Gensyn med sofavAelgerne
105 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Gensyn med sofavAelgerne , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
105 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Danskerne er gode til at stemme. Valgdeltagelsen falder ikke - som det sker de fleste steder - og stemmeprocenten er hojere end i de fleste andre lande. Hvad kan forklaringen vAere? Det er det centrale sporgsmal, som diskuteres i Gensyn med SofavAelgerne.Bogen indeholder derudover grundige analyser af de etniske minoriteters valgdeltagelse i Danmark i forbindelse med kom-munalvalgene. De etniske minoriteter stemmer ikke i samme omfang som andre valgberettigede, men de stemmer i Danmark i betydeligt storre omfang end minoriteterne i andre lande, der har givet udenlandske statsborgere valgret til kommunale valg.Denne bogs undersogelse af, hvem der stemmer, og hvem der ikke stemmer - og hvorfor og hvorfor ikke - bygger dels pa et ene-staende materiale i form af valglisterne i 25 kommuner ved valg-ene i 2001 med i alt 1,4 mio. vAelgere, dels pa en interview-undersogelse fra 2002. Dette righoldige materiale giver ikke blot mulighed for at sammenligne med forholdene i andre lande, men ogsa med det danske pionerarbejde SofavAelgerne fra 1964.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2005
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245806
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0085€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

J rgen Elklit, Birgit M ller, Palle Svensson og Lise Togeby
G ENSYN MED S OFAV LGERNE
V ALGDELTAGELSE I D ANMARK
Forord
P baggrund af de unders gelser, vi tidligere havde offentliggjort om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 1997 - is r for s vidt ang r danske statsborgere af anden etnisk herkomst og v lgere, der ikke er danske statsborgere - foreslog Indenrigsministeriet i forsommeren 2001, at vi gennemf rte en ny og st rre unders gelse ved kommunalvalget i november 2001.
Vi var glade for at kunne p tage os opgaven, og vi har v ret glade for samarbejdet med f rst Indenrigsministeriet og - efter ressort ndringerne efter regeringsdannelsen i 2001 - Integrationsministeriet, som har d kket de direkte udgifter til den betydelige dataindsamling, der ligger bag unders gelsens enest ende datagrundlag.
Unders gelsen bygger nemlig f rst og fremmest p oplysninger om samtlige v lgere i 25 af landets kommuner, herunder alle de store, s ledes at datagrundlaget er oplysninger om 1,4 mill. af landets v lgere og deres adf rd ved valget i 2001. At den dav rende statsminister pludselig udskrev folketingsvalg til den dag, hvor der skulle v re kommunalvalg, var upraktisk i forhold til unders gelsens hovedform l, men det var der jo ikke noget at g re ved.
Samtidigheden mellem de to slags valg indebar dog ogs forskellige fordele og bidrog under alle omst ndigheder til, at vi besluttede, at projektets hovedpublikation skulle have en lidt bredere problemstilling end den, vi oprindeligt havde forestillet os. Derfor diskuterer vi ogs mere bredt, hvad forklaringen kan v re p , at valgdeltagelsen i Danmark ikke har vist de samme faldende tendenser, som man ser i de fleste andre lande, og vi knytter bevidst an til Jens Jeppesen og Poul Meyers klassiker fra 1964, Sofav lgerne.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til vore forskellige samarbejdspartnere, ikke kun i de to ministerier - herunder ogs Anne Birte Pade, der tilbage i midten af 1990 erne foreslog, at vi overvejede at gennemf re unders gelser af denne type - men ogs i Danmarks Statistik, i Kommunedata, i K benhavn og rhus kommuner - og ogs til de medarbejdere i de enkelte udvalgte kommuner, der har bidraget til kodning af unders gelsens data.
P Institut for Statskundskab har vi som s ofte f r nydt godt af god og kompetent sekret rbistand fra Anne-Grethe Gammelgaard, lige som samarbejdet med Aarhus Universitetsforlag og Anette Juul Hansen har v ret forbilledligt.
Aarhus Universitets Forskningsfond har bidraget til bogens billigg relse, hvilket vi er taknemmelige for. rhus, 7. august 2005 J rgen Elklit, Birgit M ller, Palle Svensson og Lise Togeby
K APITEL 1 Fornyet interesse for valgdeltagelse
Da Jens Jeppesen og Poul Meyer i 1964 udgav bogen Sofav lgerne med undertitlen Valgdeltagelsen ved danske folketingsvalg , startede de med at tilkendegive, at det ikke var uden bet nkelighed, at de gav en publikation af en videnskabelig unders gelse en s dan titel. Da betegnelsen f rste gang dukkede op i dansk sprogbrug i forbindelse med folkeafstemningen om en ny grundlov i 1939, havde den nemlig en neds ttende betydning: En sofav lger var en medborger, der ikke kunne overvinde sin ugidelighed, men forblev hjemme p sofaen i stedet for at opfylde sin borgerpligt og afgive sin stemme (Jeppesen Meyer, 1964: 11). Men da betegnelsen efterh nden havde f et en mere neutral anvendelse, og da Dansk Sprogn vn oven i k bet udtalte, at der ikke l ngere l noget neds ttende - om end m ske nok noget sp gende - i ordet som udtryk for stemmeberettiget person, der ved valg undlader at afgive sin stemme, mente Jeppesen og Meyer nok, at det kunne g an.
Her har Dansk Sprogn vn n ppe fuldst ndig ret. Vel ligger der noget sp gende i udtrykket sofav lger , men der ligger ogs noget neds ttende. Sofav lgeren er en borger i et demokratisk samfund, som ikke lever op til sin forpligtelse til at bev ge sig hen til afstemningslokalet og afgive sin stemme, men som foretr kker at dovne den hjemme p sofaen. At der kan v re gode grunde til, at man ikke stemmer, er en anden sag. Man kan v re syg eller ude og rejse, men har man ikke den slags gode undskyldninger, forventes man i et samfund som det danske at afgive sin stemme - i hvert fald i forbindelse med valg til Folketinget. Det er i Danmark en udbredt opfattelse, at man har en moralsk forpligtelse til at stemme. Derfor ligger der ogs noget neds ttende i udtrykket sofav lger . Sofav lgeren er n, der ikke g r sin pligt. S dan var opfattelsen i slutningen af 1930 erne, og s dan er opfattelsen faktisk ogs i dag. I vrigt ser det ud til, at det netop er denne stemmenorm , man skal interessere sig for, n r man skal forklare den h je valgdeltagelse i Danmark.
Efter den n vnte f rste videnskabelige publikation fra det nystartede Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet var der i rtier stille omkring udforskningen af valgdeltagelsen ved danske valg. Det er der i hvert fald tre grunde til.
For det f rste har valgdeltagelsen over en rr kke v ret stabil og h j ved danske folketingsvalg, s der har ikke v ret s meget at beskrive og forklare. Da de allerfleste borgere deltager i folketingsvalg i Danmark, har der heller ikke v ret store forskelle mellem sociale grupper at besk ftige sig med.
Den anden grund til, at der ikke er forsket meget i, hvem der er sofav lgere, og hvorfor de er det, skyldes manglende eller mangelfulde data. N r man skal udforske valgdeltagelse, har man tre hovedkilder: (1) Valglisterne, (2) den offentliggjorte valgstatistik, og (3) interviewunders gelser.
Valglisterne, alts det helt centrale kildemateriale, er normalt hverken tilg ngelige for offentligheden eller for forskningen. Princippet om hemmelige valg stiller sig her i vejen. Det unikke ved bogen om Sofav lgerne var netop, at man havde f et adgang til at anvende valglisterne fra en r kke byer.
Den offentliggjorte valgstatistik danner grundlag for de s kaldte kologiske unders gelser, hvor unders gelsesenheden - og i hvert fald dataindsamlingsenheden - er geografisk-administrative distrikter (for eksempel kommuner). Disse oplysninger kan anvendes til mange ting, for eksempel til at skildre udviklingen over tid og til at beskrive geografiske forskelle i valgdeltagelsen, men s danne unders gelser bliver nemt ret overfladiske og uinteressante, hvis man alene m holde sig til valgresultater fra kommuner, kredse og landsdele, uden at kunne kombinere valgoplysningerne med andre oplysninger.
Normalt gennemf res unders gelser af v lgeradf rd som surveyunders gelser, hvor en tilf ldig stikpr ve af v lgere udsp rges om deres adf rd ved valget, som regel i kombination med sp rgsm l, der kan bruges til at afd kke motiver for denne adf rd. Interviewunders gelser af valgdeltagelse er imidlertid problematiske, blandt andet fordi svarene sj ldent er helt trov rdige. Netop fordi mange oplever en pligt til at stemme, er det kun de f rreste, der indr mmer, at de ikke har stemt. Interviewunders gelser har ogs sv rt ved at komme i kontakt med de socialt svageste i et samfund. I hvert fald viser erfaringen, at interviewunders gelser som regel overvurderer valgdeltagelsen.
Endelig betyder dette, at de empiriske resultater ikke har v ret s rlig interessante, og at de tilg ngelige data ikke har v ret tilfredsstillende, for det tredje, at den faglige interesse for sofav lgerne ikke blev stimuleret og udviklet. Man har mere eller mindre taget det som en selvf lge, at valgdeltagelsen var stabil og h j i de vestlige demokratier, bortset fra USA. Der har v ret mere sp ndende sp rgsm l at tage fat p , og n r disse sp rgsm l kunne besvares p et tilfredsstillende grundlag, p kaldte valgdeltagelse sig ikke s rlig faglig opm rksomhed.
I de senere r har en r kke forhold imidlertid medf rt afg rende ndringer p disse tre punkter.
Den faldende valgdeltagelse i vore nabolande
For det f rste er det ikke l ngere en selvf lge i de vestlige demokratier, at valgdeltagelsen er h j og stabil. Som det fremg r af figur 1.1, adskiller Danmark sig faktisk fra nabolandene p dette omr de. S vel i de andre nordiske lande - Norge, Sverige og Finland - som i Tyskland og Storbritannien har valgdeltagelsen ved de nationale valg gennemg ende v ret for nedadg ende siden 1980 erne. I Norge har valgdeltagelsen v ret faldende fra 83,2 pct. i 1989 til 75,5 pct. i 2001 med en midlertidig stigning i 1997. I Sverige l valgdeltagelsen i 1980 erne p et h jt niveau, men har siden 1994 v ret faldende og n ede i 2002 ned p 80,1 pct. I Finland faldt valgdeltagelsen fra 81,0 pct. i 1983 til 68,3 pct. i 1999, men rettede sig en smule i 2003 til 69,7 pct. I Tyskland faldt valgdeltagelsen fra 89,1 pct. i 1983 til 82,2 pct. i 1998. I 1990 var den helt nede p 77,8, men rettede sig i midten af 1990 erne. Endelig faldt valgdeltagelsen i Storbritannien gennem 1990 erne fra 77,8 pct. i 1992 til blot 59,4 procent i 2001, men steg dog en smule til 61,3 pct. i 2005.
Figur 1.1. Valgdeltagelse i en r kke lande. Pct.

Hovedtendensen i vore nabolande har s ledes v ret en faldende valgdeltagelse, selv om der indimellem har v ret tale om mindre og forbig ende stigninger. I Danmark har billedet v ret det modsatte. Valgdeltagelsen har ved de seneste valg v ret stabil og endog stigende, dog s ledes at der ved valget i februar 2005 var tale om et lille fald. Om dette vil vise sig at v re forbig ende, m ske fordi der ikke var s rlig meget sp nding om valgudfaldet i 2005, idet det var ret klart for de fleste, at VK-regeringen ville kunne forts tte med st tte fra Dansk Folkeparti, eller om vi har n et toppen og st r over for en periode med faldende valgdeltagelse, er vanskeligt at sige.
Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har ikke blot v ret stigende gennem en rr kke, den ligger ogs p et meget h jt niveau sammenlignet med andre vesteurop iske lande. Bortset fra Malta, der har en us dvanlig h j valgdeltagelse (95,7 pct. i 2003), og Island (87,5 pct. i 2003), er det kun lande med stemmepligt som Belgien (91,6 pct. i 2003) og Luxemburg (86,5 pct. i 1999), der ligger p samme h je niveau som Danmark (Pintor et al. , 2002).
N r vi her har taget sp rgsm let om valgdeltagelse op, skyldes det, at vi gerne vil kunne forst og forklare, hvorfor valgdeltagelsen har v ret s h j og stabil i Danmark sammenlignet med vore nabolande. For at kunne besvare dette sp rgsm l m vi f rst finde ud af, hvorfor der er forskel i valgdeltagelsen mellem forskellige lande, mellem nationale og lokale valg, mellem forskellige sociale grupper, eksempelvis mellem unge og gamle, mellem veluddannede og kortvarigt uddannede og mellem etniske danske og flygtninge og indvandrere.
Bedre data
Ogs datamulighederne er blevet v sentligt forbedrede. Eksempelvis er mulighederne for at analysere de kologiske data fra den officielle valgstatistik forbedret. Hvis man kombinerer valgoplysningerne med pr cise oplysninger om sm administrative enheder, er der de seneste r udviklet metoder, der kan anvendes til at drage slutninger om forskelle mellem individer, om end med en vis usikkerhed (Risbjerg Thomsen, 1987; Achen Sinnott, 2005 under udgivelse).
Hertil kommer, at vi i Danmark har f et nye muligheder for at udnytte valglisterne til forskningsform l. Denne bog bygger i hovedsagen p to unders gelser af valgdeltagelsen i forbindelse med valgene i november 2001. Det drejer sig for det f rste om en registerbaseret unders gelse af valgdeltagelsen i forbindelse med kommunalvalget, der omfatter alle valgberettigede i 25 kommuner, i alt omkring 1.400.000 personer, herunder mere end 130.000 personer af udenlandsk herkomst. Og det drejer sig for det andet om en surveyunders gelse, der blev gennemf rt i september 2002 og indeholdt sp rgsm l om valgdeltagelsen ved b de folketingsvalget og kommunalvalget i 2001.
Surveyunders gelsen kan supplere registerunders gelsen, fordi det her er muligt at inddrage andre typer af oplysninger om v lgerne end i registerunders gelsen, nemlig sp rgsm l om v lgernes holdninger og motiver. Men surveyunders gelsen er, hvad ang r selve valgdeltagelsen og de socio konomiske faktorers betydning, mindre p lidelig end registerunders gelsen. I det omfang det er muligt, vil vi derfor bygge analyserne i denne bog p registerunders gelsen og kun inddrage surveyunders gelsen med henblik p at analysere holdninger og motivers betydning for valgdeltagelsen.
Den registerbaserede unders gelse, der er finansieret af det dav rende indenrigsministerium, omfattede som n vnt alle valgberettigede i 25 kommuner, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej. De deltagende kommuner er n vnt i r kkef lge efter antallet af v lgere, K benhavn, rhus, Odense, Aalborg, Gentofte, Randers, Helsing r, Herning, Lyngby-Taarb k, Frederikshavn, Br ndby, Thisted, Albertslund, Herlev, Vordingborg, Odder, Br nderslev, Ish j, Nyborg, Ikast, Hedensted, Nakskov, Stevns, Hinnerup og Vall . Kommunerne er udvalgt, s ledes at der blev opn et en rimelig variation b de med hensyn til st rrelse, urbanisering og indvandrerandel. Samtidig blev alle landets st rste kommuner inddraget i unders gelsen.
Udgangspunktet for unders gelsen har v ret de afkrydsede valglister fra kommunalbestyrelsesvalget den 20. november 2001. I alle kommuner er der sket en manuel kodning af de enkelte v lgeres valgdeltagelse. Disse oplysninger er s af Danmarks Statistik blevet koblet sammen med andre eksisterende registeroplysninger om v lgernes k n, alder, uddannelse, statsborgerskab osv., hvorefter oplysningerne er blevet anonymiseret.
En af de markante fordele ved denne unders gelsestype er, at man helt undg r stikpr veunders gelsernes indbyggede problem, som jo er den (st rre eller mindre) statistiske usikkerhed, der altid knytter sig til de fundne resultater. Hertil kommer, at vi heller ikke er n dt til at bygge p v lgernes m ske lidt upr cise erindring om, hvorvidt de stemte ved netop dette valg. Vi kan i stedet bygge p de faktiske forhold.
Som det er fremg et, bygger registerunders gelsen p valglisterne og besk ftiger sig, som de kologiske analyser, med hele populationen. Den er derfor lykkeligt fri for stikpr veproblemer. Til forskel fra de kologiske unders gelser og i lighed med surveyunders gelser har man den individuelle v lger som datab rende enhed, hvorfor der ikke er problemer af niveaum ssig art. Interessant nok viser det sig, at vi p visse punkter f r resultater, der afviger fra dem, man har opn et ved anvendelsen af de andre metoder, for eksempel vedr rende valgdeltagelsens sammenh ng med k n. Svagheden ved registerunders gelserne er s til geng ld, at der er gr nser for, hvilke oplysninger man kan hente i de offentlige registre.
En tilsvarende unders gelse blev gennemf rt i forbindelse med kommunalvalget i 1997, men kun i K benhavn og rhus kommuner (Elklit et al ., 2000). Der findes f andre unders gelser af samme type, for eksempel gennemf rt i forbindelse med parlamentsvalg i Finland (Martikainen Yrj nen, 1991), folketingsvalg og kommunalvalg i Danmark (Jeppesen Meyer, 1964) og regionalvalg i Katalonien (Font Vir s, 1995). Det er imidlertid sj ldent, at man st der p totalunders gelser af alle v lgere i et bestemt omr de. Der er alts tale om en analyse, der bygger p et helt enest ende datamateriale.
Registerunders gelsen hviler p valglisterne fra valgene den 20. november 2001. Disse valg var interessante af flere grunde. Ikke blot skiftede det politiske flertal fra centrum-venstre til centrum-h jre og gjorde de radikale overfl dige som tungen p v gtsk len i midten af dansk politik, det var ogs f rste gang, at valg til Folketinget, amtsr dene og kommunalbestyrelserne blev afholdt samtidig, og valgene blev ogs gennemf rt med en meget h j valgdeltagelse. Deltagelsen i de kommunale valg blev trukket op p niveauet for folketingsvalget, og deltagelsen i folketingsvalget p 87,1 pct. var en fortsat fremgang i forhold til folketingsvalgene i 1998 (85,9 pct.), 1994 (84,3 pct.) og 1990 (82,8 pct.). Metodem ssigt betyder de sammenfaldende valg, at vore registeroplysninger om valgdeltagelsen reelt drejer sig om et folketingsvalg, og vi f r dermed mulighed for at sammenligne ensartede oplysninger om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 1997 og folketingsvalget i 2001 i K benhavn og rhus.
Surveyunders gelsen er gennemf rt i september 2002 som et appendix til en af unders gelsesomgangene i forbindelse med Magtudredningens unders gelse af holdningsdannelse. Dataindsamlingen, der foregik over telefonen, blev foretaget af SFI-survey. Stikpr ven var begr nset til aldersgruppen 18-70 r, og unders gelsen omfattede knap 900 personer. Svarprocenten er lidt vanskelig at beregne, fordi der i unders gelsen var indbygget et panel. 69 pct. af f rstegangsdeltagerne gennemf rte interviewet eller 79 pct. af den del af dem, der havde telefon (se i vrigt Togeby, 2004a: 278ff). Unders gelsen indeholdt foruden oplysninger om valgdeltagelsen ogs en r kke sp rgsm l, som vedr rte motiver og holdninger.
Det anvendte design for surveyunders gelsen rejser mindst to metodiske problemer. Det ene drejer sig om anvendelsen af telefoninterview, det andet om brugen af paneler.
Telefoninterviewene har naturligvis indbygget det problem, at man kun f r interviewet personer med telefon. Det ger som udgangspunkt frafaldet med 10-15 procent, som ikke har telefon. Og det er n ppe helt tilf ldigt, hvem der ikke har telefon. Men fordi sp rgeskemaet var forholdsvis lille, blev svarprocenten alligevel tilfredsstillende. Under alle omst ndigheder har den v ret forholdsvis h j sammenlignet med svarprocenterne i de senere rs store bes gsunders gelser. Det ser ud til, at det inden for de seneste r er blevet betydeligt vanskeligere at gennemf re store interviewunders gelser p folks bop l.
For telefonunders gelserne taler s yderligere, at frafaldet synes mere ligeligt fordelt end i forbindelse med bes gsunders gelser. Som allerede n vnt, er det n ppe tilf ldigt, hvem der ikke har telefon, og derfor ikke indg r i unders gelsen. Men de eneste grupper, som frafaldsanalyserne udpeger med s rlig lav telefonfrekvens, er de fraskilte og de unge under 20 r. Alligevel er aldersforskellene i det samlede frafald mindre end i bes gsunders gelser, hvor b de de meget unge og de ldre har en h jere frafaldsprocent end andre. I den foreliggende telefonbaserede unders gelse er der stort set ikke forskel p aldersgrupperne. Karakteristisk for bes gsunders gelserne er endvidere, at de i vore dage giver meget lave svarprocenter i K benhavn. Ogs dette er i langt mindre omfang tilf ldet ved telefoninterview. De geografiske forskelle i frafaldet er meget sm i den foreliggende unders gelse. If lge frafaldsanalyserne er den eneste klart underrepr senterede gruppe faktisk de fraskilte.
Surveyunders gelsen er som allerede n vnt en del af en panelunders gelse. Selv om panelstrukturen ikke er blevet anvendt ved unders gelsen af valgdeltagelsen, udg r den et problem, fordi frafaldet ges, n r alle deltagere bliver s gt interviewet tre gange. Nogle af dem, der blev interviewet f rste gang, vil ikke deltage anden gang, eller der er problemer med at komme i kontakt med dem. Frafaldet blandt dem, der deltager anden og tredje gang, er v sentlig mindre end frafaldet i f rste runde, men det samlede frafald ges alligevel. Vejer man de tre grupper sammen, bliver svarprocenten i september 2002 61 pct. i forhold til de oprindeligt udtrukne stikpr ver. Det er ikke voldsomt h jt, men alligevel p niveau med svarprocenterne i de store bes gsunders gelser, for slet ikke at tale om de kommercielle unders gelser.
get faglig interesse
At valgdeltagelsen i mange lande er faldet gennem de senere r, har givet anledning til en stigende faglig interesse. Virkeligheden har sat valgdeltagelsen p dagsordenen, og emnet er taget op af politologer i en r kke lande (se for eksempel Dalton Wattenberg, 1993; Franklin, 1996 og 2004; Lijphart, 1997 og 2000; Blondel, Sinnott Svensson, 1998; Bennulf Hedberg, 1999; Teorell Westholm, 1999; Blais, 2000; Elklit et al ., 2000; Pintor et al. , 2002; Pintor Gratschew, 2004; Aardal (red.), 2002; Norris, 2002 og 2004).
Vi vil mere konkret gennem bogen redeg re for, hvordan man i den nye forskning har anskuet sp rgsm let om valgdeltagelse, og hvilke bud der er givet p at forklare udviklingen. Interessen har samlet sig om f lgende sp rgsm l: Hvorfor har valgdeltagelsen i en r kke lande v ret for nedadg ende? Hvorfor har udviklingen v ret forskellig p forskellige niveauer og ved valget til organer med forskellige kompetencer? I hvilket omfang kan forskelle i valgdeltagelse forklares med individegenskaber, og i hvilket omfang af institutionelle forhold? Stemmer v lgerne prim rt, fordi de f ler, at det er en slags borgerpligt? Eller fordi de tror, deres stemmeafgivning har afg rende betydning for slutresultatet? I hvilket omfang er der fortsat klare forskelle mellem sociale grupper og kategorier med hensyn til deres valgdeltagelse? Og hvordan kan s danne forskelle bidrage til at forklare valgdeltagelsens niveau og udvikling over tid?
Hvorfor er valgdeltagelse interessant at besk ftige sig med?
Den gede faglige interesse for studiet af valgdeltagelse hviler p en interesse for den demokratiske styreform, dens funktionsm de og fortsatte overlevelse. Opm rksomheden omkring disse forhold er blevet sk rpet af tendensen til faldende valgdeltagelse i en r kke lande. N r der ud fra en demokratisk betragtning kan v re grund til at v re bekymret over en faldende valgdeltagelse, skyldes det navnlig to forhold.
For det f rste ses en h j valgdeltagelse gerne som udtryk for den demokratiske styreforms stabilitet og for en bred folkelig tilslutning til de repr sentative institutioner. Et demokratisk system, der mangler aktiv opbakning fra sine borgere, kan st over for alvorlige legitimitetsproblemer, og i sidste ende kan dets overlevelse v re truet (Lipset, 1960: 180). Forestillingen om, at en h j grad af politisk borgerdeltagelse er udtryk for demokratisk legitimitet og stabilitet, nyder efterh nden overv ldende teoretisk og empirisk st tte (Norris, 2002: 5; Powell, 1982: 206). Man er derfor ogs begyndt at interessere sig for, hvilken betydning det har, om valgdeltagelsen er h j eller lav, eller om den falder, stiger eller er stabil. Har det konsekvenser for demokratiets fortsatte eksistens og udvikling, hvordan valgdeltagelsen ndrer sig? Kan man ikke holde et repr sentativt demokrati i gang med en beskeden valgdeltagelse? Er lav valgdeltagelse udtryk for, at folk er tilfredse og ikke mener, at det er n dvendigt at blande sig i politik, fordi politikerne tager sig af det p en tilfredsstillende m de, eller er lav og faldende valgdeltagelse et faretegn, som alle demokrater b r v re opm rksom p ? Vi kan ikke give svar p alle disse sp rgsm l i denne bog, men de vidner om, at studier af valgdeltagelsen er interessant ud fra en overordnet demokratisk betragtning.
For det andet har en lav og faldende valgdeltagelse mere direkte politiske konsekvenser. Det er utallige gange blevet p vist, at politisk deltagelse varierer med social baggrund. De ressourcest rke og de velintegrerede borgere deltager i h jere grad end de svage og marginaliserede borgere. Man kan derfor frygte, at en lav valgdeltagelse betyder en ulige og socio konomisk sk v valgdeltagelse (Lijphart, 1997: 2). Hvis det er s dan, at jo lavere valgdeltagelsen er, jo sk vere bliver den, har det ud fra en politisk betragtning uheldige konsekvenser, fordi bestemte interesser overrepr senteres, mens andre underrepr senteres. Hvis alle borgernes interesser skulle repr senteres ligeligt, burde valgdeltagelsen v re 100 pct. Da den ikke er det - og da den ydermere er faldende i en r kke lande - er det v sentligt at finde ud af, hvem der holder op med at deltage, i f rste omgang fordi deres interesser risikerer ikke at blive tilgodeset, i anden omgang fordi det kan t nkes at undergrave disse gruppers tilslutning til den demokratiske styreform.
Der er s ledes mange gode grunde til at vende tilbage til sofav lgerne og se p dem igen. Foruds tningerne for at unders ge valgdeltagelsen er ndret, og en r kke nye sp rgsm l tr nger sig p . Et gensyn med sofav lgerne i begyndelsen af det nye rtusinde skulle gerne kunne give svar p , hvad der har ndret sig over de seneste 40 r, og om der findes stabile m nstre med hensyn til, hvem der stemmer, og hvem der bliver hjemme p sofaen.
Bogens indhold
I det n ste kapitel beskriver vi udviklingen i valgdeltagelsen i Danmark fra midten af 1800-tallet frem til i dag, og vi p viser nogle grundl ggende tr k, som tidligt viste sig, og som fortsat har gyldighed. I kapitel 3 gennemg r vi herefter de teorier, der er fremsat om valgdeltagelse, idet vi s rligt koncentrerer os om de sider af teorierne, som vi kan sige noget om p grundlag af de data, vi har haft til r dighed. I kapitel 4 analyseres danske statsborgeres valgdeltagelse p grundlag af registeroplysningerne, idet der fokuseres p de socio konomiske baggrundsvariable, der spiller en rolle for, hvem der stemmer, og hvem de bliver hjemme p sofaen.
I kapitel 5 analyseres p grundlag af surveyoplysninger, hvilken rolle danskernes normer og holdninger har for deres valgdeltagelse. Her fokuseres der mere direkte p den ovenfor omtalte stemmenorm, end vi tidligere har v ret i stand til (Elklit et al. , 2000: 22). I kapitel 6 unders ges det ud fra den rationelle model, om danskerne stemmer, fordi de vurderer, at fordelene overstiger ulemperne, eller om de stemmer af helt andre grunde.
I kapitel 7 tages de etniske minoriteters valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2001 op til unders gelse. Det vises, at valgdeltagelsen varierer ganske meget fra den ene gruppe til den anden. P denne baggrund unders ges valgdeltagelsen i kapitel 8 s rligt indg ende blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien, Libanon, Polen og Norge.
Endelig ser vi i kapitel 9 p kontekstens betydning for valgdeltagelsen, dvs. p de institutionelle rammer, de socio konomiske strukturer og de s rlige forhold omkring det enkelte valg. I kapitel 10 sammenfatter vi til sidst vore hovedresultater med henblik p at besvare sp rgsm let om, hvorfor valgdeltagelsen er stabil og h j i Danmark i mods tning til en r kke af vore nabolande.
K APITEL 2 Valgdeltagelse i Danmark f r og nu
Som udgangspunkt for analyserne og diskussionerne i de f lgende kapitler giver dette kapitel en oversigt over valgdeltagelsens udvikling i Danmark. Bedst belyst er deltagelsen ved folketingsvalgene, men da der ogs knytter sig betydelig interesse til forskellen i deltagelsesniveau mellem forskellige typer af valg, vil deltagelsen ved nogle af de andre typer af valg ogs blive taget op. Her st r ikke mindst kommunalvalgene i fokus, is r p grund af valgdeltagelsesprojektets oprindelige udgangspunkt i kommunalvalgene i 1997 og 2001.
Det f rste folketingsvalg blev afholdt 4. december 1849. Valgsystemet dengang var anderledes end nu, idet valgene foregik som flertalsvalg i enkeltmandskredse, oven i k bet p den m de, at der f rst blev stemt ved h ndsopr kning, og kun hvis der var tvivl om udfaldet dern st ved en form for skriftlig - men fortsat ikke hemmelig - afstemning i en slags anden runde (Elklit, 1988a: 56ff).
Valgretten var ogs meget sn vrere end nu, idet kun uberygtede m nd over 30 r havde valgret, og det endda kun, hvis de (1) havde haft bop l i valgkredsen (for de ni k benhavnske kredse dog hele staden under t) i mindst t r, (2) havde egen husstand, hvis de var i et privat tjenesteforhold, (3) havde tilbagebetalt eller f et eftergivet eventuel underst ttelse af fattigv senet, (4) ikke var ude af r dighed over deres bo. Resultatet af disse indsn vrende bestemmelser var, at kun 14-15 pct. af hele befolkningen havde valgret i de f rste rtier efter 1849, og f rst efter 1915 steg tallet m rkbart. Nu er det tilsvarende tal ca. 75 pct., og de 25 pct., der ikke har valgret, er naturligvis i helt overvejende grad b rn og unge under 18.
Folketingsvalget i december 1849 blev omhyggelig dokumenteret i den f rste af den lange r kke af officielle statistiske publikationer, som siden har v ret et adelsm rke for dansk valgadministration. Den refrygt, hvormed man i 1850 gik til arbejdet med at dokumentere valgets resultater og valgrettens udnyttelse, ses allerede af det p g ldende s kaldte tabelv rks f rste s tninger, som fortjener at blive citeret i deres helhed:
Da den Indflydelse paa Folkets Velv re og Udvikling, som den betydningsfulde Gave, Nationen har modtaget i Grundloven, vil komme til at yttre, v sentlig vil v re afh ngig af Maaden, paa hvilken Valgretten bliver afbenyttet, maa Man nske, at den offentlige Opm rksomhed ret alvorligen vil v re henvendt paa denne Sag og paa hvad der med samme staaer i Forbindelse; og for at levere Publikum et Hj lpemiddel i saa Henseende, og for at belyse Valgretsforholdene, har man troet at burde udarbejde denne Oversigt over de Valgberettigede og over Valgrettens Afbenyttelse ved de sidstafholdte Folkethingsvalg, ved hvilken vort F dreland giver det f rste Eksempel paa en udf rlig og omfattende statistisk Opfattelse og Fremstilling af et Forhold, der for Tiden spiller en saa h ist vigtig Rolle i alle europ iske Stater (Statistisk Tabelv rk, Ny R kke 2. Bind, 1851, p. I).
I 43 af de dengang 100 valgkredse (hvortil kom valgkredsen p F r erne) blev valget afgjort i f rste runde, dvs. ved h ndsopr kning ( ved Kaaring , som det hed i tidens sprogbrug). Derfor blev valgdeltagelsen slet ikke opgjort i disse kredse. I de 57 kredse, hvor v lgernes stemmeafgivning var mundtligt og efterf lgende blev skrevet op (s kaldt Afstemning til Protokol ), har man derimod pr cise opg relser over valgdeltagelsen.
I gennemsnit deltog 32,5 pct. af v lgerne i disse 57 valgkredse, og man skal her huske p , at v lgerne kun udgjorde 14-15 pct. af indbyggertallet. Det betyder naturligvis, at Folketingets sammens tning blev bestemt af beskedne fem pct. af befolkningen. Omkring gennemsnitstallet var der en vis variation: Forholdsvis flest (57,9 pct.) stemte i Store Heddinge-kredsen i Pr st Amt, forholdsvis f rrest (8,1 pct.) i Bjergekredsen i Vejle Amt.
Det p g ldende Statistiske Tabelv rk indeholder ogs en omhyggelig dokumentation af v lgerkorpsets sammens tning efter alder og erhverv i hver af de 100 valgkredse. Det er dog kun for de seks af K benhavns ni valgkredse, hvor der var egentlig afstemning, at man ogs fik gjort op, hvor mange i hver af disse aldersopdelte erhvervsgrupper, der faktisk stemte. Denne opg relse er imidlertid ogs opdelt efter, hvem af de opstillede kandidater v lgerne stemte p (hvilket jo ikke var et problem, da der ikke var hemmelig afstemning); det er derfor ogs muligt at identificere det sociale og aldersm ssige m nster i de enkelte kandidaters v lgertilslutning. Tallene er i mange tilf lde sm p grund af de mange kategorier, materialet er opdelt i, s man skal ikke l gge for meget i dem. Alligevel er det v rd at notere, at den - i det mindste efter datidens forhold - radikale jernst ber Lunde, der blev valgt i K benhavns 8. kreds, fik mere end halvdelen af sine i alt 514 stemmer fra h ndv rkersvende og medhj lpere i industri i 30 erne og 40 erne, som netop i denne kreds havde en ganske h j valgdeltagelse - nemlig lige knapt 60 pct. - dvs. vi ser her et klart og meget tidligt eksempel p en politisk m lrettet mobilisering.
Valgdeltagelsen i de seks k benhavnske kredse med afstemning til protokollen var i vrigt 24,9 pct., som fordelte sig s ledes p ti rsaldersgrupperne: 30-40 r (inkl.): 25,5 pct., 40-50 r: 25,3 pct., 50-60 r: 26,3 pct., 60-70 r: 20,6 pct. og over 70 r: 11,9 pct., alts samme niveau for de 30-60- rige, og derefter et gradvist fald for dem over 60, hvilket svarer til det m nster for de ldre, som vi ogs finder i dag.
Et systematisk studium af valgdeltagelsen i de f lgende rtier vanskeligg res af det samme grundl ggende problem som i 1849: De kredse, hvor valget blev afgjort ved k ring, m n dvendigvis holdes uden for opg relsen, som derved muligvis f r et lidt sk vt pr g. Hertil kommer, at valgm den - og ikke mindst den helt offentlige valghandling - bidrog til, at det ikke altid var attraktivt for v lgerne at deltage: Hvis det var helt klart, hvem der ville vinde (en venstremand i en af de jyske landkredse, en konservativ embedsmand i en af de k benhavnske kredse), var det m ske ikke besv ret v rd at g hen og stemme, is r ikke hvis valgstedet l fem eller ti kilometer v k. Der var nemlig kun t valgsted i hver kreds, og derfor var der nogle faktiske omkostninger (i hvert fald i tid) ved at stemme, som nok kan have spillet en rolle for i hvert fald nogle af v lgerne, jf. diskussionen i kapitel 6 om den rationelle model, hvor transportproblemerne er en af de faktorer, der formodes at have betydning, n r v lgerne overvejer, om det kan betale sig at g hen og stemme.
Der kunne ogs v re sociale omkostninger, som naturligvis var lige s reelle, nemlig hvis man stemte anderledes, end hvad der nu engang var acceptabelt blandt ens venner og kolleger - og somme tider ogs acceptabelt for arbejdsgiveren eller ens overordnede. Virkningen heraf er vanskelig at g re op, men der kunne efter indf relsen af hemmelig stemmeafgivning i 1901 straks konstateres bem rkelsesv rdige stigninger i valgdeltagelsen i nogle af de valgkredse, hvor der i vrigt var udsigt til, at socialdemokratiske kandidater kunne vinde, alts de kandidater, hvis v lgere m formodes at have v ret mest udsat for social og politisk pression (Elklit, 1988a: 303-330).
Systematiske, sammenlignelige analyser af valgdeltagelsen er i virkeligheden f rst for alvor mulige fra og med folketingsvalget i 1906. Forklaringen er, at fra dette tidspunkt spillede en r kke faktorer sammen og bidrog til et markant fald i antallet af valgkredse, hvor der var problemer med opg relsen enten af valgdeltagelsen eller af v lgernes fordeling p partier (som blev et problem, hvis valget kun bestod i afstemning for eller imod en enkelt opstillet kandidat). Det s kaldte Borgfredsvalg i 1915, hvor der p grund af verdenskrigen var politisk enighed om kun at holde valg i de kredse, hvor det var n dvendigt p grund af for eksempel d dsfald, giver dog ogs problemer med hensyn til at opg re valgdeltagelsen, fordi der var fredsvalg i n sten alle valgkredse.
I forbindelse med ndringen af Grundloven i 1915 voksede v lgerkorpset med t slag fra 17-18 pct. af hele befolkningen til godt 40 pct., alts mere end en fordobling. Forklaringen p denne store v kst er naturligvis f rst og fremmest, at kvinder nu fik valgret. Men ogs neds ttelsen af valgretsalderen til 29 r, oph velsen af bop lskravet og bortfaldet af kravet om egen husstand for folk i tjenesteforhold spillede en rolle. Med s mange nye v lgere er det yderst bem rkelsesv rdigt, at valgdeltagelsen i 1918 ikke faldt i forhold til niveauet p 75,0 og 74,9 pct. i henholdsvis 1910 og 1913, men faktisk steg en anelse, til 75,5 pct.
Allerede ved det f lgende folketingsvalg, i april 1920, steg valgdeltagelsen yderligere godt fem pct., nemlig til 80,6 pct. Forklaringen er givetvis den ophidsede politiske situation i k lvandet p P skekrisen, og hvor en del af l sningen var en hurtig ndring af den valglov, man ellers var blevet enige om i 1915 (Elklit, 1988b; 1992). Den nye valglov svarede i vrigt i sin grundstruktur til den valglov, vi fortsat har (Elklit, 1993; 2002; 2004).
Grundlovs ndringen i forbindelse med Genforeningen i 1920 bet d, at der i 1920 blev afholdt ikke mindre end tre folketingsvalg, en folkeafstemning og to landstingsvalg, alt sammen inden for en periode af kun godt fem m neder. Hvis der nogen sinde i Danmark har v ret grundlag for en vis valgtr thed og deraf faldende valgdeltagelse, m det have v ret i h j- og eftersommeren 1920, hvor valgdeltagelsen da ogs var mindre end ved det h jeksplosive valg til Folketinget i april.
Interessen for de institutionelle ndringer bet d i vrigt, at man efter valget i 1918 udbyggede statistikken om valgdeltagelsen med en opdeling efter k n og efter valget i september 1920 yderligere med en opdeling dels mellem nye v lgere og dem, der allerede tidligere havde haft valgret, dels efter om man var registreret i S nderjylland eller ej. Disse forskellige oplysninger er sammenfattet i tabel 2.1.
Tabel 2.1. Valgdeltagelsen i forskellige v lgergrupper ved folketingsvalgene 1913, 1918 og september 1920. Pct.

Kilde: Valgstatistikken.
Tabel 2.1. viser en r kke interessante ting. Sammenligningen af den gennemsnitlige valgdeltagelse i 1913 og 1918 viste som n vnt en beskeden stigning mellem de to valg. Men det er netop gennemsnitstal, som skjuler, at de mandlige v lgeres valgdeltagelse i de tre hovedomr der steg mellem 6,1 og 10,7 pct., utvivlsomt prim rt p grund af ndringen af valgsystemet, hvor det efter indf relsen af forholdstalsvalg i 1918 blev vigtigt at stemme, ogs selv om ens foretrukne kandidat og parti m ske ikke havde de store chancer i den kreds, hvor man stemte. Valgdeltagelsen steg mindst i ernes omr de, hvor den imidlertid allerede var nogle procentpoint h jere end i de to andre omr der. Hertil kom, at forskellen mellem m nds og kvinders valgdeltagelse var betydelig i 1918, i gennemsnit 16,4 pct., dog mindre i K benhavn end i de to andre hovedomr der.
For sammenlignelige aldersgrupper ses et fald i m nds valgdeltagelse, n r 1918 og september 1920 sammenlignes, mens kvindernes valgdeltagelse derimod steg uden for Hovedstadens omr de (og i Hovedstadens omr de var faldet v sentligt mindre end m ndenes). Der var s ledes tale om en m rkbar indsn vring af forskellen i valgdeltagelse mellem de to k n allerede efter de tre hurtige valg i l bet af sommeren 1920. Danske kvinder var alts forholdsvis hurtige til at l re at bruge valgretten.
Endelig kan man bem rke, at b de mandlige og kvindelige nye v lgere, dvs. v lgere i aldersgruppen 25-28, i september 1920 stemte i v sentligt mindre omfang end deres ldre k nsf ller. Det samme var i vrigt tilf ldet med de s nderjyske v lgere, der i september 1920 for f rste gang skulle deltage i et dansk folketingsvalg og orientere sig efter de danske partier.
Tabel 2.1 viser alts meget klart, at allerede p dette tidspunkt - l nge inden nogen var begyndt at teoretisere om det - ser vi s vel klare effekter p valgdeltagelsen af de institutionelle ndringer som markante k ns- og aldersm ssige forskelle, der helt svarer til, hvad man m tte forvente. Hertil kommer, at tabellen dokumenterer, hvorledes nye v lgere (her s vel kvinder som unge og s nderjyder) ved de(t) f rste valg, hvor de kunne deltage, havde en systematisk lavere valgdeltagelse end dem, der allerede tidligere har haft lejlighed til at stemme, og som derfor m formodes at have haft en klarere orientering i forhold til det aktuelle politiske system. Samtidig hermed var der imidlertid ved disse valg ogs tale om en bem rkelsesv rdig politisk mobilisering, der afspejlede den forandringsproces, samfundet genneml b i disse r, og som naturligvis blev forst rket af verdenskrigen og dens forskellige f lgevirkninger.
Siden 1920 er forskellen mellem kvinders og m nds valgdeltagelse forsvundet, og det samme er forskellen mellem s nderjydernes valgdeltagelse og valgdeltagelsen nord for Konge en. Men for unge f rstegangsv lgere er der dog tale om nogle ensartede tr k ved selve det at skulle stemme for f rste gang, idet de jo pr. definition ikke har pr vet det f r. En r kke forhold bidrager derfor til, at man ved hvert eneste valg finder en lavere valgdeltagelse blandt f rstegangsv lgerne end blandt resten af v lgerkorpset.
De nye v lgere i S nderjylland indsn vrede i l bet af 1920 erne gradvist afstanden i valgdeltagelse til resten af landet, blandt andet i takt med integrationen i det danske partisystem (Thorsen, 1970). Men det er bem rkelsesv rdigt, hvordan de s nderjyske v lgere derefter i l bet af 1930 erne overhalede resten af landet med flere l ngder. I 1935 var valgdeltagelsen i S nderjylland 82,4 pct., mens den i resten af landet var 80,7 pct., og i 1939 var den i S nderjylland hele 92,4 pct., hvor den i resten af landet var 79,2, alts en forskel i S nderjyllands fav r p ikke mindre end 13,2 procentpoint. Baggrunden for denne store forskel er intensiteten i den nationale og politiske kamp, hvor valget i 1939 i S nderjylland var pr get af fremgang b de for det nazificerede Slesvigske Parti og det danske nazistparti. Samtidig m dte alle de mange dansksindede, der nskede at s tte bom for denne udvikling og sende et klart signal b de mod nord og syd om landsdelens dominerende nationale sindelag, frem ved stemmeurnerne i stort tal. Dermed sikrede de blandt andet, at Slesvigsk Parti ikke fik yderligere et folketingsmedlem (Fan et al. (udg.) 1983: 148-156).
Alvoren i den politiske situation i S nderjylland i 1939 ses ogs deraf, at tre af de mindre partier (DKP, Bondepartiet og Dansk Samling) helt lod v re med at stille op i denne amtskreds. Grunden var, at de ville bidrage til, at stemmerne ikke blev delt op p for mange partier, hvorved der m ske kunne ske det uheldige ved fordelingen af de yderste kredsmandater, at et af deres modstanderpartier fik et mandat, det ellers ikke ville have f et. Valgdeltagelsen i S nderjylland ved netop dette valg er i vrigt et godt eksempel p , hvorledes en r kke af de forskellige teoretiske overvejelser, der pr senteres i de f lgende kapitler med fordel kan bringes i anvendelse. S ledes giver teorien om kollektiv mobilisering en relevant og meningsfuld forst elsesramme, samtidig er der dog heller ingen tvivl om, at valgets betydning - og dermed indflydelsen p v lgernes deltagelseskalkule, jf. kapitel 6 - har bidraget til, at v lgernes gevinst ved at deltage har opvejet ulemperne mere end ellers.
For hele landet s man en tilsvarende national og politisk manifestation ved folketingsvalget i 1943, alts under den tyske bes ttelse, hvor forholdsvis flere end ved noget andet folketingsvalg - hele 89,5 pct. - brugte anledningen til - is r - at udtrykke deres st tte til det danske politiske system, f rst og fremmest repr senteret ved de fire gamle partier. Det sociale pres i retning af, at man skulle stemme, blev blandt andet underst ttet ved uddeling af sm emblemer med teksten Har stemt .

Den rekordh je deltagelse ved folketingsvalget i 1943 blev bl.a. drevet frem ved, at Dansk Ungdomssamvirke uddelte Har stemt -emblemer til v lgere, der havde gjort deres borgerpligt.
Valgdeltagelsen ved folketingsvalg var ellers i 1932 for f rste gang siden P skekrisevalget i 1920 kommet over 80 pct. i gennemsnit for hele landet, og ved samtlige 27 folketingsvalg siden da har den s - med en enkelt undtagelse (1939: 79,2 pct.) - ligget mellem 80 og 90 pct. Valgdeltagelsen har alts v ret utrolig stabil, og som det fremg r af figur 2.1, er det da ogs kun beskedne udsving, der ses p kurven over valgdeltagelsen ved folketingsvalgene siden 1918. Af de 20 valg siden grundlovs ndringen i 1953 har i vrigt kun seks haft en deltagelse mellem 80,0 og 84,9 pct., mens de resterende 14 har ligget i intervallet 85,0-89,9 pct. Periodens h jeste niveau (89,3 pct.) blev n et i 1968, men det er ogs v rd at bem rke, at samtlige seks valg i den politisk turbulente periode fra november 1966 til februar 1977 - alts kun lidt over 10 r - havde en valgdeltagelse p mere end 87 pct., med et gennemsnit p ikke mindre end 88,5 pct. Selv om der i denne periode i gennemsnit var folketingsvalg med kun godt tyve m neders mellemrum, udviklede der sig alts ikke nogen udtalt valgtr thed .
Ser man p gennemsnitstal for valgdeltagelsen i ti rsperioder, finder man en langtidstendens til fald fra 1970 erne, over 1980 erne til 1990 erne (Goul Andersen, 2003: 78ff). Den gennemsnitlige valgdeltagelse ved de to f rste valg i indev rende rti (alts 2001 og 2005) ligger imidlertid p et h jere niveau end det tilsvarende gennemsnit for 1990 erne og er endda kommet op p stort set samme niveau som 1980 ernes gennemsnit. Bev gelserne fra valg til valg - eller beregning af l bende gennemsnit - forekommer dog mere velegnede til at identificere aktuelle udviklingstendenser.
Figur 2.1. Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene 1918-2005. Pct. 0

Sp rgsm let om udviklingen i valgdeltagelse s vel ved parlamentssom ved lokalvalg er - i takt med faldende valgdeltagelse i en r kke europ iske lande - i stigende grad blevet set som b de vigtigt og interessant (Pintor Gratschew, 2004: 56ff). Det rejser naturligvis sp rgsm let om, hvorfor udviklingen i Danmark har v ret anderledes end i disse mange mere eller mindre sammenlignelige lande. Som det fremg r af figur 2.2, som er kronologisk mere korrekt end figur 2.1, fordi der er tiln rmet rigtig afstand mellem de enkelte valg, har der imidlertid i Danmark v ret en anderledes udvikling.
Valgdeltagelsen i 1990 (82,9 pct.) var faktisk den laveste siden begyndelsen af 1950 erne, men den steg i 1994 til 84,3 pct., i 1998 til 85,9 pct. og endelig i november 2001 til 87,1 pct. I februar 2005 faldt deltagelsen s til 84,5 pct.
Udviklingen i deltagelsen ved danske parlamentsvalg vil ogs i de kommende r v re en kilde til undren og sp rgsm l fra udenlandske forskere og kommentatorer. En af intentionerne bag denne bog er da ogs at finde frem til svarene p s danne sp rgsm l, ogs selv om vi ved, at det muligvis vil komme til at vare helt til 2008, inden vi kan vide, om faldet i valgdeltagelse i 2005 var en enlig svale, eller om det var starten p en udvikling, der ville bringe Danmark ind p samme spor, som vi har set i andre lande, med konstante - og nogle gange dramatiske - fald i valgdeltagelsen.
Figur 2.2. Valgdeltagelsen ved foldetings-, communal- og EU-Parlamentsvalg 1981-2005. Pct.

Forskellen mellem folketingsvalg og andre valg
Det er velkendt, at valgdeltagelsen normalt er h jere ved parlamentsvalg end ved diverse former for lokalvalg. Valgdeltagelsen ved parlamentsvalg overstiger ogs klart den, man finder ved de direkte valg til Europaparlamentet. Det er ogs det billede, der for Danmarks vedkommende ses i figur 2.2 ovenfor, hvor deltagelsesniveauet for henholdsvis folketingsvalg, amtsr dsvalg, kommunalbestyrelsesvalg og europaparlamentsvalg er vist for perioden siden 1981.
Der er tre grunde til, at 1981 er valgt som udgangspunkt for kurverne i figur 2.2: (1) I 1981 var der ogs folketingsvalg og kommunalvalg med kort mellemrum, selv om det alts ikke som i 2001 var p samme dag, (2) valgretsalderen var i 1978 blevet sat ned til 18 r, s senere fluktuationer i valgdeltagelsen kan derfor ikke forklares med ndringer i valgretsalderen, og (3) kommunalvalgene i 1981 var de f rste, hvor ikke kun nordiske, men alle udenlandske statsborgere kunne deltage, hvis de i vrigt opfyldte betingelserne herfor. Nordiske statsborgere havde i 1978 for f rste gang f et mulighed for at stemme ved kommunalvalg, hvis de havde haft fast bop l i riget i mindst tre r og i vrigt nu havde fast bop l i kommunen. Det drejede sig om godt 12.000 v lgere, hvoraf knapt 60 pct. deltog. I 1981 blev denne mulighed imidlertid ogs givet til alle andre, hvorved der kom yderligere godt 38.000 v lgere. I 1981 var deltagelsen i kommunalvalg for de nordiske statsborgere i vrigt faldet en smule sammenlignet med 1978, nemlig fra 59,6 til 58,7 pct., mens den var lidt h jere for statsborgere fra andre lande, nemlig 62,2 pct.
Billedet i figur 2.2 er i vrigt meget klart: Valgdeltagelsen ved de to slags kommunalvalg har i lang tid ligget og svinget omkring 70 pct., somme tider lidt over, somme tider lidt under, og med visse systematiske variationer mellem forskellige typer af kommuner, jf. nedenfor. I 2001 steg valgdeltagelsen imidlertid markant, ca. 15 procentpoint for hele landet under t. Forklaringen er, at folketingsvalget var blevet udskrevet til afholdelse samme dag som de to kommunale valg, hvis afholdelse den tredje tirsdag i november hvert fjerde r er lovbundet.
Hvorledes valgdeltagelsen vil blive, n r der 15. november 2005 igen skal v re kommunalvalg, kan ingen vide. De mange nye kommunedannelser vil givetvis s tte deres pr g p forl bet af kommunalvalget, men om det kommer til at betyde meget eller lidt i forhold til det normale deltagelsesniveau ved kommunalvalg, er sv rt at vide. En valgdeltagelse p ca. samme niveau som i 1997 er nok det mest sandsynlige.
Der har som bekendt v ret holdt amtsr dsvalg for sidste gang, s d n kurve bliver ikke l ngere. Til geng ld skal der i november 2005 ogs v re valg til de fem kommende regionsbestyrelser. Hvordan valgdeltagelsen vil blive til disse valg, kan ingen vide noget om, men det bedste g t vil nok v re, at det vil f lges med valgdeltagelsen til kommunalbestyrelsesvalgene, p samme m de som der i figur 2.2 ses en n sten perfekt overensstemmelse mellem deltagelsen ved kommunalvalgene og deltagelsen ved amtsr dsvalgene.
Kommunalbestyrelsesvalg, omtrent som vi kender dem nu, blev f rste gang afholdt i 1909. De vigtigste ndringer i 1908-lovgivningen vedr rende de kommunale valg i forhold til tidligere var, at kvinder nu fik kommunal valgret (dvs. f r de fik ret til at deltage i folketingsvalg), at tidligere tiders to klasser af v lgere (som kunne have ret forskelligt deltagelsesniveau, jf. for eksempel Petersen, 1987: 101-106) blev sl et sammen til n, og at der blev indf rt forholdstalsvalg, efter det samme d Hondtske system, som anvendes i dag. V lgerkorpset var imidlertid indsn vret p den m de, at man skulle have boet i kommunen ogs ret f r valg ret (valgene foregik dengang i marts), man skulle v re sat i skat til kommunen, og man skulle b de i det indev rende og det foreg ende r have svaret sin til Inddrivelse ved Udpantning forfaldne direkte Skat til Kommunen , dvs. man m tte heller ikke v re bagud med betaling af sin kommuneskat. Fattighj lpsmodtagere, hvis underst ttelse ikke var enten eftergivet eller tilbagebetalt, havde heller ikke kommunal valgret - og s afspejlede datidens familiem nstre sig i en bestemmelse om, at hvis en gtemand som familieoverhoved svarede direkte skat til kommunen, s blev b de manden og hustruen betragtet som kommunale skatteydere.
Konsekvensen af disse bestemmelser var, at v lgerkorpsene til folketingsvalg (m nd over 30, med visse begr nsninger) og kommunalvalg (m nd og kvinder over 25, til dels med nogle andre begr nsninger) var ret forskellige i perioden fra marts 1909 til september 1920, hvorefter forskellene blev mindre. Men under de konomisk vanskelige tider i begyndelsen af 1930 erne var det for eksempel op imod 20 pct. af folketingsv lgerne, der ikke havde valgret, n r kommunalbestyrelsen skulle v lges. Helt forsvandt disse forskelle dog f rst sidst i 1950 erne - og siden 1981 har de to v lgerkorps s igen v ret forskellige p grund af reglerne om udenlandske statsborgeres kommunale valgret. I november 2001 var antallet af v lgere med kommunal valgret s ledes fire pct. st rre end antallet af v lgere med valgret til folketingsvalget.
Tabel 2.2. Valgdeltagelsen ved de kommunale valg 1909 og 1913. Pct.

Kilde: Den officielle valgstatistik. Kommuner, hvor der var fredsvalg, er udeladt. Det drejer sig is r om nogle af de mindre og mindste kommuner i landdistrikterne.
Valgdeltagelsen ved de f rste kommunalvalg efter lov ndringen i 1908 viste helt de samme tendenser, som kunne iagttages ved de f rste folketingsvalg, efter at kvinder havde f et valgret.
De fleste vil vel synes, at de gennemsnitlige valgdeltagelsesprocenter for hele landet - i 1913 s ledes lige ved 67 pct. - var meget rimelige, tiden og de nye institutionelle rammer taget i betragtning. Nok s interessant er imidlertid den store variation mellem bykommunerne og landdistrikterne p den ene side og mellem mandlige og kvindelige v lgere p den anden side. I 1913 var der s ledes lige ved forholdsvis dobbelt s mange mandlige v lgere, der stemte i provinsbyerne, som der var kvinder, der stemte i landkommunerne, 86,5 pct. over for 43,9 pct. Ogs i K benhavn og p Frederiksberg havde de mandlige v lgere en deltagelse, der kan m le sig med deltagelsesprocenterne ved de seneste folketingsvalg. Det er alts ingen naturlov, at K benhavn skal halte langt bag efter landets vrige kommuner med hensyn til deltagelsen ved kommunalvalg, s ledes som det har v ret tilf ldet gennem de seneste rtier.
Det er ogs v rd at h fte sig ved, at forskellen mellem valgdeltagelsen i byerne og p landet var endog meget st rre for kvinderne end for m ndene. Denne forskel blev gradvist mindsket, men endnu i 1930 erne var kvinders valgdeltagelse p landet typisk en halv snes pct. mindre end m nds ( Statistiske Meddelelser , 4-96-1 og 4-105-2). Forskellen mellem m nds og kvinders deltagelse ved kommunalvalg aftog herefter gradvist. De sidste samlede opg relser heraf blev foretaget i 1974 (jf. Statistiske Meddelelser , 1976:10, pp. 17ff), hvoraf det fremg r, at ved kommunalvalgene i 1970 og 1974 var forskellen efterh nden faldet til lidt under fire procentpoint.
Der kan ikke v re tvivl om, at den h je valgdeltagelse, som kunne iagttages en r kke steder allerede i periodens begyndelse, hang n je sammen med polariseringen af den politiske kamp og v lgernes forst else af, at deltagelse var meningsfuld. Det sociale pres om at bekende politisk kul r var st rkt mange steder - meget st rkere end nu - og det i sig selv forklarer den overraskende h je deltagelse i denne tidlige fase af den bredere kommunale valgrets historie, hvor v lgerne ogs ved selvsyn l rte, at forholdstalsvalg g r det meningsfuldt at deltage, ogs for tilh ngerne af de sm lister.
Det er fristende at illustrere med et par detaljer fra kommunalvalget i 1913, s ledes som det er gjort i tabel 2.3, der viser variationen i valgdeltagelse og de opstillede listers karakter, dels i fire provinsbyer, dels i fire sognekommuner, i begge tilf lde ordnet efter faldende valgdeltagelse. I nogle tilf lde (Nakskov, Randers, Aaby) er der en tydelig sammenh ng mellem den politiske konflikts karakter og intensitet p den ene side - noget som klart ses dels af de opstillede listers ideologiske og sociale profil, dels af, hvor t t de er i styrke p hinanden (og der var vel at m rke ikke opstillet andre lister end de i tabellen anf rte) - og valgdeltagelsen p den anden side. Det gjaldt is r for de mandlige v lgere, men ogs for de kvindelige v lgere allerede her ved det andet kommunalvalg, hvor kvinder havde valgret. De kvindelige v lgeres lave valgdeltagelse i to af sognekommunerne - Herslev-Gjevninge og Grundf r-Sp rring - bidrager imidlertid til, at en lige s klar konflikt her (bed mt ud fra, at ogs her stod kun to lister over for hinanden) ikke udm nter sig i ret h je deltagelsesprocenter. Det har ikke v ret muligt at finde frem til en d kkende forklaring p den meget lave valgdeltagelse for de kvindelige v lgere i de to sognekommuner - et f nomen, der ogs kunne ses i nogle enkelte kommuner endnu i 1930 erne ( Statistiske Meddelelser , 4-96-1 og 4-105-2).
Det er ogs bem rkelsesv rdigt, at valgdeltagelsen ved kommunalvalg i en lang periode fra f rst i 1920 erne til begyndelsen af 1950 erne var helt p h jde med valgdeltagelsen ved folketingsvalg - i 1950 var den s ledes 81,6 pct. i gennemsnit for hele landet ved kommunalvalg og 81,9 pct. ved folketingsvalget et halvt r senere.
Tabel 2.3. Deltagelsesprocenter og opstillede lister i fire by- og fire landkommuner 1913

Det var f rst fra og med kommunalvalget i 1954, at den gennemsnitlige valgdeltagelse ved kommunalvalgene begyndte at falde, mens deltagelsen ved folketingsvalgene fra og med valget i 1957 derimod begyndte at stige. Det var s ledes f rst fra slutningen af 1950 erne, at den velkendte situation med 10-15 pct.s lavere valgdeltagelse ved kommunalvalg end folketingsvalg blev etableret. Den st rste afstand var mellem folketingsvalget i december 1973, hvor 88,7 pct. stemte, og kommunalvalget i marts 1974, hvor kun beskedne 62,9 pct. af v lgerne fandt det umagen v rd at stemme. Forskellen var alts mere end 25 procentpoint, men hvad forklaringen p dette k mpefald egentlig var, ved ingen. n mulighed er at s tte den lave deltagelse ved det kommunale valg i forbindelse med efterveerne efter Jordskredsvalget, en anden at se den som en lidt forsinket konsekvens af etableringen af de nye kommuner i 1970.
Kommunalvalget i 1974 var nemlig ikke det f rste valg til de nyetablerede kommuner (det havde fundet sted i marts 1970 og havde haft en helt gennemsnitlig deltagelse), men om forklaringen alts alligevel havde noget med erfaringerne med de nye kommuner at g re, eller om det f rst og fremmest skal ses i forl ngelse af mistilliden, politikerleden og de gamle partiers vanskelige situation f r og efter Jordskredsvalget i december 1973, kan ingen vide. Situationen siden 1981 er vist i figur 2.2 ovenfor.
Den adgang for udenlandske statsborgere til at deltage i kommunalvalg, der som n vnt tr dte i kraft i 1978 for nordiske statsborgere og i 1981 for alle andre, satte sig ikke jeblikkeligt direkte spor i den samlede valgdeltagelse. Hovedforklaringen er, at der jo var tale om forholdsvis f v lgere, som derfor ikke kunne influere meget p slutresultatet. I 1978 fandt deltagelsen ved kommunalvalg tilbage til sit traditionelle leje, som ogs blev fastholdt i 1981, s her ses heller ikke en direkte iagttagelig virkning af denne (beskedne) institutionelle ndring. Imidlertid har udviklingen f rt til, at gradvist flere og flere udenlandske statsborgere har f et kommunal valgret, og derfor er betydningen af deres generelt lavere valgdeltagelse blevet mere udtalt igennem perioden. Om kommunalvalget i 2001 g lder det s ledes, at valgdeltagelsen ville have v ret ca. to pct. h jere, hvis de udenlandske statsborgere ikke havde haft denne form for valgret.
Tilsvarende vanskeligt er det at vurdere betydningen for valgdeltagelsen af den sideordnede opstilling, som f rste gang blev taget i brug i 1985. Ved kommunalvalget i 1985 faldt valgdeltagelsen nogle procentpoint, hvilket er det modsatte af, hvad man vel skulle have forventet, n r v lgerne fik st rre indflydelse p , hvem der faktisk blev valgt til kommunalbestyrelsen. De institutionelle ndringer i forbindelse med kommunalvalg i denne periode havde alts i hvert fald ingen iagttagelige virkninger p den samlede valgdeltagelse.
Valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 1997 og 2001
Kommunalvalget i 1997 var som n vnt ovenfor rammen omkring en unders gelse af valgdeltagelsen i landets to store kommuner, rhus og K benhavn (Elklit et al. , 2000). Forfattergruppen havde planlagt at f lge unders gelsen i rhus og K benhavn i 1997 op med en unders gelse i et st rre antal kommuner i 2001, men disse planer m tte p forskellig vis justeres, da der pludseligt blev udskrevet folketingsvalg til afholdelse samme dag, som der skulle v re valg til kommunalbestyrelser og amtsr d. Det er f rste gang nogensinde, at der har v ret et s dant tidsm ssigt sammenfald, og derfor blev valgdeltagelsen ved kommunalvalget 20. november 2001 da ogs v sentligt h jere end s dvanligt, hvilket ligeledes fremg r af figur 2.2.
Da vi s ledes for b de rhus og K benhavns kommuner har registerbaserede oplysninger for s vel 1997 som 2001, kan vi unders ge, hvad det bet d for valgdeltagelsen, at folketingsvalget var placeret p samme dag. Var det andre v lgere, der blev mobiliseret i 2001, end det ville have v ret ved et normalt kommunalvalg? De ndrede omst ndigheder ved valget betyder til geng ld, at det er vanskeligt at vurdere, om der skete andre ndringer fra 1997 til 2001 end dem, der var betinget af den f lles valgdag. Det g lder ogs med hensyn til de etniske minoriteters valgdeltagelse, som jo er et af de temaer, der is r har f et os til at interessere os for valgdeltagelsen ved de kommunale valg.
Tabel 2.4 viser valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2001 for alle valgberettigede i de 25 unders gte kommuner (som er opregnet i kapitel 1). Den samlede valgdeltagelse for alle, der indg r i unders gelsen, er 82,1 pct., hvilket kan sammenlignes med en valgdeltagelse for hele landet p 85,0 pct.
Tabel 2.4 viser, at valgdeltagelsen har sammenh ng med b de oprindelsesland og statsborgerskab. Blandt danske statsborgere finder man den h jeste valgdeltagelse blandt personer af dansk oprindelse (86 pct.), en lidt lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika (81 pct.) og endelig yderligere en noget lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i et s kaldt tredjeland - defineret som alle lande uden for Norden, EU (som det s ud i 2001) og Nordamerika - (65 pct.). Endelig er valgdeltagelsen blandt personer med udenlandsk statsborgerskab omkring 40 pct. uanset oprindelsesland. Udenlandske statsborgere fra tredjelande har alts den samme valgdeltagelse som udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika, dvs. det vigtigste for valgdeltagelsen er statsborgerskabet.
Tabel 2.4. Valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 2001 i de 25 unders gte kommuner 1

1) Der er et mindre antal personer, hvor der enten mangler oplysninger om oprindelse eller vlagdeltagelse. Det drejer sig om i alt 17,436, dvs. Omkring 1 pct. Af de valgberettigede I kommunerne.
Tabel 2.5. Estimering af valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2001 i hele landet for valgberettigede fra tredjelande. Pct. Den m lte valgdeltagelse i de 25 kommuner Den estimerede valgdeltagelse for hele landet Danske statsborgere af dansk herkomst 86 87 Danske statsborgere fra tredjelande 65 68 Udenlandske statsborgere fra tredjelande 40 47
Unders gelsen af de forskellige gruppers valgdeltagelse i de 25 kommuner kan danne grundlag for en estimering af valgdeltagelsen blandt alle medlemmerne af de etniske minoriteter i Danmark. Forklaringen p , at det er n dvendigt med en estimering er, at unders gelsens 25 kommuner har en overrepr sentation af kommuner med forholdsvis lav valgdeltagelse, og her vejer is r K benhavns Kommune tungt. Vort sk n over gruppernes samlede valgdeltagelse, der tager hensyn til de 25 kommuners fordeling p hovedtyper af kommuner, er, at valgdeltagelsen blandt danske statsborgere fra tredjelande er ca. 68 pct., mens valgdeltagelsen blandt udenlandske statsborgere fra tredjelande er ca. 47 pct.
Selv om sk nnene i tabel 2.5 for hele landet afviger lidt fra de konkrete opg relser i de 25 kommuner - og mest for de udenlandske statsborgere fra tredjelande - er der fortsat betydelige forskelle i valgdeltagelsen mellem de tre grupper, der indg r i tabellen. Forklaringen p disse forskelle - og forskellen mellem disse gruppers valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med tilsvarende gruppers valgdeltagelse i andre lande - vil vi vende tilbage til i kapitel 7.
Der er ikke meget nyt under solen!
Denne gennemgang af valgdeltagelsens udvikling siden midten af det 19. rhundrede har dels formidlet en faktuel viden om udviklingen i valgdeltagelsen til forskellige typer af valg, dels vist, hvorledes en r kke faktorer, der i vore dage - og ikke kun i Danmark - diskuteres i forbindelse med valgdeltagelsen og variationerne heri, ogs tidligere spillede en v sentlig rolle.
De institutionelle rammebetingelsers betydning for valgdeltagelsen var meget tydelig helt fra de f rste valg i det 19. rhundredes f rste halvdel. Det spillede en rolle, hvem der havde valgret - og hvordan man blev registreret som v lger. Valgsystemet med simple flertalsvalg og et st rkt polariseret partisystem spillede ogs en rolle. Omkring og lige efter r 1900 spillede det - i hvert fald nogle steder - en st rre rolle for valgdeltagelsen, end om der var tale om folketingsvalg eller kommunalvalg (i begge de to v lgerklasser, som man opererede med f r 1909). Man kan ogs pege p betydningen af de bne valg og selve folketingsvalgets organisering med kun t valgsted i hver kreds, hvad der bet d, at nogle v lgere kunne have ganske langt til valgstedet - og v lgerne fra for eksempel Anholt og Tun n ede i mange tilf lde aldrig frem til valgstederne i henholdsvis Gren og Odder, inden det var for sent - hvis de da overhovedet fandt det besv ret v rd at tage af sted. Gr nserne for valgret - alts om kvinder, tyende uden egen husstand og unge overhovedet havde mulighed for at deltage i valgene - er andre faktorer, hvis virkning p valgdeltagelsen har v ret tydelig.
Ser vi p individfaktorerne, viser det sig, at de ogs slog st rkt igennem, og selv om det kan v re vanskeligt at p vise betydningen af v lgernes politiske holdninger og andre psykologiske egenskaber tilbage i tiden, s er det benbart, at valg, hvor v lgerne ikke har kunnet undg at f le, at deres stemme kunne g re en forskel, havde st rre deltagelse end dem, hvor det var mindre vigtigt, om man fik stemt.
Endelig har kapitlet vist klare eksempler p s kaldt kollektiv mobilisering, hvor store dele af det 19. rhundredes politiske historie var betinget af mobiliseringen f rst af b nderne, siden af arbejderne i byerne, selv om et konkret eksempel fra 1849 viste, at f nomenet ogs kunne iagttages allerede ved det f rste folketingsvalg. Et senere eksempel var mobiliseringen af v lgerne i S nderjylland sidst i 1930 erne, danske s vel som hjemmetyske.
De begrebsm ssige redskaber, som er n dvendige for at kunne systematisere analysen af de forskellige forklaringers betydning for valgdeltagelsen, udvikles n rmere i det f lgende kapitel, som handler om de teorier, der bruges i studiet af valgdeltagelse.
K APITEL 3 Den teoretiske ramme
Valgdeltagelsen h rer til de klassiske emner inden for statskundskaben. Det er ogs et af de f rste omr der, hvor man, fordi man kunne bygge p den officielle valgstatistik, har haft pr cise kvantitative data til belysning af borgernes politiske adf rd. Eksemplarisk var svenskeren Herbert Tingstens bog fra 1937, Political Behavior. Studies in Election Statistics . Ogs Jeppesen og Meyers Sofav lgerne (1964) handlede om valgdeltagelse. Den var hovedsageligt baseret p valglisterne fra folketingsvalgene i 1957 og 1960 og de kommunale valg i 1954 og 1962 og beskrev indg ende forskellige sociale gruppers deltagelse i disse valg.
Med introduktionen af nye analysemetoder blev det muligt at inddrage nye forklaringsfaktorer, og nye teorier om valgdeltagelsen blev udviklet. Dette kapitel vil starte med en kort gennemgang af teorihistorien, hvorefter vi vil gennemg hovedlinjerne i den teoretiske ramme, som vil blive anvendt i bogen.
Teorier om valgdeltagelsen
I den f rste danske l rebog i statskundskab, Komparativ Politik , som Erik Rasmussen udgav i 1968-69 - dvs. f r surveyunders gelserne holdt deres indtog i dansk valgforskning - var der i bind 2 et st rre afsnit om valgdeltagelsen. Rasmussen fremh vede her, at der er gode grunde til at antage at der i nutiden i samfund som det danske r der en social norm som tilsiger v lgerne at afgive deres stemme (Rasmussen, 1969: 91). Han pegede ogs p , at langtidstendensen til en stadigt stigende valgdeltagelse fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet (jf. kapitel 2) kunne ses som udtryk for, at en s dan norm havde f et gyldighed for stadigt st rre dele af v lgerbefolkningen.
Rasmussen var inspireret af Seymour Martin Lipset, som i Political Man (1960) havde unders gt forskellene i sociale og demografiske gruppers valgdeltagelse og i den forbindelse formuleret fire hypoteser. Valgdeltagelsen ville if lge Lipset blive h jere i en social kategori, hvis dens interesser blev kraftigt p virket af politiske beslutninger, hvis den havde adgang til oplysninger om beslutningernes betydning for disse interesser, hvis den var udsat for pres i retning af at stemme, og hvis den ikke blev udsat for pres fra flere sider, det s kaldte krydspres (jf. Rasmussen, 1969: 97-98).
Den tredje hypotese om pres i retning af at stemme falder i virkeligheden i to, siger Erik Rasmussen, idet der dels er tale om en social norm, der tilskynder hver enkelt v lger til at stemme, dels om et socialt pres, som g r sig g ldende inden for bestemte kategorier af v lgere. Jo mere ensartet et omr de er i en bestemt henseende, for eksempel et udpr get arbejderkvarter, jo st rre er tilskyndelsen til at stemme, jf. den s kaldte law of the social center of gravity , som Herbert Tingsten havde p vist i den ovenn vnte bog, Political Behavior , allerede i 1937.
Lester Milbrath og M.L. Goel har generaliseret nogle af disse overvejelser til en teori om den sociale integrations betydning for valgdeltagelsen (Milbrath Goel, 1977). Jo bedre integreret man er, dvs. jo mere centralt placeret man er i forskellige sociale sammenh nge, jo flere politisk relevante p virkninger uds ttes man for, jo flere af disse p virkninger reagerer man p , og jo mere politisk aktiv er man. Samtidig deler man i h jere grad samfundets dominerende normer, herunder dem, der tilsiger at v re aktiv i politik og stemme ved valgene (Milbrath Goel, 1977: 86ff).
I de senere rs diskussioner af valgdeltagelsen er teorien om de sociale normers og den sociale integrations betydning for valgdeltagelsen nok blevet st rkest udfordret af en teori om de instrumentelle motivers betydning. If lge denne teori stemmer man, fordi man nsker at p virke valgets udfald, og man g r det i det omfang, som man mener, at ens stemmeafgivning har betydning. Valgdeltagelsen skulle derfor variere med, hvor stor betydning valget till gges, og med hvor stor betydning for udfaldet man till gger sin egen stemmeafgivning.
De empiriske analyser tegner imidlertid et noget grumset billede. P den ene side har Mark N. Franklin (1996) argumenteret for de instrumentelle motivers betydning, idet han har vist, at forskellene i valgdeltagelsens niveau i forskellige lande bedst kan forklares af valgenes betydning og af risikoen for, at den enkelte v lgers stemme vil v re spildt.
P den anden side har en r kke grundige analyser af valgdeltagelsen i Sverige ved valgene i 1998 vist, at de instrumentelle motiver helt mistede deres betydning, n r man i analyserne ogs inddrog partiengagementet og sociale normer om at deltage i valg. Jan Teorell og Anders Westholm (1999) konkluderer s ledes efter at have testet de to forklaringstyper mod hinanden, at v lgerne ikke prim rt g r til valglokalet, fordi de forestiller sig, at de dermed bestemmer valgets udfald og politikkens indhold, men fordi det tilfredsstiller dem at give udtryk for deres mening, og fordi de f ler sig forpligtet til at deltage i valget (se ogs B ck, Teorell Westholm, 2004). Resultatet er stort set det samme i en canadisk unders gelse (Blais, 2000; Blais, Young Lapp, 2000). Heller ikke Poul Erik Mouritzens (1997) analyser af kommunalvalget i Danmark i 1993 giver megen st tte til den instrumentelle teori.
Det ser s ledes interessant nok ud til, at de instrumentelle teorier fremst r mere overbevisende, n r analyseenheden er lande eller m ske byer (kommuner), end n r man sammenligner individer, hvor holdningsmodellerne synes at klare sig bedre.
Bortset fra de netop n vnte analyser af Franklin har de fleste af de ovenfor beskrevne teorier taget udgangspunkt i egenskaber ved de individer, der deltager i valgene. De senere rs bekymring for den faldende valgdeltagelse har imidlertid rettet opm rksomheden mod forskelle mellem landene og dermed mod betydningen af de politiske institutioner, der er opbygget i det enkelte land. Tankegangen er, at nogle af de institutionelle regler, der styrer valgene, virker fremmende for en h j valgdeltagelse, mens andre virker h mmende.
I denne forbindelse kan det v re nyttigt at inddrage en sondring, der er foresl et af Achen og Sinnott (2005, under udgivelse), mellem institutional facilitation og institutional mobilisation. Ved institutional facilitation , som vi med et lidet mundret ord p dansk kalder facilitering , t nkes der p forhold, der bidrager til at g re det nemt og attraktivt at g hen og stemme, og som reducerer omkostningerne ved at deltage. Ved institutional mobilisation eller mobilisering , t nkes der p forhold, som f r v lgerne til at nske at stemme, og som ger nytten af at deltage. Eksempler p regler, der kan g re det lettere at f stemt, er en automatisk registrering af v lgerne, s ledes at man ikke f rst skal registreres og derefter stemme. Eksempler p regler, der kan medvirke til at ge mobiliseringen, er muligheden for personlig stemmeafgivning.
Vi vil her inddrage b de de institutionelle rammer og individernes egenskaber. I de f lgende afsnit vil vi mere detaljeret redeg re for de teorier og indikatorer, som vil indg i analyserne.
De politiske institutioner som forklaring
En helt grundl ggende foruds tning for at beskrive og forklare valgdeltagelse er naturligvis, at der i det hele taget gennemf res valg. Det er imidlertid ikke blot af betydning, at der findes et repr sentativt system, men ogs hvordan det er indrettet, og hvorledes valgene organiseres og administreres. Nogle institutioner g r nemlig valgdeltagelse lettere end andre: De er eksempler p institutionel facilitering.
For det f rste antages det at have betydning, hvordan v lgerne registreres. Hvis v lgerne selv skal s rge for at blive optaget p valglisten, bliver valgdeltagelsen lavere - i hvert fald m lt i forhold til samtlige potentielle v lgere - end hvis v lgerne automatisk optages p valglisten og f r tilsendt et valgkort, s ledes som det blandt andet sker her i landet (Aardal, 2002: 34; Norris, 2004: 172-173). I Danmark var der frivillig registrering til valgene til Den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, og nu kendes systemet i forskellige variationer for eksempel i USA, England og mange lande i Afrika. (Massicotte et al. (2004: 64ff) giver en nyttig oversigt over registreringssystemet i forskellige lande). Registreringsordningen antages i nogen grad at kunne forklare forskelle i valgdeltagelsen mellem USA, hvor v lgerne selv skal s rge for at lade sig registrere, og andre lande, hvor v lgerregistreringen sker automatisk (Aardal, 2002: 34; Wolfinger, Glass Squire, 1990; Powell, 1982).
Betydningen af registreringssystemet er dog omdiskuteret, og meget tyder p , at den er mindsket siden 1970 erne (Pintor Gratschew, 2002; Pintor et al ., 2002: 75). Lijphart mener, at forskelle i registreringsm den kan forklare 10 til 15 procent af forskellen i valgdeltagelsen (Lijphart: 2000: 318). Norris (2004: 172-173) nedtoner i nogen grad registreringssystemets betydning, og Franklin (1996: 227f) kommer endog til det noget overraskende resultat, at den frivillige registrering ikke i sig selv kan forklare den lavere valgdeltagelse i USA. Det er alts vanskeligt at sige noget pr cist om denne faktors betydning, ogs selv om man skulle tro, at den i v sentlig grad faciliterede stemmeafgivningen, fordi den fritager v lgerne for det ekstra besv r med at blive registreret.
For det andet kan det have betydning for valgdeltagelsen, hvilken ugedag valget holdes p . Der er s ledes p vist, at valgdeltagelsen gennemg ende er h jere i lande, hvor valgene afholdes om s ndagen, end i lande, der afholder valg p hverdage (Blondel, Sinnott Svensson, 1998: 226). Der er her tale om en klar institutionel faciliteringsfaktor, fordi valg p hverdage g r det vanskeligere for i hvert fald nogle mennesker at f tid til at stemme, fordi de ikke uden videre kan lade deres arbejde passe sig selv. Valg p s ndage g r det lettere for de fleste at stemme. Hvis de af andre grunde - som for eksempel familiebes g eller pasning af en hobby - v lger ikke at stemme, skyldes det ikke besv ret ved at deltage i valget, men at motivationen til at v re politisk aktiv er lav i forhold til motivationen til at besk ftige sig med noget andet.
For det tredje har muligheden for at stemme pr. brev en positiv virkning p valgdeltagelsen (Franklin, 1996: 226f). Og endelig kan man for det fjerde ogs forestille sig, at andre praktiske arrangementer, som antallet af valgsteder og dermed afstanden til det n rmeste valgsted, har indflydelse p valgdeltagelsens omfang, selv om betydningen af denne faktor vist ikke er blevet studeret systematisk.
Vi skal ikke g re s meget mere ud af de institutionelle forhold, som har betydning for, hvor let eller vanskeligt det er at deltage i valg, fordi disse institutionelle betingelser i det store og hele er ensartede i de lande, som vi sammenligner Danmark med. Der er automatisk v lgerregistrering i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, men ikke i Storbritannien. Ingen af disse lande har stemmepligt, og der stemmes p hverdage, ligesom der alle steder er mulighed for at stemme pr. brev (selv om omfanget varierer en del). Disse forskellige institutioner er ikke ndret for nylig, og de kan derfor ikke forklare ndringer i valgdeltagelsen. De kan bidrage til at forklare det h je niveau for valgdeltagelsen i lande som Danmark, Norge, Sverige og Tyskland og det lidt lavere niveau i Storbritannien, men de kan ikke bidrage til at forklare forskellige udviklingstendenser mellem disse lande, herunder hvorfor valgdeltagelsen er faldet i Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien, mens den har v ret mere stabil i Danmark.
Den institutionelle mobilisering vedr rer de forhold af institutionel art, der p en eller anden m de f r v lgerne til at nske at deltage, som alts ger deres motivation. Andr Blais (2000: 26-29) har peget p fem forhold omkring valgs praktiske gennemf relse, der kan antages at have betydning for, hvor mange der deltager. Tre af disse vedr rer valglovens bestemmelser, nemlig om der er stemmepligt, valgretsalderen og valgm den, mens de to andre - valgs vigtighed og graden af demokrati - ikke direkte kan henf res til valglovgivningen, men relaterer sig til andre sider af den institutionelle opbygning.
For det f rste kan selve valgretten og dens udbredelse have betydning. Kampen for udvidelse af valgretten til hele den voksne befolkning har historisk v ret et af de politiske sp rgsm l, som har st et i centrum for mobiliseringen af hidtil udelukkede befolkningsgrupper som arbejderne, kvinderne og de unge. Derudover har valgretsalderen en selvst ndig betydning for valgdeltagelsen. Da unge deltager mindre end ldre, m man forvente, at jo lavere valgretsalderen er, jo lavere er valgdeltagelsen (se Franklin, 2004: 139-140).

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents