien endte i frit fald? Hvordan kan O Neill s have landet med i BRIK-konceptet, der if lge ham handler om de fremtidssikrede konomier? Hertil kan jeg sige, at Rusland-kapitlet vil problematisere, men i nogen grad ogs forsvare Rusland som et BRIK-land. Endvidere er der det omtalte synergi-argument om BRIK ernes mulighed for indbyrdes at afstive hinanden, som O Neill Co. betoner. Det drejer sig om BRIK ernes naturgivne indbyrdes arbejdsdeling ud fra deres status som henholdsvis r vareeksport rer og -import rer. Dette synergi-argument kalder jeg for BRIK ernes indbyrdes arbejdsdelings-option.
BRIK som analytisk begreb
Den amerikanske strategiske efterretnings-t nketank National Intelligence Council satte fingeren p BRIK erne i sin seneste fremskrivning af klodens storpolitiske tendenser ( Global Trends 2025: A Transformed World , 2008). Det er is r RIK - BRIK minus Brasilien - som spionerne har i kikkerten som nye konomiske og storpolitiske poler. De fremh ver Rusland, Indien og Kina som en alternativ, statskapitalistisk udviklingsmodel svarende til de s kaldte udviklingsstater i Asien - Sydkorea m.fl. Ved at bruge begrebet udviklingsstat markerer forfatterne bag prognosen, at BRIK peger v k fra den sk bne, der pr ger ulandene, for ordet uland bruges jo om lande, der har problemer med at skabe og fastholde konomisk udvikling. Begrebet udviklingsstat handler tv rtimod om stater, der arbejder meget m lbevidst med at skabe konomisk udvikling og har held med det. Jeg n vner det, da udviklingsstaten er central for bogens analyser j vnf r senere. Modsat andre analyser ser denne kilde ingen grund til at afskrive RIKs og dermed BRIK s demokratiske potentialer. Spionerne skriver stilf rdigt, at den autorit re slinger i valsen, der m tte v re i BRIK erne og andre opstigende konomier, har at g re med det sociale og konomiske pres, som globaliseringen rummer (ibid.). Med det og via den fyldige omtale af O Neill-gruppens teser for BRIK-gruppen er der givet forskellige stikord til, hvad der g r BRIK til noget, der kalder p n rmere analyse. Man kan sammenfatte det til, at BRIK som analytisk begreb drejer sig om syv f llestr k: BRIK erne er befolkningsm ssigt og geografisk meget store konomier BRIK erne udviser langvarigt h je v kstrater for deres BNP BRIK erne rummer enorme middelklasser BRIK erne er bne, eksportorienterede konomier BRIK erne har en indbyrdes arbejdsdelingsoption BRIK erne er stormagter b de i traditionel og i mere utraditionel forstand BRIK erne praktiserer en statsligt styret globalisering
De syv punkter skal ikke misforst s s dan, at BRIK erne er alene om at have s danne kendetegn. Der er efterh nden mange bne, eksportorienterede konomier, og der er ikke s f lande ud over BRIK erne, som faglitteraturen udn vner til at v re udviklingsstater. Meningen med de syv BRIK-punkter er blot at fastsl , hvad det er BRIK erne har til f lles, som baggrund for, at O Neill Co. udpeger dem til at v re indbegrebet af perspektivrige v kst konomier. Det kendetegn, som denne bogs analyser af BRIK erne s rligt kredser om, er det syvende og sidste punkt p linje med Global Trends (2008). Nemlig, at BRIK erne repr senterer en globalisering styret eller i hvert fald forvaltet aktivt af staten, dvs. den politiske ledelse i de enkelte BRIK-lande. Det betyder, at BRIK erne st r for noget andet end en konsekvent liberal markeds konomi, men sandelig ogs noget andet end en betonkommunistisk plan konomi. Punkt syv indeb rer et akt rperspektiv p globalisering og i det hele taget en statsteoretisk forst else af BRIK erne. L ngere henne i indledningskapitlet f lger en indf ring i de teoretiske modeller for enkeltstaters globalisering, der giver mening i sammenh ng med BRIK erne.
Pkt. 1: BRIK erne som befolkningsm ssigt og geografisk meget store konomier
Som ovenfor beskrevet er det ikke noget tilf lde, at BRIK omfatter verdens to folkerigeste stater - Kina og Indien - hvor folketallet for l ngst har passeret milliarden som de eneste lande i verden. Det giver en enorm effekt, n r f rst deres konomier er oppe i omdrejninger. De to k mperiger udg r omdrejningspunktet i den verdensomsp ndende debat om Asia Rising ( Asien rejser sig ). I forhold til det blegner de to andre BRIK er, men de to sm BRIK er figurerer immerv k p verdensranglisten over de ti st rste p vigtige m lepunkter som st rrelsen af deres valutareserver (Brasilien er nr. syv, Rusland nr. tre) samt udbredelsen af mobiltelefoner og internetadgang. Disse topplaceringer afspejler de brasilianske og russiske konomiers og befolkningers indiskutable tyngde (BRIC, 2009).
N r BRIK fremh ves som geografisk meget store konomier, er det fordi hvert BRIK-land n rmest er et kontinent for sig med en meget bred vifte af ressourcer, landskaber og klimazoner med alt, hvad det giver af s rlige problemer og muligheder (permafrost i Rusland, golde rkener og frugtbare egne i Kina og Indien, Amazon-junglen i Brasilien osv.). Da O Neill brugte formuleringen, at BRIK erne var fire markante lande, som argument for sit BRIK-koncept, var det en underdrivelse, for historisk-kulturelt anser alle fire sig n rmest for en selvst ndig civilisation med tilsvarende krav om respekt fra omverdenens side (se fx Narlikar, 2006: 72 om Indien). I kvalitativ forstand stiver det ogs de fire mastodonter af. Tankegangen uddybes under punkt seks om deres status som stormagter.
Pkt. 2: BRIK erne udviser langvarigt h je v kstrater for deres BNP
Kriteriet for langvarigt h je v kstrater er en periode p op mod 10 r eller mere og drejer sig om, at BRIK ernes v kst ikke m fremst som et tilf ldigt udsving et enkelt r eller to, men skal v re en l ngerevarende tendens. Det lever alle BRIK erne op til som vist i den efterf lgende figur 3.
Figuren viser hver af de fire BRIK- konomiers rlige v kstrate for deres BNP - som udtryk for samlet konomisk form en - sammenholdt med m nstret for USA i perioden 1993-2008, alts over en 15- rig periode. Herved bekr ftes det, at BRIK har haft langvarigt h je v kstrater fra og med 2000 og is r Kina endnu l ngere tilbage. Billedet for Rusland er flimrende, men russerne har haft en lang og afg rende opgangsperiode fra rtusindskiftet, hvor v kstkurven begyndte at flugte med de vrige BRIK ers. Niveauet for deres v kst ligger p nt over USA s, som p intet tidspunkt har ligget over 5 pct., hvad til geng ld BRIK ernes v kst typisk g r. Undtagelsen er Brasilien, hvis v kstkurve af og til har ligget under USA s (hvorfor, kommer Brasilien-kapitlet ind p ). Selv om Kinas f nomenalt h je v kstrater m ske er ved at klinge af, tyder intet p , at Kina er p vej ned (se Kina-kapitlet). Kilden for figur 3, nemlig IMF, havde kun estimater for 2008 og videre frem p opg relsestidspunktet. Grafen er dog generelt retvisende, b de hvad ang r verdenskrisens gennemslag og BRIK ernes tilbagevenden som v kst konomier i 2009 at d mme efter IMF s opdateringer fra oktober 2009.
Figur 3. BRIK-landenes v kst dvs. rlig procentuel BNP-tilv kst

Note: Efter 2008 er der tale om sk n og derfor den forventede v kst.
Kilde: IMF, april 2009. World Economic Outlook Database, October 2008: http://www.imf.org/external/data.htm

Figur 4. BRIK ernes enorme og voksende middelklasser (=folk, der tjener over $3000/ r)
Kilde: Purushothaman, Roopa Goldman Sachs (2005). The BRICs Path to 2050: A Dramatically Different Global Economy , s. 23. Goldman Sachs.
Pkt. 3: BRIK erne rummer enorme middelklasser
De hastigt voksende middelklasser fremh ves af O Neill-holdet som noget, der giver BRIK ernes v kst en r kkevidde ud over det, man umiddelbart kan afl se af kurverne for deres BNP-tilv kst i figur 3. Deres konomiske opsving kommer ikke kun en sn ver elite til gode, men breder k bekraften ud i samfundene. I alle BRIK erne er reall nnen vokset hen over den 15- rige periode, som figur 3 s v kstkurver belyser, ligesom arbejdsl sheden er faldet. Det betyder middelklasser i rivende v kst. Men hvor meget middelklasse, der s er i det enkelte BRIK-land lige nu, er ikke s dan at sige, for tallene svinger meget alt efter hvilken kilde, man bruger, og hvordan den definerer middelklassen. Tallene svinger s rlig grotesk vedr rende Indiens og Kinas middelklasser - fra 100 mio. til hele 300 mio. i hvert land - en f lge af, at befolkningerne er s ufatteligt store. Som det vil fremg af Rusland-kapitlet, forudser Verdensbanken ikke, at krisen vil ndre radikalt p m nstret med, at lidt over 50 pct. af de russiske husstande kan tillade sig en lokal middelklasse-livsstil - svarende til knap 75 mio. mennesker. Det svarer nogenlunde til de omtrent 85 mio. mennesker ud af den tilsvarende st rre brasilianske befolkning, som man kan tillade sig at henregne til middelklassen.
Uanset de n jagtige talst rrelser st r det klart, at mellemlaget vokser og formentlig vil f et svimlende omfang i de kommende rtier, n r man l gger BRIK ernes dynamik p det punkt sammen. Igen har Goldman Sachs- konomerne en opsigtsv kkende fremskrivning, hvor middelklassen defineres som mennesker, der tjener over 3.000 $ rligt.
Man kan godt indvende, at en middelklasse- rsindkomst p 3.000 $ forsl r som en skr dder i helvede, hvis man bor i et af mellemindkomst-landene Brasilien og Rusland. De to lande havde jo pr. 2008 et ansl et BNP pr. indbygger i k bekraftpariteter p over 16.000 $ for for Ruslands vedkommende og over 10.000 $ for Brasiliens (CIA World Factbook, 2009). Men det er heller ikke Rusland og Brasilien, der skal b re fremskrivningen igennem som ny tendens i verdens konomien. Det er det langt fattigere, men enorme folkehav i Kina og Indien - deres BNP i k bekraftpariteter ansl r CIA til henholdsvis 6.000 $ for Kina og 2.900 $ for Indien pr. 2008 (ibid.). Figur 4 tager udgangspunkt i 2005, hvor der ansl s en sammenlagt BRIK-middelklasse p 250 mio. mennesker, et tal, der virker realistisk. Figur 4 fremskriver middelklassen til at v re fordoblet pr. 2010, hvad der heller ikke virker urimeligt, s ud fra figur 4 har BRIK erne i skrivende stund - november 2009 - et samlet mellemlag, der begynder at n rme sig en halv mia. mennesker eller det samme som EU s samlede befolkning. Som udviklingstendens er det et sl ende vidnesbyrd om BRIK som spydspids for magtens spredning i international politik. Uanset hvad man h rer om diabetes og deslige blandt nutidens indere og kinesere, indeb rer vor tidsalder en markant bedring af levevilk rene for den menige befolkning. Selv p landet begynder mikrob lgeovne at v re hvermandseje, og hungerkatastrofer synes at v re et overst et kapitel.
Politologer har l nge v ret optaget af den amerikanske historiesociolog Barrington Moores tese om, at middelklassen er n glen til demokrati: uden et borgerskab intet demokrati (1966: 418). Han unders gte den politiske udvikling siden industrialiseringen i England, USA og Frankrig sammenholdt med, hvad der tidligere var kendetegnende for Kina, Japan, Rusland og Tyskland. Faktisk har Brasilien og endnu l ngere tilbage Indien l nge v ret driftsikre demokratiske politiske systemer. Og selv om mange h fter sig ved de autorit re tr k ved Kina og Rusland, er sandheden, at selv de to set i overordnet perspektiv har bev get sig m rkbart i retning af politisk pluralisme og lydh rhed over for, hvad der r rer sig i befolkningen. Af kulturelle og regionale grunde - og her sp nder BRIK jo vidt - kan man dog ikke tage det for givet, at BRIK erne slavisk vil f lge i de vestlige demokratiers fodspor.
Pkt. 4: BRIK erne er bne, eksportorienterede konomier
O Neill argumenterede for BRIK som s rlig betydningsfuld konstellation ved at sl p , at de er fire markante lande, der er deltagere i den moderne globaliserede verden (Ryst, 2006). Hermed understregede han BRIK ernes ansvarlighed og potentialer som medforvaltere af den markeds konomiske orden. Denne bogs analyser vil vise, at BRIK ernes alternative statsorienterede model bestemt ikke er noget opg r med kapitalismen. Man kan kalde den for en nyfortolkning af kapitalisme og globalisering; det uddybes senere. Her og nu g lder det den konomiske benhed , der karakteriserer BRIK erne i deres forhold til omverdenen, som O Neill-holdet fremh ver som baggrunden for deres succes. Det er netop et gennemg ende tema i bogens empiriske analyser af BRIK erne. konomisk benhed indeb rer deregulering , alts at staten giver afkald p direkte styring af konomien (statsintervention), samt bning for samhandel og investeringer.
Men benhed kan ikke st alene som opskriften p konomisk udvikling. S ledes peger O Neill Co. p samspillet mellem makro konomisk stabilitet, statens institutionelle evner, uddannelse af befolkningen og s benhed (Wilson Purushothaman, 2003: 13). Det er nogle udm rkede r sonnementer, der fortjener omtale. De bygger p den liberale Harvard- konom Robert Barro. Hans kongstanke er, at udvikling er betinget af skolegang, begr nsninger p fr set i den offentlige sektor, at staten bev ger sig i retning af en retsstat baseret p lov og ikke magthavernes luner; lav inflation og en gunstig udvikling i bytteforholdet, s samhandel med omverdenen kan betale sig. Det sidste har den enkelte stat ikke selv kontrol over, men p de andre omr der ligger bolden hos BRIK-landets egne beslutningstagere. Fx m man sige, at uforholdsm ssigt h je milit rudgifter er offentligt fr s, der tr kker ressourcer - kapital og hjernekraft - ud af samfundets altafg rende civile sektor. Det var blandt andet oprustning, der kuldkastede Sovjetunionen (se Rusland-kapitlet; Kennedy, 1988).
Makro konomisk stabilitet handler fx om kontrol med inflationen. Bare ordene leder tanken hen p gabende kedsommelige konomiske udredninger. Men galopperende inflation (hyperinflation) er faktisk det stof, revolutioner er gjort af - eksempelvis tabet af et livs opsparing. Hyperinflation fik Weimar-republikken i kn og i vor tid Zimbabwe. For staten er prisstabilitet s ledes et yderst vigtigt signal til omverdenen om generel stabilitet og orden i sagerne . I 1990 erne var b de Brasilien og Rusland ramt af hyperinflation, i visse r med firecifrede inflationstakter, en traumatisk tid i landenes nyere historie (se Brasilien- og Rusland-kapitlerne).
Statens effektivt bemandede institutioner er ligeledes afg rende for, at trufne beslutninger kan blive f rt ud i livet. Begrebet institution g r her ogs p principper og normer, der p virker konomien, dvs. de uh ndgribelige rammer som retsstat, ejendomsret, sundheds- og uddannelsessystem, finansverden og embedsv rk. Det, at liberalt inspirerede konomer som O Neill har sans for, at staten - ideelt set - er en konstruktiv ramme og ikke pr. definition et korrupt, bureaukratisk monster, leder tankerne hen p de idealer om god regeringsf relse , der pr ger dansk bistandspolitik. Det er udtryk for samfundsvidenskabernes nyt nkning om staten.
Uddannelse er en foruds tning for, at samfunds konomien for alvor kan rykke opad med hensyn til, hvor megen forarbejdning og teknologi og dermed viden landets eksportvarer indeholder. For selv om mange lande begynder som r vareleverand rer, er den status sj ldent holdbar i det lange l b, slet ikke, hvis landet kun r der over n r vare. Ang ende uddannelse som afg rende faktor i BRIK ernes evne til at fastholde deres nuv rende udviklingsstart vil jeg minde om konomen Robert B. Reich (1991), der anser arbejdskraftens kvalifikationer for den afg rende national konomiske ressource i det 21. rhundrede.
Tilbage til benheden som det fjerde ben i udviklingens magiske firkant . O Neill Co. definerer benhed ved dens mods tning - beskyttelse af hjemmemarkedet (protektionisme) - og positivt som benhed over for direkte udenlandske investeringer (Wilson Purushothaman, 2003: 13). Ganske vist er der ikke et helt entydigt forhold mellem benhed og v kst, velsagtens fordi globaliseringen har det med at bl se meget svage stater og konomier omkuld. Men forskningen i samarbejde mellem virksomheder, outsourcing og den slags, viser en klar produktivitetsgevinst ved benhed (ibid.). Alle BRIK-lande praktiserer eksportorientering ud fra et bevidst fravalg af alternativet importsubstitution - dvs. at opbygge hjemmemarkedsproduktion af alt uanset omkostningerne. Og der er et p faldende sammenfald mellem, hvorn r de enkelte BRIK-lande slog ind p eksportorientering - se landekapitlerne nedenfor - og deres boom, som vist i figur 3 s grafer for alle BRIK ernes v kst over tid.
Alle BRIK erne har tidligere satset p importsubstitution. Rusland (som Sovjetunionen) og Kina var i midten af det 20. rhundrede kendetegnet ved en en ekstrem og forfejlet selvforsyningsstrategi (autarki). Brasilien og Indien satsede i tiden efter Anden Verdenskrig p en mere afbalanceret, men heller ikke synderlig vellykket importsubstitution. Det er ad den vej - ved at have br ndt fingrene p alternativet - at BRIK-landene i dag er n et frem til at satse p benhed og eksportorientering. Her spiller det givetvis en rolle, at det er den model, der har drevet de r varefattige asiatiske tiger konomier frem - dvs. Sydkorea, Taiwan, Singapore og Hong Kong.
Samtidig skal man v re opm rksom p , at der sagtens kan forekomme varierende grader og strategier for benhed, evt. elementer af lukkethed. S ledes fremst r BRIK erne noget protektionistiske, n r man beregner et v gtet gennemsnit for deres toldsatser sammenlignet med EU s og USA s p hele spektret af industrivarer, serviceydelser og landbrugsvarer (Thagesen og Uldall-Poulsen, 2005). For EU og USA ligger niveauet for toldsatser p disse varegrupper p ca. 2,5 pct., hvor BRIK-landet Indien topper med en gennemsnitlig toldsats p 21 pct. Dern st kommer Kina med 12,8 pct., efterfulgt af Brasilien med 9,9 pct. og lavest Rusland med en gennemsnitlig toldsats p 8,4 pct. Selv om ogs Wilson Purushothaman (2003:14) giver Indien en anm rkning i karakterbogen, hvad benhed ang r, skal det understreges, at unders gelsen ligger nogle r tilbage. Som f lge af verdenskrisen finder man overalt i verden en vis ny-protektionisme.
Ud over str mmen af varer og tjenesteydelser som udtryk for BRIK ernes konomiske bning mod verden f r de stigende betydning som investorer i verdens konomien, ligesom flere af deres virksomheder g r sig g ldende som multinationale selskaber. Udlandsinvesteringer fra ikke-vestlige lande (inklusive Japan) udgjorde i 2005 under en tiendedel af klodens samlede investeringsstr mme. Siden da er deres andel fordoblet, og Rusland, Brasilien og Kina er p top 10-listen over de mest betydelige ikke-vestlige investornationer (Sauvant, 2008; 2005: 648). Nogle af disse investeringer er ikke produktive, men blot kapitalflugt, skattely og anden round-tripping ( selvsving ): russisk kapitalflugt til Cypern, kinesiske investeringer i Hong Kong, og brasilianske rigm nds pengeanbringelser i udenlandske skattely osv. Men n r eksempelvis den indiske st l- og automobilgigant Tata opk ber udenlandske virksomheder som Jaguar, handler det om store arbejdspladser og produktioner, der skifter ejerskab. Det kan give bagslag for BRIK-landet, eller omvendt kan det blive set som redningen alt afh ngig af sammenh ngen.
Boks 1. World Trade Organization (WTO)

WTO blev oprettet i 1995 som afl ser for den hidtidige internationale handelsaftale, GATT. Forud var g et en rr kke med internationale forhandlinger mellem de store handelsnationer i verden, den s kaldte Uruguay-runde. Grundprincipperne i WTO er frihandel og lige adgang for alle parter. I mods tning til GATT regulerer WTO ikke blot den internationale varehandel, men ogs handel med serviceydelser, internationale investeringer samt beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det betyder, at traditionelle indenrigspolitiske emner som statsst tte til erhverv er omfattet af WTO-reglerne. Modsat GATT er WTO en formaliseret organisation med hovedkvarter i Geneve og med faste procedurer for eksempelvis afg relse af internationale handelsstridigheder. Det samlede WTO-aftales t udg r et uhyre indviklet kompleks af regler og procedurer. Gennem nye forhandlingsrunder fors ger man at udvide de omr der, som omfattes af reel frihandel. Her st der landenes interesser ofte sammen. S ledes har uenighederne mellem USA, EU og de store ulande f rt til, at den s kaldte Doha-forhandlingsrunde er g et i st .
Det er endvidere karakteristisk, at n sten alle BRIK-lande er g et ind i verdenshandelsorganisationen WTO og har affundet sig med de spilleregler, som nu engang g lder der. WTO-medlemskab er nemlig et andet vigtigt signal til omverdenen om orden i sagerne og benhed.
Rusland er imidlertid ikke med i WTO, og det er mere end et sn vert handelspolitisk problem for landet (se Rusland-kapitlet). Meget tyder nemlig p , at WTOs regler afstiver medlemslandene i kampen mod s rinteresser og korruption og f rer til videre reformer (Sutherland, 2008). Mange regeringer erkender, at forandringer er n dvendige for at kunne g re sig g ldende p verdensmarkedet, og de vrige BRIK er valgte med bne jne at tr de ind i WTO for at kunne h ste frugterne af globaliseringen. I vrigt ligger der meget mere i begrebet benhed end blot konomi. Der findes politisk benhed, fx at skabe frirum for NGO er, kulturel benhed og milit r benhed, fx tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger eller f lles velser (Segal, 1992). Politisk benhed er et mt punkt i visse BRIK-lande (Skak, 2006).
Pkt. 5: BRIK erne har en indbyrdes arbejdsdelingsoption
Som det er fremg et, drejer det sig om BRIK-landenes opdeling i henholdsvis r vare-eksport rer og -import rer som noget, der giver BRIK erne muligheden for at etablere et sluttet kredsl b af samhandel. Det er et af kerneargumenterne for, hvorfor BRIK erne kan anses for en s regen v kstmotor i verdens konomien. Selv om BRIK erne bestemt ikke lukker af for omverdenen, dukker dette afkoblingsscenario alligevel op som skr kscenario for verdenskrisens effekt p det verdens konomiske kredsl b i den internationale debat (Not just straw men, 2009). Til det kan siges, at BRIK er som Kina og Indien pr ver at krisestyre ved at mobilisere deres hjemmemarkeder. Det har omverdenen imidlertid h jlydt bifaldet, for alle indser, at det ikke g r an, at et nervecenter som Kinas konomi lammes. Med andre ord er det ikke afkobling i ordets negative betydning, men krisestyring som win-win. Hvis de vestlige konomier imidlertid afmattes over en l ngere periode, vil BRIK erne naturligt nok s ge at kompensere gennem syd-syd-handel.
Hos Berkeley-politologen Steven Weber bliver betragtningen om BRIK ernes indbyrdes arbejdsdelingsoption imidlertid til en omstridt tese om en mulig verden uden Vesten (Barma, Ratner og Weber, 2007). Fordi BRIK erne udg r udviklingssucces er med handlefrihed over for Vesten, anser Weber landegruppen for den tredje verdens nye bannerf rere - ligesom Nassers Egypten, Titos Jugoslavien og Nehrus Indien var det under den kolde krig, kunne man tilf je. Man m rker, at Weber g r sig forh bninger om en radikal udfordring til Vesten, ja, en tilsides ttelse af Vesten. Men denne bogs analyser af, hvad BRIK-gruppen som helhed st r for, peger i retning af, at Weber tager fejl. BRIK erne er snarere midts gende akt rer i international politik. S vidt BRIK ernes indbyrdes arbejdsdelingsoption som en mulig trussel mod den herskende konomiske verdensorden.
Pkt. 6: BRIK erne er stormagter b de i traditionel og i mere utraditionel forstand
For nu at tage det sidste f rst, kan man sammenfatte analysen frem til dette punkt med, at BRIK erne udg r stormagter, men i den konomiske forstand, at de er ved at udvikle sig til hovedkomponenter i klodens konomiske kredsl b. Det rokker ved den g ngse opfattelse af stormagter som stater, der spiller en hovedrolle i klodens sikkerhedspolitik. Inden for denne tankegang bliver kriteriet for stormagtsstatus destruktiv form en - krudt, kugler og andet milit rt isenkram. Omvendt fornemmer man hos O Neill Co., at de anser BRIK-gruppen for en s rlig stormagtskonstellation i betydningen overlegen evne til at skabe konomisk v kst via et overlegent befolknings- og ressourceunderlag kombineret med en statslig politik, der fremmer landenes udvikling. Alts konstruktiv form en.
Nogle vil nok indvende, at den enkelte BRIK som stormagt ikke er n r s banebrydende, som EU er. EU er jo ikke n, men mange stater, der ikke desto mindre indbyrdes har en enest ende konomisk integration osv. Fuldst ndig rigtigt. Men stadig m det fastholdes, at O Neill og hans kolleger har fat i noget v sentligt af betydning for vor tidsalder. BRIK erne har som ovenfor beskrevet f et gennemslagskraft som spydspidser for en generel omfordeling af magten i international konomi og politik - i realiteten et udtryk for den eksisterende verdensordens vitalitet (Zakaria, 2008). Samtidig f jer BRIK-dynamikken sig ind i et bredere m nster, hvor ikke-statslige kr fter s som NGO er og frie medier g r sig g ldende som p virkningsfaktorer i international politik og konomi. M nstret p virker BRIK erne selv som konsekvens af deres bning for impulser udefra. Uh ndgribelige ressourcer som legitimitet og bl d magt bliver herved vigtige for stater og regeringer, h vder Zakaria (ibid.). Det er succeskriterier, som opstigende magter som BRIK erne m tage til sig, hvis de vil v re et frisk pust som stormagter.
Pointen om legitimitet og BRIK ernes alsidighed som stormagter illustreres meget godt af, hvordan de tackler udsigten til global opvarmning. Alle BRIK erne er p den ene eller anden m de store milj syndere - Brasilien f lder regnskoven i Amazonas, mange af Ruslands, Indiens og Kinas industricentre er ekstremt forurenede osv. Men BRIK erne er mere end det. Som det vil fremg af de fire efterf lgende kapitler, har Brasilien specialiseret sig p at fremstille bioethanol som br ndstof; det indiske vindm llefirma Suzlon giver danske Vestas konkurrence, og Kina satser meget p solenergisystemer, herunder til eksport. Selv om BRIK ernes regeringer i visse henseender er fodsl bende, m rker man, at de p ingen m de er fastl ste i deres syn p klimaproblemerne, ikke mindst op til COP 15 i K benhavn. S ledes vakte det opsigt, da Kinas pr sident Hu Jintao p FN s generalforsamling i september 2009 forpligtede Kina til en m rkbar, omend uspecificeret begr nsning i CO 2 -udslippet pr. 2020 i forhold til 2005-niveauet. Klimapolitisk er Rusland afgjort det langsomste skib i konvojen - fx modsatte Kreml sig i juli 2009 G8-topm dets beslutning om radikalt at begr nse CO 2 -udslippet i 2050. Men Rusland har efterf lgende s sat en politik for at begr nse sl seriet med energien, hvad der jo er en art CO 2 -politik, og begyndte over for EU i november 2009 at signalere vilje til CO 2- reduktioner.
Hvad ang r BRIK erne som stormagter i traditionel sikkerhedspolitisk forstand og den mulige trussel, de udg r mod den etablerede sikkerhedspolitiske orden - parallelt til det konomiske afkoblingsscenario som trussel - vil jeg vende tilbage til den f romtalte prognose fra National Intelligence Council. Om noget sl r spionerne koldt vand i blodet, idet de sammenholder de ganske pragmatiske BRIK er med, hvad der tidligere i verdenshistorien har v ret af virkelige trusler mod verdensfreden:
De opstigende BRIK-magter vil n ppe udfordre det internationale system s dan som Tyskland og Japan gjorde i det 19. og 20. rhundrede, men grundet deres voksende geopolitiske og konomiske tyngde vil de have megen frihed til at f re deres politik og konomiske pr ferencer ud i livet og ikke fuldt ud indoptage vestlige normer. De vil sandsynligvis ogs nske at bibeholde deres politiske man vrerum og overlade til andre at p tage sig hovedbyrden med at h ndtere emner som terrorisme, klimaforandring, a-v benspredning og energisikkerhed ( Global Trends 2025 , 2008: x).
Denne kilde kan alts kun svinge sig op til at se en trussel fra BRIK erne i form af ansvarsforflygtigelse med hensyn til de udfordringer, som hele det internationale samfund st r over for. Selv det er antagelig for pessimistisk en bed mmelse set i lyset af, hvad jeg har argumenteret om BRIK erne som stormagter i utraditionel forstand og hvad der nu f lger om dem som stormagter i traditionel sikkerhedspolitisk forstand.
For hvis man unders ger sagen, vil man opdage, at BRIK erne i visse sammenh nge aktivt bidrager til l sningen af klodens sikkerhedspolitiske problemer. F rst skal BRIK ernes karakteristika som sikkerhedspolitiske akt rer lige ridses op. I vor tid drejer stormagtsstatus sig om: Fast s de i FN s sikkerhedsr d og hermed vetoret Atomv benbesiddelse Evne til at fremf re milit re styrker over store afstande og gribe ind overalt.
To af BRIK erne, Rusland og Kina, har allerede plads i FN s sikkerhedsr d, og Brasilien og Indien samarbejder med Japan og Tyskland i deres s kaldte G4-gruppe om at f det. Der er dog ikke udsigt til, at de snart f r det, for det har vist sig overordentlig vanskeligt at reformere FN s sikkerhedsr d. Under overfladen fornemmer man her visse interessekonflikter mellem BRIK erne. Men d dvandet betyder ikke s meget for tiden, hvor opm rksomheden grundet krisen samler sig om de verdens konomiske fora s som G20 og BRIK ernes nye muligheder for at opn indflydelse der.
Alle BRIK er p n r Brasilien er atommagter, og Brasilien er et t rskelland, dvs. en stat, der har teknologien til med kort varsel at producere en atombombe. S her synes BRIK erne klart at udg re stormagter i traditionel krigerisk forstand. Og dog. Atomv ben er ikke anvendelige v ben, men en blanding af statussymboler og afskr kkelsesmidler. De kan i h nderne p forstandige beslutningstagere n sten afdramatisere international politik. Det afg rende er den regionale kontekst, hvor fx Latinamerika i nyere tid fremst r som et kontinent, der n sten er kemisk renset for storpolitisk milit r h jsp nding. Den rivalisering, som man finder mellem Argentina og Brasilien, handler om prestige, ikke om milit r konfrontation. Indiens atomv ben og sp ndingen i forhold til s vel Pakistan som Kina skal heller ikke overdramatiseres. Ej heller de krigeriske instinkter hos de kinesiske og de russiske beslutningstagere.
S er der evnen til at fremf re milit re styrker over store afstande og gribe ind overalt p kloden. Det har NATO-kollegiet i Rom regnet lidt p ( Transatlantic Relations and 21st Century Radical Novelties , 2007: 15). NATO forudser, at BRIK erne efterh nden vil g re sig g ldende uden for deres egne kontinenter som milit rt indgribende magter i konflikter. Rusland, Indien og Kina har allerede denne evne i deres n romr de. G r man frem til 2015, vurderer NATO, at Rusland og Kina milit rt kan sp nde over deres eget kontinent og et fjernere kontinent med hensyn til interventioner. Til geng ld forventes de europ iske stormagter ligeledes at sp nde over to kontinenter. I 2030 forventes Kina sammen med EU-stormagterne at kunne g re USA rangen stridig som akt rer, der har evnen til at gribe milit rt ind overalt p kloden. Indien og Rusland forventes i 2030 at kunne hamle op med Japan (!) som akt rer, der sp nder over to kontinenter i milit r interventionsevne. Brasilien figurerer slet ikke i NATO-kilden (ibid.).
NATO er bekymret for den storpolitiske rivalisering, der herved kan komme ud af magtens spredning gennem BRIK ernes og de vrige v kst konomiers succes. Her er det, at man skal passe p med at stirre sig blind p BRIK erne som storpolitisk problem. Man kan man med lige s megen ret se gruppen som en del af l sningen eller med andre ord tage udgangspunkt i de omr der, hvor NATO s og BRIK ernes interesser stemmer overens for yderligere at konsolidere BRIK erne som medspillere i det globale spil. Det erkender NATO indirekte, n r man sammesteds udpeger ISAF-operationen i Afghanistan til at v re en genvej til n re politiske og milit re b nd til Indien og Kina (ibid.: 7). Under overfladen af sp ndinger mellem NATO og Rusland, Kina med flere er der vitterlig betydelig lettelse stp over ISAF-operationen. Faktisk begynder BRIK-landene selv at g re sig g ldende som leverand rer af sikkerhed. Kinesiske, russiske og indiske orlogsfart jer har allerede hjulpet til med bek mpelsen af somaliske pirater. Det er noget Danmark som s fartsstormagt har en klar interesse i - markeret med orlogsfart jet Absalons udsendelse til farvandene ud for Somalia.
Brasilien har en mere latinamerikansk horisont, men har hjulpet FN med en 1200 mand stor fredsbevarende styrke i Haiti. Denne MINUSTAH-operation med en brasiliansk general i spidsen har vist sig ganske farlig. Endvidere sendte Brasilien i 2004 125 fredsbevarende styrker af sted til det portugisisk-talende sttimor. Det m heller ikke glemmes, at Brasilien havde et rigtigt godt bud p en dygtig fremtidig generalsekret r for FN i Sergio Vieira de Mello. Han blev imidlertid dr bt af Al Qaeda-sympatis rer ved et bombeattentat mod FN og dermed hele det internationale samfund i Irak i august 2003. I 2007 sendte Indien en styrke p over 100 politimostre af sted til Liberia i Afrika. Det lagde den afg rende d mper p voldt gter og krigsforbrydelser, som g r, at Liberia i dag er sluppet ud af borgerkrigen. Politistyrken blev rost til skyerne og dekoreret af den danske topdiplomat Ellen Margrethe L j p vegne af FN i november 2008.
Sp rgsm let om, hvor meget beslag milit ret egentlig l gger p BRIK ernes samlede ressourcer er mest relevant for Rusland og vil derfor kun blive taget op i det kapitel. Det ligger i forl ngelse af betragtningen om, at en uforholdsm ssigt stor rustningsbyrde er offentligt fr s, der truer samfundets velstand. Ikke bare Ruslands, men alle BRIK ernes h re har en st rrelse, der rent numerisk placerer dem blandt de ti st rste milit re apparater i verden. Alligevel er der tale om en beskeden militarisering set i forhold til BRIK-befolkningernes st rrelse. I det hele taget g r man fejl af det s regne ved BRIK erne ved udelukkende at se p deres milit re slagkraft. G r man nemlig det, skaber det forventninger om, at BRIK erne vil praktisere s kaldt h rd balancering. H rd balancering er den neorealistiske teoris betegnelse for den magtbalanceadf rd, man kan forvente af stormagter, nemlig at de gennem milit re modforanstaltninger vil s ge at t mme den st rkeste magt. Men faktisk tyder meget p , at BRIK erne er tilbageholdende med at spille med deres milit re muskler, i s rdeleshed over for supermagten USA. Derfor lyder bogens forslag til sikkerhedspolitisk tolkning af BRIK ernes adf rd, at BRIK erne som stormagter foretr kker bl d frem for h rd balancering af st rke magter.
Begrebet bl d balancering er lanceret som en nyfortolkning af neorealismen under den unilateralisme, der har pr get USA navnlig under Bush-administrationen (Pape, 2005). Argumentet er, at USA s ensidige opsigelse af ABM-traktaten, der forbyder missilforsvarssystemer, og den enorme amerikanske oprustning skaber nye vilk r for den globale magtpolitik. Uanset at USA har sit hyr med at vinde nutidens asymmetriske krige, er og bliver USA s milit re dominans overv ldende som et grundvilk r for vor tids internationale politik. Den g r det rkesl st for konkurrenterne at bedrive gammeldags h rd balancering s som at opruste, indg krigsf rende alliancer og eksportere v ben til USA s modstandere samt f re krige, herunder stedfortr derkrige vendt mod USA, vil jeg tilf je. Man kunne kritisere bl d balancering for at v re for tidsbundet som begreb, for den nuv rende Obama-administration ansl r andre toner end Bush-administrationen. Det har givet en ny fordragelighed i verdenspolitikken, hvad der ogs h nger sammen med, at krisen st kker USA. Men eftersom det har vist sig endnu sv rere at underbygge tesen om h rd balancering med empiriske eksempler, er de fleste neorealister bne over for nyt nkning af ren og sk r n dvendighed.
Bl d balancering som en alternativ m de at beskytte sig mod unipolens, alts USA s dominans, drejer sig om politikker, der ikke direkte udfordrer USA s milit re overlegenhed. Det drejer sig om ikke-milit re tiltag, hvor hensigten er at forsinke, h mme eller underminere USA. Det kan v re at handle gennem internationale institutioner - eksempelvis FN eller regionale og tematisk specialiserede organisationer - kort sagt multilateralisme, dvs. at flere lande arbejder sammen om at l se problemer. Bl d balancering kan ogs komme til udtryk gennem bevidst brug af konomiske instrumenter eller diplomatiske man vrer med brod mod USA. Bl d balancering handler alts om de mere forsigtige, ikke-milit re udgaver af den indd mningspolitik, som kendes fra den kolde krig, her blot vendt mod USA. BRIK-litteraturen peger allerede p bl d balancering som den oplagte strategi for opstigende, men sikkerhedspolitisk klart sekund re stormagter som BRIK erne (Hurrell, 2006: 15 f.).
Som de efterf lgende empiriske analyser vil vise, er der en m rkbar undertone af USA-indd mning i BRIK ernes udenrigspolitik. De er nerv se for, hvis USA egenh ndigt kn s tter nye folkeretlige normer s rligt ang ende humanit re interventioner og demokrati-eksport med v benmagt. BRIK erne br d sig hverken om Irakkrigen eller NATO s humanit re intervention i Kosovo. Samtidig skal man v re opm rksom p , at BRIK erne p virkes af de nye toner i den humanit re folkeret, fx den nye FN-doktrin om pligten til at beskytte befolkningen mod overgreb (Responsibility to Protect). Hele det internationale samfund bev ger sig, p peger Andrew Hurrell (ibid.: 4). Overliggeren - kravene til legitimitet og anerkendelse som stormagt - ligger ikke fast. Det er nok s meget bl stemplingen som ansvarlig stormagt, der er p spil for BRIK erne. Konklusionen er, at de fire BRIK er er brikker i et st rre spil om legitimitet, ikke bare magt i international politik. De er oven i k bet til at flytte med. Det har fx vist sig i Kinas politik i forhold til Darfur-konflikten i Sudan. Bortset fra denne gennemgang af det sjette punkt i BRIK ernes syv kendetegn er temaet sikkerhedspolitik nedtonet i bogens analyser til fordel for den konomiske synsvinkel p BRIK erne.
Pkt. 7: BRIK erne praktiserer en statsligt styret globalisering
Som n vnt i begyndelsen g r bogen ud p at analysere, hvordan hver af BRIK erne har grebet deres egen globalisering an. Alts ikke s meget globalisering som et udefra kommende chok, der rammer samfundet, som den enkelte BRIK s bevidste konomiske globaliseringsstrategi. Fordi BRIK-begrebet prim rt handler om konomi, tillader vi os at indsn vre globalisering til konomisk globalisering forst et som statens politik for sin bning mod omverdenen f rst og fremmest i konomisk henseende. Som det fremg r af kommentarerne til punkt 4 ovenfor, er konomisk benhed og eksportorientering et centralt omdrejningspunkt for BRIK ernes globaliseringspolitik. Nok udviser BRIK erne forskellige grader af benhed - det vil man kunne se ud af de senere landeanalyser - men alle handler de ud fra en underforst et pr mis om den eksisterende verdens konomiske orden som et win-win-spil.
Hvad ang r den statsteoretiske vinkel p BRIK erne er pointen, at BRIK erne set indefra udg r en anden model end den vestlige liberale konomiske model med staten i en meget tilbagetrukket rolle, som man kender det fra USA. F lgelig giver det god mening at anskue BRIK erne som udviklingsstater. Som tidligere p peget m betegnelsen udviklingsstat ikke misforst s som synonym for ulande. Udviklingsstater henviser til stater, hvis statsr son det er at fremme konomisk udvikling, og som i praksis har held med det, hvad mange ulande jo ikke har. Analytisk er kernen i begrebet udviklingsstat, at regeringen det p g ldende sted kan s tte sin magt igennem over for konomiske og politiske s rinteresser og herved holde hele samfundet p sporet, hvad konomisk udvikling ang r. F lgelig bruges udtrykket den h rde stat som synonym for udviklingsstaten, nemlig som kontrast til den bl de stat , der oprindelig var fremherskende i den tredje verden (Myrdal, 1968). Dvs. korrupte og uduelige stater, der er i lommen p alskens s rinteresser - klaner, godsejere, pr steskaber, officerskorps o. lign. Kort sagt er kriteriet for en udviklingsstat, at den er autonom , men ikke kun det. Lige s vigtig for statens evne til at varetage den tv rg ende nationale interesse i et helt lands og samfunds udvikling er dens frugtbare samspil med erhvervslivet og samfundet i bredere forstand. Dette princip kalder sociologen Peter Evans (1995) for statens forankring (embeddedness ). Begrebet udviklingsstat vil blive taget op igen i n ste underkapitel om bogens statsteori.
Der er en logisk sammenh ng mellem at v re udviklingsstat og at praktisere statskapitalisme , dvs. at lade staten have helt eller delvis ejerskab af virksomheder. Derfor er graden af statskapitalisme et andet sp rgsm l, der rejser sig ang ende BRIK erne. Alene ordet statskapitalisme vil nok t nde de r de alarmlys. Det antyder jo, at BRIK indeb rer en plan konomisk model ligesom Sovjetunionen. S dan er det ikke, da BRIK erne tydeligvis er opsatte p at kunne beg sig i den kapitalistiske verdensorden. S ledes findes der privat ejendomsret i alle BRIK-lande. Den langtids konomiske planl gning g r allerh jst ud p at opstille nogle generelle m l og succeskriterier (indikativ planl gning). Alligevel er det tankev kkende, at betegnelsen statskapitalisme vinder indpas om BRIK erne og andre lande, der klarer sig godt under nutidens skarpe konkurrence i verdens konomien (j vnf r Global Trends 2025 , 2008: 8-9). Det vidner om, at staten som institution ikke er bl st omkuld af globaliseringen, s dan som globaliseringsforskerne tidligere mente. Tv rtimod ser det ud til, at staten i de dygtigt styrede lande vender tilbage og selv s tter dagsordenen for sin globalisering.
Derfor taler globaliseringsforskerne Philip Cerny (1990) ligesom Palan, Abbott Deans (1996) om, at der er sket et skift fra velf rdsstat til konkurrencestat som essensen i den m de, staten agerer p i nutiden. Hos Palan, Abbott Deans (1996) er udviklingsstaten blot n strategi og variant af konkurrencestaten. Deres mange bud p , hvilke strategier konkurrencestaten kan f lge, tenderer mod at udvande begrebet, men selve betragtningen om konkurrencestat er en vigtig inspiration for bogens analyser og uddybes i n ste underkapitel. S er der begrebet geoeconomics (Luttwak, 1990), der kan minde om b de konkurrencestaten og bl d balancering. Det henviser til, at tidligere tiders milit re kappestrid mellem staterne afl ses af konomisk rivalisering mellem dem. Modstykket til det kalder Luttwak for geopolitics, det bliver irrelevant som f lge af den atomare afskr kkelse, mener han. Hos Luttwak er rationalet dog ikke udvikling som forudsat i begrebet udviklingsstat, men magt. Derfor egner geoeconomics sig til at anl gge en mere kritisk, magtpolitisk tolkning af BRIK erne, hvor det er p kr vet.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents