Misbrugbehandling
161 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Misbrugbehandling , livre ebook

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
161 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Et glas rodvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et odelAeggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger doddrukne pa bAenken, sover i opgangen eller begar kriminalitet i jagten pa den nAeste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et sa svAert forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjAelp i form af professionel radgivning og behandling.Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov stiller skarpt pa muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og pa de mennesker, som vAelger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersoger, hvordan misbrug og behandling forstas og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for omradet.Kapitlerne i bogen er baseret pa antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dAekker omrader fra det historiske og organisatoriske til kortlAegning af behandlingsindsatser og behov.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 avril 2014
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771241334
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Misbrugsbehandling
Organisering, indsatser og behov
Redigeret af
Birgitte Thylstrup, Morten Hesse,
Mads Uffe Pedersen & Kirsten Frederiksen




Misbrugsbehandling
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014
Omslag: Jørgen Sparre
Prepress og ePub: Narayana Press
ISBN 97887712411334
ISSN 1904-6987
Bogen er udgivet med støtte fra:
Aarhus Universitets Forskningsfond
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Samfund og rusmidler, nr. 3
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
www.unipress.dk


Indholdsfortegnelse
TITELSIDE
KOLOFON
FORORD
INTRODUKTION
Morten Hesse, Birgitte Thylstrup & Mads Uffe Pedersen
DEL 1 ORGANISERING OG BEHOV
Kapitel 1 Behandlingsmodaliteter i stofmisbrugsbehandling
Morten Hesse og Birgitte Thylstrup
Kapitel 2 Misbrug af rusmidler og behov for hjælp
Mads Uffe Pedersen og Kirsten Frederiksen
Kapitel 3 Kommunernes mulighedsrum
Hvordan nås og fastholdes alkohol- og stofbrugere i den kommunale behandling?
Bagga Bjerge og Kirsten Frederiksen
DEL 2 PSYKISKE LIDELSER OG PROBLEMER
Kapitel 4 Screening og udredning
Birgitte Thylstrup og Morten Hesse
Kapitel 5 Angst og depression hos misbrugere. Kan det behandles?
Morten Hesse og Birgitte Thylstrup
Kapitel 6 Inklusion og behandling for mennesker med antisocial adfærd
Birgitte Thylstrup
DEL 3 OPLEVELSE AF BEHANDLING
Kapitel 7 Heroin og håb!(?)
Katrine Schepelern Johansen
Kapitel 8 Indsat i behandling
Om indsattes erfaringer med misbrugsbehandling
Mie Birk Haller
Kapitel 9 Fortællinger om cannabisbrug
Mette Kronbæk
DEL 4 DILEMMAER OG UDFORDRINGER I MISBRUGSBEHANDLING
Kapitel 10 Stofmisbrugsbehandling til unge. Handler det om stoffer?
Case-undersøgelse af en lokal forståelse i et institutionelt system
Ditte Andersen
Kapitel 11 Socialt arbejde, behandling og omsorgens logik
Bjarke Nielsen og Esben Houborg
Kapitel 12 Fylder idéer om kulturforskelle i praksis – og i givet fald hvordan?
Ambulant behandling af stofmisbrugere med etnisk minoritetsbaggrund
Bjarke Nielsen
OM FORFATTERNE


Forord
Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov er det tredje bind i bogserien Samfund og rusmidler , som omhandler samfundsrelevante problematikker og diskussioner i forbindelse med rusmidler. Dette tredje bind er baseret på noget af den seneste forskning inden for misbrugsbehandling, som primært er udført på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Der er mange mennesker bag udgivelsen af en antologi. Først og fremmest vil vi gerne takke alle de personer, der har deltaget i de undersøgelser, som udgør baggrunden for indholdet i antologien. Derudover vil vi også gerne takke forfatterne og de mange personer, der på forskellig vis har været tilknyttet de forskellige undersøgelser, samt de anonyme peer reviewere og sekretærerne på Center for Rusmiddelforskning.
Til slut også en stor tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for økonomisk støtte til udgivelsen.
Aarhus, november 2013
Birgitte Thylstrup, Morten Hesse, Mads Uffe Pedersen
& Kirsten Frederiksen


Introduktion
Morten Hesse, Birgitte Thylstrup & Mads Uffe Pedersen
I Danmark og de lande, vi sammenligner os med, er misbrugsbehandling en samfundsopgave, og afspejler derfor vores kultur, syn på mennesker, og vores indretning af tilværelsen. Samtidig er misbrugsbehandling også konkrete forløb for konkrete mennesker, som oplever sig mødt eller overset, og som oplever at have et behov for hjælp eller ikke at have et behov for hjælp.
Misbrugsbehandling som idé har udviklet sig igennem det 19. og især det 20. århundrede (Valverde 1998), og tankegodset bag behandlingen har været mangfoldigt: straf, moralisering, medicinering, psykoterapeutiske behandlinger og selvhjælp. De forskellige tilgange til misbrugsbehandling er tæt forbundet med udviklingen inden for synet på misbrug og ideen om den frie vilje – menneskets evne til at udøve sin egen vilje, som enten ses som begrænset eller knækket af rusen, afhængighedstilstanden eller de belastede psykosociale omstændigheder, som ofte er forbundet med problematisk brug af rusmidler.
Denne antologi giver bud på samspil mellem individers håndtering af sig selv og samfundets vilje til at tage hånd om mennesker, der oplever problemer som følge af rusmiddelbrug.
Tendenser inden for misbrugsbehandling
I anden halvdel af det 20. århundrede var det i høj grad særlige fællesskaber, der formede store dele af misbrugsbehandlingen, i Skandinavien i form af terapeutiske samfund og socialpædagogiske behandlingstilbud. Unge og voksne med stofproblemer var stødt ud af normalsamfundet eller havde selv valgt det fra, og måtte vende tilbage til samfundet igennem deltagelse i et nyt fællesskab. Pædagogiske og terapeutiske indsatser rettede sig mod en særlig form for inklusion af den enkelte, som her kunne omlære og omlægge den uhensigtsmæssige adfærd og på den måde blive i stand til at begå sig i det normale samfund (Hansen 1999).
I det meste af verden, og i de senere år også i Skandinavien, blev det også selvhjælpsgrupperne Alcoholics Anonymous (AA) og Narcotics Anonymous (NA), der udgjorde de særlige fællesskaber (W. et al. 1955). I selvhjælpsgrupperne kom man i princippet frivilligt, og der blev lagt vægt på, at den afhængige måtte arbejde selvstændigt for at klare sine problemer. Løsningerne var på en række måder ens for alle: Først og fremmest måtte man erkende, at man var ude af stand til at klare sine problemer alene, i særdeleshed misbrugsproblemerne. Man måtte indse, at man skulle have hjælp fra andre, og endelig måtte man overgive sig til andre, og i særdeleshed til en ‘højere magt’, sådan som den enkelte opfattede den – det vil sige erkende, at der var noget, der var større end en selv, og tage imod åndelig hjælp herfra. Derefter måtte man deltage i møderne, fortælle om sig selv og sine vanskeligheder og lytte til, hvad de andre havde at fortælle. Strukturerne var givet på forhånd, og det samme var målene for bedring i høj grad.
I Minnesotamodellens døgnbehandling mødtes de to behandlingstyper. Først i form af en korttidsbehandling på 28 dage, som introducerede de alkoholafhængige til selvhjælpsprogrammet (Anderson et al. 1999), men senere udvikledes behandlingstilbud så som længerevarende døgnbehandling, der i mangt og meget også rummede omlæring og ændring af adfærd på samme måde som de terapeutiske samfund og de socialpædagogiske tilbud (Hesse & Solberg 1999; Østergaard 1999).
En anden væsentlig tendens i det 20. århundrede var den medicinske behandling af misbrug og afhængighed. Erik Jacobsen, Jens Hald og Keneth Ferguson opdagede i 1948, at disulfiram (antabus) gav anledning til meget ubehagelige symptomer, når det blev indtaget sammen med alkohol (Barry 1986). Med disulfiram havde man en medikamentel behandling af alkoholafhængighed. Behandlingen består i overvåget eller selvadministreret indtagelse af antabus, hvorefter den alkoholafhængige risikerer at føle sig meget syg, hvis han eller hun indtager alkohol inden for de næste dage. Det er for så vidt en meget fokuseret behandling, som har dokumenteret korttidseffekt (Jørgensen et al. 2011). Dog ved man mindre om de psykologiske mekanismer, som gør, at disulfiram kan virke, og også mindre om samspillet mellem den rent medikamentelle behandling og den øvrige behandling, som klienten måtte modtage i form af eksempelvis samtaler, familieterapi eller gruppebehandling (Krampe et al. 2011).
Den anden store tendens i medicinsk behandling af stof- og alkoholproblemer i det sene 20. århundrede var substitution af opiater med især opioider. Afhængighed af morfin og senere heroin blev et stort problem i Nordamerika og Vesteuropa i løbet af 1960’erne og 1970’erne, men fra 1960’erne udvikledes substitutionsbehandlingen som en længerevarende behandling, hvor behandling med heroin blev erstattet med det langtidsvirkende metadon, og hvor behandlingen blev kombineret med en ambulant psykosocial rehabilitering, i første omgang under ledelse af Dole og Nyswander (Dole & Nyswander 1965). Efter at man konstaterede eksistensen af hiv-smittede intravenøse heroinmisbrugere omkring midten af 1980’erne (CDC 1982), begyndte mange lande at introducere skadesreducerende behandling i accept af, at misbruget ikke nødvendigvis holdt op, og at der måske ikke skete store forandringer i klienternes psykosociale situation. Sigtet blev derfor at stabilisere klienternes livssituation snarere end at sigte mod stoffrihed (Hartgers et al. 1992).
Samtidig så det sene 20. århundrede også en mere individualistisk tendens i behandlingen i form af samtalebehandlinger, som tog udgangspunkt i den enkelte klients målsætninger med at starte i behandling, og som byggede p

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents