Ogsa andre hensyn 1
213 pages
Danish

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Ogsa andre hensyn 1 , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
213 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Ogsa andre hensyn sAetter sporgsmalstegn ved forestillingerne om, hvordan vi fik ligestilling i Danmark.Hidtil har kvindebevAegelsens version af dansk ligestillingshistorie staet alene - en insiderhistorie om hvordan kvindebevAegelsen fra 1871 har tilkAempet sig ligeret trods indAedt modstand fra magthavende mAend.Ogsa andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915 skriver ligestilling ind i den politiske historie. Ved en gennemgang af ligestillingslovgivningen mellem de to forste junigrundlove viser Jytte Larsen, at ligestillingspolitik blev grundlagt artier for kvindebevAegelsen, at konsligestilling var en del af forfatningskampen, og at feminisme frem mod ar 1900 var blevet mainstream for mAend fra centrum/venstre.Bogen er bind 1 af et 2-bindsvAerk om moderne dansk ligestillingshistorie.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 12 novembre 2010
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771840186
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

2
også andre hensyn
indledning 1
Også andre hensyn
2
også andre hensyn
indledning 3
jytte larsen
Også andre hensyn
Dansk ligestillingshistorie 1849-1915
4også andre hensyn
Også andre hensyn – dansk ligestillingshistorie 1849-1915 XForfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning: Carl Zakrisson, Polytype Omslag: Kitte Fennestad Bogen er sat med Lexicon ECPHTQSPEVL UJPO / BSBZBO B 1SFTT
isbn978 87 7184 018 6
Aarhus Universitetsforlag Fax 89 42 53 80 www.unipress.dk
Århus Langelandsgade 177 8200 Århus N
København Tuborgvej 164 2400 København NV
Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive.
Også andre hensyner etkvinfo-projekt støttet af Carlsbergfondet, Kulturministeriets Forskningsfond, Litteraturrådet, Top Danmark, San Cataldo, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Roos’ Legat.
Indhold
Indledning 7
indledning 5
1848’erne28 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 184980 Ikkegifte kvinder på vej mod medborgerskab107 Gifte kvinder på vej mod medborgerskab142
Noter 195 Litteratur 203
Navneregister 209
6
også andre hensyn
Indledning
indledning 7
Også andre hensynhandler om ligestilling i Danmark gennem halvan-det hundrede år. Ligestilling er en variant af lighed, i familie med fri-hed, menneskerettigheder og folkesuverænitet – ideer med dybe rød-der i vestlig filosofi, som fik deres moderne form i en international demokratibevægelse fra slutningen af 1700-tallet. Danmark indførte som et af de sidste europæiske lande en konstitutionel styreform 1848-49, og bogen, der udgives i 2 bind, følger med afsæt i overgan-gen fra enevælde til folkestyre den ligestillingspolitiske udvikling op til i dag. Selv betragter jegOgså andre hensynsom afslutningen på en trilogi, hvor første del erDansk KvindebiografiskLeksikon, som jeg var projekt-leder for 1994-2000, den anden web-fortællingenKvindekilder, som jeg var hovedforfatter til 2001-04. Genremæssigt vidt forskellige teg-ner de tilsammen nye lange linjer i moderne dansk ligestillingshisto-rie. I bakspejlet ser det ud som en masterplan, udført i tre klassiske discipliner: Nationalbiografi, kildesamling og monografi – de to før-ste forudsætninger for den sidste.Også andre hensynkunne da heller ikke være skrevet uden den personalhistoriske forskning,Dansk KvindebiografiskLeksikoninitierede, og de studier i politisk historie, der ligger bagKvindekilder. Værkerne affødte hinanden vedspill overaf em-piriske data og teoretiske indsigter. Men faktisk begyndte det hele i 1990 som et græsrodsprojekt uden institutionel forankring, inspire-ret af 1970’ernes aktivistiske kvindeforskning. Det samlede projekt reflekterer de sidste 20 års udvikling i teori og praksis på ligestillingsområdet. I udgangspunktet var ligestilling ensbetydende med kvindesag, ligestillingspolitik handlede om dis-krimination af kvinder, feministisk forskning var kvindeforskning baseret på den store teori om kvindeundertrykkelse i mandssam-fundet. Undervejs blev dagsordenen udvidet. Først med mænd, så kvindeforskning blev kønsforskning og teorien om det universelle patriarkat erstattet af teorier om genus- eller kønsmagtsystemer, der skifter med tid og sted. Siden med etniske minoritetsgrupper, så vi
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
8også andre hensyn
i dag taler om kønsligestilling versus etnisk ligestilling og ser sociale hierarkier som et samspil af køn, race, klasse med fl ere forskelssæt-tende kategorier – en betragtning, der vinder stadig større viden-1 skabeligt indpas under betegnelsen intersektionalitet. Dansk Kvindebiografisk Leksikoner det hidtil største nationale kvindehistorieprojekt med bidrag fra omkring 250 forfattere fra forskellige fagområder. Det blev baseret på den første systematiske undersøgelse af, hvad der var skrevet om dansk kvindehistorie, hvem der havde skrevet det, og hvilket teoretisk grundlag det var skrevet på. Og det genererede en omfattende ny forskning, hvis resultater førte til en løbende udvidelse af redaktionens forståelsesrammer. Ved vejs ende sad vi inde med et overskud af viden og indsigter, der først kunne afprøves iKvindekilderog foldes ud i nærværende værk. Som en læservejledning skal jeg her gøre rede for de vigtigste af de teoretiske og empiriske snubletråde og aha-oplevelser, der har styret processen. Jeg tager afsæt i to kvinder, hvis historier har inspireret og udfordret mig fra først til sidst.
Helga Larsenog nationalbiografien
Ideen tilDansk Kvindebiografisk Leksikonopstod ved kvindevalgrets-jubilæet i 1990. Som bekendt indførte 1915-grundloven kvindevalgret – 66 år efter Danmarks første grundlov i 1849 havde indført folkestyre med, hvad man da kaldte ’almindelig valgret’ – så den 5. juni 1915 stod i kvindernes tegn. Siden gled grundlovsfejringerne over i deres gamle gænge. Kvindevalgretsjubilæer blev et internt kvindesagligt 2 anliggende. Men 75 år og en ny stor kvindepolitisk mobilisering se-nere blev kvindevalgretten og 1915-grundloven igen fejret på natio-nalt plan. På vegne afkvinfo, der efter en lang periode på forsøgs-basis var blevet institutionaliseret som nationalt informationscenter, stod jeg for en udstilling med karikaturtegninger af kvindelige poli-tikere. Bl.a. Helga Larsen(1884-1947), hvis cv vi selv måtte stykke sammen, da det overraskende viste sig, at hun ikke var biograferet iDansk biografisk leksikon– standardværket over harpersoner, der 3 »ydet en væsentlig indsats for dansk samfundsliv og kultur«. Helga Larsenvoksede op i et politisk bevidst københavnsk arbej-derhjem i den periode, hvor organiseringen af kvinder og kampen for ligestilling tog fart. Selv trådte hun frem i forreste række 1908, da hun som 22-årig blev formand for de kvindelige bryggeriarbejderes fagforening. Samme år indførte en ny kommunal valglov lige og
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents