Handling, adfAerd, prAeg
834 pages
Danish

Handling, adfAerd, prAeg , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
834 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Handling, adfAerd og prAeg. Det er de tre hovedtyper i det mentale liv, som professor emeritus Boje Katzenelson prAesenterer i denne bog. Her samler han 35 ars psykologisk-filosofiske studier og beskriver essentielle emner som gensidighed, moral og dyd, det gode og det onde, empati, kAerlighed og altruisme, frihed og nodvendighed. Alt sammen med ambitionen om at samtAenke natur-, human- og samfundsvidenskaberne og genindsAette psykologien i skAeringspunktet mellem naturvidenskab og andsvidenskab.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 02 mai 2017
Nombre de lectures 1
EAN13 9788771843866
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 13 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

BOJE KATZENELSON
HANDLING ADFÆRD PRÆG
BOJE KATZENELSON
HANDLING
ADFÆRD
PRÆG
Handling, adfærd, præg. Det er de tre hovedtyper i det mentale liv, som
professor emeritus Boje Katzenelson præsenterer i bogen. Her samler han 35 Det mentale livs elementære former
års psykologisk-flosofsk forskning i en undersøgelse af de egenskaber, der
ligger til grund for alt andet psykisk liv. Han beskriver, hvordan handlingens
kerne er hensigter, hvordan adfærden beror på de evolutionært udviklede
medfødte programmer, og hvordan præget udgøres af vore forskellige
personligheder. Forfatteren gennemgår desuden essentielle temaer som
gensidighed, moral og dyd, det gode og det onde, empati, kærlighed og altruisme,
frihed og nødvendighed.
Handling, adfærd, præg bidrager til at bestemme psykologiens genstandsfelt
for at samtænke natur-, human- og samfundsvidenskaberne og genindsætte
psykologien i skæringspunktet mellem natur- og åndsvidenskab.
BOJE KATZENELSON, f. 1940, professor emeritus i
psykologi ved Aarhus Universitet. Katzenelson har især
fokuseret på grundlagsproblemer vedrørende psykens
væsen, vilkår og evolutionære tilblivelse. Han har
udgivet mange centrale værker, bl.a. Angstteorier (1969),
Psykens verden, i verden (1989), Homo Socius (1994),
Drivkræfter, følelser og erkendelse (2004) og har senest
redigeret Klassisk og moderne psykologisk teori (2011).
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
104146_cover_handling_cc17_r1.indd 1 31/03/17 15:30Handling, adfærd, præg
Det mentale livs elementære former
boje katzenelson
Aarhus Universitetsfor |l ag Handling, adfærd, præg
© Boje Katzenelson og Aarhus Universitetsforlag 2017
Omslag: Kathrine Egemar
Forsideillustration: Udsnit af Le Paradis, 1961, af Marc Chagall (1887‑1985),
Musée national Marc Chagall, Nice. Foto: © RMN‑Grand Palais / Adrien
Didierjean, © Marc Chagall / ADAGP, Paris 2017
Titelblad: Aarhus Universitets segl / © Aarhus Universitet. Seglet indeholder
universitetets motto: Solidum petit in profundis (»Søger i dybet den faste
grund«), som forfatteren i kraf af sin livslange ansættelse på universitetet har
fået tilladelse til at gengive som bogens motto
Forfatterfoto: Morten Jac
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Minion
E‑bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7184 386 6
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har indgået
afale med Copydan, og kun inden for de i afalen nævnte rammer.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.Oversigt
OUVERTURE – OM SJÆLELIG RINGHED 23
INDLEDNING 30
Kapitel 1 METAFYSIK 33
1. Del HANDLING – FRIHEDENS RIGE 75
Kapitel 2 INTENTION 77
Kapitel 3 BEVIDSTHED 102
Kapitel 4 PERSON 189
Kapitel 5 MORALENS YDERSIDE 226
2. DEL ADFÆRD – NØDVENDIGHEDENS RIGE 257
Kapitel 6 FINALITET 258
Kapitel 7 INTENTIONALITET 308
Kapitel 8 FYLOGENESE 351
Kapitel 9 MENNESKE 386
Kapitel 10M ORALENS INDERSIDE 419
Kapitel 11 ONTOGENESE 530
Kapitel 12 KUNDSKABEN 573
3. Del PRÆG – INDIVIDUALITETENS RIGE 629
Kapitel 13 KONSTITUTION 630
Kapitel 14 IDENTITET 646
Kapitel 15 SELV 663
Kapitel 16 KARAKTER 684
Kapitel 17 MORALENS YDER ‑ OG INDERSIDE 713
Kapitel 18 METADYD 737
LITTERATUR 751
NAVNEINDEKS 802
EMNEINDEKS 818
O vers igt 5Indhold
Oversigt 5
OUVERTURE
– OM SJÆLELIG RINGHED 23
Ved Ludvig Feilberg 23
INDLEDNING 30
Kapitel 1 METAFYSIK 33
Det nære og det fern3e4
Proksimal og ultimal3 4
Endestationer 35
De yderste anliggender, det uomgængelig36 e
Den omvendte verden 38
Det rå og det institutionel39le
Den naturalistiske fejlslutnin39 g
Forpligtelse 39
Løfeinstitutionen 40
Til løgnens pri4s 1
Løfeoverholdelsens og sanddruhedens prim41at
Socialitet 43
Egenlogik 44
Ontologi: Essens og kontingen45s
Generalitet, enshed, bestandighed, universa45litet
Partikularitet, anderledeshed, fygtighed, konteks 46tualitet
Konstruktivism e47
Det fygtige og det bestandige, det relative og det absolutte, selvg 4en8 drivelse
Fundering 51
Den selvfølgelige almene nor51m
Reglen og undtagelsen, fundamentalisme, absolu5t1isme
På menneskevis 52Det institutionelle og det funderende, funktionel æk53vivalens
Logik og psykologik55
Pligt og forpligtel55se
Dispositioner og kapaciteter, strømførende l56 ag
Den selvfølgelige forudsatte psyko‑5log7 ik
Epistemologi: Realisme og idealism5e9
Psyke og Logos, den store orden, ophav, inkarnation, det elementært uhyre,
korrespondens 59
Målestokken 61
Jorderige og idérige6 2
Realisme, idealisme, egenlogik, sandhed, videnskonstitu6t3ion
Naturalitet 66
Form og stof66
Relationalitet, i‑forhold, prototypi6sk7hed
Relationsforankring 68
Evolutionen 69
Det fygtige og det forander69lige
Frihed og nødvendighed7 0
Elementarform 70
Indsigt i nødvendigheden, fornufens bagh71old
Dømt til frihed, v il7je 3
Determineret indeterminisme7 3
Skabt skaben 74
1. DEL HANDLING
FRIHEDENS RIGE 75
Kapitel 2 INTENTION 77
Subjekt og objekt 78
Undersåt, essens, erkendeinstans, person, rela7t8ion
Dualismer 79
Forudsat viden, sandhed, selvgendrive80lse
Hvorfo‑vriden 82
Tanke, intention og handlin82g
Tanke, handling og adfær 83d
Adfærd i handling og handling i adfærd, asymm85etri Grundhandlinger 86
Subjektivitetens objektivit87et
Handling og f ‑ohrandling, valg88
Handlingsforløb 90
Objektivering, socialitet91
Mulighedsaktualisering 93
Valg, frihed9 3
Kontro l94
Vilje, egenvilje 94
Ansvar, skyld, retsopfattelse, fo95 rsæt
Handlingsbase, civilisationsmark96ør
Besjæling 97
Afstedkommelse og udføre98lse
Grund og årsag 98
Forståelse og forklaring, mening og fun 100ktion
Kapitel 3 BEVIDSTHED 102
Individuel, fællesmenneskelig og kosmisk bevids10th3ed
Begrebsaflaring 103
Individualitet og kollektiv10it4et
Sjæl‑legeme‑problemet 106
Psyke og bevidsthed11 4
Passiv og aktiv bevidsthe11d5
Bevidsthedsgrader 115
Bevidsthedens opståen 116
Den subjektive orden 119
Mysteriet 119
Qualia, førstepersonsperspektiv120et
Cerebral lokalisatio 122n
Bevidsthedens komponenter og funktio12ner4
Bevidsthedsstadier 172
Subjektivering 172
Sansning, perception, forstand, refeksio173 n
Bevidsthedsstrø m175
Psyke‑ og bevidsthedsniveauer 17 7
Opstigen 177Underbevidst 178
Ubevidst 179
Førbevidst 182
System 1 og 2 182
Kontaktbevidst 183
Afstandsbevidst 184
Kontakt og afstan 18d4
Bevidst og underbevidst18 6
Kapitel 4 PERSON 189
Persona, person, personhed, personlighed, individualitet,
menneske 190
Personkomponenter 193
Natur – kultur22 1
Kapitel 5 MORALENS YDERSIDE 226
Moralens logik 228
Norm, form, pligt, imperativ, fornuf, frihed, lig228hed
Naturalistisk fejlslutnin232g
Etisk naturalisme, utilitarism233 e
Universaliserbarhed, forpligt23el4se
Moralgenese 237
Moralens diskurs 241
Digital og analog, kritiserbare gyldighedskrav, begraruntiode nlasliest et,
modernitet, konsensus, kommunikativ handlen241
Herredømmefri kommunikation, frihed, lighed, tvangløs tvang, fornufsratens
stigende tendens, fornufens bagh 2o43ld
Rationalitetsformer 244
Antropologi, frihed, ligh2e45d
Diskursetik, universalitet246
Moralens politik2 48
Person og demokrati2 48
Fornufens baghold2 49
Den Ene Verden? 250
Moralens ret 251
Personsyn og jurisprudens25 1
Menneskeret 252Lov, lykke og lidelse254
2. DEL ADFÆRD NØDVENDIGHEDENS RIGE 257
Kapitel 6 FINALITET 258
Årsag og virkning i sjæleliv25et9
Stof og form25 9
Årsagskategorier, mål og obje260kt
Causa sui, naturalitet 26 1
Forlæns og baglæns årsag, tilbagekob26lin 3g
Fra virkning til årsag, årsagscir26kler3
Den virkende og den virksomme bevægels26e 5
Foregribelse, fraværets nærvær, genspejling, biopsyke, intentionalitetens kilde,
subjekt‑objekt‑spaltning, frihed og nødvendig26h5ed
Subjektiv og objektiv teleologi, fornufens ba268ghold
Målsat og målsætning27 0
Funktion 271
Funktionalisme 271
Sjælsorganer 272
Teleofunktionalisme 273
Mekanik og fysikalisme27 4
Trivialitet 275
Cirkularitet 275
Dialektik, kredsløb27 6
Den retro‑progressive metode, historie og logik, abduktion, sp27ira 8 litet
Forskning og fremstillin 280g
Det heuristiske og det nagelfa 281ste
Oprindelseslogik og egenlogik, ækvifnalitet, proces og r 2es83ultat
Sui generis, nonfunktionalitet284
Selvorganisering 285
Mekanik og fysikalisme2 85
Dynamik og dialektik, andethed, naturteleologi, Psyke og L 28og6 os
Erkendelseskategorien 288
Kompleks orden, system 289
Autopoiese, selvskaben, valg, proces og resu 2l90tat
Dissipation, orden gennem fuktuatio291n
Åbne/lukkede systemer2 92Permanens og forandring, resultat og pr2o93ces
Substans og relation29 4
Reduktion og emergens2 96
Lokal/global, proksimal/ultim 2a96l
Virkelighedens niveauer, ophævel2s9e7
Mere er anderledes2 98
Riget i midten 299
Metodisk og ontologisk reduktionism300e
Tilfældighed og nødvendig3h 0e1d
Lokal/global, proksimal/ultimal, specifk/gen30er1 el
Komplettering 302
Proces og resultat, forløb og stru30k3tur
Forandring og forankring, evolutionens dobbe3l0ts3por
Finalitet som kontekstforståe30l5se
Teleologiske misforståe3l0s7er
Kapitel 7 INTENTIONALITET 308
Videns‑ og erfaringslag3r09e
Dualisme 309
Erkendelsesbro 309
Foregribelse 310
Fungerende intentionalitet, objektkonstitution, ko‑konstitution, betydninger,
horisonten 310
Teleologi, syntetisk enh31ed3
Det oversete og udfyldte, perspekti31vi4tet
Fænomenologiens ærinde, prærefeksivi31tet5
Ekskurs om fænomenologiens metode317
Krop 319
Verdensforbindelse, subjekt‑objekt‑enheden, betydningsre31l9ation
Adfærd, verdensforståelse, strukturoverensstemm320 else
Det synlige og det usynlig3e2 1
Adfærdsenheden, realism3e22
Kulturelle almenbetydninger, subjekt‑objekt‑spaltnin324gen
Krop/legeme 326
Subjektiv og objektiv kro3p26
Kropsbillede og kropsskema3 27
Kødelighed, korrelat, korresponden329s
Ekskurs om psykelag, verdensla 33g0 Kognitiv semantik, betydningsfundament, inkarnation, met331aforik
Naturale almenbetydninger, biosemiosi 333 s
Spejlneuroner, (gen)spejlingsgensidighed, empati, imitation, identifkation,
socialitet, humanitet333
Ekskurs om fænomenologi og psykolog336i
Selektivitet 339
Eksogent og endogent33 9
Det rette element3 40
Selektion, indramning, teleofunktionalvær342 di
Biosemiotiske funktionalværdibetydnin 343ger
Natural teleolog 34i 4
Den svage stimulus, skabt skaben34 4
In‑eksistens på bunden 345
Psykologi og biologi3 47
Artssolipsisme 350
Kapitel 8 FYLOGENESE 351
Den første og den anden verden352
Den første verden, koevolutio352n
Den anden verden, psyke 353
De tre verdener3 53
Korrespondens 354
Den evolutionære selektionslov, evolutionspsyk3o54logi
Psykens hvorfor og hvord3a5n7
Genspejling 357
Strukturoverensstemmelse, Psyke og Log 3os59
Algoritme, harmoni3 60
Den tredje verden 362
Kultur 362
Psykens fordobling, objektiv å3n 6d2
Subjektivering, erkendelsens selvgenkende36l3se
Et nyt udviklingsprincip36 4
Naturhistorie og kulturnaturhist3o65rie
Biopsyke, koevolution3 65
Kulturpsyke 368
Evolutionssto p368
Udvikling og udfoldel37se1 Sindets naturale og kulturale dobbeltbestemme%ls e, 200371
De historiske betingelsers betingeth372ed
Kulturens naturgrundla37 g3
Funktionalværdi på bunden 37 3
Verdensparallelliteter, antropomorf og veridi 37ka5 litet
Naturkraf, virkningskra 37f 8
Naturens spejl 379
Adfærd og adfærdskapaci 3t81et
Reglernes psykologiske dybdestruktur, funktiona3l81værdi
Syntaks og semantik, kompetance og udfør3e8l2se
Det anderledes og fremmede, det selvfølgelige og f3o 8r3trolige
Relativisme og universalism3e8 4
Kapitel 9 MENNESKE 386
Funktion, disposition, kapacitet387
Ekskurs om Ryle 387
Evolutionspsykologi 388
Livsopgaver 390
Naturens kræfer3 90
Sociale udvekslinger 390
Det evolutionære tilpasningsmiljø (ETM), usamtidig 391hed
Biopsykiske mekanismer, programmer 3 93
Indramning 393
Instinktrigdom 395
Domæne‑specifcitet 397
Særfunktioner, særmekanismer397
Modularitet 399
Sindsorganer, 200 % 400
Massiv modularitet4 01
Perfektion 402
Optimalitet 404
Cerebral lokalisation og plastici40t5et
Adfærdstræk 409
Automatmekanisme 409
Defnitiviteten 410
Kendetegn 411Causa sui 415
Instrumentalitet 416
Individualisme 417
Irrationalitet 418
Kapitel 10 MORALENS INDERSIDE 419
Retfærd 420
Noget‑fo‑nroget 420
Delingsnormen 421
Generøsitet og symbolpoliti4k2 1
Intet‑f‑oinrtet 422
Ligeværd 423
Stærk gensidighed4 23
Indirekte gensidighed 4 24
Ikke så ringe endda4 25
Mennesker og andre dyr4 27
Retfærdighedssymmetri 427
Kalkuleret gensidighe4d2 8
Magt og ret 428
Det generelle og specifkke, globale og lo 4ka29 le
Artsfælles moralfundam4en29t
Artssærskilt moralfundamen430t
Asymmetrisk fundering43 2
Den anden og den tredje verden 43 2
Norm og substans, etisk fordrin433g
Interdependens 438
Moralsk forforståe 43ls8e
Socialitet, samfundsmæssighed og gensidighedens dia43le9ktik
Humanitet og anerkendelsens dialektik, medskyld, arvesynd, enshed,
lighed 442
Ægte normer, strømforbindelse, bud uden b 44id4
Suverænitet 446
Forhold uden forbehold446
Primat 446
Positiviteten og negativiteten, objektive vær 44dier7
Tillid, selvstændighed og robust4h4e8d
Den selvfølgelige almene nor44m9 Den etiske fordring, objektive værdier450
Mammon, politik og mafoso45 1
Det begrundelige krav om alternativ gensidig 453 hed
Det ubegrundelige krav om analog gensidig453hed
Empati 456
Taktil‑kinæstesi, subjekt‑objekt‑forh45o6ldet
Imitation og identifkatio 45n7
Humanitet, evigheden i timeligheden, kvalitetstest, vidde og præg459nans
Kærlighed 461
Etik, værdilære, det gode46 1
Naturalistisk etik46 3
Alt‑fo‑inr tet, et uudgrundeligt Sammenhæng, virkelighedens
virkeliggørelse 465
I næsten 469
I familien 471
I samfundet 472
I staten 474
I livsverdenen 482
Evolutionsscenarie 485
Stamtavle 485
Appetens og konsumation 486
Udvidet appetens 487
Arbejdsdeling 488
Reproduktionsstrategier 488
Hunnen, hjemmebase 490
Hannen, kooperativ arbejdsdelin 4g91
Dominanshierarkier 491
Familien, delingsnormen4 92
Oprejst gang 492
Det fælles projekt, den forenende ins4t9a3ns
Ekskurs om urhorden 494
Fra eros til agape, uegennytte, almenn4yt94te
Retro‑progressive konklusion4er96
Mennesker og andre dyr5 00
Altruisme, uselviskhed5 00
Tilknytning, livets bån50d3
Spejling, empati 506
Ondskaben 508Den selvfølgelige almene nor508m
Dem og os 509
Det gode med det onde, arvesynd511
Os og os 515
Moralsk sandhed 518
Kontingens og karakter520
Kur 522
Inderside og yderside5 26
Kapitel 11 ONTOGENESE 530
Arv og miljø 531
Genetisk miljø, diakron og synkron selekt531ion
Genom og fænom 532
Interaktion 533
Adfærd, adfærdsdisposition og ‑kapaci534tet
Operation, programprogrammerin53g 6
Instruktion og selektio537n
Synkron og diakron selektion, programprogrammer53in8 g
Mennesketilblivelsens koreogra53f9
Tandhjulstræk, dan53 s9
Virkelighedens virkeliggørelse, programprogramm53er9ing
Besjæling 541
Medlem af klubben54 2
Den antropomorfe illusion, primær intersubjekt543ivitet
Den menneskelige takt i tur og fø546lge
Motorik, ansigt, blik, smil, ly546d
Den menneskelige kontakt54 8
Spædbarnsdikteret forældreadfær ‑tadg, tnin ur g 548
Det fælles tredje, fra det intentionale til det intentionelle, sindsbegribelse,
social kognition55 1
Social forståelse, fælles viden, almene betydninger, gensidige perspektiver,
refeksivitet, sindsbegribel554se
Empati, følelser, imitation, identifka 555tion
Diekoordination 558
Det regelbundne tempo55 9
Det menneskelige hensyn5 60
Epigenese 561
Må noget altid komme af noget?561 Prædeterminisme og probabilitet562
Ækvifnalitet, makro‑ og mikroplan, permanens og forandring,
selvorganisering 563
Ekskurs om stadier 565
Ekskurs om normalitet 5 66
Endogent og eksogent5 67
Kanalisering 567
Den beskrevne tavle5 68
Ydrestyringens indrestyreth5e69d
Indfoldet udfolde5l7s0e
Modularitet, plasticit5et71
Kapitel 12 KUNDSKABEN 573
Medfødt viden5 75
Empirisme og rationalisme5 75
Det ækvipotentielle sin5d7 6
Forberedt læring, rammesat domænespecifci 57t7et
Evolutionen som læring, proces og resul57t8at
Det uendelige pensum 580
Naturale ordningsmekanismer581
Kernevidenssystemer, intuitiv ontolog581i
Læring og forandrin58g 3
Øvelse 584
Læring og udvikling, dannelse og uddanne58ls4e
Neorationalisme 586
Medfødte idéer58 6
Kognition 587
Ekskurs om monader 589
Psykodynamik 590
Intersubjektivi te5t93
Læring og kundskab, erindring og genkendelse, Psyke og Logos,
kernekundskabssystemer 593
Kundskabens korrektive socialit596et
Sindsbegribelse 598
Det samme samme 598
Socialitet og humanitet600
Diversitet 601Sandhed 602
Teorier og organer60 2
Teoridispositioner 603
Gisninger og gendrivelser60 5
Aprioriske erkendelseskategorier a posteriori, proces og resultat,
fejlelimination 606
Evolutionær epistemologi/ontolog607i
Evolutionær transcendens, verdens beboelig 609hed
Hypotetisk realisme6 12
Generationsvandring 615
Pragmatisme 616
Biopsykisk egenskabsevolution og videnskabelig teorievolution. E 6ks18kurs
Den objektive orden 619
Egenlogik, Psyke og Logos6 19
Naturlig overnatur626
3. DEL PRÆG
INDIVIDUALITETENS RIGE 629
Kapitel 13 KONSTITUTION 630
Det almene, det enkelte og det særlig631e
Underlag, overlag, melleml6a3g 2
Nomotetisk/idiografsk 633
Personlighedspsykologi 634
Grundelementer 635
Behov 635
Temperament, emotionel st6i3l5
Træk 637
Arv 639
Grundkonglomerater 642
Sentiment 642
Passion 643
Mennesker og andre dyr6 44
Kapitel 14 IDENTITET 646
Person‑ og bevidsthedskomponenter64 7Individ‑samfund‑kobling 650
Niveauer 652
(1) Jeg‑identitet6 52
(2) Den personlige identitet653
(3) Den sociale identitet 6 54
(4) Den kollektive identitet654
Kerneidentitet/jeg‑identitet 655
Narrativitet 657
Den subjektive og den objektive orden657
Difusion 659
Splittelse som vilkå660r
Dissociation 661
Kapitel 15 SELV 663
Selvet som selvhed66 4
Universalvariabel 664
Selvet som jeg‑mig‑forholdet667
Jeg og mig 667
Jeget 668
Miget 668
Relationen 668
Selvet som selvviden, selvbillede, selvsk6em70a
Mennesker og andre dyr6 71
Selvet som interaktionsnedsl6a72g
Spejling 672
Kollektivitet 673
Internalisering 673
Selvobjektivering, refeksivitet, kontrol, rationalitet, det samme samme,
andetheden 674
Socialitet, samfundsmæssighed, generaliseret a 6n75den
Selvvurdering 676
Selvet som integratorinsta 6n7s7
Empirisk og transcendent6 77
Bundtningen 678
Homonculi, substantialisering og domænespecifci 680 tet
Selvsentiment 682
Universalitet 682Kapitel 16 KARAKTER 684
Selvet som selvdannels68e 5
Karakter og personlighe687d
Person og selv 689
Person og personhed 689
Selv og selvhed690
Agenturens kilde og forankring, individuelle og kollektive k691 ulturer
Personoverskridelse, agent69ur2
Selvet som selvforholdet694
Forholdet 694
Forholdet der forholder sig til sig s 694elv
Syntesen 695
Overtagelsen 696
Gen‑tagelsen 698
To thine own self be true 698
Temporalitet 698
Kymring og frihed699
Vilje og vorden, grænserokerin 7g00
Patos og logos7 02
Sjæl og legeme 702
Føleri og refeksionssyg7e0 3
Spekulationen 704
Andetheden 705
Fordringen og friheden 70 5
Determinisme‑indeterminisme 706
Ind igennem noget andet7 06
Det gode og sindets sygdom7 09
Betydning, tilværelsens mening og fri7h10ed
Selv og identitet 7 12
Kapitel 17 MORALENS YDER ‑ OG INDERSIDE 713
Indhold og form, erfaring og no71r4m
Værdierne 716
Universalitet 716
Skønsmanden 716Naturens norm 717
Drivkræfer 718
Sædelighed 720
Fornuf og virkelighe720d
Moralfornuf og virkelighed, det gode li721 v
Moralens naturale virkelighed, psyken som forholdet natur/kultur, friheden,
forholdet der forholder sig722
Det positive og negative, det fraværendes nær724vær
Etik og moral 724
Sømmelighed 726
Vellykkethed, det gode liv, selvrealiser726 ing
Dyd 727
Grundfortællinger 729
Dydsetik, 300 % 730
Dydskatalog, den lille og store mo7ra31 l
Individualitet og nære relationer, moralsk nepo 7t33isme
Det almene, det enkelte og det særlig735e
Kapitel 18 METADYD 737
Optimalitet 738
Levelse og overlevelse, proces og resultat, tilværelsens m738ening
Domænespecifcitet og nonperfekt7io39n
Det bliver ikke bedre7 40
Levelse og mættelse, behov og ønsker, ækvilibr7i4um0
Alarmsignal og appelinstan74s 2
Målets målestok7 42
Kulturkritik 743
Politikken 744
Ensemblet, livtaget 745
Den negative metode 747
Moderation 748
LITTERATUR 751
NAVNEINDEKS 802
EMNEINDEKS 818OUVERTURE
– OM SJÆLELIG RINGHED
Indbydelsesskrif til Studiet af en praktisk sjælelig Naturlære (Levelære)
(1899/1944: 210‑215)
Ludvig Feilberg
g
Spørgsmaalet om, hvor Værdi og Værdiløshed ligger i den aandelige Tilværelse,
har hidtil ikke været Genstand for nogen fysisk Undersøgelse.
1. Man lever med Hensyn til denne af fundamental Betydning væren‑ de Afgø
relse i Virkeligheden paa Meninger. En fnder, at Sagen i den Grad vedkommer
Religion, at man derigennem kan faa besvaret alle Spørgsmaal, en anden er i Stand
til at afgøre alt ud fra et etisk Synspunkt. En synes, at Digtning er Maalet, en anden,
at Politik er ulige vigtigere, en tredje, at Dannelse i Omgang dog egentlig er det,
det kommer an paa for et Menneske. Man ser de mest individuelle Formeninger
fremsatte med en Aabenhed, der sikkert engang vil blive Genstand for senere
Slægters Omtale og Munterhed. Man kan fnde Folk, der slet ikke ville vide af
Værdi at sige. »Jeg kan i Grunden ikke se rettere,« kan man høre fremragende
Folk udtale, »end at al denne Klassifkation er uberettiget, noget vi sent eller tidlig
maa aldeles ud over, at der ikke er den Forskel paa Dannelse, Udvikling, Værdi
o. desl., som man tidligere har villet se; men at Tiden snarere bærer hen imod at
stille alt lige, det ene omtrent lige saa godt som det andet. Hvad er f. Eks. Ting
som Dyd og Moral? Heuristiske Kategorier, Begreber, der ere blevne til ved en
Vedtægt. I gamle Dage var det en Dyd at slaa Folk ihjel, nu er det omvendt.« At
der er noget, der hedder Naturværdi, hvis Betydning er givet ved Naturens Love
og derved hævet over menneskelig Mening (absolut Værdi), synes at være dem
ganske ubekendt.
Naturvidenskaben er i Stand til at give væsentlig større Oplysnin‑ger om sjæ
lelige Forhold, end man tidligere har antaget, den griber med hver Dag mere ind
paa det sjælelige Omraade, ligesom den rummer den eneste Mulighed f ‑ or en ob
jektiv Afgørelse af Spørgsmaal som det nævnte. Det bør underkastes en nøjagtig
Prøvelse, hvad den maatte kunne have at sige. Den er en Part, der har Ret til at
blive hørt, og som man ikke har Raad til at gaa forbi.
OUVERTURE – OM SJÆLELIG RINGHED 23
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 2. Det er et Særsyn, at man i vor Tid, der ellers udmærker sig ved sin Søgen
efer aandelig Udvej, en Søgen, der er saa stærk, at man ikke engang kan lade det
ligge, der een Gang er bleven erkendt for slet, men skal have alting op til fornyet
Prøve for ligesom paa det nøjeste at eferse, om man ikke skulde have overset et
eller andet værdifuldt Korn, hvis Tilsidesættelse kunde være Skyld i det herskende
Onde – at man i en saadan Tid kan gaa helt uden om Naturvidenskaben med
Hensyn til aandelige Spørgsmaal, at der her fndes et stort Felt, der er i den Grad
forsømt, at det næsten maa siges at være udyrket, ja, at det just skal være den af
den ny Tid ellers saa paaberaabte Naturvidenskab, som man her, hvor det gælder
den aandelige Velfærd, ligesom ganske har glemt, slet ikke har raadspurgt. Man
spørger Stok, og man spørger Sten, man glemmer denne Gang selv ikke M‑ istelte
nen; men man spørger ikke Naturen, endda den hører til de faa Autoriteter, hvis
Udsagn ere hævede over Mands Mening. Det er hel ubegribeligt, hvordan det kan
være.
Om det skulde ligge i, at den reale Tendens, der er egen for vor Tid, har stillet
Naturvidenskaben fernere fra aandelige Spørgsmaal og Opgaver, en‑ d det tid
ligere har været Tilfældet (Ørsted); eller det skulde staa i Forbindelse med den
ejendommelige litterære Retning, vor Tids Dannelse eferhaanden har taget, den
ejendommelige Maade, hvorpaa man derved sætter sig ud over Naturkundskab,
som om den ikke hørte med til Dannelse. Det er en hel mærkelig Dannelse, man
i vor Tid træfer. En dannet Mand citerer os Alfred de Musset og Balzac, mens
han er ubekendt med de simpleste fysiske Love for Sjælelivet, Love, der er af en
saa gennemgribende Betydning for Livet, at Kendskab dertil vilde gøre ham til
et helt andet Menneske; han kan med Formfuldendthed holde Foredrag om det
Heibergske Hus og fortælle os om de mindste Enkeltheder i den og den Digters
Liv, hvem det var, denne til Stadighed kom i Huset hos, hvad det var f ‑ or et Kær
lighedsforhold, han her kom til at staa i, og som gav sig Udslag i hans Digtning,
hvilke berømte Mænd han her traf sammen med, som fk en væsentlig Indfydelse
paa hans Udvikling osv. – alt imens Taleren i Virkeligheden slet ikke ved noget
om, hvad det kommer an paa ved Udvikling, hvad det er, et Menneske lever for,
og i hvad Retning Naturudviklingen gaar. Ja, hvad der næsten er det værste ved
denne litterære Dannelse, er dens Afstand fra egentligt Selvliv. Uden Øje for den
Naturselvstændighed, Naturen stadig anviser enhver af sine Skabninger, lever
vor Tids dannede egentlig slet ikke Livet selv. Ingen lærer at se selv, ingen lærer
at iagttage, ingen lærer at tænke over Fænomener. Man kan rejse fra Skagen til
Gjedser uden at træfe et Menneske, der har lært at lytte til det mærkelige Sprog,
Naturen daglig taler til ham, end sige er i Stand til paa egen Haand at æske dens
Svar paa det simpleste aandelige Spørgsmaal. Sligt hører i vor Tid ikke med til
Dannelse.
24 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 3. At man i tidligere Tider ikke ændsede Naturen mere, end man gjorde (Søren
Kierkegaard, Grundtvig) havde vistnok meget sin Grund i et ensidigt religiøst
Udgangspunkt. Saaledes som Religionen læres, viser den ikke hen til Naturen. Der
er ingen Brug for Naturens Afgørelse; der er Sikkerhed nok. Der har vel endog
tidligere kunnet være Mennesker, der ikke have følt sig sikre paa, at Naturen gerne
kunde lære noget andet end det, man ad religiøs Vej vidste var Sandhed, og som
af den Grund holdt sig tilbage fra den. Man kendte den jo ikke.
Nutildags synes en af Kultur og Frihed avlet individuel Selvudvikling i mange
Tilfælde at danne en lignende Hindring og heller ikke at vise hen til Naturen.
Naturen er den absolute Enevælde, der ikke gaar paa Akkord med Menneskeriet
i nogen Form. Enten maa Mennesket fuldstændig underkaste sig og gaa op i
Naturen, eller ogsaa ere de hinanden fremmede. Der er ingen Mellemting, ingen
Sideordning mulig. Det passer kun slet for menneskelig Aandsautoritet. D‑ e men
neskelige Storheder kunne ikke undgaa at mærke, at Naturen ikke respekterer dem,
ikke har Brug for deres Stemmegivning; de have en ubevidst Fornemmelse af, at
det er ude med deres Autoritet den Dag, Naturen faar Magt med Menneskeheden.
Kan man undre sig over, at de let komme til at vende den Ryggen? Den er ikke
Frihedens Ven. Den maa vente. Vi ville have Lov til at sætte vor Hat, som vi ville.
Det er Kulturens Tid, ikke Naturens.
Hvorvidt hine gamle kunde gøre Ret i ikke at spørge Naturen i deres faste
Stilling paa Religionens Grundvold, maa staa h; men aen t den ny Tid, der vil
bestride vor Ret til at benytte de gamles Udgangspunkt, fremdeles kan gaa forbi
den, synes ligesaa utilgiveligt, som det er uforstaaeligt; thi kasseres det gamle
Grundlag, saa er der intet andet, der ligger fast, end de eksakte Videnskaber, og
gaar man ogsaa forbi dem, hvad har man saa? En fortsat Forbigaaelse betegner i
Nutiden paa en ganske anden Maade end tidligere et Brud paa al Sikkerhed, en
Ophævelse af al Naturorden. Det er en Uregelmæssighed, der ikke tør fnde Sted
i en Tid, der kalder sig oplyst.
4. Det er nødvendigt at faa Øjet op for, at en Tilsidesættelse af Naturen er
aandelig farlig, og at der navnlig under det ovenfor omtalte menn‑eskelige Selvre
gimente er sket Menneskenaturen ubodelig Skade. Det er ikke blot dette, at man
ved at leve uden egentligt Fundament som sin egen Autoritet nødvendig kommer
til at mangle den 1 den faste Grund boende Sikkerhed og Spirekraf, den, der skal
holde Træet friskt i Toppen; men store og vigtige Sider af Sjælelivet ere lagte øde.
Man har mistet det gamle Øre for Naturen, denne hver Mand medfødte Sands,
der kunde være saa fn hos de gamle, og som hos vilde Folkeslag kan træde saa
ejendommeligt vejledende frem, ja, som vi maa beundre selv hos Dyr (Instinktet)
– den synes som døvet af den vældige Kulturbølge, der er gaaet over Samfundet.
– Og man har mistet sin Varme og sin Oprindelighed. Nutidsmanden er bleven
OUVERTURE – OM SJÆLELIG RINGHED 25
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.kold og er kommen bort fra den oprindelige Lykke, der ligger i det at kunne se
og føle. Førstehaandslivet er tabt. Naturen er gaaet ud i ham.
Men ville vi lægge os efer sjælelig Naturlære, gælder det om at søge Naturen,
saaledes som den er, i Overensstemmelse med dens Maade og Væsen.
5. Allerførst lærer den os Ubevidsthedslivet, dette mærkelige Liv, der med
Friskhed og nye Muligheder, aaben og fremadrettet, aldrig seende sig tilbage,
gaar Igennem den hele Natur som en frugtbargørende mægtig Under ‑ strøm til
skyndende Skabningen til, hvad der skal gøres; men uden at vi faa at vide, hvad
Hensigten er med noget, uden at vi faa Svar paa noget Spørgsmaal hvorfor – med
Bevidstheden kan det være det samme. I det Liv ere vi fødte, i det Liv er‑ e vi vok
sede op som Børn, og det er om det Liv, Naturen altid taler, naar den underviser.
Vor Bevidsthed synes den slet ikke at anerkende. Overalt er det Ubevidsthed,
den tegner for os og vækker i os. Mennesker bringe med Larm og Brask deres
Bevidsthed til Torvs. Naturen gaar bag efer og sletter dem allesammen ud, saa
der bliver stille efer dem. Naar de ere borte, og det suser i Træernes Grene, faar
man en Forstenelse af, at det ikke er Bevidsthed, Naturens Hjerte hænger ved, men
Livet. Den har Raad til at lade den ene Slægt, det ene Folkeslag efer det andet
forgaa i Vankundighed; det gør intet, naar blot de leve Livet friskt og krafigt, og
det skal den nok lære dem. Deres Bevidsthed maa de gerne tage med sig; for den
har. Naturen ikke Brug. Naar en Lærke stiger syngende op fra Marken, er det en
Lovsang for Livet, men ikke for Individets Bevidsthed, naar en Flue snerrer forbi
i Middagssolen eller en Skarnbasse summer hen over Kæmpehøjen i Afningen,
er det en Tale om alt det gamle, der er lagt ned i Ubevidsthed. Det er ikke til at
tage fejl af, naar blot man vil høre. Det er selve Livet, det gælder; ikke det at blive
sig bevidst.
Men hvis det er Naturens Lære, saa faar vor Kundskab overhovedet k ‑ un Natur
berettigelse, for saa vidt den kan lære os at leve stærkere, for saa vidt den bunder
i hint Naturliv. Det er paa dette Punkt, der i Aarhundreder saa besynderligt har
manglet Forstaaelse lige fra Holbergs latinske Tider med deres Pa‑rykstil til Nu
tidens mange visne og støvede Rum i Kirke, Universitet, Skole og Samfundsliv.
De bunde ikke i Naturlivet. Det mangler altsammen Natur. Det kendes paa det
altsammen, hvorledes man i Aarhundreder er gaaet udenom Naturen, som om
det ikke var en Magt, man havde med at gøre.
6. Naturen lærer os Selvliv, men bestandig af en ganske bestemt Art, et S‑ elv
liv, der ikke maa forveksles med vor egen Selvklogskab. Den skrives med store
Bogstaver allevegne, hvorledes det først og sidst kommer an paa at lære at staa
ene, lære selv at klare for sig, Selv at fnde Vej, kort sagt, at være selvlevende, –
det faar enhver Fugleunge at mærke, der er falden ud af Reden; – men det er en
Selvstændighed, der er forbunden med, at Naturen staar bagved som Læremester
26 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.og hvisker Skabningen i Øret, hvad den skal gøre, en Selvstændighed, der altsaa
egentlig bestaar i, at vi gøre Naturens Vilje. Det er ejendommeligt at lægge Mærke
til, hvorledes Opfyldelse af Naturens Vilje er Selvliv for Skabningen. Ikke blot
træde vi ved vor Lytten efer en indre Stemme i Modsætning til det at gaa efer
andres Hoved; men vi komme i et Identitetsforhold til Naturen, idet Naturen og
den Skabning, der gør dens Vilje, i Virkeligheden blive eet. I det Øjeblik, vi gøre
Naturens Vilje, tilhøre vi Naturen som De! af den og gaa dens Ærinde midt i vor
Selvstændighed. Da er det, Naturen tilskynder os at gaa ud alene, søge selv, se
selv og dømme selv.
Men forstaa vi denne Naturselvstændighed, dette Naturbrev paa at gaa alene
ud med Naturen i Ryggen, denne Selvstændighed under Udøvelsen af Naturens
Vilje, fordi vi selv tilhøre Naturen, da komme vi bort fra vort personlige Selv
(Selvklogskabens), – det svinder bort af sig selv som noget, der ikke er n‑ aturbe
grundet, noget der er kommet ind uvist hvorfra, – og vi komme bort fra det med
vort personlige Selv i Forbindelse staaende Aandsliv i Flok, som er ej‑endomme
ligt for Samfundslivet, denne færdige Viden uden Undersøgelse, men Henten af
Meninger fra Aviser, Moder, Partiførere o. l, denne Bekenden sig til en Løsning
i Stedet for at arbejde sig til den. Det forekommer En som en Art Uredelighed,
som en Maade, hvorpaa man kommer uden om sin Pligt til selv at være. Enhver er
pligtig til selv at søge Sandheden. Naturen gemmer ikke Vejen for sine Skabninger,
den er lagt lige uden for vor Dør; men vi skulle selv gaa den. Det er en Hovedlov,
der gaar igennem hele Naturen og forstaas af alle dens Skabninger, undtagen af
Menneskene.
7. Naturen stemmer tIiagl ttagelse, idet den bestandig fortæller. Det gælder da
om at skærpe vor Iagttagelsessans. Det gælder om at tage paa alt det mærkelige,
der fra Morgen til Afen fremstiller sig for os, det gælder om at forstaa, hvad det
vil sige at staa ganske stille og lytte.
En Spurv fyver fornøjet pippende omkring uden at tænke ved noget, tilbringer
Tiden, indtil den bliver taget af Katten; men Mennesket kan nu og da komme til
at se længere ud og blive et og andet var, der ligesom bringer det til at standse sin
Fart. Jeg var inde paa Kirkegaarden og sad et Par Minutter. Hvad er det egentlig
ikke for et underligt Sted, et underligt Fænomen med alt det derinde. Tanken lurer.
Et Øjeblik kan det være, som man syntes, man fk Øje paa noget saa uhyre, noget
saa mægtigt, som om man ikke kunde begribe, at Folk ikke kastede sig næsegrus
imod Jorden i Bøn og Faste over for en saa vældig Bevægelse. Men i næste Sekund
er det igen borte; saa mærker man igen ingenting andet, end at enhver passer sin
Gerning. Man faar ikke fat i noget. Ingen Oplysning, intet Udsagn at spore. Og
dog bliver der maaske sagt mere, end vi tro. Hvorfor paatrykker det hele En en
saa ejendommelig Stemning, berører En paa en saa ejendommelig Maade? Den
OUVERTURE – OM SJÆLELIG RINGHED 27
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.underlige Fred, der er saadan et Sted! Noget stedforladende, noget, der bringer En
til lettere at falde i Tanker dér end andre Steder. Hel underlig lyder Lirekassemusik
fra Naboejendommene ned over alle disse Stene. Mon der alligevel ikke bliver sagt
mere, end vi opfatte, at det paa en Maade gaar os ligesom Spurven, der løb for let
hen over Fænomenerne. Maaske vi ubevidst høre en hel Mængde, som vi ganske
vist ikke ere i Stand til at klare os, men som dog formaar at sætte sit Spor i denne
Stemning. Maaske Naturen daglig fortæller os den hele Natursammenhæng saa
klart og dejligt; men vi forstaa det ikke. Kun nu og da opfatte vi en Enkelthed og
blive da underligt grebne; men beholde alligevel ingenting. Kun en Ting begriber
man, og det er, at det ikke kan nytte at kvidre som Spurven, hvis man vil tænke
paa at fange noget. Man maa være stille som en Mus og lytte. Lære at faa fat i
det ubevidste. Skulde det dog ikke være muligt at opdage noget tilsidst i alt dette
mærkelige.
8. Naturen er fuld aVaf rme og Oprindelighed. Det er Grundbetingelser, der
ikke i noget Tilfælde maa mangle. Uden dem er der ingen Produktionsevne i
Jordbunden (Mulighedsværdi), uden dem bliver Tankelivet ikke levende (Ørsted,
Grundtvig) (note1) »han har aldrig levet, som klog paa det er blevet, han først ej
havde kær«). Det er Egenskaber, Læseren maa skafe; kan han ikke det, maa han
støbes om.
Der maa spilles for ham for at faa ham tilbage til den Fortid, hvorfra Kulturen
har bjergtaget ham, Men det gør Naturen hver Dag. Naturen er i visse Maader
en stor Musik, et stort Digt. Det Livsindhold, der tiltaler os i det gode Digt, har
Digteren, der altid er et Naturbarn, netop faaet af Naturen. Den spiller altid for
os, naar blot vi ville høre efer. Saadan er just dens Stemme. Den bjergtagne vil
kende den Stemme, naar han hører den, og det vil være den eneste, der kan faa
ham tilbage. Før ham til Steder, hvor den rigtig lyder, og Du skal se, at han lytter.
Der er noget, ban kender.
9. Og endelig er der Simpelheden. Kunne vi ikke bibeholde denne Hovedeg ‑ en
skab i Naturen, vil al Bestræbelse paa Forhaand være forgæves, idet Resultatet
ikke vil fnde Genklang i Læserens Natur, hvoraf atter vil følge, at han ikke optager
det i sig. Han lægger det fra sig med de Ord: »Jeg er jo ikke Fysiker.« Han har i
Nutiden ingen Forestilling om, at ethvert Menneske er født Fysiker, at det er fra
den Kant, han er kommen, og til den Side, hans Rige ligger, hvormed det gælder
om at holde sig landfast. Hans Naturbetragtning er overlegen til Kafe og Cigar,
lejlighedsvis og overfadisk. Han er videre i Teksten, inden man ser sig om. Og
allermindst maa man gøre Regning paa, at han skulde præstere et Selvarbejde
over for noget, der er ham af en saa uvant Beskafenhed, og iblandt gode Mænd
regnes for liggende uden for almindelig Dannelse. Dertil føler han sig aldeles ikke
forpligtet.
28 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Det hele maa være »lige til at stik kkoe i«,rt, katekismusagtigt og nemt.
Det er sjælelig Naturlære i Overensstemmelse med fornævnte Naturegenskaber,
vi kalde praktisk sjælelig Naturlære.
Det er en Videnskab, der har et Element af Kunst i sig. Alle disse Naturtræk ere
netop dem, der gaa igen i Kunst, og hvorved den gode Kunst bliver til det, den er.
Men med Indholdet af Kunst følger ikke faa Vanskeligheder; navnlig er Fordringen
om Simpelhed i Begyndelsen ikke let at opfylde. Læseren vil i denne Henseende
fnde store Mangler, der kun kunne undskyldes ved det Begynderstadium, hvorpaa
Sagen befnder sig, hin bekendte Rørighedstid, under hvilken forholdsvis simple
Ting paa Grund af deres Nyhed og Uvanthed tegne sig overdrevent og kantet for
En, og under hvilken man ved Forsøg paa at rette Manglerne saa let forfalder til
Bestræbelser, der giver Kunstighed i Stedet for Kunst – saa er Naturen tabt. Det
er Mangler, der eferhaanden af sig selv maa falde bort ved Omarbejdelser og ved
Sagens Overførelse paa nye Hænder.
OUVERTURE – OM SJÆLELIG RINGHED 29
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.INDLEDNING
»Det elementært mentale« i bogens undertitel betyder ikke det enkle og simple.
Det elementære kan være sammensat og komplekst. Det elementære betyder
beskafenheden af de mest almene mentale egenskaber, der tænkes at fundere alt
andet psyke, sind, sjæleliv, hvilke synonymer der nu anvendes for afvekslingens
skyld. Det funderende er grundvoslden, olidum petit in profundis (»søger i dybet
den faste grund«), mottoet fUnivoerr sitas Arhusiensis, som skribenten har tjent
gennem en menneskealder og med universitetets tilladelse gengives som også
dette værks ledetråd. »… de mest almindelige Love maa være de, der gælde for
de mest elementære Virksomheder, for de sjælelige Funktioner, der komme igen
i alle sjælelige Fænomener«, skriver Høfding (1905: 26) om de grundliggende
måder, tingene er til på, deres ontologi. Informationer er der ingen mangel på, og
der bliver fere, medens helhedsantagelser om »de mest almindelige Love« sejles
agterud i slipstrømmen på de store fortællingers erklærede bortgang.
Siden Darwin ved vi, at det funderende også er det oprindelige og bestandige,
varige, uanset at det er vanskelige begreber, som kan gradbøjes: Noget er mere
oprindeligt og derfor mere funderende end det mindre oprindelige, og hvordan
afgøre det, og hvor lang bestandighed har det varige?
Genren naturflosof/‑psykologi fortjener genkomst, for den har svar, hvis der
fndes svar. Høfding igen (ibid.: 18‑19): »Den menneskelige Aand vil aldrig lade
sig udelukke fra at gruble over de sidste Principper for den Tilværelse, i hvilken
den er et Led. Den vil stedse søge at forme visse højeste afsluttende Ideer for sin
Verdensbetragtning, eller, som det hedder, danne sig en Met… Maf en den ysik
virkeligt overlegne Metafysiker er den, der lader sine Ideer bevæge sig i den R‑ et
ning, i hvilken allerede Erfaringserkendelsens ledende Træk pege. Han udtaler
altsaa kun de Tanker, der mere eller mindre ubevidst ligge til Grund for selve den
erfaringsmæssige Forsken, og han gennemfører deres Konsekvenser. Han søger en
sidste afsluttende Hypotese paa Grundlag af Erfaringsvidenskaben. Metafysikken
forudsætter derfor saavel Psykologien som de andre Erfaringsvidenskaber«.
Høfding anvender ordet metafysik »om Bestræbelsen for at løse Problemet
om Tilværelsens inderste Natur (Tilværelsesproblemet eller det kosmologiske
Problem)«. Og videre (ibid.: 36‑38): »Psykologien staar saaledes paa et Punkt, hvor
Naturvidenskab og Aandsvidenskab skære hinanden, hvor den ene gaar over i
den anden. Den har i sit Princip det Midtpunkt, om hvilket Strømmene fra begge
30 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Sider kreds… Pe sykologien danner det Grundlag, paa hvilket de ideale A‑ andsvi
denskaber, Logik og Etik, bygge. Hvad der er sandt og godt, kan kun bestemmes
udfra det menneskelige Stade og kan ikke forstaas uden Kendskab til den virkelige
Menneskenatur. Logik og Etik opstille Forbilleder for den menneskelige Stræben
i Tanke og Handling. Men skulle disse Forbilleder gælde i Virkeligheden, maa de
ogsaa have deres Rod i den og maa derfor formes paa Grundlag af et Kendskab til
Menneskenaturens dybeste og mest gennemgaaende Elementer og K … Dræf er er
er endnu stedse en Tilbøjelighed til at betragte visse Former af sjæleligt Liv som
hævede over Forklaring og Analyse paa Grund af deres ophøjede og værdifulde
Karakter [jfr. Feilbergs foranstående ou… Dveret er oture] verhovedet en falsk
Forudsætning, at Værdibestemmelse og Aarsagsforklaring med Nødvendighed
udelukke eller modarbejde hinan… Ddenet m aa [dog] indrømmes, at Harm‑ o
nien mellem Vurdering og Aarsagsforklaring endnu kun er i sin Vorden; men
Psykologien lærer os, at denne Harmoni ifølge en Naturnødvendighed vil voxe,
da Erkendelse og Følelse ikke i Længden kunne bevæge sig i modsatte Retninger«.
Skønt skrevet for over hundrede år siden kunne jeg i dag ikke fremf‑ øre nærvæ
rende afandlings sigte i så koncis koncentrat som disse citater, bortset fra at jeg
ikke ville anvende udtrykket »den virkeligt overlegne metafysiker«. Videnskabelig
metafysiker rækker.
Men har så ikke enhver videnskab i virkeligheden et metafysisk grundlag?
Netop, for det meste skænker den det blot ikke en tanke, thi som Høfding just
sagde, udtaler metafysikeren »kun de Tanker, der mere eller mindre ubevidst
ligge til Grund for selve den erfaringsmæssige Forsken, og han gennemfører deres
Konsekvenser«.
Måske denne bog kortest kan karakteriseres som et forsøg i triangulering af
psykologi, flosof og evolutionslære. Ikke et nyt forsøg, tværtimod, andre endnu
ældre kilder end Høfding optræder, men måske et lidt anderledes »i den moderne
verden som er blevet forladt af flosofen [og] splintret i hundredvi‑s af videnskabe
lige specialfelter«, som Kundera skriver (2005/2006: 84) og fortsætter: »er romanen
det sidste observatorium vi har tilbage, hvorfra man kan overskue menneskelivet
i sin helhed« (ibid.). Andre genrers bud på helhedssyn har imidlertid også deres
berettigelse (ikke mindst i lyset af at den helhedsoverskuende roman også synes
at have forladt den moderne verden).
I litteraturliste og indeks fylder forfatterens navn godt op. Det skyldes ikke kun
forfængelighed, men tillige at bogen samler tanker og betragtninger gennem et
langt livs studier og publikationer samt skufemanuskripter, som der ikke var
stunder til at færdiggøre. En blot gennemsnitlig fittSumig f moar gskenners em
et halvt hundrede år tager plads op. Hvis jeg skulle have henvist detaljeret til egne
IND LED NING 31
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.skrifer, ville mit navn have fyldt yderligere en snes sider i indekset, hvilket er
eksorbitant, ubrugeligt til opslag og ulidelig læsning at blive belast‑et med henvis
ning til Katzenelson på hver femte linie lange stræk teksten igennem. Hvor det er
relevant nøjes jeg derfor med at anføre: Kapitlet/afsnittet tager afsæt i og rummer
passager fra Katzenelson (det og det årstal) el. lign.
Min hustru og kollega Benedicte Madsen har ydet indsigtsfuld hjælp i diskussioner
om og kommentarer til bogen.
32 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Kapitel 1 METAFYSIK
Som det første dyr domesticerede mennesket hunden for tusinder af år siden
og begyndte at forædle den, hvis det er den rette betegnelse, således at der i dag
fndes vist nærved 400 racer. De kan være ekstremt forskellige at se til, men som
det gamle ord siger, skal man ikke skue hunden på hårene, for inden i er de ret
ens, hvad deres grundliggende psykologiske egenskaber angår, deres mentale livs
elementarformer. Således v tæpiser pep isseren sig at være fuldt så meget hund som
rottweileren, ligesom de begge i væsentlige henseender er ens med de vildtlevende
racer aCf anis familiaris (hedder hundefamilien på latin) som fx ulve og hyæner.
Man kan ikke forædle en hunderace så meget, at man bortavler egenskaben hund,
for så har man fremavlet en ny art hinsides hundefamiliens kreds.
Selv om de mange racer på bunden er temmelig ens, har de altså samtidig
en stor variationsbredde af skikkelser (for tiden altså ca. 400) at være ens på
baggrund af, endda med bortseen fra de individuelle særpræg inden for samme
race, som ellers er interessante nok og emne for bogens 3. del. Det ville også være
tilfældet, hvis vi havde fremavlet fre tusinde racer snarere end fre hundrede, de
ville alle stadig være både ens og forskellige. Og den slags foreteelser optræder
ikke kun som resultat af menneskelig foretagsomhed, naturen frembringer dem
selv hele tiden. Fx er Darwins fnker på Galápagosøerne ganske broge‑de i udse
ende og størrelse, farver varierer, næbbene er specialiseret til kosten m.m., men
de har alle samme stamform, ligesom tuareger og eskimoer i det ydre adskiller
sig fra hinanden, tilpasset som de er til hver deres habitat, men har herkomst og
mentale grundegenskaber til fælles. Således lyder i hvert fald den påstand, der
søges underbygget hen gennem dette værk, og som gælder for alle dy‑r, også men
neskedyret, at artens mentale elementarformer er aldeles ens kloden rundt, selv
om dens medlemmer kan se aldeles forskellige ud.
Kapitlet tager afsæt i og rummer passager fra Katzenelson (2001b, 2002). Det
kridter banen op og markerer bogens grundpositioner til oplysning og advarsel,
idet alle temaer og begreber først kommer i rigtig omdrejning hen gennem de
eferfølgende kapitlers argumenter og ræsonnementer.
Kapitel 1 METAFYSIK 33
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Det nære og det ferne
Det er enshederne i vort sjæleliv, bogen drejer sig om i 1. og 2. del, forskellene
kommer i 3.
Proksimal og ultimal
Ensheden kan belyses med en skelnen mellem to typer faktorer til forklaring
af psykiske foreteelser, de henholdsvis nære eller prprooksimximatele () og de
ferne, distale, ultimaule (ltimate) (Mayr 1961, 1976; Preston & de Waal 2002).
Proksimale faktorer forløber efer det, der i den klassiske fysik ka ‑ n kaldes nær
virkningsprincippet, som forklarer begivenheder ud fra deres betin ‑gelser og år
sagskæder i direkte tid og rum (Mammen 2009). De proksimale faktorer infuerer
vore umiddelbare mentale reaktioner, som vi i nogle tilfælde er bevidste om og på
anfordring kan begrunde og redegøre for samt vælge at udleve eller hæmme. De
distale eller ultimale faktorer består derimod af de dispositioner og kapaciteter,
vor art er anlagt på som følge af sin evolutionshistorie, og de er sjældent bevidste
i momentet. Den proksimale analyse beskæfiger sig med, hvorfor og hvordan de
mentale foreteelser udløses, den distale med kilderne til, hvorfor de gør det, og
hvordan de er blevet til (Wilson 1998/1999: 87).
Ole og Marie sniger sig fra høstballet i Fjordby Forsamlingshus for at tilbringe
en hyrdetime i høstakken. Spørger vi dem hvorfor, begrunder de det proksimalt
med, at de fornemmede visse tiltrækninger, og situationen var til det. De forklarer
det ikke med mentale foreteelser hinsides de opfattede rørelser og y ‑ dre påvirk
ninger, selv om sådanne ofest nonbevidste distale faktorer også må formodes at
være på spil som årsag til, at de umiddelbare proksimale stimuli og reaktioner
har virkning og overhovedet kan forekomme.
De to typer årsagsfaktorer optræder formentlig altid i fællig. De har imidlertid
hver deres gyldighedsområde og bør ikke sammenblandes, da de repræsenterer
forskellige forklaringsplaner (Crawford 1998). Ét er seksuel lyst og stimulerende
tiltrækninger her og nu i henholdsvis Danmark og fx Sahara, hvor der ikke fndes
høstakke, og de erotiske omgangsformer er anderledes end de fremherskende i
en mindre dansk provinsby efer indtagelse af alkohol. Et andet er spørgsmålet
om, hvorfor og hvordan vi som artsvæsener overhovedet er erotisk inklinerede
og påvirkelige, samt hvorfor inklinationerne og påvirkningerne giver sig de og de
udslag. Én ting er kulturelle normer og regler som forklaring på forskellig opførsel
34 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.i henholdsvis Fjordby og Sahara ved denne og hin bestemte lejlighed, en anden,
hvorfor og hvorledes vi som art betragtet er anlagt som norm‑ og regelfølgende
væsener når og hvor som helst (Katzenelson 2011a).
Endestationer
Det er undersøgelsen af de distale evolutionært tilblevne psykiske fa‑ ktorer, sjæ
lens fundamentsten, ‘menneskets natur’, som er denne bogs primære ærinde, de
ultimale faktorer, som udgør endestationen for videre spørgen til deres til(stede)‑
værelse. Jeg har brug for en hammer, når jeg skal slå et søm i en væg. Det er nemt
at begribe: Jeg har en målsætning, det hedder søm‑i‑væg, og hidbringer derfor
som middel og redskab til målopfyldelsen objektet hammer. Men målet søm‑i‑væg
kan der spørges til: Hvorfor skal der søm i væg? Fordi der skal hænge et billede.
Javel, men så er søm‑i‑væg ikke det endelige mål, højst et delmål, i virkeligheden
blot et middel eller et instrumentelt objekt ligesom hammeren. Søm‑i‑væg er
middel til og objekt 1 for målet maleri‑på‑væg, medens hammeren er middel til
og objekt 2 for objekt 1.
Jeg kan imidlertid fortsætte min spørgen: Hvorfor skal der hænge billede på
væg? Hvorfor lige dèr? Hvorfor ikke hænge min merskumspibe op eller stille en
skulptur på en piedestal? Hvorfor ikke sælge billedet og indkøbe lottokuponer
for indtægten? Osv. – jeg kan spørge og spørge, indtil svaret henviser til et mål,
hvortil der ikke kan spørges videre: Fordi jeg ved eller tror, at det billede på det
sted vil afstedkomme harmoni, skønhed, velvære, nysgerrighed, status etc.
Det viser sig da, at heller ikke billede‑på‑væg er det egentlige må‑l, men yder
ligere et middel og objekt 3 til hidbringelse af det endelige ultimale mål, der ikke
er et middel eller instrumentelt objekt for noget andet, men er et menneskearten
iboende mål som tilværelsesmåde, som mental elementærtilstand. Den slags mål
sætter stop for videre spørgen, de er grænsesten, vi ikke kan komme bag om, fordi
de udgør et mål i sig selv og derfor ikke henviser til andet end sig selv, modsat
hammeren, der henviser til sømmet, som refererer til maleriet og derfra videre
til endemålet. Disse yderste faktorer er sidste led i kæden, som ikke er betinget
af noget uden for sig selv, men kun af sig selv, hvorfor svaret på spørgen til deres
til(stede)værelse kan lyde som Jahve i Det Gamle Testamente: »Jeg er den, jeg
er« – eller bare »Jeg er (til stede)« (2. Mos. 3, 14). Derfor må de ultimale faktorer
udgøre det fundament, de mentale elementarformer som den menn‑eskelige til
værelse hviler på og i. De iboende mål er fkserede mentale endestationer, medens
midlerne til deres indløsning er variable og afpassede efer betingelserne herfor
(James 1890 I: 7‑11).
At de yderste faktorer er stoppunkt for videre spørgen, betyder selvfølgelig
ikke stop for undersøgelse af og debat om, hvorvidt det forholder sig sådan eller
Det nære o g det fjerne 35
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.ej for denne og hin tematiks vedkommende, eller om der overhovedet er fornuf
i at ræsonnere på den vis. Det er jo, hvad dette værk drejer sig om.
Der er heller intet nyt i interessen for de distale faktorer. Almenpsykologien
har altid efersøgt netop det almene og universelle i de mentale foreteelser bag
om deres partikulære, lokale, proksimale og kulturelt skifende skikkelser. Denne
bestræbelse er blevet accentueret i de senere år med fremkomsten af disciplinen
evolutionspsykologi, der søger at forklare vor psykes opståen og udviklingen af
vor mentalitet som fylogenetiske tilpasningsfunktioner (Katzenelson 1983, 1989a,
2011a). Så hvorfor fremture med det indlysende?
For det første, fordi der med evolutionspsykologien og andre landvindinger
på evolutionsfronten er fremkommet mulighed for bedre begreber o‑ m det ulti
males opståen og væsen. For det andet, fordi alle kundskabsfelter jo jævnlig skal
eferses og gentænkes. For det tredje, fordi psykologi og psykologi er så meget, og
søgen efer den menneskelige naturs almene og universelle træk ikke har været
psykologiens mest påtrængende ærinde i alle lejre gennem årtier.
De yderste anliggender, det uomgængelige
De ultimale eller yderste faktorer er ikke uden videre identisk med ‘de yderste
anliggender’. Sidstnævnte udtryk stammer fra den tysk‑amerikanske teolog Paul
Tillich (1949/1962). Han skelner mellem ‘foreløbige anlig pgrenelim derina’ (ry
concerns) såsom sociale og politiske engagementer, historiske og videnskabelige
teorier, kunstnerisk skaben m.m. på den ene side og ‘det yderste anliggende’ på
den anden ( ultimate concern i ental). Det yderste anliggende er det, der bestemmer
selve vor væren eller ikke væren, den skæbne, som er hinsides alle tilværelsens
aktuelle både tilfældigheder og nødvendigheder, som fremtræder i skikkelse af
blot ‘foreløbige anliggender’ (i fertal). For teologen Tillich er det y ‑ derste anlig
gende naturligt nok teologiens genstand, og denne videnfrsts prka inbs ciple er at
vogte grænsen mellem det foreløbige og det yderste.
Eferfølgende har den amerikanske psykolog Bakan (1966) brugt vendingen
yderste anliggender (i fertal) til efersøgningen af de grundliggen‑de mentale dy
namikker, som han antager har ført til fremkomsten af både religion og videnskab.
Det sker ud fra den tese, at kernen i at være religiøs og at være menneske er den
samme, samt at denne kerne er af psykologisk snarere end teologisk karakter.
Tilsvarende temaer er senere undersøgt af Emm (1999) og den eons ksistentielle
psykodynamik i fx Yaloms fre yderste anliggender som tilværelsens grundvilkår:
døden, friheden, isolationen, meningsløsheden (1980/1998: 16).
Yderste anliggender af slig kaliber indgår i registret af de ‘yderste faktorer’, som
dette værk omhandler, men udgør kun en lille del af det, ligesom tillfældet er hos
James (1890) når han anvender udtrykkene proksimal og ultimal. Ultim ‑ale fakto
36 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.rer i betydningen universelle psykiske mål, dispositioner og kapaciteter omfatter
meget andet end yderste anliggender, fx en så elementær størrelse som at kunne
se (der får en vis paradigmatisk betydning i bogens 2. del).
En tredje anvendelse af udtrykket de yderste anliggender er lancer‑ et af evolu
tionsbiologen Dobzhans (1ky969), som forsøger at identifcere de egenskaber, der
har frembragt verdensomspændende ændringer i evolutionen. Dem mener han
at kunne fnde i tre epoker og dimensioner af evolutionshistorien, som styres af
hver sine lovmæssigheder. Den første er den kosmiske epoke op til livets opståen,
derpå den biologiske fra den tidligste celle og indtil fremkomsten a ‑ f arten men
neske, som udgør den tredje, og de to sidste epoker indebærer afgørende skif i
interaktionen mellem organisme og miljø. Andre vil mene, at der optræder fere
end tre dybtgående kvalitative skif (se fx Stebbins 1f98.), og s2: 161åd anne tanker
indgår i denne bogs horisonter.
Filosofsk betragtet kan det ultimale bestemmes som ‘det uomgængelige’ bag
det foranderlige, det ubetingede, der nødvendigvis må være tilfældet og i en k‑ on
sistent argumentation ikke kan være anderledes, for at den verden, vi kender til,
overhovedet kan tænkes at kunne forefndes (Sørlander 1994: 19). Det er flosofske
analyser, der angår betydningen af anvendte begreber og deres ind‑byrdes rela
tioner, medens nærværende værk udspilles inden for horisonten af de empiriske
videnskabers kreds, hvis undersøgelsesgenstande er uafængige af betydningerne
i de betegnelser, hvormed de fremstilles (ibid.: 23). Medmindre man er s‑ocialkon
struktivist, og det er man ikke, som det snart fremgår.
Ikke des mindre trækker dette arbejde i høj grad på flosofske tankebaner, men
som det lød fra Høfding: »i den Retning, i hvilken allerede Erfaringserkendelsens
ledende Træk pege«.
Det nære o g det fjerne 37
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Den omvendte verden
Lad et tankeeksperiment om vort regel‑ og normfølgende væsen illustrere de
ultimale faktorer.
Vi tager en dansker. Han er godt opdraget og sætter derfor nogle værdier højt
såsom sanddruhed og løfeoverholdelse. Ham sender vi til planet F 18, som er del
af solsystem B 48 i galakse SUMA. Vi har indbygget videokamera og mikrofon i
hans briller, så vi her på jorden kan følge hans færden, om end med n‑ ogen for
sinkelse af velkendte fysiske årsager.
På planet F 18 lever nogle væsener, der af ydre ligner os til forveks‑ ling og tilsy
neladende har lignende socialt samkvem som os. Det er derfor vi har valgt denne
planet. Lad os endda sige, at de taler om ikke dansk så i hvert fald skoleengelsk.
Umiddelbart føler vor udsendte sig derfor hjemme.
Hurtigt mærker han imidlertid en uro. Der er noget, som ikke stemmer, noget,
der alligevel ikke er som hjemme, langtfra endda. I begyndelsen kan han ikke
identifcere forskellen præcist, men eferhånden går den op for ham: På planet F
18 i solsystem B 48 i galakse SUMA holder man aldrig sine løfer. Det er reglen
og normen, at man ikke holder afgivne løfer, medens det hjemme på jorden er
normen, at man gør. Det går op for ham nu, at sådan er normen hjemme, det har
han ikke tidligere skænket en tanke, det var for selvfølgeligt, indtil han møder
normens kontrast. Sådan opdager vi ofe først tingenes væsen for alvor, når vi
ser dem i modlys, ellers er de netop for indlysende og derfor ikke til at få øje på.
Det mest indlysende er ofe det mest skjulte – som skoven, der gemmer sig bag
træerne. Så besynderligt kan det forholde sig med det menneskelige syn.
Nå, aldrig og aldrig, det kan gå galt for enhver, der forekommer små hvide
løgne, og det hænder for alle på planeten, at de undertiden kommer til at holde
et løfe. Der er også fossede eksistenser, som holder deres løfer påfa‑ ldende hyp
pigere end andre. De får en påtale indimellem. Enkelte holder sågar altid deres
løfer; dem kalder man afvigere og i graverende fald psykopater. De truer normen
og den hele regelfølgende moralske orden og spærres derfor inde, hvor de forsøges
behandlet. Kort sagt, hvad løferi angår, er værdisystemet vendt 180 grader set fra
vort udsigtspunkt.
Nu lyder spørgsmålet: Vil vor udsendte kunne vænne sig til denne moral?
Hypotesen er, at det vil han ikke, uanset hvor ihærdigt han forsøger, og det
gør han naturligvis. Man vil nødig skille sig ud, især ikke som gæst.
38 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Det rå og det institutionelle
Empirisk kan hypotesen endnu ikke eferprøves, for i skrivende stund er e‑ kspe
rimentet fortsat i gang, og det skal løbe længere for at afgive et solidt empirisk
materiale af den udsendtes forsøg efer forsøg på tilvænning til de fremmedartede
forhold. Vi må derfor nøjes med en logisk og fænomeno‑logisk anal‑yse af hypo
tesen. Med det formål for øje lytter vi til Searle (1969: 50‑64, 132‑136, 175‑198) og
Fink (1970: 97‑100, 108‑109).
Den naturalistiske fejlslutning
I angelsaksisk moralflosof, der melder sig på banen i kapitel 5, har der pågået
en snart århundredlang diskussion om, hvorvidt man kan slutte fra beskrivende
kendsgerninger til moralske vurderinger, fra det, der er, til det, som bør være, fra
‘er’ til ‘bør’. Det har været en udbredt opfattelse, at det er en utilladelig procedure,
som derfor går under betegnelsen ‘den naturalistiske fejlslutning’, fordi der sluttes
fra noget ‘naturligt’ forekommende til noget ‘moralsk’ forekommende, bredere
sagt fra natur til kultur.
Searle mener modsat (og andre med ham, som det skal vise sig), at slutningen
fra er til bør i mange tilfælde ikke blot er korrekt og tilladelig, men uomgængelig
og dermed ultimal i nærværende terminologi.
Problematikken behandles fere steder senere i værket, som tilfældet er med
alle dette kapitels temaer og begreber.
Forpligtelse
Searle lader Per sige »jeg lover at betale Poul 20 kroner« og bemærker hertil:
Ved at love at betale Poul 20 kroner har Per påtaget sig en forpligtelse, thi at love
indebærer at forpligte sig på noget. Ifølge Searle udgør forpligtelse det centrale
element blandt en halv snes andre i løfeafgivelse, thi uden forpligtelse kan et løfe
ikke gælde for at være et løfe, det er logisk uomgængeligt. Fordi han har forpligtet
sig, bør Per derfor betale Poul 20 kroner.
Det første led i forløbet »Per har lovet at betale Poul 20 kroner« beskriver en
kendsgerning, et ‘er’, noget, der faktuelt har fundet sted. Det sidste led i slutningen
»ergo bør Per betale Poul 20 kroner« udgør en moralsk vurdering, et ‘bør’. Via
mellemregningen ‘løfe som påtaget forpligtelse’ følger den normative vurdering
Det rå o g det institu tionelle 39
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.med nødvendighed af den beskrevne kendsgerning, således at bør og er udgør
en enhed.
Løfeinstitutionen
Ikke desto mindre mener Searle, at denne antagelse om, at er og bør kan udgøre
en nødvendig enhed, og at den naturalistiske fejlslutning derfor i mange tilfælde
ikke er en fejlslutning, men en korrekt konstatering, at denne antagelse kan hvile
på en for enkel opfattelse af beskrivende udsagns karakter.
‘Rosen er rød’, ‘Kurt har brunt hår’, ‘i Danmark spiser man med kniv og gafel’
er beskrivende kendsgerninger, som kan eferprøves empirisk. Det gælder også
udsagn som ‘Gustav er gif’, ‘Poul har 20 kroner’ og ‘Per afgav et løfe’. Men der
er en vigtig forskel mellem de to sæt udsagn, som bevirker, at medens der i det
første sæt ikke logisk tvingende kan udledes vurderinger (bør) fra de beskrevne
kendsgerninger (er), både kan og må dette nødvendigvis være tilfældet for det
sidste sæts vedkommende.
Det sidste sæt udsagn forudsætter nemlig eksistensen af nogle bestemte sociale
og samfundsmæssige institutioner. Gustavs ægtestand forudsætter tilstedeværelsen
af en ægteskabsinstitution i hans kultur, uden hvilken sætningen ‘Gustav er gif’
vil være uforståelig. Pouls besiddelse af 20 kroner forudsætter en pengeinstitution
og privatejendomsret, uden dem har han kun et stykke metal i sin lomme. Og
uden løfeinstitutionen afgiver Per ikke et løfe, men udsiger meningsløse ord.
Det første sæt udsagn af typen ‘i Danmark spiser man med kniv og gafel’
beskriver ifølge Searle ‘rå kendsgerninbrugteer), m’ ( edens det andet sæt af t‑ y
pen ‘Gustav er gif’ beskriver ‘institutionelle kendsgerninger’. Bordskik regulerer
spisemåden, men indtagelse af føde er uafængig heraf, hvorfor man da også
kan konstatere at andre kulturer følger anderledes regler ved måltider. Derimod
udgør ægteskabs‑, penge‑ og løfeinstitutionerne ikke kun konventionelle regler
som bordskik, der skifer fra tid til anden og kultur til kultur, men faste regler
for det menneskelige samkvem. Visse menneskelige foreteelser ville ikke kunne
forekomme uden sådanne regler, som derfor må være stabile og konstitutive eller
uomgængelige, ultimale, for socialt menneskeliv.
Når Per ikke udsiger meningsløse ord, idet han afgiver et løfe, skyldes det,
at han og alle, der overværer eller hører om løfeafgivelsen, tavst medinddrager
eller henviser til den generelle løfeinstitution, som underbygger eller funderer
den konkrete løfeafgivelses meningsfuldhed og dermed udsagnets forståelighed.
Løfeudsagnets ‘er’ udgør en beskrivende institutionel kendsgerning, h‑ vis konsti
tutive regel via mellemregningen forpligtelse består i, at løfer ‘bø‑r’ holdes. Der
med udgør reglen en institutionel modsat en rå kendsgerning, som gør udsagnet
begribeligt i egenskab af løfe.
40 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Inden for institutionelle regelsystemer kan vi altså udlede bør af er; vi kan
endda ikke lade være. Det er ikke kun logisk tvingende, det er en empir‑isk konsta
tering, at vi dagen lang glider fra det normale (‘reglen er at osv.’) til det normative
(‘hvoraf følger, at jeg bør gøre osv.’) (Katzenelson 1994a: 128‑139). Vi gør det uden
at skænke det en tanke, også moralflosofer efer kontortid, og kan ikke undlade
at gøre det uden dermed at sætte os uden for samkvemmets praktikker. Vi bliver
også sat udenfor af de andre, som det sker for løfeoverholderne i den omvendte
verden på planet F 18.
Til løgnens pris
Vist forekommer der løgn og løfebrud i rigt mål af dovenskab, fejh ‑ ed og almin
delig lurvethed. Det kender vi alle til. Ellers er vi fulde af løgn.
Men der er også skønsomme løgne og nådige løfebrud. Der er nødvendige
løgne og løfesvigt i en sags tjeneste, sådan kan det i hvert fald ople ‑ ves og retfær
diggøres. Adspurgt i det høje ting, om han agter at devaluere landets mønt i den
kommende weekend, svarer fnansministeren da sandt? Nej – medmindre det
tilfældigvis passer i hans kram – og hvis han gør, er han ikke på posten ugen ud.
Det kan være moralsk rigtigt at bryde afgivne løfer, i spidssituationer kan løgn og
løfebrud redde menneskeliv. Jeg kan fortryde et løfe, idet jeg først dagen derpå
opdager, at løfet indebærer uheldige eller grusomme følger, hvor‑for al anstæn
dighed byder mig at afsværge det. Flere afgivne løfer kan stride mod hinanden,
ser jeg desværre for sent, og forlanger et valg mellem sig, som kan betyde, at nogle
må opgives.
Ja, ligesom vi kan overkommes af en trang til at løfe og lyve ene og alene for
at gøre næsten lykkelig. Der kan være så megen kærlighed til de undertrykte og
afmægtige, de udslidte, unyttige, til de fra naturens hånd eller kulturens byrde
sparsomt betænkte, at hjertet lyver dem fanden i vold.
Ja, ligesom løfeoverholdelse og sandhedsforgabelse kan være skånselsløs og
nederdrægtig, og intet er så ulideligt som pukken på, at sandheden altid skal
frem og for enhver pris. Det skal den ikke nødvendigvis. Måske kan menneskeligt
samkvem end ikke lade sig gøre uden et vist mål af løgn og løfebrud eller i det
mindste behersket sanddruhed, der ikke fortæller hele historien? Mådehold er
en god ting (den tese vil blive forsvaret i bogens sidste kapitel), og at holde måde
med sandheden og løfeoverholdelse kan til given tid og sted være både fornufigt
og barmhjertigt eller bare civiliseret omgang med den andens værdighed.
Løfeoverholdelsens og sanddruhedens primat
Fuldstændig rigtigt og fuldstændig ligegyldigt for dette værks sigt ‑ e, thi hvad vi
ser det? Det viser, at løfeoverholdelse og løfebrud, sandhed og løgn, ikke bare
Det rå o g det institu tionelle 41
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.er enten gode eller slette størrelser, thi menneskelige vilkår og fordringer er ofe
komplicerede både individuelt karakterologisk og socialt situationsbetinget. Der
er altid gråzoner og overgange, visse omstændigheder, alt andet lige og forholdene
taget i betragtning, vi ser tingene perspektivisk og perspektiver er forskellige etc.,
ligesom vi er mestre i bortforklaringer og eferrationaliseringer.
Det viser til gengæld ikke, at alt er relativt. Det viser ikke, at vi ka‑ n kalde løf
tebrud for løfeoverholdelse og løgn for sandhed. Det nummer benævnte Orwell
med skræmmende præcision nysprog (newspeak) i en kendt fremtidsroman, og det
forerer tilsyneladende stadig mere omsiggribende, men lader sig kun gøre fuldt
ud i en omvendt verden, ikke i den verden af ultimale faktorer, hvor vi omsider
gennemskuer nummeret, selv om vi kan være nødt til at fnde os i det og selv
medvirker til maskeraden.
Betingelserne og omstændighederne skal medregnes, og skønsomhed udøves,
hvor det formås, men det gør ikke virkeligheden til en omvendt verden. Vi kan
kalde ned for op og op for ned, hvis det passer os, men det tipper ikke verden
omkuld, ligesom løgn og løfebrud aldrig bliver den herskende norm, uanset om
de lanceres i nysproglig forklædning eller ej. Der fndes stadig vater for lodret og
vandret, uanset at betingelser og omstændigheder bevirker, at de feste koordinater
som ofest er lidt skæve. Hvilket netop afsløres af appelinstansen ‘i vater eller ej’.
Vist fndes der løgne og løfebrud, og i nogle tilfælde bør de endda prises, men
det er der i nærværende sammenhæng ingen pointe i at gøre opmærksom på. Det
drejer sig blot om den rette forståefor lshe aoldf et mellem sandhed og løgn. Det
forholds pointe er, at ingen kan afgive løfer, som man ikke agter at overholde uden
dermed såvel principielt som faktuelt at anerkende løfeinstitutionens primat i den
forstand, at løfer skal holdes, fordi løfer konstitueres af overholdelsesforpligtelser
for at gælde som løfer. Ligedan kommer sandheden før løgnen, hvilket i kapitel 10
kaldes asymmetrisk fundering, så vist som at man kun kan lyve (overbevisende)
ved at foregive at tale sandt.
Andet er ikke muligt, det er en uomgængelig ultimal faktor. Som Jahve siger
også sandheden ‘jeg er, hvad jeg er’, færdig, slut, endestation, hvorimod løgnen
siger ‘jeg er ikke, hvad jeg er’, som Iago bekender i ShakesOpethaelres lo (I, 1: I
am not what I am), dvs. ‘jeg er ikke, hvad jeg foregiver at være, nemlig s‑ andhe
den, men tværtimod sandhedens belyver’. Vi begriber kun løgn som sandhedens
bagvendthed, men ikke omvendt sandheden som løgnens bagvendthed, hvilket
vil sige at sandheden har primat. Ellers ville virkeligheden slet og r ‑et være ufor
ståelig, som den formentlig også vil vise sig at være på hin planet, således som
eksperimentets hypotese hævder. Selv Iago, den inkarnerede svigefuldhed, der er
så løgnagtig, at han kunne blive præsident på F 18, ved, at sandheden har primat
42 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.over løgnen, og at han derfor er stykkets overskurk (mørkets fyrste Iago vender
vi tilbage til i kapitel 10).
Man kan godt i sit stille sind sige til sig selv »jeg agter ikke at holde mit just
afgivne løfe« og krydse fngrene på ryggen i påkaldelse af de højere magters
overbærenhed med den usædelige opførsel, som vi udmærket ved det er. Sådan
gjorde vi som børn, tilsyneladende også på ShakespearAes ts waid: ggish boys in
game themselves forswear (»Som kåde drenge sværger falsk i leg«, siger Helena
i En skærsommernatsdrøm I, 1). Men man kan kun som paradoksmageri sige, at
‘løfer bør i almindelighed eller aldrig holdes’. Mener man det i alvor, som de gør
i den omvendte verden på hin planet, har man i den grad ikke forstået, hvad et
løfe er, at løfer end ikke ville kunne afgives og sandheder forfægtes.
Løgnens rimelighed i denne og hin kontekst er en subjektiv værdi, h ‑vis skøn
somhed er til afvejning og forhandling. Afvejningen kan imidlertid kun foregå op
imod sandheden som essentiel, ultimal objektiv værdi, der aldrig kan forhandles,
efersom enhver forhandling kun kan foretages i lyset af den besta‑ndige (og van
ligvis tavst forudsatte) situationsuafængige og uantastelige appelinstans, som al
situationel skønsomhed sluttelig måles på og vurderes ud fra. Ellers er det ikke
begribeligt, hvad skønsomhed, afvejning og forhandling overhovedet er f‑ or stør
relser, hvad det er, der går for sig.
Socialitet
Ti uden konstitutive forpligtelsesregler for at tale sandt såvel som for afgivelse
og overholdelse af løfer, ville mennesker ikke fatte hinanden. De v‑ ille være hin
anden ubegribelige, hvorfor der ikke ville fndes menneskelig kommunikation og
samkvem, som vi forstår det. De sociale dyr har ikke den slags institutionaliserede
regler for deres indbyrdes omgang, men vi har. Sådan er socialiteten gestaltet
hos os, og det er der forklarlige evolutionære årsager til, som vil blive fremlagt.
Sanddruhed og løfeoverholdelse er nødvendige bestanddele af kittet i elementær
human socialitet som ultimale foreteelser bag om eller overordnet løgnen og
løfebruddet.
Det gælder også alle andre yderste anliggender, som der er mange af i den
menneskelige socialitets grundlag; sanddruhed og løfeoverholdel‑se er kun ek
sempler. Der er uomgængelige logikker for elementære tilværelsesmåder, fordi de
er konstitutive for den gensidige anerkendelses (og miskendelses) dialektik, som
funderer det menneskelige samkvem (hvilket vi skal se fere steder fremover).
Sådanne anliggender kan som nævnt være kulturelt varierende i ydre skikkelse,
men deres kerne og forekomst er fællesmenneskelig ultimal.
Det rå o g det institu tionelle 43
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Egenlogik
Uomgængelige logikker er de, fordi de har deres kilder bevidsthedsm‑ æssigt un
derstrøms i artsmedlemmernes evolutionære historie af tagen vare på hinandens
liv. Som evolutionsprodukter er de altid allerede til stede med deres bør indeholdt
i deres er og udøver deres virke forud for denne og hin bestemte si‑tuations for
handlingsrum.
Man kan sige, at løferi sætter sin egen logik, ‘egenlogik’, mere eller mindre
uafængigt af de skifende epokers og omstændigheders ‘samfundslogik’ eller
‘kulturlogik’ (Katzenelson 1980). Løferi må være funderende for alle kulturer,
fordi dens egenlogik ikke er noget, der som konventionelle normer for bordskik
snart kan være på den ene måde og snart på den anden eller slet ikke være. Som
værdi betragtet er sanddruhed og løferi ikke konstruktioner relative til denne
og hin kulturs og samfundsdannelses omgangsformer og diskurser, men udgør
tværtimod disses forudsætninger som objektive kendsgerninger i ver‑ den så na
gelfaste som blæsten, sandet og stjernerne eller hjerte, lever og nyre. Genkendeligt
menneskeligt samkvem hviler på den slags forudsatte ultimale værdier, som derfor
ikke er til forhandling.
44 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Ontologi: Essens og kontingens
Da toner en ontologi frem fulgt af en epistemologi.
Jeg har opholdt mig ved sanddruhed og løfeoverholdelse som illustrationer på
det distale, yderste, thi som det forholder sig med de eksempler, gør det hele vejen
igennem: Alt psykisk liv har bund i den slags faktorer af ultimale sidsteinstanser,
der udgør det altid allerede forudsatte, hvorudfra vi begriber virkeligheden, og
som derfor ikke selv er begribeligt ved henvisning til noget andet end sig selv.
Dermed har problematikken taget skikkelse af spørgsmålet om essens versus
kontingens.
Generalitet, enshed, bestandighed, universalitet
2350 år tilbage til Aristoteles er begrebet essens betegnelsen for den antagelse,
at enhver entitet besidder nogle egenskaber, der så centralt hører den til, at de
er nødvendige for at kunne identifcere og defnere dens kategori eller klasse og
dermed, hvad det er for en slags størrelse. Disse egenskaber er uafængige af den
omgivende kontekst i den forstand, at trods kontekstens påvirkninger bibeholder
essensegenskaberne en sådan indre kerne, at entiteten uden dem ikke ville være,
hvad den er. Denne nødvendighed adskiller essentielle fra accidentielle egenskaber,
der er tilfældige i forhold til de essentielle og ikke nødvendige for disses forekomst,
hvorfor de ingen forskel gør på entitetens væsenskerne.
Fx er som nævnt egenskaben ‘forpligtelse’ ifølge Searle en nødvendig betingelse
for at defnere et løfes væsensegenskaber, medens egenskaben ‘belev‑enhed’ er ac
cidentiel eller uden betydning for bestemmelse af løfekategorien. Essentialisme
søger derfor efer det fælles defnerende ved medlemmerne af en kategori, det,
der er generelt og generaliserbart eller alment, til forskel fra det, der er lokalt og
partikulært og kun kan karakterisere enkelttilfælde. Efersøgningen sker ved at
abstrahere de accidentielle egenskaber bort fra de væsenslige, såsom hvad alle
løfer har fælles til forskel fra kategorien høfig optræden, eller hvad menneskers
drivkræfer, følelser og erkendelse har fælles til forskel fra andre arters tilsvarende
eller lignende mentale udstyr.
Opsporingen af det almene og fælles defnerende ved medlemmerne af en
kategori fører de konstante, stabile, bestandige, ultimale træk ved det værendes
væsen ind i opmærksomhedsfeltet. Essentialismen opfatter det grun‑ dvidenska
belige ærinde som frembringelse af kundskab om det generelt forekommende,
Ontolo gi: Essens o g kontingens 45
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.ensartethederne i det lov‑ eller i det mindste regelmæssigt optrædende snarere
end forskellene i det skifende og specifkke. Denne stræben kan og v‑il ofe inde
bære det standpunkt, og det gør den her, at der fndes en evolutionært udviklet
universel fællesmenneskelig n aaf estursentielle ligheder på tværs af kulturer og
epokale historier, som aføder accidentielle variationer. Disse kan vær‑ e interes
sante og vigtige, men altså ikke essentielle som her defneret.
Med afsæt i middelalderflosofens skelnen mellem såkaldt begr‑ebsnomina
lisme og ‑realisme, som ikke skal gennemgås, er Locke (1690/1975) ophavsmand
til distinktionen mellem ‘nominal’ og ‘real’ essens. Den nominale essens består
af de egenskaber, som noget må have for at kunne beskrives som dette og hint
bestemte noget, dvs. egenskaber, som et sprogligt fællesskab forstår det samme
ved, når de anvender betegnelsen for det, og derfor kan genkende tingen som
værende identisk med sig selv. Real essens betyder de egenskaber, som noget må
besidde, for at det kan være, hvad det er, dvs. hvad der fra naturens hånd må gælde
for, at tingen er identisk med sig selv uafængigt af dens nominale essens (Faye
2000: 70‑71). Det er den sidste reale naturale og ontologiske betydning, der er
relevant i dette værk om sindets bestandige elementarformer, og som bliver holdt
op mod den nominale kulturale og epistemiske betydning om sindets former, der
i de følgende tre underafsnit bliver benævnt kontingens og konstruktivisme.
Partikularitet, anderledeshed, fygtighed, kontekstualitet
I sin konsekvente udgave er kontingens betegnelsen for den opfattelse, at ingen
entitet besidder indre med nødvendighed bestemmende ultimale egenskaber for
at være, hvad den er. Derimod er alle egenskaber væsentligt bestemt af deres ydre
proksimale kontekst, af de relationer og omstændigheder, hvori egen‑skaberne op
træder. Konteksten er lokal og partikulær, kulturelt og historisk betinget, hvorfor
den kunne have været anderledes og de indre egenskaber derfor også nogle andre,
skifende, varierende, fygtige. Denne så at sige principielle anderledeshed er en
følgesvend til modernitetens syn på mennesket som det væsen, der skaber sig selv
gennem sin selvskabte historie.
Mindre strikt er kontingens den antagelse, at skønt noget kunne have været
anderledes, kunne det dog ikke have været fuldstændig anderledes og forskelligt,
for så ville man ikke kunne identifcere dets kategori. I sin vageste ver‑ sion er kon
tingens blot den iagttagelse, at mennesket med modernitetens traditionsbrud har
fere valgmuligheder end nogensinde før. De to sidste betydninger af kontingens
er ikke relevante i nærværende sammenhæng, hvorfor de ikke omtales yderligere.
Det konsekvente kontingente standpunkt afviser, at det videnskabelige projekt
består i at indvinde viden om tingenes nødvendige essenser. For enten fndes de
ikke, efersom alt er kontingent, eller også kan erkendelsen aldrig trænge frem til
46 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.en sådan essentiel virkelighed, fordi al erkendelse selv er kontekstuelt kulturelt,
historisk og socialt betinget og dermed lokal og partikulær. Desuden er v‑ idenska
belig erkendelse altid diskursivt sprogligt formidlet, og sproget er en kontekstuelt
betinget størrelse, som derfor ikke kan henvise til en essentiel virkelighed.
For psykologiens vedkommende vil kontekstualitet sige, at al men ‑talitet op
fattes som proksimalt forårsagede foreteelser uadskillelige fra deres historiske og
sociale sammenhænge, relationer og diskursive kontekster (Gee 1992; Harré &
Gillett 1994).
Konstruktivisme
Den såkaldte konstruktivisme (eller socialkonstruktivisme eller konstruktionisme)
har gennem fere årtier været den fremherskende kontingent/kontekstuelle retning
i samfundsvidenskaberne, humaniora og psykologi.
Titlen Det tomme menneske (Heede 1992/2007) på et værk om den franske
tænker Foucault (og det kunne have været om Althusser og Derrida) er sigende for
konstruktivismens position, at mennesket ingen essens eller ultimal oprindelighed
besidder, fordi det intet har med i bagagen fra naturens hånd; det er en ‘blank
tavle’ (a blank slate, latin = tabula rasa) eller tom beholder. Alt mennesket a‑ nbe
langende er kontekstuelt frembragt eller ‘konstrueret’, hvorfor mennesket alene
eller i altovervejende grad består af sine historisk og kulturelt betingede sociale og
sprogligt diskursive relationer. Der er ingen konstituerende substans. Kun denne
konsekvente position er altså her på tale, vel vidende at der er adskillige varianter
af konstruktivisme, som tilfældet er med alle retninger (se fx Brinkmann 2011b;
Gergen 2010; Hansen 2003; Harré & Krausz 1996; T.W. Jensen 2011; Rasmussen
2011; Wenneberg 2000).
Den konsekvente position er, at enten har mennesket ingen essens, eller også
kan denne ikke fremdrages, fordi den videnskabelige undersøgelse som just nævnt
er afængig af det sprog og de begreber, som selv er formet af tiden‑ s lokale hi
storiske og sociale omstændigheder og diskurser. Derfor kan forskningen ikke
trænge frem eller ind eller ned til dybere og mere fundamentale strukturer, som
måtte eksistere med ultimal overhistorisk og universel nødvendighed, fordi den
ikke kan træde hinsides sine egne sproggrænser, og fordi nødvendigheder blot er
egenskaber, som vi tilskriver tingene ud fra en kontingent horisont, der bør holde
sig fra udsagn om en virkelighed, der skulle være uafængig af vore historiske
socialt betingede beskrivelser af den (T.W. Jensen 2011: 96).
Ontolo gi: Essens o g kontingens 47
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Det fygtige og det bestandige, det relative og det absolutte,
selvgendrivelse
Denne forfatter tager essentialismens parti. Argumenterne for det løber gennem
resten af bogen, men det vil være hensigtsmæssigt her at anholde ko‑ nstruktivis
mens i min optik centrale fejltagelse.
Vist konstruerer vi også vor virkelighed gennem epokale sproglige diskurser.
Vi konstruerer interesser, holdninger, overbevisninger, ideologier om mangt og
meget og mener korrekt, at den slags kontingente historiske foreteelser kunne
være anderledes. Men det gælder ikke de bestandige entiteter, dem konstruerer vi
ikke, for de er der i forvejen. Dem opfnder vi ikke, vi fnder dem på vor vej som
noget givet, mener essentialismen, men ser i øjnene, at sproget og vor historiske
situerethed kan fortrylle os på vejen til erkendelse af dem.
Modsætningen mellem essens og kontingens er en gentagelse af den klassiske
kontrovers mellem realisme og idealisme i nye gevandter (mere herom senere i
kapitlet). Konstruktivismen er vore dages mest udbredte variant af idealisme, men
dens agnosticisme og relativisme er ikke anderledes end tidligere idealismers.
Og som førhen kan den være mere eller mindre gyldig for det fygtige, lokale
og partikulæres vedkommende, de skifende proksimale gyldighedsfelter, men
løber ind i logiske brist for det almene og bestandiges vedkommende, det distale
gyldighedsfelt.
Denne distinktion mellem det fygtige og det bestandige piloterer nærværende
arbejde »for den Tilværelse, i hvilken den er et Led«, jfr. Høfding i indledningen.
Konstruktivismen forsøger at undvige distinktionen ved at nægte den bestandige
essens eksistensret. Der fndes kun menneskeskabte og derfor konting‑ ente og re
lative foreteelser, hævder den, eller i det mindste, at kun sådanne foreteelser har
interesse. Men det lykkes den ikke at undgå modsigelser, for det er kun muligt
at være relativ under henvisning til noget absolut i selve det, som bestemmer et
fænomens kategori eller prototypiske udgave. Ellers kan man ikke identifcere det
som netop dette fænomen og ikke et andet og derfor end ikke benægt ‑ e dets fore
komst eller udnævne det til at være relativt. Man er menings‑ og orienteringsløs
(Adams 1991: 36).
Hvis man fx vil hævde, at løfeoverholdelse er en kulturel og historisk relativ
social konstruktion, må man først defnere, hvad man mener med løfer. Og hvis
man gør det (ordentligt), fortæller man uundgåeligt den tidliger‑ e gennemgå
ede logik om forpligtelsen på løfeoverholdelse som en nødvendig uomgængelig
universel bestanddel af løfepraktikken. Ligedan kan løgnens kerne som anført
kun defneres som foregivelse af sanddruhed eller oprigtighed alle andre steder i
universet end på planet F 18. Ellers foreligger der ikke løgn, men en anden type
talehandling såsom paradoksmageri. Det medgiver som strejfet selv løgnhalsen
48 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Iago, for sine andre mentale specialiteter til trods er han realist, ik‑ke konstrukti
vistisk idealist.
Når kontingens og relativisme kun kan være betinget i forhold til noget absolut,
fx løfeoverholdelsens og sanddruhedens primat, er relativisme med andre ord selv
relativ og ender i en selvgendrivende logisk regres: Hvis det udsagn fremsættes, at
‘alt er kontingent, relativt og konstrueret’, må også det udsagn selv være kontingent,
relativt og konstrueret, hvorved det negerer sig selv, ganske som når skeptikeren
udbryder ‘der fndes ingen sandheder, kun relative kontingente di Fosr skurå ser’.
må også det udsagn selv være usandt, hvilket eferlader det facit, at der fndes
sandheder, idet to negationer ophæver hin aKnoden.rt sagt, hvis udsagnet ‘der
fndes ingen sandheder’ er sandt, er det usandt, fordi det kan omskrives til ‘jeg
udsiger den sandhed, at sandhed ikke fndes’. Så kan enhver se det problem, man
da står med: Relativisme og konstruktivisme etc. forudsætter det absolutte og
uomgængelige, som man ser bort fra eller benægter forekomsten af, hvilket vil
sige at benægtelsen er selvgendrivende, som når med antikkens eksempel manden
fra Kreta råber på torvet i Athen, at alle kretensere lyver og dermed fremviser den
inkonsistens, som gør udsagnet meningsløst.
I udgangspunktet var Desca rden stes tørste skeptiker af alle, idet han satte sig
for at tvivle på al viden. Hans ærinde var imidlertid ikke agnostisk, relativistisk,
konstruktivistisk, tværtimod, for han søgte netop sikker viden, men hans metode
var skeptisk: For at fnde frem til sikker viden, måtte han indledningsvist tvivle
på al sikker viden. Men selv han, som tvivlede på alt, indså som den stringente
tænker, han var, at han selvsagt ikke kunne tvivle på lige præcis tvivlen, uden at
hans bestræbelse opløste sig selv. For en logisk velfunderet og forstandig tvivler
som Descartes kan tvivlen selv derfor ikke være kontingent kulturelt, historisk,
relativ socialt og diskursivt konstrueret, men må nødvendigvis rumm‑ e en ube
tvivlelig overhistorisk, ultimal, absolut appelinstans som kerne i den essens, der
defnerer selve tankekategorien ‘at der kan tvivles om alt’. Hvis ikke tvivlen og med
den kontingensen og relativiteten forholdt sig til noget absolut og ubetvivleligt
som et nødvendigt træk ved sig selv, ville den tankevirksomhed at tvivle ikke lade
sig udføre. Tvivlen selv er den uomgængelige betingelse for at kunne tvivle og
med sin tvivl være skeptisk og relativ, ja den er uomgængelig for blot at kunne
beskrive, hvad det vil sige at tvivle.
Tvivlen er en nådegave for videnskab og flosof, men det ubetvivlelige kommer
dog først som tvivlens primat og forudsætning i både hverdagen og tankens rige.
Derfor lader konsekvent relativisme og konstruktivisme sig ikke gøre. Sund tvivl
tvinges derimod af tingenes egenlogik til anerkendelse af altid allerede eksisterende
indiskutable absolutter forud for en først derpå følgende mulig r ‑elativering af ab
soluttet. Relativering i betydningen nuancering er altid på sin plads, men væsenet,
Ontolo gi: Essens o g kontingens 49
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.essensen, er der forud med nødvendighed, og derfor har al slags kontingens og
konstruktivisme altså det problem, at man forudsætter det, man bortser fra eller
benægter eksistensen af (Favrholdt 2000). Og selv om man rigtignok altid kun har
et perspektivisk indblik i den fulde virkelighed, forudsætter man nødvendigvis
den helhed, som perspektivet er et udsnit af (Collin 2008, gengivet i T.W. Jensen
2011: 125). Ellers fatter man hverken helheden eller delens perspektiviske udsnit
og dermed ingenting (jfr. den såkaldt hermeneutiske cirkel, og se kapitel 7 for
perspektivisme).
Og sådan er det hele vejen igennem, ligesom løfeoverholdelse har primat
over løfebrud, og sanddruhed kommer før løgn. Man kan ikke holde noget for
usandt, medmindre man holder noget andet for sandt, nemlig det, hvor op imod
man holder det første for usandt. Og formår man ikke det, formår man ej heller
at skelne mellem diskurs og en virkelighed uafængig af diskursens italesættelse,
endsige at holde det sproglige fællesskabs diskurs ude fra individets personlige
ansvar for sin virkelighedsopfattelse og gerninger.
50 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Fundering
Men absolutternes primat over relativeringerne dølger sig ofest bag ‑ et selvfølge
lighedens slør. Det er nemt at få øje på det fygtige i tingenes jag, medens der skal
vedholdende gransken til at spore det bestandige. Problemet er, at vi ikke ser os
ordentligt for i hverdagen, idet vi mestendels bemærker det, der springer i øjnene.
Den selvfølgelige almene norm
Det gør løgn og løfebrud, springer i øjnene, men de begribes altså kun som afvig
fra den grundlæggende og allestedsnærværende oprigtighed og løfeoverholdelse,
som er defnerende for sit eget afvig. Det defnerende (og defnitive, som det vil
blive kaldt i kapitel 9) er imidlertid ofe så selvfølgeligt som den luf, vi indånder,
og derfor bemærker vi det ikke, skønt det går for sig tusind gange hyppigere end
afviget. Vi bemærker heller ikke, at indignation over afviget er en følge af, at det
defnerende netop er en forudsat ultimal foreteelse i samkvemmet, ikke en fygtig
subjektiv smag og behag.
Vi ser det ikke, fordi selvfølgeligheden mestendels udgør de øjne, vi betragter
virkeligheden med. Og i hverdagslivet er øjnene lige så lidt opmærksomme på,
hvordan de ser verden, som åndedrættet er sig bevidst, at det nærer sig ved luf.
Der skal modlysets kontraster eller kvælningsfornemmelser og fæn ‑ omenologi
ske analyser som eksemplifceret med tankeeksperimentet og betragtningerne
over det defnerendes primat til, for at selvfølgeligheden træder frem fra sin egen
skygge. Da afsløres den som den almene norm for det menneskelige samkvems
omgangsformer og som det, institutioner hviler på og ikke kunne være foruden.
Man griber sjældent folk i at gå rundt og tralle »jeg er i færd med at holde
et løfe, halleluja«. Det giver sig selv, at det er, hvad jeg jævnthen er i færd med
og derfor ikke behøver annoncere og søge bekræfelse af. Derimod kender også
forhærdede tidselgemytter til samvittighedsnag, når man har gang i løg‑ n og løf
tebrud (dog ikke Iago, og det er netop det uheldssvangre ved ham).
Reglen og undtagelsen, fundamentalisme, absolutisme
Ingen regel uden undtagelse, siger det gamle ord, og løgnen og svigtet fndes så
vist og springer i øjnene. Derfor glemmer vi den anden talemåde, at undtagelsen
blot bekræfer reglen, fordi vi er regel‑ og normfølgende væsener. Sanddruhed og
Fund er ing 51
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.løfeoverholdelse er reglen, de har primat, fordi de funderer afvigelser fra sig selv
som undtagelser fra det absolutte, de måles op imod og forstås ud fra.
Derfor begriber vi kun undtagelsen i lyset af reglen, ganske som løg‑ n kun op
fattes som løgn i lyset af den selvfølgelige sandhedsnorm, den nasser på. Sandhed
og løgn er ikke symmetriske størrelser, idet sandheden funderer løgnen, ikke
omvendt. Derfor er kroniske snydere og luskebukse ikke velsete og vil aldrig blive
det. Vi afskyer og frygter Iago.
Der er imidlertid altid undtagelser fra reglen, fordi antallet af m‑ ulige begiven
heder er uendeligt. Der er altid plads til en til, herunder til endnu en undtagelse
fra reglen. Kun Gud ser det hele med olympisk blik, men vi dødelige kan godt vide
noget om det hele, skønt vi perspektivisk stedt aldrse det hig kan ele og desuden
kan tage fejl. Vi stræber efer det fuldkomne, selv om det ikke fndes, det gør kun
det optimale (jfr. kapitel 9 og 18). Den dag, vi tror at have fundet det fuldkomne, er
der fundamentalistisk fare på færde og grund til at ransage sjælen f ‑ or det absolut
tes islæt af absolutisme. Derfor bør vi glædes ved verdens ufuldkommenhed, thi
netop det ufuldkomne og uudtømmelige giver rum for de undtagelser fra reglen,
der kan redde os fra den altid truende absolutisme i det uundgåeligt absolutte.
Det er forståeligt, at anti‑fundamentalister i ubehag ved nogle f ‑ underingsteo
riers hældning mod fundamentalisme erklærer, at der ingen fundamenter er og
derfor heller ingen absolutte metafysikker, kun forhandlinger om virkelighedens
konstruktioner. Men den position o ‑ evlerler bortser fra, at den selv udgør en
absolut metafysik og dermed falder for den anførte indvending, a‑t den forudsæt
ter det, den benægter muligheden af. Den opdager fx ikke, at også den er endnu
en ultimal antagelse om, hvad der er og ikke er reelle problematikker. Når den i
postmoderne iklædning dømmer de store historier døde, bemærker den ikke, at
den dermed har ophøjet sig selv til den største historie af alle, nemlig den, der
har ryddet de andre af banen.
Sådanne positioner farer vild, for når alt er til forhandling uden appelinstanser
for, hvad der er primær til og funderer noget andet, når sandhed og løgn er til
afstemning, sættes erkendelsens og kulturens selvkorrigerende processer ud af
kraf. Efersporingen af fundatser er et vanskeligt, men vitalt forehavende (Adams
1991: 38‑39), uanset at det også er ekstremt ømtåleligt.
På menneskevis
Tilbage til tankeeksperimentet.
Spørgsmålet lød, om jordboeren på planeten F 18 ville kunne vænne sig til den
omvendte verden, hvor den selvfølgelige almene norm er, at løfer aldrig holdes?
Hypotesen var, at det kunne han ikke. Hypotesen er sandsynliggjort.
52 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Årsagen til den udsendtes uformåenhed til løgn og omvendt løferi er ikke,
at han gennem sin opvækst har vænnet sig til vor kulturelle virkelighed, hvor
den selvfølgelige almene norm er, at løfer vanligvis holdes eller i hvert fald bør
holdes, og vaner er vanskelige at lægge af. Årsagen er alvorligere, nemlig at den
verden, han er landet i, ved nærmere efersyn viser sig ikke at være menneskelig.
Væsenerne dèr lever ikke på menneskevis, og den indgroede vane at vær‑ e men
neske kan ikke afyses.
Væsenerne dèr har det på samme måde, som de ifølge en novelle af Borges har
det på planeten Tlön under solsystem Uqbar i galakse ORBIS TERTIUS. Skønt
de lever et ordnet samkvem, bebor de en illusorisk verden og lider a ‑f uvirkelig
hed. Det gør englændere ganske vist også, mener en af personerne i novellen. I
så fald er engelskmanden undtagelsen fra reglen på vor jord, men stadigvæk kan
undtagelsen aldrig blive reglen.
Tankeeksperimentet afgav derfor indsigter: På en planet, hvor normen er, at
man almindeligvis ikke holder sine løfer, ville der som nævnt ganske enkelt ikke
fndes løfer, fordi løfer er defnerede ved deres funderende konst‑itutive forplig
telses‑ og overholdelsesregler, ikke ved deres regelbrydende svigt. På en planet,
hvor normen er, at man almindeligvis ikke er sanddru, ville der heller ikke fndes
løgn, for løgnen er defneret ved fraværet af den sandhed eller oprigtighed, der
funderer løgnen og er konstitutivt gældende for menneskeliv som den selvfølgelige
almene norm.
På en slig planet ville der end ikke fndes kommunikation mellem mennesker,
for væsenerne ville ikke begribe hinanden (Hundert 1995: 62) hverken p‑ å sand
dru eller løgnagtig vis. Der er ingen rapport sjælene imellem. Uden menneskelig
kommunikation, ingen menneskelig interaktion. Uden menneskelig interaktion,
intet menneskeligt samkvem. Uden menneskeligt samkvem, ingenting. Kort sagt,
den slags forekommer kun som tankeeksperimentel belysning af den selvfølgelige
almene norm afsløret af sit modlys.
Det institutionelle og det funderende, funktionel ækvivalens
Jeg anførte tidligere med Searle, at penge‑, ægteskabs‑ og løfeinstitutionerne ikke
kun udgør konventionelle regler såsom bordskik, men dertil konstitutive regler
for pågældende domæner af det menneskelige samkvem.
Men det er næppe hele historien, for der er forskel på institutio‑ ner. I et se
nere værk diskuterer Searle (1995), hvorvidt alle den slags kendsgerninger, han
forud kaldte institutionelle, er sociale konstruktioner, vi kan ændre, og som kun
fungerer, så længe nogen tror på dem. Efer min opfattelse gælder det ikke for
eksempelvis ægteskabs‑ og løfeinstitutio tnhi ernf eo, r deres vedkommende er
Fund er ing 53
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.der mere funderende ultimale forhold på spil. De fungerer, uanset om vi tror på
dem eller ej.
Man kan udmærket forestille sig, at byttehandel har fundet sted, så længe vor
art har befolket jorden og med mellemrum har mødtes med andre grupper. Måske
er handelen også blevet smidiggjort ved tilstedeværelsen af en a‑lmen ækviva
lent, dvs. en økonomisk målestok, som gør værdien af forskellige slags brugsting
sammenlignelig (hvor mange pilespidser går der på et par træsko?). Men denne
økonomiske værdimåler kan antage mange skikkelser, pengeinstitutionen er blot
én af dem i civilisationshistorien, jfr. fx Mauss (1925/2000) om gaveudvekslingens
logik.
Ægteskabsinstitutioner er derimod anderledes konstitutive for kultur, samfund
og socialitet. De medvirker i seksualitetens indretning og afretning, opretholdelse
af familie‑, generations‑ og slægtsrelationer, varetagelse af børn‑enes tarv og op
fostring, regulering af ejendomsret, arbejdsdeling, anerkendelse og miskendelse,
status, alliancedannelse og en lang række andre grundvilkår for det menneskelige
samkvem, ja den hele sociale orden er i omdrejning for denne institutio ‑ns vedkom
mende. Så hvor forskellige de bestemte ægteskabsinstitutioner end kan forekomme
fra den ene kultur til den anden og over historiske epoker, er de tillige ens derved,
at de er funktionelt ækvivalente. Det vil sige, at en sådan institution fndes alle
vegne, og alle vegne er dens funktion den samme i den givne kulturs forvaltning
af samkvemmet, nemlig at regulere de nævnte forhold (også når den enkelte
som undtagelsen fra reglen unddrager sig eller snylter på institutionen). Uden
en slægtsregulerende ægteskabsinstitution af en slags eller en anden tilsvarende
foranstaltning, som varetager samme funktioner, gives der intet menneskeligt
samkvem, har antropologien da også fundet, så vidt denne forfatter ved af. Selv
om den konkrete lokale skikkelse, som ægteskabsreguleringen har til given tid
og sted, kan kaldes en skifende social konstruktion, selv om i dagens Danmark
måske en tredjedel af alle voksne i den fødedygtige alder udg singør sleår, kaldte
må også denne levevis ganske som ægteskabsinstitutionen underkastes ofcielle
kodekser for reguleringen af ovennævnte forhold, fordi disse når og hvor som
helst er funderet i noget bestandigt ultimalt, generelt, alment, universelt, uden
hvilket humanitet ikke ville være til.
Det gælder end mere for løfeinstitutionen, så meget mere, at jeg kun med
forbehold opfatter den som en institution, således som institutioner va‑ nligt def
neres (se fx Katzenelson 1994a: 179; Parsons & Shils 1951: 190). Det skyldes, at den
selvfølgelige almene norms egenlogik for sanddruhed og løfeoverholdelse udgør
et forudsætningsgrundlag for alt menneskeligt samkvem og herunder forekomsten
af enhver slags institution. Et sådant forudsætningsgrundlag må være funderet i
essentiel menneskenatur, som ikke er socialt konstrueret.
54 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Logik og psykologik
Anskuet som forud udgør løferiet mest en flosofsk kategori, hvor‑i det begrebs
analytisk kan vises, at løfer forpligter på at blive holdt, ellers taler vi ikke om
løfer. At afgive et løfe er at forpligte sig, og forpligtelsen som mellemregningen
fra er til bør udgør den centrale del af løfets logik.
Pligt og forpligtelse
Begrebslogik er en vigtig og nødvendig beskæfigelse for at se det klart, som først
er indlysende selvfølgeligt, når det er blevet gennemskuet af det fænomenologisk‑
flosofske blik. Arbejdet med begrebet er et centralt forehavende for systematisk
kundskabsbedrivelse (sagde Hegel). Men det forpligtende forbinde‑lsesled mel
lem løfets er og bør, der defn et løererfe som løfe, udgør også og ikke mindst
et genuint emne for videnskaben psykologi. Når man har forpligtet sig, er man
nemlig anderledes mentalt stedt, end når man ikke har forpligtet sig. Man er ikke
kun anderledes logisk stedt, men tillige anderledes psyko‑logisk stedt.
Forpligtelse er en pligt, det er også logik, men psyko‑logisk betragtet en særlig
slags pligt, nemlig en pligt, man ikke kan unddrage sig. Det kan man ganske vist i
praktisk handlen som fx løfebrud, men ikke mentalt, i hvert fald ikke uden videre,
fordi løferiets logiske forpligtelse ledsages af en psyko‑logisk f ‑ølelse af forplig
telsen, en samvittighedspligtfølelse som mental binding til løfeoverholdelsens
selvfølgelige almene norm. Man kan ignorere følelsen, man kan ville af med den,
men følelser er egenrådige og egenlogiske, og viljen kan lige så lidt ferne som
fremkalde dem. Så langt rækker viljen ikke (Katzenelson 2004 og bogens 2. del).
Hovedparten af dette værk søger at bestemme, hvad henholdsvis handling
og adfærd er, og det begynder i næste kapitel. Her må vi nøjes med at anføre, at
medens viljen til løfebrud er en handling, udgør forpligtethedsfø‑lelsens tilsyne
komst i sjælelivet et stykke adfærd, og adfærd kommer over os eller gør det ikke
hinsides handlingsviljen. I det praktiske liv kan adfærd kontrolleres mere eller
mindre, når den er indtrufen, men den kan hverken villes eller afvilles, det kan den
kun i forestillingen og fantasien. Derfor kan man nok ignorere eller undertrykke
forpligtethedsfølelsen i handlen (mere eller mindre), men ikke mentalt unddrage
sig den, når den først har indfundet sig. Det er årsagen til, at løgn og løfebrud
gør ondt (mere eller mindre) og kan gnave i årtier, modstandsdygtig over for
Lo gik o g psykolo gik 55
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.bortforklaringer og retfærdiggørelser (medmindre gerningerne fortrænges, men
fortrængning er selv et stykke adfærd, ikke en handling).
Som nævnt er sanddruhed og løfeoverholdelse primære til løgn og løfebrud,
fordi de første logisk betragtet funderer de sidste og dermed bestemmer, hvad der
er ret og rimeligt for vore forsæt og intentioner i handlingsriget. Det er imidlertid
mellemregningen følelse, som sætter strøm til logikken og dermed er psyko‑logisk
funderende af lykke og lidelse i adfærdsriget. Det er følelsen, der mærker, når den
mærkes.
What to ourselves in passion we propose,…vort forsæt, som af lidenskab oprandt,
Te passion ending, doth the purpose loseer d, unstet bort, når lidenskaben svandt;
Te violence of either grief or joy udslukkes sorgens eller glædens famme,
Teir own enactures with themselves destdra soyl,ukkes deres forsæt med det samme;
(ShakespeareHa, mlet, 3.2) (Lembckes oversættelse)
»Det er en pligt at holde sine løfer«, siger vi. Det begrunder vi sjældent med
logiske begrebsanalyser som de forud illustrerede, det er de for selvfølgelige og
derfor usynlige til, operative bag om ryggen på os. Vi begrunder det ofest med
et pligtetisk princip henvisende til, at hvis ikke man opfører sig over for andre,
som man ønsker de skal gøre over for en selv, er vi alle ilde stedt i det lange løb.
Også kroniske luskebukse får da trange kår. Man kan hurtigt regne ud hvorfor;
hvis ikke skal man blot tage en tur til den omvendte planet og iagttage de der
herskende tilstande. I sådanne pligtetiske argumenter indgår forpligtelsen flosofsk
betragtet som en logisk og upersonlig mellemregning, men forpligtethedsfølelsen
er en psyko‑logisk mellemregning som konkret bindende adfærd over for bestemte
mennesker, fællesskaber, idéer, institutioner, som det gør godt at følge og ondt at
forsøge at unddrage sig, dels fordi det bliver ved forsøget, dels fordi vi ikke bare
ved, men også føler, at forpligtelse forpligter. Det gør pligter ikke nødvendigvis,
medmindre de også forpligter.
Dispositioner og kapaciteter, strømførende lag
Heraf ses, at ordentlige logikker som Searles modsvarer det levede mentale livs
egne elementære former eller psyko‑logikker. Det gør logikken også klogt i, for
hvis den vil score points for andet end sin kunstneriske udførelse (hvilket ganske
vist ikke er så ringe, hvis vi i længden skal holde ud at læse skrifer), må dens
handlingsprincipper have kontakt med ‘lidenskaben’ eller de strømførende lag i
adfærdens sjæleliv. Uden det forbliver forældres formaninger til børnene om ikke
at sværge falsk i kåd leg pligtetiske bud uden bid, som derfor ikke forpligter og
binder for alvor.
56 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Desårsag er det for enkelt at kalde forpligtelsen blot en følelse, thi ikke kun
som logisk fænomen, men også psyko‑logisk betragtet er forpligtel‑sen på løfe
overholdelse til stede i sjælelivet som elementær mental parathedsforeteelse forud
for dette og hint bestemte løfebrud og med det følelsens faktuelle indtræfen.
Følelsen er der, når den er der, men den er der også som en funderen ‑de tilbøje
lighed og evne, når den ikke er til stede som aktuel oplevelse. Den er da en latent
emotionel adfærdsdisposition og ikke nødvendigvis en følelseserfaret sådan (i en
mere fagteknisk psykologisk analyse udgør følelsen det oplevede aspekt ved en
emotion og en motivation, se Katzenelson 2004).
Det kan nemlig videre vises, at forpligtelse ikke kun udgør et både logisk og
psyko‑logisk træk ved løferi, men indgår i mangeartede praktikker. So‑m et af sin
dets strømførende lag er forpligtelsesfølelsen en grunddimension i menneskelige
relationer overhovedet. Vore mangfoldige samkvemsformer hviler (blandt andet)
på den universelle kapacitet at kunne forpligte sig og som disposition endda ikke
at kunne lade være med at forpligte sig. Det er elementære mentale komponenter
i det hele samlivs sociale regulation. Vi kan knap blinke med øjnene uden at have
forpligtet os på dette og hint, viser en nøjere analyse af den mennes‑ kelige socia
litet (Katzenelson 1994a: 121‑125). Uafrudt er vi forpligtet på noget, det meste af
tiden lægger vi blot ikke mærke til det, det er for selvfølgeligt. Først når jeg ikke
overholder en sådan tavst indgået forpligtelse, eller når fere forpligtelser kommer
i konfikt med hinanden, træder forpligtelsens selvfølgelighed frem fra sit skjul
og bliver til opgave, udfordring, problem, forvirring, smerte.
Sådanne adfærdsdispositioner ‑ka og paciteter optræder ofest uerkendt inden i
de handlingsprincipper og ‑regulativer, som løferiet er eksempel på, og som de er
grundlag for, som de er det for menneskelig socialitet overhovedet. Der er mange
fere adfærdsdispositioner og ‑kapaciteter end forpligtelse, hundreder, tusinder
indbyrdes forbundne, men funktionelt formentlig delvist adskilte m‑ edfødte ul
timale mekanismer kan sjælen tænkes at være udstyret med fra naturens hånd.
Mennesket er alt andet end en blank tavle fra fødslen af.
Den selvfølgelige forudsatte psyko-logik
Sådanne elementære størrelser udgør psykens og psykologiens fundering i dette
værks optik. Og en eller anden idé om fundering og dermed om ultimale absolutter
eller metafysikker gør sig altid gældende i videnskaberne og flosofen (erkendt
eller uerkendt), som Høfding sagde i indledningen.
Det skyldes, at videnskabelige teoriers logikker udspringer af og knytter sig til
deres genstandes egenlogikker. For psykologiens vedkommende viser det sig i, at
ingen psykolog som forsker eller praktiker kalder sin virksomhed for psykologisk,
uden dermed at antage, at der er noget funderende ved psyken, som er netop
Lo gik o g psykolo gik 57
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.fundamentalt anderledes end det noget, der funderer himmelleg‑emer, plante
fbre eller kantstene. Fx at der altid er forpligtelse og meget andet tilsvarende på
færde i hver en pore af det humane sind. Og dermed er samtidig forudsat, at der
i princippet må kunne gives beskrivelser af og forklaringer på eller i det mindste
forståelige begrundelser for, hvad dette elementarpsykiske er til forskel fra det
elementære ved himmellegemer, plantefbre, kantstene etc. Det er såd‑ anne fun
derende psyko‑logikker, om end mestendels implicitte, som til syvende og sidst
udgør legitimationen for, at det, psykologer foretager sig, er psykologi og ikke
astrofysik, botanik, brolægning eller varm luf (Katzenelson 1996b).
58 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Epistemologi: Realisme og idealisme
Funderingsforhold, universalitet, ubetvivlelige absolutter, den slags problematikker
og kors for tanken kan fndes så langt tilbage, vi har skriflige kilder af religiøs,
flosofsk og videnskabelig karakter. I antikkens græske tænkning optræder de
hos naturflosofer som Heraklit og på guldalderens parnas med Platon, Sokrates,
Aristoteles og tragediedigterne.
Psyke og Logos, den store orden, ophav, inkarnation, det
elementært uhyre, korrespondens
Heraklit betragtede mennesket som en naturlig delmængde af naturen i dens
helhed. Derfor drejede erkendelsen sig om menneskets plads i og sammenhæng
med kosmos. Denne sammenhæng kaldte Heraklit Logos. Det er vanskeligt helt
at udrede, hvad han mente med det udtryk, men det var nok tre ting på én gang:
Logos er (1) den menneskelige psykes begreber om virkeligheden; (2) vir‑kelighe
dens egne iboende lovmæssigt ordnede former og substantielle egenskaber, hvoraf
den menneskelige psykes begreber udgør en delmænge; (3) kilden til denn‑ e or
den, ordningsprincippet kaldet Gud eller kosmos, der aføser kaos ved skabelsens
begyndelse som den universelle fornuf for alt, der går for sig i verden. Vi kan
inkludere evolutionen, som græciteten ingen forestilling havde om så lidt som
om udvikling og forandring overhovedet.
For Heraklit hænger alle virkelighedens bestanddele således sammen i en stor
orden, Logos. Denne orden er begribelig for mennesket, mere eller mindre, fordi
menneskets begreber og hele erkendelse altså indgår i den som delmængde af den.
Derfor er menneskets væsen også forlods ordnet natur, ligesom resten af kosmos
er det. Mennesket er deltager i den store orden, som mennesket bebor, og som
omvendt bebor mennesket, der derfor kan erkende den, om end altid kun delvist,
foreløbigt og ufuldkomment.
Den tankefgur forfølger Platon, derpå Aristoteles og senere stoikerne. Mere
end 2000 år efer blomstrer den op igen i romantikken, hos Hegel og påvirket af
ham den dialektiske materialisme, hver på deres måde, men med samme grundidé:
Den store orden genspejles i menneskets psyke, fordi den er nedlagt, inkarneret
heri, og denne udgør på sin side en delmængde af den store orden, fordi psyken
er blevet til ved den som ethvert andet evolutionsprodukt, ville vi sige i dag (nogle
af os). Mikrokosmos modsvarer makrokosmos. Mennesket er ikke hævet ud og op
Epistemolo gi: Realisme o g idealisme 59
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.over denne store orden, den tanke var i græciteten kilde til hybris eller overmod,
som hævner sig (arvesyndens hovmod hos hebræerne). I menneskets psyke bliver
den store orden eller universelle fornuf blot bevidst om sig selv, af og til.
Psyke og Logos udgør således en enhed og helhed, fordi psykens og alt andet
eksisterendes logos/logik er komponenter i den samme altomfattende Logos. Den
menneskelige tankome verdens indretning, dvs. de mentale redskaber, hvormed
vi begriber denne verden, er selv elemeni ogt er afv erden, fordi de er underlagt de
lovmæssigheder, som gælder for den helhed, de er elementer i/af. Del og helhed
er af samme væsen.
Det er med Løgstrups ord det på én gang elementære og uhyre, at alt hænger
sammen med og tager del i altet, som alting under ét benævnes. Universet udgør
vort ‘ophav’, som han pointerer, ikke kun vore omgivelser (1984). Lyder a ‑ltet pom
pøst, så kloden da. I sidste instans er menneskets psyke ikke noget kvalitativt andet
end den store orden. Menneskets psyke besidder rigtig nok egenskaber, som er
anderledes end dem, man fnder hos alle andre arter, der befolker kloden, hvilket
er af største betydning, men det gælder for alle arter eller overhovedet for enhver
kategori eller klasse af entiteter, at den både er en delmængde af altet og samtidig
forskellig fra resten af altets entiteter i kraf af sine særlige egenskaber, hvorved
den identifceres og adskiller sig fra alle andre kategorier (herom i bogens 3. del).
Det er derfor ikke menneskets over den øvrige virkelighed hævede fornuf, som
får virkeligheden til at se ordnet ud for os. Det er den i sig selv trods kaosteori
og konstruktivisme, og den fremtræder ordnet for os, f er ordndi den et, og det
er den, fordi det mentale livs elementære former er delmængde af og på svært
forståelig vis genspejler og samsvarer med den øvrige virkelighed‑s egen over
ordnede Logos. Der er korrespondens eller overensstemmelse mellem tanken og
virkeligheden, fordi psyken udgør en delmængde af virkelighedens Logos. Det er
en bærende tankefgur i antikken (Johansen 1988), hos Hegel og i dette værk.
Som en del andet, vi vil beskæfige os med senere, står det også i Bib‑len, nær
mere bestemt Johannesevangeliets kendte åbning: »I begyndelsen var Ordet, og
Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er
blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var
menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fk ikke bugt med det«
(Joh. 1, 1‑5), »Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed,
en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed«
(ibid. 1, 14).
I begyndelsen var Ordet, hedder det altså i den danske oversættelse, men på
evangeliets græske oprindelsessprog står der faktisk Logos, og hvorfor ikke bevare
dette begreb for et ordensskabende mønster, der er inkarneret også i os (»og Ordet
blev kød og tog bolig iblandt os«). Teologisk tolkes det vanligvis sådan, at Ordet
60 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.blev inkarneret i Jesu kød (»en herlighed, som den enbårne Søn har den f‑ ra Fa
deren«), men inkarnationen kunne jo gives en meget mere omfattende betydning
som fx hos Gregersen (1989).
Målestokken
Også for Heraklits eferfølger Platon udgør metafysiske forestillinger af den slags
fundamentet for al tænknings grundspørgsmål om ontologien og epistemologien:
Er det værendes væsen (ontologien) bestandigt som kosmos eller fygtigt som
vor færden på jorderige, og lader sand erkendelse af det værendes væsen sig gøre
(epistemologien)?
Ja, det værendes væsen må have bestandighed, og sand erkendelse af det lader
sig gøre, lyder svaret, fordi enhver mulig flosof må forudsætte, at virkeligheden er
ordnet i sammenhængende mønstre, som kan fattes af det menneskelige intellekt,
efersom dette er del af samme mønster, Logos. Der må forefndes grundkategorier
i den menneskelige tanke af universel karakter såsom enhed og mangfoldighed, det
endelige og uendelige, identitet og forskel etc., fordi sådanne kategorier ikke kun
er den menneskelige tankeformåen iboende, men er nedlagt i hele virkeligheden,
som indbefatter den menneskelige tankeformåen (Johansen 1988: 150‑51).
Og så udfoldes problematikken hos Platon endda i samme kontekst som i dag,
for Platons samtid havde også sine konstruktivister og relativister, hvilket bevidner
tematikkens eviggyldighed. Dengang kaldtes de sofster, hvoraf den mest notable
formentlig var Protagoras. Ganske vist kender vi stort set kun Pro‑tagoras gen
nem Platons behandling af ham (i dialogen med samme navn), og den er næppe
uhildet, men det er lige meget her, hvor der ikke skrives flosofhistorie.
Protagoras sammenfattede sin flosof i vendingen ‘mennesket er ‑altings må
lestok’. Den opfattelse anfægtede forekomsten af objektive sandheder, fordi hvert
menneskes subjektive opfattelser da må anses for at være lige så sande som andres,
idet alle hver for sig suværent afgør, om noget er til eller ej, og på hvilken måde
det i bekræfende fald er til på. Betydning, orden og sammenhæng afænger af
hver enkelts anskuelser.
Enhver afgør tillige sandhedsværdien af sproglige udsagn, idet sandheden kun
fndes i sproget selv, ikke i en virkelighed uden for sprogets grænser s ‑ om appelin
stans. Sprogets diskurs skaber den virkelighed, der måtte være. Erkendelse drejer
sig derfor ikke om at efersøge det ultimalt uomgængelige, men om at fremføre
sine anskuelser mest overbevisende og vinde markedsandele for sine synspunkter,
hvilket sofsterne underviste i.
Denne agnosticisme og relativisme tog Platon (og Sokrates) ilde op, thi Platon
forfægtede eksistensen af objektive sandheder for det værendes væsen. Han mener
ikke, at objektive sandheder kan fastlægges én gang for alle, de er altid foreløbige
Epistemolo gi: Realisme o g idealisme 61
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.og delvise, og den enkelte må stride sig frem til dem gennem anvendelsen af den
Sokratiske erkendelsesmetode (som ikke skal præsenteres). Men gør man brug
af denne metode, presses man ud over sine subjektive og relative anskuelser hen
mod objektive overindividuelle målestokke og appelinstanser.
Jorderige og idérige
Hvorfor fndes der objektive sandheder og ikke kun relative meningsbrydninger
som sociale og sproglige konstruktioner (det epistemologiske spørgsmål)? Det
gør der ifølge Platon, fordi der eksisterer ordnede bestandigheder, Logos, bag den
megen foranderlighed (det ontologiske spørgsmål). Den ontologiske problematik
ligger altså til grund for den epistemologiske. Kun erkendelser tilforordnet det
bestandige og ultimale kan være korrekte eller forkerte og er aldrig blot subjektive
og relative. Kundskabens ærinde er derfor at efersøge det nonkontingente, det, der
ikke kunne være anderledes, men som er mulighedsbetingelsen for det, der kunne.
Er det foranderlige da uvirkeligt? Nej, det er virkeligt nok, her på jorderige.
Derfor henlægger Platon bestandighederne til en særlig sfære, til idé ‑ ernes uforan
derlige domæne hævet over jorderiget. En idé, fx om retfærdighed, er for Platon
ikke en subjektiv forestilling, men udgør tværtimod det objektivt bestandige,
som de skifende subjektive udgaver af retfærdighed på jorderige har fælles som
deres essens. Det gælder for retfærdigheder som for trekanter, at de m‑ å have tre
kantethedens idé til fælles for at kunne begribes som trekanter og ikke frkanter,
uanset at der kan være overgangsformer, som er vanskelige at tyde. Tydningen
kan imidlertid kun gå for sig ved hele tiden at henvise til trekantethedens og
frkantethedens prototyper som appelinstanser. At erkende, at en trekant er en
trekant eller en hest en hest, er at indordne den konkret foreliggende trekant eller
hest under trekantens eller hestens abstrakte begreb, kategori eller idé. Hver eneste
gang vi udsiger noget konkret om retfærdighed eller trekantethed, sammenligner
vi med retfærdighedens eller trekantethedens abstrakte idé, hvad enten vi er klar
over det eller ej, og det er vi vanligvis ikke.
Dette uforanderlige idérige er det foranderlige jorderiges forekomster delagtige
i, det gennemstrømmer de jordiske foranderligheder. Den tilværelseskonstante
betydning, orden og sammenhæng i de jordiske foranderligheder kommer fra
de bestandige evigheder, fra Logos, ikke fra de vekslende kulturelle og sociale
omstændigheder og sproglige diskurser. Kun den uforanderlige Gud ser det hele,
som nævnt, men vi, der er så foranderlige, at vi er dødelige, kan godt nå sand
erkendelse, om end altså kun delvist og foreløbigt. Det kan vi, for‑di vi er delag
tige i Guds vision, idet vor psykes erkendeapparat tager del i den overgribende
Logos for alt det bestandigt værende. Jorderigets timeligheder må altid forblive
62 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.ufuldkomne som et afryk af evighedens fuldkommenhed, men mennesket kan
dog få nogen indsigt i det evige, fordi det uendelige er genspejlet i de endelige
jordiske forekomster og herunder i vor psyke. Rigtig nok kun som en afglans, en
mimesis, eferligning, afskygning, ufuldkommen og aldrig udtømmende. Men det
væsentlige er dog, at der er en eller anden overensstemmelse eller korrespondens
mellem begrebet og det faktuelt værende, mellem Psyke og Logos.
Realisme, idealisme, egenlogik, sandhed, videnskonstitution
Fordi Platon henlægger sandhederne til et idérige, klassifceres han flosofhistorisk
som idealist. Det modsatte af denne Platoniske udgave af idealisme er imidlertid
ikke realisme, som det ofe antages, men materialisme. Det drejer sig om m‑ odsæt
ningen mellem opfattelsen af det værendes væsen som enten ånd (= spiritualisme)
eller stof (= materialisme), med andre ord en ontologisk problematik, ikke en
epistemologisk. Epistemologisk er Platon nemlig realist, fordi han modsat den
idealistiske Protagoras anbringer målestokken uden for og uafængigt a‑ f de men
neskelige bevidstheders subjektive anskuelser og relative sociale konstruktioner.
Filosofhistorisk klassifceres Platons position derfor som objektiv ide‑ alisme (li
gesom Hegels tænkning), skønt spiritualisme ville være en mere hensigtsmæssig
betegnelse modstillet materialisme.
Så i fgur 1 har vi da to hinanden krydsende dimensioner, en lodret ontologisk
og en vandret epistemologisk, hvis fre ruder kan kombineres på forskellig vis.
spiritualisme
realisme idealisme
materialisme
Figur 1
Whitehead (som vi møder i kapitel 6) skal have sagt, at hele Vestens f‑ losof ud
gør fodnoter til Platon. Bemærkningen var ikke nedvurderende ment, som om
al tænkning efer Platon var overfadisk eller ligegyldig. Formentlig betragtede
Whitehead ikke sin egen flosof sådan. Han mente, at Platon havde s‑ at dags
ordenens punkt 1, som alle derefer måtte forholde sig til for at komme videre
Epistemolo gi: Realisme o g idealisme 63
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.i programmet. Dagsordenens punkt 1 hedder: Findes der ontologisk s‑et objek
tivt eksisterende bestandigheder og epistemologisk set dertil knyttede objektive
sandheder? Ti kun om objektive bestandigheder kan der forekomme objektive
sandheder.
Dertil svarer den epistemologiske realist ja, for realisme er det ligefremme
standpunkt, at videnskabelig viden er kundskab om reale entiteter og relationer i
verden (om end altid kun delvis og foreløbig kundskab osv.). Videnskab‑elig erken
delse efersporer tingenes bestandige essenser, som den forudsætter eksistensen
af, ved at afskrælle dem deres fygtige accidentielle egenskaber og afdække den
realitet, som mestendels er skjult for hverdagserfaringen (Feser 2007: 59, her efer
T.W. Jensen 2011: 62). Realismen mener ikke naivt, at verden bare byder sig til som
umiddelbart erkendelig, tværtimod er det videnskabens opgave at trænge bag om
de umiddelbare tilsynekomster for at bestemme en »konstans bag fuktuationen«
modsat konstruktivistisk søgen efer »fuktuation bag konstansen« (Bundgård et
al. 2003: 56, her efer T.W. Jensen 2011: 62).
Og svaret på spørgsmålet rejst i dagsordenens punkt 1 er til syvende og sidst
styrende for alle grundpositioner i kundskabens hellige haller, var vel Whiteheads
pointe. Det er i hvert fald min. Derfor tillader jeg mig at skære alle versioner af
relativisme, skepticisme, konstruktivisme m.m. over én kam som idealisme, dvs.
den grundposition at erkendelsen af virkelighedens indretning afæn ‑ ger af men
neskers subjektive, sociale eller sprogligt formidlede anskuelser og kontingente
omstændigheder. Vore opfattelser, modeller, teorier gengiver, afs‑pejler eller re
præsenterer aldrig verden, som den er i sig selv, for derom kan vi intet vide, men
kun de historier, narrativer, vi til given tid og sted er blevet enige om at fortælle
ifølge den givne kulturs normer, regler og sprogbrug. Ingen af fortællingerne er
sandere end andre i betydningen mere korrekt samsvarende med verdens egen
indretning, efersom vi dybest set intet kan vide om denne, men nogle af dem er
muligvis mere efektive og pragmatisk hensigtsmæssige til visse formål end andre.
Det vil sige, at alle slags idealismer er fælles om ikke at have og ikke kunne
have et korrespondielt sandhedsbegreb, hvor appelinstansen består i o ‑verensstem
melse mellem virkeligheden selv og udsagn/modeller/teorier om den, som ikke
blot er et spørgsmål om videns praktiske værdi (som hos fx Gergen 2010: 42).
Det standpunkt indebærer selvmodsigelser og logiske brist af den slags, der som
tidligere omtalt forudsætter de essenser og absolutter, der benægtes.
Forekomsten af disse forudsætninger skyldes, at ontologien ligger til grund
for epistemologien og ikke omvendt, som Platon så. Alt bestandigt fa ‑ ndtes al
lerede, før mennesket begyndte at gøre sig antagelser om, hvordan det f‑ orekom
mer, hvorfor dets væsen ikke skal opfndes, men udfndes. Mennesker tænkte
og følte, før epistemologien begyndte at tænke over, at og hvordan vi tænker og
64 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.føler. Mennesker havde begreber, før det dannede sig begreber om at danne sig
begreber. Børn fandtes med barnets egenskaber, før socialitetsteorier blev til.
Social kontrol bestod som relationer mellem mennesker, før forholdet mellem
individ og samfund blev så anstrengt, at man måtte komme op med teorier om
det (Katzenelson 1980, 1984).
Da disse forekomster fandtes i verden, forud for at en videnskab ga‑ v dem sprog
lige etiketter, er deres indretning fra tidernes morgen konstitutiv for undersøgelsen
af dem. Fordi genstandsområdet er til forud for videnskaben om det, ontologi før
og bestemmende for epistemologi, er det udstyret med den selvberoen ‑ de egenlo
gik, som gør genstandsområdet kategorialt egenmægtigt over for udforskningen
af sin egen indretning. Det er genstanden, der viser, at verden er sat sammen på
sine egne lov‑ eller regelmæssige måder, som lader sig bestemme, og t ‑il hvis be
stemmelse visse erkendelsesformer er rigtigere end andre. Det er genstanden for
spørgsmålet, der afgør både spørgsmålets karakter og svarets grad af gyldighed
over for andre mulige svar. Da genstanden hører verdens Logos til, ikke forskerens
og forskningsinstitutionens kontingente omstændigheder og konstruktioner, har
den sine egne både bestemte og bestemmelige måder at være til på, som studiet
af den skal underordnes (ibid.).
Det er respekten for, bundetheden til og forpligtelsen på genstandens egen og
objektivt bestemmelige indretning, der hedder forskning og videnskab‑ . Objektivi
teten bunder i, at genstanden ikke opstår ved at blive opfundet og benævnt, den er
der allerede forud for videnskaben om den. Forskellene mellem og de respektive
særtræk ved psykologi, astrofysik og botanik bunder i forskellene og de respektive
særtræk ved psyke, stjerner og plantefbre. Videnskaberne konstruerer ikke deres
genstande, derimod konstituerer genstandene videnskaberne. Ellers er det ikke
videnskab, der bedrives, men ideologi (ibid.).
Epistemolo gi: Realisme o g idealisme 65
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Naturalitet
Så det er genstandens væsen, der styrer både hverdagens orienterin ‑g og viden
skabelig kundskabsfrembringelse; ontologien har primat over epistemologien,
essensen bestemmer metode, ikke omvendt. Men der er andre opfatte‑lser af es
sensens ontologi end Platons.
Form og stof
Og den første fodnote til Platons dagsorden lod ikke vente længe på sig, da hans
eferfølger Aristoteles meldte ud. Aristoteles overtog Platons lære om idéernes
eksistens, men ikke at de befandt sig i deres egen ophøjede verden. Han hentede
bestandighedernes lokalisering ned fra spiritualitetens himmel til jorderigets
materialitet som noget realt empirisk forekommende og indskrev sig dermed
lige så efertrykkeligt i flosofhistorien som sin forgænger. Han opfatter idéerne
som ‘former’, der befnder sig realt og konkret i selve stofet og kommer til syne
i materialiteten ved at danne denne til bestemte enkpa erltiktuin la g (rier). Disse
samles i naturlige klasser eller kategorier efer deres essentielle egenskaber, der som
almenbegreber (universalier) gør dem intelligible for den menneskelige fornuf.
Det er således Aristoteles, som for alvor defnerer begrebet om ess‑ens og natur
lige kategorier. Essentialisme er ikke den populæreste position i dagens flosofer
såvel som human‑ og samfundsvidenskaber (se dog fx Nussbaum 1992 og Langer
1967‑1972 ifølge Shelley 1998). Til gengæld er den en selvfølge i nat‑urvidenska
berne, skønt fertallet i de discipliner ikke skænker spørgsmålet mange tanker, det
er det for indlysende til. Og Aristoteles var naturalist, alt forekommende består
for ham af materialitet, der af sig selv aktualiserer de stofet iboende former og
mål, som afgør, hvilken klasse størrelsen tilhører.
Ifølge dette verdenssyn, som også forfægtes her, kan bestandige essenser kun
være of natural kind og ikke of human kind, som det hedder i flosofsk jargon
(Quine 1991). For at være permanente må essenser være naturale substanser, ikke
fygtige menneskelige konstruktioner. Derfor er psykologien en naturvidenskab,
sagde William James, og således må Freuds psykologi også læses, når det drejer
sig om det mentale livs elementære former vel at mærke, skønt begge patriarker i
psykologiens og flosofens Elysium ikke var uden sans for det humane og sociale,
det høje og det dybe, det skjønne og det gode osv.
66 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. På deres tid omkring psykologiens fødsel som institutionaliseret kun‑ dskabsom
råde var dens status af naturvidenskab i virkeligheden den almindelige. Opfattelsen
var ikke kun begrundet i epistemologi og metodik eller en reduktiv ontologi, der
ikke tilstod psyken et selvstændigt podium i videnskabernes Parnas, skønt det
også forekom, men i at de funderende ultimale dele af den ny viden‑ skabs gen
stand er natur. Den naturvidenskabelige status hindrede dog ikke psykologien i
tillige at agere som humanvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab,
for det var og er den tillige. Det er der ingen modsætning i, for psykologien
omhandler også de proksimale foreteelser, blot ikke i dette værk. Psykologien er
unik ved at have aktier i alle kompagnier såvel som i mange foretagender uden
for videnskabsbørsen. Det gør den også unik i forviklethed, splittelser og faglige
identitetsproblemer, hvad den ikke bliver mindre interessant af.
Relationalitet, i-forhold, prototypiskhed
Essentialisme kan misforstås derhen, at den drager skarpe grænser mel‑lem katego
rierne og afviser, at egenskaber kun forekommer i relationer til andre egenskaber,
men det er ikke tilfældet.
Alt forekommende står altid i‑forhold til noget andet end sig selv. En sten må
støde mod noget, møde modstand, for at være til. Den må ligge på jord, havbund
eller klippe. Alt eksisterende er altid forbundet med noget andet eksisterende,
uanset tilstandsform og lokalisering i tid og rum optræder alle ting i kosmos kun
i‑forhold. Det er måske sådan, man kan forstå fysikkens antagelse om, at bevægelse
opfattet som krafudveksling mellem entiteter er massens eksistensform. Der er
bevægelse inde i stenen (atomare kvantespring etc.) samt mellem stenen og dens
omgivelser. Entiteters relationer til hinanden består elementært i en mod‑stand,
der går for sig uafrudt, og hvorunder der udveksles kraf mellem dem.
Det var et sidespring, som forfatteren ikke har forstand på, men at alting altid
er i‑forhold til noget andet end sig selv, må være en grundopfattelse i forståelse af
hele virkelighedens indretning og derfor også psykens væsen (Katzenelson 1989a).
Også psyken er relationel, for det er alting, samtidig med at alt kun optræder som
eller i hvert fald kun kan identifceres som tilhørende kategorier, der er a‑ fgrænse
lige fra andre kategorier gennem de centrale, typiske eller normalt forekommende
essentielle egenskaber ved deres medlemmer. Kategorisering er et spørgsmål om
‘familielighed’ (Wittgenstein) eller ‘prototypiskhed’ (Rosch) ved egenskaberne
hos kategoriens medlemmer, hvorfor både en kategorial og relationel opfattelse
af virkelighedens indretning er gyldig.
N a turalite t 67
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Relationsforankring
Essentialismen kan også synes at afvise vigtigheden af sociale menn‑eskelige rela
tioner. Det er imidlertid heller ikke tilfældet.
Når alt er i‑relation til noget andet end sig selv, er det ogs påvirå aket laftid
dette andet. Men det betyder ikke, a bt aestålrt af sine påvirkningsrelationer. Al
organisk masse består af såvel fylogenetisk eller evolutionært som ontogenetisk
eller livshistorisk tilblevne indre væsensegenskaber i materien, stofet, med varige
ultimale egenskaber. Det er disse substansens iboende egenskaber, som s‑ tår i re
lation til hinanden indadtil og udadtil. Enhver entitet har sine egne egenskaber
uafængigt af alle andre entiteter, men aldrig uberørt af andre entiteters egenskaber
formidlet af relationerne til dem.
Selv om substansens indre væsen af bestandige egenskaber altid allerede er
til stede som essens, virkeliggøres eller realiseres væsenet ikke des mindre kun i
og med dets relationers ydre vekselvirkning med noget andet end sig selv. Man
forstår først egenskaber ved at undersøge disse vekselvirkninger. Men omvendt
realiseres ydre forholds vilkår, forbindelser, relationer, påv gir ennkninem ger kun
entiteters indre egenskaber, gennem det, der allerede består, som bl.a. Rubinstein
vedholdende formanede (1957/1973). Enhver anden opfattelse af relationalitet
udmunder i relativisme og konstruktivisme, dvs. den opfattelse, at egenskaber
kun er indbegrebet af deres påvirkningsrelationer.
I dette værk betyder relationalitet derfor blot, at egenskaber først træder i aktiv
operation via forhold og forbindelser til andre egenskaber inden for eller uden
for den givne entitet. Ti lige så lidt som der fndes egenskaber uden relationer,
fndes der relationer uden egenskaber. Relationer er forbindelser mellem entiteter,
og entiteter består af bestemte egenskaber som fylo‑ og ontogenetisk tilblevet
substantiel essens. Relationerne formidler de essentielle træk ved substansen, men
det er den altid allerede forlods bestående substans i den ordnede verden, som
bærer relationerne. De udgør ikke et selvbærende svæv af interaktioner. Stenen
eksisterer kun i‑forhold til en anden entitet, til klippe, jord, muld, va ‑ nd etc. Bort
tænker man denne relation, har man en sten, der ingen steder har at være eller
kunne være hvor som helst, og den slags kan ikke være. Omvendt kan man ikke
borttænke stenens egne substantielle egenskaber, for så har man relationer uden
sten, og deres eksistensformåen er lige så ringe (Køppe 1990: 440).
Absolut relativisme er altså som anført selvgendrivende, en logisk umulighed,
for selv om relationalitet er et nødvendigt træk ved alt forekommende, udgør den
ikke et tilstrækkeligt sådant. Det er lige så nødvendigt, hvad relatio‑ nens forank
ringspunkter i hver ende af forbindelsen byder ind med af essentielle egenskaber.
Kun i forening udgør essentialisme og relationisme en bæredygtig helhed.
68 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Evolutionen
Men så evolutionen da, der fylder meget i nærværende skrif, er evol‑utionshisto
rien ikke bevis for foranderligheds primat over bestandighed? Når alt er blevet
til engang og fortsat er i tilbliven, må alt vel være foranderligt og intet permanent
og dermed ej heller essentielt.
Det er rigtigt, at intet er tidløst. Alt det tilsyneladende uforanderligt bestandige
er blevet til, har udviklet sig og må derfor også være foranderligt. For meget længe
siden fandtes end ikke universet, siger de. Det gør det imidlertid i dag og er i
dag således indrettet, som det nu engang er indrettet. Engang fandtes heller ikke
sådan noget som løfer, sanddruhed og muslinger. Det gør der imidlertid i dag,
og i dag er den slags indrettet, som det nu er indrettet. Derfor stoler vi trygt på, at
tyngdekraf sender genstande nedad i stedet for opad på planeter med atmosfære,
at løfer forpligter, og at muslinger er fordøjelige for nogle tarmsystemer.
Det er ikke bare noget vi vitterlig gør, stoler på den slags, det er tillige korrekt
af os at gøre det, fordi det er i overensstemmelse med virkelighedens objektive
essentielle indretning. Vist er enhver essens blevet til engang og har udviklet sig
og dermed bevidnet sin foranderlighed. Men når essensen er blevet til, fortsætter
den i hundredtusinder af år eller mere med i det store og hele at være det varigt
bestemte og bestemmelige noget, som den er blevet til gennem sin fo‑randerlig
hedshistorie. Og det er rigeligt længe nok til, at den for åremålsansatte iagttagere
som os i alle væsentlige henseender er det bestandigt bestemte, den er.
Det fygtige og det foranderlige
Med andre ord, der er ingen modsætning mellem det tilblivendes foranderlighed
og det tilblevnes bestandighed. Hvis bare tidshorisonten er lang nok, og det er
den, når vi taler om evolutionens æoner bag om både modernitetens r‑ odløshe
der og konservatismens forhærdelser. I evolutionens fugleperspektiv er også det
foranderlige derfor bastant bestandigt længe nok til at være artsskæbne (ganske
vist kan evolutionen under visse omstændigheder løbe forholdsvis hurtigt, men
det er en randbemærkning i denne sammenhæng).
Derfor har jeg forud modstillet det bestandige med det fygtige, ikke med det
foranderlige, thi der er en verden til forskel mellem det fygtige og det f‑ orander
lige. I de tidshorisonter, evolutionen omspænder, og som dette værk bidrager
til at udfylde, er det foranderlige i det væsentlige permanent. For det fygtige er
foranderligheden derimod det eneste uforanderlige, omskifelighed det eneste
bestandige, og så synes fygtighedens henfaldstid endda at blive stadig kortere og
zappere.
N a turalite t 69
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Frihed og nødvendighed
Friheden har mange ansigter, politisk, økonomisk, religiøs, kønslig, trykke‑,
ytrings‑ og forsamlings‑ m.m., her sammenfattet til sociale friheder for kortheds
skyld. Det er ikke dem, det drejer sig om her, medmindre andet anføres, men
den mentale eller kognitive frihed, sjælens frihed, subsidiært mangel på samme.
Sjælens og viljens frihed er et klassisk tema i flosofen under bet ‑egnelsen de
terminismeproblemet. Determinismen hævder, at alt, hvad der fndes og foregår
i universet, sker med nødvendighed, fordi det er betinget af, hvad der fandtes
og foregik forud for det, og derfor kun forefndes som virkning af forudgående
årsager (om årsagsbegrebet i kapitel 6). Det gælder også psykens egenskaber og
foreteelser; de er og sker med uafvendelig lovmæssighed, da de er styret af det, der
allerede var og skete. Det standpunkt imødegår indeterminismen, der ikke mener,
at vore mentale egenskaber og foreteelser er underlagt sådant strengt herskab.
Elementarform
Rent flosofsk betragtet har begge standpunkter vist sig at kunne forsvares. Der er
varianter, blødere versioner, grader og overgange i tænkningen over denne centrale
tematik. Denne flosofske frihedsdiskurs er imidlertid ikke dagsordenen; dels ville
den sprænge rammerne, og dels er den mindre relevant, således som det flosofske
spørgsmål – ligesom andre flosofske problematikker –her gribes psykologisk an.
Med den tilgangsvinkel er sigtet de sociale friheders indre pendant, dvs. friheden
som et mennesket iboende psykisk grundlag for, at sociale foreteelser overhovedet
kan antage meningsfuld karakter af friheder og frihedsproblemer. Det drejer sig
ikke om frihed til dette og hint, men om sjælens indre konstitutive frihed, der
som disposition og kapacitet udgør forudsætningen for ydre sociale friheder.
Frihedens indre mentale grundlag for sine ydre manifestationer som social
foreteelse fremtræder mest markant, når vi har svært ved at vælg‑ e mellem mu
ligheder, hvorfor eksistenstænkningen da også har gjort mulighed‑, valg og fri
hed til sider af samme sag. Men for det meste går den mentale friheds virke så
upåfaldende for sig som andre psykiske egenskaber, ligesom øjet ikke ser sig selv
se, og vi derfor ikke opfatter perceptionen som et problem, før den visuelle evne
svigter. Således psykologisk betragtet, flosofen klarer sig selv, er mental frihed
bare en egenskab ved siden af alle de andre hos mennesket. I de forskellige grader
70 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.og kvaliteter, hvori friheden optræder, og det gør den som alt andet, hører den til
det mentale livs elementære former.
Principielt opfattes indre frihed således her som et artsspecifkt mentalt udstyr.
Øjet er et evolutionært udviklet biologisk organ med en hertil knyttet ligeledes
evolutionært tilblevet psykisk disposition og kapacitet kaldet visuel perception.
Ligervis betragtes friheden som en evolutionært fremkommet mental foreteelse,
der måske kunne betegnes mulighedsperception.
Kan man gøre sig plausible forestillinger om, hvorfor og hvordan en s‑ å tilsyne
ladende uhåndgribelig størrelse evolutionært er opstået? Det er muligt, og det er
endda ikke ovenud vanskeligt, som det fx demonstreres af Holzkamp‑Osterkamp
(1975 I: 229‑267). Det vil dog ikke blive udført her, hvor friheden kædes t‑ æt sam
men med bevidstheden, idet frihed og bevidsthed må formodes at være to sider
af samme sag i den forstand, at frihed forudsætter bevidsthed, me‑dens underbe
vidsthed og ufrihed også er to sider af samme sag.
Indsigt i nødvendigheden, fornufens baghold
Mennesket evner at gøre naturlovene til genstand for bevidst erkendelse, herunder
lovene for menneskets egen natur. De øvrige dyr er stedt i naturens love, medens
mennesket med sin erkendelse af dem tillige evner at forholde sig til dem og derfor
gøre brug af dem (Holzkamp‑Osterkamp 1975 I: 252).
Det er et centralt aspekt af frihed. For en natural position bet‑yder det imid
lertid ikke, at mennesket befnder sig uden for naturens love, eller at naturens
love kun befnder sig uden for mennesket og ikke også inden i det. At friheden
tillader mennesket at forholde sig til og gøre brug af naturens love betyder ikke,
at lovene dermed ophæves, og at mennesket besidder naturuafængig frihed. Det
betyder, at mennesket er afængigt af den ydre og indre natur på en anden måde
end andre dyr. Som Engels siger (1883/1972: 453), erindrer hvert skridt os om, at
vi ikke behersker naturen, som en erobrer behersker et fremmed folkeslag, men
at vi tværtimod med kød og blod og hjerne tilhører naturen og er anbragt midt i
den og den midt i os, og at vor beherskelse af den blot består i at kunne erkende
dens love og anvende dem korrekt, hvilket vil sige i overensstemmelse med lovenes
egne naturale principper.
Med sin bevidste indsigt i naturens love i samme udstrækning, indsigt‑ en fore
kommer, er mennesket kapabelt til at udøve realitetskontrol og er ikke blindt
udleveret til naturlovene, således som andre dyr er det. Dermed har vi opnået en
vis frihed over både den ydre og den indre natur. Friheden afskafer imidlertid
ikke den nødvendighed, hvormed naturlovene bestemmer menneskets ydre og
indre liv. For i friheden gemmer der sig en ny slags afængighed sammenlignet
med andre skabningers, den nemlig, at vi ikke bare kan, men tillige skal erkende
Frihed o g nødvendighed 71
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.og anvende naturens love korrekt eller sandt, dvs. objektadækvat e‑ller i overens
stemmelse med objektets egen logik for at opretholde vor eksistens (ibid.: 253).
Deri kan vi ikke tillade os at fejle i det lange løb. Forskellen er, at medens andre
dyr blot udlever naturlovene og derfor ikke kan tage fejl, men bare være uheldige,
kan mennesker tage fejl eller svigte ved at forringe deres bevidst‑e realitetskon
trol under indbildt uafængighed af naturens love. Det er ikke frihed, skønt det
umiddelbart kan opleves sådan, men tværtimod ufri beherskethed af de objekter,
mennesket tror at beherske. Derfor består menneskets frihed væsentligt af den
indsigt i nødvendigheden, som naturens ydre og indre love udgør. Derom har
Engels en kendt passage (1878/1972: 106):
»Friheden ligger ikke i en drømmerisk uafængighed af naturlovene, men i erkendelsen
af disse love og i de dermed givne muligheder for planmæssigt at lade dem virke til
bestemte formål. Det gælder både med hensyn til den ydre naturs love og med hensyn
til dem, som regulerer menneskets legemlige og åndelige tilværelse. Disse to klasser
af love kan vi ikke skille fra hinanden i virkeligheden, højst i vor forestilling. Viljens
frihed består derfor kun i evnen til at træfe afgørelser med sagkundskab. Jo mere fri
et menneskes dom således er om et givet spørgsmål, med desto snøtdøverndre ighed
bliver denne doms indhold bestemt; medens den på ukendskab hvilende usikkerhed,
der tilsyneladende vælger vilkårligt mellem mange og modstridende b ‑ eslutnings
muligheder, netop derved beviser sin ufrihed, sin beherskethed af de genstande, den
skulle beherske. Frihed består altså i den på kendskab til naturnødvendig‑ heden hvi
lende beherskelse af os selv og af den ydre natur, og den er nødvendigvis et resultat af
den historiske udvikling. De første mennesker, der skilte ud sig fra dyrene, var i alle
væsentlige henseender så ufri som dem; men hvert fremskridt i kultur var et skridt
mod frihed«.
Eller kort og godt »for at beherske naturen må man adlyde den« sagde Bacon
(1629/1960: 1. bog, § III), hvilket forudsætter, at man begriber den; hvoraf han
udledte slagordet for den da frembrydende postaristoteliske naturvidenskab »viden
er magt«. Det var det, han mente med magt.
Det forhold, at menneskets frihed aføder den ny nødven sdigkullhe aned a‑ t
vende friheden adækvat til indsigt i nødvendigheden for at eksistere og ikke blot
kunne anvende den – en nødvendighed af anden orden så at sige – kaldes i dette
værk fornufens baghold (med association til vendingen fornufens list hos Hegel).
Til forskel fra Marx’ historiske materialisme betyder udtrykket hi‑ storisk i En
gels’ dialektiske materialisme primært eller i det mindste også naturhistorie eller
fylogenese, og hans passage ‘fremskridt i kultur’ vil i kapitel 8 blive oversat til
‘kulturnaturhistorie’.
72 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.‑
Dømt til frihed, vilje
For så vidt har Sartres eksistenstænkning derfor ret i, at mennesket er ‘dømt til
frihed’, men i nærværende genbrug vel at mærke nærmest modsat hans udtryk.
Nemlig således forstået, at friheden som en evolutionært givet egenskab er lige så
meget en nødvendighed som de tusinde andre medfødte artsspecifkke egenskaber,
naturen også har dømt os til, fx at kunne se og følge regler. Ved friheden træder
mennesket rigtig nok subjekt‑objekt spaltfet ud ra(l atin: ex sisto) og i forhotild l
både den ydre og indre natur, men træder ikke dermafed den. ud Som disposition
og kapacitet blandt andre mentale egenskaber er friheden selv et stykke natur.
Mennesket forbliver midt i naturen og naturen midt i mennesket som essens.
Som psykisk elementarform beror frihed derfor ikke på en beslutning eller
vælgende viljesakt. Vi kan lige så lidt vælge eller beslutte vor frihed, som vi kan
vælge eller beslutte vor se‑kunnen og alle de andre naturbårne egen‑ skaber. Fri
heden er derimod den naturgivne forudsætning for, at vi kan vælge og beslutte.
Mennesket skaber ikke sig selv gennem sine valg, som Sartre og ligesindede mener,
i hvert fald kun som fygtighed, for hvad de bestandige foreteelser angår, kan der
kun vælges mellem det allerede valgbare, dvs. det givne. Friheden består ikke i
en evne til at sætte sig op mod naturen, men af indsigten i den, som ci‑teret. Men
nesket kan ikke ville sin vilje, den er et medfødt anlæg ganske som ø ‑jets percep
tionskapacitet. Øjets se‑kunnen er altid allerede operativ som latent til stede, og
ligedan er valget altid allerede trufet, så såre vi trækker vejret, eller således som
hvert skridt erindrer os om, at vi ikke behersker naturen, med Engels ord. Jeg kan
vælge, hvorhen jeg vil se, men jeg kan ikke vælge det se‑kunnende. Friheden er
indsigten i de medfødte anlægs nødvendigheder eller ‘styreprogrammer’, således
at vi formår at retningsdirigere dem i forhold til vore bevidste ønsker og planer
(Bjerre 1968: 207).
Determineret indeterminisme
Denne opfattelse kunne man derfor kalde styret frihed eller deter‑ mineret inde
terminisme, og det er ingen selvmodsigelse (Katzenelson 1997b). Forståelse af,
hvordan vore gerninger følger vor naturs nødvendigheder, gør os indsigtsfulde
og dermed frie, og det kommer af sig selv eller også gør det ikke; indsigt kan lige
så lidt besluttes som frihed. Besluttes kan kun bestræbelsen på at tilrettelægge
betingelserne for indsigters opnåelse og frihedens udfoldelse, hv ‑orefer de ind
fnder sig eller udebliver.
Udstyret med og realiserende dén mentale frihed, der hedder indsigt i n‑ ødven
digheden, kan vi da avancere mod sociale friheder som et råderum for muligheden
af at påvirke den indre og ydre natur såvel som vore kulturelle omgivelser.
Frihed o g nødvendighed 73
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Skabt skaben
Længslen efer naturuafængig frit villet skaben har gennem århundreder ført
til den åndeliggørelse af kød og blod, som er udbredt i Vestens tænkning. Hvad
de bestandige egenskaber angår, fndes der imidlertid strengt taget in‑ gen ska
ben, men kun det allerede skabte, fordi det skabelseskapable menneske selv er
en skabt skabning og derfor underlagt det skabtes naturlovmæssigheder. I denne
forstand fndes der intet nyt under solen; hvad de bestandige egenskaber angår,
er den skabende frihed ikke en pil, som skydes bort fra buen, men en cirkel, der
vender tilbage i/til sig selv, fordi den blot består i friheden til at forme det allerede
skabte i ændret skikkelse. Måske kommer cirklen beriget hjem efer rejsen, men
ikke ny‑ eller omskabt. Modsat drømmerisk frihed består ægte frihed i udvidelse
af mulighedens grænser over for nødvendighedens, men ikke overskridelse af
grænserne. Kun således forsones friheden og nødvendigheden, for overskridelse
af nødvendigheder lader sig ikke gøre, nødvendigvis.
Som alle andre væsener i livets orden er mennesket et objekt blandt andre
objekter lydende nødvendighedens love. Men til forskel fra alle andre væsener
i livets orden er mennesket i tilgif til at være objekt også et subje‑kt med – be
grænset – frihed til at forholde sig til lovene. Vor art er begavet med den slags
subjektivitet (bevidsthed), hvori objektiviteten (den indre og ydre natur) opdager
sig selv (‘bliver sig selv bevidst’), idet det subjektive og det objektive betragtes som
manifestationer af én og samme absolutte, ultimale virkelighed, hvilket Schelling
(1809/2013) og andre romantikere mente om friheden (med forlæg i Spinoza og
eferlæg i evolutionsteori).
Sådan kan frihedsbegrebet måske endda forstås hos eksistentialismens fader,
Søren Kierkegaard, nemlig som subjektivitetens evne til at forholde sig til sit eget
objektive naturgrundlag og dermed rokere på dette grundlags bestanddele i retning
af friheden og åndens rige, men ikke overskridende naturnødvendighedens rige
(Katzenelson 1997a). Som om det ikke var nok, se kapitler i bogens 3. del.
*****
Så er der bekendt kulør, nu til arbejdet.
74 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.1. DEL HANDLING
FRIHEDENS RIGE
1 CLOWN. Is she to be buried in Christian burial whenFørste klovn: Skal hun ha en kristen begravelse, når
she wilfully seeks her own salvation? hun sådan er himlet ad helvede til?
2 CLOWN. I tell thee she is, therefore make her graAvneden klovn: Ja hun skal, så grav du lige hendes grav.
straight. Te crowner hath sat on her, and fnds itLigsynsmanden har været sat på hende, og han
Christian burial. siger kristen begravelse.
1 CLOWN. How can that be, unless she drowned herselfFørste klovn: Hvordan kan det gå til, hvis hun da ikke
in her own defence? druknede sig i nødværge?
2 CLOWN. Why, ‘tis found so. Anden klovn: Jamen sådan er det nu bestemt.
1 CLOWN. It must be ‘se ofendendo’, it cannot be else. Første klovn: Det må være i selvforsvar, andet kan det ikke
For here lies the point, if I drown myself wittinglyvær, e. For sagen er jo den: Hvis jeg drukner mig med
it argues an act, and an act hath three branches, ivt i ilsje, så ombefatter det en handling, og en handling
to act, to do, and to perform – argal, she drowned har tre grene – nemlig at handle, at gøre og at gå til
herself wittingly. værks. Argo druknede hun sig med vilje.
2 CLOWN. Nay, but hear you, goodman delver. Anden klovn: Nej, hør nu, graver –
1 CLOWN. Give me leave. Here lies the water – good. Første klovn: Lad nu lige mig. Her ligger vandet – ik?
Here stands the man – good. If the man go to this Her står manden – ik? Hvis nu manden går hen til
water and drown himself, it is, will he nill he, he vandet og drukner sig, med eller mod sin vilje,
goes, mark you that. But if the water come to him,så går han derhen, ik? Men hvis vandet
and drown him, he drowns not himself – argal, he kommer til ham og drukner ham, så drukner han
that is not guilty of his own death, shortens not hi ikske sig selv. Argo, den der ikke er skyld i sin egen
own life. død forkorter ikke sit eget liv.
(ShakespeareHa, mlet, V, 1) (oversættelse ved Niels Brunse)
1. Del HANDLING FRIHEDENS RIGE 75
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Kapitel 2 INTENTION
Kapitlet undersøger træk ved psykologiens og flosofen begreb om, h ‑ vad der ef
ter det latinsakgo e (sætter i bevægelse, udretter, udfører) og det en agen gceyl ske
(agentur på klodset dansk) betegner subjektets agerer på eget initiativ, her benævnt
intention/hensigt/forsæt/formål.
I den engelsksprogede litteratur er agentur ofe identisk med begrebet handling,
som i dette værk imidlertid omfatter mange fere aspekter end agentur, primært
bevidsthed og personhed, og derfor er overskrif for hele bogens 1. del og ikke
kun dette kapitel 2. Dertil kommer, som det vil fremgå i kapitel 6, at ageren på
eget initiativ også udgør et centralt træk ved begrebet adfærd under benævnelser
som intentionalitet/fnalitet/teleologi/mål og formodes at være kendetegnende for
alt organisk liv. Endvidere er ageren på eget initiativ kriterie på en ræ ‑ kke kom
ponenter af 3. dels begreb om præg, hvor det dog ikke har særlige benævnelser,
men spiller en mere underforstået rolle i form af årsag som indre væsen.
Kapitlet tager afsæt i og rummer passager fra Katzenelson (1996a).
Kapitel 2 INTENTION 77
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Subjekt og objekt
Den bogstavelige latinske betydnin sug ab‑je f ct er under ( sub) og kastet (ject). Gen‑
nem oldtiden, middelalderen, renæssancen og nutidens modernitet har begrebet
haf (mindst) fem betydninger.
Undersåt, essens, erkendeinstans, person, relation
Den første er sociologisk. Subjekter var un‑kasdertet, nemlig andres magt. Un‑der
såtter hed det også, dem, der sidder under eller neden for andre ved langbordet
i hallen.
Den anden bestemmelse af subjekt er ontologisk, men bibeholder betydningen
af under‑kast som værende kastet hen under. Aristoteles var som anført i sidste
kapitel ophavsmanden med en skelnen mellem substans/essens og acciden ‑ s. Sub
stansen er en entitets kerne defneret som det, der består i og ved sig selv, medens
accidensen udgør substansens forskellige tilstands‑ og fremtrædels‑esformer. Sub
stansen er da det sub‑jectede i betydningen ‘det, der er kastet hen under’ og nu
billedlig talt ligger der som størrelsens varende og uforanderlige egenskaber, der
bærer accidensens mere tilfældige og fygtige egenskaber.
Den tredje betydning opstår omkring og efer renæssancen, om end begyndt
allerede i antikken hos blandt andre Platon og Aristoteles samt i den t ‑ idlige kri
stendom hos fx Augustin. Europæisk tænkning får brug for en skarpere skelnen
mellem subjekt og objekt eller mellem erkenderen og erkendelsesprocessen på
den ene side, som er subjektet, og det erkendte på den anden, objektet. D‑ et skyl
des nogle kulturelle og samfundsmæssige udviklinger, der løsner de tætte bånd
i de førindustrielle landsbyfællesskaber baseret på slægtskab og traditioner og
indvarsler de sociale forbindelsers regulering gennem kontrakter un ‑ der nye pro
duktions‑ og markedsforhold. Et af resultaterne af denne o Gvemereigan‑ng fra
schaf til G esellschaf med Tönnies’ ord (1912) bliver et stadig mere individualiseret
menneskesyn, som er et af oplysningens og modernitetens kendemærker.
Den historie lader jeg ligge; nok er det, at Vestens subjekt ikke længer er det
hele menneske, hvis det ellers nogensinde har været det. Subjektet afgrænses til en
særlig instans i individet, som holder sammen på erkendelsen. En erkendeinstans
i mennesket udskilles, der som et indre mentalt rum bliver subjektet eller den
væsenskerne, der ligger under eller bag de forskellige og foranderlige erkendelser.
Instansen benævnes fornufen, tænkeevnen, det transcendentale ego, jeget, selvet
78 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.m.m., der supplerer kristendommens dogme om den udødelige sjæl som noget
anderledes end alt andet forekommende.
Med subjektets begrænsning til et indre rum øges afstanden mellem subjekt
og objekt. Dermed får ogs ob‑å ject sin bogstavelige latinske betydning som det,
der er kastet (ject) hen over foobr ( ) og dermed mod‑stillet subjektet som ‘gen‑
stand’. Med det erkendende subjekt nu lukket inde i en sjælebeholder risikerer det
erkendte objekt kun at blive tilgængeligt for subjektet eller erkendeinstansen som
en indre mental idé, tanke, forestilling, men ikke som sig selv. Objektet eksisterer
kun som en fremtrædelse f‑os, i orkke som noget i‑sig.
Den ferde defnition på et subjekt er identisk med denne bogs forsøg på her i
1. del at indkredse handlingslivet hos mennesket opfattet som en bevidst persons
aktive ageren modstillet menneskets adfærdsliv, der i værkets 2. del bestemmer
os som objekter blandt andre naturale størrelser.
Den femte er neutralt deskriptiv: Subjekt er ethvert levende væsen, som står
i forhold eller relation til og er rettet mod noget andet end sig selv. Det andet
er objektet og kan være hvad som helst, herunder subjektets egne forestillinger
inklusive forestillinger om sig selv (selvforholdet).
Der ud over anvendes begrebet subjekt i sammenhænge, som er irrelevante
for nærværende projekt (som naå r fx subject på engelsk kan betegne et tema eller
en forsøgsperson i et videnskabeligt eksperiment). Uden betydning er også den
første sociologiske bestemmelse, hvorimod de fre følgende alle er relevante, og en
blanding af dem uden nøje skelnen udgør tilsammen dette værks subjektbegreb,
men altså især den ferde defnition.
Dualismer
I den tredje betydning af en instans indkapslet i et sjælerum blev subjektet altså
løsgjort eller spaltet fra objektet, der optrådte som gen‑stand fo‑ r subjektets er
kendelse. Sjæl og materie blev skilt ad til en tosomhed, en dualisme, og sjælen var
med ikke mindst Descartes’ betegnelse i 16‑hundredtallet blevet den tænkende ting
(res cogitans), medens resten af verden blot var resten i form af de udstrakte ting
(res extensa) bredt ud for tænketingen som dennes erkendelsesunivers. Sjælen var
den fri tanke eksileret fra sit eget legeme, som ufrit adlød materiens mekaniske
love ligesom den øvrigres exte ensa. Sjælen var blevet til fornufen i maskinen og
forbeholdt mennesket som det adelsmærke, der hævede den åndelige del af os
over alt andet eksisterende og henviste vore lavere kropsregioner til de udstrakte
ting i naturens rige.
Med denne spaltning mellem subjekt og objekt var subjektets erkendelse af
objektet blevet et problem eller en sværm af problemer. Indkapslet i sig selv skulle
tænketingen nu til at bygge erkendelsesbroer til verden uden om sig herunder
Subjekt o g objekt 79
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.til sit eget legeme, til medmennesket, til slægten, samfundet og naturen. Vi fk
med andre ord oprettet de klassiske modstillinger eller dualismer mellem sjæl
og legeme, den enkelte og kulturen, overhovedet mellem det indre og det ydre.
Sjælen var blevet grundigt isoleret.
Forbindelserne eller erkendelsesbroerne mellem subjektet og objekterne måtte
derfor bygges med omhu, for subjektet kunne aldrig være sikker på, at broen
var bæredygtig. Når subjektet er isoleret adskilt fra sit objekt, er objektet jo ikke
forlods givet, tværtimod er manglende sikkerhed i erkendelsen af objektet forlods
givet. Når det erkendende subjekt er spaltet fra sit objekt, kan det ikke vide, om
objektet erkendes korrekt, eller om det overhovedet eksisterer i virkeligheden og
ikke blot er en projektion af subjektets egne sjælsrørelser, en konstruktion? Med
dette spørgsmål er enhver sikker erkendelse draget i tvivl. Vi erfarer j‑ o alle under
tiden, at vore sanser og iagttagelser bedrager, så måske gør de det i virkeligheden
altid. Måske lever vi kun i vor egen sjæleverden og ikke i en virkelighed uden for
denne, hvilket som nævnt allerede Protagoras havde foreslået i antikken og dermed
udfordret Platon til at begrunde, hvorledes sikker viden kunne opnås. Men måske
er al erkendelse en illusion, en hallucination, en drøm? Der kan tvivles om alt.
Og det var, hvad Descartes gjorde godt og grundigt (1637/1937) og fandt som i
forrige kapitel berettet frem til, at om ét kan der dog alligevel ikke tvivles, nemlig
at jeg i dette øjeblik tænker den tanke, at der kan tvivles om alt. L‑ ige så ube
tvivleligt sikkert og sandt må det imidlertid nødvendigvis være, at denne tanke
tænkes af nogen, som derfor må eksistere. Jeg tænker, derfcogoir er jto, ergo eg,
sum, konkluderede han derfor og mente med denne indre tankevir ksi omhed
det mindste at have sikret subjektet som en virkeligt forekommende tænketing,
der kunne begynde at bygge ekendelsesbroer til de udstrakte ting og med dette
udgangspunkt efersøge muligheden for fere ubetvivlelige sandheder.
Forudsat viden, sandhed, selvgendrivelse
Disse konklusioner er imidlertid ingenlunde uomgængelige resultater af enhver
subjekt‑objekt‑distinktion, således som nogle er tilbøjelige til at mene (fx Ryle
og Habermas). For selvfølgelig kan man ikke tvivle uden i samme mom‑ ent nød
vendigvis at tvivle om noget, om tvivlens objekt, som fænomenologien senere
foreholdt Descartes, og dermed er også objektet forlods givet; der s ‑ kal ikke byg
ges erkendelsesbroer til det. Det vil sige, at man nødvendigvis må besidde viden
om objektet, ellers ville man end ikke kunne betvivle det. At erkende objekter er
forlods at vide noget om dem, det kan logisk set ikke betvivles, men m‑å forudsæt
tes (Prætorius 1981: 197), for erkendelse af et objekt er lig med at identifcere dets
kategori som denne slags objekt og ikke et andet, hvilket nødvendig‑vis implice
rer en viden om det, som allerede har bygget bro til det. Det behøver ikke være
80 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.korrekt eller sikker viden, vi kan tage fejl. Men vi kan ikke fejle, vi kan end ikke
begribe, hvad det vil sige at fejle, uden at forudsætte, at der gives (nogenlunde)
fejlfri objekterkendelse (ibid.: 204). Man kan ikke som Descartes principielt tvivle
på, om vor viden er sikker, uden dermed at have forudsat, at sikker (korrekt,
sand) viden om objekter faktisk kan forekomme hos menneskelige su‑bjekter (el
ler andre dyr), efersom det jo er det, der betvivles. Man kan ikke tvivle uden at
tvivle om noget, der kunne være tilfældet. Vi kan kun betvivle, om der f‑ orelig
ger sikker viden i konkrete tilfælde, men tvivler vi principielt på, at sikker viden
overhovedet kan forekomme, negerer vi som al idealisme og konstruktivisme selve
det, vi har forudsat (ofest uden at være klar over det), jfr. argumentationen om
selvgendrivelse i sidste kapitel.
Og sådan er det som nævnt hele vejen igennem. Om hvad som helst gælder,
at der er noget, som er korrekt, sikkert, sandt og noget, som ikke er det, samt at
vi principielt sagt kan afgøre, hvad der er sandt og hvad der ikke er det. For ellers
ville vi ikke vide, hvad vi talte om. Der ville ingen forståelse være. Der ville end
ikke være noget at forstå (ibid.: 208). Fx kunne fre erhverv geråde i uenighed om,
hvad der er det væsentlige eller essensen ved et træ: Om det kunne være natur
(videnskabsmand), skønhed (poet), plovforhindring (landmand) eller tømmer
(håndværker). Men for at kunne være uenige herom må de alle besidde en fælles
eller almen forudsat viden og dermed enighed om, hvad de er uenige om, nemlig
at dette er et træ til forskel fra en busk, dusk, gulerod eller varm luf. Ellers er der
i bogstavelig forstand ikke noget at tale om (Katzenelson 1994a: 102‑103).
Subjekt o g objekt 81
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Hvorfo‑vriden
Det er karakteren af den viden, som optræder i subjektets forhold til objektet,
der (sammen med indholdet af 1. dels øvrige kapitler) afgør, hvorvidt der pågår
handling eller adfærd.
Tanke, intention og handling
Når jeg er mig bevidst, at jeg gør noget, eller at der sker noget med mig, fx at jeg
sætter mig eller sidder eller bliver sat på en stol og tænker tanker, ved jeg af, er
jeg klar over, (1) at det sker, (2) at det er mig, det sker ved eller med, og (3) hvad
praktikken består i, mere eller mindre. Jeg begriber, hvad der foregår, uanset at
jeg kan tage fejl, og uanset at de tre led aldrig udgør fuldstændig og udtømmende
viden om begivenheden. Men en handling fordrer mere erkendelse end det.
I samme udstrækning der optræder opmærksomhed på det andet led, at det
er mig praktikken sker ved eller med, i selvsamme grad er bevidstheden refeksiv.
Subjektet er da ikke kun rettet mod objektet, men tillige tilbage mod sig s‑ elv. Mu
ligvis er det defnerende for bevidstheden altid at være refeksiv, hvilket vil blive
drøfet i næste kapitel, men den kan i hvert fald være meget eller lidet refeksiv
eller prærefeksiv.
I begribelsen af, hvad der foregår, ved jeg imidlertid ikke nødvendigvis, (4)
hvordan praktikken udføres (Macmurray 1957: 129). Jeg gør mig fx sjældent klart,
hvordan jeg kører på cykel, jeg gør det bare. Da jeg i sin tid lærte praktikken,
havde jeg eksplicit viden om dens hvordan, men det har jeg ikke mere, fordi
den nu er automatiseret. Denne slags hvordan‑viden benævnes ofe procedural
eller operationel eller tavs viden (Polanyi 1966). Det er en færdighedsviden, der
kan indbefatte komplicerede kyndigheder, ja ekstraordinære kompetencer såsom
pianospil på verdensplan, der kun kan udføres, fordi der i praksisøjeblikket netop
ikke foreligger en klar hvordan‑viden. Hvis der gjorde, lod færdigheden sig ikke
udføre, den ville gå i kludder i overdreven refeksiv opmærksomhed på sig selv
og det udførende subjekt.
Det mere erkendelse, der skal til, for at praktikken udgør en handling, er
derfor, (5) at jeg ved, hvad praktikken går ud p hå, evorforller jeg udfører den.
Det gør jeg, når jeg har agtet at udføre den, dvs. har et formål, en hensigt eller en
intention med den. En handling er en praktik, der (a) initieres af et subjekt, som
82 Handling, adfærd, præg
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.‑
styrer eller i hvert fald forsøger at styre sin praksis i overensstemmelse med både
(b) objektets væsen og (c) intentionen med praktikken.
Nogle gange skelnes handling kun fra adfærd ved det første le ‑d (a), at prak
tikken initieres af subjektet. Subjektet opfattes da som den nævnte agens, der får
noget til at ske. En sådan initieret praktik kan kaldes en ‘virksomhed’ til forskel
fra den blotte ‘virken’, der foreligger i praktikker, som udgør reaktioner på stimuli
og derfor ikke er subjektinitierede (den problematik vender jeg indgående tilbage
til i kapitlet 6). Agenturen er en nødvendig faktor i handling, men som nævnt
langtfra tilstrækkelig.
I distinktionen mellem handling og adfærd optræder det andet led ‑(b), at prak
tikken forsøges styret i overensstemmelse med objektets væsen. Men det gælder
også for megen adfærd, hvorimod tredje led (c) er det centrale. Det er ikke nok,
at praktikken (a) initieres af agens og (b) forsøges styret i overensstemmelse med
objektets væsen, thi begge disse led forekommer i alle selvvirksomm‑ e organis
mers adfærd, hvilket måske vil sige alle organismer udstyret med en psyke i de
momenter, hvor de er selvvirksomme og ikke kun reagerer på stimuli, hvilket som
sagt vil fremgå udførligt af bogens 2. del. For at udgøre en handlin ‑ g skal praktik
ken derfor desuden (c) initieres og styres med h ‑v iden oorform hensigten eller
intentionen og med parathed til at gøre eller prøve at gøre det, som man tror vil
realisere en intenderet tilstand i subjekt‑objekt‑forholdet (Aune 1967).
Tanke, handling og adfærd
Handling og intention/hensigt/formål er således uadskillelige størrelser.
Ofe er jeg mig dog ikke intentionen bevidst i selve handlingsøjebli ‑kket, arti
kulerer den ikke. Mestendels handler jeg i dagligdagen bare med kun vag bevidst
eller prærefeksiv hvo‑vriden. for Som bl.a. Hegel og fænomenologien påpeger,
udgør den form for bevidsthed, som klar og tydelig intentio ‑nveiden erl hvor, for
et stykke mentalt arbejde, hvorigennem vi danner og udtrykker en indsigt, som vi
for et øjeblik siden kun havde umiddelbar og uartikuleret fornemmelse af (Taylor
1983).
Dette mentale arbejde kan imidlertid altid udføres, hvis praktikken ‑ er en hand
ling, idet jeg adspurgt eferpå kan redegøre for handlingens formål. Hvis det ikke
er muligt, er praktikken ikke en handling. Nonintenderede praktikker er ikke
handlinger, det er begivenheder, der kommer over mig foranlediget af enten ydre
påvirkninger eller indre legemlige og psykiske faktorer. Det er adfærd. Adfærd
er sindsrørelser, der ikke er i organismens magt, fordi den (c) ikke udfører dem
med formål og intention, selv om organismen (a) godt kan have initieret dem,
endda ofe gør det, og (b) forsøger at styre dem i overensstemmelse med objektets
væsen.
Hv o r fo r vid en 83
Ind ho ld
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents