Tosprogede og dansksprogede
58 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Tosprogede og dansksprogede

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
58 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Modersmalsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pAedagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmalsundervisning skal fremover vAere et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foraret 2002 fra centralt hold. Folgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af okonomiske grunde - bestemte sig for ikke lAengere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog ogsa udmeldt, at regeringen ville stotte en indsats inden for modersmalsundervisningen i forskolealderen med et ar. De analyser, der gennemfores i denne bog, hvor der ogsa sammenlignes med Sverige, peger pa, at der er en rAekke omrader, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lAegger dermed op til debat om en Aendret indsats.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 juillet 2003
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247398
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0067€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Niels Egelund
Tosprogede og dansksprogede
- forskelle mellem faglige og sociale f rdigheder for 15-16 rige unge
Danmarks P dagogiske Universitets Forlag
Forord
Denne rapports forfatter blev i sommeren 2002 inspireret til at f kortlagt, hvad PISA-unders gelsen kunne sige om forskellene p elever fra hjem, hvor der tales dansk, og fra hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk.
I lyset af det stigende antal b rn og unge i Danmark, med anden etnisk baggrund end dansk, if lge den seneste statistik var det i 2000/2001 9,1% af samtlige elever i folkeskolen, en stigning der ligger 3,5 procentpoints over tallet fra 1990, er det naturligvis en oplagt problemstilling at f belyst disse b rns og unges kundskaber, og interessen er ikke blevet mindre af, at OECD s seneste publikation i serien Education at a Glance peger p , at Danmark tilsyneladende har sv rere ved at integrere tosprogede end andre lande i OECD.
Det skal bem rkes, at der - naturligvis - i forskellige lande kan v re forskellige opfattelser af, hvorledes integrationsprocesser skal h ndteres. Det er i denne forbindelse vigtigt at v re opm rksom p , at man i Danmark har valgt en model, som g r p , at et sprogskift til dansk b r finde sted s tidligt som muligt, hvad der bl.a. h nger sammen med, at undervisningssproget i Danmark er dansk.
Der har is r i de seneste r v ret interesse for at kortl gge den nuv rende viden er om, hvad der fremmer integration og hvad der ikke fremmer integration, og der er i 2002 kommet i hvert fald fire publikationer, som alle dels peger p omr der, hvor der med relativt stor sikkerhed er gevinster at hente, ligesom der peges p omr der, det er vigtigt at f belyst yderligere.
Fra centralt hold bestemtes det sidst p for ret 2002, at beslutninger om modersm lsundervisning fremover skulle v re et kommunalt anliggende, hvorp et flertal af kommuner, ikke mindst af konomiske grunde, bestemte sig for ikke l ngere at tilbyde denne undervisning. En af begrundelserne fra undervisningsministeriel side var, at forskningen ikke havde kunnet levere entydige beviser for denne undervisnings effekt, hvad en v sentlig del af de danske forskere, som har besk ftiget sig med tosprogsproblemer, ikke var enige i. Dermed blev modersm lsundervisningen et kontroversielt emne i den politiske og p dagogiske debat. Samtidig pegedes fra centralt hold p , at man ville st tte en indsats i retning i f rskolealderen med t r.
Der er naturligvis mange sp rgsm l, der tr nger sig p , og derfor er det s rdeles n rliggende at se n rmere p PISA-data, hvad man ogs er i f rd med i Sverige. Man skal imidlertid v re opm rksom p , at PISA-unders gelsen ikke er udformet specifikt med henblik p at besvare sp rgsm l om de tosprogedes s rlige situation, men er en unders gelse til belysning af samtlige unges forhold i relation til livsf rdigheder . Derfor vil der n dvendigvis v re forhold, som ikke kan belyses, ligesom kortl gning af andre forhold vil v re beh ftet med en vis usikkerhed, idet andelen af tosprogede i unders gelsen kun udg r 6,3%. Videre g lder, at datamaterialet ikke rummer differentierede oplysninger om, hvad tosprogethed d kker over.
Analysen vil derfor - som megen anden forskning - efterlade flere sp rgsm l end der er blevet belyst, og der vil v re nok at tage fat i fremover.
Undervejs i processen er en r kke forskere p DPU blevet konsulteret for at sikre, at s mange omr der af betydning som muligt blev belyst. Det drejer sig om: professor Anne Holmen, lektor Christian Horst, forskningsassistent Jette Kofoed, lektor J rgen Chr. Nielsen og adjunkt Dorthe Staun s.
Det skal pointeres, at ingen af de n vnte DPU-forskere er ansvarlige for denne publikations konklusioner, som udelukkende forfatteren st r inde for.
Niels Egelund Marts 2003
Tidligere viden p omr det
Der er over de seneste ti r foretaget flere sammenfattende analyser af omr det tosprogethed og multikulturalitet. Der foreligger to analyser, hvor hovedsigtet er p skolen (Just Jeppesen, 1993 og Moldenhawer, 2002), og analyser, hvor fokus er et bredere samfundsm ssigt perspektiv (fx Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration, 2002). Videre g lder, at OECD (2002) i sin publikation Education Policy Analysis har set p , hvilke erfaringer der foreligger. Endelig skal n vnes, at Danmarks P dagogiske Universitet har udgivet et baggrundsmateriale best ende af syv papers fra en konference i efter ret 2002 om Modersm l og andetsprog (Horst, 2002). Oven i dette kommer en omfattende longitudinel analyse (forl bsunders gelse), som bl.a. bygger p data fra Danmarks Statistik (Jakobsen og Smith, 2002).
Den tidligste analyse udg res af en rapport fra Socialforskningsinstituttet (Just Jeppesen, 1993) med titlen: Skolen - en n gle til integration? . Form let med denne var at beskrive forskellige synspunkter, der havde v ret fremme i debatten, med sigte p at nuancere denne og at fremme en mere konstruktiv dialog. Noget af det, der fremh vedes, var is r sp rgsm let om, hvilken betydning en h j eller lav koncentration af etniske minoriteter i klasserne har for elevernes tilegnelse af dansk og for deres skolegang og sociale liv i det hele taget.
Rapporten viste, at der fandtes en sprogstrid mellem de akt rer, der gik ind for at etniske mindretalselever placeres i sproggrupper, hvor tosprogede l rere sigter mod en kontinuerlig tosproglig udvikling, og de akt rer, som mente minoritetselever b r placeres i almindelige klasser, helst i et begr nset antal, af hensyn til deres tilegnelse af gode kundskaber i dansk.
Moldenhauer (2002) har udarbejdet notatet Skolen - en n gle til integration af etniske minoritetsb rn , udf rt ved AMID, Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Dette notat analyserer den forskningsbaserede viden der foreligger, og g r det ud fra en bredere indfaldsvinkel end de sprogvidenskabsfunderede tilgange, der har haft st rst dominans. Sociologisk orienterede minoritets/majoritetssynsvinkler dominerer mindre, men synes i v kst, bl.a. i en del ph.d. stipendiaters arbejde, hvor ogs skolens rolle som samfundets socialiserings- og sorteringsmekaniske fremh ves (fx Kofoed, 2003 og Staun s, 2003).
En v sentlig konstatering i notatet er, at man selv med den omfattende nordiske forskning i andetsprog, interkulturel p dagogik, kodeskift, modersm lsundervisning, tosprogede indskolingsordninger og brug af tosprogede l rere i det ordin re skolesystem stadig - i hvert fald i Danmark - opfatter flerkulturalitet som et almindeligt vilk r i den rummelige skole. Med andre ord, at den flerkulturelle rummelighed ikke s ttes som en s rlig dagsorden, men blot er et led i skolens almindelige rummelighed over for den naturlige variation i foruds tninger og potentialer, herunder forskellige grader af funktionsneds ttelser.
Det p peges, at der er behov for at ndre fokus, og den flerkulturelle rummelighed m i fremtiden studeres i sammenh ng med, at etniske minoriteter er uj vnt fordelt p landets skoler og tillige uj vnt fordelt i boligomr der med relativt mange minoritetsborgere. Det er herunder tankev kkende, at i s danne omr der bliver nogle skoler ved med at v re hvide skoler (ikke mindst en del frie skoler - for de frie skoler g lder samlet, at andelen af tosprogede i 2000/2001 ligger p 10,0%, en andel der ikke afviger betydeligt fra folkeskolen), underforst et at minoritetselever ikke udg r majoriteten, bl.a. fordi socialt opadstigende majoritets- og minoritetsfor ldre s ger til skoler med relativt f elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det er derfor helt n dvendigt at unders ge positive og fremadrettede eksempler p kulturelt rummelige skoler, som yder en indsats for at tilbyde alle elever, uanset kulturel, sproglig og socio konomisk baggrund, en ligev rdig, inspirerende og fagligt udfordrende skolegang, som kan trodse tendensen til lokale borgeres manglende integrationsvilje.
Det n vnes videre, at forskningen p dansk grundlag ikke, som i Sverige, har unders gt den flerkulturelle skole p et filosofisk grundlag, og herunder har unders gt forholdet mellem grundl ggende f lles v rdier og s rlige v rdier inden for rammerne af skolens virksomhed (Gerle, 1999, Moldenhawer, 2001, Nordenbo, 1998, Nordheden, 1997, Otterbeck, 1996, Roth, 1998). Meget tyder p , at forholdet mellem f lles v rdier i samfundet om demokrati, medborgerskab, personlig lighed, frihed og autonomi, herunder h ndteringen af forskellige religi se holdninger og praktikker er s rdeles vigtige for folkeskolens kulturelle rummelighed. N r der ikke tages h jde for dette, vil skolen v re pr get af et ensidigt integrationsbegreb, som g r at man kommer til at overse den forn gtelse af hverdagsracismen, der er en del af den danske skolehverdag (R gilds, 2002).
Konklusionen bliver, at den flerkulturelle skole bedst studeres gennem komplement re studier af praksis og betydningsdannelse, p s vel mikrosom makroplan, lingvistisk, kulturanalytisk og uddannelsessociologisk. Det munder ud i en r kke problemstillinger, som b r belyses:
Hvilken integrationsforst else og retorik formidles i skolens selvforst else og praksis, og hvordan reagerer forskellige grupper af elever p disse?
Hvilken sammenh ng er der mellem skolens konstruktion af ligheder og forskelle og objektive forskelle i status, position og muligheder blandt eleverne?
Hvilken rolle spiller skolen i forskellige elevers sociale mobilites- og reproduktionsstrategier, og hvorledes p virkes disse strategier for minoriteter af de translokale, transkulturelle og transnationale netv rk, de indg r i?
Hvordan kan vi tale om folkeskolen som en identitetsskole, og hvad betyder det for forskellige elevers muligheder for at positionere sig p den ene side, og danne identiteter der kan anerkendes p den anden side?
Et team af forskere under ledelse af professor Ulf Hedetoft, Aalborg Universitet, og forskningschef Hans Hummelgaard, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark gennemf rt en kortl gning af integrationsforskningen fra ca. 1980 til 2002. Hovedv gten er langt p den danske forskning, idet der ogs er udblik til og sammenlignende perspektiver i lyset af tilsvarende international forskning. Rapporten er udgivet af Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration (2002).
I denne rapport er der samlet erfaringer, som er afrapporteret under syv hovedomr der:
1. Arbejdsmarkedet
2. Sprog og uddannelse
3. Bos tning
4. Kontakten mellem etniske minoriteter og den danske majoritetsbefolkning
5. Normer og v rdier i kulturm det
6. Etniske minoritetsb rn og -unge
7. Kommuners og amters integrationsindsats p social- og sundhedsomr det
De v sentligste resultater i indev rende sammenh ng vedr rer punkterne om arbejdsmarkedet og ikke mindst sprog og uddannelse, men der er ogs andre elementer af betydning.
Rapporten konkluderer om integrationen p arbejdsmarkedet, at indvandrerne er d rligt integreret p arbejdsmarkedet, og at dette forhold i vrigt er mere problematisk i Danmark end i mange andre lande. Man har masser af statistikker om graden af integration, mens der er mindre viden om rsagsforholdene. Det kan dog med stor sikkerhed konkluderes, at uddannelse har stor betydning for, om indvandrere kan f arbejde - mens diskrimination tr kker i den anden retning.
Med hensyn til uddannelse konstaterer rapporten, at der stort set i den eksisterende forskning har v ret manglende viden om den uddannelse, indvandrere har fra deres hjemland, ligesom der ikke er d kkende oplysninger om sprogkundskaber. Det ligger klart, at mange indvandrere har for d rlige danskkundskaber. Med hensyn til danskkundskaber har Rockwool-fondens unders gelser (Larsen, 2000) bidraget v sentligt, idet man viser, at uddannelses- og erhvervsforhold i hjemlandet har nogen betydning for indvandrernes danskkundskaber, ligesom opholdstiden i Danmark har betydning. Alder ved indvandring har ogs betydning, ligesom der er en positiv effekt af kontakt med danskere - og negativ effekt ved at bo i kvarterer med h je andele af indvandrere. Ogs Mehlbye m.fl. (2000) og Mehlbye (2002) peger p , at den sociale arv har stor betydning (ogs ) i indvandrermilj er, hvad der kalder p en tydeligere r dgivningsindsats over for for ldre.
I vrigt peges p , at der i den danske befolkning er tvetydige holdninger til indvandrere og flygtninge.
Rapporten fokuserer p , hvordan etniske minoritetsb rn og -unge lever i danske institutioner, og hvordan institutionerne som s dan bliver multikulturelle projekter. Hvad opdragelsesm nstre ang r findes der tydelige forskelle, idet minoritetsm dre synes at opdrage strengere , bl.a. med v gt p ansvarlighed og lydighed, mens der l gges mindre v gt p selvst ndighed (dokumenteres i Jeppesen og Nielsen, 2001, og Andersen, 1991). Det er kendt viden, at etniske minoritetselever klarer sig d rligere end danske elever i folkeskolen. Nielsen (2002) n vner, at der foreligger megen teoretisk og praktisk viden om, hvorledes l seundervisningen kan g res bedre, men at der er brug for en opkvalificering af de eksisterende muligheder, herunder en sikring af at undervisningen i h jere grad tilpasses de enkelte elevers foruds tninger og potentialer. Bl.a. Mehlbye m.fl. (2000) finder, at minoritetsb rn bruger mere tid til lektier og er mere positive over for disse, og at de oplever at f mere hj lp af l rerne end danske elever, ligesom de er gladere for at g i skole. Modsat finder Nielsen (2000), at minoritetselever sj ldnere f r specialundervisning end danske elever - selv n r de har samme (d rlige) standpunkt. Betydningen af modersm lsundervisning har givet anledning til en del debat i Danmark, hvor denne undervisnings betydning, som den fandt sted p unders gelsestidspunktet i sidste halvdel af 1990 erne, ikke har kunnet klarl gges sikkert, mens der er peget p udenlandske unders gelser, som synes overbevisende (Holmen, 2002).
I publikationen Education Policy Analysis (OECD, 2002) har man set n rmere p , hvilke erfaringer der er i forskellige medlemslande med hensyn til b rn med anden etnisk baggrund. Helt overordnet g lder, at man anbefaler en tidlig introduktion til opholdslandets sprog og kultur, hvorefter man ser p hvor det b r ske, ligesom man fokuserer p , hvilke kvalifikationer det personale, som varetager disse b rns pasning og undervisning (p dagoger og l rere), b r have. Det understreges, at der skal arbejdes p de sprogbarrierer, som forhindrer indvandrer- og flygtningefamilier - samt efterkommere - i at udnytte de p dagogiske tilbud der findes, ligesom der er behov for at udvikle materialer og personalem ssige kvalifikationer. Hvad sidstn vnte ang r finder OECD, at viden om, hvorledes man arbejder i multikulturelle sammenh nge og generelt med elever med s rlige behov, ikke altid er tilstr kkelig tilgodeset i grunduddannelserne - og at megen l reruddannelse synes at v re for teoretisk og abstrakt. Det er ogs vigtigt at skabe betingelser for, at for ldre kan integreres effektivt i v rtssamfundet, at de kan komme ind p arbejdsmarkedet og at de kan f sprogkurser. Endelig n vnes, at det er vigtigt at uddanne flere l rere og p dagoger med anden etnisk baggrund, s disse kan v re elementer i det p dagogiske arbejde, som netop viser, at multikulturalitet er en almindelig og accepteret del af hverdagen.
Education Policy Analysis har et s rligt fokus p f rskoleomr det, og man fremh ver de gode erfaringer, der er med l re- og aktivitetsplaner helt nede fra vuggestuealderen, noget der p dansk grund vil opfattes som kontroversielt (hvad rapporten er helt klar over) - men som man siger: mange af de aktiviteter, der foreg r i dagpasningsomr det, g r ud fra, at b rn l rer intuitivt, n r de placeres med andre b rn i en p dagogisk institution, og det bliver let at adoptere en laissez-faire tilgang til struktur og tilegnelse af basale f rdigheder. Hvad l re- og aktivitetsplaner ang r er man meget langt fremme i Sverige (Swedish Ministry of Education and Science, 1998).
Som et godt eksempel n vnes den svenske by Rinkeby ved Stockholm, hvor 73% af beboerne er af immigrantbaggrund, og hvor der tales 50 forskellige sprog af de ca. 1.400 b rn, som frekventerer 24 b rnehaver ( f rskoler ). Et af principperne i omr dets indsats er at fremme bevarelsen elevernes modersm l ved at opfordre for ldrene til at tale det i hjemmet og ved at ans tte modersm lsundervisere, mens man opmuntrer til, at s vel det skrevne som det talte sprog bliver en del af dagligdagen. Da b rnene, n r de kommer i skole, forventes at tale svensk, udnyttes netop b rnehaven til at udvikle kompetencen i det svenske sprog. Et andet princip g r p partnerskab med for ldrene. For ldre i omr det er i mange tilf lde ikke fortrolige med normer og v rdier i det svenske samfund, men der g res en indsats for at se for ldrene som ligev rdige og for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til b rnehaverne, som anerkender og l rer b rnene om etniske traditioner.
Konferencen Modersm l og andetsprog (Horst, 2002) rummede en r kke bidrag, som belyser de integrative problemstillinger fra flere sider, herunder illustrerer hvorfor forskere med forskellig faglig infaldsvinkel og fokus kan komme uoverens p det s rdeles multidimentionelle felt.
Blandt de indl g, som kan fremh ves s rligt, er et bidrag fra Sverige (Skolverket, 2002). Heri citeres den viden, man har samlet i svensk forskning, hvor det p peges, at elever som kontinuerligt har deltaget i modersm lsundervisning (i mods tning til elever der ikke har modtaget denne undervisning), er kendetegnet ved, at de:
har h jere karakterer i svensk, engelsk og matematik
behersker svensk bedre
oplever st rre tryghed og bedre trivsel i skolen
behersker abstrakte begreber bedre
l rer mere om det nye land og at undervisningen udg r en bro til integration i den nye kultur
Et andet indl g af stor v rdi er fra Cummins (2000) fra Canada. Han siger, at i skoler med mange multikulturelle elever bliver interkulturel kommunikation normen. Denne kommunikation, inden for og uden for klasserummet, er aldrig neutral med hensyn til samfundsm ssige magtrelationer, og den vil i interaktionen mellem l rere og kulturelt forskellige elever enten forst rke eller udfordre magtforholdene i det bredere samfund. Interaktionerne involverer en forhandlingsm ssig proces med hensyn til identiteter, der er forbundet med komplekse magt- og statusrelationer, som reflekterer historiske og samtidige realiteter. Empowerment, forst et som en f llesskabsbaseret skabelse af styrke, hvor elever bekr ftes i deres identitetsdannelse og for udvidet deres intellekt og kultur, bliver derfor en h j prioritet. Dette kan ogs udtrykkes mere enkelt: De enkelte l rere skal - ud over at betragte forskelligheden som en styrke - st tte eleveres sproglige form en og opfordre for ldrene til en aktiv deltagelse i skolen og deres b rns l ring. L rerne skal videre anvende arbejdsm der, som opmuntrer eleverne til at v re kritiske og s gende i l ringsprocessen.
Videre skal n vnes arbejdet fra Thomas Collier, pr senteret p konferencen. Arbejdet, som bygger p en longitudinel unders gelse over 20 r af 42.000 elever, kan kort sammenfattes i, at det er en tidskr vende og vanskelig proces at f hele sin skolegang p andetsprog. For at tosprogede elever skal have samme mulighed for et skoleudbytte som etsprogede elever skal de tosprogede have mulighed for sproglig udvikling, udvikling af kundskaber og f rdigheder samt kognitiv udvikling p begge deres sprog i et sociokulturelt st ttende milj , dels i skolen, dels i f rskoleperioden. I vrigt viser unders gelsen ogs , at det er v sentligt, at undervisningen er af h j kvalitet.
Den hidtil mest omfattende l ngdesnitsunders gelse i Danmark (Jakobsen Smith, 2002), baseret p unge f rstegenerationsefterkommere fra indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og ex-Jugoslavien, viser, at kun 26% af de tyrkiske b rn og unge fra den f rste generation af indvandrere, der er opvokset i Danmark, har f et en uddannelse, n r de er blevet 28-36 r. Til sammenligning g lder, at 68% af de danske unge i samme alder har f et en uddannelse. For efterkommerne fra Pakistan og Ex-Jugoslavien er det s ledes, at knap 55% har f et en uddannelse. For de tyrkiske efterkommere er det karakteristisk, at der er en h j drop-out rate fra uddannelsessystemet, hvad der synes at h nge sammen med d rlige sproglige f rdigheder p dansk, med et lavt uddannelsesniveau for for ldrene - is r p m drene side - samt en tidlig alder for indg else af gteskab. For efterkommere fra Pakistan g lder, at der er en meget mere positiv holdning til uddannelse blandt for ldrene, et forhold der sammen med et bedre uddannelsesniveau for for ldrene og en h jere alder for indg else af gteskab ogs g r sig g ldende for efterkommere fra Ex-Jugoslavien. Unders gelsen finder ingen sammenh ng med, i hvilken grad de unge har modtaget modersm lsundervisning.
P grund af de d rlige resultater for de tyrkiske efterkommere er det s rligt interessant, at hele 70% af deres for ldre kom fra fjerntliggende landsbyer eller fra fjerntliggende landomr der i hjemlandet, at de som regel ikke havde nogen uddannelse, at de ikke tilskyndede deres b rn til at tage en uddannelse, at de tilskyndede b rnene til at indg tidligt gteskab, og at de fastholdt traditionen med at lade b rnene gifte sig med en gtef lle fra hjemlandet.
Forskerne bag unders gelsen peger p , at de investeringer, der hidtil er gjort i det danske uddannelsessystem, ikke er sl et tilstr kkeligt igennem, og at vi st r over for at f en ny underklasse i Danmark, hvorfor det er n dvendigt at informere indvandrerfamilierne om n dvendigheden af uddannelse, at ge indvandreres og efterkommeres sprogkundskaber i dansk og at s ge at ndre gteskabsm nstre.
Vi st r dermed alt i alt med en del viden, f rst og fremmest om sprogkundskabers betydning og om for ldreholdninger til uddannelse, men der er stadig mange hvide pletter p landkortet. Der, hvor PISA-data kan hj lpe til, er med hensyn til at vise spredningen i l sekundskaber blandt tosprogede i forhold til dansksprogede p det tidspunkt i deres liv (15- rs alderen), hvor de st r over for at v lge ungdomsuddannelse. Ligeledes kan PISA pege p , hvilken sammenh ng der er med en lang r kke demografiske variable, hvilken sammenh ng der er med nogle skolevariable, og sidst men ikke mindst kan PISA data belyse forskelle mellem 1. og 2. generations tosprogede, hvor der ogs vil blive kastet et blik p Sverige, hvor der - som det fornemmes af det ovenfor gennemg ede - er en r kke interessante erfaringer.
Terminologi
Der hersker en del forvirring om brugen af terminologi, n r der tales om tosprogede og om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Tidligere brugtes begrebet fremmedsproget, som imidlertid ikke l ngere er politisk korrekt og i stedet er afl st af begrebet tosproget. Ogs dette begreb er imidlertid ikke helt godt, idet det udelukkende peger p de sproglige forhold - at der tales et andet sprog i familien end dansk.
Senest er der en del der sl r p , at korrekte er at tale om personer med anden etnisk baggrund end dansk, og i denne rapport har det ogs v ret overvejet at anvendes betegnelsen etnisk danske modsat etniske andre. N r ordet etnisk t nktes brugt om dansk skyldes dette, at danskere i andre lande ogs vil v re tosprogede, og at etnicitet derfor er et relativt sp rgsm l i relation til det sted, hvor man lever, og is r til om man tilh rer en majoritet eller en minoritet.
Fordelen ved at bruge betegnelserne etniske danske og etniske andre vil ogs v re, at fokus tages v k fra sproget og i stedet kommer til at d kke alle de aspekter, der er ved at udg re et mindretal - i dette tilf lde et etnisk mindretal. Et andet mindretal er fx de unge, der har modtaget eller modtager specialundervisning, ligesom unge med d rlige l sef rdigheder kan siges at udg re et mindretal - nogle der er anderledes end de fleste.
Samtidig er der, fx fra Danmarks Statistik, kommet andre betegnelser frem, hvor man taler om indvandrere og flygtninge om de personer, der er kommet til Danmark som led i en indvandring eller som flygtninge, og som derfor er nytilkomne. For efterkommerne af indvandrere og flygtningen er for f rstn vnte kategori ofte brugt betegnelsen 2. generationsindvandrere, idet man f r sidstn vnte oftest vil antage, at enten har de f et tildelt indvandrerstatus, hvorefter b rn f dt i Danmark vil v re 2. generationsindvandrere, eller ogs vil de v re returneret til deres hjemland.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents