553 pages
Danish

GronlAendernes syn pa Danmark

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

De forste moder mellem skandinaver og gronlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Gronland omkring ar 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de nAeste par arhundreder er nedskrevet af europAeere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede. Forst i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Gronland og Danmark, da prAesten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mal for oje at gore gronlAenderne kristne, ligesom handelsstationer pa primAert vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de nAeste 300 ar, som er i fokus i GronlAendernes syn pa Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nAerstuderer forskere fra Gronland og Danmark en rAekke af de kilder, som giver adgang til gronlAendernes noget blandede mening om danske missionAerer, kobmAend og embedsmAend i Gronland savel som de meget forskellige indtryk, gronlAendere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa. Tilsammen afdAekker disse skrifter, myter og kunstvAerker det komplekse forhold, gronlAendere ofte har til Danmark og danskere. Bade historisk og i dag, hvor kAerligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det gronlandske og samtidig som en abning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med gronlandske venner og familie bosat i Danmark.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 11 avril 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848632
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 17 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,016€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Grønlændernes
syn på Danmark
D
N
A
L

T
D
L
E
F
Z
T
O
M

N
A
H
T
A
N
ROSING STRÆDE
O
J
Q
SISORARFIK
O
T
T
A
U
N

Q
A
G
N
I
Q
De første møder mellem skandinaver og grønlandske
inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år Grønlændernes
1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par
århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke syn på Danmark
meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.

Historiske, kulturelle Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland
og sproglige og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik
perspektiver4.s udsending med det mål for at øje at gøre grønlænderne
QALLUNAAT NUNAAT
DANMARKkristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev
1:500 000
etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år,
som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske,
kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer
forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som
ARON HAVET
giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om
danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland
såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med
sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.

Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker
det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og
danskerne. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det
danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog
BRØNLUND BUGTvirker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som
FINN LYNGE LAND
en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med
grønlandske venner og familie bosat i Danmark.
MOSES OLSENIP IMARTAA
NERIAP NUNAA
HØEGH HAVET
AHM ©
Aarhus Universitetsforlag Redigeret af Ole Høiris, Ole Marquardt og Gitte Adler Reimera
109901_cover_groenlaendernes-syn_r2_.indd 1 13/03/2019 08.29
T
S
Y
D
K

N
N
E
S
A
S
L
U

M
E
S
A
G
R

D
N
U
Y
N
L
K

O
G
T
U
S
A

Y
K

Z
A
T
U
I
L
RASMUS LYBERTH LAND
N
U
M
N

E
P
H
U
HANS ENOKSENS LAND
C

S
R
N
U
E
R
N
N
D
I
U
P
G

P
OTTO STEENHOLDTIP NUNATAA
A
N
R
AGrønlændernes syn på Danmark
109901_groenlaenders-syn_.indd 1 07-03-2019 11:21:52109901_groenlaenders-syn_.indd 2 07-03-2019 11:21:52Grønlændernes syn på Danmark
Historiske, kulturelle og
sproglige perspektiver
Redigeret af
Ole Høiris, Ole Marquardt
& Gitte Adler Reimer
109901_groenlaenders-syn_.indd 2 07-03-2019 11:21:52 109901_groenlaenders-syn_r1.indd 3 08/03/2019 15.23.43Grønlændernes syn på Danmark
Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019
Tilrettelægning: Jørgen Sparre
Omslag: Jørgen Sparre
Illustration: Melting Barricades, 2004. © Inuk Silis Hoeg
og Asmund Hausteen Mikkelsen
Bogen er sat med Adobe Garamond
E-bogsproduktion Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 863 2
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
Bogen er udgivet med støtte fra
Den Grønlandske Fond
Publikationsfonden for Ilisimatusarfk / Grønlands Universitet
Aarhus Universitets Forskningsfond
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
109901_groenlaenders-syn_r1.indd 4 08/03/2019 15.24.49Grønlændernes syn på Danmark Indhold
Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019
Tilrettelægning: Jørgen Sparre
Omslag: Jørgen Sparre
Illustration: Melting Barricades, 2004. © Inuk Silis Hoeg
7 Indledningog Asmund Hausteen Mikkelsen
Ole Høiris og Ole MarquardtBogen er sat med Adobe Garamond og trykt på Arctic Volume
hos Narayana Press, Gylling 21 Kvinden, der blev gift med en hund
Printed in Denmark 2019 Qallunaats (europæernes) grønlandske ophav
Birgitte Sonne
ISBN 978 87 7184 562 4
59 Det dansk-grønlandske kulturmøde
fra middelalderen til Hans Egede
Flemming A.J. Nielsen
Aarhus Universitetsforlag
105 Kolonialisme set fra en tidligere koloniserets side
Finlandsgade 29
Robert Petersen
8200 Aarhus N
131 Peter Gundels stemme
Søren Rud
153 Skyld, skam og soningBogen er udgivet med støtte fra
Afektive relationer i Udstedsbestyrerens datter, et Den Grønlandske Fond
hovedværk i grønlandsk litteraturPublikationsfonden for Ilisimatusarfk / Grønlands Universitet
Kirsten TistedAarhus Universitets Forskningsfond
191 ‘De ultraradikale’ – Augo Lynges og ligesindedes syn på
det danske
Jens Lei Wendel-Hansen
219 Grønlænderne og det danske kongehus – magt,
ceremonier og følelser
Søren Tuesen
269 Danskere og grønlændere i kolonihandelen
– kommercielle hverdagssituationer med
konfiktpotentiale i perioden 1774 til 1900
Ole Marquardt
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
109901_groenlaenders-syn_r1.indd 4 08/03/2019 15.24.49 109901_groenlaenders-syn_.indd 5 07-03-2019 11:21:52303 Inuitters beretninger om optræden i Danmark,
Europa og USA
Ole Høiris
365 Den næsten altid nærværende danskhed
Bo Wagner Sørensen og Søren Forchhammer
417 Tilværelsens ukrænkelige lethed
– et studie i forskelle på verdensanskuelse blandt
grønlændere og danskere
Pelle Tejsner
433 Kikkut Qallunaajuppat? – Hvem er danskerne?
Om blikretninger mellem Danmark og Grønland og
flmen Kikkut Qallunaajuppat?
Louise Hollerup
459 Grønlændernes globalisering gennem den danske mode
– den grønlandske diaspora i Danmark
Rosannguaq Rossen
481 Grønlandsk identitet og udvikling
– danske trusler og muligheder
Sprogdebatten under hjemme- og selvstyre
Ulrik Pram Gad
513 Grønlændernes deltagelse i socialforskningen i Grønland
Steven Arnford
547 Redaktører og forfattere
109901_groenlaenders-syn_.indd 6 07-03-2019 11:21:53303 Inuitters beretninger om optræden i Danmark, Indledning
Europa og USA
Ole Høiris og Ole MarquardtOle Høiris
365 Den næsten altid nærværende danskhed
Bo Wagner Sørensen og Søren Forchhammer
Grønlændere eller eskimoer er på mange forskellige måder blevet en del af 417 Tilværelsens ukrænkelige lethed
den europæiske og ikke mindst den danske bevidsthed om verden. I bogen – et studie i forskelle på verdensanskuelse blandt
Fra vild til verdensborger. Grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens grønlændere og danskere
globalitet gennemgik forfatterne den måde, eskimoen var blev konstrueret Pelle Tejsner
på i den europæiske ideverden, samt den måde, grønlænderne efter
hjem433 Kikkut Qallunaajuppat? – Hvem er danskerne? mestyret havde fremstillet sig selv på. I forlængelse af denne bog følte vi,
Om blikretninger mellem Danmark og Grønland og at der manglede analyser og beskrivelser af, hvordan grønlænderne havde
flmen Kikkut Qallunaajuppat? opfattet europæeren og især danskeren, som med koloniseringen blev den
Louise Hollerup europæer, grønlænderne fk mest kontakt med. I denne bog ser vi dermed
på, hvordan danskeren/europæeren gennem historien er blevet opfattet i
459 Grønlændernes globalisering gennem den danske mode
Grønland og af grønlændere.
– den grønlandske diaspora i Danmark
‘Grønlænderen’ blev i Europa formet efter europæiske behov for en markant
Rosannguaq Rossen
anden i en europæisk identitetskonstruktion, baseret på enten evolutionsideen
med grønlænderne som jæger-samlere eller højere jægere, det vil sige som 481 Grønlandsk identitet og udvikling
billeder på, hvordan europæerne engang selv havde levet, eller i den natur-– danske trusler og muligheder
romantiske udformning, hvor grønlænderne blev det lykkelige naturfolk, der Sprogdebatten under hjemme- og selvstyre
endnu ikke var spoleret af civilisationens menneskedestruktive kræfter. På Ulrik Pram Gad
samme måde blev ‘danskeren’ i den grønlandske idéverden også formuleret
513 Grønlændernes deltagelse i socialforskningen i Grønland i et identitetsprojekt. Ja, på en måde blev det ‘danskeren’ med sin nationale
Steven Arnford ‘danskhed’, der som modpol skabte den grønlandske identitet som folk med
det romantiske nationale folkebegreb og den idé om nationalstaten som model,
547 Redaktører og forfattere
der også var danskernes. Det er denne overordnede proces, de følgende artikler
belyser inden for en række forskellige temaer.
Da vi redigerede Fra vild til verdensborger. Grønlandsk identitet fra
kolonitiden til nutidens globalitet, havde bidragyderne et rigeligt kildemateriale, de
kunne øse af og hente oplysninger i. Lige fra starten på den dansk-grønlandske
fælles historie i 1721 har danskere nemlig i embedsskrivelser og andre skrivelser
kommenteret og karakteriseret grønlændernes måde at være og tænke på. I den
nærværende bog er situationen anderledes. Forud for 1900-tallet er det kun
undtagelsesvist, at man fnder kilder, hvor de grønlandske stemmer taler direkte
til os uden at være formidlet af en dansker. Normalt er det i kolonihistoriens
første to århundreder nemlig sådan, at det er gennem den Andens – dvs.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 6 07-03-2019 11:21:53 109901_groenlaenders-syn_.indd 7 07-03-2019 11:21:538 Ole Høiris og Ole Marquardt
danskerens – fortælling/tekst, at vi kender grønlændernes syn og holdninger,
og herunder også deres syn på og holdninger til netop denne danske Anden.
De bidrag i nærværende bog, der behandler stof fra 1700- og 1800-tallet
er udarbejdet under de ovennævnte kildemæssige vilkår. I den forbindelse
er det vigtigt at være opmærksom på en kildekritisk pointe, nemlig at den
øverste ledelse for både den danske statshandel (Den Kongelige Grønlandske
Handel eller KGH) og den danske statslige mission lagde vægt på, at deres
agenter i Grønland skulle have et godt og redeligt forhold til den
grønlandske befolkning. Som følge heraf må man forvente, at handelens købmænd
og handelsassistenter, såvel som statsmissionens missionærer, i deres ofcielle
indberetninger til deres overordnede i København har underkommunikeret de
tilfælde, hvor der opstod konfikter mellem dem og deres grønlandske kunder/
menighedsmedlemmer.
Vi indleder med begrebet ‘qallunaat’, der i inuitbefolkningen er blevet
brugt til at betegne europæeren, den hvide mand eller danskeren. Magister i
religionssociologi og mangeårig lektor på Eskimologi ved Københavns
Universitet Birgitte Sonne indleder med at spore dette begreb. Hvor kommer
det fra, og hvordan blev det begrebet for europæeren? Birgitte Sonne viser,
at i Grønland og det meste af arktisk Canada var en slædehund qallunaats,
altså europæernes mytiske stamfar. Hunden blev gift med en inuitkvinde,
og myten er som sådan en variant af folkloristernes Dog Husband, der er en
vidt udbredt oprindelsesmyte til vidt forskellige etniske grupper og dyr. F.eks.
er mesalliancen i en version fra øen Nunivak i Beringshavet, Alaska, ophav
til øens egen befolkning, nuniwarmiut. Men det fælles tema hos inuit er de
problemer, som samlivet med slædehunde indebærer: De er kæledyr som små,
men farlige som voksne, og de er uundværlige for familiens fremskafelse af
føde, men som rovdyr/jægere ikke sociale væsner, der deler med andre. Sonnes
analyser af de forskellige grønlandske versioner af myten foretages i et
etnohistorisk forløb, hvor der skelnes mellem ældre og yngre versioner i relation
til graden af kolonisering. Karakteriseringen af qallunaats væsen (er de f.eks.
rigtige mennesker?) og adfærd tolkes ud fra versionernes symbolbetydninger
og de historiske kilders udsagn. På den måde kan man følge en udvikling i
handels- og magtrelationer frem til det tidspunkt, hvor qallunaat i de yngste
versioner får overtaget, og hvor stort set alle grønlændere er “blandinger” af
qallunaat og inuit. Derefter mister myten tilsyneladende sin aktualitet.
Efter denne baggrund går vi tilbage til den tidligste historie, hvor lektor
i teologi ved Ilisimatusarfk, Grønlands Universitet, Flemming A.J. N ielsen
dækker perioden fra middelalderen til Hans Egedes ankomst og ophold. Nogle
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 8 07-03-2019 11:21:538 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 9
danskerens – fortælling/tekst, at vi kender grønlændernes syn og holdninger, meget sparsomt dokumenterede konfrontationer mellem inuit, herunder
grønog herunder også deres syn på og holdninger til netop denne danske Anden. lændere, og europæere har fundet sted siden 1000-tallet. De få eksisterende
De bidrag i nærværende bog, der behandler stof fra 1700- og 1800-tallet beretninger om de første 500 til 600 års kulturmøder siger i sagens natur
er udarbejdet under de ovennævnte kildemæssige vilkår. I den forbindelse mere om europæernes syn på inuit end om inuits syn på europæerne. Man har
er det vigtigt at være opmærksom på en kildekritisk pointe, nemlig at den handlet med hinanden, men det dominerende indtryk er voldeligt.
Grønlænøverste ledelse for både den danske statshandel (Den Kongelige Grønlandske derne frygtede europæerne, og det kan da også dokumenteres, at bortførelser
Handel eller KGH) og den danske statslige mission lagde vægt på, at deres og dermed voldelige overgreb fra europæisk side har fundet sted helt tilbage
agenter i Grønland skulle have et godt og redeligt forhold til den grønland- i 1400-tallet og til langt ind i 1600-tallet. At kristendommen var udryddet i
ske befolkning. Som følge heraf må man forvente, at handelens købmænd Grønland, var en kendt sag i Europa allerede tidligt i 1500-tallet. På samme
og handelsassistenter, såvel som statsmissionens missionærer, i deres ofcielle tid vidste man også, at grønlænderne så anderledes ud end europæerne, at de
indberetninger til deres overordnede i København har underkommunikeret de talte et helt uforståeligt sprog, og at de ikke havde adgang til jern og tømmer
tilfælde, hvor der opstod konfikter mellem dem og deres grønlandske kunder/ og derfor måtte klare sig med hvalknogler, tænder fra “havmonstre” og sten.
menighedsmedlemmer. Et ønske om at gøre inuit kristne udviklede sig i den europæiske ofentlighed
Vi indleder med begrebet ‘qallunaat’, der i inuitbefolkningen er blevet efter en omrejsende udstilling af en canadisk inuitkvinde og et barn, som var
brugt til at betegne europæeren, den hvide mand eller danskeren. Magister i blevet taget til fange af fskere på Newfoundlandbankerne, bortført og
derefreligionssociologi og mangeårig lektor på Eskimologi ved Københavns Uni- ter solgt til hollænderne. Da forsøg på at fnde en genvej til Kina og Indien
versitet Birgitte Sonne indleder med at spore dette begreb. Hvor kommer gennem Arktis kom i gang med Martin Frobishers (ca. 1535-1594) og Joh n
det fra, og hvordan blev det begrebet for europæeren? Birgitte Sonne viser, Davis’ (ca. 1550-1605) ekspeditioner sidst i 1500-tallet, øgedes kendskabet
at i Grønland og det meste af arktisk Canada var en slædehund qallunaats, til lokalbefolkningen på begge sider af Davisstrædet dramatisk. Tuskhandel
altså europæernes mytiske stamfar. Hunden blev gift med en inuitkvinde, blev gennemført under iagttagelse af omhyggelige sikkerhedsforanstaltninger.
og myten er som sådan en variant af folkloristernes Dog Husband, der er en Der forekom fredelige og venskabelige møder, men også adskillige voldelige
vidt udbredt oprindelsesmyte til vidt forskellige etniske grupper og dyr. F.eks. sammenstød.
er mesalliancen i en version fra øen Nunivak i Beringshavet, Alaska, ophav Politisk var der i Europa ingen, der anfægtede, at Grønland hørte til i det
til øens egen befolkning, nuniwarmiut. Men det fælles tema hos inuit er de dansk-norske imperium, selv om forbindelsen med landet var ophørt tidligt i
problemer, som samlivet med slædehunde indebærer: De er kæledyr som små, 1400-tallet. Da det lykkedes at landsætte danske ekspeditioner i 1605-1607,
men farlige som voksne, og de er uundværlige for familiens fremskafelse af 1636 og 1652-1654, skete det for at genetablere forbindelsen med Grønland
føde, men som rovdyr/jægere ikke sociale væsner, der deler med andre. Sonnes og skabe forudsætningerne for at forsyne lokalbefolkningen med
livsfornødenanalyser af de forskellige grønlandske versioner af myten foretages i et etno- heder, gøre dem kristne, oplyse dem om deres status som den danske konges
historisk forløb, hvor der skelnes mellem ældre og yngre versioner i relation undersåtter og derved gøre dem til borgere i imperiet på linje med kongens
til graden af kolonisering. Karakteriseringen af qallunaats væsen (er de f.eks. øvrige undersåtter. Det var med denne hensigt, at adskillige grønlændere blev
rigtige mennesker?) og adfærd tolkes ud fra versionernes symbolbetydninger bortført til Danmark; de skulle oplæres i den kristne tro, lære dansk og
“bogog de historiske kilders udsagn. På den måde kan man følge en udvikling i lige kunster” og sendes tilbage for at gøre gavn i deres eget land efter endt
handels- og magtrelationer frem til det tidspunkt, hvor qallunaat i de yngste uddannelse. Men først da Hans Egede bosatte sig i Grønland den 3. juli 1721,
versioner får overtaget, og hvor stort set alle grønlændere er “blandinger” af lykkedes det at genskabe den tabte forbindelse med Grønland for så vidt angår
qallunaat og inuit. Derefter mister myten tilsyneladende sin aktualitet. vestkysten. Her blev hele lokalbefolkningen kristnet i løbet af mindre end et
Efter denne baggrund går vi tilbage til den tidligste historie, hvor lektor århundrede og blev dermed en del af den nordiske kristne enhedskultur. Frygt
i teologi ved Ilisimatusarfk, Grønlands Universitet, Flemming A.J. N ielsen og skepsis over for europæerne og deres dannelsesprojekt mødte også Hans
dækker perioden fra middelalderen til Hans Egedes ankomst og ophold. Nogle Egede, men begge dele forsvandt i løbet af de første par år.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 8 07-03-2019 11:21:53 109901_groenlaenders-syn_.indd 9 07-03-2019 11:21:5310 Ole Høiris og Ole Marquardt
Martin Frobisher møder
inuitterne. Billede: Joh n White/Te
British Museum.
Tidligere professor ved Eskimologi på Københavns Universitet og på
Ilisimatusarfk, Grønlands Universitet, og senere grundlægger og første rektor for
det grønlandske universitet Robert Petersen formulerede sig i 1990’erne om
kolonialismen. I oktober 1992 deltog Robert Petersen i den 8. Inuit Studies
Conference på Laval University i Canada, og her holdt han et oplæg om,
hvordan kolonialismen så ud fra en koloniserets, altså hans egen side. Petersen
gennemgår forskellige defnitioner af kolonialisme og beskriver derefter den
danske kolonisering af Grønland frem til 1990’erne. Et interessant fænomen
er her blandt andet, at mange af ideerne til modernisering af Grønland, efter
at Grønland med Grundloven af 1953 var blevet en del af Danmark, kom
fra grønlænderne selv. Men hvor det fra grønlandsk side var oplæg til
diskussion, blev disse ideer umiddelbart realiseret af Danmark på en sådan måde, at
grønlænderne ikke kunne genkende dem.
Petersen diskuterer problemerne med fødestedskriteriet, som har været en
vigtig konfiktfaktor i forholdet mellem grønlændere og danskere, og derefter
redegør han for den åndelige eller intellektuelle kolonialisme, der gjorde, at selv
indfødte embedsmænd og andre indfødte indoptog de danske synspunkter på
Grønland. Men dette medførte også, at mange situationer, der intet havde med
det koloniale hierarki at gøre, blev tolket ind i det koloniale
herredømmeforINDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 10 07-03-2019 11:21:5310 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 11
hold. Efekten af Hjemmestyret i forhold til forskellige danske organisationers Martin Frobisher møder
inuitanerkendelse af den nye situation og indretning i forhold hertil belyses med terne. Billede: John White/Te
British Museum. især eksempler fra undervisningsområdet. Her kæmpede danske fagforeninger,
der repræsenterede de danske ansatte, for en fortsættelse af deres medlemmers
hidtidige privilegier, ligesom grupper af danskere fortsat fremturede med en
bedreviden, der blev opfattet som og var en fortsættelse af kolonialismen. Det
samme og i endnu værre grad gjaldt de miljøorganisationer, der forholdt sig
negativt til grønlandske forhold uden at kende noget til dem og på den måde
iscenesatte en form for kolonialisme over for små og svage befolkninger. I
Petersens øjne repræsenterede miljøorganisationernes kritik af blandt andet
grønlændernes sælfangst en kolonialisme, som ikke giver de traditionelle
koloniseringer noget efter, og som for længst skulle have været afskafet.
Til sidst diskuterer Petersen den nye interne kolonialisme, som er den
følelse, folk i yderområderne har, når Hjemmestyret i Nuuk gennemfører
foranstaltninger, der truer bygdernes eksistens. Robert Petersens artikel afspejler
situationen i begyndelsen af 1990’erne, men er på mange måder stadig aktuel.
Spørgsmålet om, hvordan forskere kan fnde kilder, som udgør autentiske
såkaldt subalterne stemmer fra bunden af fortidige samfund, har været et
dominerende tema, ikke mindst inden for forskning i kolonialisme. Dette
Tidligere professor ved Eskimologi på Københavns Universitet og på Ilisi- tager lektor på Saxo-instituttet, historikeren Søren Rud op i en artikel, som
matusarfk, Grønlands Universitet, og senere grundlægger og første rektor for behandler forskellige spørgsmål, der er fremkommet under dette
forskningsdet grønlandske universitet Robert Petersen formulerede sig i 1990’erne om arbejde, og som ser på dem i en grønlandsk kontekst. Kapitlet introducerer
kolonialismen. I oktober 1992 deltog Robert Petersen i den 8. Inuit Studies til de grundlæggende træk fra koloniforskningens afdækning af, at magten og
Conference på Laval University i Canada, og her holdt han et oplæg om, retten til at fremstille, udstille og repræsentere de koloniserede ofte, næsten
hvordan kolonialismen så ud fra en koloniserets, altså hans egen side. Petersen eksklusivt, har tilhørt den koloniserende part. En konsekvens heraf har været,
gennemgår forskellige defnitioner af kolonialisme og beskriver derefter den at de koloniserede folk i akademiske arbejder ofte har været henvist til en
danske kolonisering af Grønland frem til 1990’erne. Et interessant fænomen meget passiv rolle. Det ønsker Søren Rud at gøre op med, og i hans artikel
er her blandt andet, at mange af ideerne til modernisering af Grønland, efter bruges grønlænderen Peter Gundels (1895-1931) skriftlige efterladenskaber
at Grønland med Grundloven af 1953 var blevet en del af Danmark, kom til at vise, hvordan der blandt de koloniserede, in casu blandt de af Danmark
fra grønlænderne selv. Men hvor det fra grønlandsk side var oplæg til diskus- koloniserede grønlændere, fandtes stemmer, som aktivt og højlydt tilkendegav
sion, blev disse ideer umiddelbart realiseret af Danmark på en sådan måde, at deres kritiske syn på de danske kolonisatorer.
grønlænderne ikke kunne genkende dem. Dette følges op af lektor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier
Petersen diskuterer problemerne med fødestedskriteriet, som har været en ved Københavns Universitet Kirsten Tisted, der med denne artikel gør et
vigtig konfiktfaktor i forholdet mellem grønlændere og danskere, og derefter første forsøg på at anlægge et afekt- eller emotionsteoretisk perspektiv på
redegør han for den åndelige eller intellektuelle kolonialisme, der gjorde, at selv grønlandsk litteratur. Artiklen analyserer Pavia Petersens (1904-1943) roman
indfødte embedsmænd og andre indfødte indoptog de danske synspunkter på Niuertorutsip pania – Udstedsbestyrerens datter udgivet posthumt i 1944.
RomaGrønland. Men dette medførte også, at mange situationer, der intet havde med nen er således skrevet netop i den historiske periode, som grønlænderne i dag
det koloniale hierarki at gøre, blev tolket ind i det koloniale herredømmefor- forsøger at få indsigt i og forsone sig med: åbningen af den hidtil lukkede koloni
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 10 07-03-2019 11:21:53 109901_groenlaenders-syn_.indd 11 07-03-2019 11:21:5312 Ole Høiris og Ole Marquardt
og omstillingen til det moderne i tiden omkring Anden Verdenskrig. Romanen
beskæftiger sig indgående med danskernes rolle i Grønland og fremskriver en
national heltinde med rødder i begge kulturer. Samtidig leverer romanen en
analyse af tidens asymmetriske magtrelationer mellem danskere og
grønlændere, ligesom den skildrer de økonomiske, sociale og emotionelle virkninger af
grønlændernes institutionaliserede underlegenhed. Artiklen argumenterer for
nødvendigheden af at se klasse og etnicitet i et intersektionalitets-perspektiv,
det vil sige som forskellige, men interagerende aspekter i en magtdynamik.
Det er nok muligt, at statens undersåtter var undertrykt både i Grønland og i
Danmark, som det påpeges af tilhængere af fortællingen om Danmarks
ikkekoloniale relationer med Grønland. Betingelserne for denne undertrykkelse var
imidlertid forskellige, ikke mindst fordi etnicitet på det tidspunkt var indskrevet
i en hierarkiserende, racial diskurs. Pavia Petersens tekst afdækker, hvordan
dette har været oplevet og forsøgt forhandlet i en grønlandsk sammenhæng.
Den samme afgørende periode for fremvæksten af en grønlandsk selv -
bevidsthed behandler historikeren og tidligere adjunkt ved Ilisimatusarfk,
Grønlands Universitet, og nuværende medredaktør af tidsskriftet Critique
Jens Lei Wendel-Hansen. Wendel-Hansen indleder med en konstatering
af, at i begyndelsen af 1900-tallet var en stadig mere selvbevidst grønlandsk
nation konfronteret med en række udfordringer, hvis man som folk ønskede
at spille en rolle på lige fod med andre af verdens folkeslag. Skulle monopolet
fernes og Grønland åbnes, så grønlænderne kom i direkte kontakt med resten
af verden, måtte forudsætningerne tilvejebringes for, at Grønland ikke blev
rendt over ende: Grønland måtte moderniseres. De dominerende stemmer i
den modernistiske bevægelse, som f.eks. Gerhardt Egede (1892-1969) og Augo
Lynge (1899-1959), talte for en omlægning fra det traditionelle bygdebaserede
fangererhverv til fåreavl og fskeri, intensiveringen af danskundervisningen
og i sidste instans et tættere bånd til Danmark, som mundede ud i
integreringen i Danmark i 1953. Denne politik var et grønlandsk opgør med den
danske regerings hidtidige politik om at opretholde den grønlandske egenart
i dens traditionelle former. Denne artikel analyserer de ønsker om et tættere
forhold til Danmark, som fra modernisterne kom til udtryk i diskussionerne
om moderniseringen, sprogsagen og i sidste ende om den nationale identitet.
Den konkluderer, at skønt en modernist som Gerhardt Egede synes at ønske
en tættere tilknytning som et middel til modernisering, så udtrykker
størstedelen af de mest markante skikkelser, f.eks. Augo Lynge og Frederik Nielsen
(1905-1991), ønsket om en stadig tættere tilknytning, der også bør få følger
for den nationale identitet – blandt andet baseret på det synspunkt, at
grønINDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_r1.indd 12 08/03/2019 15.25.2712 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 13
og omstillingen til det moderne i tiden omkring Anden Verdenskrig. Romanen lænderne var et grønlandsk-dansk blandingsfolk og dermed også havde både
beskæftiger sig indgående med danskernes rolle i Grønland og fremskriver en familiær og kulturel rod i det koloniale moderland.
national heltinde med rødder i begge kulturer. Samtidig leverer romanen en Grønlandsk nationalfølelse og selvstændighedstrang går tilsyneladende side
analyse af tidens asymmetriske magtrelationer mellem danskere og grønlæn- om side med stærke og varme følelser for det danske kongehus hos mange
dere, ligesom den skildrer de økonomiske, sociale og emotionelle virkninger af grønlændere i dag. Lektor ved Afd. for Eskimologi og Arktiske Studier ved
grønlændernes institutionaliserede underlegenhed. Artiklen argumenterer for Københavns Universitet Søren Tuesen afdækker i sin artikel relationerne
nødvendigheden af at se klasse og etnicitet i et intersektionalitets-perspektiv, mellem grønlændere og kongehuset fra den tidlige kolonitid til i dag, det vil
det vil sige som forskellige, men interagerende aspekter i en magtdynamik. sige i en periode, hvor den grønlandske befolknings status ændredes fra
koloDet er nok muligt, at statens undersåtter var undertrykt både i Grønland og i niale undersåtter til statsborgere, og hvor monarkens status ligeledes ændredes
Danmark, som det påpeges af tilhængere af fortællingen om Danmarks ikke- fra enevældig til konstitutionel regent med indskrænket magt. Artiklen søger
koloniale relationer med Grønland. Betingelserne for denne undertrykkelse var desuden at spore tilblivelsen af kongetro undersåtter eller borgere i Grønland
imidlertid forskellige, ikke mindst fordi etnicitet på det tidspunkt var indskrevet over dette lange tidsforløb ved at fremdrage og fortolke en række eksempler på
i en hierarkiserende, racial diskurs. Pavia Petersens tekst afdækker, hvordan grønlænderes følelser og reaktioner på mødet med monarken og de ceremonier,
dette har været oplevet og forsøgt forhandlet i en grønlandsk sammenhæng. der har været forbundet med forholdet til kongehuset. Endelig undersøger og
Den samme afgørende periode for fremvæksten af en grønlandsk selv - diskuterer artiklen opfattelser og betydning af den royale relation i spektret
bevidsthed behandler historikeren og tidligere adjunkt ved Ilisimatusarfk, fra den ferne, symbolske magtrelation til den nære, næsten familiære relation.
Grønlands Universitet, og nuværende medredaktør af tidsskriftet Critique Undersøgelsen er kronologisk opbygget, men fremstilles i tre hovedafsnit:
KonJens Lei Wendel-Hansen. Wendel-Hansen indleder med en konstatering gens tilstedeværelse på afstand, Kongehusets besøg i Grønland – mødet, festen
af, at i begyndelsen af 1900-tallet var en stadig mere selvbevidst grønlandsk og gaven samt Tale og magt – kongelige nytårshilsener til det grønlandske folk.
nation konfronteret med en række udfordringer, hvis man som folk ønskede Det konkluderes overordnet, at der i løbet af de 300 års relation ikke har været
at spille en rolle på lige fod med andre af verdens folkeslag. Skulle monopolet tydelige konfikter mellem monarken og de grønlandske undersåtter, mens der
fernes og Grønland åbnes, så grønlænderne kom i direkte kontakt med resten i kolonitiden og især i afkoloniseringsfasen har været mange konfikter med det
af verden, måtte forudsætningerne tilvejebringes for, at Grønland ikke blev danske styre af Grønland og med den danske stat. Kongehuset er blevet stadig
rendt over ende: Grønland måtte moderniseres. De dominerende stemmer i mere synligt og nærværende for den grønlandske befolkning i en sådan grad,
den modernistiske bevægelse, som f.eks. Gerhardt Egede (1892-1969) og Augo at det giver mening at tale om udviklingen af følelsesmæssige næsten-familiære
Lynge (1899-1959), talte for en omlægning fra det traditionelle bygdebaserede bånd. Især den siddende monark har via sin diskursive magt og involvering i
fangererhverv til fåreavl og fskeri, intensiveringen af danskundervisningen særlige grønlandske mærkesager spillet en aktiv rolle i forhold til opretholdelsen
og i sidste instans et tættere bånd til Danmark, som mundede ud i integre- af relationen mellem det selvstyrende Grønland og Danmark.
ringen i Danmark i 1953. Denne politik var et grønlandsk opgør med den Hverdagen i det grønlandske kolonisamfund i 1700- og 1800-tallet bød på
danske regerings hidtidige politik om at opretholde den grønlandske egenart en række hverdagsagtige situationer, hvor der kunne opstå konfikter mellem
i dens traditionelle former. Denne artikel analyserer de ønsker om et tættere den grønlandske befolkning og de danske repræsentanter for
kolonimyndigforhold til Danmark, som fra modernisterne kom til udtryk i diskussionerne hederne i København. I sin artikel fokuserer tidligere lektor og rektor ved
om moderniseringen, sprogsagen og i sidste ende om den nationale identitet. Ilisimatusarfk og nuværende emeritus ved Grønlands Universitet og Aarhus
Den konkluderer, at skønt en modernist som Gerhardt Egede synes at ønske Universitet Ole Marquardt på nogle af de potentielt konfiktskabende
situaen tættere tilknytning som et middel til modernisering, så udtrykker største- tioner, der knyttede sig til det økonomiske samkvem mellem de to parter.
delen af de mest markante skikkelser, f.eks. Augo Lynge og Frederik Nielsen Dels beskriver han, hvordan de grønlandske fangere undertiden blev udsat for
(1905-1991), ønsket om en stadig tættere tilknytning, der også bør få følger decideret bedrageriske opmålingsmetoder, når mængden af deres indhandlede
for den nationale identitet – blandt andet baseret på det synspunkt, at grøn- spæk skulle fastsættes af kolonihandelens danske købmænd og handelsassisten -
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_r1.indd 12 08/03/2019 15.25.27 109901_groenlaenders-syn_.indd 13 07-03-2019 11:21:5414 Ole Høiris og Ole Marquardt
ter. Dels beskriver han, hvordan fangerne ved andre lejligheder af de danske
handelsfolk fk deres indhandlingsvarer opmålt, kvalitetsvurderet og prissat efter
det, der i kolonijargonen kaldtes ‘stift mål’. Endelig omtales det, hvordan den
store forskel på, hvad KGH gav fangerne i betaling for deres indhandlingspr‑o
dukter, og hvad disse produkter kunne sælges for i København, kunne virke
provokerende på disse fangere.
Lige siden Christopher Columbus (1451‑1506) i 1492 fandt Amerika, har
europæerne taget indfødte folk med hjem som bevis på deres opdagelser. Disse
indfødte blev udstillet ofentligt og indgik i adelsfolks samlinger. Somme tider
var der så mange fra et bestemt kontinent, at man kunne lave store udstillinger
med dyr, mennesker og landskaber til kongens ære, mens det i andre tilfælde
var enlige indfødte, som blev vist frem på markedspladser af omrejsende gøglere
eller i cirkus. I mangel på indfødte kunne man også snyde med at klæde euro‑
pæere ud, men dette blev i slutningen af det 19. århundrede forhindret i den
mere seriøse del af dette marked ved, at antropologer udstedte garantibeviser
på de indfødtes ægthed, før de blev vist frem. Docent emeritus ved Afdeling
for Antropologi ved Aarhus Universitet Ole Høiris beskriver de situationer,
hvor det var grønlændere, der på den måde kom til Europa. Længe var det
i den danske sammenhæng mest for at oplære dem til missionsarbejde, men
det kom der i starten ikke meget ud af, da mange grønlændere døde under
opholdet i Danmark eller på vej hjem. Bedst kendt er Pôq (ca. 1700‑1729) og
Qiperoq (død 1725), hvor Pôq har efterladt sig en beretning, ligesom Ludvig
Holberg (1684‑1754) brugte de to i sine epistler og andre steder. Poul Egede
(1708‑1789) formidler Poul Grønlænders (1720‑1765) oplevelser, og gennem
disse grønlændere formulerer danskere kritiske overvejelser over forholdene i
Danmark som disse grønlænderes forundring.
I sidste halvdel af 1800‑tallet professionaliseredes fremvisningen af vilde
folk i Europa og USA, og blandt nogle af de første, der vises frem, er eskimoer
med kajak og våben. En af de største til at arrangere dette var den tyske dy‑
reimportør, Carl Hagenbeck (1844‑1913), der efter at have haft succes med
samer engagerede en ung nordmand, Johan Adrian Jacobsen (1853‑1947),
der i Jakobshavn fk overtalt seks grønlændere til at tage med til Europa og
til Hagenbecks zoologiske have i Hamburg. Det var en kæmpe succes, så det
blev til en tur rundt i Europa og et møde med den tyske kejser, og alle grøn‑
lænderne kom hjem med penge på lommen. Værre gik det for en gruppe fra
Labrador, der kort tid efter skulle følge successen op, idet alle døde af kopper.
Den samme skæbne overgik en gruppe eskimoer fra Nordgrønland, som Robert
Peary (1856‑1920), som længe kunne bilde verden ind, at han var første mand
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 14 07-03-2019 11:21:5414 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 15
ter. Dels beskriver han, hvordan fangerne ved andre lejligheder af de danske på Nordpolen, havde taget med til New York. Kun en ung mand, Uisâkavsak,
handelsfolk fk deres indhandlingsvarer opmålt, kvalitetsvurderet og prissat efter og en dreng overlevede, og drengen Minik (1890‑1918) kom efter mange år
det, der i kolonijargonen kaldtes ‘stift mål’. Endelig omtales det, hvordan den og genvordigheder tilbage til Grønland, for at vende tilbage til USA og dø der.
store forskel på, hvad KGH gav fangerne i betaling for deres indhandlingspr‑o Uisâkavsak fk også problemer, for da han kom hjem efter ca. et år i New York,
dukter, og hvad disse produkter kunne sælges for i København, kunne virke var der ingen, der troede på hans historier, og han blev næsten udelukket fra
provokerende på disse fangere. de andre og endte med at blive dræbt af sine stammefrænder på grund af sit
Lige siden Christopher Columbus (1451‑1506) i 1492 fandt Amerika, har illegale røveri af andres koner.
europæerne taget indfødte folk med hjem som bevis på deres opdagelser. Disse Artiklen afsluttes med nogle overvejelser over forholdet mellem kulturmø‑
indfødte blev udstillet ofentligt og indgik i adelsfolks samlinger. Somme tider der i fortid og nutid samt forholdet mellem den forhåndsviden, disse kulturer
var der så mange fra et bestemt kontinent, at man kunne lave store udstillinger skal leve op til, og deres autenticitet.
med dyr, mennesker og landskaber til kongens ære, mens det i andre tilfælde Lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet
var enlige indfødte, som blev vist frem på markedspladser af omrejsende gøglere Ulrik Pram Gad diskuterer forholdet mellem sprog og identitet. Grønlandsk
eller i cirkus. I mangel på indfødte kunne man også snyde med at klæde euro‑ identitet er tæt knyttet til det grønlandske sprog. Men samtidig har sprogpo‑
pæere ud, men dette blev i slutningen af det 19. århundrede forhindret i den litikken siden den formelle afslutning på kolonitiden givet anledning til både
mere seriøse del af dette marked ved, at antropologer udstedte garantibeviser kontroverser og splittelse i den grønlandske ofentlige debat. I den forbindelse
på de indfødtes ægthed, før de blev vist frem. Docent emeritus ved Afdeling har det danske sprog på den ene side været udpeget som en trussel mod det
for Antropologi ved Aarhus Universitet Ole Høiris beskriver de situationer, grønlandske. På den anden side har dansk sprog været italesat som et nærmest
hvor det var grønlændere, der på den måde kom til Europa. Længe var det uomgængeligt redskab for udviklingen og moderniseringen af Grønland. Men
i den danske sammenhæng mest for at oplære dem til missionsarbejde, men hvori består truslen helt præcist? Og hvad er det for perspektiver, dansk sprog
det kom der i starten ikke meget ud af, da mange grønlændere døde under åbner? En nærlæsning af sprogdebatten under hjemmestyret viser, at kontro‑
opholdet i Danmark eller på vej hjem. Bedst kendt er Pôq (ca. 1700‑1729) og verserne om sproget afspejler uenigheder dels om den grønlandske nations
Qiperoq (død 1725), hvor Pôq har efterladt sig en beretning, ligesom Ludvig karakter (etnisk eller medborgerlig?), dels om hvordan elementer af tradition og
Holberg (1684‑1754) brugte de to i sine epistler og andre steder. Poul Egede modernisering skal prioriteres i realiseringen af det grønlandske nationale pro‑
(1708‑1789) formidler Poul Grønlænders (1720‑1765) oplevelser, og gennem jekt. Men samtidig aftegnes en række enigheder om uomgængelige elementer
disse grønlændere formulerer danskere kritiske overvejelser over forholdene i i et fremtidigt selvstændigt, demokratisk Velfærdsgrønland. De intensiverede
Danmark som disse grønlænderes forundring. diskussioner under selvstyret om et skift til engelsk som første fremmedsprog
I sidste halvdel af 1800‑tallet professionaliseredes fremvisningen af vilde udgør et forsøg på at undslippe de dilemmaer, som udspringer af det dobbelte
folk i Europa og USA, og blandt nogle af de første, der vises frem, er eskimoer forhold til dansk sprog. Artiklen analyserer sprogdebatten, som den udspillede
med kajak og våben. En af de største til at arrangere dette var den tyske dy‑ sig i Inatsisartut og de grønlandske aviser i 2002 og 2016.
reimportør, Carl Hagenbeck (1844‑1913), der efter at have haft succes med Adjunkt ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, Pelle Tejsner
samer engagerede en ung nordmand, Johan Adrian Jacobsen (1853‑1947), belyser nogle af de kulturelle forskelle, der gør sig gældende i diskussionen af
der i Jakobshavn fk overtalt seks grønlændere til at tage med til Europa og grønlænderes syn på, samt opfattelser af, danskere og danskheden i det grøn‑
til Hagenbecks zoologiske have i Hamburg. Det var en kæmpe succes, så det landske samfund i dag. Tejsner tager udgangspunkt i de overordnede historiske
blev til en tur rundt i Europa og et møde med den tyske kejser, og alle grøn‑ udviklinger, herunder de store moderniserings‑ og reformprojekter G50 og
lænderne kom hjem med penge på lommen. Værre gik det for en gruppe fra G60. Han inddrager de deraf udsprungne (omend utilsigtede) forskelle i løn
Labrador, der kort tid efter skulle følge successen op, idet alle døde af kopper. ‑og koncentrationspolitikker, som ofte har ligget til grund for samt præget
Den samme skæbne overgik en gruppe eskimoer fra Nordgrønland, som Robert udbredte grønlandske holdninger til danskerne, her især med biologernes
Peary (1856‑1920), som længe kunne bilde verden ind, at han var første mand tilstedeværelse i de grønlandske lokalsamfund som eksempel. Dernæst tager
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 14 07-03-2019 11:21:54 109901_groenlaenders-syn_.indd 15 07-03-2019 11:21:5416 Ole Høiris og Ole Marquardt
Kejser Wilhelm II (1859‑1941) på besøg hos en gruppe etiopiere i Hamburg i 1909. Wikimedia
Commons.
Tejsner fat på de overordnede forskelle og ligheder, han har registreret under
sit feltarbejde omkring fangst og fskeri i samarbejde med lokale fskere i
Diskobugten. Det interessante er, at disse ligheder og forskelle samtidig skiller
sig væsentligt ud fra mere gængse vestlige måder for holdningsdannelse i kraft
af en fortsat praktiseret, mere personspecifk holdningspraksis. Det betyder, at
når meninger brydes, er det også langt hen personer, der brydes. Der
argumenteres for, at denne praksis på sin vis kan læses både som et levn fra en anden
tidsalder, men også som en form for individuel personanskuelse, der særligt
gør sig gældende blandt inuitsamfundene, hvor den personlige autonomi og
individets ukrænkelighed på sin vis fortsat spiller en rolle og således skaber
rammerne for, hvorledes man bør færdes blandt og kommunikere med sine
medmennesker.
Filmantropologen Louise Hollerup beskriver sit flmiske eksperiment,
flmen Kikkut Qallunaajuppat? – Hvem er danskerne? Som et politiseret
modbillede forholder flmen sig kritisk til en nationalromantisk tradition i dansk
dokumentarflm, en tradition, der afbilder grønlandsk kultur som en eksotisk,
lukket enhed. I Hollerups flm byttes der om på blikretningen mellem den
historisk koloniserende, danskeren, og den historisk koloniserede,
grønlænderen, ved at lade nogle grønlændere, som bor i Danmark, undersøge, hvem
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 16 07-03-2019 11:21:5416 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 17
danskerne er. Dette sker ved, at de udstyres med et flmapparat og foretager
nogle optagelser af noget dansk eller af interview med danskere, hvorefter
de samles og diskuterer det i et fælles forum. Derved fremstår kultur som et
sammensat fænomen, der bestemmes af relationen mellem de to parter, og
dermed ikke som en eller anden essens i de enkelte mennesker. Det foreslås i
flmen, at retten til at defnere den Anden afspejler en underliggende strukturel
magtposition, og ved at lade den strukturelt svage indtage udsigerpositionen
bliver de etiske udfordringer ved denne repræsentationspraksis synliggjort.
Artiklen afsluttes med en perspektivering til andre værker, som befnder sig i
rummet mellem det danske og det grønlandske.
Antropolog Bo Wagner Sørensen og eskimolog, ph.d. Søren
Forchhammers artikel, Den næsten altid nærværende danskhed, har fokus på kontrasten
mellem grønlandsk og dansk, som så ofte kommer til udtryk i det grønland‑
ske samfund og den grønlandske selvforståelse. Artiklen belyser spørgsmålet:
Hvordan taler og skriver grønlændere om danskhed, i hvilke sammenhænge
og hvorfor? Dette spørgsmål undersøges på baggrund af et empirisk materiale,
Kejser Wilhelm II (1859‑1941) på besøg hos en gruppe etiopiere i Hamburg i 1909. Wikimedia der er en blanding af udvalgt grønlandslitteratur – primært livshistorier, som
Commons.
strækker sig over perioden 1950‑2009 – suppleret med anden relevant empiri
og eget interviewmateriale. Artiklen inddrager antropologisk teori om kultur
Tejsner fat på de overordnede forskelle og ligheder, han har registreret under og identitet med særlig fokus på identitetspolitik og begreber som radikal
sit feltarbejde omkring fangst og fskeri i samarbejde med lokale fskere i anderledeshed og ‘kulturel anden’. Som grønlænderens ‘kulturelle anden’ har
Diskobugten. Det interessante er, at disse ligheder og forskelle samtidig skiller danskeren spillet en væsentlig rolle for gres selvopfattelse og syn på
sig væsentligt ud fra mere gængse vestlige måder for holdningsdannelse i kraft samfundsudviklingen. Perioden før hjemmestyret var karakteriseret ved et
af en fortsat praktiseret, mere personspecifk holdningspraksis. Det betyder, at forsøg på at fnde sig til rette som grønlænder og dansk statsborger og forsøg
når meninger brydes, er det også langt hen personer, der brydes. Der argumen- på at ‘forene de to kulturer i sig selv’. Perioden omkring hjemmestyret var
teres for, at denne praksis på sin vis kan læses både som et levn fra en anden derimod baseret på en ide om radikal anderledeshed. Perioden med selvstyre
tidsalder, men også som en form for individuel personanskuelse, der særligt er i store træk en fortsættelse af hjemmestyrets kontrasttænkning, men der er
gør sig gældende blandt inuitsamfundene, hvor den personlige autonomi og muligvis også tale om en øget polarisering mellem kulturfundamentalister i
individets ukrænkelighed på sin vis fortsat spiller en rolle og således skaber den ene ende af skalaen og etniske anomalier i den anden. Nogle er fortsat
rammerne for, hvorledes man bør færdes blandt og kommunikere med sine på jagt efter deres ‘indre grønlænder’, mens andre har forliget sig med deres
medmennesker. ‘indre dansker’.
Filmantropologen Louise Hollerup beskriver sit flmiske eksperiment, Adjunkt ved Institut for Kultur, Sprog og Historie ved Ilisimatusarfk,
flmen Kikkut Qallunaajuppat? – Hvem er danskerne? Som et politiseret mod- Grønlands Universitet, Rosannguaq Rossen diskuterer den grønlandske dias‑
billede forholder flmen sig kritisk til en nationalromantisk tradition i dansk pora med særlig fokus på grønlandske designere, der bor i Danmark. Det
dokumentarflm, en tradition, der afbilder grønlandsk kultur som en eksotisk, er nemlig ikke alle gre, der lever i Grønland, men deres
lukket enhed. I Hollerups flm byttes der om på blikretningen mellem den produkter repræsenterer alligevel på forskellig vis ideer i og om den arktiske
historisk koloniserende, danskeren, og den historisk koloniserede, grønlæn- kultur. Grønlandske designere forstås her som designere, der giver udtryk for
deren, ved at lade nogle grønlændere, som bor i Danmark, undersøge, hvem et nært forhold til Grønland på den ene eller den anden måde. De henter
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 16 07-03-2019 11:21:54 109901_groenlaenders-syn_.indd 17 07-03-2019 11:21:5518 Ole Høiris og Ole Marquardt
inspiration i den grønlandske fortælletradition og i grønlandske etnosymboler.
De synes enten at overføre eller oversætte disse symboler i en kombination
med en global reference, således at deres produkter på samme tid udtrykker
noget grønlandsk og noget globalt. Rossen analyserer her migrationen og
det globaliserende aspekt hos grønlandske designere, der lever væk fra deres
‘fædreland’, og stiller spørgsmål til, hvad der er den underliggende diskurs i
deres design. Hvordan ændrer migration eksisterende repræsentationssymboler?
Sociolog og afdelingsleder på Institut for Samfund, Økonomi og Journali‑
stik på Ilisimatusarfk, Grønlands Universitet, Steven Arnford beskriver den
tidlige dansk dominerede samfundsforskning i Grønland, som blev indledt
efter Anden Verdenskrig. Det skete kort tid efter det nyligt oprettede FN’s
kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, velfærdsforhold og andre
sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grønlændere og danskere
skulle undersøges. Man startede med at studere betingelserne for oprettelsen af
en specifk grønlandsk lovgivning. Senere oprettede Statsministeriet Udvalget
for Samfundsforskning i Grønland. Dette igangsatte en tradition i form af
socialforskning i Grønland med et dansk perspektiv. Oprindeligt gjorde man
sig fere tanker om at inddrage grønlandske fagfolk i vidensarbejdet, men selv
i dag hører det stadig til sjældenhederne, at grønlændere deltager i socialforsk‑
ningsarbejdet i deres eget land. Det kendetegner socialvidenskabelig forskning
om Grønland, at den i overvejende grad udføres af danske forskningsinstitu‑
tioner, hvilket også gør sig gældende for fere andre videnskaber, en tendens,
der forstærkes af Selvstyrets fortsatte rekvirering af denne forskning. Arnford
omtaler i den forbindelse, hvordan der fra grønlandsk side har været få, men
centralt placerede personer, der har kritiseret denne udvikling. Det drejer
sig om Ilisimatusarfks første rektor Robert Petersen og ministrene Stephen
Heilmann og Henriette Rasmussen (1950‑2017). Alle beklager den gældende
distancerende tilgang, som tilmed skaber et udefraskuende perspektiv på det
grønlandske samfund. Steven Arnford gennemgår summarisk denne udvikling,
diskuterer modreaktioner, viser tendenser og modtendenser samt illustrerer
med et par eksempler, hvordan der med enkle justeringer i forskningsdesign
og vedtagelse af principper om samarbejde kan laves en mere inddragende og
vedblivende forskning i Grønland.
Da vi skrev ud til folk og inviterede dem til at bidrage til nærværende
bog, bad vi om bidrag, der belyste grønlændernes syn på danskere, danskhed
og Danmark. Vi var på det rene med, at fertallet af bidragene nok ville være
præget af en dikotomisk vinkel, hvor eksempler på uoverensstemmelser/for‑
skelle mellem grønlændere og danskere og mellem grønlandskhed og danskhed
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 18 07-03-2019 11:21:5518 Ole Høiris og Ole Marquardt Indledning 19
inspiration i den grønlandske fortælletradition og i grønlandske etnosymboler. fyldte mere end eksempler på det modsatte. Sådan er det da også gået. Det skal
De synes enten at overføre eller oversætte disse symboler i en kombination derfor, for den gode ordens skyld, nævnes, at fænomener som fx de såkaldte
med en global reference, således at deres produkter på samme tid udtrykker ‘blandede ægteskaber’ (i dag kaldt dansk-grønlandske pardannelser og
ægtenoget grønlandsk og noget globalt. Rossen analyserer her migrationen og skaber) og det forhold, at en stor del af den grønlandske befolkning er, hvad
det globaliserende aspekt hos grønlandske designere, der lever væk fra deres man tidligere kaldte for ‘blandinger’, viser, at ‘grønlandsk’ og ‘dansk’ ikke kun
‘fædreland’, og stiller spørgsmål til, hvad der er den underliggende diskurs i er modsætninger, men også er noget, der sagtens kan forenes.
deres design. Hvordan ændrer migration eksisterende repræsentationssymboler?
Sociolog og afdelingsleder på Institut for Samfund, Økonomi og Journali‑ Udgivelse af denne bog har kun været mulig med støtte fra følgende fonde,
stik på Ilisimatusarfk, Grønlands Universitet, Steven Arnford beskriver den som vi hermed takker på det varmeste:
tidlige dansk dominerede samfundsforskning i Grønland, som blev indledt
efter Anden Verdenskrig. Det skete kort tid efter det nyligt oprettede FN’s Publikationsfonden for Ilisimatusarfk / Grønlands Universitet
kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, velfærdsforhold og andre Den Grønlandske Fond
sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grønlændere og danskere Aarhus Universitets Forskningsfond
skulle undersøges. Man startede med at studere betingelserne for oprettelsen af
en specifk grønlandsk lovgivning. Senere oprettede Statsministeriet Udvalget
for Samfundsforskning i Grønland. Dette igangsatte en tradition i form af
socialforskning i Grønland med et dansk perspektiv. Oprindeligt gjorde man
sig fere tanker om at inddrage grønlandske fagfolk i vidensarbejdet, men selv
i dag hører det stadig til sjældenhederne, at grønlændere deltager i socialforsk‑
ningsarbejdet i deres eget land. Det kendetegner socialvidenskabelig forskning
om Grønland, at den i overvejende grad udføres af danske forskningsinstitu‑
tioner, hvilket også gør sig gældende for fere andre videnskaber, en tendens,
der forstærkes af Selvstyrets fortsatte rekvirering af denne forskning. Arnford
omtaler i den forbindelse, hvordan der fra grønlandsk side har været få, men
centralt placerede personer, der har kritiseret denne udvikling. Det drejer
sig om Ilisimatusarfks første rektor Robert Petersen og ministrene Stephen
Heilmann og Henriette Rasmussen (1950‑2017). Alle beklager den gældende
distancerende tilgang, som tilmed skaber et udefraskuende perspektiv på det
grønlandske samfund. Steven Arnford gennemgår summarisk denne udvikling,
diskuterer modreaktioner, viser tendenser og modtendenser samt illustrerer
med et par eksempler, hvordan der med enkle justeringer i forskningsdesign
og vedtagelse af principper om samarbejde kan laves en mere inddragende og
vedblivende forskning i Grønland.
Da vi skrev ud til folk og inviterede dem til at bidrage til nærværende
bog, bad vi om bidrag, der belyste grønlændernes syn på danskere, danskhed
og Danmark. Vi var på det rene med, at fertallet af bidragene nok ville være
præget af en dikotomisk vinkel, hvor eksempler på uoverensstemmelser/for‑
skelle mellem grønlændere og danskere og mellem grønlandskhed og danskhed
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 18 07-03-2019 11:21:55 109901_groenlaenders-syn_.indd 19 07-03-2019 11:21:55109901_groenlaenders-syn_.indd 20 07-03-2019 11:21:55Kvinden, der blev gift
med en hund
Qallunaats (europæernes) grønlandske ophav
Birgitte Sonne
Dog Husband kalder de folkloristiske forskere fortællingen om kvinden, der
blev gift med en hund. Det er en vidt udbredt oprindelsesmyte, der fortælles i
talrige versioner. Kvinden og hunden er f.eks. ophav til de i staten Washington
boende quinault-indianeres højt rangerede hvalfangerklan. Hos
cheyenneindianerne er deres afkom, syv hvalpebørn, ophav til Syvstjernen, Plejaderne.
Blandt de vestlige inuit i Canada fortæller (McKenzie) inuvialuit en version,
der bliver oprindelsen til en asymmetrisk, men velsignelsesrig søskenderelation
mellem mennesker og slædehunde, og hos deres naboer mod øst, kitlinermiut
(kobber-inuit), til land- og isbjørne plus nu og da mennesker uden indbyrdes
etniske forskelle. I det øvrige Canada og i Grønland er denne hund blandt
andet qallunaats (europæernes) mytiske stamfar.
Qallunaat, betydning og udbredelse
Qallunaat kan muligvis betyde ‘de bleghudede’, men lingvisterne er endnu ikke
kommet overens om den rette etymologiske betydning. Betegnelsen bruges
kun af østeskimoerne, det vil sige inuit i Grønland og Canada til og med
kitlinermiut/kobber-inuit i vest. Hos inuvialuit (McKenzie inuit) og hos iñupiat
og yupiit i Alaska og Nordøstsibirien har man andre navne.
Glosen qallunaaq træfes første gang på tryk i Peder Hansen Reesens
1(1625-1688) ordliste fra 1654, dernæst udbredt hos Egederne fra 1730’erne
og senere i en herrnhutermissionærs spørgeskema hos Labradors inuit i
Ca2nada fra 1765. De kalder de hvide koublunet. Betegnelsen kan selvfølgelig
være indført af missionæren, men den træfes igen i handelsbestyrer Andrew
1 Petersen og Rischel 1985 s. 172 (Ausländer), Bartholins afskrift ibid. s. 161.
2 Taylor 1972 s. 136.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 20 07-03-2019 11:21:55 109901_groenlaenders-syn_.indd 21 07-03-2019 11:21:5522 Birgitte Sonne
Grahams (ca. 1733‑1815) ordliste fra handelsstationen Churchill på vestkysten
af Hudson Bay. Den stammer øjensynligt fra nogle inuit, der skulle oplæres
til tolke i 1774‑75, og blandt de 30 gloser, Graham nedtegnede, fnder vi:
“A European [=] Coblunac”. En så hurtig spredning af glosen i løbet af bare
10‑11 år fra Labradors atlanterhavskyst til Hudsonbugtens sydvestkyst er tæn‑
kelig, men virker overraskende. Det er muligt, at Graham ikke har nedskrevet
denne glose i 1774/75, idet han frem til den første publikation af gloselisten
3i 1791 stadig modtog oplysninger fra de ansatte ved Churchill. Det øger så
den mulige spredningsperiode til ca. 25 år. Desuden kunne Graham efter
sin hjemkomst have fundet glosen i herrnhutermissionæren David Cranz’
(1723‑1777) Historie von Grönland bd. I‑II fra 1765‑1770, som han citerer
4i anden sammenhæng. Men Cranz nævner ikke ordet i ental og staver det
5i fertal anderledes: K’ablunât, det vil sige i en vestgrønlandsk “ortograf”.
Hvis K’ablunâq/Coblunac vitterlig har betegnet europæere i både Grønland
og Canada før 1654, kunne betegnelsen have rod i handelen mellem nord‑
boerne og Avanersuaqs palæoeskimoer (Sen Dorset) – og fra 1200‑årene også
inuit, hvorfra den er fortsat ad interne handelsforbindelser over Smith Sound
vest‑ og sydpå. Hvornår qallunaat i betydningen europæere har fået plads i
Dog Husband, må bero på rent gætteri.
De grønlandske versioner
I Grønland er den hyppigste handling i fortællingen den, at en ung pige en‑
ten ikke vil giftes, eller at hun render fra mand til mand. Hendes far tilbyder
hende i ærgrelse sin eller hendes egen hund som mand, og den er mere end
villig. Hun bliver gravid og fyttes, enten før eller kort efter fødslen af et kuld
unger, over til en ø. Hunden svømmer frem og tilbage med mad fra svigerfar,
der efterhånden bliver så sur på sin (uproduktive) svigersøn, at han, med eller
uden held, forsøger at drukne den. I begge tilfælde, eller fordi han med alderen
kommer med mindre og mindre kød, beordrer hans datter som hævn sine
unger at dræbe og fortære ham. Ungerne, der nu står uden forsørger, sender
hun ud i verden, hvor de må klare sig selv med de egenskaber, de enten har fra
fødslen, eller som hun indgiver dem med sine blotte ord. Nogle, undertiden
3 Williams: personlig meddelelse; Williams 1969 s. 236‑38.
4 Williams 1969 s. 221 f.
5 Cranz 1765‑70 bd. II, s. 314 f.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 22 07-03-2019 11:21:5522 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 23
Grahams (ca. 1733‑1815) ordliste fra handelsstationen Churchill på vestkysten alle, bliver stamfædre til qallunaat, der sendes over havet på en skosål og oftest
af Hudson Bay. Den stammer øjensynligt fra nogle inuit, der skulle oplæres med evnen til at fremstille ting, blive rige eller aldrig at savne noget. De øvrige
til tolke i 1774‑75, og blandt de 30 gloser, Graham nedtegnede, fnder vi: forvandles til en eller fere ånderacer og vilde landdyr, sjældnere også til sæler,
“A European [=] Coblunac”. En så hurtig spredning af glosen i løbet af bare tamhunde og inuit.
10‑11 år fra Labradors atlanterhavskyst til Hudsonbugtens sydvestkyst er tæn‑ Spørgsmålet er nu, hvad og hvor meget man skal lægge i dette mytiske
kelig, men virker overraskende. Det er muligt, at Graham ikke har nedskrevet faktum, at qallunaat skylder en slædehund deres tilblivelse? At dømme efter
6denne glose i 1774/75, idet han frem til den første publikation af gloselisten diverse indsamlinger mister myten i Grønland ret hurtigt sin aktualitet i og
3i 1791 stadig modtog oplysninger fra de ansatte ved Churchill. Det øger så med kolonisationens virkninger. Mit emne er heller ikke, hvilke associationer
den mulige spredningsperiode til ca. 25 år. Desuden kunne Graham efter den gamle myte måtte vække i dag, hvor de allerfeste grønlændere er
“blandinsin hjemkomst have fundet glosen i herrnhutermissionæren David Cranz’ ger”, efterkommere af inuit og qallunaat. Emnet er de sandsynlige betydninger,
(1723‑1777) Historie von Grönland bd. I‑II fra 1765‑1770, som han citerer man har lagt i betegnelsen, da myten endnu var aktuel. Et andet spørgsmål er,
4i anden sammenhæng. Men Cranz nævner ikke ordet i ental og staver det hvordan de første kolonister reagerede på den fortælling. Kilderne har et par
5i fertal anderledes: K’ablunât, det vil sige i en vestgrønlandsk “ortograf”. eksempler. Selv husker jeg en ældre studerende, en højt uddannet danskers
Hvis K’ablunâq/Coblunac vitterlig har betegnet europæere i både Grønland reaktion på en undervisningstime med Dog Husband. Han smuttede i utide
og Canada før 1654, kunne betegnelsen have rod i handelen mellem nord‑ og røbede senere, at den fortælling havde skræmt ham fra vid og sans.
boerne og Avanersuaqs palæoeskimoer (Sen Dorset) – og fra 1200‑årene også
inuit, hvorfra den er fortsat ad interne handelsforbindelser over Smith Sound
vest‑ og sydpå. Hvornår qallunaat i betydningen europæere har fået plads i Nogle overvejelser om mytiske fortællinger
Dog Husband, må bero på rent gætteri.
“Hvordan kan du tillade dig at påstå om vores forfædre, at de troede, at man
kunne samle babyer op fra jorden?” Det var en vred inuit-kvinde fra Canada,
De grønlandske versioner der gav mig råt for usødet ved et seminar om klædedragter. Jeg havde
forgrebet mig på hendes kulturarv, der faktisk taler om en tid for længe siden, hvor
I Grønland er den hyppigste handling i fortællingen den, at en ung pige en‑ de første mennesker endnu ikke reproducerede sig på normal vis, men fandt
ten ikke vil giftes, eller at hun render fra mand til mand. Hendes far tilbyder deres babyer sprællende på jorden. Ifølge denne kulturarv bar de dem hjem,
7hende i ærgrelse sin eller hendes egen hund som mand, og den er mere end syede tøj til dem og fk dem på den måde “integreret” som rigtige mennesker.
villig. Hun bliver gravid og fyttes, enten før eller kort efter fødslen af et kuld Seminaret fandt sted for mange år siden, men endnu er der muligvis inuit,
unger, over til en ø. Hunden svømmer frem og tilbage med mad fra svigerfar, der hylder deres kloge ældre i den grad, at man – som qallunaaq – skal holde
der efterhånden bliver så sur på sin (uproduktive) svigersøn, at han, med eller fngrene fra fadet.
uden held, forsøger at drukne den. I begge tilfælde, eller fordi han med alderen Også fra en anden synsvinkel er en qallunaaqs forsøg på at tolke inuits gamle
kommer med mindre og mindre kød, beordrer hans datter som hævn sine myter et kulturfremmed overgreb. Mâliâraq Vebæk (1920-2012) reagerede let
unger at dræbe og fortære ham. Ungerne, der nu står uden forsørger, sender irriteret på mine ønsker om forklaringer under redigeringen af hendes
fortæl8hun ud i verden, hvor de må klare sig selv med de egenskaber, de enten har fra linger fra Sydgrønland. “Du vil også hele tiden have forklaringer. Da jeg var
fødslen, eller som hun indgiver dem med sine blotte ord. Nogle, undertiden barn, måtte vi ikke spørge om den slags. Vi hørte fortællingen og skulle selv
3 6 Williams: personlig meddelelse; Williams 1969 s. 236‑38. Sonne 2005.
4 7 Williams 1969 s. 221 f. Boas 1901-07 s. 178 f.
5 8 Cranz 1765‑70 bd. II, s. 314 f. Vebæk 2006.
▶▶ Slædehunde jager ikke til deres herre.
De fodres af ham. Ritzau Scanpix
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 22 07-03-2019 11:21:55 109901_groenlaenders-syn_.indd 23 07-03-2019 11:21:5524 Birgitte Sonne
109901_groenlaenders-syn_.indd 24 07-03-2019 11:21:5924 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 25
109901_groenlaenders-syn_.indd 24 07-03-2019 11:21:59 109901_groenlaenders-syn_.indd 25 07-03-2019 11:22:0026 Birgitte Sonne
Slædekørsel på Disko. Malet af Jakob Danielsen.
tænke over den.” Også Jean Briggs (1929‑2016) erklærede fra sine erfaringer
9blandt inuit i Canada kategorisk, at børn ikke stillede spørgsmål. Mere op‑
klarende fortæller Elsie Mather, der indsamler fortællinger i Sydvestalaska, at
kravet om forklaringer er et typisk vestligt fænomen. Stiller man spørgsmål til
en fortælling eller prøver at løse dens mulige logiske brist, svækker man det
mysterium, verden altid møder os med. Den analytiske tilgang hindrer folk
i at nå frem til deres egne meninger, når de undervejs i livet tænker over de
10velkendte fortællinger.
Vi kender det jo godt. Som børn lærte vi udenad salmer og sange, hvis
mening vi først senere i livet har forstået. I dag, hvor udenadslære er forældet
pædagogik, tilsiger den aktuelle trend til gengæld, at et kunstværk, billede,
skulptur, teaterstykke, flm, roman osv. ikke må fortælle “alt”. Der skal være
spil for fantasien. Det entydige budskab er dræbende kedsommeligt.
9 Personlig meddelelse.
10 Phyllis Morrow, personlig meddelelse.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 26 07-03-2019 11:22:0126 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 27
Når efterkommerne til overleverede fortællinger ikke selv tilbyder tolk‑
ninger, er der måske for meget overladt til den udenforståendes fantasi. Hun
eller han kan ende med en tolkning, der ikke er acceptabel for dem, der ejer
fortællingen. Ikke desto mindre vil jeg slå et slag for sammenlignende analyser
af længst glemte myter i deres fortidige kontekster. De giver indblik i anderledes
måder at tænke verden sammen på. De hænger sammen i symbolske ordener,
som det er dybt fascinerende at komme under vejr med. Det virker befriende,
når en besynderlig fortælling “giver sig”, falder på plads, giver mening og tilmed
ny indsigt i denne implicitte orden. Logiske brist kan desuden være oplysende
om et tema, der har taget overhånd i den øjeblikkelige kontekst.
Heldigvis har jeg fået mere positive tilbagemeldinger fra grønlændere og
mødt interesserede spørgsmål som f.eks.: “… hvad er det egentlig for fortæl‑
linger, vi giver videre til vores børn? Hvad betyder de? Er de oprindelige?” Et
dækkende svar må først rydde hele tre grundlæggende “myter” af vejen: en
indgroet forestilling om mytens eviggyldige sandhedsværdi; den overbevisning,
at det sande udsagn skal fndes i en fortællings oprindelige version; og endelig
den subjektive fornemmelse, at den første version, man har hørt eller læst, er
den rigtige, den sande version.
Alene søgningen efter den “oprindelige” version kan være en livslang op‑
Slædekørsel på Disko. Malet af Jakob Danielsen. gave og giver, hvis den skulle lykkes, ikke nødvendigvis nogen brugbar ind‑
sigt. Sandhedsværdiens holdbarhed er det også så som så med. Tænk bare på
kvinden ovenfor, der rasede over min højnæsede reference til hendes forfædres
tænke over den.” Også Jean Briggs (1929‑2016) erklærede fra sine erfaringer indsamling af børn i mytisk tid. Dens sandhed hørte en fortid til, der kol‑
9blandt inuit i Canada kategorisk, at børn ikke stillede spørgsmål. Mere op‑ liderede med hendes aktuelle identitetspolitiske forestilling om de samme
klarende fortæller Elsie Mather, der indsamler fortællinger i Sydvestalaska, at forfædres store visdom. Den rigtige version, uafhængig af fortæller, tid, sted,
kravet om forklaringer er et typisk vestligt fænomen. Stiller man spørgsmål til samspil med publikum eller den skrivende fortællers målgruppe, fndes ikke.
en fortælling eller prøver at løse dens mulige logiske brist, svækker man det I mundtlig overlevering som i nedskrivning, endog afskrivning, ændrer fortæl ‑
mysterium, verden altid møder os med. Den analytiske tilgang hindrer folk linger sig mere eller mindre i alle genfortællinger, parafraserede gengivelser og
i at nå frem til deres egne meninger, når de undervejs i livet tænker over de ikke mindst med ændrede livsbetingelser. I sidstnævnte tilfælde kan den miste
10velkendte fortællinger. sin appel og gå i glemme.
Vi kender det jo godt. Som børn lærte vi udenad salmer og sange, hvis For det religiøse menneske er myten sand. Den kan ikke afkræves logisk
mening vi først senere i livet har forstået. I dag, hvor udenadslære er forældet begrundelse i naturvidenskaben, daglige hændelser og verdens historiske gang.
11pædagogik, tilsiger den aktuelle trend til gengæld, at et kunstværk, billede, Afmytologiseringen berører ikke mytens religiøse sandhed, men har ført til
skulptur, teaterstykke, flm, roman osv. ikke må fortælle “alt”. Der skal være den stik modsatte betydning af “myte”, der i dagens debatkultur er blevet den
spil for fantasien. Det entydige budskab er dræbende kedsommeligt. gængse. Her, et halvt århundrede efter Roland Barthes’ (1915‑1980) angreb
på mytens sandhed i sine Mytologier fra 1957, denoterer “myte” en regederlig
9 Personlig meddelelse.
10 11 Phyllis Morrow, personlig meddelelse. Sløk 1999.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 26 07-03-2019 11:22:01 109901_groenlaenders-syn_.indd 27 07-03-2019 11:22:0228 Birgitte Sonne
løgn. Vi lever, viser Barthes, stadig i en fortryllet verden af myter, hvor det er
journalistens, kritikerens og forskerens fornemste opgave at udpege og tilba‑
gevise vore fordomme.
I min optik udtrykker myten kulturens aksiomer i samtiden, dens grundan‑
tagelser om verdens sammenhæng. Tolkninger af grønlandske myter må derfor
overordnet forholde sig til, at kolonisationens påvirkninger ikke begyndte på
samme tid og med samme hurtige gennemslagskraft langs hele Grønlands kyst.
I 1858, da Hinrich Johannes Rink (1819‑1893) satte gang i indsamlingen af
12fortællinger, var påvirkningerne fremskredne langs store dele af vestkysten
fra Upernavik i nord og til indvandrerne fra sydøstkysten i syd, vestkystens
“udkantsområder”. I Østgrønland er der indsamlet fortællinger fra før påvirk‑
ningerne tog fart og frem til to generationer efter. Forud for kolonisationen i
1894 havde man dog fået varer og på anden hånd modtaget viden om qallunaat
fra samhandelen med sydgrønlænderne ved Aluk (indtil ca. 1860 og derefter
på handelsrejser til Pamialuk). Ligeså havde inughuit i Avanersuaq (Tule) ud‑
vekslet med talrige hvalfangere og opdagelsesrejsende, inden Knud Rasmussen
(1879‑1933) fk oprettet sin handelsstation og missionen i henholdsvis 1910
og 1909. Her blev de første fortællinger i 1895‑96 fortalt til den amerikanske
etnolog Franz Boas (1858‑1942) af seks inughuit, som polarforskeren Robert
Peary (1856‑1920) havde taget med til USA; Rasmussen nedskrev fortællinger
13fra 1903, og eskimologen Erik Holtved (1899‑1981) i 1936‑37 og 1946‑47.
I det følgende skelner jeg derfor mellem ældre og yngre versioner af myten
om kvinden, der blev gift med en hund, målt med den sandsynlige grad af
påvirkninger, der har gjort sig gældende, og derfor med østgrønlændernes og
inughuits som de ældste.
En “oprindelig” version
Signe Rink (1836‑1909) er en af de qallunaat, der reagerede kraftigt på Dog
Husband. Hun havde siden barnsben ofte hørt den gruopvækkende historie
fortalt af grønlænderne, og da hun senere så den på tryk i sin mand Hinrich
Johannes Rinks Eskimoiske Eventyr og Sagn fra 1866‑71, blev hun bekræftet i
sin mistanke om, at den måtte være en forvansket version af en tidligere myte.
Forvanskningen ser hun i kontrasten mellem det uhyrlige forløb og den helt
12 Kreutzmann 1997 s. 9.
13 Kroeber 1899; Rasmussen 1905 og 1921‑25 bd. III og Holtved 1951 bd. I‑II.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 28 07-03-2019 11:22:0228 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 29
løgn. Vi lever, viser Barthes, stadig i en fortryllet verden af myter, hvor det er ligefremme slutning, hvor qallunaat af deres mor sendes til deres fremtidige
14journalistens, kritikerens og forskerens fornemste opgave at udpege og tilba‑ land. Undertiden kaldes landet ligefrem Danmark.
gevise vore fordomme. Signe Rink mener at kunne spore myten tilbage til Anadyrområdet i
NordI min optik udtrykker myten kulturens aksiomer i samtiden, dens grundan‑ østsibirien. Blot har hun ingen fortælling, men kun en glose, keydlunaq, at
tagelser om verdens sammenhæng. Tolkninger af grønlandske myter må derfor henvise til. Denne udtale skulle så i eskimoernes møder med andre
sproggrupoverordnet forholde sig til, at kolonisationens påvirkninger ikke begyndte på per og til sidst med europæere have ændret sig til qallunaaq. Det afgørende
samme tid og med samme hurtige gennemslagskraft langs hele Grønlands kyst. for Signe Rink er imidlertid betydningen af keydlunaq: vild hund eller ulv,
I 1858, da Hinrich Johannes Rink (1819‑1893) satte gang i indsamlingen af fordi den får fortællingen til at hænge sammen på en for hende fornuftig
12fortællinger, var påvirkningerne fremskredne langs store dele af vestkysten vis. Men hvilken fornuft? Jo, efter mange sproglige krumspring, hvor også
fra Upernavik i nord og til indvandrerne fra sydøstkysten i syd, vestkystens glosen eqqillit (som i Canada og Alaska, hvor man har indianere til naboer,
“udkantsområder”. I Østgrønland er der indsamlet fortællinger fra før påvirk‑ kan betyde hundemennesker, indianere, det vil sige “de lusebefængte”) søges
ningerne tog fart og frem til to generationer efter. Forud for kolonisationen i over hele Canada og Alaska og efter dunkle lydforskydningsregler bringes til,
1894 havde man dog fået varer og på anden hånd modtaget viden om qallunaat etymologisk, at betyde mennesker (!), bliver enden på hele den “oprindelige”
fra samhandelen med sydgrønlænderne ved Aluk (indtil ca. 1860 og derefter fortælling, at den sætter eviggyldigt skel mellem mennesker og dyr, mellem
på handelsrejser til Pamialuk). Ligeså havde inughuit i Avanersuaq (Tule) ud‑ eqqillit (mennesker!!) og qallunaat (ulve).
vekslet med talrige hvalfangere og opdagelsesrejsende, inden Knud Rasmussen
(1879‑1933) fk oprettet sin handelsstation og missionen i henholdsvis 1910
Skellet mellem mennesker og dyrog 1909. Her blev de første fortællinger i 1895‑96 fortalt til den amerikanske
etnolog Franz Boas (1858‑1942) af seks inughuit, som polarforskeren Robert Signe Rink udtrykker den samme følelse af lettelse, som jeg skildrede ovenfor,
Peary (1856‑1920) havde taget med til USA; Rasmussen nedskrev fortællinger når en tolkning “falder på plads” i kulturens samtidige verdensbillede.
Spørgs13fra 1903, og eskimologen Erik Holtved (1899‑1981) i 1936‑37 og 1946‑47. målet er dog, om ikke denne plads befnder sig i centrum af hendes eget kristne
I det følgende skelner jeg derfor mellem ældre og yngre versioner af myten verdensbillede, hvor skellet mellem mennesker og dyr gælder ubetinget og har
om kvinden, der blev gift med en hund, målt med den sandsynlige grad af gjort det siden Adams dage. Et lignende skel herskede også i den præ-kristne
påvirkninger, der har gjort sig gældende, og derfor med østgrønlændernes og inuit-kultur, men med den væsentlige forskel, som Signe Rink åbenbart ikke
inughuits som de ældste. har tænkt på, at inuit overholdt et utal af ritualer og tabuer ved fødsel og død,
der sikrede, at dyrs og menneskers livscyklusser blev holdt skarpt adskilt. Dette
var den betingelse, der tillod mennesker at dræbe dyrene.
En “oprindelig” version En sag var drab for livets opretholdelse, en anden var seksuelle relationer
med dyr (og ånder), der, hvis de bar frugt, sammenblandede de rituelt adskilte
Signe Rink (1836‑1909) er en af de qallunaat, der reagerede kraftigt på Dog cyklusser. I den mundtlige overlevering vrimler det med eksempler på
ægteHusband. Hun havde siden barnsben ofte hørt den gruopvækkende historie skaber med dyr og ånder til almindelig belæring for den tænksomme. Ingen
fortalt af grønlænderne, og da hun senere så den på tryk i sin mand Hinrich af disse ægteskaber lykkes, medmindre manden eller kvinden forbliver i dyrets
Johannes Rinks Eskimoiske Eventyr og Sagn fra 1866‑71, blev hun bekræftet i eller åndens samfund, adskilt fra menneskers. Det sker nu og da, hvis en skufet
sin mistanke om, at den måtte være en forvansket version af en tidligere myte. mand fnder trøst hos de “fremmedartede” for en ubærlig fornærmelse, eller
Forvanskningen ser hun i kontrasten mellem det uhyrlige forløb og den helt hvis en ung kvinde føler sig trygt og godt forsørget. Hvis modsat mennesket vil
tilbage til mennesker, må forbindelsen afbrydes for stedse og altid på
bekost12 Kreutzmann 1997 s. 9.
13 14 Kroeber 1899; Rasmussen 1905 og 1921‑25 bd. III og Holtved 1951 bd. I‑II. Rink 1898.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 28 07-03-2019 11:22:02 109901_groenlaenders-syn_.indd 29 07-03-2019 11:22:0230 Birgitte Sonne
ning af parrets eventuelle børn, der efterlades, dræbes eller dør. Børn binder
familier sammen i gensidige forpligtelser, og heller ikke dyret eller ånden, der
vil integreres hos mennesker, kan honorere dem. Rævekonen, f.eks., løber sin
vej og forvandles undervejs tilbage til ræv, da hun fornærmes for sin ramme
lugt under et konebytningsforhold. To tilsyneladende undtagelser er en ræv og
en reje, der hver især bliver svigersønner hos mennesker i Ammassalik. Den
intelligente ræv, der gang på gang redder sin menneskefamilie fra hungersnød
med sine ffge trick, avler dog ingen børn, og fortællingen bunder formentlig
i de mange ræveskind, der blev en indbringende salgsvare i handelen ved Aluk
indtil omkring år 1860. Rejen får faktisk børn med sin menneskekone, men
hendes mor falder død om, da hun kigger ind under tæppet til det skjulte
15menageri. Spørgsmålet er så, om hunden, der får overlevende børn i denne
verden, qallunaat, med sin menneskekone, er den bekræftende undtagelse?
En “rigtig” variant
Indrømmet: Jeg har en “rigtig” variant af Dog Husband, ikke den første, jeg
læste, men den første, der gav mig forståelse for nuancerne i den moral, der
kan være på spil. Den er fortalt af Nussalar på øen Nunivak i Sydvestalaska til
den amerikanske antropolog og eskimolog Margaret Lantis (1906‑2006) tre‑
fre år efter missionens begyndelse i 1936, og den handler ikke om de hvides
oprindelse. Her er det nogle af øboerne selv, der nedstammer fra kvindens
ægteskab med hunden, en mytisk sandhed, de på ingen måde sætter pris på.
Forlegenhed stod malet i Nussalars ansigt, da han med nedslagne øjne med‑
delte Margaret Lantis: “Man siger jo, at vi (alle på Nunivak) nedstammer fra
16en hund.” Tidligere, i 1927, havde Nussalar fortalt en kortere version til
den tyske etnograf og kunsthistoriker Hans Himmelheber (1908‑2003), der
17måske for at tækkes et vestligt publikum har ændret på den her og der. Den
lader vi ligge.
Kun den første del svarer til de østeskimoiske versioner, idet hundebørnene
på Nunivak efter mordet på bedstefar kan forsørge sig selv og deres mor ved
at jage rener og derefter bliver gift med en menneskekvinde. Hun syer dem
mennesketøj og lærer dem de øvrige kulturelle færdigheder, der i løbet af tre
15 ID 1323, 1320; Sonne 2017.
16 Personlig meddelelse M. Lantis; Lantis 1946 s. 267‑68.
17 Fienup‑Riordan (red.) 2000 s. 195‑200.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 30 07-03-2019 11:22:0230 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 31
ning af parrets eventuelle børn, der efterlades, dræbes eller dør. Børn binder generationer bevirker, at deres efterkommere ikke længere har noget hund i
familier sammen i gensidige forpligtelser, og heller ikke dyret eller ånden, der sig. Arv eller miljø? En animistisk religion, hvor alt har liv og kan omformes
vil integreres hos mennesker, kan honorere dem. Rævekonen, f.eks., løber sin over tid, bærer åbenbart kimen i sig til en fornuftig integrationspolitik.
vej og forvandles undervejs tilbage til ræv, da hun fornærmes for sin ramme Til forståelse af Lantis’ version skal det i øvrigt nævnes, at mændene hos
lugt under et konebytningsforhold. To tilsyneladende undtagelser er en ræv og yupiit i Sydvestalaska boede i kazigien, mandshuset, hvor deres koner eller
en reje, der hver især bliver svigersønner hos mennesker i Ammassalik. Den døtre bragte dem mad fra deres mindre familiehuse, der omgav kazigien. En
intelligente ræv, der gang på gang redder sin menneskefamilie fra hungersnød frier gav som brudegave støvler og andre klæder, der var syet af hans mor og
med sine ffge trick, avler dog ingen børn, og fortællingen bunder formentlig beviste hans evner som forsørger. I min let forkortede gengivelse på dansk
i de mange ræveskind, der blev en indbringende salgsvare i handelen ved Aluk lyder fortællingen sådan:
indtil omkring år 1860. Rejen får faktisk børn med sin menneskekone, men En rig mand (en dygtig fanger, der ikke manglede noget) havde en datter,
hendes mor falder død om, da hun kigger ind under tæppet til det skjulte der gang på gang blev gift, men ganske kortvarigt. Hun ville bringe mad til
15menageri. Spørgsmålet er så, om hunden, der får overlevende børn i denne manden i kazigien, gå hjem igen og ikke have mere med ham at gøre. Måske
verden, qallunaat, med sin menneskekone, er den bekræftende undtagelse? kunne hun lide ham og blev ved et par dage, men ikke mere. Hver gang
hun blev gift, fk hun nyt tøj, som hun havde på en enkelt dag og så bare
smed udenfor ved døren. Støvlerne bunkede sig op derude. Faderen blev vred:
En “rigtig” variant “Hvorfor vil min datter ikke giftes?” Han rodede op i sit hår, så det strittede
lige i vejret. Af lutter skam opholdt han sig ikke længere i kazigien, hvor alle
Indrømmet: Jeg har en “rigtig” variant af Dog Husband, ikke den første, jeg de tidligere svigersønner boede. … Familien havde en stor, hvid hund, som
læste, men den første, der gav mig forståelse for nuancerne i den moral, der pigen var meget glad for. Den sov midt på gulvet nær briksen, hvor pigen sov
kan være på spil. Den er fortalt af Nussalar på øen Nunivak i Sydvestalaska til ved siden af sine forældre. “Hvad er der i vejen med dig, når du ikke vil giftes
den amerikanske antropolog og eskimolog Margaret Lantis (1906‑2006) tre‑ og skafe os en hjælper? Du er os overhovedet ikke til nogen nytte. Hvilken
fre år efter missionens begyndelse i 1936, og den handler ikke om de hvides slags mand vil du ha’? Vil du gifte dig med din hund?” Ved de ord vågnede
oprindelse. Her er det nogle af øboerne selv, der nedstammer fra kvindens hunden og kiggede op, som om den lyttede, rejste og rystede sig som hunde
ægteskab med hunden, en mytisk sandhed, de på ingen måde sætter pris på. gør, når de vågner op og kommer på benene. Den gik ud og kom snart tilbage
Forlegenhed stod malet i Nussalars ansigt, da han med nedslagne øjne med‑ med en slidt kamiksål i munden. Den lagde sålen ved siden af pigen og kiggede
delte Margaret Lantis: “Man siger jo, at vi (alle på Nunivak) nedstammer fra opmærksomt på hende. … Den giftede sig med hende på den måde, at den
16en hund.” Tidligere, i 1927, havde Nussalar fortalt en kortere version til fulgte med, hver gang hun gik ud for at besørge, og så snart hun var færdig,
den tyske etnograf og kunsthistoriker Hans Himmelheber (1908‑2003), der væltede den hende og trak hende ind i huset. Hendes forrige ægtemænd hånlo
17måske for at tækkes et vestligt publikum har ændret på den her og der. Den og sagde: “Så det var dét hun ønskede sig, en hund til mand, og det har hun
lader vi ligge. da fået.” Hendes forældre skammede sig forfærdeligt. En morgen tog faderen
Kun den første del svarer til de østeskimoiske versioner, idet hundebørnene hunden, bandt den forsvarligt og transporterede datteren over Etolin Strædet
på Nunivak efter mordet på bedstefar kan forsørge sig selv og deres mor ved til Nash Harbor på Nunivak. Her byggede han hende et hus, fyldte det med
at jage rener og derefter bliver gift med en menneskekvinde. Hun syer dem forsyninger og roede tilbage til Hooper Bay (på fastlandet overfor). Hun var
mennesketøj og lærer dem de øvrige kulturelle færdigheder, der i løbet af tre gravid og fødte fre hvalpe, der slikkede deres bedstefars hænder, når han kom
over med mad. Han kaldte dem alu’niagâ’m.ân (de små søde, der slikker ens
hænder). Hunden, der havde revet sig løs, forstod efterhånden, hvor dens kone
15 ID 1323, 1320; Sonne 2017.
var, og svømmede over til hende, hvorefter den svømmede frem og tilbage 16 Personlig meddelelse M. Lantis; Lantis 1946 s. 267‑68.
17 Fienup‑Riordan (red.) 2000 s. 195‑200. med mad, en skindsæk fuld af spæk og fsk, fra sine svigerforældre. Til sidst
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 30 07-03-2019 11:22:02 109901_groenlaenders-syn_.indd 31 07-03-2019 11:22:0232 Birgitte Sonne
blev svigerfar arrig på hunden. Han fyldte sækken med sten og lagde blot
et par fsk på toppen. Og han rejste en storm, der fk hunden til at drukne.
Liget fød i land ved Nash Harbor, hvor dens enke så noget hvidt, som hun
forstod, var hunden. Hun blev dybt bedrøvet, og da hun opdagede snyderiet
med stenene, befalede hun sine hvalpe at dræbe deres bedstefar, næste gang
han kom, fordi han åbenbart ville sulte dem ihjel. Hvalpene, der nu var store,
adlød: “… Da han lagde til i sin kajak, kaldte han på dem, alu’niagâ’m.ân. De
løb ned til ham og bed og bed og dræbte ham, og derefter var der ingen, der
18kunne forsørge dem…”.
På dette sted skilles så Nunivaks og østeskimoernes versioner. I Grønland
og Canada sendes afkommet ud i verden efter mordet på bedstefar, mens
hundebørnene på Nunivak som sagt kan jage rener og alle fre bliver gift med
en kvinde, der kultiverer dem til mennesker. Via indgifte bliver de efterhån‑
den så talrige, at deres børnebørn må grunde en ny landsby, og, som Nussalar
understreger: “… der var ikke mere hund i dem”. Jeg gætter på, at de nu er så
mange, at de – som ægte, civiliserede mennesker – kan overholde kulturens
ægteskabsregler og undgå yderligere incest. Nussalar har dog en særlig grund til
sin markering. Hans version angår kun landsbyen, Nash Harbors, oprindelse,
og der var virkelig ikke længere nogen grund til at skamme sig; men myter er
sejlivede. Så sent som i 1995 fortalte Robert Kolerok (1905‑1998) sin version
af myten til forfatteren og oversætteren Marie Meade, der selv er yup’ik, og
han lagde anderledes kampklar ud: “… I gamle dage og også i dag fortæller
folk ovre fra fastlandet, at de oprindelige mennesker fra Nuniwar var født af
en hund. Men hunden er ikke forfader til folk fra Nuniwar. Hunden var fra
Naparyar [Hooper Bay].”
I meget kortere træk følger så historien, der udelader hele den afsluttende
forvandling af hundene til mennesker, plus selve grundlæggelsen af Nash
Harbor. I stedet gentager Kolerok tilbagevisningen af beskyldningen:
Det er den historie om hunden. Folk har sagt, at hunden var fra denne her ø. Hunden var
i hvert fald ikke herfra. Folk fra fastlandet har sagt, at siden folk på Nuniwaar [sic] faktisk
stammer fra en hund, knaser de benene i deres mad, når de tygger. Hunden er fra Naparyar
[Hooper Bay] og ikke herfra. Hunden er ikke forfader til folkene her. Folk her afskyr, når
folk fra fastlandet siger, at vi stammer fra en hund. Folk på fastlandet har sagt, at folk på
19Nuniwaar knaser knogler, når de spiser, for de nedstammer rent faktisk fra en hund.”
18 Lantis 1946 s. 267‑68.
19 Fienup‑Riordan red. 2000 s. 199 f.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 32 07-03-2019 11:22:0232 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 33
Tolkning:blev svigerfar arrig på hunden. Han fyldte sækken med sten og lagde blot
et par fsk på toppen. Og han rejste en storm, der fk hunden til at drukne. Den centrale beskyldning, bengnaveriet, optræder overhovedet ikke myten.
Liget fød i land ved Nash Harbor, hvor dens enke så noget hvidt, som hun Heller ikke i de øst-eskimoiske versioner. Et fælles tabu mod at knase ben,
forstod, var hunden. Hun blev dybt bedrøvet, og da hun opdagede snyderiet der adskiller hunde fra mennesker, er den kontekst, der bevarer mytens
akmed stenene, befalede hun sine hvalpe at dræbe deres bedstefar, næste gang tualitet. Men vi kan udskille følgende ekspliciterede temaer til analysen af de
han kom, fordi han åbenbart ville sulte dem ihjel. Hvalpene, der nu var store, østeskimoiske versioner:
adlød: “… Da han lagde til i sin kajak, kaldte han på dem, alu’niagâ’m.ân. De Skam: Faderens strithår og brudegaverne af støvler og tøj, der bunker sig
løb ned til ham og bed og bed og dræbte ham, og derefter var der ingen, der op uden for døren, er de billeder, der har holdt sig helt intakt i mit hoved,
18kunne forsørge dem…”. siden jeg engang i 1970’erne læste denne version. Skammen er ikke til at tage
På dette sted skilles så Nunivaks og østeskimoernes versioner. I Grønland fejl af. Faderen, skønt anerkendt storfanger (rig), afsondrer sig fra det normale
og Canada sendes afkommet ud i verden efter mordet på bedstefar, mens sociale liv mellem mændene i kazigien, og hans beklagelse over, at datteren
hundebørnene på Nunivak som sagt kan jage rener og alle fre bliver gift med ikke er sine forældre til nogen hjælp, røber den socioøkonomiske årsag til
en kvinde, der kultiverer dem til mennesker. Via indgifte bliver de efterhån‑ skammen. At også datteren, familiernes/samfundets bindeled, burde skamme
den så talrige, at deres børnebørn må grunde en ny landsby, og, som Nussalar sig, ligger ligefor.
understreger: “… der var ikke mere hund i dem”. Jeg gætter på, at de nu er så Forsørgelse og legalisering: Problemet med en manglende medhjælp
lømange, at de – som ægte, civiliserede mennesker – kan overholde kulturens ses ikke med hunden. Den egner sig kun som transportdyr, og pigens far får
ægteskabsregler og undgå yderligere incest. Nussalar har dog en særlig grund til tværtimod et helt kuld ekstra at forsørge. I ærgrelse sørger han for, at hunden
sin markering. Hans version angår kun landsbyen, Nash Harbors, oprindelse, drukner og udløser dermed hævnen, sin egen død. Men den har han med sin
og der var virkelig ikke længere nogen grund til at skamme sig; men myter er opfordring til hunden om at gifte sig med datteren selv været den oprindelige
sejlivede. Så sent som i 1995 fortalte Robert Kolerok (1905‑1998) sin version årsag til. Han har legaliseret den skamfulde alliance.
af myten til forfatteren og oversætteren Marie Meade, der selv er yup’ik, og Brudegave: fra hund til næsten-menneske: Som jeg læser hundens reaktion
han lagde anderledes kampklar ud: “… I gamle dage og også i dag fortæller på tilbuddet, en langsom opvågning, bliver den vakt fra sin indre verden til et
folk ovre fra fastlandet, at de oprindelige mennesker fra Nuniwar var født af liv mellem mennesker. Den tager straks imod tilbuddet med sin brudegave,
en hund. Men hunden er ikke forfader til folk fra Nuniwar. Hunden var fra en slidt kamiksål, som den henter udenfor. Den følger herefter sin kone ud,
Naparyar [Hooper Bay].” når hun skal besørge, æder formentlig hendes fæces (afaldet fra hendes fars
I meget kortere træk følger så historien, der udelader hele den afsluttende fangster), vælter hende over ende (kopulerer med hende) og trækker hende
forvandling af hundene til mennesker, plus selve grundlæggelsen af Nash (som ejermand) indenfor i huset igen. Allerede før tilbuddet har hunden sin
Harbor. I stedet gentager Kolerok tilbagevisningen af beskyldningen: plads inde i huset tæt på pigens soveplads. Den placering varsler ilde, fordi
voksne hunde normalt har hjemme udenfor eller i husgangen. Den er tilmed
Det er den historie om hunden. Folk har sagt, at hunden var fra denne her ø. Hunden var fot, stor og hvid – tiltrækkende – og hun holder af den. Flere gentagelser er
i hvert fald ikke herfra. Folk fra fastlandet har sagt, at siden folk på Nuniwaar [sic] faktisk vist ikke nødvendige. Den bliver så endelig placeret ude og bundet, da faderen
stammer fra en hund, knaser de benene i deres mad, når de tygger. Hunden er fra Naparyar fytter sin gravide datter fra fastlandet over på Nunivak, hvor hun føder de fre
[Hooper Bay] og ikke herfra. Hunden er ikke forfader til folkene her. Folk her afskyr, når hvalpe. Men i overensstemmelse med tamhundes natur river den sig løs, sporer
folk fra fastlandet siger, at vi stammer fra en hund. Folk på fastlandet har sagt, at folk på sin kone, som den nu for altid er knyttet til, og tjener som transportdyr. Men
19Nuniwaar knaser knogler, når de spiser, for de nedstammer rent faktisk fra en hund.” forsørge sin familie kan den ikke.
Frugtbarhed og sex: Mennesker får normalt ét barn ad gangen, hunde et
helt kuld. Ligeså i Dog Husband. Tamhunde parrer sig i fæng, medmindre 18 Lantis 1946 s. 267‑68.
19 Fienup‑Riordan red. 2000 s. 199 f. de holdes i tømme af deres ejere. Det spørgsmål rejses ikke i myten på anden
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 32 07-03-2019 11:22:02 109901_groenlaenders-syn_.indd 33 07-03-2019 11:22:0234 Birgitte Sonne
De (endnu) nuttede, små slikkere. Foto: Tomas Ritter.
måde, end at hunden, når den bindes, river sig løs, fordi den føler sig bundet
til sin menneskekone for sit liv.
Fra hvalpe til aggressive voksne: De halvvoksne hunde adlyder deres
mors ordre om at dræbe og æde bedstefar. De har ellers holdt af hinanden,
bedstefar og hvalpene, der tilmed har navn efter deres vane med at slikke hans
hænder: “de nuttede slikkere”. Men nu er de voksne og farlige, det vil sige kun
potentielt farlige, for så vidt som mordet kræver en ordre fra deres ejerinde.
Opsamling
De temaer, vi kan forfølge i de grønlandske versioner, er således skammen og
forsørgerproblemet, faderens opfordring til, det vil sige legaliseringen af, ægte -
skabet og dermed hundens delvise integration som socialt væsen. Faderen har
overdraget ejerskabet af hunden til sin datter, som den med sin trofaste natur
nu er bundet til, også seksuelt. Den gradvise forvandling på Nunivak af afkom -
met til rigtige mennesker fndes som nævnt ikke i de grønlandsk-canadiske
versioner. De efterlader os derfor med det spørgsmål, om qallunaat er rigtige
mennesker. Endelig er der konfikten mellem far og datter, der begynder med
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 34 07-03-2019 11:22:0334 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 35
datterens uvilje, fortsætter med faderens drab på hunden og udfoldes, da de
kære unger er blevet store og på deres mors ordre bider bedstefar ihjel. Betyder
denne hævn også konfiktens afslutning?
Dog Husband i Grønland
Den ældste version, ja den allerældste nedskrevne eskimoiske version, er gen‑
fortalt af Poul Egede (1708‑1789), der rent ud fnder denne oprindelse til
“voris Nations‑Folk” latterlig. Den har fået en anden myte påhæftet, en nord‑
bofortælling om krigen mellem grønlændere og qallunaat, der ender med
nordboernes undergang. Til gengæld fremstår Dog Husband‑delen ultrakort
(omskrevet til nudansk):
Engang fødte en kvinde både qallunaat og hundehvalpe. Forældrene skammede sig og
fyttede væk fra deres fæller. Som ungerne voksede til, kom kvindens far til at hade dem og
fyttede fra dem. Ungerne lagde nu råd op om at dræbe ham, deres bedstefar, når han kom
De (endnu) nuttede, små slikkere. Foto: Tomas Ritter.
igen. Det gjorde han [i kajak] med et stykke sælkød. En qallunaaq gik ham i møde og fk
kødstykket, men så snart bedstefaren var gået i land, overfaldt hundene ham, åd ham og
måde, end at hunden, når den bindes, river sig løs, fordi den føler sig bundet derefter kødstykket…
til sin menneskekone for sit liv.
Fra hvalpe til aggressive voksne: De halvvoksne hunde adlyder deres Straks derefter følger fortællingen om konfikten mellem qallunaat og grønlæn‑
mors ordre om at dræbe og æde bedstefar. De har ellers holdt af hinanden, derne, der kendes fra andre nordbomyter og ender med qallunaats udslettelse:
bedstefar og hvalpene, der tilmed har navn efter deres vane med at slikke hans En grønlænder hånes af en nordbo for et fejlskud og opfordres af samme til at
hænder: “de nuttede slikkere”. Men nu er de voksne og farlige, det vil sige kun skyde ham, nordboen. På en fuldtræfer falder nordboen stendød om, og “…
potentielt farlige, for så vidt som mordet kræver en ordre fra deres ejerinde. Af dette Mord blev stetze Krig mellem Kablunæt og Innuit (saa kalde de sig
20self) omsider fk de sidste Overhaand og ødelagde de andre alle sammen.”
Den manglende indledning om ægteskabet mellem kvinden og hunden
Opsamling må underforstås med de hvalpe, hun føder sammen med qallunaat. Mere
interessant er understregningen af skam og fordelingen af skyld. Forældrene
De temaer, vi kan forfølge i de grønlandske versioner, er således skammen og fytter væk fra samfundet af skam, hvorefter det voksende had til ungerne
forsørgerproblemet, faderens opfordring til, det vil sige legaliseringen af, ægte - får overhånd, og de fytter igen og vil ikke længere forsørge de efterladte.
skabet og dermed hundens delvise integration som socialt væsen. Faderen har Udsultningen kan begrunde mordet på bedstefaren og skyldes hverken hans
overdraget ejerskabet af hunden til sin datter, som den med sin trofaste natur datter eller qallunaaq’en i kuldet. Ungerne handler på eget initiativ bortset fra
nu er bundet til, også seksuelt. Den gradvise forvandling på Nunivak af afkom - netop qallunaaq’en, der tager pænt imod bedstefar og får overrakt kødstykket.
met til rigtige mennesker fndes som nævnt ikke i de grønlandsk-canadiske Derefter begår hundene drabet og æder både bedstefar og kødgave. Denne
versioner. De efterlader os derfor med det spørgsmål, om qallunaat er rigtige
20mennesker. Endelig er der konfikten mellem far og datter, der begynder med Egede 1971 s. 47 f. og 1939 s.37.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 34 07-03-2019 11:22:03 109901_groenlaenders-syn_.indd 35 07-03-2019 11:22:0336 Birgitte Sonne
Grønlænderen dræber nordboen på nordboens insisterende opfordring. Illustration af Aron fra
Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
qallunaaq er med andre ord ikke årsag til den efterfølgende konfikt i den
påhæftede nordbofortælling. Skylden får den nordbo, der så tåbeligt udfordrer
grønlænderen på dennes jagtevner. Det er meget dumt, eftersom de evner
netop på den tid er grønlændernes identitetsmærke i relation til qallunaat.
Men hvorfor “glemmes” episoden om “voris Nations-Folks” oprindelse som
fremtidige håndværkere, der sendes til et oversøisk land? Det må skyldes den
påhæftede nordbofortælling. Den overskygger og styrer hele forløbet, fordi
spørgsmålet om nordboernes mulige overlevelse i Grønland var brandaktuelt.
Hans Egede (1686-1758) havde i fere år forhørt sig hos grønlænderne om
deres viden om nordboerne, og han beskyldte grønlænderne for at have
udryd21det dem. Er samtidens qallunaat da kommet tilbage for at hævne sig? Det
tilbagevises, i og med at den første qallunaaq ikke deltager i mordet på sin
grønlandske bedstefar, hvorefter fokus fyttes til de nordboere, der forbliver i
Grønland. Og de har sig selv at takke for deres endeligt. Vi kan ikke afgøre,
om Poul Egedes genfortælling er fyldestgørende. Versionen er stærkt afvigende
fra alle andre, fordi nordbo-problemet dominerer.
21 Referencer i Sonne 2011: Holdningsændringer.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 36 07-03-2019 11:22:0436 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 37
Østgrønland
I Østgrønland indsamlede først Gustav Frederik Holm (1849‑1940) i 1884‑85
og, efter kolonisationen i 1894, William Talbitzer (1873‑1958) i 1905‑06
22og Knud Rasmussen i 1919 fortællinger. Deres nedskrevne versioner af Dog
Husband indledes alle med rendemasken, hvis far i ærgrelse giver hende sin
hund til mand. Denne legalisering udløser en trinvis initiation af hunden
ind i huset, fra husgang over dørtrinnet, til lampebriksen og endelig op på
briksen til pigen. I en version giver faderen sin endelige tilladelse inden for
dørtrinnet, i en anden (fortalt af Ajukutooq, [ca. 1864‑1917], døbt David i
1916) bringer hunden som bekræftelse på tilsagnet et par bukser fulde af kød
fra øen over til svigerfar, der fordeler kødet mellem bopladsfællerne. Det vir‑
ker absurd – hundens manglende evner som forsørger er netop fortællingens
omdrejningspunkt – men måske var en sådan “brudegave” gængs hos nogle
familier i Østgrønland. I alle disse tilfælde påtager svigerfar sig dog forsør ‑
23gerpligten, indtil han stopper sten i kød‑bukserne. I Østgrønland lykkes
Grønlænderen dræber nordboen på nordboens insisterende opfordring. Illustration af Aron fra mordet ikke. Hunden redder sig i land med en magisk sang og mister lysten
Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. til fere svømmeture. Bedstefar kommer med kød, og da datteren pudser sine
halvvoksne hunde på ham, er motivet enten datterens hævn over mordforsøget
qallunaaq er med andre ord ikke årsag til den efterfølgende konfikt i den eller hundenes udsultede tilstand. De slikker først morfar og så kajakken, til
påhæftede nordbofortælling. Skylden får den nordbo, der så tåbeligt udfordrer han drukner, eller de rent ud slikker og bider ham ihjel.
grønlænderen på dennes jagtevner. Det er meget dumt, eftersom de evner Det østgrønlandske kuld er hvalpe uden synlige forskelle fra fødslen. Antal ‑
netop på den tid er grønlændernes identitetsmærke i relation til qallunaat. let svinger noget, men de halvvoksne hvalpe er alle med i mordet på bedstefar.
Men hvorfor “glemmes” episoden om “voris Nations-Folks” oprindelse som Deres mor tildeler dem evner, der opvejer deres hundefars mangler, og de
fremtidige håndværkere, der sendes til et oversøisk land? Det må skyldes den adskilles – undtagen hos Teemiartissaq (ca. 1851 ‑1914, døbt Maren/Mali i
påhæftede nordbofortælling. Den overskygger og styrer hele forløbet, fordi 1907) – i “racer” med hver sin placering i verden. Teemiartissaq sender hele
spørgsmålet om nordboernes mulige overlevelse i Grønland var brandaktuelt. kuldet over havet med besked om, at de i modsætning til deres far bliver hånd‑
Hans Egede (1686-1758) havde i fere år forhørt sig hos grønlænderne om værkere, der fremstiller ting. Hos de øvrige fortællere får qallunaat samme evne,
deres viden om nordboerne, og han beskyldte grønlænderne for at have udryd- mens de farlige eqqillit bliver de hævngerrige, og indlandets kæmper timersiit
21det dem. Er samtidens qallunaat da kommet tilbage for at hævne sig? Det bliver de gode sælfangere, der kommer buldrende ned til kysten om foråret. I
tilbagevises, i og med at den første qallunaaq ikke deltager i mordet på sin et tilfælde, Missuarnianngas (ca. 1862‑1910, døbt Andreas i 1901), får også
grønlandske bedstefar, hvorefter fokus fyttes til de nordboere, der forbliver i strandens underboere, “de store ild”, innersuit, samme fortrinlige talenter for
Grønland. Og de har sig selv at takke for deres endeligt. Vi kan ikke afgøre,
22om Poul Egedes genfortælling er fyldestgørende. Versionen er stærkt afvigende Referencer og resuméer i Sonne 2005: ID 1132 (Holm: Kutuluk,); ID 1083, 1082, 1084
(Talbitzer: Ajukutooq, Teemiartissaq, Missuarniannga); ID 1317 (Rasmussen: Sofe Jør‑fra alle andre, fordi nordbo-problemet dominerer.
gensen)
23 I Ajukutooq’s version fylder hunden selv et par bukser med det kød, den henter hos sviger‑
far – og næste gang selv kød plus sten. Det må være en fejl, som også Talbitzer bemærker.
21 Referencer i Sonne 2011: Holdningsændringer. Talbitzer 1923 s. 394.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 36 07-03-2019 11:22:04 109901_groenlaenders-syn_.indd 37 07-03-2019 11:22:0438 Birgitte Sonne
sælfangst. Kortere sagt: Hunde kan intet fremstille, de kan intet fange, og de
hævner sig ikke. Omegnens landånder sidestilles med inuit som sælfangere,
mens hævnen tilfalder eqqillit og ikke qallunaat, der således ikke skulle give
anledning til konfikt.
Gustav Holms fortæller og nabo i 1884‑85, Kutuluk (ca. 1835‑?), giver som
den eneste en foruroligende karakteristik af qallunaat. Her, ti år før kolonisa‑
tionen, bliver de sendt til et fernt land, uddyber han, hvor de lærer sig at lave
huse, skibe og jern. Jernet fremstiller de “… i store gryder, der er fulde af tran,
hvori de skubber mennesker ned. Først bliver de hvide, så røde, så sorte, og så
bliver de til jern og klinger, idet de hages op.” Europæerne kan ikke komme
ind til Ammassalik på grund af isen. Derfor får man jernet sydfra. Man fk
24først jern, da landet var gået i stykker og havde fået sit nuværende udseende.
Den sidste begivenhed foregik vist i mytisk tid, men rygtet om kolonisternes
store trangryder må være nået Ammassalik sammen med det tiltuskede jern
under handelen med sydgrønlænderne ved Aluk. Jeg fristes endog til at høre
kirkeklokken i Narsaarmijit/Friedrichsthal i det klingende jern. Kommandør
Holm med sin sabel fk i øvrigt navnet Sakkutooq, den våbenføre.
Skammen, legaliseringen, forsørgerproblemet, faderens kærlighed til hval‑
pene så længe de er små, deres slikkeri og hans voksende had til og mordforsøg
på hunden er genkommende i alle de østgrønlandske versioner. Afkommet
sendes langt væk, ud af menneskelig synsvidde, men stadig på eller lige under
jordplanet: over havet til et fremmed land (qallunaat), højt op mod nordvest
(eqqillit), op på indlandsisen (timersiit) og ned under stranden (innersuit).
De hævngerrige eqqillit hører man ikke meget om i den østgrønlandske over‑
levering. Men blandt timersiit og innersuit fk angakkokkerne deres vigtigste
hjælpeånder, og med en inuit‑mor må de alle, både qallunaat og ånder, være
beslægtede med inuit. Kun fortælleren af den yngste version fra 1919, Sofe
Jørgensen (1901‑1988), inkluderer grønlænderne selv i kvinden og hundens
afkom. Forklaringen kan være den, at Sofe Jørgensen kulturelt var en blan‑
ding. Hun blev født, barnedøbt og voksede op ved kolonien, hvor hendes mor
var ansat, og som 18‑årig nedskrev hun østgrønlandske fortællinger på vest‑
grønlandsk til Knud Rasmussen. Sofe Jørgensen har velsagtens følt lige stort
slægtskab med sine østgrønlandske aner som med koloniens vestgrønlandske
bestyrer og missionærer, der repræsenterede qallunaaq‑kulturen.
24 ID 1132.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 38 07-03-2019 11:22:0438 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 39
sælfangst. Kortere sagt: Hunde kan intet fremstille, de kan intet fange, og de
hævner sig ikke. Omegnens landånder sidestilles med inuit som sælfangere,
mens hævnen tilfalder eqqillit og ikke qallunaat, der således ikke skulle give
anledning til konfikt.
Gustav Holms fortæller og nabo i 1884‑85, Kutuluk (ca. 1835‑?), giver som
den eneste en foruroligende karakteristik af qallunaat. Her, ti år før kolonisa‑
tionen, bliver de sendt til et fernt land, uddyber han, hvor de lærer sig at lave
huse, skibe og jern. Jernet fremstiller de “… i store gryder, der er fulde af tran,
hvori de skubber mennesker ned. Først bliver de hvide, så røde, så sorte, og så
bliver de til jern og klinger, idet de hages op.” Europæerne kan ikke komme
ind til Ammassalik på grund af isen. Derfor får man jernet sydfra. Man fk
24først jern, da landet var gået i stykker og havde fået sit nuværende udseende.
Den sidste begivenhed foregik vist i mytisk tid, men rygtet om kolonisternes
store trangryder må være nået Ammassalik sammen med det tiltuskede jern
under handelen med sydgrønlænderne ved Aluk. Jeg fristes endog til at høre
kirkeklokken i Narsaarmijit/Friedrichsthal i det klingende jern. Kommandør
Indhandling ved kolonien. Illustration af Aron fra Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaate-Holm med sin sabel fk i øvrigt navnet Sakkutooq, den våbenføre.
qarfalu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Skammen, legaliseringen, forsørgerproblemet, faderens kærlighed til hval‑
pene så længe de er små, deres slikkeri og hans voksende had til og mordforsøg
på hunden er genkommende i alle de østgrønlandske versioner. Afkommet Avanersuaq
sendes langt væk, ud af menneskelig synsvidde, men stadig på eller lige under
jordplanet: over havet til et fremmed land (qallunaat), højt op mod nordvest Fra Tule-området er der fre versioner, en af en anonym fortæller i 1903
25(eqqillit), op på indlandsisen (timersiit) og ned under stranden (innersuit). til Knud Rasmussen, en af Arnajaaq, også til Rasmussen, og to fortalt af
26De hævngerrige eqqillit hører man ikke meget om i den østgrønlandske over‑ Amaunalik (1907-1989) og Arnaitsoq til Erik Holtved. Sammenligninger af
levering. Men blandt timersiit og innersuit fk angakkokkerne deres vigtigste versionerne volder specielt et problem, nemlig forekomsten af qallunaatsiaat
hjælpeånder, og med en inuit‑mor må de alle, både qallunaat og ånder, være som en særskilt “race” blandt hundens og kvindens afkom.
beslægtede med inuit. Kun fortælleren af den yngste version fra 1919, Sofe
Jørgensen (1901‑1988), inkluderer grønlænderne selv i kvinden og hundens
Qallunaatsiaatafkom. Forklaringen kan være den, at Sofe Jørgensen kulturelt var en blan‑
ding. Hun blev født, barnedøbt og voksede op ved kolonien, hvor hendes mor Stavet kravdlunaitsât (qallunaatsaat) er disse væsner knyttet til en leg, hvor
var ansat, og som 18‑årig nedskrev hun østgrønlandske fortællinger på vest‑ børn ved synet af et lavt, sort isfeld ude til havs råber “krarkraitsorsuákut!”
grønlandsk til Knud Rasmussen. Sofe Jørgensen har velsagtens følt lige stort (qaqqaatsorsuakkut), “dem med både uden mast”. De farer så op ad feldsiden
slægtskab med sine østgrønlandske aner som med koloniens vestgrønlandske og gemmer sig mellem stenene. Legen leges ved mørketidens begyndelse, og
bestyrer og missionærer, der repræsenterede qallunaaq‑kulturen. bådfolket, der kom på togt i gamle dage, var meget krigeriske hvide mænd.
De kaldtes også de kortbenede, og da forstavnen på deres skibe var høj, ledes
24 ID 1132.
25 Rasmussen 1905 s. 80 f.
26 ID 1550 (Rasmussen: Arnajaaq); ID 628, 629 (Holtved: Amaunalik, Arnaitsoq).
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 38 07-03-2019 11:22:04 109901_groenlaenders-syn_r1.indd 39 08/03/2019 15.26.0040 Birgitte Sonne
27tanken hen på nordboerne. Oprindeligt var så disse hvide mennesker,
fortæller myten, børn af en kvinde, der blev gift med en hund og stammede fra et
sted i omegnen. Moderen gav dem båden, en sål af en inder-kamik, og sendte
dem over havet til deres fremtidige land.
Da fortidens qallunaatsiaat dukker op som en del af kuldet i Arnajaaqs
version af Dog Husband, oversætter Knud Rasmussen dem med fendtlige hvide
mænd i modstilling til kuldets qallunaat, venlige hvide mænd. Samme kuld
fndes i Arnaitsoqs version uden karakteristik af deres gemytter. Her oversætter
28Holtved qallunaatsiaat til nordboere. I Amaunaliks version, hvor qallunaat
ikke optræder, men kun qallunaatsiaat (plus tre andre “racer”), understreger
Amaunalik, at de ikke er fendtlige, ersinanngillutik, og oversættes derfor som
29sådan af Holtved. Resultatet bliver da, at samtidens hvide, qallunaat, eller
hos Amaunalik qallunaatsiaat, får prædikatet venligtsindede. I tilgift sender
Arnajaaq, måske af hensyn til Knud Rasmussen, begge slags hvide afsted inden
mordet på bedstefaren.
Da betegnelsen qallunaatsiaat ikke optræder i andre grønlandske versioner
af Dog Husband, er den formentlig indført af Hans Hendrik (1834-1889), der
havde hjemme i Qeqertarsuatsiaaq/Fiskenæsset, hvor han tilhørte den
herrnhutiske menighed. Som rømning fra Elisha Kent Kanes (1820-1857) ekspedition,
Den Anden Grinnellekspedition, i 1855 bosatte han sig blandt inughuit, giftede
sig med Mequ og blev boende de følgende 5 år. Formentlig har han underholdt
med sine hjemlige nordbofortællinger, og da qallunaatsiaat på det tidspunkt
betegnede overleveringens fendtlige nordboere i Sydvestgrønland, er Hans
Hend30rik den sandsynligste kilde. I sin tid har nordboerne faktisk handlet med folk
fra Tule-området, først Sen Dorset og senere med Tule-kulturens inuit. End -
nu senere blev området dog folketomt og inughuits forfædre, der indvandrede
vestfra engang i 1700-årene, har aldrig mødt en nordbo.
Både Arnajaaq og Arnaitsoq inkluderer inuit i kuldet. Det kan skyldes, at
Robert Peary og hans mænd havde samarbejdet, avlet børn og handlet med
inughuit gennem 1890’erne. Hos Amaunalik får ungerne navn af ufarlige
grønlandssæler kontra farlige ulve, og ufarlige qallunaatsiaat kontra farlige
tornit. Tornit svarer til tuunit, de palæoeskimoiske Dorset-folk i Canada,
hvor Amaunaliks bedstemor, kilden til hele hendes repertoire, stammede fra.
27 Rasmussen 1905 s. 80 f.
28 Holtved 1951, bd. I, s. 70.
29 Holtv 69.
30 Sonne 2011.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 40 07-03-2019 11:22:0540 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 41
27 Overgangen fra hund til næsten-mennesketanken hen på nordboerne. Oprindeligt var så disse hvide mennesker,
fortæller myten, børn af en kvinde, der blev gift med en hund og stammede fra et I Avanersuaq skildres hundens overgang fra hund til ægtemand i skikkelse af
sted i omegnen. Moderen gav dem båden, en sål af en inder-kamik, og sendte en frossen hundelort, der hos Arnaajaq og Arnaitsoq ligger inde i huset. Den
dem over havet til deres fremtidige land. vil dø, hvis den tør op, og det er den, optændt af lyst, på nippet til, da faderen
Da fortidens qallunaatsiaat dukker op som en del af kuldet i Arnajaaqs tilbyder hunden sin datter. Den farer ud og sladrer til hunden, der
øjeblikkeversion af Dog Husband, oversætter Knud Rasmussen dem med fendtlige hvide ligt trænger ind i huset, får pigens tøj itu, ligger med hende og slæber hende
mænd i modstilling til kuldets qallunaat, venlige hvide mænd. Samme kuld udenfor. Her søger hun skrækslagen, men forgæves tilfugt højt oppe på et
fndes i Arnaitsoqs version uden karakteristik af deres gemytter. Her oversætter hvalkæbeben. Hunden bider det i sønder for neden, hun falder ned, og den
28Holtved qallunaatsiaat til nordboere. I Amaunaliks version, hvor qallunaat kopulerer med hende igen. Af medlidenhed skiller forældrene dem ad. Pigen
ikke optræder, men kun qallunaatsiaat (plus tre andre “racer”), understreger isoleres på en ø, og hunden får om halsen en pose af et helt remmesælskind,
Amaunalik, at de ikke er fendtlige, ersinanngillutik, og oversættes derfor som som de fylder med store sten. Men med en magisk formular klarer den at
29sådan af Holtved. Resultatet bliver da, at samtidens hvide, qallunaat, eller svømme over til hende med snuden lige over vandet. Hun føder et større kuld
hos Amaunalik qallunaatsiaat, får prædikatet venligtsindede. I tilgift sender unger, der hos Arnajaaq og Anaitsoq som sagt inkluderer inuit og begge slags
Arnajaaq, måske af hensyn til Knud Rasmussen, begge slags hvide afsted inden hvide, farlige og ufarlige. Ikke desto mindre, og måske af respekt for
Rasmusmordet på bedstefaren. sen, sender Arnajaaq alle hvide uden forskel over havet på sin kamiksål, inden
Da betegnelsen qallunaatsiaat ikke optræder i andre grønlandske versioner moderen hævngerrigt pudser de resterende unger på deres bedstefar. Ingen af
af Dog Husband, er den formentlig indført af Hans Hendrik (1834-1889), der “racerne” får evner ud over deres farlighed eller mangel på samme.
havde hjemme i Qeqertarsuatsiaaq/Fiskenæsset, hvor han tilhørte den herrnhu- Amaunaliks version er malende, rig på detaljer og fremhævende gentagelser ,
tiske menighed. Som rømning fra Elisha Kent Kanes (1820-1857) ekspedition, en rigtig inuit-fortælling i sin fulde længde. Den frosne lort befnder sig uden -
Den Anden Grinnellekspedition, i 1855 bosatte han sig blandt inughuit, giftede for og trænger ind i huset, da den iklædt en tarmskindsanorak hører tilbuddet
sig med Mequ og blev boende de følgende 5 år. Formentlig har han underholdt om ægteskab. På nippet til at smelte ihjel farer den atter ud med tilbuddet til
med sine hjemlige nordbofortællinger, og da qallunaatsiaat på det tidspunkt be- hunden, der stikker i at hyle og selv trænger ind i huset. Den river sin ejerindes
tegnede overleveringens fendtlige nordboere i Sydvestgrønland, er Hans Hend- (inupaluni) tøj aldeles itu, hænger fast ved hende på hundes manér og får slæbt
30rik den sandsynligste kilde. I sin tid har nordboerne faktisk handlet med folk hende ud, skønt hun stemmer imod husgangens loft. Det gentager sig fer e
fra Tule-området, først Sen Dorset og senere med Tule-kulturens inuit. End - gange med hyl, afklædning, modstand og det hele. Hunden bindes, da faderen
nu senere blev området dog folketomt og inughuits forfædre, der indvandrede har anbragt sin datter på øen, men den river sig løs af tykkere og tykkere
bindevestfra engang i 1700-årene, har aldrig mødt en nordbo. remme, og til slut endog med posen fyldt med sten om halsen. Skønt hunden
Både Arnajaaq og Arnaitsoq inkluderer inuit i kuldet. Det kan skyldes, at hyler hele fortællingen igennem, kan den synge sin magiske sang, hvis ordlyd
Robert Peary og hans mænd havde samarbejdet, avlet børn og handlet med kun Amaunalik har med. Den forvandler posen til det, en sådan pose normalt
inughuit gennem 1890’erne. Hos Amaunalik får ungerne navn af ufarlige er, en fangstblære. Den holder det dræbte bytte oppe i overfaden og her altså
grønlandssæler kontra farlige ulve, og ufarlige qallunaatsiaat kontra farlige selve posen med sten. Da den er blevet far til en masse unger, dør den af sult.
tornit. Tornit svarer til tuunit, de palæoeskimoiske Dorset-folk i Canada, (End ikke sig selv kan den forsørge). Bedstefar kommer jævnligt med kød, og
hvor Amaunaliks bedstemor, kilden til hele hendes repertoire, stammede fra. da moderen endelig beordrer dem alle som en til at æde ham, kalder hun sin
ældede far en idiot. Og det må være dommen over den tåbelighed, at han har
givet hende en mand, der ikke kan forsørge familien, når han selv bliver gammel.
27 Rasmussen 1905 s. 80 f. I Avanersuaq har qallunaats håndværkersnilde ikke har sat sig spor i de
28 Holtved 1951, bd. I, s. 70.
nedskrevne versioner. Men betegnelsen qallunaatsiaat, hvis betydning man 29 Holtved 1951, bd. I, s. 69.
30 Sonne 2011. ikke er enige om, har vundet hævd.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 40 07-03-2019 11:22:05 109901_groenlaenders-syn_.indd 41 07-03-2019 11:22:0542 Birgitte Sonne
Nordvestgrønland
Jonasine Nielsen fra Saatoq nær Upernavik nedskrev en kort version til Knud
Rasmussen, hvor moderen i ærgrelse må give sin uvillige datter hunden til
mand. De lever sammen en tid “… og da moderen således havde strafet
sin datter, lod hun hende efter nogen tids forløb bringe over til en ø, og her
fødte pigen hundehvalpe, som blev hendes børn.” Da hunden vil over til øen,
lader moderen straks hunden drukne med en sten om halsen af medlidenhed
med sin datter. Faderen, der regelmæssigt bringer mad til datteren og hendes
unger, bliver på deres mors ordre revet ihjel og dræbt. Derefter sender hun
alle ungerne afsted på en kamiksål og befaler dem fremover at leve således, at
de aldrig kommer til at mangle noget. De driver til et fernt land, bliver hvide
31mænd og stamfædre til alle hvide mænd.
I denne amputerede version styrer moderens skiftende følelser for
datteren forløbet. Hunden, der end ikke tjener som transportdyr, skafes straks af
vejen, og når faderen, der er ganske uskyldig i forløbet, bliver ofer for
datterens hævnlyst, må årsagen være den, at qallunaats oprindelse vanskeligt kan
begrundes uden dette drab. Kun fordi alle forsyninger dermed ophører, må
ungerne ud i verden og klare sig selv. Jonasines ærinde er alene at fremhæve
datterens uvilje mod ægteskab og dens syndige følger. Synd og skam får
overvægt, forstyrrer logikken og overser mytens hele diskurs om tamhundes rolle
i samliv med mennesker.
Sydgrønland
Poul Egedes fortæller var forsigtig med at fornærme qallunaaq’erne. Samme
tendens så vi i Arnajaaqs fortælling til Knud Rasmussen, og i en version
fortalt af Markus til Knud Rasmussen i 1904 er den atter på færde. Markus var
tilfytter fra sydøstkysten og døbt af herrnhuterne.
Hos Markus bliver pigen gift med sin egen hund, og opfordringen til
ægteskabet kommer hverken fra far eller mor, men fra folk på bopladsen.
Forældrene, der bemærker, at hunden besøger hende om natten, blander sig ikke,
fordi det er hendes hund. De følger med ængstelse hendes voksende omfang.
Da hun endelig har født et kuld unger ude i vildnisset, henter moderen nogle
af dem ind. Der er fre slags at vælge imellem: rigtige hunde, hunde med
31 ID 1606.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 42 07-03-2019 11:22:0542 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 43
Nordvestgrønland menneskeansigt, hunde med store ansigter og underkrop som mennesker, og
rigtige mennesker, men også med store ansigter. Moderen vælger dem, der
Jonasine Nielsen fra Saatoq nær Upernavik nedskrev en kort version til Knud ser ud som mennesker, og dem, der har arme og ben som hunde, men ellers
Rasmussen, hvor moderen i ærgrelse må give sin uvillige datter hunden til ansigter som mennesker. Forældrene passer ungerne, indtil de er vokset til.
mand. De lever sammen en tid “… og da moderen således havde strafet Derefter skammer de sig og sætter ungerne alene over på en ø (uden mor og
sin datter, lod hun hende efter nogen tids forløb bringe over til en ø, og her hundefar), hvor bedstefar af skræk for, at de skal overfalde ham, har sin datter
fødte pigen hundehvalpe, som blev hendes børn.” Da hunden vil over til øen, med, når han besøger og fodrer dem. Inden fytningen sender han dog dem,
lader moderen straks hunden drukne med en sten om halsen af medlidenhed der har menneskeansigt afsted over havet på en kamiksål med besked om, at
med sin datter. Faderen, der regelmæssigt bringer mad til datteren og hendes de i modsætning til deres sølle far, hunden, aldrig skal leve som fattige uden
unger, bliver på deres mors ordre revet ihjel og dræbt. Derefter sender hun ejendele. Uden synlig grund dræber hundebørnene på deres mors ordre deres
alle ungerne afsted på en kamiksål og befaler dem fremover at leve således, at bedstefar, og det sker så en dag, da hun nægter at følge sin far derover med
de aldrig kommer til at mangle noget. De driver til et fernt land, bliver hvide kød. Nu bliver datteren trods alt skamfuld. Hun sender de unger, der har
31mænd og stamfædre til alle hvide mænd. menneskeansigt og hundekroppe til indlandet, hvor de kan leve og gø, mens
32I denne amputerede version styrer moderens skiftende følelser for datte- de rigtige hunde bliver stamfædre til de lokale hunde.
ren forløbet. Hunden, der end ikke tjener som transportdyr, skafes straks af Når opfordringen til/legaliseringen af mesalliancen her kommer fra
bovejen, og når faderen, der er ganske uskyldig i forløbet, bliver ofer for dat- pladsen, er det nok fra de afviste bejlere. Forældrene får alene rollen som
apaterens hævnlyst, må årsagen være den, at qallunaats oprindelse vanskeligt kan tiske iagttagere, og ungernes aggressivitet dominerer. Her er ingen “slikkere”.
begrundes uden dette drab. Kun fordi alle forsyninger dermed ophører, må Qallunaat er selvfølgelig arten med store ansigter, der aldrig vil blive fattig
ungerne ud i verden og klare sig selv. Jonasines ærinde er alene at fremhæve på ejendele, og deres uskyld i drabet på bedstefar eliminerer enhver senere
datterens uvilje mod ægteskab og dens syndige følger. Synd og skam får over- potentiel konfikt mellem qallunaat og grønlændere. Hundene, der sendes til
vægt, forstyrrer logikken og overser mytens hele diskurs om tamhundes rolle indlandet, må nok klare sig på bedste beskub. Med den egenskab kun at kunne
i samliv med mennesker. gø, det vil sige uden at have talegaver, forbliver de slet og ret dyr. De rigtige
hunde placerer Markus som tamdyr, det vil sige menneskeejede nyttedyr på
deres rette plads i (udkanten af) samfundet.
Sydgrønland Markus har haft svært ved at holde rede på de fre arter, han lægger ud med.
Moderen udvælger kun to – medmindre den ene rummer begge arter med store
Poul Egedes fortæller var forsigtig med at fornærme qallunaaq’erne. Samme menneskeansigter. I så fald ses det ikke, hvilken art hun har valgt fra. Markus
tendens så vi i Arnajaaqs fortælling til Knud Rasmussen, og i en version for- ender i det mindste med tre arter. De væsner med arme og ben som hunde, der
talt af Markus til Knud Rasmussen i 1904 er den atter på færde. Markus var sendes gøende ind i landet, må være de farlige eqqillit, som den døbte Markus
tilfytter fra sydøstkysten og døbt af herrnhuterne. nok ikke længere bør tro på. Han nævner på intet tidspunkt qallunaat ved
Hos Markus bliver pigen gift med sin egen hund, og opfordringen til navn, og måske fordi tilhøreren Knud Rasmussen er både qallunaaq og kristen,
ægteskabet kommer hverken fra far eller mor, men fra folk på bopladsen. For- får Markus sendt dem afsted i tide, før det konfiktskabende mord. Endelig
ældrene, der bemærker, at hunden besøger hende om natten, blander sig ikke, er de store ansigter med hele to gange, og heraf den ene til karakteristik af de
fordi det er hendes hund. De følger med ængstelse hendes voksende omfang. unævnelige qallunaat. Det må være koloniherrernes, naalagaats, selvbestaltede
Da hun endelig har født et kuld unger ude i vildnisset, henter moderen nogle autoritet, der hentydes til. Man kan, tolker jeg, hverken anklage dem for deres
af dem ind. Der er fre slags at vælge imellem: rigtige hunde, hunde med grønlandske bedstefars død eller tale deres store ord imod. Forældrene har intet
31 32 ID 1606. ID 610.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 42 07-03-2019 11:22:05 109901_groenlaenders-syn_.indd 43 07-03-2019 11:22:0644 Birgitte Sonne
at sige, og bopladsens forsmåede bejlere kan afspejle, at mange unge piger
foretrak en (spændende) kolonist på fast løn for det svingende udkomme og
den risiko for ulykker, som livet med en grønlandsk fanger indebar.
De logiske brist i både Jonasines og Markus’ versioner blotlægger, at der
er sket noget nyt. Jonasine lader følelserne af skam og medlidenhed overdøve
forløbet, der mister sin ræson, mens forældrene hos Markus nærmest er dømt
ude, berøvet, som de er, enhver autoritet over datteren og hendes kæledyr, en
voksen hund. Magten er overgået til qallunaat.
Vestgrønland
En version i Peder Kraghs (1794‑1883) samling fra 1828 er den ældste ned‑
skrevne efter Poul Egedes fra 1737.
Pigen har et navn, Tartuneqi, Nyrestykket. Hun lever afsides med sine
forældre, og endnu mere afsides boler hun dagligt med sin egen hund. Hun
føder i vildnisset tyve hvalpe med forkrop som et menneske og bagkrop som
en hund. Da folk fra nabobopladsen fnder dem, beder de forældrene hente
dem hjem, for at de ikke skal rådne op. Pigens far kommer til at holde af hv‑al
pene, og de hjælper ham med at trække kajakken op, når han kommer hjem
fra fangst. Det påskønnes åbenbart ikke af deres mor, der uden synlig grund
befaler dem at æde ham. Fem af hvalpene sender hun ind i landet for at klare
sig selv som eqqillit og andre fem over vandet som fremtidige qallunaat på en
33gammel kamiksål. Den forvandler sig lidt efter lidt til et skib.
Hvad der bliver af de resterende 10 hvalpe, forbliver usagt. Forløbet virker
mangelfuldt og uafklaret, hvad enten det skyldes fortælleren og/eller nedskri‑
veren (kateketen, Vitus Frederik Steenholdt [1808‑1862]). Fokus er ganske
vist på det umoralske, der underforstås i pigens navn, Nyrestykket. Det har,
ligesom det synonyme kujaq, kvindelige, seksuelle konnotationer. Men et
nyt tema, den lille families afsondrede liv, der ikke er en følge af skam over
datterens sex med hunden, vækker onde anelser. Et passende eksempel er en
anden myte om en afsondret familie på en søster med mange brødre og en
halvgammel mand, der må være den uudtalte årsag til, at hun forlyster sig
med en hund. Han opdager forholdet og dræber både hende og hunden,
34men slipper for brødrenes hævn, fordi han sørgede for dem som små. Hos
33 ID 125.
34 ID 18, 229.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 44 07-03-2019 11:22:0644 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 45
at sige, og bopladsens forsmåede bejlere kan afspejle, at mange unge piger Kragh får isolationens alvor yderligere styrke, fordi pigen føder i dølgsmål. I
foretrak en (spændende) kolonist på fast løn for det svingende udkomme og førkristen tid forvandlede et barn, der var født og efterladt i dølgsmål, sig til
den risiko for ulykker, som livet med en grønlandsk fanger indebar. en anngiaq, et uvæsen, der ødelagde fangsten og dræbte sine morbrødre. Her
De logiske brist i både Jonasines og Markus’ versioner blotlægger, at der opdager naboerne heldigvis de nyfødte i tide, men med isolationen forsvinder
er sket noget nyt. Jonasine lader følelserne af skam og medlidenhed overdøve en del temaer ud af fortællingen: de afviste friere/ægtemænd, faderens fortviv‑
forløbet, der mister sin ræson, mens forældrene hos Markus nærmest er dømt lelse, hans legalisering af forholdet, hundens selvstændige rolle og drukningen
ude, berøvet, som de er, enhver autoritet over datteren og hendes kæledyr, en af hunden. Legaliseringen kommer dog med kærligheden til hvalpene, der
voksen hund. Magten er overgået til qallunaat. ligefrem er til nytte i husholdet (forsørgerproblemet). Ordren til at dræbe
bedstefar mangler enhver begrundelse, og den overdrevne frugtbarhed med
et kuld på 20 unger kan ikke håndteres.
Vestgrønland
Luutiviks version, illustreret af AronEn version i Peder Kraghs (1794‑1883) samling fra 1828 er den ældste ned‑
skrevne efter Poul Egedes fra 1737. Dværgen Luutivik (1836‑1884) har fortalt den yngste version i 1867, dvs. i
Pigen har et navn, Tartuneqi, Nyrestykket. Hun lever afsides med sine relation til kolonisationens begyndelse i 1721. Både han og Aron af Kangeq
forældre, og endnu mere afsides boler hun dagligt med sin egen hund. Hun (1822‑1869) var medlemmer af herrnhuternes menighed. I Kirsten Tisteds
føder i vildnisset tyve hvalpe med forkrop som et menneske og bagkrop som oversættelse i Således skriver jeg, Aron skildres træfsikkert alle de følelser, der
en hund. Da folk fra nabobopladsen fnder dem, beder de forældrene hente opvækkes i relationerne mellem forældre, datter og hundebørn i et forløb, hvor
dem hjem, for at de ikke skal rådne op. Pigens far kommer til at holde af hv‑al det aktualiserende tyngdepunkt er markant forskudt.
pene, og de hjælper ham med at trække kajakken op, når han kommer hjem Pigen hedder Tartitsinnaaq, der ligesom Tartuneqi hentyder til nyrestyk ‑
fra fangst. Det påskønnes åbenbart ikke af deres mor, der uden synlig grund kets konnotationer af uægteskabelig sex. Også forløbet ligner det forrige fra
befaler dem at æde ham. Fem af hvalpene sender hun ind i landet for at klare Kraghs samling. Hos Luutivik har familien dog isoleret sig, fordi de ikke vil
sig selv som eqqillit og andre fem over vandet som fremtidige qallunaat på en miste datteren. H un går ekstra med sin hund, forældrene opdager det, men si‑
33gammel kamiksål. Den forvandler sig lidt efter lidt til et skib. ger ingenting, og efter et forgæv es (og follet) forsøg på at isolere hunden giver
Hvad der bliver af de resterende 10 hvalpe, forbliver usagt. Forløbet virker de op. Pigen skjuler sit voksende omfang i stadig større numre af sin fars fug ‑
mangelfuldt og uafklaret, hvad enten det skyldes fortælleren og/eller nedskri‑ leskindspelse, og da hun føder i ødemarken, stjæler moderen sig efter hende.
veren (kateketen, Vitus Frederik Steenholdt [1808‑1862]). Fokus er ganske Hun ser, at hele kuldet er halvt hunde og halvt mennesker (delt på langs) bort‑
vist på det umoralske, der underforstås i pigens navn, Nyrestykket. Det har, set fra en enkelt, der er en hund med menneskehoved. Først da faderen beder
ligesom det synonyme kujaq, kvindelige, seksuelle konnotationer. Men et hende bringe hele molevitten hjem, forstår hun, at hun er opdaget, og bliver
nyt tema, den lille families afsondrede liv, der ikke er en følge af skam over fov. Da ungerne vokser til og bliver for uhyggelige, ror morfar dem over til
datterens sex med hunden, vækker onde anelser. Et passende eksempel er en en ø med en konebåd fuld af mad. Senere kommer han jævnligt med en hel
anden myte om en afsondret familie på en søster med mange brødre og en sæl, men efterhånden som han ældes, og hans fangstevne svigter , blot med et
halvgammel mand, der må være den uudtalte årsag til, at hun forlyster sig stykke af en sæl. Det ophidser datteren, der beordrer sine børn at dræbe deres
med en hund. Han opdager forholdet og dræber både hende og hunden, morfar. Han kommer ellers med et ordentligt læs kød, men de lystrer, slikker
34men slipper for brødrenes hævn, fordi han sørgede for dem som små. Hos hans kajak ren for spæk og bider ham ihjel. Så griber raseriet moderen ud over
alle mål. Hun fsker et udslidt såleskind ud af møddingen, bringer hele kuldet
ombord og sender dem over havet østpå med besked om at lave ting ud af alt 33 ID 125.
34 ID 18, 229.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 44 07-03-2019 11:22:06 109901_groenlaenders-syn_.indd 45 07-03-2019 11:22:0646 Birgitte Sonne
Tartitsinnaaqs børn æder deres bedstefar råt, selv om han kommer med mad til dem. Illustration
af Aron fra Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og
Arkiv.
muligt. De tager et fernt land i besiddelse undtagen den aparte hund, der må
35blive ene tilbage på en klippeknold.
Hér får forældrene hele skylden, fordi de ikke vil miste deres datter. Afson -
drethed og hemmeligholdelse er de dominerende motiver. Forældrene afholder
sig fra at afsløre datterens graviditet, som hun skjuler, tilmed under faderens
pelse, og fødslen foregår i dølgsmål. Som i Kraghs version legaliserer faderen
dog relationens børn, da han inviterer dem hjem. Slikkemotivet (kærlighed)
kommer med, og ordren til drabet på bedstefar får en begrundelse. Han har
ganske vist ikke dræbt hunden. Han er bare blevet gammel og kommer med
mindre og mindre kød. Raseriet, der griber datteren efter mordet, kender
ingen grænser, fordi, ser det ud til, hun først nu forstår den miserable situation.
Betydningen af den aparte hund er noget dunkel, bortset fra at den erstatter
de hundemennesker, eqqillit, der i ældre versioner sendes ind i landet. De er
skabt på samme måde med bagkrop som hund og forkrop som menneske
og har næppe længere plads i Luutiviks kristne univers. Tilbage er så væsner,
35 ID 53.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 46 07-03-2019 11:22:0746 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 47
Tartitsinnaaqs børn æder deres bedstefar råt, selv om han kommer med mad til dem. Illustration
af Aron fra Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og
Arkiv.
muligt. De tager et fernt land i besiddelse undtagen den aparte hund, der må Da Tartitsinnaaq har ladet sine børn dræbe sin far, begynder hun at genere sig for dem og beder
35 dem rejse, idet hun synger en tryllesang over et gammelt såleskind og sætter det ud i vandet med blive ene tilbage på en klippeknold.
ordene: “Bliv til en stor båd”. Så rejste hendes børn ud på havet. De havde alle enten bagkrop som Hér får forældrene hele skylden, fordi de ikke vil miste deres datter. Afson -
hunde eller forkrop som menneske og bagkrop som hunde. Illustration af Aron fra Kangeq. Nuna-drethed og hemmeligholdelse er de dominerende motiver. Forældrene afholder
tta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.sig fra at afsløre datterens graviditet, som hun skjuler, tilmed under faderens
pelse, og fødslen foregår i dølgsmål. Som i Kraghs version legaliserer faderen
dog relationens børn, da han inviterer dem hjem. Slikkemotivet (kærlighed)
kommer med, og ordren til drabet på bedstefar får en begrundelse. Han har som er halvt mennesker, halvt hunde, delt på langs. Alle sendes forsynet med
ganske vist ikke dræbt hunden. Han er bare blevet gammel og kommer med qallunaats fngerfærdighed over havet, men hvad Luutivik har villet udtrykke
mindre og mindre kød. Raseriet, der griber datteren efter mordet, kender in- med disse tvedelte skikkelser, er svært at vide. Han nævner end ikke, at de
gen grænser, fordi, ser det ud til, hun først nu forstår den miserable situation. er qallunaat, og Arons to illustrationer afklarer ikke problemet. Aron tegner
Betydningen af den aparte hund er noget dunkel, bortset fra at den erstatter ungerne som fuldt påklædte menneskebørn, da de dræber deres bedstefar, men
de hundemennesker, eqqillit, der i ældre versioner sendes ind i landet. De er til slut, da moderen sender dem bort på sin skosål, er det som
blandingsvæsskabt på samme måde med bagkrop som hund og forkrop som menneske ner af menneske og hund i andre kombinationer end Luutiviks. Arons aparte
og har næppe længere plads i Luutiviks kristne univers. Tilbage er så væsner, hund har end ikke bagkrop som en hund, men er et helt menneske med
35 ID 53.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 46 07-03-2019 11:22:07 109901_groenlaenders-syn_.indd 47 07-03-2019 11:22:1048 Birgitte Sonne
36hundehoved. Herfra får tolkningen for mange løse ender, og det eneste, der
står klart, er, at qallunaats rigdom og overlegne fngerfærdighed har haft store
familiære omkostninger.
Ældre versioner: legalisering, integration
Legaliseringen af ægteskabet og hundens integration i familien hænger sammen
og forekommer som sådan kun i de ældste versioner, det vil sige fra Ammas‑
salik og Tule. Når faderen giver hunden til sin datter, sker der en forvandling
med hunden. Den skildres som en langsom opvågnen på Nunivak, eller i Øst‑
grønland som en trinvis indtrængen (initiation) fra den faste udendørs plads
gennem husgang og helt ind til briksen i huset. I Avanersuaq vækker tilbuddet
den varme lyst i en frossen hundelort, der hos Arnaajoq og Arnaitsoq farer
ud inde fra huset, og hos Amaunalik først farer ind og så ud. I inuits symbol‑
ske identifkation af hus med husgang med moderliv med vagina er der tale
37om en fødsel. Klarest illustreres overgangen af Amaunalik, hvor både hund
og pige befordres over i en halvt menneskelig tilværelse via en “genfødsel.”
Hundelorten er ikke blot frossen, men også iklædt puulihjuar, en tarmskind‑
sanorak. En sådan indhylning, en pooq, er et fødselssymbol, der betegner
fosteret i sin fosterhinde, det vil sige inde i moderen eller i en sejrsskjorte ved
38fødslen. Symbolikken gentages med hundens nys tildelte kone, der uvilligt
stemmer fødderne mod husgangens loft undervejs ud gennem husets trange
fødegang til et liv udenfor med hunden. I de østgrønlandske versioner og på
Nunivak bringer hunden en brudegave til svigerfamilien, det vil sige til dens
integration i samfundets udvekslinger. Den består i et par bukser med kød
hos Teemiartissaq og Missuarniannga og en gammel kamiksål på Nunivak.
Her er det førkristne forvandlingspotentiale stadig virksomt. Desuden er både
kamiksålen og bukserne gode udgangspunkter for funderinger over, hvorfor
man har placeret qallunaat i Dog Husband.
36 Tisted 1999 bd. II, s. 420‑21.
37 Saladin d’Anglure 1986; Sonne 2017.
38 ID 628; Sonne 2017.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 48 07-03-2019 11:22:1048 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 49
36hundehoved. Herfra får tolkningen for mange løse ender, og det eneste, der Symbolik og realia
står klart, er, at qallunaats rigdom og overlegne fngerfærdighed har haft store
familiære omkostninger. Kamiksålen er et genkommende symbol på mobilitet i de feste grønlandske
versioner af Dog Husband, ældre som yngre. Qallunaat-ungerne sendes ofte
over havet på en kamiksål, og den ligner et skib en miniature, forklarer Kraghs
Ældre versioner: legalisering, integration fortæller. Qallunaats skibe er imidlertid ikke den eneste association til såler.
I det førkristne verdensbillede konnoterede bestøvlede fødder sex, frugtbar -
Legaliseringen af ægteskabet og hundens integration i familien hænger sammen hed, bevægelse, jagt, alt i alt mandlige symboler i produktion og
reprodukti39og forekommer som sådan kun i de ældste versioner, det vil sige fra Ammas‑ on. Symbolet dækkede endog bagluferne af en mands nedlagte sæl, idet han
salik og Tule. Når faderen giver hunden til sin datter, sker der en forvandling som optakt til et konebytningsforhold gav den anden mands kone en baglufe.
40med hunden. Den skildres som en langsom opvågnen på Nunivak, eller i Øst‑ Tog hun imod den med glæde, var aftalen hjemme. En myte om
slædehungrønland som en trinvis indtrængen (initiation) fra den faste udendørs plads denes oprindelse hos inughuit er også sigende. Ganske som i Canada kan
vergennem husgang og helt ind til briksen i huset. I Avanersuaq vækker tilbuddet dens første inuit-ægtepar endnu ikke få børn på normal vis. Derfor må kvinden
den varme lyst i en frossen hundelort, der hos Arnaajoq og Arnaitsoq farer indsamle “jordfødte” babyer, bære dem hjem og sy tøj til dem. Sådan
omskaud inde fra huset, og hos Amaunalik først farer ind og så ud. I inuits symbol‑ ber hun dem til rigtige mennesker. Derefter vil manden have hunde, som han
ske identifkation af hus med husgang med moderliv med vagina er der tale sparker op af små jordtuer (gravid jord) og lægger i seletøj – det vil sige
“klæ37om en fødsel. Klarest illustreres overgangen af Amaunalik, hvor både hund der på” og tæmmer til menneskers brug. Nu kan disse første mennesker med
og pige befordres over i en halvt menneskelig tilværelse via en “genfødsel.” deres hunde omsider komme omkring på fangst. De er ikke længere henvist til
41Hundelorten er ikke blot frossen, men også iklædt puulihjuar, en tarmskind‑ at “leve af jorden”, det vil sige som stillestående planter. Støvlesåler
konnotesanorak. En sådan indhylning, en pooq, er et fødselssymbol, der betegner rer frugtbarhed, fødsel og bevægelse, symbolværdier, som hunde og qallunaat
fosteret i sin fosterhinde, det vil sige inde i moderen eller i en sejrsskjorte ved (med deres lange rejser til ferne lande) deler i myter såvel som i praksis: Ifølge
38fødslen. Symbolikken gentages med hundens nys tildelte kone, der uvilligt Hans Egede var kolonisternes afagte støvlesåler eftertragtede amuletter til
barnstemmer fødderne mod husgangens loft undervejs ud gennem husets trange løse kvinder, fordi de hvide var så duelige og frugtbare. Samme kvinder kunne
fødegang til et liv udenfor med hunden. I de østgrønlandske versioner og på ty til en angakok, hvis afkom blev lykkeligere og hurtigere end andre – eller til
Nunivak bringer hunden en brudegave til svigerfamilien, det vil sige til dens en norsk matros, som ville blive takket af både konen og ægtemanden. Hun
integration i samfundets udvekslinger. Den består i et par bukser med kød undgik risikoen for at blive forskudt af manden, hvis barnet blev en dreng, for
42hos Teemiartissaq og Missuarniannga og en gammel kamiksål på Nunivak. derved forhindrede hun, at de blev gamle uden at have medhjælp i fangsten.
Her er det førkristne forvandlingspotentiale stadig virksomt. Desuden er både Bagsiden af medaljen var de mange unger, hunde fk, både på én gang og ofte.
43kamiksålen og bukserne gode udgangspunkter for funderinger over, hvorfor Kvinder, der fødte hvert år, blev lignet ved hunde, en sammenligning, som
man har placeret qallunaat i Dog Husband. Lars Dalager (ca. 1715-1772) underbygger med reference til qallunaat:
De allerfrugtbareste Grønlandske Koner føde sielden over 6 Børn, men
ordinair er det tre til fre, de føde ikke hastigere end hvert tredie Aar. Derfor
39 Sonne 2017 passim.
40 Rosing 1946 s. 20.
36 41 Tisted 1999 bd. II, s. 420‑21. ID 1517.
37 42 Saladin d’Anglure 1986; Sonne 2017. Egede 1925 s. 396; 1971/2 s. 116.
38 43 ID 628; Sonne 2017. E 374; 1971/2 s. 80.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 48 07-03-2019 11:22:10 109901_groenlaenders-syn_.indd 49 07-03-2019 11:22:1150 Birgitte Sonne
sige de om vore Fruentimmer, naar det fortælles, at de kand føde Børn hvert
44Aar, og saaledes have en Svite af en halv Snees, at de derudi ligne Hundene.
Bukser kan ligeledes associere til frugtbarhed. F.eks. er den sexede men far -
lige, androgyne mytiske skikkelse Indvoldsrøversken udstyret med et mandligt
symbol, en ulk eller et hundehoved i skridtet, eller klædt i et par hollandske
45bukser (1700-årenes hvalfangere). Uden yderligere dikkedarer tjener hunden
i øvrigt generelt som penissymbol, som f.eks. i myten om manden, hvis sjæl
“søger sig en mor” i det ene dyr efter det andet. Da den til slut springer fra en
fangers nedlagte sæl ind i hans kones underliv, bliver den fodret af fangerens
“hund”, der jævnligt stikker hovedet ind og spytter maden ud. Vel fodret og
46godt i stand bliver barnet født.
Implicitte referencer
Visse overensstemmelser mellem synet på virkelige qallunaat og hunden med
dens afkom i myten kan vi gætte os til. Andre må vi afvise eller lade stå.
De feste hvalfangere på besøg og fastboende kolonister i Grønland var
enlige mænd, der selvfølgelig savnede og søgte kvindeligt selskab. Alliancer
med både hvalfangerkaptajner og deres matroser indebar udvekslinger af
sex for materielle ydelser, som fædre og ægtemænd kunne have udbytte af,
hvorfor de ofte gav deres tilsagn. De var i så fald legaliserede fra grønlandsk
side, ligesom jo også faderen i de ældre versioner af Dog Husband er den,
der, om end i ærgrelse, opfordrer hunden til at blive gift ind i familien. Når
i praksis koloniernes qallunaat giftede sig med grønlandske kvinder, måtte
de indordne sig under administrationens strikse regler for ægte- og faderskab
47og formentlig indhente svigerforældrenes accept. Modsat hunden kunne
qallunaaq’en dog forsørge sine børn. Han fk sit udkomme ved Handelen,
hvor hans drengebørn blev uddannet til håndværkere. Men han blev ikke
svigerfars medhjælper i fangsten. Mytens splid mellem far og datter, der
udløser mord og hævnmord, kan afspejle dette faktum, ligesom manglende
overholdelse af uskrevne regler for udvekslinger af Handelens madvarer med
48kødgaver fra svigerfamilien muligvis også har spillet ind. Grønlandsk mad,
44 Dalager 1915 s. 50 (Spatiering af fødsler er påkrævet i kulturer, hvor modermælk er eneste
babymad).
45 Rasmussen 1921-25 bd. I, s. 192; Egede 1971 s. 87; 1939 s. 62.
46 ID 1523, 1597, 1059; Saladin d’Anglure 1986 s. 46 (illustration); Boas 1901-07 s. 483.
47 Seiding u.u.
48 Rasmussen 1986.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 50 07-03-2019 11:22:1150 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 51
sige de om vore Fruentimmer, naar det fortælles, at de kand føde Børn hvert
44Aar, og saaledes have en Svite af en halv Snees, at de derudi ligne Hundene.
Bukser kan ligeledes associere til frugtbarhed. F.eks. er den sexede men far -
lige, androgyne mytiske skikkelse Indvoldsrøversken udstyret med et mandligt
symbol, en ulk eller et hundehoved i skridtet, eller klædt i et par hollandske
45bukser (1700-årenes hvalfangere). Uden yderligere dikkedarer tjener hunden
i øvrigt generelt som penissymbol, som f.eks. i myten om manden, hvis sjæl
“søger sig en mor” i det ene dyr efter det andet. Da den til slut springer fra en
fangers nedlagte sæl ind i hans kones underliv, bliver den fodret af fangerens
“hund”, der jævnligt stikker hovedet ind og spytter maden ud. Vel fodret og
46godt i stand bliver barnet født.
Implicitte referencer
Visse overensstemmelser mellem synet på virkelige qallunaat og hunden med
dens afkom i myten kan vi gætte os til. Andre må vi afvise eller lade stå.
De feste hvalfangere på besøg og fastboende kolonister i Grønland var
enlige mænd, der selvfølgelig savnede og søgte kvindeligt selskab. Alliancer
med både hvalfangerkaptajner og deres matroser indebar udvekslinger af
sex for materielle ydelser, som fædre og ægtemænd kunne have udbytte af,
hvorfor de ofte gav deres tilsagn. De var i så fald legaliserede fra grønlandsk
side, ligesom jo også faderen i de ældre versioner af Dog Husband er den,
der, om end i ærgrelse, opfordrer hunden til at blive gift ind i familien. Når
i praksis koloniernes qallunaat giftede sig med grønlandske kvinder, måtte
de indordne sig under administrationens strikse regler for ægte- og faderskab
47og formentlig indhente svigerforældrenes accept. Modsat hunden kunne
Naalagaat, koloniherrerne, har tiltaget sig retten til at strafe forbrydelser. Illustration af Aron fra qallunaaq’en dog forsørge sine børn. Han fk sit udkomme ved Handelen,
Kangeq. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfalu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
hvor hans drengebørn blev uddannet til håndværkere. Men han blev ikke
svigerfars medhjælper i fangsten. Mytens splid mellem far og datter, der
udløser mord og hævnmord, kan afspejle dette faktum, ligesom manglende kalaalimernit, der dengang blev regnet for livsvigtig for sundheden, markerer
overholdelse af uskrevne regler for udvekslinger af Handelens madvarer med grønlandsk identitet den dag i dag.
48kødgaver fra svigerfamilien muligvis også har spillet ind. Grønlandsk mad,
De farlige og herskesyge qallunaat44 Dalager 1915 s. 50 (Spatiering af fødsler er påkrævet i kulturer, hvor modermælk er eneste
babymad). Qallunaaq’ens børn har næppe bidt den hånd, der kom med kødgaver.
Epi45 Rasmussen 1921-25 bd. I, s. 192; Egede 1971 s. 87; 1939 s. 62. soden er møntet på de virkelige slædehunde, der må bindes og fodres med
46 ID 1523, 1597, 1059; Saladin d’Anglure 1986 s. 46 (illustration); Boas 1901-07 s. 483.
målrettede kast af kødklumper, når de ikke længere er nuttede “slikkere”. Det 47 Seiding u.u.
48 Rasmussen 1986. var andre træk i qallunaats adfærd, der bragte tanken hen på hunde:
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 50 07-03-2019 11:22:11 109901_groenlaenders-syn_.indd 51 07-03-2019 11:22:1152 Birgitte Sonne
… Når de har seet vore liiderlige Matrosser at kives og slaes, have de holdt Sligt at være
umenniskeligt og sagt: de holde hinanden ikke for Mennisker. Disligeste om en af
Ofcererne har slaaet Sine underhavende, heder det strax: hand handler sine Med-Mennisker
49som Hunde.
Udsagnets forfatter, Hans Egede, var ellers ikke selv tilbageholdende over for
50grønlænderne. Et eksempel mellem de øvrige viser en ældre, respekteret
mands desperation, da han udsættes for vold. Han har ofte med sin familie
været gæst hos Egede, der under en genvisit river amuletten af hans nevø og
møder kraftige modsigelser fra den gamle, der foranlediget af Hans Egedes
trusler om fortabelse benægter selveste Djævelens eksistens! Ved en senere
lejlighed nægter den gamle endog at gøre Hans Egede en tjeneste og beder
ham rent ud forsvinde fra Grønland. Hans Egede svarer ham med et slag på
munden, og:
… Han forsømmede sig ikke, og vilde slaae igien, (hvilket dog ingen tilforn, naar jeg har
været foraarsaged, at strafe een og anden af dem for deres Uskikkelighed, har fordristed
sig til at giøre). Jeg vilde vel ikke ydermere have lagd mig ud med ham, men som den
gamle Skalk blev saa forbittred og galne, at man ikke kunde styre ham, men jo absolut
vilde hævne sig selv paa mig, prakkede han sig ikkuns mere Hug til, dog ikke saa meget,
som hans Raserie vel havde forskyldt. Og som jeg med mine Folk gik til Baads, og vilde
ikke mere agte paa ham, løb han efter os, og bad, at vi ville skyde ham ihiel; Saa forbittred
51og malitieux var han.
Ak ja, aldeles berøvet sit selvværd ser den gamle åbenbart kun én udvej: (selv)
mord som hævn.
I myten, hvor ungerne bider og æder bedstefar, lurer trods alt muligheden
for konfikt. Den elimineres af såvel Poul Egedes fortæller som af Arnaajoq i
nord og Markus i syd. De sørger alle for, at qallunaat bliver sendt bort, inden
de øvrige hundebørn kaster sig over bedstefar. Og dog røber de store ansigter,
som Markus udstyrer qallunaat med, den herskende part i eventuelle konfikter.
Østgrønlandske Missuarniannga, Talbitzers hovedinformant, fnder en anden
udvej, da inuit-moderen fordeler netop de egenskaber, hunde mangler, mellem
ungerne: rigdom, fngerfærdighed og uviljen til hævn. Eqqillit får viljen til hævn
49 Egede 1971/2 s. 68 f. og 1925 s. 367.
50 Viemose 1976 s. 162-65.
51 Egede 1971/1 s. 156 f. og 175, 1925 s. 150 f. og 170 f . (understregning BS).
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 52 07-03-2019 11:22:1252 Birgitte Sonne Kvinden, der blev gift med en hund 53
… Når de har seet vore liiderlige Matrosser at kives og slaes, have de holdt Sligt at være og sendes langt nordpå, qallunaat får håndsnilde med til et fernt land over
umenniskeligt og sagt: de holde hinanden ikke for Mennisker. Disligeste om en af Of- havet, og de hjemlige landånder, der tjener angakokkerne som hjælpeånder,
cererne har slaaet Sine underhavende, heder det strax: hand handler sine Med-Mennisker får inuits egne færdigheder i sælfangst. Lutter idyl.
49som Hunde.
SamarbejdeUdsagnets forfatter, Hans Egede, var ellers ikke selv tilbageholdende over for
50grønlænderne. Et eksempel mellem de øvrige viser en ældre, respekteret Berører myten samarbejdet og udvekslingerne mellem grønlændere og
qallumands desperation, da han udsættes for vold. Han har ofte med sin familie naat? Det siges ikke direkte. Underforstået er samarbejdet evident, for så vidt
været gæst hos Egede, der under en genvisit river amuletten af hans nevø og som hunden er en tamhund, inuits træk- og pakdyr, lydhør spor- og vagthund
møder kraftige modsigelser fra den gamle, der foranlediget af Hans Egedes (over for både denne og Den Anden Verdens væsner og begivenheder). Den
trusler om fortabelse benægter selveste Djævelens eksistens! Ved en senere ejes af sin herre og hører til husholdet, men som voksen bundet uden døre.
lejlighed nægter den gamle endog at gøre Hans Egede en tjeneste og beder Til forskel fra vilde dyr får den ligesom mennesker et navn, og den sidestilles
52ham rent ud forsvinde fra Grønland. Hans Egede svarer ham med et slag på med menneskeliv, når den kan dræbes for at redde et sygt barns liv.
munden, og: Hos en del inuit i Canada fortæller mytens udvikling en særlig historie om
samarbejde. Her inspirerede et mangeårigt, tæt samarbejde med overvintrende
… Han forsømmede sig ikke, og vilde slaae igien, (hvilket dog ingen tilforn, naar jeg har hvalfangere til en sammenkobling af Dog Husband med myten om havdyrenes
været foraarsaged, at strafe een og anden af dem for deres Uskikkelighed, har fordristed og deres ophav Nuliayuks (Havkvindens) oprindelse. I tiden fra 1860 til ca.
sig til at giøre). Jeg vilde vel ikke ydermere have lagd mig ud med ham, men som den 1910, hvor samarbejdet var tæt i fangsten af hvaler, hvalrosser og sæler, fk de
gamle Skalk blev saa forbittred og galne, at man ikke kunde styre ham, men jo absolut overvintrende hvalfangere en del børn med inuit-kvinder i forbindelser, der
vilde hævne sig selv paa mig, prakkede han sig ikkuns mere Hug til, dog ikke saa meget, var godkendt af deres fædre eller ægtemænd. Når de ældre, enkeltstående
versom hans Raserie vel havde forskyldt. Og som jeg med mine Folk gik til Baads, og vilde sioner af Dog Husband og Nuliayuks oprindelse kædes sammen, identifceres
ikke mere agte paa ham, løb han efter os, og bad, at vi ville skyde ham ihiel; Saa forbittred qallunaats mor, der blev gift med en hund, med sødyrenes mor, Nuliayuk, og
51og malitieux var han. til slut, da det kristne budskab om lighed for alle i ånden slår igennem,
inklu53deres inuit endelig selv i hundens afkom. Denne forbrødring mellem inuit
Ak ja, aldeles berøvet sit selvværd ser den gamle åbenbart kun én udvej: (selv) og qallunaat i en fælles oprindelse støttes af erindringer om hvalfangertiden:
54mord som hævn. Det var “… dengang man (qallunaat og inuit) hjalp hinanden ud”. I dag,
I myten, hvor ungerne bider og æder bedstefar, lurer trods alt muligheden hvor qallunaat overordnet bestemmer i Canada, og en qallunaaq skal holde
for konfikt. Den elimineres af såvel Poul Egedes fortæller som af Arnaajoq i sig fra inuits kulturarv, er konteksten en anden.
nord og Markus i syd. De sørger alle for, at qallunaat bliver sendt bort, inden Når en tilsvarende udvikling ikke ses i de grønlandske versioner, må det
de øvrige hundebørn kaster sig over bedstefar. Og dog røber de store ansigter, skyldes, dels at hvalfangerne ikke overvintrede med jobtilbud til grønlænderne,
som Markus udstyrer qallunaat med, den herskende part i eventuelle konfikter. og dels at koloniadministrationen satte regler for al handel, faderskab til
ilØstgrønlandske Missuarniannga, Talbitzers hovedinformant, fnder en anden legale børn, ægteskaber og oplæring af “blandinger”. En fælles oprindelse for
udvej, da inuit-moderen fordeler netop de egenskaber, hunde mangler, mellem inuit og de øvrige “racer” manifesterer sig dog hos den “kulturelle blanding”
ungerne: rigdom, fngerfærdighed og uviljen til hævn. Eqqillit får viljen til hævn Sofe Jørgensen i Ammassalik og hos Arnajaaq og Arnaitsoq i Avanersuaq. Her
49 52 Egede 1971/2 s. 68 f. og 1925 s. 367. Laugrand og Oosten 2015 kap 6; Lynge 1981 nr. 371.
50 53 Viemose 1976 s. 162-65. Sonne 1990.
51 54 Egede 1971/1 s. 156 f. og 175, 1925 s. 150 f. og 170 f . (understregning BS). Eber 1989 s. xvi-xvii.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 52 07-03-2019 11:22:12 109901_groenlaenders-syn_.indd 53 07-03-2019 11:22:1254 Birgitte Sonne
er samarbejde, nyttig handel og integrerede børn med Robert Peary og hans
mænd i et vist omfang foregået på inughuits egne betingelser.
Rigtige mennesker
Var qallunaat rigtige mennesker? De østgrønlændere, der mødte qallunaat
for første gang under Konebådsekspeditionen til Ammassalik i 1884‑85,
mente, at de ingen sjæle havde, eller med reference til myten “… i det højeste
55hundesjæle.” Myten var med andre ord stadig sand. På vestkysten i Christi‑
anshåb, hvor Poul Egede missionerede, og qallunaat var velkendte, vidste man
bedre. Da der i april 1737 kom gæster nordfra, og Poul fortalte dem myten
om slangens forførelse af Adam og Eva, spurgte de, om deres efterkommere
56lige siden havde haft slanger i håret i stedet for lus? De tænkte åbenbart på
deres egen myte om lusens og ormens kapløb om at nå først til mennesker.
Fordi lusen vandt, og ormen tabte, har (levende) mennesker lige siden haft lus
(der forlader mennesket, når det dør, mens orme æder lig). Havde Poul vendt
op og ned på den sandhed? En ældre kvinde brød øjeblikkeligt ind:
… de lyver; havde deris Forfædre haft Slanger, saa havde og deris Efterkom‑
mere haft dem. Menniskene [inuit?] er store løgnere: Dig troer vi sagde hun
at Gud af Begyndelsen gjorde 2de Mennisker, det er troeligt, og at vi alle er
57deres Efterkommere, thi vi have jo ens Ansigter, Hænder og Fødder.
Bortset fra at hendes afvisning drejer sig om lus og orme, gælder svaret også
hunde, der heller ikke har hænder, men forpoter. Og dog. Qallunaat bliver jo
netop udstyret med evnen til at fremstille ting i myten. Deres inuit‑mor, den
medierende skikkelse i forholdene mellem grønlændere og qallunaat, forvand‑
ler dem fra hunde til mennesker med sine blotte ord. På Nunivak tog det tre
generationer. Men da var der heller ikke mere hund i dem.
Den manglende evne til at fremstille ting gælder alle dyr, understreger
den amerikanske antropolog Terence Turner (1935‑2015) i sin opposition
mod den brasilianske antropolog Eduardo Batalha Viveiros de Castros teori
58om mennesker og dyrs identiske indre mennesker (antropomorfe sjæle).
Hos grønlænderne bliver Turners indsigt smukt bekræftet i fortællingen om
den kontrakt, isbjørne indgår med mennesker om at lade sig dræbe for til
55 Holm 1972 s. 122.
56 Egede 1971 s. 60 og 1939 s. 45.
57 E 45.
58 Turner 2009; Viveiros de Castro 2002.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109901_groenlaenders-syn_.indd 54 07-03-2019 11:22:12