357 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Dansk forskningspolitik efter artusindskiftet

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
357 pages
Danish

Description

Dansk forskningspolitik var i det 20. arhundrede prAeget af kontinuitet og pragmatisme. I det nye artusind har det dog langtfra vAeret tilfAeldet, da sa godt som alle forskningspolitikkens hovedelementer er blevet reformeret, og splid, tvivl og brud er blevet en fast bestanddel af den danske forskningsverden.Hovedarsagerne til den markante forandring er, at forskning i stadig stigende grad fremhAeves som en afgorende faktor for Danmarks globale konkurrencekraft og velstand, og at en rAekke bredere forvaltningspolitiske ideer er blevet introduceret pa omradet. Denne udvikling har pa den ene side sat videnskabens autonomi og traditionelle styringsmekanismer under pres med nye krav og oget kontrol, men er pa den anden side ogsa resultateret i storre bevillinger og mere opmAerksomhed til forskere og uddannelsesinstitutioner.Dansk forskningspolitik efter artusindskiftet tegner for forste gang et bredt, dAekkende billede af den nyere danske forskningspolitik og gennemgar reform for reform de beslutningsprocesser, der ligger bag forandringen, og de konsekvenser, som dette forskningspolitiske skift vil fa i fremtiden.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 10 avril 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244908
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0112€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

R e d i g e R e t a f K a a R e a ag a a R d o g N i e l s M e j l g a a R d A A r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l Ag
Dansk forskningspolitik
efter årtusinDskiftet
B i D r ag y D e r e Dansk forskningspolitik var i det 20. århundrede præget af
kontinuitet og pragmatisme. I det nye årtusind har det dog langtfra været
k a a r e a ag a a r D tilfældet, da så godt som alle forskningspolitikkens hovedelementer
C a r t e r B lo C h er blevet reformeret, og splid, tvivl og brud er blevet en fast
bestandl i s e D e g n del af den danske forskningsverden.
s a n n e s . h a a s e
Hovedårsagerne til den markante forandring er, at forskning i
stah a n n e f o s s h a n s e n
dig stigende grad fremhæves som en afgørende faktor for Danmarks
n i e l s M e j l g a a r D
globale konkurrencekraft og velstand, og at en række bredere
fort i n e r av n
valtningspolitiske ideer er blevet introduceret på området. Denne
j e s p e r W. s C h n e i D e r
udvikling har på den ene side sat videnskabens autonomi og
traditioe va n t h i a k . s C h M i Dt
nelle styringsmekanismer under pres med nye krav og øget kontrol,
M a D s p. s ø r e n s e n
men er på den anden side også resulteret i større bevillinger og mere
h e i D i s . p e D e r s e n
opmærksomhed til forskere og uddannelsesinstitutioner.
Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet tegner for første gang
et bredt, dækkende billede af den nyere danske forskningspolitik Dansk
og gennemgår reform for reform de beslutningsprocesser, der ligger
forskningspolitik bag forandringen, og de konsekvenser, som dette forskningspolitiske
skift vil få i fremtiden. efter
årtusinDskiftet
Dansk forskningspolitik har fra årtusindskiftet ‘‘og frem gennemgået en række afgørende
forandringer, der selv i et internatonalt perspektiv
har givet genlyd. Der har således været tale om
et reform-omfang og en forandringshastighed,
der gør, at Danmark fra at have haft status som
et lidt nølende land i forskningspolitisk
reformhenseende er kommet til at fremstå som et af
de mest forandringsivrige. Resultatet er blevet
ISBN978-87-7124-023-8
en sektor, der i mange henseender fremstår
væsentligt styrket, men som samtidig også står a midt i en række fundamentale udfordringer.
9 788771240238
Citat fra bogen
0.0 Forskningspolitik.indd 1 23/03/12 10.41Dansk
forskningspoli tik
efter årtusindskiftet
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 1 13/03/12 11.241209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 2 13/03/12 11.24Dansk
forskningspoli tik
efter årtusindskiftet
Redigeret a f
Kaare Aagaard & Niels Mejlgaard
Dansk Center for Forskningsanalyse
Institut for Statskunds kab
Business and Social Sciences
Aarhus Universitet
a Aarhus Universitetsforlag |
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 3 13/03/12 11.24Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012

Tilrettelægning: Grafsk Signs

Omslag: Jørgen Sparre

Bogen er sat med Sabon

E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling

ISBN 978 87 7124 490 8

Aarhus Universitetsforlag
Aarhus
Langelandsgade 177

8200 N

www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregivesIndhold

Foror d 7
1. På vej mod en ny forskningspolitik 11
Af Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard
2. Reformbølgen tager form 37
Af Kaare Aagaard
3. U niversitetsloven fra 2003
På vej mod konkurrenceuniversitetet? 59
Af Lise Degn og Mads P. Sørensen
4. Fra tanke til faktura 95
Af Carter Bloch og Kaare Aagaard
5 . Fo r s k n i n g s k o m m u n i k a t io n
Det tredje bens andet ben! 133
Af Niels Mejlgaard
6 . F o r s k n i n g s r å d s s y s t e me t
Tilføjelser og forskydninger 159
Af Kaare Aagaard og Tine Ravn
7 . Fu s i o n spr o c e s s e r n e
Frivillighed under tvang 195
Af Hanne Foss Hansen
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 5 13/03/12 11.248. ‘Stor ståhej for ingenting’
Den danske bibliometriske indikator 229
Af Jesper W. Schneider og Kaare Aagaard
9. Den nye forskeruddannelse
Fra mesterlære til forskerskole 261
Af Niels Mejlgaard, Mads P. Sørensen,
Heidi S. Pedersen og Sanne S. Haase
10. Internationalisering af dansk forskning 291
Af Evanthia Kalpazidou Schmidt
11. Status og perspektiver 327
Af Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard
Forfatterbiogra fer 353
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 6 13/03/12 11.24Forord

Forskningspolitikken er efter årtusindskiftet trådt frem som
et centralt dansk politikområde. Det kan afæses i antallet og
omfanget af reformer; i væksten i bevillingerne; i
mediedækningen; i ressortministeriets tyngde; og i forbindelse med
den betydning, forskningspolitikken tillægges i afgørende
politiske handlingsplaner som eksempelvis
globaliseringsstrategien.
Udviklingen baserer sig først og fremmest på forestillingen
om, at vi lever i en global vidensøkonomi, hvor Danmarks
konkurrencekraft er betinget af en højtuddannet arbejdsstyrke
og frontforskning med klare forbindelseskanaler mellem
videnskab og erhvervsliv. Det er på den baggrund, at 2000’ernes
vækst i offentlige investeringer i forskning skal forstås, og
det er med den begrundelse, at forskningspolitikere igennem
utallige initiativer og tiltag har forsøgt at knytte forskning og
samfund tættere sammen. Reformernes konkrete udtryk har
imidlertid samtidig været påvirket af en række dominerende
forvaltningspolitiske rationaler med fokus på transparens,
accountability, effektivitet, konkurrence samt resultat- og
kontraktstyring.
7
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 7 13/03/12 11.24 I kernen af transformationsprocesserne på
forskningsområdet kan der således identifceres en dobbelt
forandringsimpuls, der i stigende grad har udfordret den traditionelle
forskningspolitiks rodfæstede institutioner. Man kan tale om
fremvæksten af en ny politik-forståelse, der har fundet sin
rolle, funktion og legitimitet i såvel globaliseringsdiskursen
som ideerne bag vækst- og innovationspolitikken, men sit
faktiske organisatoriske udtryk i forsøget på at tackle disse
udfordringer i de organisationsmodeller, som blandt andet
New Public Management-bølgen har anvist.
Denne udvikling har imidlertid fundet sted inden for et felt,
der traditionelt har været præget af autonomi og
kontinuitet, og hvor gennemførelsen af omfattende reformer snarere
har været undtagelsen end reglen. Ikke mindst derfor har
forandringsomfanget og forandringshastigheden efter
årtusindskiftet også udløst højlydte diskussioner og langvarige
konfikter såvel internt i forskningssystemet som mellem det
offentlige forskningssystems aktører og forskellige eksterne
interessenter. Hvor der på den ene side argumenteres for, at
der målt i midler, ansatte, institutioner, relationer,
medieomtale og politisk betydning kan tales om en markant styrket
sektor, fremføres det på den anden side også, at den konkrete
udmøntning af denne vækst har trukket en række nye udfor -
dringer med sig og samtidig har sat en række traditionelle
karakteristika ved det offentlige danske forskningssystem
under pres. Med fere midler er der naturligt fulgt fere og
højere krav, men det er krav, der i mange tilfælde fremstår
multidimensionelle og indbyrdes konfiktfyldte, og som
udfordrer nogle af forskningens grundlæggende institutioner.
Selvom såvel udviklingen som helhed som udmøntningen
af de enkelte delreformer gennem 2000’erne har haft både
akademisk og politisk bevågenhed, har det samtidig været
karakteristisk, at både beslutningsprocesserne og
konse8
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 8 13/03/12 11.24kvenserne har været mangelfuldt beskrevet og analyseret.
Dermed har forudsætningerne for en kvalifceret debat om
udviklingen sjældent været til stede. Det er ligeledes
karakteristisk, at det ikke har været forsøgt at tegne et
helhedsbillede af forandringerne, deres indbyrdes relationer, og de
bagvedliggende forandringsimpulser, der kan genfndes på
tværs af lande. Med denne bog er det hensigten for første
gang at fremstille de forandringer, der har præget dansk
forskningspolitik efter årtusindskiftet, i sammenhæng. Det
sker ved både grundigt at gennemgå de enkelte delelementer
i forandringsprocesserne og ved at vise, hvordan disse
delementer føjer sig sammen til et helhedsbillede med en række
gennemgående karakteristika.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem medarbejderne
ved Dansk Center for Forskningsanalyse ved Institut for
Statskundskab, Aarhus School of Business and Social Sciences,
Aarhus Universitet samt med et enkelt gæstebidrag fra
professor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet. Dansk Center for Forskningsanalyse er et
tværvidenskabeligt center med en række forskningsprojekter ,
der koncentrerer sig om forsknings-, innovations- og univer -
sitetspolitik, og dermed bidrager til både den teoretiske og
empiriske forskning inden for fagfeltet. Centret er kendetegnet
ved sin tværfaglige profl, der både kombinerer forskellige
samfundsvidenskabelige og humanistiske
forskningsdiscipliner og en bred variation af forskningsmetoder. Med afsæt i
dette arbejde belyser denne bog såvel forskningspolitikkens
aktuelle situation som de historiske udviklinger, der har ført
hertil. Bogen formidler på denne måde allerede eksisterende
studier , samtidig med at der åbnes nye forskningsperspektiver
og præsenteres nye data, og den tilvejebringer dermed en unik
og bredt dækkende samlet fremstilling af dansk
forskningspolitiks nyere udvikling.
9
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 9 13/03/12 11.24Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for støtte til
bogudgivelsen (sagsnr.: F-2009-FLS-4-26) samt til Stefan K. - Lar
sen for bistand med redigering og opsætning.
Kaare Aagaard & Niels Mejlgaard
Aarhus, december 2011.
10

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 10 13/03/12 11.241. På vej mod en ny forskningspolitik

Af Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard
Forskningspolitikken, der historisk har spillet en perifer rolle
blandt de politiske sagområder, er i det seneste årti trådt
markant frem på den danske politiske scene. Årsagen er først
og fremmest, at forskning betragtes som en afgørende faktor
for Danmarks globale konkurrencekraft, vækst og velstand.
Siden årtusindskiftet er der derfor med slagkraftige slogans
og brede politiske forlig gennemført en kæde af reformer ,
der har forandret store dele af forskningssektorens formelle
strukturer. Blandt de mange nye tiltag og tendenser kan der
særligt peges på:
• Oprettelse af et nyt super -ministerium, der eksplicit har
sammenkoblet forsknings- og innovationspolitikken.
• Vedtagelse af en ny universitetslov , der gennemgribende har
gjort op med hævdvundne kollegiale ledelsestraditioner.
• Intensivering af det offentlig-private forskningssamarbejde
med en række initiativer, der har sigtet mod at åbne de
offentlige vidensinstitutioner mod erhvervslivet.
• Forøgelse og forandring af den traditionelle forsknings -
kommunikation for ad denne kanal at øge
videnssprednin11
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 11 13/03/12 11.24gen til befolkningen og herigennem styrke legitimiteten af
de offentlige forskningsinvesteringer.
• Udbygning og reformering af forskningsrådsstrukturerne,
hvor der til de traditionelle disciplinbaserede
forskningsråd er blevet tilføjet en stribe nye, strategisk orienterede
fnansieringskanaler.
• Fusionering af universiteter og sektorforskning, der har haft
til hensigt at skabe større og mere internationalt - konkur
rencedygtige institutioner.
• Reformering af basisbevillingssystemet, hvor der med
forøget vægt på performance-indikatorer sigtes mod at
forbedre både kvalitet og produktivitet i den offentlige
forskning.
• Intensivering af forskeruddannelsen, hvor der både har
været tale om en standardisering og formalisering af for -
løbene samt om mere end en fordobling af ph.d.-optaget.
• Acceleration af internationaliseringsbestræbelser , hvor en
række initiativer har søgt at sikre en højere grad af inter -
national udveksling af både viden og personer.
I forskningens verden er hver en sten med andre ord blevet
vendt i 2000’erne – og det er sket i en proces, der i stigende
grad har presset videnskabens traditionelle rationaler,
autonomi og interne styringsmekanismer med nye krav og nye
former for kontrol. Der har imidlertid ikke kun været tale om
nye krav, nye opgaver og nye former for kontrol, men også
om markant voksende bevillinger og stadigt stigende positive
forventninger til forskningens samfundsmæssige betydning.
Både internt i forskningssystemet, blandt de samfundsmæssige
interessenter omkring forskningen og i det politiske system
har der således fra årtusindskiftet og frem været enighed om
behovet for væsentligt forøgede investeringer i forskning og
udvikling, såvel i den offentlige sektor som i erhvervslivet.
Afsættet har her først og fremmest været Europarådets
stra12
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 12 13/03/12 11.24tegiske målsætning om at gøre EU til verdens mest
dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi inden
2010 og den afedte ‘Barcelona-erklæring’, der lancerede en
mere konkret opskrift på at nå målet: at medlemslandene skal
bruge mindst 3 % af bruttonationalproduktet på forskning
og udvikling. De voksende forventninger til, at
vidensinstitutioner skal levere samfundsmæssig relevant forskning er
således gået hånd i hånd med voksende offentlige
investeringer i forskningen.
De forandringsprocesser, der har kunnet observeres i
Danmark, er imidlertid ikke kun knyttet til perioden efter
årtusindskiftet. De skal i en række henseender snarere ses som en
foreløbig kulmination på en udvikling, der for alvor begyndte
at tage fart i løbet af 1980’erne, og som siden kontinuerligt
har taget til i styrke. De første ansporinger kom blandt andet
med den budgetreform, der i 1981 formelt ophævede den
automatiske sammenknytning af forsknings- og
uddannelsesbevillinger på universiteterne, og senere med introduktionen
af den række store strategiske forskningsprogrammer, der fra
midten af 1980’erne og knap et årti frem kom til at spille en
dominerende rolle i forskningspolitikken. I 1990’erne
fortsatte udviklingen med vedtagelsen af en ny universitetslov, der
skulle styrke institutionernes ledelses- og
prioriteringskapacitet; med oprettelsen af det første egentlige
forskningsministerium; med udarbejdelsen af en national forskningsstrategi;
samt med anvendelse af udviklingskontrakterne som et nyt
ministerielt styringsinstrument (Aagaard 2011).
Ikke desto mindre er forskningspolitik i det mindste frem
til årtusindskiftet traditionelt blevet betragtet som ‘langsom
politik’, hvor der på det politisk-administrative niveau har
været langt fra problemerkendelse og løsningsformulering
til faktisk beslutningstagning, og hvor det komplekse
forskningssystem traditionelt har gjort implementeringsvejene
vanskelige og lange, med rig mulighed for implementeringsfejl
13
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 13 13/03/12 11.24og afkoblinger undervejs (Foss Hansen 2002; Mejlgaard &
Aagaard 2009). Af den grund var de sidste årtier af det 20.
århundrede i mange henseender præget mere af kontinuitet
end af forandring. Som vi vil vende tilbage til i denne bogs
afsluttende kapitel, skal en del af forklaringen på
vanskelighederne ved at gennemføre afgørende forandringer i perioden
frem til årtusindskiftet formentlig fndes i tilstedeværelsen af
en række centrale veto-aktører på både ministerielt niveau,
institutionsniveau og forskningsrådsniveau. Disse aktører
medvirkede, som bærere af traditionelle forskningspolitiske
ideer, i vidt omfang op igennem 1980’erne og 1990’erne til at
modifcere effekterne af et stadigt voksende forandringspres
(Aagaard 2011).
I det seneste årti er der imidlertid gjort op med
trægheden i forskningspolitikken. VK-regeringen kom i 2001 til
roret på et tidspunkt, hvor konstellationen af aktører, ideer
og interesser var særdeles gunstig for reform-initiativer på
det forskningspolitiske område. Allerede i 2000, altså under
den daværende socialdemokratisk ledede regering, indgik et
næsten enigt Folketing en principaftale om forskningen, der
blandt andet igangsatte et kommissionsarbejde med sigte på
at vurdere reformbehovene på forskningsområdet.
Forskningskommissionens anbefalinger fk efterfølgende
yderligere kraft i sammenfaldet med markante indspil i
debatten fra både arbejdsmarkedsparter, industri, forskningsråd,
videnskabelige institutioner og internationale organisationer .
Samlet set blev der således op mod årtusindskiftet
opbygget et kolossalt omstillingspres på forskningsområdet, der i
perioden efter regeringsskiftet i 2001 har manifesteret sig i
en veritabel kæde af reformer gennem årtusindets første årti.
Forskningspolitikken har altså ikke blot sat sig i det politiske
førersæde – den kører også af sted i højeste gear.
14

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 14 13/03/12 11.24Transnationale forandringsimpulser
At det nye årtusinds første årti blev særegent i
forskningspolitikken, skyldes imidlertid ikke blot regerings- og minister -
skiftet i 2001 og andre specifkke danske forhold. Den nye
forskningspolitik er i mindst lige så høj grad konsekvensen
af en sammenkobling af to parallelle transnationale
udviklingstræk, der siden begyndelsen af 1980’erne har opnået
større og større udbredelse i både et nationalt og et
internationalt perspektiv.
Der er tale om udviklinger, der er observeret og beskrevet
i de nordiske lande, på EU-plan, i OECD-regi og i
fremvoksende økonomier som eksempelvis BRIC-landene. Variationer
over de samme problemopfattelser og løsningsmodeller har
med andre ord gennem de seneste årtier fundet vej til politiske
dagsordener på tværs af grænser og niveauer (Ståhle 1992;
Ruivo 1994; Elzinga & Jamison 1995; Aagaard 2000).
Der er enighed om, at både OECD og EU har spillet
betydningsfulde roller i processen med at promovere og udbrede
nye forskningspolitiske ideer (Maasen 2006; Van Vught 2006;
Elzinga & Jamison 1995). OECD har således siden 1960’erne
været en ledende international aktør i formuleringen af
forsknings- og universitetspolitiske dagsordner, mens EU først i de
seneste årtier har fundet et solidt fodfæste inden for dette felt.
Særligt siden slutningen af 1990’erne er det til gengæld sket
med så stor vægt, at EU’s betydning blandt andet i lyset af
Lissabon- og Bologna-processerne nu synes at overgå OECD’s
for de europæiske landes forskningspolitiske udvikling
(Aagaard 2011).
Det er på denne baggrund siden starten af 1990’erne blevet
fremhævet, hvordan relationen mellem samfundet og
forskningen har forandret sig markant. Argumentet er kort fortalt,
at den oprindelige sociale kontrakt mellem politik og
videnskab, der var baseret på en antagelse om, at videnskabens
15
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 15 13/03/12 11.24interne kvalitetssikringsmekanismer af sig selv ville sikre et
optimalt samfundsmæssigt udbytte af den offentlige
forskning, er blevet opsagt (Bush 1945; Polanyi 1962). Den er i
stedet blevet aføst af en ny forsknings- og universitetspolitik,
der mere aktivt søger at sikre, at bredere samfunds- - og er
hvervsmæssige målsætninger forfølges (Gibbons et al. 1994;
Elzinga & Jamison 1995; Etzkowitz & Leidesdorff 1997;
Guston 2000; Benner 2001; Braun 2003).
Udviklingen baserer sig således i stigende grad på den
betragtning, at forskningen skal tilgodeses rent
bevillingsmæssigt, men at den til gengæld for en mere generøs tildeling af
offentlige midler skal levere anvendelig, ‘socialt robust’ viden,
der kan bidrage til økonomisk vækst og social udvikling i
samfundet. Det gælder ligeledes, at denne nye
vidensproduktion i højere grad end tidligere skal kunne dokumenteres
og legitimeres over for såvel det politiske system som
skatteyderne, der fnansierer driften. De nye krav fremføres
imidlertid under en samtidig fastholdelse af en række klassiske
forsknings- og universitetspolitiske ideer og tegner dermed
et billede af et område, hvor kontinuitet og forandring går
hånd i hånd (Senker et al. 1999; Foss Hansen 2000; Melander
2006; Lepori et al. 2007).
I kernen af disse transformationsprocesser kan der dermed
identifceres en dobbelt forandringsimpuls, der i de seneste
årtier i stigende grad har udfordret den traditionelle
forskningspolitiks rodfæstede institutioner. Der er således sket en
samtidig fremvækst og ekspansion af både
innovationspolitiske og forvaltningspolitiske ideer, der år for år har opnået
større og større indfydelse på det tidligere relativt autonome
forskningspolitik-område.
Forskningspolitik som et element i innovationspolitikken
Den første af disse forandringsimpulser tager udgangspunkt
i opfattelsen af vores samfund som videnssamfund, der er
16
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 16 13/03/12 11.24henvist til at opretholde sig selv i en ny global videns- og
innovationsøkonomi. Ideen om forskningens centrale rolle
i videnssamfundet, der for alvor vandt frem op igennem
1990’erne, hænger frem for alt sammen med globaliseringen
og de politiske udlægninger af, hvad den betyder, og hvad den
kræver (Kristensen et al. 2007). Man har i den forbindelse
peget på tilblivelsen af en global ‘vidensøkonomi’ (Nonaka &
Takeuchi 1995; Etzkowitz & Leydesdorff 2001) eller på
fremvæksten af ‘videnssamfundet’ (Böhme & Stehr 1986; Stehr
1994; Drucker 1994), hvori vidensproduktion og
vidensservicering er blevet de vigtigste værdiskabende aktiviteter.
Der har således været tale om en stadig stærkere
forestilling om industrisamfundets opløsning og det globale
videnssamfunds opståen i overgangen fra en nationalstatslig
industrikapitalisme til en globaliseret videns- og
innovationsøkonomi. Det forskningspolitiske felt er i denne optik blevet
til en komponent i et bredere felt, hvor industrielle, politiske
og videnskabelige institutioner og interesser er blevet vævet
tættere og tættere sammen, og hvor den offentlige forsknings
rolle og funktion i samfundet dermed er blevet redefneret
(Benner & Sandström 2000; Etzkowitz & Leydesdorff 1997;
Melander 2006: 7).
Uddannelses- og forskningssystemet udgør i dette
perspektiv et centralt element i både multinationale, nationale og
regionale innovationssystemer (Whitley 2006: 345; Edquist
2006; Lundvall 1999: 34). Organiseringen af
vidensproduktionen opfattes derfor ganske simpelt som en kanal,
hvorigennem staten fører innovations- og vækstpolitik (Mowery &
Sampat 2006: 209). I forhold til udformningen af offentlige
forskningssystemer har udviklingen med dette udgangspunkt
ført til fremvæksten af nye forskningspolitiske modeller, der
med inspiration fra blandt andet ‘Modus 2’-, ‘Triple
Helix’og innovationssystem-litteraturen er blevet promoveret af
internationale aktører som OECD og EU samt af nationale
17
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 17 13/03/12 11.24interessenter (Gibbons 1994; Etzkowitz & Leydesdorff 1997;
Lundvall 1994; OECD 1996; EU 2003).
Den fremherskende opfattelse har på denne baggrund
været, at der i stigende grad skal ske en nedbrydning af
traditionelle skillelinjer mellem videnskab, teknologi og samfund.
Den akademiske vidensproduktion skal – i det mindste i et
vist omfang – bevæge sig bort fra sin traditionelle
grundvidenskabelige, disciplinorganiserede og universitetsforankrede
form. Hidtidige barrierer mellem fag, universiteter, erhvervsliv
og det politiske system skal nedbrydes, og
forskningsresultater skal kunne anvendes og tilfredsstille sociale behov i bred
forstand. Bag forandringerne har der dermed været - et over
ordnet ønske om at skærpe og tydeliggøre forskningens
samfundsmæssige relevans og herunder ikke mindst en ambition
om at styrke teknologioverførsel og kommerciel anvendelse
af viden. Kvalitetsforskning skal således ikke længere blot
imødekomme traditionelle krav om originalitet og metodisk
stringens, men også – eller måske endda snarere – være i
stand til at løse samfundsproblemer: at sikre effektive
medicinalprodukter eller energiproduktion, at skabe vækst og
arbejdspladser eller at højne fødevarestandarden. Viden skal
ligeledes i stigende grad skabes i nært samspil mellem forskere
og brugere (Gibbons et al. 1994).
Et af de centrale begreber er med dette udgangspunkt blevet
det entreprenørielle universitet (Etzkowitz 1983; Clark 1998),
der bliver fremhævet som et nyt universitetsideal. Det nye
ideal adskiller sig først og fremmest fra det traditionelle ved
at ophøje vidensspredning til en selvstændig third mission
ved siden af universiteternes to traditionelle kerneopgaver;
undervisning og forskning.
På den baggrund har forskningspolitikken på tværs af
lande bevæget sig fra en relativt perifer og autonom politisk
position i retning af det centrale politiske maskinrum, hvor
forskningspolitikken i dag i højere og højere grad integreres
18
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 18 13/03/12 11.24med innovationspolitikken, uddannelsespolitikken,
vækstpolitikken og den generelle økonomiske politik. I en dansk
kontekst er denne bevægelse ikke mindst blevet anskueliggjort
i Regeringens Globaliseringsstrategi fra 2006.
Det er imidlertid værd at bemærke, at den
innovationspolitiske litteratur, som i vidt omfang udgør fundamentet for
denne udvikling, langtfra er entydig i forhold til at foreskrive,
hvordan forsknings- og uddannelsessystemet bør organiseres
og fnansieres for bedst muligt at udfylde sin rolle i
innovationssystemet. Der er forskellige delvist konkurrerende bud,
der peger i forskellige retninger. På den ene side peges der
på, at fri grundforskning er afgørende for at sikre stærke,
forskningsbaserede uddannelser og fri spredning af viden. Det
bagvedliggende rationale er blandt andet, at produktionen af
kandidater og ph.d.’ere stadig er det offentlige
forskningssystems væsentligste input til innovationsprocessen på de feste
områder (Martin & Irvine 1981; Pavitt 2001; Zellner 2002
& 2003; Martin & Tang 2007). I denne og andre henseender
opfattes de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner
i kraft af grundforskningsaktiviteter og den
forskningsbaserede undervisning som en vital del af infrastrukturen for den
private sektors forsknings- og innovationsindsats (Freeman
1987; Lundvall 1992; Nelson 1993).
På den anden side argumenteres der imidlertid også for, at
den voksende globale konkurrence kræver stærkere
prioriteringer af den offentlige forskningsindsats inden for særlige
vækstområder med koncentration af ressourcer på større
enheder og satsning på ‘centres of excellence’,
klyngedannelse, patentering, samt tech trans-og spin off-aktiviteter
(Larsen 2011). Den sidste type af argumenter er imidlertid i
mindre omfang understøttet i den akademiske litteratur som
udgangspunkt for en generel model for organiseringen og
fnansieringen af den offentlige forskningsindsats (Martin &
Tang 2007: 12; Geuna 2001).
19
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 19 13/03/12 11.24New Public Management-ideernes indtog
Netop innovationslitteraturens uklarhed omkring
organiseringen af den offentlige forskning i forhold til disse nye
målsætninger har betydet, at nye forvaltningspolitiske ideer
har kunnet opnå stor indfydelse på udformningen af
forskningspolitikken. En stadigt mere New Public
Managementinspireret forvaltningspolitik har således kunnet fremlægge et
mere eller mindre sammenhængende bud på en mulig
organisationsmodel og har dermed givet anvisninger på, hvordan
globaliserings- og innovationsdiskursens mål har kunnet
realiseres gennem en gennemgribende reformering af
forskningssystemets organisering.
New Public Management-perspektivet har ikke bare inden
for forskningspolitikken, men generelt på tværs af
politikområder leveret problemopfattelser og løsningsmodeller, der er
blevet dominerende i udformningen af offentlige sektorer i
en lang række lande i de seneste tre årtier (Ferlie et al. 1996;
Ejersbo & Greve 2005). Det ligger implicit i tilgangen, at alle
typer af organisationer står over for de samme problemer og
udfordringer, og at de samme løsningsmodeller kan bruges
på tværs af områder (Christensen & Lægreid 2001). New
Public Management-bølgens udbredelse hænger således tæt
sammen med en opfattelse af, at der eksisterer en lang række
fællestræk mellem forskellige organisationer, der gør det
muligt at udvikle generiske løsninger. Private frmaer, hospitaler ,
offentlige administrationsenheder, skoler, idrætsforeninger og
et væld af andre enheder er i dag først og fremmest
konceptualiserede som organisationer med typiske organisatoriske
problemer og med behov for effektive organisatoriske
løsninger (Krücken & Meyer 2006: 3).
Tilgangen har med dette udgangspunkt sit primære fokus
på spørgsmål om effektivitet, marked, kontraktualisering og
institutionel autonomi. I forsøget på at opnå øget styring og
kontrol med offentlige udgifter er der således kommet forøget
20
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 20 13/03/12 11.24fokus på value for money, accountability, gennemsigtighed,
produktivitet og effektivitet, hvilket igen har ført til forøgede
krav om kvantifcering og måling (Pollit 1996; Power 1997).
Udviklingen har imidlertid hentet inspiration i forskellige
teoriretninger og har således ikke altid hverken teoretisk,
ideologisk eller praktisk været præget af fuld konsistens og
sammenhæng. Tilgangen er således også blevet beskrevet som
en blandet indkøbskurv af metoder for reformatorer af
offentlig administration (Greve 2002). Det er af disse årsager
karakteristisk, at der ofte opstår spændinger mellem de
hensyn, forskellige bidrag inden for tilgangen hver især vægter
højest.
Fællesnævneren for den gruppe af økonomisk orienterede
styringsreformer, der indskriver sig i New Public Manage­
ment-traditionen, er en klassisk rational choice-tankegang,
der hviler på antagelsen om, at alle aktører nyttemaksimerer ,
og at styring først og fremmest sker gennem institutionel
regulering af rationelle aktørers adfærd. Hovedingredienserne
i denne del af reformstrategien er dermed incitamentsstyring
og etablering af markedslignende konkurrencerelationer
i og mellem offentlige (og private) institutioner. Blandt
mangfoldigheden af reformer, der sigter mod at etablere
sådanne markedslignende konkurrencebetingelser i den
offentlige sektor, kan nævnes økonomisk rammestyring,
kontraktstyring, kvalitetsmålingssystemer , frit valg og
taxameterstyring. Ledelseskoncepterne og teorierne, der ligeledes
indgår i New Public Management-systemet, er en lidt mere
heterogen gruppe, men de har dog som fælles udgangspunkt,
at en velfungerende offentlig sektor har behov for stærke og
kompetente ledere på alle niveauer.
Forskellige varianter af dette styringsparadigme har i
stigende grad i de seneste årtier fundet vej til
forskningspolitikken. Konkurrenceudsættelse gennem øget ekstern fnansiering,
kontraktualisering med målfastsættelse og rapportering om
21
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 21 13/03/12 11.24målopfyldelse, styrket ledelse på alle niveauer, stadig større
udbredelse af evaluerings- og kontrolsystemer , resultatbaseret
ressourcetildeling, indføring af markeder eller kvasimarkeder ,
brug af incitamentssystemer på alle niveauer, etablering af
kvalitetssikringssystemer samt øget brugerorientering blandt
andet gennem ekstern repræsentation i universiteternes
bestyrelser, er blot nogle af elementerne i New Public
Managementmodellens indtog i forskningspolitikken.
De nye forvaltningspolitiske ideer har samtidig betydet,
at andre aktører fra det politisk/bureaukratiske system end
lige forskningsinstitutionernes ressortministerier er trådt ind
på scenen i forhold til forskningspolitikken. Det gælder her
i særlig grad fnansministerierne, der på tværs af lande er
begyndt at spille en langt mere aktiv rolle i udformningen
af regulative systemer. Der er her tale om en rolle, der går
væsentligt ud over spørgsmålet om blot at fastsætte omfanget
af midler til forskningen (Aagaard 2011).
På vej mod en ny forskningspolitik
Med udgangspunkt i disse forvaltnings- og
innovationspolitiske udviklingstræk er der dermed langsomt, men sikkert
opstået en ny international forskningspolitisk forståelse, der
på mange måder netop er resultatet af et sammenløb eller en
kobling af disse samtidigt fremvoksende ideer. Man kan tale
om fremvæksten af en ny politik-forståelse, der har fundet sin
rolle, funktion og legitimitet i såvel globaliseringsdiskursen
som ideerne bag vækst- og innovationspolitikken, men sit
faktiske organisatoriske udtryk i forsøget på at tackle disse
udfordringer i de generiske organisationsopskrifter New , som
Public Management-bølgen anviser.
Innovationspolitikken og globaliserings- og
videnssamfunds-processerne har med andre ord defneret en ny central
rolle for den offentlige forskning i det moderne globaliserede
22
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 22 13/03/12 11.24samfund, men har kun i begrænset omfang angivet, hvordan
forskningssystemet rent faktisk kan eller bør organiseres og
fnansieres i praksis for at udfylde denne New rolle. Public
Management-tilgangen, derimod, repræsenterer heroverfor
et mere eller mindre sammenhængende bud på en mulig or -
ganisationsmodel og leverer dermed anvisninger på, hvordan
globaliseringsdiskursens mål kan realiseres gennem en refor -
mering af forskningssystemets organisering og fnansiering.
De dominerende forvaltningspolitiske ideers orientering mod
konkurrence, kontrakter, resultat- og kontraktfnansiering
og accountability betyder imidlertid, at det ofte bliver de
specifkke elementer af de bredere innovationspolitiske ideer ,
som bedst matcher denne orientering, der ultimativt kommer
til at dominere. New Public Management-anbefalingerne om
introduktion af konkurrenceorienterede
fnansieringsinstrumenter, brug af kvantifcerbare performancekriterier, styrkelse
af ledelse og forøget fokusering på evaluerings- og
markedsmekanismer for at holde institutioner accountable og for
at skabe incitamenter til prioritering, effektivitet og kvalitet
(Hood, 1995) indsættes dermed i en bredere
innovationspolitisk kontekst.
Denne udvikling synes på tværs af lande i et vist omfang
at have fundet sted på bekostning af mere læringsbaserede
og mindre kvantitativt orienterede perspektiver med fokus
på den langsigtede betydning af opretholdelsen af en bred
vidensbase og en solid forskningsbaseret undervisning. Det
er således en gennemgående tendens, at universiteterne i disse
forandringsprocesser generelt har måttet nedtone sociale,
kulturelle, demokratiske og dannelsesmæssige roller til fordel
for forestillingen om universitetet som drivkraft og dynamo
i et omfattende og komplekst innovationssystem, hvor den
nationale konkurrencekraft i en stadig mere globaliseret
økonomi skal hævdes og forsvares (Gumport 2000; Melander
2006: 9).
23
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 23 13/03/12 11.24 Disse træk kan i større eller mindre grad genfndes i en
lang række lande, men der synes alligevel at være tegn på, at
fælles internationale tendenser i den forsknings- og
universitetspolitiske sfære oversættes til forskellige udfordringer og
løsninger i forskellige lande. Såvel problemdefnitioner som
løsninger får dermed et nationalt udtryk, når de tilpasses
det enkelte land og interagerer med nationale processer og
traditioner (Normann Andersen 2005; Maasen 2006).
Dette perspektiv, at de omfattende reformer, der er blevet
gennemført i Danmark i løbet af det nye årtusinds fø rste årti,
på den ene side afspejler internationale trends med paralleller
i mange lande, men at de på den anden side også har en egen
historie i en dansk kontekst med særegne danske udtryk og
udviklinger, er også udgangspunktet i nærværende bog.
Centrale spørgsmål, som tages op i de følgende kapitler , knytter
sig dermed til, hvordan vi kan karakterisere og forklare netop
disse specifkke danske udviklingstræk.
Baggrund, datagrundlag og struktur
Trods megen opmærksomhed og udbredt enighed om
forskningspolitikkens voksende betydning, har der været
påfaldende få forsøg på at tegne et samlet billede af den faktiske
udvikling på den danske forskningspolitiske scene med
udgangspunkt i såvel akademiske analyser som bredere
refeksion over internationale tendenser. Der er derfor et aktuelt
behov for en samlet fremstilling af forandringerne i dansk
forskningspolitik i det nye årtusind, der belyser konteksten
for og sammenhængene mellem de markante reformer, der er
gennemført, og forsøger at vurdere såvel positive som negative
konsekvenser af disse udviklingstræk.
Det er vores håb, at denne bog kan medvirke til at
adressere dette behov. Bogen lægger således vægt på de centrale
reformer og politiske initiativer, der er gennemført siden år -
24
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 24 13/03/12 11.24tusindskiftet, og tegner dermed et nyt og dækkende billede af
forskningens organisering i samfundet i en dansk kontekst.
Det sker med udgangspunkt i den allerede beskrevne
analytiske dobbeltlinse, der etablerer et samlet billede af
forskningspolitikkens udvikling som resultatet af et sammenløb mellem
de to parallelle forandringsimpulser, der i stigende grad har
udfordret den traditionelle forskningspolitiks etablerede og
hævdvundne institutioner.
Dobbeltlinsen fanger på den ene side de krav, som
fremvæksten af en ny globaliseret vidensøkonomi rejser, og på
den anden side betydningen af introduktionen af de
organisationsmodeller, som forvaltningsprincipperne i New Public
Management-bølgen stiller til rådighed. Med denne
forståelsesramme ønsker vi at vise, at reformkæden efter
årtusindskiftet ikke blot består af løst sammenkoblede detailtilpasninger
af forskningens rolle i en dansk kontekst, men i stedet må
forstås som reformer, der er drevet af bagvedliggende
transnationale samfundsmæssige dynamikker, der mødes og brydes
med lokale institutioner og traditioner, og dermed resulterer
i nye institutionelle hybrider med elementer af både
traditionelle og fremvoksende forskningspolitiske ideer.
Bogen er med dette udgangspunkt blevet til i et samarbejde
mellem medarbejderne ved Dansk Center for
Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet samt med et enkelt gæstebidrag
fra professor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet. Med afsæt i centrets arbejde inden
for det forsknings-, innovations-, og universitetspolitiske
område har der været adgang til et omfattende og konsistent
datamateriale, der i denne bog bidrager til at belyse
forskningspolitikkens aktuelle situation og historiske udviklinger. Bogens
kapitler trækker således i varierende grad på det statistiske
og kvalitative materiale, som enten er fremkommet som led i
centrets egne forskningsprojekter og statistikproduktion, eller
som centret har adgang til gennem sine nationale og
internati25
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 25 13/03/12 11.24onale netværk. Derudover trækkes der ekstensivt på et
omfattende dokumentarisk materiale, hvilket først og fremmest vil
sige de offcielle dokumenter bag de store reformforløb;
lovforslag, høringssvar, bagvedliggende betænkninger og øvrig
dokumentation af beslutningsprocesser, herunder også indlæg
i den offentlige debat fra forskellige parter i processerne.
Det gælder ligeledes, at en række af bogens
problemstillinger tidligere er blevet behandlet i afgrænsede
forskningsprojekter, der også er lagt til grund for den samlede formidling
i kombination med nye data. Det gælder i den forbindelse
særligt, at kapitlerne 1, 2, 4, 6, 8 og 11 i væsentlige passager
trækker intensivt på Aagaard 2011.
Hvert af bogens kapitler henviser endvidere grundigt til
relevant materiale, og vi håber, at bogen derved også vil kunne
inspirere til yderligere udforskning i såvel i de danske
dokumentariske kilder som i den relaterede nationale og
internationale litteratur.
Figur 1.1 oplister en række af de afgørende
forskningspolitiske initiativer, som vi fokuserer på i bogen. Reformerne
behandles ikke stringent kronologisk, men i store træk
refekterer bogens kapitelopbygning dette historiske forløb.
Den samlede redegørelse vil således i udgangspunktet blive
kronologisk, arrangeret som en fortløbende gennemgang af
de afgørende policy-milepæle i forskningspolitikken, hvor det
dog er forsøgt at føre hvert kapitels tema helt frem til i dag.
Der er ud over dette indledende kapitel tale om yderligere ti
kapitler, der leverer hver deres brik til det samlede billede.
Som første element i fremstillingen af de centrale danske
forskningspolitiske udviklingstræk i perioden efter
årtusindskiftet fokuseres der i kapitlet “Reformbølgen tager fat” på
perioden omkring Forskningskommissionens betænkning
forud for regeringsskiftet i 2001, hvor både den overordnede
ramme, som forskningspolitikken indtænkes i, tydeligt blev
26
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 26 13/03/12 11.24Reformer og forskningspolitiske initiativer i 2000’erne
2000 Principaftale for forskning, nedsættelse af Forskningskommission
2001 Forskningskommissionens betænkning
2001 Regeringsskifte og ressortudvidelse af ministeriet
2002 Oprettelse af Rådet for Teknologi og Innovation
2003 Universitetslov
2003 Forskningsrådsreform
2003 Handlingsplan ‘fra tanke til faktura’
2003 Forskningskommunikations-initiativer; tænketank
2005 Højteknologifonden
2006 Globaliseringsstrategien
2006 Fusionsprocesserne
2006 Intensivering af forskeruddannelsen
2009 Basisbevillingsreform
2009 Evalueringsprocessen
Figur 1.1: Væsentli ge refor me r og forskningspo litiske in i tia tiver i det
nye årtusind.
formuleret, og hvor en række af de reformer, der har præget
den efterfølgende periode, ret præcist blev skitseret. Dette
skete ikke alene med kommissionens betænkning, men også
med en række bidrag fra andre centrale nationale aktører, der
afslørede en begyndende konsensus om både udfordringer
og løsningsopfattelser . Kapitlet viser derefter , hvordan denne
proces umiddelbart efter regeringsskiftet i slutningen af 2001
manifesterede sig ved oprettelsen af Videnskabsministeriet
som et nyt superministerium, hvor forskningspolitikken for
første gang i ministerielt regi blev koblet direkte til både den
højere uddannelse og innovations- og teknologipolitikken.
Det var som udløber af disse processer, at de første store
forskningspolitiske initiativer blev sat i søen. I kapitlet
“Universitetsloven fra 2003. På vej mod
konkurrenceuniversite27
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 27 13/03/12 11.24tet?” rettes fokus mod den ene af det nye ministeriums to
første store strukturreformer , nemlig universitetsloven. Loven
har siden været konstant omdebatteret; primært som følge
af indførelsen af bestyrelser med eksternt fertal og
udskiftningen af demokratisk valgte ledere på alle niveauer med
åremålsansatte ditto. Kapitlet argumenterer imidlertid for ,
at loven ikke blot har haft betydning for universiteternes
ledelse, men også for vores opfattelse af, hvad et universitet
overhovedet er. Kapitlet viser således, hvordan reformen på
den ene side repræsenterer en helt ny måde at tænke -‘univer
sitet’ på i Danmark, samtidigt med at den på den anden side
kan forstås som et led i en udviklingskæde, der går tilbage
til Styrelsesloven i 1970. Det er således først og fremmest de
forestillinger om ‘det gode universitet’, som kommer til udtryk
i de forskellige universitetslove fra 1970 og frem til 2011, der
er i fokus i dette kapitel.
Universitetsloven handlede således ikke kun om ændringer
af ledelsesstrukturerne, men sigtede i høj grad også mod at
styrke universiteternes rolle i innovationspolitikken. Kapitlet
“Fra tanke til faktura” har med dette udgangspunkt fokus
på den lange række initiativer, der under overskriften “Fra
tanke til faktura” har rettet sig mod at åbne det offentlige
forskningssystem mod det private erhvervsliv. Som kapitlet
viser, er universitetsloven her kun en brik i en langt bredere
palet af forskellige indsatser, der i mange henseender har
udfordret forskningssystemets traditionelle organisering og
værdigrundlag, og som samtidig har udstillet en række af de
dilemmaer, der knytter sig til udformning af politik i
grænselandet mellem forskning og innovation.
Endelig repræsenterer kapitlet “Forskningskommunikation.
Det tredje bens andet ben!” det sidste kapitel med afsæt i
universitetsloven. Hvor der i “Fra tanke til faktura” er fokus
på vidensspredningen i forhold til erhvervslivet, fokuserer
dette kapitel i forlængelse heraf på danske initiativer og
stra28
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 28 13/03/12 11.24tegier omkring forskningskommunikation i mere traditionel
forstand. Kapitlet tager udgangspunkt i formaliseringen af
universiteternes ‘third mission’ i universitetsloven, hvor
formidling af viden blev føjet til universiteternes
opgaveportefølje. Kapitlet diskuterer balancen mellem envejsformidling
fra videnskab til samfund og dialogisk
tovejsforskningskommunikation og argumenterer for, at den politiske dagsorden
for forskningsformidling i 2000’erne særligt har
understøttet førstnævnte. Kapitlet diskuterer endvidere behovet for at
differentiere mellem forskellige offentligheder for forskning
og fremlægger en skitse over forskningens offentligheder i
Danmark.
I kapitlet “Forskningsrådssystemet. Tilføjelser og
forskydninger” rettes fokus mod den anden af de første store
forskningspolitiske reformer fra det nye ministerium,
forskningsrådsreformen fra 2003. Efter en række delvist mislykkede
forsøg på at reformere forskningsrådsstrukturen op gennem
1980’erne og 1990’erne lykkedes det i 2003 at gennemføre en
gennemgribende ændring af et system, der i hovedtræk havde
haft samme struktur siden slutningen af 1960’erne. Kapitlet
beskriver både processen omkring reformen og reformens
endelige udfald. Diskussionerne om rådssystemets udformning
og rolle blev imidlertid ikke afsluttet med reformen i 2003,
og de føres i kapitlet frem til i dag, hvor såvel
globaliseringsstrategien som 2009-evalueringen af reformen har haft
indfydelse på spørgsmålet om balancen mellem basismidler
og forskellige typer af eksterne midler.
Kapitlet “Fusionsprocesserne. Frivillighed under tvang”
retter herefter opmærksomheden mod den næste store
strukturforandring, der i 2006 udsprang af regeringens
Globaliseringsstrategi. Der var her tale om en gennemgribende for -
andring af hele den offentlige forskningssektor i form af en
række store fusioner, der reducerede antallet af universiteter
fra 12 til 8 og i samme proces underlagde næsten hele den
29
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 29 13/03/12 11.24tidligere sektorforskning de nye store universiteter.
Kapitlet analyserer såvel forløbet op til denne hastige og meget
omfattende fusionsproces, som selve reformens udmøntning
og de efterfølgende konsekvenser, der har kunnet iagttages.
Også dette kapitel føres helt frem til 2011, hvor de pågående
reorganiseringer på både Aarhus Universitet og Københavns
Universitet kan betegnes som fusionsprocessens anden fase.
Kapitlet “‘Stor ståhej for ingenting’. Den danske
bibliometriske indikator” fokuserer herefter på universiteternes
basisbevillingssystem, der repræsenterer den senest
gennemførte, større reformproces. Også her repræsenterer reformen
en genoplivning af tidligere diskussioner og reformforsøg.
Spørgsmålet om universiteternes basisbevillinger har således
været et tilbagevendende forskningspolitisk tema siden
slutningen af 1960’erne, hvor vanskelighederne i særlig grad har
knyttet sig til at fnde andre fordelingskriterier end historik
og ad hoc-beslutninger. Den seneste reformproces har
tydeliggjort disse vanskeligheder, og kapitlet redegør for de
forskellige hensyn og modeller, der har været i spil frem til reformen,
og analyserer nærmere reformens endelige udformning med
udgangspunkt i den såkaldte norske model, der i vidt omfang
har været inspirationskilde til den danske.
Forskeruddannelse og karriereveje i det offentlige
forskningssystem er temaet for kapitlet “Den nye
forskeruddannelse. Fra mesterlære til forskerskole”. Der fokuseres her på
den stigende opmærksomhed omkring rekruttering,
uddannelse og fastholdelse af forskere, der har ledt til en markant
opprioritering af forskeruddannelsen i det seneste årti. Det
vises i kapitlet, hvordan forskeruddannelsen i den proces
har bevæget sig fra den klassiske mesterlære-tilgang til et
standardiseret strømlinet produkt, og det diskuteres i for -
længelse heraf, hvilke fordele og ulemper der knytter sig til
denne udvikling, og hvordan karriereperspektiverne for yngre
forskere af samme grund er under forandring.
30
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 30 13/03/12 11.24 I kapitlet “Internationalisering af dansk forskning” rettes
fokus mod internationaliseringsbestræbelsernes betydning for
dansk forskningspolitik, og der tegnes ligeledes et billede af
dansk forskningspolitik i et internationalt perspektiv, hvor
både universitet-rankings og EU-initiativer i stigende grad
infuerer på politik-udformningen. Der lægges i kapitlet vægt
på at beskrive drivkræfterne bag internationaliseringen, de
iværksatte politiske initiativer, og dansk forsknings
internationale profl.
I “Status og perspektiver” samler vi bogens centrale
problemstillinger og diskuterer dem integreret, idet vi fremdrager
såvel positive som negative konsekvenser af den
forandringsproces, der har præget perioden efter årtusindskiftet. Det
afsluttende kapitel belyser således både, hvad der er sket, og
hvordan det er sket, og forsøger i forlængelse heraf at vurdere
konsekvenserne af disse udviklingstræk for
forskningspolitikken som helhed. Dermed gør kapitlet samlet status for ti års
borgerlig forskningspolitik og peger på en række
fremadrettede udfordringer og mulige udviklingstendenser.
Referencer
Aagaard, K. (2000): Dansk Forskningspolitik – Organisation, vir ­
kemidler og indsatsområder. Rapport 2000/9. Dansk Center for
Forskningsanalyse.
Aagaard, K. (2011): Kampen om basismidlerne. Historisk institu­
tionel analyse af basisbevillingsmodellens udvikling på universi­
tetsområdet i Danmark. Forskerskolen for Samfundsvidenskab
ved Aarhus Universitet.
Benner, M. (2001): Kontrovers och konsensus: Vetenskap och politik
i svenskt 1990-tal. Rapport 1. Sister.
Benner, M. & Sandström, U. (2000): “Institutionalizing the triple
helix: Research funding and norms in the academic system”,
Research Policy 29(2), pp. 291-301.
31
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 31 13/03/12 11.24Bush, V. (1945): The Endless Frontier. Rapport til Præsidenten om
et program for videnskabelig forskning i efterkrigstiden.
Böhme, G. & Stehr, N. (red) (1986): The Knowledge Society Reidel .
Publishing Company.
Christensen, T., & Lægreid, P. (red) (2001): New Public Manage­
ment. The Transformation of Ideas and Practice. Ashgate.
Clark, B. R. (1998): Creating Entrepreneurial Universities. Organi­
zational Pathways of Transformation. Pergamon.
Drucker, P. F. (1994): Post-Capitalist Society Harper Business. .
Edquist, C. (2006): “Systems of innovation – perspectives and
challenges”. Kapitel 7 i Fagerberg, J., Mowery, D. C. & Nelson, R.
R. Nelson (red.): The Oxford handbook of Innovation. Oxford
University Press, pp. 181-208.
Ejersbo, N. & Greve, C. (2005): Moderniseringen af den offentlige
sektor. Børsens Forlag.
Elzinga, A. & A. Jamison (1995): “Changing policy agendas in
science and technology”. I: Jasanoff, et al. S. (red.) Handbook
of science and technology studies. Sage Publications.
Etzkowitz, H. (1983): “Entrepreneurial Scientists and
Entrepreneurial Universities in America”, Minerva, Vol. 21, pp. 198-233.
Etzkowitz, H. & Leydesdorff, L. (1997): Universities and the Glo­
bal Knowledge Economy: A Triple Helix of
Academic-IndustryGovernment Relations. Pinter.
Etzkowitz, H. & L. Leydesdorff (2000): “The dynamics of
innovation: From national systems and “mode 2” to a triple helix of
university-industry-government relations”, Research Policy 29,
pp. 109-123.
European Commission (2003): The role of the universities in the
Europe of knowledge. Com 2003: 58.
Ferlie, E., Ashburner, L & Pettigrew , A. (1996): The New Public
Management in Action. Oxford University Press.
Foss Hansen, H. (2000): “Dynamisk inerti: Universitetssektoren
gennem 35 år”. I: Antonsen, M. & Beck Jørgensen, T. (red.):
Forandringer i teori og praksis – skiftende billeder fra den of­
fentlige sector. Jurist og Økonomforbundets Forlag.
32

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 32 13/03/12 11.24Foss Hansen, H. (2002): “Hvilken slags politik er
forskningspolitik?”, Økonomi & politik, 75(3).
Freeman, C. (1987): Technology policy and economic performance:
Lessons from Japan. Pinter.
Geuna, A. (2001): “The changing rationale for European university
research funding: are there negative unintended consequences?”,
Journal of Economic Issues, nr. 35, pp. 607-632.
Gibbons, M., C. Limoges, H. Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott,
and M. Trow (1994): The new production of knowledge: The
dynamics of science and research in contemporary societies. Sage.
Greve, C. (2002): “New Public Management”, Nordisk Kulturpo­
litik under Forandring. Nordisk Kultur Institut.
Gumport, P. J. (2000): “Academic restructuring: Organizational
change and institutional imperatives”, Higher Education, 39(1),
pp. 67-91.
Guston, D . H. (2000): Between politics and science: Assuring the in­
tegrity and productivity of research. Cambridge University Press.
Hood, C. (1995): “The “New Public Management” in the 1980s:
variations on a theme”, Accounting, Organizations and Society
20 (2/3), pp. 93-109.
Kristensen, J. E., K. Elstrøm, J. V. Nielsen, M. Pedersen, B. V.
Sørensen & H. Sørensen (2007): Ideer om et universitet. Aarhus
Universitetsforlag.
Krücken, G. & Meier, F. (2006): “Turning the University into an
Organizational Actor”. I: G. Drori; J. Meyer; H. Hwang (red.),
Globalization and Organization. World Society and Organiza­
tional Change. Oxford University Press.
Larsen, M. T. (2011): “The implications of academic enterprise for
public science: An overview of the empirical evidence”, Research
Policy 40 (2011) pp. 6-19.
Lepori, B., P. van den Besselaar, M. Dinges, B. Potì, E. Reale, S.
Slipersæter, J . Theves & B. van der Meulen. (2007):
“Comparing the evolution of national research policies: what patterns of
change?”, Science and Public Policy, 34(6), pp. 372-388.
Lundvall, B. Å. (1992): National Systems of Innovation. Towards
a theory of innovation and interactive learning. Frances Pinter.
33
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 33 13/03/12 11.24Lundvall, B. Å. (1999): Det danske innovationssystem – et forsk­
ningsbaseret debatoplæg om innovationspolitiske udfordringer og
handlemuligheder. DISKO-projektet: Sammenfattende rapport.
Erhvervsfremmestyrelsen, notat udgivet af
Erhvervsudviklingsrådet, Erhvervsministeriet.
Maasen, P. (2006): The modernisation of European Higher Educa­
tion. A multi level analysis. Paper præsenteret på the Directors
General for Higher Education Meeting, Helsinki, 19.-20. oktober
2006.
Martin, B.R., Irvine, J. (1981): “Spin-off from basic science: the
case of radioastronomy”, Physical Technology 12, pp. 204-212.
Martin, B. R. & Tang, P. (2007): “The benefts from publicly funded
research”. SPRU review . Working paper.
Mejlgaard, N. & Aagaard, K. (2009): “Hvilken slags politik er
forskningspolitik – nu?”, Økonomi & politik, 82(2).
Melander, F. (2006): Lokal forskningspolitik – Institutionell dynamik
och organisatorisk omvandling vid Lunds universitet 1980-2005,
Lund Political Studies 145. Lunds Universitet; Sverige.
Mowery, D. C. & Sampat, B. N. (2006): “Universities in National
Innovation Systems”. Kapitel 8 i: Fagerberg, J., Mowery, D . C.
& Nelson, R. R. Nelson (red.): The Oxford handbook of In­
novation, Oxford University Press, pp. 209-239.
Nelson, R.R. (1993): National innovation systems: a comparative
analysis. Oxford University Press.
Nonaka, I. & Takeuchi, H. (1995): The Knowledge Creating
Company. Oxford University Press.
Normann Andersen, V . (2005): Kontinuitet eller forandring. Gen­
nemsigtighed og åbenhed i uddannelse. Paper til NOPSA,
Workshop 7 (Utdanning, demokrati og styring), Reykjavik 11.-13.
august 2005.
OECD (1996): Science, Technology and Industry Outlook. OECD.
Pavitt, K. (2001): “Public policies to support basic research: what
can the rest of the world learn from US theory and practice? (and
what they should not learn)”, Industrial and Corporate Change
10 (3), pp. 761-779.
34

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1209_dansk_forskningspolitik_trykklar.indd 34 13/03/12 11.24