Sprog, kultur og medborgerskab
67 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Sprog, kultur og medborgerskab

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
67 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglAering og sprogundervisning, bade inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formal, f.eks. lAesefAerdighed i malsproget eller fAerdighed i at fore samtaler pa malsproget, men ogsa et videre formal. Hvad dette videre formal kan vAere, har der vAeret flere forskellige bud pa, og man kan opregne i hvert fald folgende fire hovedtyper, som er nAevnt i den rAekkefolge de er opstaet i historisk: LitteraturlAesning, samfundsviden, interkulturel forstaelse og medborgerskab. Alle fire formal er vAesentlige i dag, og sporgsmalet er vel isAer hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og pa de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vAegt pa de to sidstnAevnte.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 juin 2007
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247091
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0032€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Forord
Sprog, kultur og medborgerskab
Mange har gennem tiderne haft den holdning at sprogl ring og sprogundervisning, b de inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt form l, f.eks. l sef rdighed i m lsproget eller f rdighed i at f re samtaler p m lsproget, men ogs et videre form l. Hvad dette videre form l kan v re, har der v ret flere forskellige bud p , og man kan opregne i hvert fald f lgende fire hovedtyper, som er n vnt i den r kkef lge de er opst et i historisk:
Litteraturl sning: t bud er at sprogl ring skal f re direkte over i l sning af sk nlitteratur, samtale om litteraturens fremstilling af verden og udvikling af viden om litter re genrer og om den nationale litteraturhistorie p m lsproget (et form l der opstod i 1800-tallet). Det drejer sig om almen dannelse gennem l sning af tekster der kan give n indblik i andre menneskers erfaringer og livsbetingelser. Ved anvendelse af nyere litteraturp dagogiske metoder, der inddrager medfort lling, medskrivning, rollespil og eksperimenter med scenarier, stemmer og perspektiver, kan litteraturarbejdet bidrage til at ve eleverne/kursisterne i perspektivskift, perspektivovertagelse m.v. Med inddragelse af litteraturtyper som eksillitteratur og postkolonial litteratur kan de l rende indf res i problematikker vedr. identitet, etnicitet, race og magt.
Samfundsviden: Et andet bud p et overordnet form l er at sprogl ring skal muligg re udviklingen af elevernes/kursisternes viden om samfundet (et form l der opstod i slutningen af 1800-tallet, men tog rigtig fart i 1970 erne). I denne forst else drejer det sig is r om at udvikle viden om og indsigt i m lsprogslandenes samfundsforhold, inkl. historie og geografi. Hvilke sociale, etniske, sproglige og religi se grupper findes der? Hvordan er forholdet mellem land og by? Hvilken styreform er der tale om, og hvordan er de statslige institutioner og civilsamfundet opbygget: familieformerne, uddannelserne, foreningerne, arbejdspladserne, medierne osv.? De foretrukne tekster er her nok s meget avisreportager, dokumentarprogrammer, bearbejdede statistikker, oplysnings- og reklamematerialer fra offentlige instanser og private firmaer o.l. Med inddragelse af m lsprogslandets rolle i den st rre verden kan man indf re de l rende i internationale og transnationale forhold s som m lsprogslandets stilling i forhold til EU, verdensmarkedet, verdensomsp ndende energi- og klimaproblematikker, konflikter og krige osv.
Interkulturel forst else: Et tredje bud, der delvist lapper over det f rstn vnte (litteraturl sning), er at sprogl ring skal f re til forst else af kulturelle forhold (adf rd/ praksis, normer, v rdier og ideer) i m lsprogslandene og samtidig ogs af ens egne kulturelle forhold (et form l der opstod i 1960 erne, men tog rigtig fart i 1980 erne). Dette kan godt ske ved arbejde med sk nlitter re tekster og fiktionsfilm, men det kan ogs ske ved arbejde med andre typer af kilder s som reklamer, politiske taler, musikvideoer, vittighedstegninger og meget andet. Det kan ogs ske ved samtaler og samv r med mennesker der taler m lsproget, enten i elevernes/kursisternes eget land eller i m lsprogslandet. Det kan ske i forbindelse med studierejser og udvekslingsrejser til m lsprogslandet, eller ved personlig kommunikation over internettet. I denne tilgang er der v gt p at den uddybede forst else af andres kulturelle baggrund og sociale vilk r g r h nd i h nd med en uddybet forst else af n selv som et menneske hvis baggrund ikke bare er naturlig eller den eneste rigtige , men er kulturel som de andres. Desuden er der i de seneste r nogle der understreger at sprogl ring i sig selv er kulturl ring, idet sproget indeholder kultur (jf. f.eks. m ltidsbetegnelserne: morgenmad, frokost, middagsmad, aftensmad og breakfast , lunch , dinner , tea og supper) .
Medborgerskab: Et fjerde bud p et videre form l er at sprogl ring skal lede til at man kan deltage aktivt som medborger i samfundet (et form l der opstod i 1970 erne, men f rst har taget rigtig fart i de seneste r). Dette kr ver samfundsm ssig viden, s her er der et overlap med ovenn vnte bud nr. 2. Men det kr ver is r indsigt i demokratiet og en s rlig opm rksomhed om de politiske muligheder og begr nsninger. Det kr ver ogs f rdigheder i dialog og konfliktl sning, og det kr ver en generelt engageret indstilling til samfundet og dets problemer, b de hvad ang r m lsprogssamfundene, ens eget samfund og m ske verden mere generelt (som verdensborger). I denne tilgang kan tekstvalget v re mangfoldigt, men det skal indeholde muligheder for at diskutere, tage stilling og evt. agere i og uden for l ringsrummet. P dagogisk er det vigtigt at kommunikation og beslutningsprocesser i selve klassen er s demokratiske som muligt.
Alle fire form l er v sentlige i dag, og sp rgsm let er vel is r hvordan man prioriterer mellem dem i de forskellige skoleformer og p de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest v gt p de to sidstn vnte.
Kronik: Glenn Ole Hellekj r: Fremmedspr k i norsk n ringsliv - en behovsanalyse. Kan det v re p tide med en slik debatt i Danmark ogs ?
I kronikken beretter forfatteren om en nylig unders gelse af de norske virksomheders, is r eksportvirksomhedernes, behov for sprogkundskaber: P den ene side mere og bedre engelsk, p den anden side ogs mere og bedre tysk, fransk, spansk og russisk, samt en r kke andre sprog i forhold til nye globale markeder. Denne unders gelse har vakt debat i Norge, og forfatteren efterlyser en tilsvarende debat i Danmark.
Birgitte B kgaard: Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog
Temanummeret starter med denne artikel om hvordan medborgerskabsundervisningen inden for dansk som andetsprog m bne for interkulturel dialog og ind ve i n glev rdier forbundet med den demokratiske samtale.
Claus Haas , Katrine Dahl Madsen , Bente Meyer og Helle R rbech: Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
Denne artikel handler om et europ isk forskningsprojekt INTERACT, som har til form l at koble interkulturel l ring og uddannelse til demokratisk medborgerskab sammen. Det fokuserer is r p fremmedsprogsl rerens perspektiv.
Astrid Vind: Danskuddannelse i politisk sp ndetr je
Forfatteren fremh ver at Danskuddannelse 3 (for voksne indvandrere og flygtninge) befinder sig i en politisk sp ndetr je fordi den er indlejret i en integrationspolitisk og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden der ikke tager hensyn til deltagernes forskelligartede motivation og oplevede behov.
Ulla Lundgren: Interkulturel dialog i det virtuelle rum
Heri berettes om et undervisningsforl b hvor svenske og amerikanske l rere gennemf rte samtaler p engelsk over Internettet og udviklede deres interkulturelle forst else p baggrund af l sning af sk nlitteratur.
Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler
Forfatteren fokuserer i artiklen p den kulturelle dimension af engelsk som fremmedsprog i finlandssvenske skoler. Hun har gennemf rt et undervisningsforl b hvor det centrale var udvikling af benhed og respekt for forskelle.
Annette S ndergaard Gregersen: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv
Denne artikel giver nogle eksempler p hvordan man kan arbejde med fremmedsprogsundervisning (i dette tilf lde fransk for 12-13 rige elever) ud fra et konstruktivistisk l ringssyn og et transnationalt kultursyn.
Anna Thyberg: Litteratur som kontaktzone i engelskklassen
Forfatteren besk ftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilf je en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan m de den anden , ogs selv om de i klassen har samme etniske baggrund.
Anmeldelse
Ulrika Tornberg anmelder Hanne Leth Andersen, Karen Lund og Karen Risager (red.) (2006): Culture in Language Learning.
bne Sider
Christina Fogtmann: N r f lelser bliver afg rende - sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab
Artiklen handler om de samtaler som politiet tidligere gennemf rte for at sprogteste folk der ans gte om dansk statsborgerskab.
Godt Nyt
Rubrikken indeholder nyere udvalgt litteratur til temanummeret fra Danmarks P dagogiske Biblioteks samling.
Andet Godt Nyt
Udvalgte nye v rker indg et i Danmarks P dagogiske Biblioteks samling.
R EDAKTIONEN
Glenn Ole Hellekj r Dr., f rsteamanuensis Universitetet i Oslo g.o.hellekjar@ils.uio.no
Kronikken Fremmedspr k i norsk n ringsliv - en behovsanalyse Kan det v re p tide med en slik debatt i Danmark ogs ?
Hvilke fremmedspr k b r tilbys i grunnskolen og den videreg ende skolen? Hvilket ferdighet sniv skal man ta sikte p ? Er det fornuftig kreve at f.eks. ingeni r- eller konomistudenter l rer spr k, og hva slags krav b r arbeidsgiverne stille til sine ansattes spr kferdigheter? Sist, men ikke minst: b r slike beslutninger ikke taes p et empirisk grunnlag, dvs. p bakgrunn av behovsanalyser (West 1997: 71)? Rapporten Fremmedspr k i norsk n ringsliv - engelsk er ikke nok! er en slik behovsanalyse, skrevet p oppdrag fra Fremmedspr ksenteret (Hellekj r: 2007). Den viser at det norske utdanningssystemets nedprioritering av ferdigheter i engelsk og andre spr k, sammen med n ringslivets manglende vektlegging av disse, koster eksport- og importbedriftene store summer.
Metode
Rapporten presenterer den st rste kvantitative sp rreunders kelsen om n rings - livets bruk av og behov for spr k som har blitt utf rt i Norge. I samarbeid med Field Work Scandinavia sendte man i desember 2005 ut sp rreskjema til respondenter i firmaets e-base, en database med omkring 40.000 personer i alderen 15 r og derover. Disse er trukket tilfeldig fra befolkingen og rekruttert pr. telefon. P unders kelsestidspunktet omfattet basen omkring 7844 ledere, hvorav 1852 toppledere. For akkurat denne unders kel sen trakk man ut 1600 av disse topp- og mellomlederne, kvotert etter bransje, men ellers tilfeldig valgt. Det kom svar fra 1032 respondenter (en svarrate p 64%), hvorav 302 er fra eksportbedrifter og 362 fra importbedrifter. Selv om utvalget ikke er helt tilfeldig, er det tilstrekkelig representativt til kunne gi et ganske valid og nyttig innblikk i bruken av og behovet for fremmedspr kskunnskaper i norske virksomheter innenfor privat sektor.
Resultater
Analysen viser at engelsk er det suverent mest brukte spr ket i eksport- og importarbeidet. Det brukes i 95% av bedriftene, og i langt st rre grad enn markedsandelen i utenriks handelen til de engelskspr klige land skulle tilsi. Engelsk brukes ogs som erstatningsspr k n r andre spr k hadde v rt mer naturlige og sannsynligvis mer l nnsomme. P samme tid viser det seg at selv om bedriftene har mange ansatte som snakker engelsk, mangler de allikevel ansatte som snakker det godt nok til mestre de mange krevende oppgavene, fra salg til forhandlinger, som spr ket brukes til. En del av respondentene opplever problemer i sosiale sammenhenger ogs , noe som tyder p at de generelle engelskferdighetene svikter i like stor grad som de fagspr klige.
Videre er tysk det mest brukte fremmedspr ket i bedriftene. Deretter f lger fransk, spansk og russisk. En sammenligning med en unders kelse fra 1973 viser imidlertid at bruken av fremmedspr k har sunket sterkt i disse rene. Mens f.eks. tysk ble brukt av 48% av bedriftene i 1973, hadde dette falt til 18% i 2005. Fransk falt fra 21% til 8% i samme tidsrom. Sett i forhold til eksportandeler og spr komr der vi handler med, viser unders kelsen et klart underforbruk av disse fremmedspr kene, og i s rdeleshet tysk, samtidig som det er et voksende behov for helt andre spr k for pleie nye markeder. Unders kelsen viser ogs at bedriftene ikke bare mangler ansatte som kan fremmedspr k godt, de mangler ogs folk som kan snakke dem i det hele tatt. Bedriftene har fors kt l se dette problemet med ansette personell fra de ulike spr komr dene, ettersom de later til ha liten tro p at de vil finne nye ansatte med slike ferdigheter i Norge.
Til slutt, for b de engelsk og fremmedspr k oppgir bedriftene ha opplevd alt fra feilleveranser og tapte salg og kontrakter til sosial isolasjon p kurs og konferanser pga. utilstrekkelige spr kferdigheter. De er ogs oppmerksomme p at kulturproblemer kan ha bidratt til vanskene. Det kan virke som om spr kproblemene kan f res tilbake til at ansatte i bedriftene, i stor grad innen tekniske og konomiske fag, bare i ytterst f tilfeller f r tilleggsutdanning i engelsk eller fremmedspr k. De m derfor trekke veksler p sine spr kkunnskaper fra den videreg ende skole, kunnskaper som i alle land viser seg v re utilstrekkelige. Denne avhengigheten av spr ktilbudet i den videreg ende skole er overraskende, men g r igjen i norske unders kelser helt tilbake til 1973 i tillegg til i ELAN-unders kelsen fra 2005.
Tiltak
En behovsanalyse kan brukes som et utgangspunkt for foresl tiltak. Vi vil hevde at det mest avgj rende tiltaket for bedre situasjonen vil v re at bedriftene og deres organisasjoner sier klart ifra om at de har behov for ansatte med kvalitativt bedre engelskkunnskaper, og for flere ansatte som behersker fremmedspr k.
Det neste er at spr kundervisningen m styrkes i grunnskolen s vel som i den videreg ende skolen, og at spr k m kunne kombineres med realfag og konomi. Systematisk bruk av CLIL (Content and Language Integrated Learning), dvs. undervisning gitt p engelsk eller fremmedspr k i et ikke-spr kfag, b r ogs innf res.
Det kanskje aller viktigste er at man i h yere utdanning blir klar over at man utdanner studenter som skal fungere i et stadig mer internasjonalt n rings- og samfunnsliv med engelsk som arbeidsspr k. Her har utdanningene som rekrutterer til eksport- og importbedrifter, nemlig ingeni r- og konomutdannelsen, et spesielt ansvar. I tillegg til spr kkurs b r disse institusjonene kunne benytte seg av undervisning i fag p et fremmedspr k, i h yere utdanning kjent som Language/English Medium Instruction (EMI), for oppn gode nok ferdigheter.
I Norge har denne unders kelsen provosert frem en tiltrengt debatt omkring spr kenes status 1 . Den har ogs f tt klart frem at det ikke holder med d rlig engelsk, selv ikke for konomer og ingeni rer. Kan det v re p tide med en slik debatt i Danmark og Sverige ogs ?
Note
1 . Se f.eks. http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article2014633.ece
Litteratur
Hagen, Stephen, Santiago Davila-Philippon Bj rn Nordgren (2006): ELAN: Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise . London: The UK National Centre for Languages (CILT). Tilgjengelig p : http://www.hiof.no/neted/upload/attachment/site/group55/ELANrapport.pdf
Hellekj r, Glenn Ole (2007): Fremmedspr k i norsk n ringsliv - engelsk er ikke nok! Halden: Fremmedspr ksenteret. Tilgjengelig p : http://www.hiof.no/neted/upload/attachment/site/group55/Fokusnr3.pdf
West, Richard (1997): Needs Analysis: State of the Art . I: Ron Howard Gillian Brown (red.): Teacher Education for Language for Specific Purposes. Clevedon: Multilingual Matters. (pp. 68-79).
Birgitte B kgaard Seminarielektor, CVU S nderjylland L reruddannelsen bbe@cvusonderjylland.dk
Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog
I forbindelse med en mere og mere ben og internationaliseret verden brydes de vante sproglige og kulturelle f llesskaber op, og nye etableres. Skoler, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner skal ind i denne sammenh ng danne elever og kursister til medborgere, det vil sige til nutidige og fremtidige borgere, der b de identificerer sig med og vil og kan opretholde og videreudvikle det f lles samfund. I monokulturelle samfund bidrager sprog, religion og kultur til f lles identitet, men udfordringen i et pluralistisk samfund er at finde balancen mellem det f lles og det forskellige. Det har derfor stor betydning, hvordan det f lles defineres, hvilke stemmer og argumenter der f r plads til at blive h rt, og hvilke implicitte selvf lgeligheder f llesskabet bygger p . Udfordringen for l reren i dansk som andetsprog (p alle niveauer) er, hvordan den megen fokus p medborgerskab bliver til benhed over for fortolkning i en mere kompleks sproglig og kulturel retning snarere end til oprustning i forhold til et nationalt monokulturelt projekt, men ogs hvordan den interkulturelle dialog kan udfoldes ud fra nogle f lles v rdier og spilleregler.
Medborgerskab p sprogskolerne og i folkeskolen
Anvendelsen af begrebet medborgerskab p sprogskolerne - ikke mindst med indf relsen af indf dsretspr ven - har som m l snarere at assimilere end at integrere kursisterne ind i det danske samfund. Kursisterne skal for at best pr ven v re vidende om Danmarks historie, danske samfundsforhold og dansk kultur ( Danmark f r og nu , 2007: 4), og danskundervisningens m l har blandt andet som sigte, at kursisterne opn r viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, s de kan blive deltagende og ydende medborgere p lige fod med samfundets vrige borgere . Medborgerskabsdelen kommer hermed til at fremst som undervisning i det formelle politiske og juridiske system samt undervisning i en bestemt etos-fortolkning af dansk kultur, religion og historie 1 . I sin kerne drejer medborgerskab sig om reglerne for medlemskab og tilh rsforhold til et politisk f llesskab, men har den dobbelthed i sig b de at have en politisk-juridisk og en kulturel-identitetsm ssig side. Demokratiets borgere m n dvendigvis ogs f le et identitetsm ssigt tilh rsforhold til samfundets f llesskab. Det bliver derfor vigtigt p sprogskolerne og i andetsprogsundervisningen at medt nke de inkluderende og identitetsm ssige aspekter af medborgerskabet, herunder emner, der har med etik og religion at g re.
Den aktuelle anvendelse af medborgerskab i folkeskolen derimod ligger i forl ngelse af skolens mange rige tradition for demokratisk dannelsest nkning og knytter an til folkeskolens form lsparagraf, stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor v re pr get af ndsfrihed, ligev rd og demokrati . Af paragraffen fremg r, at der i folkeskolen ikke blot skal undervises i demokrati, kundskab om demokrati , undervisningen skal ogs finde sted som en indf ring i demokratiets v rdier og spilleregler, demokrati som livsform . Det betyder, at eleverne skal g re erfaringer med deltagelse i demokratiske processer i hele skolens virke, i klasserummet, i undervisningen og i de enkelte fag.
If lge Claus Haas (2004: 201) har dr ftelserne om demokratisk dannelse dog ogs i folkeskolen indtil videre fortrinsvis taget udgangspunkt i en traditionel demokrati - diskurs baseret p en enhedskulturel forestilling. I form lsparagraffens stk. 1 st r, at eleverne skal g res fortrolige med dansk kultur og historie , en formulering, der ved sin entalsform foruds tter et monokulturelt og statisk kulturbegreb. I dag, hvor denne konstruktion er under ombrydning, m skolen derfor forholde sig langt mere markant til de flerkulturelle udfordringer.
Som et af f fag i skolens fagr kke refererer fagform let i dansk som andetsprog eksplicit til skolens form lsparagraf, nemlig i stk. 2: Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler foruds tningen for en aktiv og ligev rdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund . P trods af fagform lets hyppige referencer til dansk sprog og dansk kultur som statiske og monokulturelle st rrelser pr cis som i skolens form lsparagraf, og p trods af at eleverne foruds ttes at have egen kulturel baggrund , som tilsyneladende er forskellig fra kulturelle normer i Danmark , st r formuleringen om demokratisk dannelse alligevel centralt i fagform let. S centralt, at det m udfordre andetsprogsl reren til eksplicitte overvejelser om en medborgerskabsdidaktik. Foruds tningen for at kunne udvikle medborgerskabskompetencer er i dansk som andetsprog t t knyttet til fagets kerneomr de, sprogtilegnelse. Kommunikativ kompetence og interkulturel dialog bliver dermed de medborgerskabskompetencer, dansk som andetsprog naturligt m tage udgangspunkt i.
Interkulturel dialog og medborgerskab
I et pluralistisk samfund vil der v re mange etiske, kulturelle og religi se holdninger og v rdier p spil. Hovedudfordringen best r derfor i at kunne h ndtere det forskellige i det f lles, at anerkende pluraliteten som f lles vilk r og samtidig fastholde grundl ggende idealer om frihed, lighed og ligev rd. En ben interkulturel dialog m st centralt i skolens medborgerskabsundervisning samtidig med, at det er vigtigt at holde sig for je, at dialogen har en bestemmelse, nemlig en retning mod det f llesskabsopbyggende. Dialog skal b de f re til inklusion og anerkendelse af de mange stemmer, men den skal ogs b je stemmerne ind mod hinanden til f lles l sninger og til afg relser af v sentlig betydning i forhold til f llesskabets fortsatte opretholdelse. I bogen Kulturm der og religion formulerer Safet Bectovic det s ledes: Etniske og kulturelle forskelle kan kun v re til gavn for et samfund, hvis man p forh nd bliver enige om f lles politiske spilleregler og principper . (Bectovic 2004: 199) Interkulturel dialog set fra et medborgerskabsperspektiv drejer sig om samtalen i det offentlige rum og om opbygning af det f lles gode liv .
Dialog som aktivitet, kontekst og ideal 2
Dialog har flere aspekter, der kan indt nkes i sprogundervisningen. Dialog kan anskues som aktivitet og metode, som holdning, som kontekst og som ideal. Som aktivitet og metode tager dialog udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og har som foruds tning, at sprogtilegnelse bedst tilgodeses ved en kommunikativ undervisning. Sprogundervisning handler om at g re eleverne til kommunikative akt rer i f llesskabet, hvilket indeb rer, at undervisningen f rst og fremmest m benytte sig af dialogisk metode, hvor eleverne f r mulighed for at bruge sproget s meget som muligt. Og vigtigt er her, at eleverne f r gjort erfaringer med, at sproget st r til forhandling samt m fortolkes i den kontekst, det formuleres i.
Dermed har dialog netop med holdning at g re, med vilje og evne til at udtrykke egne synspunkter, men ogs evne til at lytte og inddrage andres synspunkter. Eleverne skal synligt og h rligt bekr ftes i, at b de deres og andres baggrunde, forst elser og fortolkninger er repr senteret i gruppens, klassens og skolens f llesskab. Hermed f lger b de anerkendelse af den enkelte samt anerkendelse af den anden , og oplevelsen af at h re til det f lles underst ttes.
I forl ngelse heraf drejer dialog som kontekst sig om den samtale, der f res i det omgivende samfund s vel inden for som uden for skolen, i lokalsamfundet og p nationalt og globalt niveau. I et medborgerskabsperspektiv handler dialog som kontekst om oparbejdelse af kommunikative f rdigheder i at indg som akt r i det offentlige rum, at turde give sin mening til kende, at forst og fortolke, hvad der foreg r i skolens og det omgivende samfunds politiske og kulturelle sf re og f erfaringer med, at f llesskab vokser ud af dialog, hvor b de kultur og f lles historie skabes og omskabes som grundlag for tilh rsforhold og medborgerskab.
Dialog som ideal handler om de v rdier, der danner udgangspunkt for den demokratiske samtale, vilje til at begrunde sine synspunkter, lade sig p virke af bedre argumenter, tolerance og respekt over for andres synspunkter, nske om fredelig l sning p forskelligheder, vilje til kollektive aftaler. I det hele taget dyder, der skal l res ved velse og ikke blot i teorien. I overvejelser over idealer er det hensigtsm ssigt at skelne mellem procedurale v rdier, det vil sige v rdier, man gennem dialog og forhandling er kommet til enighed om - og s v rdier, der ikke st r til forhandling, nemlig de fundamentale v rdier, som menneskerettighederne og demokratiet hviler p : lighed, ligev rd og frihed.
Dansk som andetsprog og medborgerskabsundervisning
At t nke dialog b de som aktivitet, metode, holdning og kontekst, men ogs eksplicit som ideal og v rdi vil fremme udvikling af medborgerskabskompetencer hos eleverne. Den p dagogik, der er forbundet med sprogundervisning, giver gode muligheder herfor b de i form af udvikling af sproglige og kommunikative udtryks - f rdigheder p andetsproget og i forhold til inddragelse af elevernes modersm l som et komparativt sprogligt udtryk. At v re tosproget er en resurse i denne forbindelse, og evnen til at se og sprogligg re f nomener ud fra en flerperspektivisk virkelighed er naturligt til stede i et mangesproget klasserum og m fremmes som s rlig produktiv og gavnlig i udviklingen af medborgerskabskompetencer.
Medborgerskabsundervisning indbefatter (mindst) tre dimensioner 3 , literacy (her specielt: politisk viden), values (indsigt i v rdier tilknyttet demokratiet) og skills (f rdigheder i og erfaringer med at indg i demokratiet). Viden om samfund og demokrati h rer i folkeskolen fortrinsvis til samfundsfagsundervisningen, mens de to vrige og ikke mindst sidstn vnte, f rdighedsdimensionen, b r varetages af alle fag - ikke mindst af sprogundervisningen, b de fremmedsprogsfagene, modersm lsfaget dansk og dansk som andetsprog. P mange m der er de kommunikative metoder i sig selv demokratiske. I sprogundervisningen bliver eleverne j vnligt stillet over for opgaver, hvor de skal tale, lytte, dr fte og l se opgaver parvis eller i grupper, og hvor der er frie muligheder for at udtrykke holdninger og dermed formulere og udvikle egne v rdier og nye m der at t nke p . Diskussion, dr ftelse og forhandling fordrer samarbejde og mod til at deltage i den f lles dr ftelse samt evne til at l se konflikter, hvor de m tte opst . Opm rksomhed og yderligere fokus p aktiviteter, som befordrer denne form for sproglig forhandling og refleksion, vil sk rpe udviklingen af medborgerskabskompetencer.
Ogs ind velse af n glev rdier forbundet med den demokratiske samtale er centralt for medborgerskabsundervisning. Hvad enten det drejer sig om pararbejde, gruppearbejde eller diskussioner p hele klassen, er det vigtigt, at l reren indtager en position, der insisterer p nogle grundprincipper med udgangspunkt i de fundamentale menneskerettigheder. Dermed sikres, at eleverne, n r de giver udtryk for holdninger og uenigheder, er produktive og ikke destruktive.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents